Amerikanske advarsler mod indblanding i Syrien

Af Kasper Støvring 44

Bør Vesten anført af USA intervenere i borgerkrigen i Syrien? Ikke hvis man lytter til en bred og betydningsfuld kreds af amerikanske forskere og meningsdannere.

Efter at det kort efter årsskiftet kom frem, at omkring 60.000 mennesker har mistet livet i den syriske borgerkrig, argumenteres der ellers igen fra flere steder for en militær og humanitær intervention i Syrien. Og i sin tale til FN’s generalforsamling i efteråret, krævede præsident Obama en løsning på krisen. Det er da også klart, at en intervention kun vil kunne foregå under USA’s ledelse.

Men især i den såkaldte realistiske skole i international politik, er man skeptisk. Realismen er – skønt ikke alle vedkender sig termen – en udbredt strømning, især i USA, og dens repræsentanter har flere tænketanke og magasiner i ryggen. Realismen er ikke blot en stærk intellektuel, men også en indflydelsesrig politisk strømning, der i forbindelse med krigen i Syrien ofte lader høre fra sig. Jeg har set på nogle væsentlige indlæg fra de seneste måneder.

I The Washington Post skriver seniorforsker ved Brookings Instituttet, Kenneth M. Pollack, at man bør begynde med at kalde konflikten i Syrien ved sit rette navn: En borgerkrig mellem to sidestillede parter. Som sådan er Syrien at sammenligne med Libanon i 70’erne, Afghanistan i 90’erne og Irak i midt-00’erne.

Den syriske borgerkrig er endda en af de farligste af slagsen, fordi den er etnisk og sekterisk bestemt. Den kan udløse kræfter, der er meget vanskelige, hvis ikke umulige at håndtere. Den slags konflikter afsluttes først, når den ene part har myrdet tilstrækkelig mange fra den anden part – eller når en tredje part griber ind med militær magt. Alt andet vil ikke gøre nogen som helst forskel, slår Pollack fast.

Af samme grund var Kofi Annans forsøg på at finde en diplomatisk løsning på krisen fejlanbragt fra starten, og det samme gælder ideen om, at Assad frivilligt vil trække sig. Det vil Assad ikke gøre af den enkle grund, at han er overbevist om – og formodentlig med rette, indskyder Pollack – at han og familien vil blive slået ihjel. Ja, selv om han skulle vælge at flygte, ville det være betydningsløst. For andre repræsentanter for alawitterne eller andre minoriteter ville træde i hans sted og fortsætte kampen.

Hvis Vesten alligevel beslutter sig for at gribe ind og afslutte krigen, kunne man gøre det ved at vælge side i konflikten. Det har man i praksis da også allerede gjort ved at udtrykke sin støtte til oppositionen. Men “problemet med at hjælpe oppositionen til at ‘vinde’ er, at resultatet vil blive noget i stil med det, vi kendte fra Afghanistan i 2001. Det er muligt, at oppositionens styrker ender med at kontrollere størstedelen af landet, endda Damaskus, men alawitterne og deres allierede ville kunne gemme sig i bjergene, hvorfra de vil fortsætte kampen”, advarer Pollack.

Han peger desuden på, at den egentlige vinder i den i øvrigt splittede opposition sandsynligvis ville blive det syriske Muslimske Broderskab, der er en sekterisk og hård udgave af Broderskabet, der har lighedstræk med Taleban. En sejr til oppositionen ville blot betyde, at én form for undertrykkelse afløses af en anden.

Tilbageholdenhed er det bedste

”Tro ikke på noget af det”, appellerer udenrigskommentator ved magasinet Foreign Policy, Aaron David Miller. Han polemiserer imod det, han kalder den besynderlige sammenslutning af neokonservative og liberale interventionister, der nu igen plæderer for en muskulær indblanding i andre landes konflikter. Og deres argumenter skal man altså ikke tro på. Interventionisterne fremfører moralske argumenter: Det er Vestens skyld, at der gået galt i Syrien, og derfor er vi forpligtede på at hjælpe. Men det bliver dyrt, der er alt for store risici, og tiden hvor man kunne intervenere er i øvrigt forbi, som Miller skriver.

Syrien er gerådet ud i en kompleks borgerkrig, oppositionen er dybt splittet, og konkurrerende regionale magter med suspekte dagsordener venter i kulissen. Dertil kommer, at ingen selvstændig magt formår at påtvinge landet en stabil orden. Vesten kunne selvfølgelig gennemtrumfe et regimeskift. Men så ville vi blive medskyldige i et så omfattende kaos, at vi først for alvor blev tvunget til at blande os i et storstilet forsøg på at genopbygge landet. Og det ville være fatalt, forstår man på Miller.

Trods ihærdige forsøg på at argumentere for det modsatte, bør man afstå fra at danne en ny ”Coalition of the Willing”. I stedet bør det overlades til syrerne selv at afgøre konflikten og rydde op bagefter. Der er større sandsynlighed for, at dét i længden vil skabe mere stabile forhold, end hvis en villig koalition tager ansvaret fra syrerne. Irakkrigen viste, hvor galt dét kan gå. Og, spørger Miller, hvem ville en sådan koalition i øvrigt bestå af, og hvad ville de være villige til?

I Vesten er man udmattet af at føre krige i demokratiets navn, og man kæmper med egne interne kriser; man har kort sagt ingen ressourcer til at engagere sig i risikofyldte interventioner. Rusland ville næppe træde hjælpende til, og Tyrkiet gør, men bider ikke, som Miller formulerer det. For landet ønsker at undgå alt for store uenigheder med Rusland og Iran. Så tilbageholdenhed og en afventende holdning er den bedste kurs at vælge for Europa og USA.

Miller konkluderer, at Assadregimet vil blive styrtet, før eller senere, nok snarere senere: ”Denne proces vil hverken forløbe hurtigt eller smertefrit. Men ingen har på overbevisende måde argumenteret for, at halvbagte initiativer – flere våben til oppositionen, flyveforbud, fredszoner – vil tvinge Assadregimet i knæ. At blæse nyt liv i disse gamle ideer fordi vi føler, at vi bør ’gøre noget’, er ikke en strategi; det er en bøn. Og efter Irak og Afghanistan er det ganske enkelt ikke en tilstrækkelig god grund til at risikere amerikanske liv, penge og troværdighed.”

Pragmatiske overvejelser

Også professor i international politik ved University of Chicago, Robert A. Pape, har gjort sig overvejelser over betingelserne for succesfuldt at intervenere i fremmede lande. Og også han ender med at afvise indblanding i Syrien. I det seneste nummer af tidsskriftet International Security foreslår Pape en “pragmatisk norm” for humanitær intervention. Hans pragmatisme er et alternativ til den alt for restriktive norm, der kun tillader intervention i tilfælde af folkemord, og det alt for brede ideal om “responsibility to protect”.

Pape opstiller tre kriterier for, hvornår militær intervention er berettiget: Når man skal forhindre massemord, når der foreligger en plan med relativt lave omkostninger, og når der er gode betingelser for en længerevarende sikkerhed. Som sagt opfylder en intervention i Syrien ikke disse kriterier. Det skyldes både geografiske og demografiske forhold samt styrkeforholdet mellem regimet og oppositionen. En effektiv intervention i Syrien ville være alt for ressourcekrævende.

Kenneth Pollack er også lunken ved udsigten til et engagement: ”Historisk set er der kun ét ægte alternativ til at afslutte en borgerkrig ved at vælge en vinder, og det er, at en udefrakommende magt undertrykker de stridende parter for dernæst at opbygge en stabil politisk orden, der forhindrer, at krigen begynder forfra.” Den militære del af denne opgave, altså at sætte en stopper for kamphandlingerne i Syrien, er ganske vist en relativ let opgave. Det er straks vanskeligere at opbygge et nyt, levedygtigt politisk system i landet.

Krigen i Irak er det store skrækeksempel, som ofte hives frem – således også hos Pollack: Irakkrigen viste, hvor store risici, der er forbundet med at intervenere. Det er dyrt, det kræver menneskeliv og en langvarig politisk og økonomisk forpligtelse, ikke kun fra Vestens side. Men det korte af det lange er, at der ikke findes troværdige allierede uden for Vesten, og at der heller ikke er nogen virkelig vilje i Vesten. For der er ingen afgørende strategiske interesser på spil i Syrien: Ingen olie, ingen handelspartner, ingen allieret, og landet har aldrig været et demokrati.

Som Aaron David Miller skriver: “Syrien er I dag noget rod – men det er et syrisk rod. Afghanistan og Irak burde lære os, at Amerika ikke kan kontrollere verden. Det er på tide, at Amerika primært fokuserer på at få orden i eget hus i stedet for at jage den illusion, at det altid kan hjælpe med at ordne andres.”

 

44 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    HAR VI IKKE HAFT NOK AF NÆVENYTTIGE OG BEDREVIDENDE ANGREBSKRIGE…..?

    Både sidste Irak-krig, den langtrukne Afghanistan-krig og Libyen krigen er eksempler på at det kan være bundkorrupt eller meget kortsynet, meget dumt og meget ulykkeligt at angribe andre lande.

    Hvad har Vestens borgere haft ud af at der er brugt milliarder og billioner af kroner, dollars og euroer mv. på årelange og omfattende angreb, invasioner og besættelser? Stort set intet.

    Irak krigen burde nok aldrig have fundet sted, Afghanistan krigen burde have været afsluttet efter et kvart eller halvt år, og bombningen af Libyen burde have været undgået. Hvad kunne der ikke have været opnået eller opbygget af ægte velfærd, trivsel, velstand og kulturværdier, hvis pengene var blevet brugt på at forbedre forholdene for de vestlige befolkninger.

    Krigenes omkostninger har været et enormt pengespild, et tragisk spild af menneskeliv, og en forøgelse af mængden af social elendighed i de vestlige samfund.

    (Selvfølgelig skal en nationalstat have et militær der kan forsvare landet mod angreb udfra eller mod terrorister indefra. Et fædreland uden et ordentligt forsvar er det jo gratis at true, angribe og besætte. Men angrebskrige er næsten hver gang noget dårligt.)

    Hvad Syrien angår, holder alle Kasper Støvrings argumenter. Det vil være idioti at blande sig militært.

    Men der er selvfølgelig visse rabiate og radikale kredse herhjemme, der gerne ser en militær intervention. I disse kredse er der jo ingen ende på “humanismen” og storhedsvanviddet.

    Specielt har den radikale hønsegård jo altid lidt af storhedsvanvid på Danmarks vegne. Det er jo derfor at typer som Jelved, Vestager, Stampe og Sofie osv. mener at lillebitte Danmark skal redde, finansiere, belære og opdrage hele verden. Samt være et indvandringsland, hotel og socialkontor for hundredtusindvis og atter hundredtusindvis af asylanter, løntrykkere, lykkeriddere og kriminelle.

    Og hvis de får muligheden, vil de sikkert med stor fornøjelse sende et par tusind danske soldater ind i Syrien.

    De radikale kunne også have brugt deres energi, snakke-evner og “godhed” på at hjælpe deres eget folk mod uretfærdigheder, social armod, sygdomme og forbrydelser osv., men det med næstekærlighed i lokal-området og eget land, er ikke lige de radikale. Deres “humanisme” gælder kun deres favoritter: folk fra Langtbortistan.

    Vi er ellers allerede nået dertil, at der nu foregår sådanne skandaler, skændsler og rædsler i dele af velfærds- og sundhedssystemet, at der spredes ulykke, død og fordærv blandt titusindvis af uskyldige danskere. Men det rager naturligvis de radigakkede en høstblomst.

    Og så længe de fleste af rædslerne forties, bortforklares eller bagatelliseres, skal de radigale dræbersnegle og bændelorme jo nok klare sig.

  2. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Ja, ud ad til, var de radigale jo i årevis pacifister. Men nu er de endt med at føre krig mod deres eget folk og land, og med begejstret deltagelse i f.eks. bombningen af Libyen, så at islamisterne kunne komme til magten.

    Radigale er totalitære ekstremister og blodrøde kommunister. Udvendig er de som lam og får, indvendig er de som glubende ulve.

    Den radigale kult er en totalt forrykt dødskult. Et mere hjerte- og hjerneløst foretagende bliver det svært at opspore.

    Tør nogen bestride det?

  3. Af Niels B. Larsen

    -

    Vesten bør lukke øjnene for, hvad der sker i Syrien.

    Det er ikke vores konflikt, det er ikke vore venner og det er ikke vores kultur.

    Tværtimod er begge parter vore fjender.

  4. Af Sven Aagaard Petersen

    -

    Men dog nok en fordel for Vesten og Israel, når der kommer et sunnimuslimsk styre, da dette afgørende vil svække Iran, Hezbollah og Hamas.

    Men den kamp skal syrerne selvfølgelig selv kæmpe færdig.
    Med hjælp fra deres arabiske “venner”.

  5. Af søren sørensen

    -

    Ikke meget olie og mineraler der! Lige så indviklet sekterisk som Afghanistan og Iraq….Men der drejet det sig om menneskerettigheder???????????????????????!

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    Kære Kasper Støvring,

    “Bør Vesten anført af USA intervenere i borgerkrigen i Syrien? Ikke hvis man lytter til en bred og betydningsfuld kreds af amerikanske forskere og meningsdannere.”

    Er der lande (Vesten, Rusland, Kina), der ønsker at intervenere?

  7. Af Jens Hansen

    -

    Hvorfor dog blande os! Lad dem klare problemet selv. Under alle omstændigheder, det er muslimer, så ikke noget demokrati – muligvis en anden diktator – det er, hvad der mangler i Irak i dag.
    Se hvordan det er gået i Libyen – til det bedre???

  8. Af kim Olsen

    -

    Det er forfærdeligt hvad der sker i Syrien.

    Desværre er der ikke meget vi kan gøre. Det går galt hver gang vi enten selvisk eller uselvisk intervenerer.

    Ægypten var ikke besværet værd. Libyen var ikke besværet værd. Afghanistan viste sig at være en sump af korruption, interne magtkampe og narkoproduktion – og oveni blev vi beskyldt for at kunne sammenlignes med Nazi Tyskland af Kim Larsen og Carsten Jensen.

    Iraq kunne ikke indføre noget som svagt mindede om demokrati og er ødelagt af interne muslimske magtkampe.

    Lad os endelig holde os væk fra rotterederne.

  9. Af Finn Bjerrehave

    -

    Desmund Tuto, har som seneste udtagelse fremført citat: jeg ønsker det gamle styre tilbage.
    Libyen: Det gamle styre var bedre.
    Ægypten er snart fallit, og endnu er ovenstående udtagelser, brudt gennem lydmuren.
    Syrien, måske vil det løse vores økonomiske situation, nemlig en besættelse og Vesten i 3 werdenskrig, mod Rusland og Kina, og hvad venter vi på.
    Den frie Syriske hær, består af fraktioner, som hader hinanden indbyrdes, men desværre er elsket af Vesten, og igen hvem forstår noget, hvor Tyrkiet ønsker det Ottomanske rige tilbage, og Grækenland bliver oversvømmet med flygtninge, mens vi gnider os i hænderne og venter på de flotte fjernsynsbilleder.
    Westen os alle er skyld i 60.ooo døde Syrere, det glemmes i glæden ved at fremføre Syriens styre som færdigt, og en borgerkrig som resultat, af vores uintelligente støtte til ukendte oprørere.
    Tænk Amerikanerne som heller ikke deltog i Libyen finder advarslerne frem, måske fordi Demokraterne er mindre krigsliderlige end Republikanerne, og i 2015 overtager Taliban Afghanistan, netop fordi et land kun har det styre det fortjener.
    Krige uden smarte våben, prøv med Dollarsedler Finn Bjerrehave Vig

  10. Af Kim Olsen

    -

    Bjerrehave,

    Tal for dig selv. :)

    Jeg har ingen skyld i, at Assad myrder løs på sin befolkning, og at
    islamister støttet af Iran ser Syrien som den nye kampplads.

    None whatsoever!

    God weekend.

  11. Af Erik Larsen

    -

    Kære Kim Olsen, – enig – men hr. Bjerrehave i Vig!! kan ikke fatte verdenssituationen.
    De muslimske lande vil blive ved, ved, ved med at myrde hinanden efter forskellige religiøse opfattelser og det vil aldrig ende. Vesten kan jo desværre ikke være så heldige at de udrydder hinanden. Garanteret nej, engang vil de sandsynligvis være styret af een eneste stor islamisk samling (efter at de har myrdet millioner) og så – så vendes blikket endnu mere mod Europa, hvor man til den tid allerede med hjælp fra EU m.m. har fået “blandet sig ” så meget, at 3. verdenskrig bliver en realitet.
    Som det er nu, har jeg personligt i lang tid ikke kunnet forstå at amerikanerne ofrer deres mange, mange unge mænd langt,langt væk fra deres eget land og til ingen nytte for dem selv. (og jeg gider ikke høre “jamen, de gør det for oliens skyld”- den holder ikke længere).
    Hvis vi danskere tænker lidt på os selv og vore børn og måske (måske) børnebørn, ja, så ville vi vel heller ikke løft en finger eller sende soldater til disse stenalderlige, krigszoner. (Egoistisk, ja!)
    Problemet med islamismen er stort set uløseligt, hverken demokrater eller republikanere (overthere) eller liberale, socialdemokrater m.fl. (her) kan løse religiøs fanatisme – DESVÆRRE.

  12. Af Kurt Dejgaard

    -

    Med til Kasper Støvrings historie hører at de citerede kilder, Kenneth M. Pollack, Aaron David Miller og Robert A. Pape, alle tre er jødiske mellemøst-analytikere med en preference for Israels geopolitiske interesser.

    Det er der intet i vejen med og de er velkome til det. Men det burde derfor osse være iorden at påpege at der er tale om subjektive partsindlæg med en klar regional geopolitisk vinkling og snævre nationale interesser at varetage, -ikke objektive analyser.

  13. Af Kim olsen

    -

    Kurt Dejgaard

    Du kan have en pointe, men så må du kunne påvise, at d’herrer har begået partsindlæg…? Hvis din påstand skal have virkelig vægt, må du samtidig påvise, at de ikke kunne nå frem til deres konklusioner, hvis ikke de lige præcis var jøder. Kan du det?

    M.v.h.
    Kim Olsen
    Ikke praktiserende protestantisk kristen. … og du?

  14. Af Kim Olsen

    -

    Bjerrehave Vig,

    Deltog amerikanerne ikke i operationerne i Libyen????

  15. Af Kurt Dejgaard

    -

    Kim Olsen

    Det forslår for så vidt at det er en kendt sag at de (omhyggeligt?) valgte kommentatorer har og bruger en israelsk geopolitisk vinkel i deres analyser.
    Er der nogen grund til at tro det skulle have ændret sig, specielt denne gang?

    Mvh
    Kurt Dejgaard
    ditto.

  16. Af Kim Olsen

    -

    Kurt Dejgaard,

    Nåh, på den måde…..

  17. Af Niels B. Larsen

    -

    Og du, Kurt Dejgaard, har måske analyseret dig frem til at en indgriben vil være gunstig?

    Eller er du enig med de nævnte analytikere?

    For min part kan det koges ned til: hvorfor i alverden skulle vi hjælpe vore fjender for bagefter at modtage utak for hjælpen?

    No way. Muslimer myrder altid muslimer – lad dem!

  18. Af Kurt Dejgaard

    -

    Niels B. Larsen

    Det har jeg ingen mening om for der er ingen objektive kriterier jeg kan forholde mig til.
    (Vi kan hverken tilbageskrive eller fremskrive på civile tabstal med eller uden vores indgriben. Det eneste vi kan forudsige med nogen sikkerhed er hvem der bagefter får indflydelse i regionen, hvis vi overlader initiativet til dem, uden selv at blande os. Med “blande os” hentyder jeg ingenlunde til militær indgriben).

    Jeg konstaterer blot at de nævnte kilder har en konkret geopolitik kartoffelmark i regionen at hyppe og at det oplagt har indflydelse på deres udtalelser.

    Må jeg ikke det?

    PS. Siden hvornår er civile borgere i et land der ligger 3000 kilometer væk blevet vores fjender?

  19. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er jo næsten umuligt at hjælpe Syrien effektivt, for uanset om den ene eller den anden side vinder, vil det ende i diktatur/tyranni og undertrykkelse.

    Var det ikke bedre hvis vi danskere koncentrerede os om at forhindre at vores eget land og demokrati ender i diktatur og undertrykkelse. Og om at forhindre at velfærdsstaten kollapser fuldstændig og bliver til en kommunistisk taberfabrik, der udrydder alt med velfærd, velstand, frihed, tryghed og menneskelighed.

    I forvejen er Danmark tæt på afgrunden, og hvis de radigale kræfter får held til at lokke danskerne til vedblivende at bruge deres penge og opmærksomhed på alle mulige fjerne landes problemer, mens danskernes egne problemer forsømmes og forstørres, så ender Danmark om få år i et frit fald ned i mørkets afgrund.

    Vi er allerede langt nede ad det skråplan som politikernes flertal har manipuleret os ud på, og flere millioner danskeres liv er blevet forringet eller ødelagt.

    Den nuværende regering er uduelig og anti-dansk, så den giver os ikke håb om fremgang, tværtimod. Og derfor er situationen nu så kritisk, at uden demokratiske intiativer og protester, vil Danmark være et regulært samfundshelvede om kort tid.

  20. Af Gert Hansen

    -

    Siden Vietnam krigen er USA kun blevet kritiseret stort set overalt, og i alt fald i den 3. Verden, for sine militære interventioner. Globalt set har USA’s popularitet siden 2. Verdenskrig, vel aldrig været lavere end den er nu.

    En amerikansk intervention i Syrien ville blot yderligere skade USA’s omdømme, ikke mindst i den muslimske verden. Der skulle således være særdeles tungvejende strategiske grunde til for USA at intervenere, og de findes næppe, bortset fra, at hvis Assad tvinges fra magten, ville det formentlig svække Iran, men dette alternativ kunne meget vel gå hen og blive endnu værre for USA på sigt. USA gør nok klogt i, at holde sig helt uden for.

  21. Af P Christensen

    -

    Vestens krige handler sjældent om menneskerettigheder, men oftest om resourcer/råvarer. På det punkt adskiller vi os ikke fra den øvrige del af dyreverdenen.
    Skulle vi fjerne diktatorer ud fra et “moralsk” synspunkt, handlede vi eksempelvis ikke med Saudi Arabien eller Kina.

  22. Af Allan Hansen

    -

    Hvad er problemet?
    Det går jo skide godt!
    Foreløbig har det såkaldte “Arabiske forår
    myrdet ca. 200.000 muslimer.
    I går blev ca. 115 muslimer dræbt
    af selvmordsbombe i Pakistan.
    Når der nu ikke lige er nogle hinduer, buddhister, jøder
    eller kristne man kan slå ihjel hvad gør man så?
    Så nakker man da bare sin nabo – det er blot
    prisen for Allahs evige krig og den stopper aldrig, så
    længer man tilbeder den sorte sten, som muslimerne
    kalder for “Allah,, samt et blodtørstig svin, som de kalder Muhammed.
    Det er sgu lige før jeg begynder, at tro på den med gud.

  23. Af Kasper Støvring

    -

    Dejgaard: Fint nok, man bør altid være skeptiske over for eksperter og deres “objektive” analyser (hvis de hævder at levere netop det). Men i din kritik er det jo ikke deres egne “subjektive” analyser, men Israels og i så fald må man spørge, om Israels interesser er i modstrid med Vestens (USAs), hvilket de jo godt kan være i et vist omfang. Med andre ord: en kritik – mistænksomhedens hermeneutik – skal ikke alene kunne påpege, hvilke bagvedliggende interesser, der gør sig gældende, men også relevansen heraf. Og dér synes jeg ikke, at din kritik viser noget væsentligt. I øvrigt er realismens skole jo meget mere end et jødisk-mellemøstligt anliggende, hvilket man kan forvisse sig om ved at læse en stribe magasiner, hvor realismen kommer frem. Jeg interviewede selv redaktøren for The National Interest i en lang artikel i Weekendavisen for nyligt, og dér kan man jo også få et klart indtryk af tankegangen.

  24. Af Allan Hansen

    -

    Determinisme, det vil sige, at:alt har en årsag,,.
    For en hvilken som helst hændelse findes der en forudgående hændelse og en
    almen lov, så kravene (1)-(3) i definitionen er opfyldt.
    Eftersom vi ikke altid er i stand til at angive en årsag og
    en lov er der tale om et metodologisk postulat snarere
    videnskabelig påstand.

    Med én undtagelse går vi ud fra, at virkeligheden er
    sådan indrettet, at vi i princippet altid vil kunne finde
    en årsag til enhver hændelse, hvis vi søger længe nok.
    Undtagelsen gælder kvantamekanikken, der synes at være
    styret af “objektiv tilfældighed,,.
    Hvor tilfældighed i de allerfleste sammenhæng blot dækker over manglende
    viden, og derfor har en helt subjektiv karakter, mener flertallet af fysiker i dag, at
    der i kantemekanikken hersker en form for tilfældighed, der aldrig vil kunne elimineres
    ved at skaffe sig mere viden.
    Denne tilfældighed, der er fænomenerne iboende, indbærer dog ikke, at det er helt ubestemt, hvilken
    hændelser, der vil finde sted; det er muligt i kantemekanikken at angive “sandsynligheder,,
    for hvert af de mulige udfald af en situation. Ved hjælp af “de store tals lov,, kan man ofte
    med stor sikkerhed regne sig frem til, hvad resultatet vil blive, hvis man betragter mange
    situationer på samme tid.

    P.S: i al beskedenhed så er de store tals lov
    årsagen til, at du kan sidde og skrive dansk
    på din P.C og samtidig være på internettet.

    Desuden anvendes Determinisme, og den hypotetiske deduktive metode – Eukild. (HDM).
    og den hermeneutikske analytiske metoder også inde for samfundsvidenskab herunder
    Antropologi, sociologi og socialpsykologi.
    Så vi kan nu spørge ” hvorfor ønsker regeringen ikke at løse integrations
    problemerne? Og derefter gå frem efter de overnævnte metoder.

    Mht. til statistik så kan enhver gå på Danmarks statistik og læse
    alt det man ønsker sig. Det skal dog lige siges, at ikke alle “tal,,
    er troværdige idet man ikke ved hvilken forskning, der ligger
    til grunde for disse undersøgelser fx. Hvad har man spurgt om?
    Hvem har man spurgt? og hvorledes er spørgsmålene formuleret?
    etc. etc. jf. de overnævnte metoder.

  25. Af Allan Hansen

    -

    “PS. Siden hvornår er civile borgere i et land der ligger 3000 kilometer væk blevet vores fjender?,,

    Kære Kurt Dejgaard.

    Hvad har kilometer med fjender at gøre?
    Man kan have fjender, der bor på den anden side
    af gaden og fjender, der bor på den anden siden af kloden!
    Og regne kan du heler ikke!
    Jeg bor ca. 3.350 kilometer fra København, som
    ligger på samme bredegrad, som Canada dvs,
    Sydspanien. Afstanden fra København til Syrien
    er ca. 4.000 km.
    Tilbage på skole bænken med dig.

  26. Af Kim Olsen

    -

    “Kim Olsen

    Det forslår for så vidt at det er en kendt sag at de (omhyggeligt?) valgte kommentatorer har og bruger en israelsk geopolitisk vinkel i deres analyser.
    Er der nogen grund til at tro det skulle have ændret sig, specielt denne gang.”

    Jeg har såmænd stor respekt for Dejgaard som debattør, men ovenstående svar til mig overbeviste mig om, at her var ikke mere at hente.

  27. Af Allan Hansen

    -

    Koherensteorien.

    “Nuvel, hvad er sandheden andet end leven for en idé,,,.
    - Søren Kierkegaard.

    Bertrand Russell sætter korrespondensteorien
    over for, hvad han kalder Koherensteorien om
    sandhed, dvs. en teori der hævder, at sandhed betyder
    sammenhæng, koherens.
    Ifølge Koherensteorien er en mening sand, hvis
    og kun hvis den passer ind i en sammenhængende og
    altomfattende helhed af meninger.

    Nogle tilhængere af Koherensteorien mener, at denne helhed
    ikke kun skal være modsigelsesfri, men at den enkelte meninger
    skal implicere hinanden gensidigt dvs. følge af hinanden.
    Koherensteorien om sandhed er af nyere dato end
    korrespondensteorien.
    Den opstod med rationalismens store systemer i 1600-tallet
    ( Spinoza ( 1632-1677) og Leibniz (1646-1716).

    Rationalisterne mente, at alle sandheder hænger sammen
    med hinanden på en sådan måde, at man kan afdække dem ved hjælp
    af fornuften alene, efter matematikkens eksempel.
    Det var da nærliggende at hævde, at det at være sand netop
    betyder at høre hjemme i denne sammenhæng.
    For de “idealister,, der hævdede, at der ikke findes nogen
    virkelighed uafhængigt af vor bevisthed, var Koherensteorien
    specielt naturlig, fordi den ikke forudsætter nogen uafhængig virkelighed, som
    bevistheden skal bringes i overensstemmelse med.

  28. Af Niels Poulsen

    -

    “Mistænksomhedens hermeneutik” – hvilket fantastisk filosofisk begreb til erstatning for psykologiens “motivanalyse”.

    Det er nok i lyset af dette begreb, eller rettere, i den skygge dette begreb kaster, at vi skal se vores fremtid.

    Hvor vi i fortidens homogene nationalstat mødte hinanden med tillid (eller næstekærlighed, for at være højstemt), så vil vi i fremtidens heterogene, multikulturelle samfund møde hinanden med “mistænksomhedens hermeneutik”. – Hvad er det egentlig min medborger er ude på, når han beder mig om hjælp? Lad mig lige tænke mig om. Han ser jødisk ud. Aha. Han har en agenda. Han er sandsynligvis agent for Israel.

    Modsat Kasper Støvring synes jeg ikke, at det er “fint nok”. Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste Kurt Dejgaards kommentar. Jeg kom til at tænke på Orson Welles’ isnende bemærkning i filmen “The Stranger”, hvor han spiller en nazistisk krigsforbryder, som lever under falsk identitet i efterkrigstidens USA:

    “Marx wasn’t a German, he was a Jew.”

    Maskefald.

    http://www.youtube.com/watch?v=l3s7PSjuCtE

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vi er nået dertil, at VI har den så eftertragtede ‘moral’ på vor side, fordi vi er nødt til at forsvare os selv langt mere fra et så komplekst morads af irrationalitet hos mennesker, der blot vil kunne erstatte det ene diktatur med det andet – dvs er parate dertil, fordi de ikke vil kunne vide af demokrati og slet ikke ægte demokrati, fordi de er autoritært opdraget som religiøse slaver. Diktatur i sig selv.

    Det vil kunne tage århundreder i flere af disse områder, fordi der også er kræfter, der ikke vil eller kan det anderledes og andre igen,, der ikke vil kunne noget sådant. De er for indoktrinerede.

    Vi er derfor nødt til at forsvare os selv, så vi ikke selv ved indgriben mere og mere ender op med et pap-demokrati – uden respekt for det enkelte menneske og dets livsmuligheder i ægte frihed.

    Vi får mere og mere af mellemøstens problemer, fordi de flyttter hertil – og vi er ikke gearet til i den grad at kunne ændre mennesker med et slag for at få dem til at forstå eller selv acceptere en frihed, fordi de er alt for optagne af eget slaveri, opretholdelse af sådant i en religiøs/politisk ånd, fra det oprindelige hjemsted.

    Så – vi kan begynde forfra og forfra og tillige fortsætte med oplysninger om demokrati, hvor vi selv får mindre og mindre af det, fordi vi skal slås med irrationalitet ud over alle grænser, fordi folk er bange for frihed og ikke kan forstå vores levevis og argumenter, fordi de naturligvis skal være placeret i det mentale fra barnsben.

    Det er nok sandheden – og så ganske forfærdelig for også børnene og de unge mennesker, der vil få indpodet – ikke demokrati; men at diktatur og undertrykkelse er eneste muligheder, for de der ikke er demoktatisk sindede mennesker nok i området.

    En tragedie – som ‘deres venner’ jo accepterer og med glans ser på!?

    Så – hvorfor skal vi ligefrem underminere os selv yderligere i Vesten.

    Noge3t jeg ikke har forstået er, at det siges fra også NATO, at Tyrkiet er vores allierede – hvordan hænger det sammen med, at Tyrkiet er ‘afhængig’ af Rusland og Iran?

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    en! Ironisk nok kan vi måske sige, at kan en anden tyran holde tingene på plads, så der er ro, så .. – ja, så nok en kort fornøjelse i de områder, hvor det desværre nok er og forbliver som i årtusinder: konstante krige.

    Og – dem skal vi ikke nødvendigvis være deltagere i bare fordi vi har isenkram til det. Folk skal have andre remedier i hænderne for at kunne ændre, og det kan de kun selv, hvis de tør og vil – fremfor ‘the same procedure as usual’.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Altså: moralen som forsvar – ikke som krigsgud, som nogen også benytter sig af for at kunne gå i krig. Det er der nok altid nogle i verden, der ønsker og er parate til af forskellige grunde, de måske ikke engang selv er klar over! BHL

  32. Af Allan Hansen

    -

    Når Jihad banker på din dør.

    Jeg ser I har fået “Arabisk forår, der hjemme.
    Kuglerne fløjter rundt i gaderne, bilafbrændinger
    og gruppe voldtægt etc. etc.
    Og hele tre “Palæstina,, Nørrrebro, Vollemose
    og Gellerup.
    Mariane fladpande har fået kultur chok
    og Helle dum gås har fået mandsopdækning
    nå pyt,,,,, en god bøsse kan man altid
    stole på.
    Glistrup havde fortalt os hvordan det ville gå
    men det ville ingen forstå!
    Man behøver blot, at sige “Alllahu arbar,,
    så flyder blodet dag og nat.
    Gud bevarer Danmark.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg tillader mig undtagelsesvis at henvise til videnskab.dk – hvor der pt blandt andet er dette spørgsmål oppe:

    “Er religion videnskab?” – og hvor jeg netop igen nu er kommet med et bud og nogle svar til en af deltagerne! Mvh BHL – det hele hænger sammen!

  34. Af Tom Romdal

    -

    BREAKING News er at Danmark nu er i krig i Mali. Kan vi ikke få en offentlig debat om det, helst INDEN de pårørende får døde soldater hjem fra et land de aldrig nogensinde har hørt om… Så vidt jeg har forstået er det et militærdiktatur de skal ned og kæmpe for, eller hvad?

  35. Af Niels Poulsen

    -

    @Tom Romdal

    Det er en mærkelig verden. Danmark skal tilsyneladende assistere Mali i kampen mod islamister. Herhjemme ansætter Fyns Politi en repræsentant for selvsamme islamisme.

    http://denkorteavis.dk/2013/politidirektor/

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, Tom Romdal – jeg slog lige ind på Udenrigspolitisk Nævn for at få genopfrisket medlemmerne, så det med Friheden, EU og Danmark – det kan vi snart se i vejviseren efter, da vi ikke kan frasige os yderligere indvandering af islamister, der kan være os fjendtlige i eget land.

    Vi er snart, dvs Danmark alene, ‘De Forenede Nationer/Stater’ – så Amerika har fåetkonkurrence, og folk skal bare tage til Danmark, fremfor at rejse så mange andre steder hen, hvis de vil se verdens populationer – nu under én hat.

    Vi hverken skal og må blive ved her .. vi kan med både venstre og højre i Folketingssalen blive ved i én uendelighed åbenbart. Så valg hjælper ikke, folkeafstemning? Eller ændrede regler for at landet kan (blive ved med) at deltage i krige!?

    Jeg får en fornemmelse af, at ‘nogen’ skal sætte deres mærker som ‘celebreties’!?

  37. Af Allan Hansen

    -

    Da Muhammed så, at ingen kom til hans nye vantro af egen fri vilje
    - da hviskede satan i hans øre ” du skal ikke bede dem om at komme til
    islam – du skal tvinge dem til, at underkaste sig islam og blive “Allahs slaver,,.
    Siden da har islam udslette mere end 300 millioner samt ca. 200 millioner
    slaver. Det er mere end alle andre forbryder organisationer til sammen og det siger jo, alt!
    Se dette klip ca. 10 min.

    http://www.radicalislam.org/videos/islam-was-not-me?utm_source=MadMimi&utm_medium=email&utm_content=Jihad+on+Campus&utm_campaign=RI+Newsletter+58&utm_term=58-vid_jpg

  38. Af Allan Hansen

    -

    Lars Hedegaard. Historiker og forfatter.

    ” Det vestlige paradigmeskift i omtale af islam har fået den konsekvens, at man i dag kun kan omtale islam som et identificerbart fænomen, når man ønsker at rose den for et eller andet. Vil nogen derimod kritisere islam, opløses den tåge. Så kan man overhovedet ikke tale om islam som en sammenhængende enhed.

    Det er ganske vist svært at benægte, at næsten alle verdens nulevende terrorister og selvmordsbomber påberåber sig Muhammeds ideologi, når de skal retfærdiggøre deres handlinger, men det skyldes, siger fortalerne for den nye islam-diskurs, at de har misforstået ” profetens budskab.

    Det er også svært at skjule, at demokratiet, friheden og fremskridtet har ringe kår i den muslimske verden, men det har intet med islam at gøre.

    Islam er så mangfoldig og mangefacetteret fra land til land og fra person person ( for vi at vide), at man slet ikke kan kritisere den, men der imod nok berømme den.

    Alle disse forklaringer og erklæringer om den muslimske indvandring som en kulturberigelse og et nyttigt tilskud til landenes økonomi har imidlertid ikke været nok til at bortvejre en begyndende frygt i de europæiske befolkninger.
    Efterhånden som der næsten dagligt er indløbet beretninger fra store dele verden om terror og andre voldshandlinger begået i Allahs navn, er stadigt flere begyndt at tvivle på de offentligt fremførte påstande om islam som en fredens og tolerancens religion”.

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I bla Danmark har vi lange traditioner for at undersøge og dermed forstå og videreduvikle en kultur og en civilisation i for alle felter i samfundet, og dette nyder også 3die verdens lande godt af, når de ligefrem søger, opholder sig og konsulterer Vesten i mange forhold, hvor de kan springe flere led over i en udvikling.

    Men – hvor de ofte lader disse goder være for ‘de udvalgte’ og ikke for deres befolkninger, hvor de sutter på Vesten som et bolsje, der bare kan smides ud og kritiseres efter behov, uanset det lige nævnte, hvor de tillige vil dirigere og bestemme over os, og hvor de ikke ser friheden som netop årsagen til det, de kan rage til sig hos os!

  40. Af kannan cho

    -

    good

  41. Af Hans Nielsen

    -

    @ Kaspar Støvring

    Et forslag til dit næste blogemne:

    Fyns politiledelse har nu overdraget magten til islamisten Asmaa Habdul (et eller andet).

  42. Af Allan Hansen

    -

    Så er det sagt!

    Endnu en Ex-muslim fortæller os
    sandheden om terror-organisationen islam.

    http://www.youtube.com/watch?NR=1&feature=endscreen&v=TXzDAhQPcX0

  43. Af Hans Andersen

    -

    De hellige krigere strømmer til syrien både sunni og shit da en vantro befolkning frit kan udplyndres. Den vantro befolkning støtter diktatoren da han er en svag garanti mod udplyndring så religionskrigen vil fortsætte indtil taberne er udryddet. Hvis de hellige krigere vinder fås endnu et forbryderparadis a la Kosovo:-)

  44. Af Amerikanske advarsler mod indblanding i Syrien | Kasper Støvring

    -

    [...] ofte lader høre fra sig. Jeg har set på nogle væsentlige indlæg fra de seneste måneder. Læs mere. Dette indlæg blev udgivet i Kommentarer af ks. Bogmærk permalinket. Drevet af [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info