Jens Rohdes store svigt – og Venstres

Af Kasper Støvring 69

Det er ikke nogen nyhed, at Venstres Jens Rohde har svigtet markant i forhold til de løfter, han gav, da han i 2009 førte valgkamp for at komme i Europaparlamentet. Han ville være Danmarks stemme i EU, slås benhårdt for danske værdier, markere hegnspæle i forhold til Domstolens indflydelse osv. Rohde fik dengang et ekstra plus i min bog i tillæg til det, han under Muhammedkrisen havde vundet for sit bramfrie forsvar for ytringsfriheden frem for kommercielle interesser.

På mange måder altså en god mand. Men weekendens kronik besegler hans fald: Mere EU, mindre frihed, flere beslutninger til Bruxelles, mindre folkestyre. Rohde har endda udtrykt opbakning til Barrosos plan om en ny europæisk føderation.

Men også Venstre har svigtet. Her tænker jeg ikke kun på, at partiet på landsmødet gav frihedsprisen til Uffe Ellemann, der som bekendt ikke forsvarede ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Tværtimod. Nej, jeg tænker også på, at Venstre-toppen i længere tid har kendt Rohdes EU-politik og altså fremstår som et veritabelt EU-begejstret parti.

VU er på det punkt dog klar i mælet. Med VU-formand Morten Dahlins ord: ”For min generation, som er vokset op uden Sovjetunionen, har EU ikke været det sikre tilflugtssted for frihed og de vesteuropæiske værdier, som det var for Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen.”

Den eneste, som borgerlige EU-skeptikere uden tøven kan stemme på ved det kommende EP-valg, er nu Morten Messerschmidt. Han er til gengæld også konsekvent i sin EU-skepsis. Hans videohilsen til Venstres landsmøde siger det, der skal siges om Rohdes svigt. EU-systemets umådeholdne fråseri, inkompetence, magtfuldkommenhed, arrogance – og alt hvad der ellers kendetegner dette ufolkelige og udemokratiske system – er emnet for Messerschmidts blog på JP.

Skønt opstillet for Dansk Folkeparti burde Messerschmidt ved næste valg kunne trække en god del af Rohdes borgerlige stemmer. For den borgerlige fløj har ikke en eneste markant EU-skeptiker. I hvert fald ikke nogen, man kan stole på.

 

69 kommentarer RSS

  1. Af Nanna Gelineck

    -

    Hej debattører! Er der aktive brugere, der har lyst til at deltage i et lille interview?

    Jeg er en 28-årig studerende, der får en masse ud af at læse kommentardebatter og gerne vil undersøge lidt om hvordan, hvor ofte, og hvorfor I debatterer herinde. (Interviewet kan evt. foregå via chat, mail eller Skype.)

    Hvis du har lyst til at hjælpe, og synes det kunne være sjovt at deltage, så send en mail til: debatinterview@gmail.com

    Mvh. Nanna

  2. Af Thomas Larsen

    -

    Jens Hansen skriver:

    “Så en stemme på Messerschmidt er en spildt stemme”

    Og det er en stemme på Jens Rohde altså ikke? Jeg må da personligt indrømme, at jeg har fortrudt min stemme på Jens “Hegnspæle” Rohde omkring 1000 gange siden EU valget i 2009 – svarende cirka til det antal sekunder, jeg har kunnet holde ud at høre på ham siden han sprang ud som Barrosos logrende skødehund.

    Mark my words: Messerschmidt får mindst 20% af de personlige stemmer ved næste EU valg – hvis han da ellers stiller op. Det er muligt, at han ikke har så meget at sige – men det han siger kan man da i det mindste holde ud at høre på.

  3. Af Jesper Høegh

    -

    Jens Rohde – Henrik Sass

    et par gadedrenge – storskrydere –

    hører ikke til i noget parti – men Hjallerup Marked.

  4. Af Maria Due

    -

    Jens Rohde var en gang lovende, men blandt andet hans indlæg på JP Blogs har vist, at der ikke er mange boller på suppen. Faktisk pinligt og påfaldende få.

    Rohde fører i disse år et bekvemt og vellønnet arbejdsliv, hvor han har lagt sig i magtens kølvand. Jeg har ikke ikke ondt af, at hans egne falder ham i ryggen. Jeg var allerede træt af ham, da vi sidst stemte til parlamentet, og han fik ikke min stemme. Men kønt er det ikke, når partikammeraterne undsiger ham, og den slags burde ikke ske for åbent tæppe. På den anden side ligger det jo i det liberale, at man ønsker at give folk et langt tøjr, og Rohde har altid været egensindig og har tidligere måttet have med grovfilen for at blive sat på plads eller smidt ud.

    Jens Rohde er en af de mange, der kom tidligt ind i politik og er småt kørende med uddannelse, så han er nu som midaldrende godt på vej til at have brændt sine broer. Hvad tænker de dog på de unge mennesker, der tror, at de er egnede til at regere landet og end ikke behøver at uddanne sig til det! Og hvorfor stemmer folk på den slags letvægtere?

    Ellers glæder jeg mig over Venstres seneste udspil.

    Hvad DF angår får jeg gang på gang bekræftet, at det er et socialdemokratisk parti, og det er der jo ikke noget galt i. Det virker blot besynderligt, hvis vælgerne kalder sig nationalkonservative. Det er en meget uheldig betegnelse, fordi den pr. automatik får folk til at tænke på nationalsocialister.

    I sidst nævnte tilfælde kan der være en idé i at understrege, at det ikke er Internationale men det nationale, der nurses. Men hvis man er konservativ, ligger det implicit i benævnelsen, at man forsvarer nationalstaten.

    Sært nok synes mange af disse nationalkonservative ikke at være klar over, at den gang, der var ægte konservative til – før Espersen og Barfoed, var de i stor stil erhvervslivets igangsættere og havde altid været det. Den slags forbinder de med os liberale, der ifølge de nationalkonservative kun har penge i hovedet, og det er også et af tegnene på, at de de tænker som et socialdemokratisk småborgerskab. Det småborgerlige koketterer de jo ligefrem med, kolonihaver, pølsevogne osv.

    DF’ere har ikke rigtigt fat i den borgerlige puls og mener typisk og pudsigt nok, at det er alle andre, der ikke har forstået, hvad det vil sige at være borgerlig.

    Ifølge professor Uffe Østergaard blev arbejderklassen først tunet ind på det nationale i 1930′erne. Det var sent, og jeg er ikke sikker på, at han har ret, men det væsentlige i denne forbindelse er, at de blev det på et tidspunkt, og derfor er der mht. det nationale intet stort modsætningsforhold mellem at være DF’er og socialdemokrat. Det er gradsforskelle, der skiller vandene.

  5. Af Jens Hansen

    -

    Venstre er et parti hvor der er styr på tingene.

    Jens Rohde får kritik og skideballer for hans kronik.

    Uffe Elleman får frihedsprisen for at mene det samme som Rohde.

  6. Af Henrik Hedegaard

    -

    @Kasper,
    Du skriver “For den borgerlige fløj har ikke en eneste markant EU-skeptiker. I hvert fald ikke nogen, man kan stole på.”
    Den borgerlige fløj er sammensat af V+K+LA+DF, og der er kun DF der er imod EU og de øvrige er varm tilhænger af EU samarbejde. Derfor skal Rhode ikke længere repræsentere Venstre i EU, han kan bare melder sig inde i DF.

  7. Af niels hansen

    -

    @Maria Due

    “Hvad DF angår får jeg gang på gang bekræftet, at det er et socialdemokratisk parti, og det er der jo ikke noget galt i. Det virker blot besynderligt, hvis vælgerne kalder sig nationalkonservative. Det er en meget uheldig betegnelse, fordi den pr. automatik får folk til at tænke på nationalsocialister”.

    DF er værdipolitisk højreorienterede konservative og fordelingspoliotisk/økonomisk venstreorienterede socialdemokrater (ifølge egne udtalelser) – og de er uden tvivl de mest nationalbevidste herhjemme.

    Jeg tvivler ikke på, at de foretrækker at blive kaldt nationalkonservative fremfor nationalsocialistiske.

    Udenfor Danmark bruges udtrykket ‘right wing’ fremfor konservativ, når man beskriver partier som DF, der ikke ønsker indvandrere og flygtninge.

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Dansk Folkeparti er ikke et socialdemokratisk parti.

    Det viser forholdet til fagbevægelsen tydeligt.

    DF har omtrent det samme, forholdsvist respektfulde, men skeptiske forhold til fagforeninger, som det Radikale Venstre har.

    Dansk Folkeparti er i praksis et socialliberalt parti, der tager det nationale skæbnefællesskab alvorligt – i modsætning til de andre socialliberale partier.

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Niels Hansen

    Dansk Folkeparti er ikke højreorienteret i værdipolitisk forstand:

    Dansk Folkeparti støtter f.eks. homoseksuelles ret til ægteskab, ligestilling mellem kønnene, fri abort osv.

    Desuden kæmper Dansk Folkeparti faktisk i praksis for muslimske pigers og kvinders ligestilling:

    Firetyveårsreglen beskytter f.eks. meget unge, muslimske kvinder mod tvangsægteskaber, og betyder, at langt flere muslimske kvinder selv tjener penge, eller studerer:

    Regeringspartierne vil afskaffe firetyveårsreglen, selvom det helt sikkert vil betyde, at en del unge muslimske kvinder igen vil blive tvunget eller presset til ægteskab, før de har taget en uddannelse.

    Dansk Folkeparti forsvarer firetyveårsreglen, som medfører, at der faktisk er flere muslimske kvinder får en uddannelse, end ikkemuslimske kvinder.

    Regeringspartierne svigter i praksis ofte de muslimske piger og kvinder, der bliver undertrykt af deres fundamentalistiske fædre eller mænd af religiøse grunde – angiveligt fordi de respekterer reaktionære muslimske mænds kultur og religion.

    Men alligevel beskylder regeringspartierne Dansk Folkeparti for at reaktionært parti i værdipolitisk forstand.

    Regeringspartierne respekterer kun ultrarektionære, religiøse mandschauvenister, hvis de er muslimer.

    Det er decideret racistisk i forhold til de muslimske piger og kvinder, der bliver undertrykt af de muslimske mænd, som hykleriske antiracister forsvarer – udelukkende fordi de muslimske mandschauvenister er muslimer.

    De undertrykte muslimske piger og kvinder betyder åbenbart intet for værdikæmperne i regeringspartierne.

  10. Af n hansen

    -

    @Jakob Schmidt-Rasmussen

    Jeg er ikke enig med dig.

    Herhjemme har det alle dage været R, der har fået etiketten ‘socialliberal’ – og hvis der er to partier, der næsten på alle punkter står langt fra hinanden, er det R og DF, både økonomisk og værdipolitisk.

    DF må da bedre end du vide, om det betragter sig som socialdemokratisk. Partiets stifter, Pia Kjærsgaard, kalder selv DF for de ‘ægte socialdemokrater’.

    De vendte da også 180 grader i forbindelse med efterlønnen og dagpengeperioden – alene for at få indrømmelser på udlændingepolitikken.

    Jeg betragter heller ikke DF som et borgerligt parti i traditionel forstand. Tværtimod.

    Højreorienteret (right wing) er nok den betegnelser, der kommer nærmest – specielt hvis vi sammenligner dem med de partier i Europa, som også har udlændingepolitikken som første prioritet.

  11. Af Niels Poulsen

    -

    @Maria Due

    Det skal nok passe – men hvem andre end Morten Messerschmidt har man at stemme på som borgerlig EU-skeptiker? Det er V og K, der sender os i armene på ham. Jeg vil opfordre V til at finde en mere EU-skeptisk kandidat end Rohde, ellers vil de gå glip af mange borgerlige stemmer til valget til EU-Parlamentet i 2014.

    Og hvad angår uddannelse og kvalifikationer, som du tilsyneladende lægger så højt vægt på, er der i hvert fald ikke noget at udsætte på Messerschmidt: Han er cand.jur. og er for nylig blevet udpeget som ekstern lektor i forfatningsret på Københavns Universitet. Det er næppe et job, Jens Rohde kan bestride, selvom han vistnok er “Master of the Universe”.

    Det med pølsevogn og kolonihave handler vist mest om indgroede fordomme …

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Dansk Folkeparti er hverken et klassisk, socialdemokratisk parti, eller et højreorienteret parti.

    Dansk Folkeparti er f.eks. langt mere skeptisk overfor fagbevægelsen, end Socialdemokraterne er.

    Pia Kjærsgaard har sammenlignet Dansk Folkeparti med Socialdemokraterne i halvtresserne; men den sammenligning holder mildest talt ikke, for Socialdemokraterne var ekstremt tæt knyttet til fagbevægelsen i halvtresserne.

    Til gengæld er det rigtigt, at Socialdemokraterne var imod høje skatter i halvtresserne, hvilket de fleste arbejdere stadig er:

    Det er derfor, de danske arbejdere ikke stemmer på regeringspartierne.

    Desuden kmper Dansk Folkeparti ikke for, at femtenårige skal kunne få en knsskifteoperation, som Socialdemokraterne jo gr.

    Det skyldes ikke, at DF er “højreorineret”, eller reaktionært i værdipolitisk forstand.

    Det er sund fornuft.

    Dansk Folkeparti går desuden ind for ligestilling mellem kønnene, fri abort, skattefinansieret velfærd, og snobber på ingen måde for overklassen.

    Dansk Folkeparti bekæmper også racisme i indvandrermiljøer, mens regeringspartierne alt for ofte beskytter muslimske antisemitter.

    De højreradikale partier, som du fejlagtigt sammenligner med Dansk Folkeparti, er stærkt antisemitiske.

    Desuden støtter Dansk Folkeparti firetyveårsreglen, der sikrer unge muslimske kvinder ligestilling, mens regeringspartierne vil sende de unge muslimske kvinder tilbage til kødgryderne, ved at afskaffe firetyveårsreglen, der sikrer de muslimske kvinder ligestilling.

    Dansk Folkeparti er i praksis blevet et nationalt sindet, socialliberalt parti, der bekæmper racisme.

    Like it or not.

  13. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse og tilføjelse:

    “Desuden kæmper Dansk Folkeparti ikke for, at femtenårige skal kunne få en kønsskifteoperation, som Socialdemokraterne jo gør.”

    Den slags “progressivt” vanvid er desværre blevet mere og mere almindeligt – som f.eks. forslagene om f.eks. at legalisere incest mellem voksne døtre og deres fædre, eller mellem søskende.

    De fleste af de værdikæmpere, der påstår, at de er progressive, har desværre mere eller mindre overtaget den såkaldte queer-bevægelses forkvaklede definition af, hvad der er “progressivt” i værdipolitisk forstand, når det handler om sex.

    Men det er ikke DF, der er reaktionært i værdipolitisk forstand; det er de “progressive”, der er blevet grebet af queerbevægelsens normløse vanvid!

    Det skyldes ikke, at DF er “højreorienteret”, eller reaktionært i værdipolitisk forstand.

    Sund fornuft er ikke reaktionært. Tværtimod.

  14. Af Maria Due

    -

    Niels Poulsen.

    Nej det med pølsevognene etc. er skam alvorligt og kærligt ment fra DF’s side, man har vist oven i købet pølsevogne på nogle af sine møder. DF har ofte markedsført sig som “den lille mands parti” og dyrker jo det folkelige. Men det er der som sagt ikke noget odiøst i set fra min side. Man roser også tit Ole Hyltoft til skyerne, og han er da inkarnationen af “en god socialdemokrat”.

    “Og hvad angår uddannelse og kvalifikationer, som du tilsyneladende lægger så højt vægt på, er der i hvert fald ikke noget at udsætte på Messerschmidt”.

    Nej, det er der ikke, og jeg har ofte skrevet, at han er et af de få politiske talenter i dansk politik og måske det største.

    Når jeg vægter uddannelsen højt, er det fordi, det er vores knowhow, vi skal leve af, og som velfærden beror på. Der skal skabes et produkt, som kan afsættes, dvs. at det allerede efterspørges eller kan bringes til at blive efterspurgt, samt at prisen er konkurrencedygtig.

    Derfor kan jeg heller ikke på trods af al min EU-skepsis få mig selv til at gå ind for en fuldstændig afskrivning af det fælles marked. Det kan blive vores ruin, Tyskland er fx vort største marked, og mange andre vil gerne til fadet. Det er galt nok, at tysk er så lidt efterspurgt i det danske skolevæsen, mens arabisk har det lige modsat, skønt vores eksport til de arabiske lande er hurtigt overset. Sådan er danske forhold fuld af paradokser, der skriger efter at blive erkendt og gjort noget ved.

    Man bliver ikke borgerlig, blot fordi man er modstander af indvandring og især den muslimske. Dertil er mange socialdemokrater allerede kommet, og det kan blive meget mere aktuelt, den dag man ser i øjnene og tager konsekvensen af, at vi har nogle og tredive tusinde danskere, der går arbejdsløse, og nogle og fyrre tusinde udlændinge, der arbejder i Danmark. Desuden siver danske arbejdspladser, som vi alle ved, i en stadig strøm til udlandet.

    Sådan er det blevet, fordi lønningerne er for høje, arbejdsmoralen for lav og produktet ofte for dårligt. Det gælder fx indenfor håndværksfagene, at der er alt for meget sjusk, optrækkeri og ligegladhed, det kan jeg og mange andre tale med om, fordi vi sidder tilbage med resultaterne.

    Når så mange arbejdere er sivet til Venstre og DF’s vælgerprocent er meget stabil, går jeg ud fra, at det er fordi de har indset, at fagforeningerne og lønkravene har fået en samfundsmæssig slagside, som bl.a. socialdemokratiet ikke vil erkende og/eller gøre noget ved. Lønningerne er nødt til at sænkes, ellers fortsætter den destruktive udvikling.

    Når jeg kalder DF for et socialdemokratisk parti, er det også fordi jeg aldrig ser tegn på, at DF vil bidrage til at få afbalanceret lønningerne, så at vi bliver mere konkurrencedygtige, hvad dansk arbejdskraft angår. I det spil ligner DF Socialdemokratiet til forveksling, bortset fra at interessen for erhvervslivet kan ligge et meget lille sted. Måske ændrer Kristian Thulesen Dahl på disse forhold, det kan man jo altid håbe.

    Har nogen set de store politiske blogge, der ejes af glødende DF-supportere, tage disse spørgsmål op? Jeg har set, hvordan Snaphanen dagligt jamrer over den svenske økonomi og arbejdsløshed, mens man glider hen over, at den svenske økonomi er langt bedre end den danske, at svenskerne netop har sænket skatterne, der nu er en del lavere end de danske, og at svenskerne også har relativt færre arbejdsløse, end Danmark har.

    Jeg har desuden haft rig anledning til at observere, at DF’ere ikke udøver selvkritik, i hvert fald ikke synligt for os andre. Mens vi liberale på vor side ofte åbent kritiserer hinanden, fordi det er en helt almindelig og naturlig arbejdsmetode i det private erhvervsliv og faktisk bydende nødvendig. Det kan Kristian Jensen på JP Blogs tale med om, for du godeste hvor har vi skældt ham ud.

    DF’ere har det som socialdemokrater, man står skulder ved skulder mod “de store”, og gør man ikke det, kommer debatpsykopaterne susende og fortæller en, at man er en quisling og forræder. Der spares så sandelig ikke på beskyldningerne, og i blideste fald isnes man ud.

    Ang. Uffe Elleman kan jeg ikke lide ham og er som oftest uenig med ham. Jeg ved ikke, hvorfor han fik prisen. Faktum er, at Venstre har ændret kursen i retning af blød EU-skepsis, dvs. bort fra Ellemans holdning, og herefter kan den jo senere skærpes, så lad nu være med at kræve det umulige med det samme og at påstå, at forholdet til islam overtrumfer alt andet. Der skal immervæk penge i kassen, ellers går alt i stå.

  15. Af niels hansen

    -

    @Maria Due

    Da jeg er centrumvenstreorienteret, og du er liberal, er det ikke ofte, at vi et enige, men jeg vil give dig 100% ret i din beskrivelse af DF.

    DF iscenesætter lidt selvironisk også deres landsmøder med kolonihave, pølsevogn og dannebrogsflag.

    Det passer dem fint med dette image.

    Med hensyn til Messerschmidt, så synes jeg, at det er interessant, at DF’ere ofte fremhæver ham som eksemplet på en akademiker i partiet, der er gået til tops i politik. Ofte kritiserer de samme mennesker de unge politikere fra andre partier, der som Messerschmidt er gået direkte fra universitetet til en politisk karriere, for manglende erfaring fra ‘det virkelige liv’.

    Men sådan er der så meget. :-)

  16. Af J. Mathiasen

    -

    Rohde har ganske åbenbart svigtet, men på hvilken måde det afhænger af hvem man spørger.

    Det er en alvorlig sag, at Venstres spidskandidat starter diskussioner om fuldstændigt uigennemførlige idéer. Hvad de sorte og røde nationalkonservative mener om dem, kan man bl.a læse i Støvrings artikel, hvad Venstres problem er, kunne man se på landsmødet. Der er dog en tredje betragtningsmåde, nemlig den som forholder sig til de beslutninger, EU er på vej til at tage på de forestående topmøder.

    Der er lagt op til, at Eurolandene vil tage skridt i retning af mere integration, herunder også placere et banktilsyn i ECB. Det er nødvendigt her at sige til de mange uopdaterede danskere, at det bliver et tilsyn, som kommer til at virke over for danske banker, bare uden at danskere har nogen som helst indflydelse på det. Eurolandene er parat til at efterlade fodslæbende lande, hvis det er prisen for at få euroen ind i roligere vande.

    I den forbindelse er noget af en skævert, Rohde har leveret. Han har egenmægtigt sørget for at få flyttet dele af den danske debat længst muligt væk fra realiteterne, og samtidig bevirket en forsinkelse af den tid, der går, inden det langt om længe bliver klart for større dele af den danske befolkning, hvad beslutninger drejer sig om, og hvor isoleret DK er.
    I mellemtiden kan Støvring så underholde med sine betragtninger.

  17. Af P Christensen

    -

    Enig med Støvring.
    Jeg undrede mig fx. også såre over at Uffe fik en frihedspris, især med de betragtninger som han har anlagt på sine ældre dage. Ironisk er også det liberale Venstres holdning til et føderalt EU.
    Suverænitet kan ikke afgives hurtigt og rigeligt nok – uden borgernes indflydelse. Det er nok heri ovennævnte frihedspris ligger. Frihed for borgernes indblanding.
    Hvorfor dog søge at belære andre ude i verden om demokrati, når vi selv afvikler det ?
    Kritik heraf søges affærdiget hver gang med anvendelse af ord som ”nationalisme”. Men var man ikke selv bekymret for nationalstatens overlevelse under den kolde krig ? Nu vil man selv afgive den til “Vestblokken”!
    Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at man fra Venstres side på makro-plan har et sådan behov for at understøtte betaling af andres selvforskyldte dårlige økonomi, som vi ser det landene imellem i EU, i euro-regi eller ej. Tanken er ikke liberal-ansvarlig. Men det er Venstre jo nødvendigvis heller ikke på mikroplan.

  18. Af Morten Hansen

    -

    Historien er måske ret enkel. Manden gik, som så mange andre, efter at være i stue med magten. Han ankom, han så og han vejrede.

    EU er et magtcentrum, og dem, der tænder på det, går efter det. Der er de virkelig magtfulde, og så er der en masse wannabe’s. Jens Rohde har altid været en af dem.

    Wannabe’s har ikke noget egentligt kald, de har ingen passion, de har ingen sag. Deres karriere er deres sag. De ønsker egentlig kun det kick, som magten giver dem. Og når de ikke har eller får egentlig magt, så vil de bare gerne være i nærheden af den. For de ku’ jo være … en eller anden dag.

    Når politikere træder ind i de rum, de haller, hvor det lugter af magt, så sker der noget med dem. Der er en særlig stemning, der er konstant duftstoffer i luften, der påvirker deres nervessystem. Magt især, men også lugten af magt er et kraftigt narkotika. Det er afhængighedsskabende, og det er bevidsthedsændrende.

    I løbet af et stykke tid, ganske kort tid for nogle og lidt længere for andre, forsvinder den oprindelige impuls til at gå ind i politik. Tilbage er blot begæret efter virkelig magt. Nogle får den – og så kan det gå rigtig galt – andre får den til låns fra de de virkelig magtfulde – og så bliver de redskaber. Resten bliver ligesom Jens Rohde.

    Der udspinder sig indimellem en lidt sær debat på denne blog, hvor store ord som ‘landsforrædder’ kommer op at vende. Hmm… kunne man ikke kalde Jens Rohde for sådan en? Eller er det for megen ære?

  19. Af j nielsen

    -

    “Der udspinder sig indimellem en lidt sær debat på denne blog, hvor store ord som ‘landsforrædder’ kommer op at vende. Hmm… kunne man ikke kalde Jens Rohde for sådan en?”

    Hmm. Man kunne ret sikkert kalde Morten Hansen for sådan en. Eller er det for megen opmærksomhed? Hmm.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info