Mangfoldighed = tillid eller mistillid?

Af Kasper Støvring 55

Hvad sker der, når mennesker lever sammen i multikulturelle samfund? Får de kontakt med hinanden og udvikler tillid? Eller kommer de tværtimod i konflikt med hinanden og lever adskilt med mistillid til følge? Det er som bekendt det gode spørgsmål.

Når jeg nævner spørgsmålet, skyldes det, at antropologen Dennis Nørmark for nogle uger siden skrev en kronik i JP, hvor han hævdede, at mangfoldighed ikke hæmmer tillid og sammenhængskraft. Morten Uhrskov Jensen har allerede svaret, og jeg skal her blot påpege nogle yderligere forhold, der underminerer Nørmarks kronik.

Hvordan vurderer man, hvilke undersøgelser der taler (mest) sandt om mangfoldighed? Her må man bl.a. se på teoriens lødighed, den empiriske dokumentation, analysens stringens og forskerens saglighed, dvs. at man ikke ligger under for politisk korrekte idealer.

Og så skal man også være præcis, når man spørger folk, om de har tillid til andre. Det har Cepos gjort – i modsætning til de undersøgelser, Nørmark støtter sig til. En af deres undersøgelser viser, at blandt etniske danskere har 90 procent tillid til hinanden, imens kun 55 procent har tillid til muslimer. Det er meget markant.

Robert Putnam, den estimerede professor ved eliteuniversitetet Harvard, der har skrevet adskillige bøger og artikler om tillid og sammenhængskraft – social kapital – har begået en omfattende undersøgelse af tillid og mangfoldighed, der er blevet en slags nyklassiker inden for forskningen.

Undersøgelsen er politisk ukorrekt, selv om Putnam er en endog meget ”anstændig” forsker. Han gør alt, hvad han kan for at sukre den bitre pille (mangfoldighed = mistillid), så den lettere kan glide ned i de liberale universitetsmiljøer. Alene historien om undersøgelsens offentliggørelse er et lærestykke. Nørmark har antageligt ikke læst Putnams store undersøgelse ”E Pluribus Unum” fra 2007, for han henviser i stedet til Putnams værk Bowling Alone, der dog handler om civilsamfundet i USA (og i øvrigt er fra 2000, ikke 1995).

Så jeg vil her gennemgå Putnams resultater.

Putnam peger selv på, at den største del af forskningen i social kapital ikke understøtter kontaktteorien, altså at man bliver mere tolerant og solidarisk af at møde andre kulturer, men derimod konfliktteorien: at mangfoldighed skaber mistillid til andre kulturer og solidaritet internt i den kulturelle gruppe. Mangfoldighed og solidaritet er negativt korreleret.

Putnam opregner følgende eksempler, som adskillige forskere har understøttet og dokumenteret, og Putnam understreger vel at mærke, at de ikke kun gælder i en amerikansk sammenhæng:

Arbejdsfællesskaber der er heterogene mht. alder, etnicitet og uddannelse er forbundet med lavere sammenhængskraft og mindre tilfredshed; etnisk mangfoldighed er forbundet med lavere social tillid og lavere vilje til at bakke op om offentlige velfærdsydelser, med et lavere niveau af frivilligt arbejde og indsamling af penge og med et mindre aktivt foreningsliv; spilteorier som fangens dilemma viser, at jo mere forskellige folk er, jo mere vil der være en tendens til at snyde og snylte på gruppen.

Det afgørende ved Putnams banebrydende forskning er imidlertid, at den viser, at ikke alene er der større mistillid mellem grupper i multikulturelle områder; tilliden til medlemmerne af ens egen gruppe falder endda i den slags områder.

Så til undersøgelsens omfang:

Den består af 30.000 interviews med folk fra 41 meget forskellige områder i USA, der rækker lige fra meget multikulturelle storbyer som Los Angeles og San Francisco med en andel af 30-40 % hvide, til det landlige South Dakota, der er meget monokulturelt. Her er andelen af den hvide befolkning omkring 95 % og udgøres især af efterkommere af skandinaviske indvandrere. De etniske skel, der opereres med i undersøgelsen, er i øvrigt latinamerikanere, hvide, sorte og asiater.

Hvad viser resultaterne så?

For det første, at homogenitet modsvares af en meget stærk tillid til andre. Og jo mere mangfoldighed, jo mindre tillid. I mere mangfoldige områder har folk mindre tillid til deres naboer. Og dertil kommer så, at selv tilliden til medlemmer af ens egen gruppe er lavere i multikulturelle områder. Det betyder, at multikulturalisme skaber social isolation. Putnam skriver, at folk vender sig indad som en skildpadde i sit skjold.

Ikke kun tillid, men også sammenhængskraft i bredere forstand svækkes af multikulturalisme. Nogle eksempler:

Der er lavere tillid til den lokale myndighed; der er lavere tro på ens egen indflydelse; der er lavere stemmeafgivelse ved valg; der er mindre forventning om, at andre har vilje til at samarbejde; der er mindre villighed til at samarbejde om fælles projekter; der er mindre tilbøjelighed til at lave frivilligt arbejde og velgørenhed; man har færre venner; der er mindre tilfredshed med livet; og der er flere, der bruger mere tid foran fjernsynet.

Kort sagt: der er mindre deltagelse i fællesskabet og mere mistillid til naboer i områder, der er præget af mangfoldighed.

Putnam og hans medarbejdere sørger selvfølgelig for at rense og kontrollere tallene, så der korrigeres for alder, uddannelse, indkomst osv. For det er jo sådan, at yngre folk, sorte og hispanics samt dårligt uddannede og folk med lavere indkomst generelt har mindre tillid til andre.

Disse udgør forhold på individniveau. Men der kontrolleres også for forhold på kontekst-niveau. For her gælder det, at der er mindre tillid blandt folk i fattige, mere kriminelle og, alt andet lige, mangfoldige områder.

Det gælder således, at fattigdom, kriminalitet og mangfoldighed hænger sammen. Men selv hvis man sammenligner to lige fattige og to lige kriminelle områder, så er større mangfoldighed stadig forbundet med mindre social tillid. Putnam skærper sine konklusioner ved flere steder at fremhæve, at den negative effekt af mangfoldighed sandsynligvis er mere markant, end hans egen undersøgelse viser. Han undervurderer sandsynligvis de negative konsekvenserne af diversitet.

Så er der dem, der som Nørmark mener, at det meste afhænger af ulighed (hvilket i øvrigt er morsomt at høre fra en borgerlig liberal som Nørmark).

Det er bestemt rigtigt, at ulighed hverken fremmer tillid eller sammenhængskraft. Men uden at se nærmere på kausalitetsspørgsmålet – er det tillid, der skaber lighed, eller er det velfærdsstaten, der skaber lighed og dermed tillid? – fremhæver Putnam, at sammenhængen mellem ulighed og social kapital er mindre konsistent end sammenhængen mellem diversitet og social kapital.

I øvrigt har Putnam jo allerede kontrolleret for indkomstniveauet. Den faktor spiller ikke ind i konklusionen: mistillid = diversitet. Både i egalitære områder såvel som i områder med ulighed er det overordnede resultat det samme.

Putnam kan derfor konkludere: ”In short, we have tried to test every conceivable artifactual explanation for our core finding, and yet the pattern persists. Many Americans today are uncomfortable with diversity”.

Dermed er meget sagt, men ikke alt. For selv om borgerne har forskellig etnisk baggrund, kan de i princippet stadig dele samme kultur. Fortsættelse følger…

55 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Eventuel mistilid går ‘begge veje’, altså også fra en indvandrer til den etniske majoritet i et land.
    Deres nye hjemsted.

    Men – LOYALITETEN lider under dette, og det er den, der kan gøre folk uvisse el eventuelt utrygge i spørgsmålet om indvandring.

    For – hvor ligger den, el kan den ligge. Det er meget vanskeligt, selv for generationer efter af en indvandring, at slippe sit hjems/forældres og slægtninges religiøse/kulturelle baggrund og være egentlig loyal andetsteds. En splittelse, som kan være vanskelig at gøre op med, selv om der leves godt nok i en anden/fremmed kultur.

    Der er tale om identitet og dermedmentalitet i langt højere grad end vi måske aner, når der fx med en Søren Krarup tales om nærmest øjeblikkelig assimilation fra indvandrerside.

    Det kan vanskeligt, rent spykologisk, lade sig gøre.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Hov – et par slåfejl, jeg da må beklage :-) .

    Men – det kan tillige være forbundet med stor skyldfølelse at fravige sine forældres/kulturs indflydelse, selv om der leves og også vokses op i et andet hjemland end en families oprindelige.

    En splittelse livet igennem for mange – og i generationer, hvor der stadig (tænk på den jødiske kultur)mere el mindre tænkes og leves på disse præmisser.

    Men – det er de vildsomme gener, der i nyere tid er forekommet, der volder os størst problemer og evt.
    mistillid el tiltro til, at sådanne projekter kan lykkes.

  3. Af Sammenhængskraft i krisetider — Kulturkamp

    -

    [...] gør Stofferahn så det forbudte. Han taler, som tidligere Putnam, om homogeniteten som det afgørende. Også selv om det sker i forsigtige vendinger (det skal man i [...]

  4. Af Louis Vuitton Shoes Louis Vuitton Shoes

    -

    Many people have recently been having nuts for millennia, having stories of skyrocketing Louis Vuitton Shoes pecan bushes relationship since the Roman Louis Vuitton Shoes world. Researchers from your Higher education regarding Oslo throughout Norway learned that nuts comprise more minerals as compared to A single,One hundred and eleven other foods tried, 2nd only to blackberries.

  5. Af Tillid eksisterede før velfærdsstaten | Kulturkamp

    -

    [...] har skrevet om Cepos-undersøgelsen og om Putnams undersøgelse i dette indlæg, sidstnævnte finder i øvrigt, at sammenhængen mellem ulighed og social kapital er mindre [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info