Professor Thyssens akademikerfiktion – og dansk kultur

Af Kasper Støvring 173

 

Min klumme i fredagens avis formede sig som en kritik af professor ved CBS, Ole Thyssen, og hans artikel ”Multikulturalismen beriger samfundet”.

I centrum stod affæren om juletræet i Egedalsvænge, en affære, som Ole Thyssen ikke så noget problematisk i. Han skrev: ”At der i en boligforening er demokratisk flertal for ikke at bevillige penge til et juletræ, giver ingen grund til panderynker. Det er en helt normal kamp efter helt normale spilleregler. Er danskerne skuffede, kan de mobilisere og agitere. Demokratiet handler ikke om sandt eller falsk, men om et flertal. Der er håb om et juletræ til næste år, hvis de strammer sig an.”

Jeg mere end antydede, at Thyssen lever i et elfenbenstårn, hvor han uforstyrret af virkeligheden kan udtænke sin akademiske fiktion. Det bekræftes ikke kun af, at han skriver hånligt om både juletræer og flæskestege, og at han helt ser bort fra, at det muslimske flertal slet ikke ønskede et juletræ, eftersom det er et dansk symbol, der strider mod islamiske kulturtraditioner.

Nej, akademikerfiktionen afslørede sig også i troen på, at et samfund kan hænge sammen ved hjælp af en tyndblodet forfatningspatriotisme. Som Thyssen skriver: ”Man er ikke (længere) fælles om kultur, men om forfatning og love. Det er dog kun et tab, hvis man sværger til evige traditioner.”

Med sin forfatningspatriotisme giver Thyssen i værste fald køb på den frihed, der kun kan opretholdes af en særlig – frihedsorienteret – kultur. Såsom den danske kultur, som Thyssen altså mener, at man bør se bort fra. Thyssen glemmer netop, at de præmisser, han selv går ud fra, ikke er fællesmenneskelige, men derimod kulturelt betingede.

Thyssens egen sprogbrug rummer en ubevidst indrømmelse heraf. Han skriver jo om nogle ”helt normale spilleregler”. Men at noget er normalt betyder, at det udgør en norm, og uformelle normer – for ansvarlighed, pålidelighed og gensidighed – er kulturelle, ikke naturlige størrelser.

Disse normer kendetegner danskernes tillidskultur og deres lange tradition for samarbejde og kompromisdannelse. Thyssens fejl er, at han tror, at landets muslimer generelt er assimileret ind i denne kultur. Juletræsaffæren viser noget andet.

Således mit argument, som er beslægtet med Morten Kvists, Lone Nørgaards og Thomas Kiersteins (sidstnævnte har passende spurgt, om Thyssen – når nu han mener, at demokrati blot handler om flertal – så også bakker op om folkeafstemninger om diverse konventioner, Burkaforbud, minaretsforbud og hele det multikulturelle projekt?).

Kærligheden til hjemmet

Men hvad er dansk kultur så? Hvad er det positive alternativ til Thyssens tomme idealer, der i praksis kun vil medføre mere konflikt, mistillid og i værste fald afskaffelse af frihed og demokrati? Marie Krarup har allerede skrevet godt herom i dagens kronik om den danske nation og nationalstat.

Jeg mener, at man skal tage udgangspunkt i – og søge at bevare – de goder, der allerede findes, ligesom man må begynde med at se på den måde, folk nu engang lever, og sådan som de faktisk er. Vi ser da straks, at Danmark er et utrolig godt land at leve i. Langt de fleste danskere har tillid til andre danskere, vi har et stærkt civilsamfund med gode naboskaber, et levende foreningsliv, og danskerne føler sig generelt trygge.

Men mennesker er nu engang gjort af kød og blod, og de har begrænsede tilknytninger. De værner om deres eget. Sagt positivt: De fleste nærer kærlighed til landet, til deres hjem, og de føler sig forbundet med hinanden ved at have del i en fælles kultur, hvor især sproget og det fælles territorium er afgørende. Men også traditioner, og her bl.a. juletraditioner, har betydning. De fejres på en festlig og fordragelig måde.

I ethvert folkeligt fællesskab, der forstår sig selv som et sådant – altså som en nation – er de enkelte individer ydermere forbundet igennem det, Burke kaldte en generationskontrakt (selv om ordet ”kontrakt” smager for meget af en juridisk overenskomst, hvilket det netop ikke er!). Vi har overtaget landet fra vores forfædre og skal give det videre til vores børn. Det er denne følelse, der gør os forpligtede over for hinanden og motiverer os til at tøjle vores egoisme til gavn for det fælles vel.

Hvor denne følelse mellem helt almindelige mennesker er levende (om end nok så u-artikuleret), hersker der en omsorg for det givne og veludviklede tillidsbånd. Og det er ud af denne ansvarsfølelse for stedet, for hjemmet – ”hjemlandet” – altså for det, der er vores, at der skabes en vilje til at ofre sig. Al politik og al lov og ret baserer sig på en sådan før-politisk orden. Og i krisetider, hvor der er behov for at forsvare vores eget, er politikere afhængige af denne ansvarlighed, taknemmelighed og denne dybere tilknytning end rent teoretiske spekulationer og abstrakte ord i en forfatning.

Hvad der motiverer mennesker

Dyre ord? Ja, måske. Men hvad skulle ellers motivere os til at tilsidesætte vores snævre interesser, gøre vores pligt så andre kan nyde deres ret, hvad skulle ellers få os til at efterleve loven og bøje os ind mod hinanden? Frygt for straf kan, og man kan jo sagtens forestille sig et gennemreguleret samfund i fravær af sammenhængskraft. Men det ville i så fald næppe være et godt samfund. I hvert fald ikke efter mine begreber.

Det gode samfund er et samfund, hvor borgerne af egen fri vilje begrænser sig selv. Det er sædeligt integreret, ikke blot retligt integreret. Det hænger sammen ved hjælp af fælles moralske bånd. Det subjektive sindelag må med, frygten for straf er ikke nok; som gode gamle Hegel skrev: Den konkrete sædelighed er en syntese af abstrakt ret og konkret moralitet.

Men det er igen abstrakt formuleret. Mit anliggende er et andet, mere konkret: Et godt samfund er et samfund som det danske, præget af sammenhængskraft. Det gode samfund bygger ikke blot på normer for pålidelighed, ansvarlighed, ærlighed og gensidighed. I det gode samfund forstår folk også, at de goder, de nyder, er goder, som andre har kæmpet for til gavn for os, de nulevende. Vores forfædre har kæmpet for de goder, vi nyder i dag; vi har arvet disse goder, og må giver dem videre i god behold.

Værdi i sig selv

Det betyder, at vi indgår i et slags skæbnefællesskab, altså et fællesskab, som vi ikke har valgt, og som ikke kan konstrueres. Om det nationale kulturfællesskab gælder Hayeks ord: It is the consequence of human action, not of human intention. Desuden kan dette fællesskab ikke vedligeholdes, hvis vi kun tænker kalkuleret, taktisk: Hvad får jeg selv ud af det.

Nationen kan betragtes som en art parallel til familien eller venskabet: Det er nyttige institutioner – venner og familier kan hjælpe os med støtte og gode råd – men hvis vi behandler dem instrumentelt og udelukkende ser nytte i dem, så ødelægger vi dem. De beror nemlig på, at vi også betragter dem som mål i sig selv, som kærligheds- og pligtbånd, som ikke blot noget vi udnytter, men som noget vi respekterer.

Hvis dansk kultur blot handlede om produktivitet, om økonomi, og ikke om kultur, så kunne man udskifte den danske befolkning med kinesere og anse det som et fremskridt. Men mon ikke selv de mest forbenede liberalister ville mene, at noget i så fald var gået tabt?

En fælles kultur som den danske er et slags organisk ligevægtssystem, hvor der hersker en balance mellem individ og fællesskab, hvor de fleste bidrager til det fælles bedste, og hvor snyltere, der kører på frihjul, fordømmes og udgrænses. Et sådant fællesskab gror frem nedefra, og der sker konstant en tilpasning til nye betingelser over tid, gennem trial and error, hvor fejl løbende korrigeres (at mene at kultur er en lukket, statisk boble, er udelukkende en karikatur). Det skaber i længden et sam-fund, ikke blot en tilfældig sammenstuvning af mennesker.

Nationen tilfredsstiller menneskers behov for pleje, omsorg, opdragelse og tryghed med den konsekvens, at de kan hvile trygt i en historisk fremvokset identitet. Det nationale kulturfællesskab er netop noget før-politisk, det, der gør verden beboelig: til ”vores” sted, ”vores” land, ”vores” sprog.

Føler man sig ikke som en del af nationen – og denne følelse behøver som sagt ikke at være særskilt artikuleret – løber man en risiko for at blive fremmedgjort; og fremmedgørelse sænker tærsklen i forhold til tilskyndelsen til at snyde, bedrage, ødelægge og true omgivelserne. For de andre opleves ikke længere som en del af mit – eller vores – liv, jeg kan ikke identificere mig med andres ønsker, føler mig ikke forbundet med dem og deres kultur.

Netop heri ligger forklaringen på de mange kulturkonflikter, vi efterhånden oplever i Vesten, heriblandt konflikten i Egedalsvænge for nyligt.

Danmark i sangene

Synes man nu, at alt dette lyder abstrakt og en kende idealistisk, vil jeg svare, at langt de fleste jo allerede har en vished fra sig selv om det, jeg har skrevet om. Vi møder det i udtryk som ”fædreland” og ”modersmål”, vi er fortrolige med en særlig farve og duft i naturen, en stemning ved højtider, og vi kender det fra en særlig klang i landskabet, som klokkerne i kirkerne eller i isbilerne på villavejene, der åbner for et erindringsrum, som vi har båret med os helt fra barndommen.

Vi finder en fejring af det nationale i vores kunst, i malerierne, litteraturen, i bygninger og monumenter, i salmer og sange, der hylder alt dette, vores fælles kultur. Hvem er ikke fortrolig med det billede af Danmark, der udgår fra Johannes V. Jensens ”Hvor smiler fager den danske kyst”:

”Den danske mark i en bølgen går

som åndedræt af en venlig kvinde.

Sødt gynger byggen sit silkehår,

og rugen ånder med sol i sinde”.

 

Eller tag Thøger Larsens ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, som de fleste kender fra den folkelige Sankt Hans-fejring:

”Pigernes latter og lyse hår,

leg, som får aldrig ende

sol over grønne sletter,

lykke og lyse nætter.”

 

Som bekendt rummer sangen også versene

”byger, som går og kommer –

det er den danske sommer”

som minder os om, at det er Danmark på godt og ondt (selv om mild sommerregn bestemt også har sin egen poesi). Men det tager vi gerne med. Som pastor Aallmann udtrykker det: Vi elsker ikke Danmark, fordi det er et yndigt land. Nej, Danmark er et yndigt land, fordi vi elsker det.

 

 

173 kommentarer RSS

  1. Af peter kocsis

    -

    Niel B Larsen

    “Det var måske mere rimeligt, at det blev frivilligt, om man ville betale til indvandrer- og flygtningetragedien.

    Så kunne de indvandrerliderlige med dig i spidsen få lov til at betale samtlige omkostninger.

    Dét ville være demokratisk og retfærdigt!”

    Rigtig god ide! Den køber jeg, med den forudsætning at det så også blev frivilligt, at man ville betale til vuggestuer, børnehaver,skoler, uddannelsesinstitutioner, bilveje, sygehuse ,læger, plejehjem,landbrugstilskud,partistøtte til de borgerlige mm. støtte til borgerlige medier etc

    Så ville de liderlige brugere af disse institutioner ,med dig i spidsen ,få lov til at betale samtlige omkostninger.

    Dét ville være demokratisk og retfærdigt!

    “Og det er udgifter, som politikerne på helt udemokratisk vis har tvunget befolkningen til at afholde. Den er nemlig aldrig blevet spurgt om, hvorvidt den ønsker indvandringen eller ej.”

    Helt korrekt! Fuldstændigt som med vuggestuer, børnehaver,skoler, uddannelsesinstitutioner, bilveje, sygehuse ,læger, plejehjem,landbrugstilskud,partistøtte til de borgerlige mm. støtte til borgerlige medier etc.

    Lad dem der ønsker at støtte disse institutioner, der på udemokratisk vis er blevet os påduttet, betale for dem!

  2. Af John Laursen

    -

    @ Preben F1 JensenH kl.18.42

    ” Bl.a. er der noget om, at hvis man virker for at Danmark kommer ind under fremmed herredømme, kan det være forræderi. ”
    Det ikke alene kan være forræderi, det ER Landsforræderi – Højforræderi.
    Definition : Landsforræderi – Højforræderi er en traditionel betegnelse for grove, forbrydelser mod et land eller de øverste statsmyndigheder. I Danmark kan Landsforræderi fx være handlinger, der har til formål at bringe den danske stat helt eller delvist under fremmed herredømme eller at løsrive en del af staten ved hjælp af udenlandsk bistand eller ved magtanvendelse eller trussel om magtanvendelse. Omfattende sabotage, produktionsstandsning eller trafikstandsning med samme formål straffes ligeledes som Landsforræderi efter Straffelovens paragraf 98 – 110f.
    Ordet Landsforræderi benyttes ikke i loven. Det videre begreb, Landsskadelig virksomhed, som oprindeligt blev benyttet i Straffelovstillæget af 1945, dækker desuden over anstiftelse af krig eller besættelse, bistand til fjenden ved krigstjeneste, angiveri, propaganda, værnemageri, spionage samt anden bistand til fremmed efterretningsvæsen.

    STRAFFELOVENS KAPITEL 12
    Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

    Paragraf 98 :

    Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.

  3. Af Niels Pedersen

    -

    peter kocsis skriver:
    “Det var måske mere rimeligt, at det blev frivilligt, om man ville betale til indvandrer- og flygtningetragedien.
    Hvilken flygtningetragedie? Disse uinviterede muslimer lever fedt og dejligt af danske skatteydere, og hvad får vi tilgæld – en masse kriminalitet.
    Igen – synes du, det er en tragedie, hvorfor i alverden rejser du så ikke hjem, så vi slipper for at høre på dit pladder.

  4. Af lL. p

    -

    Da muslimske brødre på 16 og 18 år myrdede den 18 årige Finn Urenfeldt Jacobsen med begrundelsen,
    at han fornærmet deres mor, lod de ham ligge i en blodpøl i sin bolig i Korsør: men det var ikke nok for de to brødre af palætinensisk herkomst, skriver Sjællanske Tidende. De hående ders døende offer ved at smide en bakke kattegrus med urin i ansigtet på ham, mens han lå og rallede i hans dødskamp.
    Nævninge og vidner var tydeligt berørte over de blodigeog makabre beskrivelser, da landsretten behandlede sagen mod de drabstiltalte brødre på 16 og 18 år.
    Et vidne brød grædende sammen, og den dræbtes forældre måtte grædende forlade retslokalet, da en betjent afgav vidneforklaring (BT 22 februar 2006)
    I TV blev bagefter flere- fortrins muslimer-interviewet,
    De var oprøret over, at de to mordere skulle udvises, mens de ikke vidste den mindste forarelse over mordet.
    De binder os på mund og hånd
    Racisistiske overgreb mod danskere.
    Islams Kvælertag
    Af Præst Rolf Slot Henriksen.

  5. Af peter kocsis

    -

    Niels Pedersen

    “peter kocsis skriver:
    “Det var måske mere rimeligt, at det blev frivilligt, om man ville betale til indvandrer- og flygtningetragedien.

    Hvilken flygtningetragedie? Disse uinviterede muslimer lever fedt og dejligt af danske skatteydere, og hvad får vi tilgæld – en masse kriminalitet.
    Igen – synes du, det er en tragedie, hvorfor i alverden rejser du så ikke hjem, så vi slipper for at høre på dit pladder.”

    Det er symptomatisk, at de store bloggens patrioter ikke engang evner at orientere sig, selv hvad angår de mest simple funktioner på bloggen.

    Således er f eks den store beriger af fædrelandet Niels Pedersen, hvis argumentatoriske evner begynder og slutter med at opfordre alle andre, der er uenige med ham, til at “rejse hjem”, ikke engang i stand til at opfatte, at jeg ikke selv har skrevet følgende:

    “Det var måske mere rimeligt, at det blev frivilligt, om man ville betale til indvandrer- og flygtningetragedien.”

    sætningen er nemlig en CITAT fra en anden stor patriot, nemlig Skrevet af Niels B. Larsen, 8. december 2012 kl. 14:14.

    Således opstår nu den komiske situation at den ene store patriot -Niels Pedersen vil smide en anden, Niels B. Larsen, ud af Danmark.

  6. Af Niels Pedersen

    -

    Du må undskylde peter kocsis, min fejl – jeg skimmer kun dine indlæg, for læse dem, gider jeg ikke spilde tid på; men igen – rejs dog hjem; men selvfølgelig, så skal du vel til at arbejde for føden.

  7. Af Allan Hansen

    -

    Lars Hedegaard. Historiker og forfatter.

    ” Det vestlige paradigmeskift i omtale af islam har fået den konsekvens, at man i dag kun kan omtale islam som et identificerbart fænomen, når man ønsker at rose den for et eller andet. Vil nogen derimod kritisere islam, opløses den tåge. Så kan man overhovedet ikke tale om islam som en sammenhængende enhed.

    Det er ganske vist svært at benægte, at næsten alle verdens nulevende terrorister og selvmordsbomber påberåber sig Muhammeds ideologi, når de skal retfærdiggøre deres handlinger, men det skyldes, siger fortalerne for den nye islam-diskurs, at de har misforstået ” profetens budskab.

    Det er også svært at skjule, at demokratiet, friheden og fremskridtet har ringe kår i den muslimske verden, men det har intet med islam at gøre.

    Islam er så mangfoldig og mangefacetteret fra land til land og fra person person ( for vi at vide), at man slet ikke kan kritisere den, men der imod nok berømme den.

    Alle disse forklaringer og erklæringer om den muslimske indvandring som en kulturberigelse og et nyttigt tilskud til landenes økonomi har imidlertid ikke været nok til at bortvejre en begyndende frygt i de europæiske befolkninger.
    Efterhånden som der næsten dagligt er indløbet beretninger fra store dele verden om terror og andre voldshandlinger begået i Allahs navn, er stadigt flere begyndt at tvivle på de offentligt fremførte påstande om islam som en fredens og tolerancens religion.

    I 2004 spurgte Frankrigs rådgivende komite om menneskerettigheder, hvordan folk stiller sig til de vigtigste religioner.
    Mere end halvdelen, 52 pct. havde et positivt syn på kristendommen, mens 13 pct. var negativ indstillet. 30 pct. forholdt sig positivt til jødedommen, mens 20 pct. var negative. De tilsvarende tal for islam var 23 pct. og 66 pct. negative.

    Ved en meningsmåling gennemført i Tyskland i 2007 fik folk stillet følgende spørgsmål >> Når du høre ordet ´islam, hvad tænker du så på?
    93 pct. svarede >> kvindeundertrykkelse, 83 pct. >> terrorisme,, og 82 pct. >> ´radikalisme,,.
    Citat slut: 1400 års krigen. Lars Hedegaard og Mogens Camre. 2009. ( En bog som alle bør læse).

    Dette eksempel illustrer blot med al tydelighed, at islam er et problem over alt i verden ikke mindst i den muslimske verden.

    Siden den 11 September 2001 har der været 18.532 boldige islamiske terror angreb rundt omkring i verden.

  8. Af Seker Gün

    -

    Adskillige, men især Erik Larsen@
    Sømand eller Købmand?

  9. Af peter kocsis

    -

    Niels Pedersen

    “Du må undskylde peter kocsis, min fejl – jeg skimmer kun dine indlæg, for læse dem, gider jeg ikke spilde tid på; men igen – rejs dog hjem; men selvfølgelig, så skal du vel til at arbejde for føden.”

    Du meddeler ikke de undrende læsere, hvorfor du også kræver, at bloggens store patriot og forsvarer af fædrelandet ,Niels B Larsen også skal rejse hjem?

  10. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg har også et forslag til, hvem der skal smides ud af Danmark: Alle yankee-pudlerne. For at være imødekommende har jeg allerede kontaktet min gode veninde Mrs. Clinton og bedt hende oprette et reservat til modtagelsen, et stort et, for det bliver stort, det her.

    For dem, der ikke ved, hvad et ”reservat” er, kan jeg oplyse, at det ikke er en by-ghetto, men en ghetto på landet.

  11. Af Niels Pedersen

    -

    peter kocsis.
    Jeg tænkte det nok, du kan måske læse en smule; men ikke opfatte, hvad det er du læser. Se min undskyldning igen eller få en dansker til at hjælpe dig.

  12. Af peter kocsis

    -

    Niels Pedersen

    “Jeg tænkte det nok, du kan måske læse en smule; men ikke opfatte, hvad det er du læser. Se min undskyldning igen eller få en dansker til at hjælpe dig.”

    Du meddeler stadigvæk ikke de undrende læsere, hvorfor du kræver, at bloggens store patriot og forsvarer af fædrelandet ,Niels B Larsen, også skal smides ud af Danmark?

  13. Af Niels Pedersen

    -

    peter kocsis.
    Galoperende dumhed, er der ikke meget at gøre ved, om du nogensinde har muligheden for at blive bedre, tvivler jeg på. Så endnu engang, ta’ dog hjem til dine ligesindede og ikke belaste de danske skatteydere.
    Niels B. Larsen er kommet sandheden meget nær i hans indlæg.

  14. Af seker Gün

    -

    “Erik Larsen” . Det var ikke meget du kunne da det kom til stykket. Jeg vil trawle bloggen igennem jævnligt og komme igen. Skægt når ekstremisterne pludselig ikke er ekstremister, men bare får uden rygrad.
    Og får bræger jo kun i flok.

  15. Af peter kocsis

    -

    Niels larsen

    “Galoperende dumhed, er der ikke meget at gøre ved, om du nogensinde har muligheden for at blive bedre, tvivler jeg på. ”

    Hallooooo, du snakker udenom.

    den stor dansker Niels Larsen skrev følgende ,8. december 2012 kl. 14:14.
    “Det var måske mere rimeligt, at det blev frivilligt, om man ville betale til indvandrer- og flygtningetragedien.”

    Hvorefter du svarede ham:

    “Hvilken flygtningetragedie? Disse uinviterede muslimer lever fedt og dejligt af danske skatteydere, og hvad får vi tilgæld – en masse kriminalitet.
    Igen – synes du, det er en tragedie, hvorfor i alverden rejser du så ikke hjem, så vi slipper for at høre på dit pladder.”

    Derfor spørger jeg nu for 3 gang: hvorfor vil du sparke den store patriot og dansker Niels Larsen ud af hans fædreland?

  16. Af Niels Pedersen

    -

    peter kocsis.
    Dumhed kæmper selv Guderne forgæves imod, så jeg giver op.
    Jeg har ikke tid, ej heller lyst, til det her nonsens.

  17. Af peter kocsis

    -

    “peter kocsis.
    Dumhed kæmper selv Guderne forgæves imod, så jeg giver op.
    Jeg har ikke tid, ej heller lyst, til det her nonsens.

    Skrevet af Niels Pedersen”

    Dumhed? nonsens?

    Du benægter altså følgende fakta,som alle kan se på bloggen:

    1)

    At den stor dansker Niels Larsen skrev følgende d.8. december 2012 kl. 14:14.;

    “Det var måske mere rimeligt, at det blev frivilligt, om man ville betale til indvandrer- og flygtningetragedien.”

    2)
    samt at du dernæst ubehøvlet svarede ham:

    “Hvilken flygtningetragedie? Disse uinviterede muslimer lever fedt og dejligt af danske skatteydere, og hvad får vi tilgæld – en masse kriminalitet.
    Igen – synes du, det er en tragedie, hvorfor i alverden rejser du så ikke hjem, så vi slipper for at høre på dit pladder.”

    Derfor spørger jeg nu for 4 gang: hvorfor vil du sparke den store patriot og dansker Niels Larsen ud af hans fædreland?

  18. Af Hans Christensen

    -

    @ KOKSIS

    Spørg din lokale imam i morgen til fredagsbønnen – han kan sikkert svare dig!!

  19. Af peter kocsis

    -

    hans christensen

    “Spørg din lokale imam i morgen til fredagsbønnen – han kan sikkert svare dig!!”

    imamer er i regelen særdeles begavede mennesker, men selv de er ikke i stand til tankeaflæsning.

    Derfor synes jeg at Niels pedersen selv skulle svare på, hvorfor
    han vil sparke den store patriot og dansker Niels Larsen ud af hans fædreland?

  20. Af Ulf Timmermann

    -

    Seker Gün rejste langt oppe spørgsmålet, sådan kan det i al fald godt drejes, om sønderjyder er (rigtige) danskere.

    Det har jeg gået og tænkt på lige siden. Selv opfatter jeg mig selv i stigende grad som sønderjyde, nordisk og som europæer – og dernæst som dansker.

    Ikke for det, der bor vitterligt mange virkeligt dansk-tilpassede i Sønderjylland, men de er allesammen Venstre-bønder. Selv DF har altid haft svært ved at holde styr på deres tropper dernede i den lille sjove landsdel.

  21. Af seker Gün

    -

    Ulf@
    Det var nu Erik Larsen der ikke mente mine børn kunne være danske.
    Svigerfar har blodbøg i haven af slægtsgården. Så skulle sindelaget være på plads.

  22. Af Ulf Timmermann

    -

    Minder mig om, at der stod en vældig blodbøg i min farmors og farfars have. Det var nu i Gram. Tror min farmor havde taget den med fra hendes slægtsgård i Roost, som mini – blodbøgen altså – for jeg husker, at der også stod en blodbøg der.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mon ikke, at der er tale om humor, Peter Kocsis? – Sådan læste jeg det.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info