Hetzen mod højre

Savner man bevis på arvesyndens eksistens, bør man se DR’s glimrende udsendelse om hetzen mod Tove Fergos tidligere spindoktor Henrik Gade Jensen. For sjældent har man set en så afslørende studie i menneskets værste sider, og det vil her sige venstrefløjens nederdrægtige, løgnagtige og slet og ret ondskabsfulde karaktermord på en politisk modstander.

Dagbladet Information, TV2 og det venstreradikale netmagasin Modkraft.dk førte an med villig bistand fra bl.a. den såkaldte ekspert i højrefløjen Rene Karpantschoff, biskop Kjeld Holm og klummeskribent Georg Metz. Flere har undskyldt – bedre sent end aldrig – men vi har endnu ikke hørt noget fra bagmanden, nemlig journalisten Rasmus Lindboe, der nu er mediechef på Niels Brock.

Der har været sagt og skrevet en del om sagen, som jeg ikke skal skrive mere om her. Derimod vil jeg gerne knytte nogle betragtninger til eftervirkningerne af den opsigtsvækkende udsendelse og til fænomenet mediehetz.

For i det kulturradikale Danmark – som jeg for nylig skrev om i avisen – løber man en reel risiko for at blive skandaliseret og stigmatiseret som et ondt menneske, hvis man udtrykker sympatier til højre for Det Radikale Venstre. Den kulturradikale ideologi gennemsyrer nemlig landets bærende institutioner, især uddannelsessystemet, statsadministrationen og altså også medierne.

Det er påfaldende, at medierne stort set altid anvender venstreorienterede som eksperter i højrefløjen, og hvis de ikke ligefrem er ekstremister, så er det i hvert fald folk, der næppe kan betragtes som neutrale. Det gælder Monica Margrethe Hansen i Breivik-sagen, Redox-holdet i sagen om ORG, og generelt RUC-forskeren Chris Holmsted Larsen samt altså Karpantschoff, hvilket denne afslørende artikel afdækker.

Karpantschoff kritiserede DR-udsendelsen i en kronik i Politiken; nu oplever han angiveligt selv, og vel for første gang, at have medierne imod sig – men hans anklage blev pure afvist af DR med ordene:

”At Karpantschof nu igen forsøger at puste liv i en grundløs og fejlagtig argumentation, selvom alle andre, der medvirkede til hetzen i sin tid, har undskyldt, taler for sig selv.”

Naturligvis kan det også have omkostninger at udtrykke venstreorienterede sympatier, og moralsk stigmatisering af venstreorienterede ytringer bør tilsvarende fordømmes. Men at stigmatisering – og her især den værste form: nazi-anklagen – især rammer højrefløjen med voldsomme konsekvenser for de anklagede, sjældent for anklageren, viser sagen mod Gade Jensen ganske tydeligt. Og det er jo slet ikke kun Gade Jensen, der er blevet ramt, som Ole Hasselbalch skrev i JP for nyligt:

”[…] den ekstreme venstrefløj med halehæng i medieverdenen har et velorganiseret arbejde i gang for at få hængt folk ud for at tilhøre en ”ekstrem højrefløj” og det, der er værre. Det sker bl.a. med brug af rygtekampagner og konstruerede, men attraktive, ”historier” bygget på forfalsket og stjålet, evt. hacket og derefter manipuleret materiale.

Lige så lidt fremgår det, at stort set alle midler til og med regulære mordforsøg er blevet anvendt mod dem, der er udnævnt til højreekstremister og nazister i dette fantasiunivers. Den typiske anledning er, at de pågældende har modsat sig den indvandringspolitik, som Folketinget kom ind på i 1980’erne, og hvis ødelæggende konsekvenser for samfundet man i dag skal være blind for ikke at se.”

Et helt oplagt spørgsmål er: Hvad har konsekvenserne været for dem, der har villet ødelægge bl.a. Gade Jensens karriere? Forfremmelse, såmænd. For at ødelægge hans og ægtefællens liv i en årrække er løgnens bagmænd og deres kolportører blevet belønnet med fine stillinger. Det gælder ikke mindst Rasmus Lindboe, der ganske kort efter skandalen blev pressechef for De Radikale. Det siger vist alt om det parti…

Det mest uhyggelige er, at man som højreorienteret – og det kan altså både betyde alt lige fra kedelig borgerlig til militant nazist – risikerer sit levebrød for at ytre sig. Det kræver kun en søgning på Google for at finde potentielt belastende anklager, der kan virke yderst negativt i forbindelse med f.eks. en ansættelsessamtale. Og enhver fjendtligsindet idiot kan skrive de mest rabiate ting på nettet uden noget som helst hold i virkeligheden (jeg har som mange andre selv været genstand for den slags hetz).

Man kan miste sit job, som Gade Jensen, eller man kan få svært ved at finde et. Det viser et stort format hos CEPOS, at man viste styrke og ansatte Gade Jensen efter et par år. Det krævede netop styrke, fordi sponsorer i erhvervslivet er følsomme over for at blive associeret med højreekstremismen.

Altså også selv om det hele beror på venstrefløjens løgn og bedrag.