Amerikansk udenrigspolitik under Obama

Af Kasper Støvring 24

Så vandt Obama yderligere fire år som præsident for verdens endnu mægtigste land. Et afgørende spørgsmål – for USA, ja, for Vesten og Resten – er så, hvordan Obama har klaret det hidtil, hvordan landet vil agere udenrigspolitisk fremover, og hvordan det overhovedet KAN agere. For Giganten har mistet magt i takt med, at andre civilisationer vinder frem ved at bekræfte deres egen distinkte kultur.

USA er udmattet af at føre omkostningstunge krige i demokratiets navn, og landet lider som bekendt også under en enorm økonomisk byrde. USA og Vesten er i krise. Jeg har givet min egen mening til bedste flere steder, så lad os i stedet høre et par indflydelsesrige amerikanske kommentatorer og deres vurdering af USA og Vestens betydning i verden under Obamas ledelse.

I The National Interest udfolder redaktør Robert W. Merry og udgiver Dmitri Simes følgende kritik:

“On foreign policy, the Obama record is unimpressive. He deserves credit for a moderate temper and a predisposition to analysis and reflection. He is indeed a pragmatic leader in pursuing his objectives. Unfortunately, foreign policy never became a true priority for him. Both his apparent emotional commitment to domestic transformation and an associated desire to avoid things abroad that could damage him at home made his global conduct reactive and inconsistent. While running for office and at the beginning of his term, Mr. Obama had promised a new foreign policy for America. Instead, we got Bush lite: action insufficient to get results and yet quite sufficient to produce backlash against the United States from many other powers and movements.”

I forhold til Iran er der ikke blevet opretholdt et tilstrækkeligt stærkt pres, og man har ikke udnyttet det, der kunne have været en alliance med Rusland og Kina. I forhold til sidstnævnte har USA fortsat den belærende tone med skadelige virkninger. I den arabiske verden er det antiamerikanske ressentiment blevet styrket, Irak er stadig en fiasko, og det samme gælder håndteringen af det atomvåben-bevæbnede Pakistan, der udgør den måske største trussel mod Vesten.

Og forsøget på at løse USA’s økonomiske krise med mere social ingeniørkunst har ikke hjulpet, tværtimod, og alene af den grund vil USA og Vesten få endnu vanskeligere ved at gøre sig gældende globalt. Det hele forværres af, at der næsten ingen diskussion har været om den enorme fejltagelse, som udgøres af idealistisk udenrigspolitik, som Merry skriver i et andet indlæg. Det er ikke i Vestens interesse at føre krig på grundlag af idealisme – moral, humanisme og liberalisme. Obamas engagement i Libyen-interventionen viste det med al tydelighed.

Realister, hyppigt af konservativt sindelag, er faktisk yderst skeptiske over for krige, hvilket er emnet i en artikel af William Lind i tidsskriftet The American Conservative. Det gælder ikke krig som sådan, men i særlig grad såkaldt forebyggende krig – det er som at begå selvmord af frygt for at blive slået ihjel, som Bismarck engang sagde. Den realistiske udenrigspolitik er især vendt mod ”Wilsonianism” i amerikansk udenrigspolitik: humanitære interventioner, nation building og andre fjollede ideer på den krigsbegejstrede liberale fløj.

Faktum er bare, at USA, med den genvalgte Obama ved roret, slet ikke er i stand til at føre fordums aktivistiske udenrigspolitik. Den imperiale tidsalder er ved at være forbi – hvilket i øvrigt er en erkendelse, som både demokrater og republikanere viger tilbage for. I en anmeldelse af en ny bog om emnet, af redaktør Andrew J. Bacevich, hedder det i samme tidsskrift:

”Throughout the campaign season, Mitt Romney and Barack Obama alike insisted that the 21st century must be another American century—that the U.S. should continue to be the world’s predominant military, economic, and political power for generations to come. After ten years of shattered hegemonic dreams, leaders of both parties still feel compelled to declare their loyalty to the vision that inspired the follies of the Bush era. Foreign-policy debate continues to turn on the question of how to preserve American hegemony, rather than how to secure U.S. interests once America is no longer so dominant. What nobody in Washington can acknowledge is the subject that this book addresses: the American Century, to the extent that it ever was real, is now definitely at an end.”

 

24 kommentarer RSS

  1. Af Kurt Dejgaard

    -

    Reality tjek:

    Vi har for få dage siden været igennem en duel mellem de to præsidentkandidater hvor Romney på så godt som alle udenrigspolitiske punkter sagde:
    “I agree with the president”.

    Ville der være forskel på Obama’s og Romney’s udenrigspolitik?
    Det er der intet i sol og måne der tyder på!

    -And that’s the bottom line.
    -Osse for bloggens jævnthen umotiverede påstand!

  2. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, storangrebet på Irak, krigen i Afghanistan og krigen mod Libyen var tre store politiske dumheder. Sært at menneskeheden aldrig bliver klogere.

    Krig kan være en nødvendighed, hvis Vestens eksistens er truet. Men Irak angrebet var ikke en absolut nødvendighed, man kunne i det mindste have ladet våbeninspektørerne arbejde videre. Krigen i Afghanistan burde have været afsluttet efter få måneder, efter Talibans fald, og krigen mod Libyen var igen en kæmpefejl, som blot har skaffet et islamistisk regime til magten. Det vil blive en boomerang hen ad vejen.

    Rundt om er der stadig mange langtrækkende raketter med atomsprængladninger, og snart kommer flere til, når det islamistiske Iran nok også får atom-våben. Derefter vil Israels og flere andre landes fremtid være alvorligt truet. Desuden vil der opstå et atombombe-kapløb i hele regionen.

    Hverken Nordkorea, Iran eller Pakistan bliver det let at få styr på. En ny verdenskrig på atomvåben mellem Vesten og de totalitære islamistiske lande kan blive resultatet.

    Hvor meget ældre bliver Europas storbyer i så tilfælde?

    Men den allerstørste og mest overhængende trussel mod vores civilisation er ikke atom-truslen, men vore egne politikeres mere og mere afsindige, kortsynede og ny-kommunistiske politik. Dels den katastrofale Christianborgske/ Bruxellesdikterede politik som er glimrende beskrevet i bl.a. Berlingske ved forskellige lejligheder, og sidst i jp tirsdag den 6. ds. (en kronik af prof. Bent Jensen)…………

    dels den indenrigspolitiske totalt asociale politik, hvor man er i fuld gang med at forvandle den demokratiske velfærdsstat til en taberfabrik, til en udemokratisk og fjendtlig magt der udplyndrer sine borgere under utallige påskud og på tusindvis af måder, hvorefter de tvangsinddrevne milliarder bruges til alle mulige udanske, utopiske, luksuriøse, korrupte og vanvittige formål.

    Med det resultat at neskæringer og lukninger falder som en svovlregn, så at millioner af danskeres økonomi, tryghed, velfærd, frihed, værdighed og velbefindende forringes og skæres ned til sokkeholderne.

    I et aldrig tidligere set omfang angribes vi danskeres livskvalitet, indfødsret, familieliv, kultur, rettigheder og traditioner. Også vores jobsikkerhed undergraves sammen med vores sikkerhed mod hjemløshed, kriminalitet og sygdom mv.

    Det er af stor betydning hvad der foregår i USA. Men det er af endnu større betydning for Danmark, hvad der foregår i vores egne partier. Som synes at have sat kurs mod det hurtigst mulige nationale selvmord.

    En gigantisk trussel er opstået mod alle danskere, både de endnu velbjergede, og de mindre gunstigt stillede.

    Hvornår vågner den brede befolkning mon op af sin nærmest dødlignende søvn?

  3. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, storangrebet på Irak, krigen i Afghanistan og krigen mod Libyen var tre store politiske dumheder. Sært at menneskeheden aldrig bliver klogere.

    Krig kan være en nødvendighed, hvis Vestens eksistens er truet. Men Irak angrebet var ikke en absolut nødvendighed, man kunne i det mindste have ladet våbeninspektørerne arbejde videre. Krigen i Afghanistan burde have været afsluttet efter få måneder, efter Talibans fald, og krigen mod Libyen var igen en kæmpefejl, som blot har skaffet et islamistisk regime til magten. Det vil blive en boomerang hen ad vejen.

    Rundt om er der stadig mange langtrækkende raketter med atomsprængladninger, og snart kommer flere til, når det islamistiske Iran nok også får atom-våben. Derefter vil Israels og flere andre landes fremtid være alvorligt truet. Desuden vil der opstå et atombombe-kapløb i hele regionen.

    Hverken Nordkorea, Iran eller Pakistan bliver det let at få styr på. En ny verdenskrig på atomvåben mellem Vesten og de totalitære islamistiske lande kan blive resultatet.

    Hvor meget ældre bliver Europas storbyer i så tilfælde?

    Men den allerstørste og mest overhængende trussel mod vores civilisation er ikke atom-truslen, men vore egne politikeres mere og mere afsindige, kortsynede og ny-kommunistiske politik. Dels den katastrofale Christianborgske/ Bruxellesdikterede politik som er glimrende beskrevet i bl.a. Berlingske ved forskellige lejligheder, og sidst i jp tirsdag den 6. ds. (en kronik af prof. Bent Jensen)…………

    dels den indenrigspolitiske totalt asociale politik, hvor man er i fuld gang med at forvandle den demokratiske velfærdsstat til en taberfabrik, til en udemokratisk og fjendtlig magt der udplyndrer sine borgere under utallige påskud og på tusindvis af måder, hvorefter de tvangsinddrevne milliarder bruges til alle mulige udanske, utopiske, luksuriøse, korrupte og vanvittige formål.

    Med det resultat at neskæringer og lukninger falder som en svovlregn, så at millioner af danskeres økonomi, tryghed, velfærd, frihed, værdighed og velbefindende forringes og skæres ned til sokkeholderne.

    I et aldrig tidligere set omfang angribes vi danskeres livskvalitet, indfødsret, familieliv, kultur, rettigheder og traditioner. Også vores jobsikkerhed undergraves sammen med vores sikkerhed mod hjemløshed, kriminalitet og sygdom mv.

    Det er af stor betydning hvad der foregår i USA. Men det er af endnu større betydning for Danmark, hvad der foregår i vores egne partier. Som synes at have sat kurs mod det hurtigst mulige nationale selvmord.

    En gigantisk trussel er opstået mod alle danskere, både de endnu velbjergede, og de mindre gunstigt stillede.

    Hvornår vågner den brede befolkning mon op af sin nærmest dødlignende søvn?
    ……………..

    (hvad sker der, igen og igen får man en tekst om at serveren ikke virker. De sidste otte dage har der været så mange problemer og afbrydelser, at det er virkelig træls. Er serveren ustabil eller nedslidt eller hvad?? Man spilder folks tid, og får flere og flere læsere og bloggere til at opgive at være med)

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Det er ikke i Vestens interesse at føre krig på grundlag af idealisme – moral, humanisme og liberalisme.”

    Overdreven kynisme kan også give bagslag.

    Det var som bekendt USA og Storbritannien, der omstyrtede demokratiet i Iran og erstattede Irans demokratisk valgte præsident med en lydig diktator, som senere blev væltet af ayatollah Khomeini, der indførte et islamistisk diktatur i Iran i stedet.

    Nu truer Iran USA’s interesser i Mellemøsten, som blandt andet er at forsvare de sunnimuslimske oliediktaturer, der forsyner USA med billig olie, mod shiamuslimske revolutioner, støttet af Iran.

    Det er en misforståelse, at formålet med Irakkrigen var, at indføre demokrati i Irak.

    Det var jo bare noget, Bush-administrationen bildte verden ind – helt på linie med Bush-administrationens bevidste løgne om, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben.

    Kort uddrag fra artiklen “Greenspan admits Iraq was about oil, as deaths put at 1.2m” af Peter Beaumont og Joanna Walters, New York The Observer, Sunday 16. september 2007:

    “… Alan Greenspan has been the leading Republican economist for a generation and his utterings instantly moved world markets.

    In his long-awaited memoir – out tomorrow in the US – Greenspan, 81, who served as chairman of the US Federal Reserve for almost two decades, writes:

    “I am saddened that it is politically inconvenient to acknowledge what everyone knows: the Iraq war is largely about oil.”

    Det er kun godt for USA’s økonomi og omdømme – og for freden i resten af verden – hvis USA er blevet ramt af “imperial stretch”.

    En imperial forstrækning er en mild lidelse, der forsvinder af sig selv, hvis man holder sig i ro et stykke tid.

    Obama har sagt, at USA skal gøre langt mere for, at USA bliver selvforsynende med energi.

    Det er mildest talt en bedre vej frem for USA, end Bush-administrationens ekstremt blodige oliekrig i Irak, der blev retfærdiggjort med bevidste og letgennemskuelige løgne, der fik mange amerikanere til at miste tilliden til USA’s politiske system, og mange andre udenfor USA, til at miste tilliden til amerikanske regeringer og amerikanske værdier.

  5. Af Niels B. Larsen

    -

    Amerikanere såvel som europæere bør lære at indse, at andre områders interne politik er de områders egen sag. Uanset om de myrder løs på egen befolkning eller ej.

    Så længe de ikke myrder løs på os – then what the heck!

    Vi har ikke længere ressourcerne eller viljen til at lege verdens politimænd!

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “…det samme gælder håndteringen af det atomvåben-bevæbnede Pakistan, der udgør den måske største trussel mod Vesten.”

    Mon ikke USA bevidst så gennem fingrene med, at Pakistan anskaffede sig atomvåden?

    Indien, der også havde atomvåben, var allieret med Sovjetunionen.

    Pakistan havde, ligesom Iran, været demokratisk, men USA støttede ikke de demokratiske kræfter i Pakistan.

    USA støttede Pakistans islamistiske diktator, Zia ul-Haq, der islamiserede Pakistan, fordi Zia ul-Haq leverede pakistanske jihadister, til krigen mod den sovjetiske besættelse af Afghanistan.

  7. Af B Nielsen

    -

    @ Jacob Schmidt-Rasmussen

    Nu har Du gentagne gange i forskellige blog-indlæg gjort dig til talsmand for, at alt ondt i Iran hidrører fra, at Mossadegh blev fjernet i 1953. Den pågældende var en glødende nationalist, der kom til magten, efter at nationalister i 1951 havde myrdet den daværende premierminister Razmara.

    Med til historien hører også de foregående års systematiske forsøg fra Sovjet på at underminere Iran ,bl.a via landets stærke kommunistparti.

    Sovjets politik i området 1945-53 svarede helt til den politik, man førte med så stor succes i Østeuropa.

    Dermed ikke sagt, at det var i orden at fjerne Mozzadegh, men han beholdt dog trods alt livet i modsætning til hans politiske modstander, hvis morder endda efterfølgende blev benådet og af nationalisterne fejret som en helt.

    Alt dette foregik i den kolde krigs tid, og det virker måske lidt flot at pille begivenheden ud af dens historiske perspektiv.

    Hvad angår shahen, så har hans politiske modstandere kritiseret ham for hans grove undertrykkelse af politiske modstandere, mens hans tilhængere glædede sig over hans jordreformer, hans begrænsning af præsternes magt samt hans styrkelse af kvindernes rettigheder.

    Således var der både noget på plussiden og noget på minussiden.

    Måske er det lettere idag 60 år senere at afgøre, hvad der var rigtigt og forkert, men måske også lidt for bedrevidende.

  8. Af B Nielsen

    -

    @ Jakob Schmidt Rasmusen

    Lad mig også tilføje, at de udtalelser Du citerer Alan Greenspans for ikke er sandheden om baggrunden for Iraq-krigen.

    Samme Greenspan har i øvrigt efterfølgende været ude og udtale, at sådan skulle hans ord slet ikke forstås.

    Som det er gentaget til hudløshed, så var USAs baggrund en formodning om, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben. Imidlertid var efterretningerne ikke rigtige. Iraqs farligste ødelæggelsesvåben var Saddam Hussein selv…..

    Han er nu væk, og heldigvis for det.

  9. Af Mads Helbo

    -

    @ B nielsen

    Efterretningerne var skrevet mod bedrevidende. Det er vidst også beskrevet til hudløshed.

  10. Af niels hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Faktum er bare, at USA, med den genvalgte Obama ved roret, slet ikke er i stand til at føre fordums aktivistiske udenrigspolitik”.

    Sagen er, at amerikanerne ikke ønsker en aktivistisk udenrigspolitik. Bush, Rumsfelt og Rove kurerede dem!

    Og som Kurt Dejgaard korrekt gør opmærksom på, så var den republikanske kandidat, Mitt Romneys holdning, “I agree with the president”.

    Faktum er bare, at især republikanere elsker Clint Eastwood-retorikken.

  11. Af Kasper Støvring

    -

    Niels Og Kurt:

    Det sjove er så bare, at imens befolkningen ikke ønsker aktivisme, taler demokraterne og til dels også republikanerne – som jeg også skriver til sidst – stadig positivt om det.

  12. Af niels hansen

    -

    Kasper,

    Det er jeg helt enig med dig i. Det fremgik også klart af Obamas sejrstale.

    Amerikanerne ønsker det stærkeste forsvar i verden, og de vil have en præsident, der ikke et sekund tøver med at ‘kick ass’, hvis landet på noget tidspunkt skulle føle sig truet.

    Derimod vil hverken demokrater eller republikaner have et USA der, som tidligere, involverer sig kraftigt militært, og optræder som verdens ‘politibetjente’.

    At de så alligevel stadig gør det med droneangeb, giver da også anledning til kritik fra flere sider.

  13. Af Kurt Dejgaard

    -

    Re: Kasper Støvring (8. november kl. 08:44)

    Tilbage står stadig:

    Romney fremlagde stort set ikke nogen selvstændig udenrigspolitik. Men ville der de-facto blive forskel på Obama’s og Romney’s udenrigspolitik?
    Det er der intet i sol og måne der tyder på!
    For Romney definerede gentagende sine udenrigspolitiske pegelmærker og hegnspæle med ordene:
    “I agree with the president”.

    Og det kan hverken du, Dmitri Simes eller Andrew J. Bacevich løbe fra.

    (Disclosure: Jeg er ikke nogen Obama-fan for at sige det mildt. Jeg mener til nød at USA valgte den mindst ringe af de to kandidater, denne gang, og tror på bedre kandidatmateriale fra republikanerne, næste gang, når partiet er kommet sig over den katastrofale fejltagelse det har været for dem at lægge sig på maven for Tea Party-aktivisme og diktat fra Fox News).

  14. Af Kasper Støvring

    -

    Om man kan få vælgere blandt mindretallene med, er så et andet problem – og det er ikke kun republikanernes problem.

    http://www.mailonsunday.co.uk/news/article-2229225/Presidential-election-2012-Record-number-Hispanic-voters-head-polls.html

    http://www.b.dk/globalt/for-faa-hvide-til-en-republikansk-sejr

  15. Af Kurt Dejgaard

    -

    Kasper Støvring (8. november kl. 20:33)

    -Ejheller behøver det være republikanernes problem.

    Man kan sagtens være konservativ og multikulturel:
    http://www.globalmontreal.com/conservatives+target+economy+with+proposed+immigration+changes/6442603631/story.html

    I bund og grund falder det tilbage på een eneste parameter: Immigration skal styres stramt efter erhvervslivets behov! Man ryger med andre ord frem i ansøger-køen hvis erhvervslivet efterspørger eens kunnen. Og i den forbindelse, skeles ikke til geografisk/etnisk herkomst.

    Det er en populær (og bundsolid konservativ) holdning, både blandt indfødte canadiere og blandt immigranter. Og det er een af grundene til at de konservative i Canada har absolut flertal i parlamentet efter det seneste valg.

    Her kunne amerikanske (og danske) konservative lære eet og andet om hvordan den kage skal skæres for.

  16. Af niels hansen

    -

    Traditionelle konservative har aldrig været modstandere af billig arbejdskraft – og slet ikke, hvis den den er let at slippe af med i nedgangstider.

  17. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Kasper Støvring , 8. november 2012 kl. 08:44

    Så længe politikerne nøjes med at tale om aktivistisk udenrigspolitik, så pyt.

    Misforstå mig ikke; jeg så så sandelig gerne, at vi fik skovlen under ikke mindst muhammedanerne, som så afgjort er vore evige fjender.

    Der er bare ikke opbakning til at gøre det nødvendige i de vestlige befolkninger – og en halvhjertet indsats er ikke pengene værd.

    Og hvad ligner det at spilde ressourcer i Afghanistan for at opbygge en politistyrke og et militær, som i samme øjeblik den sidste vestlige soldat er ude af landet vil hylde talibanerne og styrte det af Vesten indsatte, bundkorrupte regime?

  18. Af Erik Larsen

    -

    Forskellen paa amerikanerne og danskere er at amerikanerne vil forsvare deres eget land for enhver pris og samtidig ogsaa gerne hjaelpe andre demokratiske lande til ikke at blive overfaldet af religioese fanatikere! Danskerne har slet ikke / og faar sikkert aldrig denne nationale feeling som er saa karakteristisk for amerikanerne.
    Jeg har vaeret herovre i L.A. nu i 4 uger og skal vaere hos min datter i endnu mere 4 uger og jeg elsker dette land. Obama eller Romney er eet fedt / de gaar begge 100% ind for deres LAND!!! Taenk paa hvad Enhedslistens folk, SF og Vestager gaar ind for / det er ikke Danmark!

  19. Af Ulf Timmermann

    -

    Ja, de löber stärkt, de amerikanere: I deres tyvstjålne land.

  20. Af Jacob Selchau

    -

    1) De omtalte krige er ikke ført af idealistiske årsager. Som alle andre krige, var de bare besmykket med idealistisk retorik. Havde man rent faktisk haft et reelt ønske om at hjælpe, havde man ikke handlet som man gjorde. Irak handlede om olie og Afghanistan om fodfæste i Centralasien.

    2) Obama har handlet forkert i de vanvittige krigstrusler mod Iran. For hulan da, tror I at man kan true med at angribe andre lande på falsk grundlag hele tiden, uden at der kommer ballade ud af det? Prøv at læse Mohammed ElBaradeis bog (tidligere chef for det internationale atomagentur og modtager af nobels fredspris i 2005), ‘The Age of Deception’, for at få lidt indsigt i HVOR skadelig denne bølletaktik faktisk er. Den har ødelagt forhandlingerne med både Nordkorea og Iran. USAs brug på ikke-spredningstraktaten – som faktisk er mere alvorlige end Irans – er i gang med at destabilisere Mellemøsten og verden.

    3) Mht. det atombevæbnede Pakistan, så er en del af problemet af Obama dronebomber dem, som om det var for sjov. Her fortsætter Obama Bush-kursen med at gøre sig forhadt og øge terrortruslen mod Vesten.

    Hvad angår andre lande, så oplever de ikke fremgang ved at bekræfte deres distinkte kultur. Rent faktisk skyldes det noget så simpelt som økonomisk vækst. I 1945 kontrollerede USA ca. 50 % af verdens BNP. I dag har man Japan, Kina, Europa, Indien og gradvist også Latinamerika. Der har været mange forskellige måder at opbygge industri i disse lande på, og selvfølgelig har landene også trukket på deres egne traditioner, men grundlæggende vil du snarere finde forklaringen på disse landes fremgang i ganske almindelig industriel produktion og i politikker, der har en hel del til fælles fra Sydamerika, til Kina og Japan, i deres forsøg på at udvikle hjemlig industri.

  21. Af B Nielsen

    -

    Såvel krigen i Iraq som krigen i Afghanistan var en reaktion på det vanvittige angreb på World Trade Center i 2001.

    Begge krige er ført ud fra et ønske om at mindske truslen om terror mod den vestlige civilisation.

    Der var et oprigtigt forsøg på at indføre demokrati i Iraq, og de fleste husker nok stadig, hvorledes almindelige iraqere mødte op til første frie valg og stemte, trods trusler om mord og hævn fra Al Queida.
    Det var et prisværdigt forsøg på at skaffe landet demokrati.

    Desværre har politikerne i Iraq ikke levet op til folks forventninger,men det sker jo også i andre lande.

    At man vælger at se stort på Ahmadinnedads trusler om at udslette Israel fra verdenskortet og kritiserer de, der vil forhindre denne galning i at skaffe sig atomvåben, savner en hver form for logik.

    Hvis ikke USA havde grebet ind i Balkankrigne, havde Slobodan Miloevic underlagt sig hele Balkan og vi havde set flygtningestrømme af uhyggelige omfang.

    De, der godter sig over, at USA formentlig slår ind på en ikke-aktivistisk udenrigspolitik, aner ikke, hvad de kan se frem til.

  22. Af Jacob Selchau

    -

    B Nielsen

    Jeg mener at du tager fejl. For det første afviste man totalt Talibans forhandlingstilbud om at udlevere Bin Laden. De kom faktisk med dem over flere omgange, men USAs regering afviste at forhandle.

    For det andet advarede efterretningstjenesterne om at krigene ville forøge terrortruslen. Da krigene så faktisk var blevet udkæmpet var det også deres konklusion – yderligtgående kræfter var blevet styrket overalt i den muslimske verden. Dødstallet fra Irak-krigen er i størrelsesordenen 1 million. Det vil ikke blive tilgivet i generationer.

    For det tredje modarbejdede USA hårdt det pres der var for at udskrive valg i Irak, men de blev tvunget til det af (af alle) Ayatollah Ali Sistani. Ja, godt ayatollahen kan give amerikanerne en lektie i demokrati. USA modarbejdede også meningsfuldt demokrati i Irak ved at afpresse og manipulere de politikere, der rent faktisk blev valgt, efter forgodtbefindende. De organiserede også dødspatruljer efter Latinamerikansk forbillede og spillede de irakiske etniske grupper ud mod hinanden.

    Kønt demokrati.

    For det fjerde har Ahmedinejad ikke sagt at han vil udslette Israel. Det er et bevist fejlcitat, som man har gentaget af propagandaårsager. Desuden ville han faktisk ikke sidde med fingeren på knappen, hvis Iran faktisk havde atomvåben. Ifølge den amerikanske generalstab er Irans militær også strengt defensivt opbygget. Endelig har man kommet med falske beskyldninger om iranske atomvåben siden midtfirserne.

    Milosevic ville aldrig have kunnet underlægge sig hele Balkan. Hermed ikke sagt at Kosovo-krigen var rent af det onde, men det skal lige som med i historien at kort før Kosovo-krigen, så hjalp man Kroatiens militær med at fordrive hundredetusindvis af serbere under Operation Storm, som er smidt i den store glemmebog. Og man hjalp Tyrkiet med at fordrive millioner af kurdere samtidig med Balkan-krigene. Men det var åbenbart noget andet.

  23. Af Hans Andersen

    -

    Kineserne har så mange dollars at de leder med lys og lygte efter noget at bruge dem på, så det er vel dem der bestemmer:-)

  24. Af click the next site http://dlkfsldkflksdlk.com

    -

    I’m really enjoying the design and layout of your site. It’s a very easy on the eyes which makes it much more pleasant for me to come here and visit more often. Did you hire out a designer to create your theme? Excellent work!|

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info