Hvad de sagde om det arabiske forår

Af Kasper Støvring 225

Det sker alt for sjældent, at eksperter holdes fast på det, de siger. Lad os her året efter det såkaldte arabiske forår prøve at genopfriske den revolutionsromantik, som adskillige eksperter og politikere gav udtryk for dengang. For man kan vist roligt sige, at det slet, slet ikke gået, som mange troede og håbede.

Men alligevel snakker man bare videre, og de eksperter, der tog fejl, inviteres stadig til at give deres uforgribelige mening til kende. Godt nok anerkender man, at islamismen har opnået overvældende sejre, men nu er f.eks. det Muslimske Broderskab pludselig ”moderate”. Det er en måde at omtolke begivenhederne på, så verdensbilledet ikke forstyrres: Den arabiske verden er stadig på vej mod liberalt demokrati. De, der var mere skeptiske over for de arabiske politikere, havde dog en vis tiltro til militæret dengang. Også den tro kan de næppe have i dag.

Man kan tage fejl, selvfølgelig kan man det. Men problemet er, at debatten er og var gennemsyret af idealisme, og idealisme er en skidt ting, for det leder til forkerte beslutninger: F.eks. om at intervenere eller hælde millioner af kroner på såkaldte demokratiorganer, som Karen Jespersen har skrevet om.

Jeg har selv argumenteret for, at kulturen bestemmer hvilken styreform, et land får (og derfor skal vi ikke være overraskede over islamisternes valgsejre). Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at der ikke findes lommer af sekulære, måske endda vestligt orienterede liberale individer i muslimske lande.

Nej, det skal forstås sådan, at kulturen udgør en slags ”path dependence”. Dvs. kulturen afgør, hvilke muligheder der er tilgængelige og hvilke veje, man som et helt samfund kan gå. Kulturen fastlægger institutioner og adfærdsmønstre for at lede mennesker ad den vej, som er den rette i et bestemt samfund, som Samuel Huntington har skrevet.

Huntington har været en af mine inspirationskilder i en række blogs og avisartikler om emnet. Og for det måtte jeg høre meget af både læsere og andre kommentatorer. JP-bloggeren Claus Elholm skrev således i april:

”Med udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika i de seneste måneder står det dog absolut klart, at Huntington tog fejl […] Kasper Støvring og andre af de danske Huntington-kloner har kastet sig ud i virkelighedsfornægtelse […] i årevis har de med Huntington som ideologisk ballast forsøgt at pådutte os, at religion i den muslimske civilisation trumfer alt andet […] befolkningerne i den [muslimske] del af verden adskiller sig [ikke] stort fra os andre, når det kommer til behovet for frihed og demokrati.”

Imens vi funderer over, hvem der er virkelighedsfornægter, kan vi lyste os med nogle flere eksempler på, hvad eksperter faktisk sagde i forbindelse med det arabiske forår (sjovt nok er der ikke mange, der har gravet i kilderne, om end der findes undtagelser).

Jeg har genset nogle udsendelser og læst op på nogle artikler, og det følgende er bare et beskedent udpluk (og, ja, man er naturligvis mere end velkommen til at byde ind med flere eksempler):

På højeste niveau drog man sammenligninger med revolutionerne i Østeuropa i 1989, hvor man nærmest fra den ene dag til den anden kunne gå fra diktatur til demokrati. Således professor i statskundskab Ole Wæver i Kristeligt Dagblad den 19. marts.

Islamforskeren Michael Irving Jensen er dog i en klasse for sig. I DRs P1 Debat med Lars Hedegaard den 23. februar, der mærkelig nok ikke er tilgængelig længere på DRs hjemmeside (kan dog ses her) kunne Irving som sædvanligt ikke holde begejstringen nede. Hedegaard var som egenskab af formand for Trykkefrihedsselskabet i øvrigt inviteret, fordi det forekom uforståeligt, at selskabet ikke lovpriste den arabiske opstand.

Irving var overbevist om, at revolutionen markerede en ny begyndelse for vores syn på arabere og muslimer. Den arabiske verden var nemlig ikke domineret af islam, og selve revolutionerne var dybt præget af en frihedslængsel mod demokrati. Det Muslimske Broderskab ville ikke tage magten, sagde Irving, for det sagde Broderskabet selv – dengang. Ikke mindst er den skepsis, som vesterlændinge måtte have, fuldkommen forfejlet, ifølge Irving. Der er nemlig ingen problemer med at forene islam og demokrati.

Irving lod forstå, at der var et bredt folkeligt oprør mod undertrykkerne, og derfor havde vi i Vesten nærmest en pligt til at udtrykke begejstring for Foråret. Muslimer kæmper nemlig for nogle af de samme idealer som os i Vesten.

I DRs Debatten den 24. februar var der hidkaldt både politikere og kommentatorer. Weekendavisens Martin Krasnik så ikke for godt ud. Han virkede tydeligvis helt ungdommeligt beruset af revolutionerne. NU kommer demokratiet til den arabiske verden, der er folkelig opstand, og Vesten har optrådt dybt hyklerisk, fordi vi har støttet diktatorer. Men det holder ikke og har aldrig holdt, for de har undertrykt menneskerettighederne og det folk, der nu vil blomstre som ægte demokrater.

Venstres Søren Pind, der som liberal tror på fremskridtstanken, deltog også. Araberne er nu klar til frihed, forsikrede den tidligere frihedsminister, og vi skal næppe frygte et islamisk tilbagefald. En proces er i gang, og det er til det bedre, måtte vi forstå.

Mogens Lykketoft var dog endnu værre. I Vesten lider vi af neuroser, fordi vi tror, at arabere hylder islamismen. ”Det er ikke de skæggede gutter”, der går på gaden, sagde Lykketoft, det er jo de unge med deres Facebook-profiler. Lykketoft syntes ikke at vide, at netop islamister i stor stil benytter de nye medier, og at han gjorde sig skyldig i at projicere sine egne længsler og ideer over på araberne, syntes ikke at anfægte ham. Han var fuldstændig overbevist om, at muslimerne ønskede demokrati (som i Vesten, underforstået).

Også SFs Trine Pertou Mach mente, at vi var vidner til en verdenshistorisk begivenhed, fordi de arabiske befolkninger nu kræver demokrati. Vi troede, at muslimer ikke ønskede demokrati, forkyndte Mach, der kunne forsikre, at hun vidste meget om, hvad der foregår i arabiske verden.

Den eneste fornuftige stemme tilhørte DFs Morten Messerschmidt, der advarede mod, at en masse goder kunne sættes over styr: beskyttelsen af det kristne mindretal, frihed i forhold til turisme og dele af uddannelsessystemet, fredsaftalen med Israel. Sjovt nok var det især Iran og Al Qaeda, der kunne hylde revolutionerne. Men Messerschmidts klare tale blev straks afvist. Som Krasnik sagde: Det er det samme gamle snak, som vi også hører fra diktatorerne: hvis de ikke styrer folket, kommer islamisterne til magten. Men det gør de næppe – ifølge Krasnik…

I DR2s Deadline-temaserie om det arabiske forår kunne man høre toppolitikere fra Tony Blair – der troede, at de demokratiske kræfter ville vinde – til daværende udenrigsminister Lene Espersen, der var overbevist om, at frihed og demokrati ville komme til det Libyen, det land, der i dag trues af borgerkrig, og hvis overgangsråd vil indføre sharia.

Politikerne blev bakket op af forskere som Rikke Hostrup Haugbølle, der mente, at islamisterne ikke havde nogen appel, fordi de ikke er unge, at vi i Vesten til gengæld dyrker frygten for islamismen i alt for stor stil. Også Irving Jensen var med i denne sammenhæng, og lad os slutte med hans guldkorn: Det Muslimske Broderskab vil slet ikke have magten.

Det udsagn kan man jo så sammenligne med valget for nylig, hvor diverse grupperinger af islamister fik over to tredjedele af pladserne i det egyptiske parlament.

Ja, hvad de dog sagde.

225 kommentarer RSS

  1. Af Steffen Nielsen

    -

    Steffen Nielsen

    Det er da rigtigt, at Kate Millet og CarolineFourest i de eksempler ikke angiver kilder. Ordet er så vigtigt et redskab i debatten, at man vil kæmpe næb og klør for at bevare dette redskab.
    Fernando Bravo López har så fundet frem til, at et par franskmænd har brugt dette udtryk i 1910. Hvor udbredt var begrebet “islamofobi” på dette tidspunkt? Og i hvilken betydning brugte de det?

    Hvad angår taktikken med at lancere i større omfang dette begreb er her et citat og linket hørende dertil:
    “”Islamophobia” and Terrorists on Capitol Hill

    In an effort to silence critics of political Islam, advocates needed to come up with terminology that would enable them to portray themselves as victims. Muhammad said he was present when his then- allies, meeting at the offices of the International Institute for Islamic Thought (IIIT) in Northern Virginia years ago, coined the term “Islamophobia.”

    Muhammad said the Islamists decided to emulate the homosexual activists who used the term “homophobia” to silence critics. He said the group meeting at IIIT saw “Islamophobia” as a way to “beat up their critics.”

    Muhammad, who is African-American, said he is offended by the charge. He argues that if America were genuinely Islamophobic, Muslims would have been rounded up after 9/11 and put into camps. No such thing occurred. Instead, Muslims complained about increased scrutiny at the airport.

    “You had Muslims saying, ’she looked at me at the airport, they looked funny at me. I was oppressed,’ Muhammad said. “No, this country just got hit by our people – by Muslims. And they’re acting like all of this anxiety over Islams and Muslims is happening in some type of vacuum, like 9/11 didn’t happen, like Fort Hood didn’t happen, like Abdulmutallab trying to put a bomb on a plane didn’t happen – like none of this is happening.”

    The claim is that wary Americans “are just evil, rotten people that hate Muslims. That’s the narrative,” he added. The same people who put forward this sort of argument disseminate public service announcements denouncing terrorism in vague, cryptic, abstract ways without mentioning actual terrorist perpetrators like Anwar al-Awlaki, Osama bin Laden or Hamas, Muhammad said.

    He emphasized the importance of the U.S. government moving to “stop legitimizing groups” like CAIR, MPAC, and ISNA, which he described as a “fifth column” in the United States. “It’s got to get to the point where these groups are seen as pariahs on Capitol Hill,” Muhammad said.

    But Congress and the executive branch have taken actions that legitimize the Islamist groups that epitomize the problem.

    Muhammad observed that shortly after 9/11, the Congressional Muslim Staffers Association invited Anwar al- Awlaki, then an imam at Dar al-Hijrah mosque in Falls Church, to lead a prayer service on the Hill. A 2002 PBS documentary entitled “Muhammad: Legacy of a Prophet” shows Awlaki (today a senior al-Qaida terrorist operative) leading the service. Muhammad noted that those praying that day included CAIR Executive Director Nihad Awad and former CAIR Communications Director Randall Royer, now serving a 20-year prison for participating in a plot to train with the terrorist group Lashkar-e Tayyiba.”
    http://www.investigativeproject.org/2217/moderate-muslim-speak-out-on-capitol-hill

    Dette siger mere om de taktiske overvejelser ved at lancere begrebet “islamobi”, end at et par franske embedsmænd også har brugt dette begreb. Vi ved ikke engang i hvilken betydning.

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    Det er utroligt spændende at følge en blok, hvor dagsorden bliver en platform for den smalle slåskamp på ord og holdninger, men substansen som hovedtema bør respekteres, i argumentets kvalitet og ånd.
    Tak for store forklaringer.Finn Bjerrehave Vig

  3. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Man kunne forleden på DR1-TV følge vores sympatiske skuespiller, Andrs W. Bethelsen, finde nogle af sine rødder, herunder oldemoderens søster, der som ung mormon udvandrede fra Hals til Salt Lake City. Man hørte, at hun i overensstemmelse med stedets kutyme selv friede til sin mand derovre, og at parret senere – på opfordring af selv samme “søster fra Hals” – blev udvidet med yderligere to koner, og de tre koner fik 20 børn med deres fælles mand i et efter udsendelsen at dømme lykkeligt og økonomisk produktivt ægteskab.
    Men der var ingen spekulation i, hvorvidt “søster fra Hals” og andre mormon-koner var så massivt påvirket af deres religiøse samfund, at de med “falsk bevidsthed” accepterede at leve i en familie med flerekoneri.
    Havde “søster fra Hals” i stedet været en ung dansk kvinde i Nr. Sundby, som var konverteret til muslim, og som i stedet for sejlskib til USA var draget med kamel til Mekka, for der at ende i en tilsvarende flerkonefamilie, havde den jounalistiske tilgang på TV så været lige så tolerant? Eller ville journalisten så have spekuleret i, hvorvidt den stakkels søster var blevet manipuleret at en skægget imman med turban i Aalborg til at rejse til Mekka for dernede p.g.a. sin “falske bevidsthed” at underkaste sig en lige så skægget mands lyster inkl. lysten til endnu et par koner og fælles pasning af 20 børn.
    Hvorfor kan vi ikke acceptere, at også muslimeske familier er sammensat af mænd og kvinder med individuelle lyster og behov og egen beslutningsdygtighed, som trives lykkeligt sammen indefor den kultur, som nu er deres. Hvorfor skal vi med vold og magt projisere vores egen moderne, vesterlandske kønsrollemønstre ned over hovedet på samfund med andre, mere traditionelle kulturer. Med hvilken ret og viden er det egentlig, at vi definerer vores kultur som højerestående og mere lykkelig, ja nærmest som en almen menneskerettighed, som vi med militær og Danida missioner kan påtvinge andre samfund? Hvorfor kan vi ikke bare betragte muslimske familier i deres traditionelle samfund lige så tolerant som DR1-TV forleden fremstillede en mormonsk familie i Salt Lake City?

  4. Af Steffen Nielsen

    -

    Jørn Strand Nielsen

    “Hvorfor kan vi ikke acceptere, at også muslimeske familier er sammensat af mænd og kvinder med individuelle lyster og behov og egen beslutningsdygtighed, som trives lykkeligt sammen indefor den kultur, som nu er deres. Hvorfor skal vi med vold og magt projisere vores egen moderne, vesterlandske kønsrollemønstre ned over hovedet på samfund med andre, mere traditionelle kulturer. Med hvilken ret og viden er det egentlig, at vi definerer vores kultur som højerestående og mere lykkelig, ja nærmest som en almen menneskerettighed, som vi med militær og Danida missioner kan påtvinge andre samfund? Hvorfor kan vi ikke bare betragte muslimske familier i deres traditionelle samfund lige så tolerant som DR1-TV forleden fremstillede en mormonsk familie i Salt Lake City?”

    Ok skal man være superliberalist, så må kvinderne have samme rettigheder til at have flere ægtemænd. Her bliver der godt nok præsenteret kulturrelativisme. Vil du også mene, at shariaens bestemmelser omkring kvinders position mht arveret, som vidner, håndafhuggelse, dødsstraf for frafald og stening pga kvinders utroskab, kravet om at 4 rettroende mænd skal bevidne en voldtægt er ligeså god som vores praksis?

  5. Af Steffen Nielsen

    -

    Jørn Strand Nielsen

    Wafa Sultan er opvokset i Syrien. Du kan prøve at se, om hun er enig med dig i dit syn på kvindens position i muslimske lande. Hun er ikke kulturrelativist.

    http://www.youtube.com/watch?v=up3yuQDAWKQ

  6. Af H. Jørgensen

    -

    Alle de skråsikre båthorn på venstrefløjen må da efterhånden have vænnet sig til at tabe, i denne sag taber de atter ansigt. Nu må vi altså snart holde op med at lytte til de naive pladderhumanisters drømmelands vås, islam aner ikke hvad demokrati er men istedet går det som det gik under Hitlers magtovertagelse. Ytringsfrihed og ligestilling kan man godt kigge i vejviseren efter dernede i Arabien, den findes ikke. Noget kunne tyde på 3. Verdenskrig måske er på trapperne om føje årtier, og det dennegang bliver religiøst baseret. Globale borgerkrige, om man så må sige, pga. den ukontrollerede masseindvandring til Vesten fra den muslimske verden. Med islam som den absolutte taber naturligvis, ihvertfald her i Vesten, skulle ulykken være ude. Tak, ignorante blålys.

  7. Af peter kocsis

    -

    “Fernando Bravo López har så fundet frem til, at et par franskmænd har brugt dette udtryk i 1910. Hvor udbredt var begrebet “islamofobi” på dette tidspunkt? Og i hvilken betydning brugte de det?”

    det kan du nemt finde ud af ved at læse følgende artikel:

    “Fernando Bravo López (2011) ‘Towards a definition of Islamophobia: approximations of the early twentieth century’, Ethnic and Racial Studies 34 (4), s. 556-573.”

    Men måske mere interessant er det videnskabelig begrebs nyere historie, (som heller intet har at gøre med Khomeini eller andrr islamister):

    “Richardson states that the first English print usage was Edward Said’s 1985 article “Orientalism Reconsidered”.[17] Another early documented use of the word was by the American news magazine Insight on the News in 1991, used to describe Russian activities in Afghanistan,[11] and this is the usage listed by the Oxford English Dictionary.[15] The term entered into common usage with the publication of the Runnymede Trust’s report in 1997.[18] Kofi Annan asserted at a 2004 conference entitled “Confronting Islamophobia” that the word Islamophobia had to be coined in order to “take account of increasingly widespread bigotry”.[19]

    The Runnymede report contrasted “open” and “closed” views of Islam, and stated that the following eight “closed” views are equated with Islamophobia:

    Islam is seen as a monolithic bloc, static and unresponsive to change.
    It is seen as separate and “other.” It does not have values in common with other cultures, is not affected by them and does not influence them.
    It is seen as inferior to the West. It is seen as barbaric, irrational, primitive, and sexist.
    It is seen as violent, aggressive, threatening, supportive of terrorism, and engaged in a clash of civilizations.
    It is seen as a political ideology, used for political or military advantage.
    Criticisms made of “the West” by Muslims are rejected out of hand.
    Hostility towards Islam is used to justify discriminatory practices towards Muslims and exclusion of Muslims from mainstream society.
    Anti-Muslim hostility is seen as natural and normal.[20]

    These “closed” views are contrasted, in the report, with “open” views on Islam which, while founded on respect for Islam, permit legitimate disagreement, dialogue and critique.[21] According to Benn and Jawad, The Runnymede Trust notes that anti-Muslim discourse is increasingly seen as respectable, providing examples on how hostility towards Islam and Muslims is accepted as normal, even among those who may actively challenge other prevalent forms of discrimination.[22]

  8. Af peter kocsis

    -

    mit indlæg : peter kocsis, 18. februar 2012 kl. 22:54 er til Steffen Nielsen

  9. Af Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    At Said har taget udtrykket til sig er vel ikke overraskende, samt at FN følger trop i lyset af Durban 2 er vel heller ikke overraskende. At sygeliggøre dem, man ikke er enig med, er fejt manipulatorisk kneb. De, der virkelig høster fordel begrebet is islamisterne.

    Nedenstående kan du finde på oplyste muslimers hjemmeside og dækker min holdning til islamister og ikke muslimer generarelt. Så jeg ser gerne, at du trækket din beskyldning mod mig for at lide af “muslimofobi” tilbage.

    “Overdrevet bruk av begrepet ”islamfobi” erstatter den tidligere landeplagen ”rasisme” og skjermer vår tids islamistiske fascisme for kritikk.

    Islamfobi er et begrep som har dukket opp de siste årene i debatten om islam og erstattet det begrepet som tidligere stemplet djevlene: Rasisme. Tross for at rasisme og islamfobi fins i mange kulturer, har disse begrep blitt brukt som ideologisk redskap mot meningsmotstandere. I Norge er det nærmest blitt en landeplage, slik at omfanget av islamofober virker kolossalt overdrevet.

    De fleste velvillige debattanter setter to kriterier for islamfobi: At muslimene vil erobre Europa, og at de skjuler denne politiske agenda med en religiøst legitimert løgn: De mener at islamisering av Europa er konspirasjon, ikke realitet. Og at ingen driver med dobbelttale. Her glemmer de at kamuflert tale kalles hos islamistene Izdiwajiyat al-Kalam. Dette har ”Taqqiya” som et teologisk grunnlag og betyr ”unngåelse av skade”.

    Motstykke til disse debattanter, er stemmer på den ekstreme høyresiden som fyller bloggene med islamofobiske meninger om at en hver muslim har i sitt hjerte å jobbe for å islamisere Europa, men forteller løgn som skjuler deres hensikter.

    Begge tar grovt feil. Nøkkelen til å forstå dette komplekset er å forstå forskjellen mellom to begreper: ”muslim” og ”islamist”. Det vil si at det fins to begreper som har to forskjellige meninger, som brukes i den muslimske verden: Begrepet ”islam” som peker på en religion. Religionen har et respektert rom i demokratiet, og religionsfrihet beskytter islam og bevarer muslimenes rett til tilbedelsesutøvelse i samfunnet. Mens ”islamismen” er en politisk ideologi basert på sharia og ekspansjonstrang. Islamistene har en illusjon med referanse i profetier fra middelalderen om å erobre Europa. De skjuler det ikke, og har allerede snakket om å islamisere samfunnet med forkynnelse og barnevogn. De står for denne illusjon.

    Dette skader integreringen, fordi integrering betyr at islam tilpasser seg Europas globale friheter og verdier. Det vil si at integrering innebærer at islam blir integrert i Europas humane verdier. Mens islamistene vil islamisere Europa ved å islamisere de muslimske minoriteter. Dette skader den muslimske minoritet, fordi slike holdninger skaper frykt for muslimene og islam. Europa har andre livsidealer de bygger samfunnet på.

    Jeg betrakter denne islamiseringsambisjon som en illusjon, for jeg stoler på Europa med opplysningstid og demokrati som er dannet av menneskets århundrelange kamp. Roserevolusjonen i Oslo etter Breiviks bombe, er et bevis på at demokratiet er rotfestet i folkesjelen.

    Denne islamistiske bevegelsen representerer ikke hele islam. Islam er mangfoldig. Islam har mange ansikter. Det fins opplyste muslimer, sekulære muslimer og kulturmuslimer. Islam er heller ikke bare tro, men identitet og geografisk og kulturell tilhørighet.

    Mattias Gardells bok ISLAMFOBI som fikk positive omtaler i norsk media, prøver å etablere uttrykket ”islamfobi” med å forklare at Europa er islamofob i sin historie, og er det fortsatt. Jeg mener at Europa har stadig tatt oppgjør med fortiden, og at denne frykt for islam er en moderne begrunnet reaksjon mot innvandring som har brakt med seg islamismen: En ideologi basert på en tolkning av religionen islam, og som har politisk agenda om verdensherredømme. Dette er ikke en irrasjonell frykt, ikke psykisk frykt, men frykt basert på fakta og kunnskap.

    At islamistene har som mål å islamisere Europa er ingen islamfobi. Det er ikke en myte fra høyresiden som det hevdes. Det er islamistene selv som har erklært dette målet. Al-Qaradawi, som gav fatwa om å demonstrere i hele verden mot hijabforbudet, karikaturtegningene og pavens tale, snakker åpent på arabiske TV-kanaler om å islamisere Europa. Han er ikke en ukjent person, men en internasjonalt kjent lærd, og leder for Europas fatwaråd som vil etablere islam i Europa. Han er en kjent leder for islamistene som dominerer debatten i den arabiske verden. Representanter for muslimer i Norge følger hans fatwaer og råd og de har ikke vært klare i å ta avstand fra slike uttalelser. I tillegg har ledere for Det muslimske brorskap i Egypt nå, etter revolusjonene i Nord-Afrika, uttalt at de forbereder seg til å styre det internasjonale samfunnet med islam. Derfor kan man ikke betrakte dette som propaganda fra høyresiden, men som fascistiske trekk under utvikling som er uansvarlig å ikke advare mot. Jeg, som følger utviklingen i arabisk media, betrakter frykt for slike totalitære tendenser som trussel mot demokratiet og verdensfreden. Frykt for islamisme er en frukt av den sunne fornuft.

    Sekulære muslimer kritiserer nå islamismen i den arabiske verden og advarer mot deres makt i samfunnet. Har disse sekulære muslimer fobi mot islam når de selv er muslimer?

    Islamfobi i Europa er en overdrevet myte fordi muslimer nyter full respekt, har sine egne moskéer, de utøver sin tilbedelse og har sine fulle rettigheter som andre religiøse samfunn. Jeg har i løpet av et kvart århundre ikke opplevd at nordmenn har protestert mot at muslimer utøver sin religion. Ingen protesterer mot at muslimene ber fem ganger og har sine egne samfunn i full frihet.

    Tvert imot, synes jeg at kritikk av religion, som er varemerke for Europa fra opplysningstiden til våre dager, er fraværende når det gjelder islam. Her kan man finne kritikk av kristendommen, som for eksempel Humanetisk forbund. Dette er en institusjon som bekjemper kirkens makt i samfunnet, med publikasjoner og tusener av medlemmer, men kritikk av islam blir møtt med anklager om islamfobi. Etter min mening fins det kristendomsfobi mer enn islamfobi i Norge.

    Det fins ikke islamfobi, men det fins islamismefrykt både blant opplyste europeere og opplyste muslimer i Norge, Europa og i den muslimske verden.

    Islamfobi ble etablert som populært uttrykk i media av Tariq Ramadan som er knyttet til Det muslimske brorskap. Islamfobi ble brukt som et redskap for å skjerme islamismen fra kritikk. Uten kritikk kan man ikke integrere innvandrere, ikke nytolke islam og tilpasse den til demokratiet. Uten kritikk kan muslimene ikke utvikle sin egen tro til å bli en moderne, livgivende religion som kan levere viktig bidrag til menneskene og samfunnet.

    Walid al-Kubaisi”

  10. Af Allan Hansen

    -

    Islam og demokrati, er to uforenelige størrelser.
    For en saglig og filosofisk gennemgang bør man læse
    Kai Sørlander:

    Intellektualismens sammenbrud – den mentale nedsmeltning!

    Læs Kai Sørlander nye bog.

    “Den politiske forpligtelse – Det filosofiske fundament for demokratisk stillingtagen”.
    Det er simpelhent et mesterværk! ( 275 sider 299 Kr).

    Dette er den mest aktuelle bog skrevet af en dansk filosof i mands minde. Med saglig og kyndig forstand samt filosofisk substans formår Sørlander, at analyserer og præcisere de grundlæggende problem stillinger, der har optaget den Vestlige verden de sidste årtier.
    Hermed distancere Sørlander sig, som en af vor tid største filosoffer, og her sætter Sørlander både
    Habermas og den ´politiskekorrekthed – skakmat.
    Den bedste politiske samfunds filosof siden den amerikanske filosof Allan Bloom ” Historien om Vestens intellektuelle forfald 1987.
    Se også: Den amerikanske filosof Sam Harris. Troens Fallit ” Religion, terror og fornuftens fremtid 2007.

    Efter Kai Sørlander, er der kun – verden af i går.

    Tak til Kai Sørlander.

  11. Af peter kocsis

    -

    “At Said har taget udtrykket til sig er vel ikke overraskende, samt at FN følger trop i lyset af Durban 2 er vel heller ikke overraskende. At sygeliggøre dem, man ikke er enig med, er fejt manipulatorisk kneb. De, der virkelig høster fordel begrebet is islamisterne. ”

    Du mener måske også at begrebet Antisemitisme som er et videnskabeligt begreb parallelt med islamofobi,er et et manipulatorisk kneb? Og begrebet skal altså ikke bruges, fordi den gavner zionisterne?

    Nå men vi er tilsyneladende kommet et stykke fra Khomeini ,som du i starten påstod havde fundet på begrebet?

    og hvad med tænketanken the Runnymede Trust? Hvor er Khomeini her?

    “The Runnymede Trust is a leading pro-multiculturalism think tank[1] founded in 1968 by Jim Rose and Anthony Lester,[2] with aim of acting as an independent race equality think tank by generating intelligence for a multi-ethnic Britain through research, network building, leading debate, and policy engagement. [3]Its current Director is Dr. Rob Berkeley and its current Chairman is Clive Jones CBE.[4]”

    Og hvor er Khomeini her?

    “Professor in History of Religion, Anne Sophie Roald, states that Islamophobia was recognized as a form of intolerance alongside Xenophobia and Antisemitism at the “Stockholm International Forum on Combating Intolerance”.[6] The conference, attended by UN Secretary General Kofi Annan, High Commissioner for Human Rights Mary Robinson, the OSCE Secretary General Ján Kubis and representatives of the European Union and Council of Europe, adopted a declaration to combat “genocide, ethnic cleansing, racism, antisemitism, Islamophobia and xenophobia, and to combat all forms of racial discrimination and intolerance related to it.” [7]”

  12. Af Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    Begrebet islamofobi er ældre end den FN-konference, du nævner. At FN støtter op om dette begreb overrasker ikke. Nu tror jeg så, at det var Khomeini personligt, der fandt på begrebet. Men det tidspunkt har man grebet det med kyshånd.

    Som verden ser nu, vil ligesom Walid al-Kubaisi sige, at der er mere kristofobi end islamofobi. Jeg tør ikke sige om begrebet er passende, da jeg mener, at islamofobi bruges som manipulationsredskab. Måske bare “had mod kristne”, som blomstrer i det arabiske forår.

  13. Af peter kocsis

    -

    .” Nu tror jeg så, at det var Khomeini personligt, der fandt på begrebet. ”

    Du tror?

  14. Af Steffen Nielsen

    -

    der skal selvfølgelig stå: Nu tror jeg så IKKE, at det var Khomeini personligt, der fandt på begrebet.

  15. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kære Steffen – der bor 200,000 muslimer i Danmark, men når det går værst til i vores “ophøjede danske moralske forstand” behandler de vel – generelt set – blot deres kvinder, som det var normalt i ganske mange “gammeldanske” familier blot en generation tilbage. Kvinderne blev faktisk først reelt frigjort fra kødgryderne i betydende omfang i 1960’erne. Helt frem i 1950’erne var det stadig ikke velset, at kvinder røg offenligt, og de første kvindelige præster blev også først ordineret i det årti, ja enkelte danske præster mener såmen stadig idag,at kvindelige præster bespotter alteret.
    Mange kvinder i den foregående generation var faktisk slemt kede af, at deres liv som “hjemmegående i praksis blev nedgjort af deres emanciperede medsøstre, og de aktuelle debatter for og imod “speltmødre” indikerer jo klart, at der selv i dagens Danmark ikke findes noget almengyldig værdisæt, hvorefter familiers måde at indrette sig på i praksis kan vurderes som mere eller mindre tilfredsstillende.
    Jeg har tilbragt seks år af mit liv på job i muslimske lande, og aldrig der hørt om de middelalderlige tilstande, som du beskriver. Men der er jo også undtagelsesvis i dagens Danmark tilfælde, hvor familiefædre misbruger kone og endda børn, og sådanne tilfælde forekommer jo i alle samfund uanset religion.
    Mit basale approach er, at man skal forstå verden udfra virkelige menneskers evidente situation i deres historisk-kulturelle kontekst, og ikke nøjes med at sidde hjemme i lønkammret og forsøge at forstå og tolke verden i en glaskugle. Modeller er velegnede til at hjælpe at beskrive virkeligheden, men sjældent som det enste redskab til at forstå den med en sådan sikkerhed, at det tilkommer pågældende at komme ud af lønkammeret og prædike, hvordan familier bedst indretter sig.
    Iøvrigt er der jo andre familiemedlemmers trivsel end konerne at tage hensyn til, herunder børnene og de ældre. Det f.eks. aldrig i mine mange år i Afrika og Asien lykkedes mig at forklare muslimer, hinduer, og medkristne, hvorfor vi behandler vores gamle, som vi gør.
    Hvis du udfra dit ideologiske approach insiterer på eksistensen af et almengyldigt sæt af menneskerettigheder, så er det ganske let at finde mange eksempeler på, at vi p.g.a. vores behandling af de ældre, burde undlade at drage ud og missionere familievelfærdsrettigheder, og i stedet ofre bistandpengene til flere “varme hænder”, så vores “længst-muligt-i-eget-hjem-gamle” fik besøg af andre end en selvkørende støvsuger og et besøg ti minutter af en hjemmehjælp, når natbleen skal skiftes.

  16. Af Steffen Nielsen

    -

    Kære Jørn Strand Nielsen.

    Jeg mener godt, man kan diskutere, hvad der er mere eller mindre godt kulturelt set. Din kritik af vores kulturs forhold til de ældre er jeg enig i. Der har vi ikke så meget at rose os af.

  17. Af peter kocsis

    -

    Steffen Nielsen

    “At sygeliggøre dem, man ikke er enig med, er fejt manipulatorisk kneb. De, der virkelig høster fordel begrebet is islamisterne. ”

    Så mener du altså også, at man skal ophøre med at bruge begrebet antisemitisme fordi zionisterne misbruger den?

  18. Af Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    Hvis der skulle være en parallel, skulle det hedde semitismo-fobi. Jeg er anti-islamist. Det vedgår jeg gerne.

  19. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Uanset om eksperternes forudsigelser om det “arabiske forår” viste sig at holde vand, så er det under alle omstændigheder værd at erindre om, at samfundsvidenskab ikke er nogen eksakt videnskab, og indtil dato fortsat kun har magtet at levere løsrevne teoridannelser, men en masse meget sindrigt sammenhængende begrebsapparater. Selv de relativt mest eksakte samfundsvidenskabsfolk – efter deres egen mening – nemlig økonomerne, magtede ikke trods megaårsværks forbrug, at forudsige en verdensomspændende finanskrise, eller rettere hvornår den kom og vil forsvinde igen. De magtede kun at forudsige, at når noget går op, kommer det altid på et eller andet tidspunkt ned igen – og en sådan ekspertise er jo lidet nyttig i praksis for nogen som helst.
    Så når f.eks. hr. Wæver udtaler sig i dagspressen som “ekspert”, er pålideligheden af hans forudsigelser vel ikke meget bedre end, når jeg efter et halvt århundredes interesse og praksis med fodbolden fortsatter tipper uge efter uge uden gevinst.
    Hånden på hjertet, så har de såkaldte “eksperter” om samfundsfænomener alene det fortrin, at de har læst mere om emnet end de fleste, men om deres forudsigelser af den grund er mere sandsynlige, end de af deres medborgere, som “løser verdens problemer” over kaffebordet baseret på almindelig “common sense” eller måske endda egenerfaring fra den virkelighed, hvorom eksperterne kloger sig, ja det er spørgsmålet.
    F.eks. ringer Berlingskes og DR_Deadlines journalister næsten som per rygmarvsrefleks til CEPOS-Mads, når de vil have en vurdering om den beskæftigelsesmæssige effekt af at afkaffe God only know hvilket velfærdsfænomen, og hver gang spiller han sikkert som Ammen i kirken og næsten uden skelen på den samme hest.
    Er journalisten derimod ansat på Politiken, så har han kun professorer ansat på Aalborg Universitet på sin natbordsekspert-telefonliste, og får derved uanset tidspunktet på døgnet en ligeså skråsikkert forudsigelse om velfærdsstatens snarlige undergang.
    Og har en skægget mand med Marokko-pude kastet med sten efter en hund i en landsby i ydre Mongoliet, ja så vækkes Mchamgana før solen står op for at udtale sig om de menneskeretlige konsekvenser for de potentielt ramte kvinder i hele Mongoliet, og især for muslimske familier i Ishøj.
    Disse “eksperter” er sjovt nok altid “på”, mens vi andre endnu er morgensøvninge eller sent om aftenen, når vi døser i sofaen efter et eller to glas rødvin for meget til maden. Men disse “eksperter” er bare hver gang ufatteligt friske med en hurtig udtalelse, ja ofte så hurtige, at de da næsten ikke kan have nået at tænke sig ret meget om.
    Nogen såkaldte “eksperter” er såmen også god for en nærmest guru-agtig udtalelse om noget de hverken har læst eller beskæftige sig mere med end de fleste. F.eks. er Asger Aamund altid god for en ekspertudtalelse, om hvordan vi styrer vores samfund som en privat dimsenotfabrik eller hvordan man bliver en overlykkelig familie, som hans egen.
    Så ja Kasper Støvring, jeg er fuldstændig enig med dit rummelige Track dependency approach, men også i din hyppige erindring af læserne om, at praktisk selvoplevelse af den virkelighed, som man udtaler sig om, sjældent mindsker udtalelsens pålidelighed.
    Således at læse flere herværende blogkommentarister udtale sig om udviklingen i dagens Nordafrika udfra selektive udpluk af en halvandettusinde år gammel reader kaldet Koranen er for mig som opleve CEPOS-Mads i selvsving på TV i primetime garantere al Himmerriges lyksaligheder, når blot marginalskatten afskaffes. Eller CEPOS-Mchangama udtale sig samme sted – de dage hvor Mads ikke er på – om Danidas bistand til børn i fjerne afkroge af Afrika, som han som 35-årig jurist næppe personligt næppe selv erindrer som andet end en naivistisk jungletegning med elefanter og Lille Sorte Sambo af Scherfig over sin barndoms puslebord.
    Men nu er denne blog jo ved at tage sin ende, da nadre eksperter har skrevet en ny blog, og så kan den heel historie jo starte forfra!

  20. Af Utku Ogüz

    -

    Kasper du skal være glad for at indvandrer er kommet til Danmark, for uden dem havde du intet at sige og intet arbejde. Du skriver løs om indvandring som en fem årige skriger efter et nyt legetøj fra sin far. Bliv ved du gør dagen mere spændende med dine lavpunkter sysnpunkter.

  21. Af georg christensen

    -

    Det “arabiske” forår, er slet ikke forbi endnu, det er kun lige begyndt. Nu et år efter er det utroligt, hvor vidt det er nået, hvis vi lukker vores øjne op, og ser det i forskellige historiske sammenhænge, så har deres forår, allerede nu overgået alt, hvad vores europæiske og rusiske revolutioner har formået, for slet ikke at tale om amerikanske, som først nu er ved at vågne op af deres “tornerose søvn”.

  22. Af Finn Bjerrehave

    -

    De sagde hvad de ønskede, og vi har de vismænd vi fortjener, ligesom de Arabiske lande har den styreform som de fortjener.
    Vi er altså i samme båd, båden gynger og hver person har sin frygt.
    Slut med vinteren.Finn Bjerrehave Vig

  23. Af Forår i Forfatterforeningen « Snaphanen

    -

    […] kritikere af eksperternes revolutionsromantik, som han konfornterer dem med et år efter i ariklen Hvad de sagde om det arabiske forår. Videos fyldes på, som de kommer […]

  24. Af Det arabiske forår – langt fra “murens fald” « Hodjanernes Blog

    -

    […] Kasper Støvring har tidligere på sin Berlingske blog skrevet om “hvad de sagde om det arabiske forår” Den kan godt tåle at man læser den igen […]

  25. Af Hvad de sagde om Det arabiske forår 2 — Kulturkamp

    -

    […] Så dumt skrev man, det var faktisk standarden; Irving Jensen mente, at Broderskabet overhovedet ikke var interesseret i magten, og Venstres udenrigsordfører Aastrup-Jensen mente, at 99,9 procent af de libyske oprørere var liberale individer, der kæmpede for demokrati og ytringsfrihed. Jeg skrev om det i min første “hvad sagde de”-klumme. […]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info