Den kulturpolitiske debat om bogpriser

Af Kasper Støvring 35

Det er en vigtig kronik, hun har skrevet, Birthe Rønn Hornbech, i dagens avis. På én gang får hun leveret nogle gode argumenter for faste bogpriser, og samtidig får hun udstillet den brudlinje, der går på tværs af hendes eget parti, Venstre. Ikke mindst får hun placeret debatten om bogpriser dér, hvor den hører hjemme, nemlig som en kulturpolitisk debat snarere end en erhvervspolitisk debat. For litteratur er nemlig meget mere end en vare på linje med alle mulige andre.

Baggrunden er den, at bogbranchen styrtbløder. Der købes ganske enkelt ikke nok bøger her i landet, boghandlere lukker på stribe, og der skæres ned på biblioteksområdet. Forlæggere og boghandlere mister indtægter, hvilket betyder, at de ikke ser sig i stand til at udgive så mange bøger, som de gerne vil. Især den smalle litteratur, der har svært ved at klare sig på markedets vilkår, bliver ramt. Derfor har repræsentanter for forlæggerne og boghandlerne i flere indlæg bl.a. argumenteret for, at man genindfører faste bogpriser. Det synes der imidlertid ikke at være politisk vilje til, slet ikke blandt de borgerlige partier.

Ind træder så Rønn Hornbech og går direkte imod sit eget parti, bl.a. kulturordfører Michael Aastrup Jensen, med sine argumenter for faste bogpriser. Som Venstrekvinden meget rigtigt skriver, er litteraturen afgørende for et lille land som Danmark uden store naturlige ressourcer; vi skal leve af viden, og uden stimulering af den frie tanke, ingen udvikling.

Men det er ikke bare nyttesynspunktet, der animerer Rønn Hornbech. Litteraturen gør noget meget mere. Den gør os oplyste og frie, ”udvikler os som tænkende væsener […], understøtter vores identitet og gør os bevidste om, hvem vi er.”

Anerkender man ikke disse perspektiver på litteraturen, så er man, med Hornbechs ord, hjemfalden til kortsigtet købmandskab, til en kynisk og åndløs liberalisme. Resultatet bliver et kulturelt forarmet folk, intet mindre. Og med den svada sigter hun uden tvivl på folk i sit eget parti som Aastrup Jensen – og hun rammer plet.

Naturligvis kan der også gives argumenter for frie bogpriser: Man undgår politisk styring, det stimulerer konkurrencen og tvinger branchen til at være mere opfindsom og kreativ. Musikbranchen er et godt eksempel på en branche, der har overvundet krisen ved at tænke nyt.

Men i debatten for og imod frie bogpriser har Hornbech stadig mest ret, og det er kun, hvis man gør debatten til erhvervspolitik snarere end kulturpolitik, at man kan godtage det rene markedsargument. Jeg har i en ledsagende artikel kommenteret Hornbechs synspunkt og påpeget, at debatten fremviser to forskellige traditioner, der løber sammen i partiet Venstre. Nemlig det, der er døbt handelshøjskole-Venstre og højskole-Venstre.

Den første er en liberal strømning med fokus på det frie valg og markedet, den anden er en mere kulturkonservativ strømning med fokus på dannelse, kvalitet og kulturarv. Det er ikke svært at se, hvilken tradition Hornbech placerer sig i; hun påpeger netop, at Danmark er et lille sprogområde, hvor litteraturen bør understøttes politisk for at dæmme op for en kommerciel underholdningsindustri, der vælter sine fordummende produkter ind over grænserne.

Et af de stærkeste argumenter for, at litteraturen ikke skal konkurrere på markedsvilkår, kan paradoksalt nok hentes hos netop handelshøjskole-liberalisterne: Faste bogpriser sikrer pluralismen. Hvis markedet for litteratur reguleres efter udbud og efterspørgsel risikerer vi, at kun bestselleren, især krimilitteraturen, dominerer, altså den litteratur, man – med forfatteren Jens Christian Grøndahls ord – kan købe fra store paller i Føtex. Der bliver ikke længere plads til den smalle kvalitetslitteratur, man finder i de mindre boglader.

At det er et kulturtab, bør andre end købmænd kunne se.

 

35 kommentarer RSS

  1. Af Torben Mark Pedersen

    -

    Det plejer at være venstrefløjen, der lægger for med at opdele mennesker i Gode og onde, mellem de åndfulde og kultiverede, der gerne vil styrke litteraturen og dansk kultur, og de kolde og kalkulerende liberalister, der vil gøre alt op i kroner og ører, og som (angiveligt) slet ingen sans har for litteratur og kultur.

    Det er altid en fordel på den måde at indtage pladsen som de Gode, så alle kritikere automatisk bliver de Onde, der slet ikke har sans for alt det Gode, man gerne vil gøre (med andre menneskers penge, vel at mærke).

    Som vi kender fra venstrefløjsretorikken, så behøver man nemlig ikke argumentere så meget, når man er God og har patent på de gode intentioner. Der behøver ikke være nogen sammenhæng mellem, hvad man foreslår for at opnå det Gode, og dets virkninger. Og al snak om økonomi, og al snak om, hvem der kommer til at betale prisen for ens Godhedsprojekt, er bandlyst og kategoriseres som ”kynisk og åndløs liberalisme”.

    Kasper Støvring og Birthe Rønn Hornbech har lært det trick af venstrefløjen i dagens kronik og blogindlæg.
    De får placeret sig selv som de Gode (er sikker på, at Carsten Jensen sidder og godter sig), der har de gode intentioner, og rollen som de onde tildeles handelshøjskolevenstre og liberalister.

    Både kronik og blogindlæg er klinisk renset for argumenter. Det er Godhedsindustrien, der taler, og for Godhedsindustrien er det altid tilstrækkeligt at tale om de Gode intentioner, så derfor taler man varmt om følelser, kultur og dannelse, og alt det Gode, man vil.

    Men opnår man overhovedet det tilsigtede resultat med faste bogpriser? Ja, det ved vi ikke. Der findes ingen dokumentation for påstanden.

    Der er heller ingen dokumentation for, at dansk litteratur har det skidt. Der udgives stadigvæk tusindvis af dansk forfattede skønlitteratur. Der er boghandlere, der mærker krisen og konkurrencen fra Amazon, danske netboghandlere og supermarkeder, men det er en normal markedsmæssig udvikling, som alle boglæsere skulle være glade for, for det betyder billigere bøger og dermed flere solgte bøger. Men om dansk litteratur skulle være i krise, bortset fra at der altid har været en mangel på gode forfattere, der dokumenteres ingen steder.

    Betyder de frie bogpriser, at der bliver udgiver mindre af den ”smalle litteratur”? Det er muligvis rigtigt, at der vil blive udgivet mindre af den smalle litteratur på forlagene, men er faste bogpriser virkelig det mest effektive instrument til at opnå det kulturpolitiske mål? Ja, det findes der ingen dokumentation for. For det andet må man spørge, om der kan sættes lighedstegn mellem god litteratur og smal litteratur, og om den ”smalle litteratur” overhovedet er værd at beskytte? Det er næppe tilfældet. I hvert fald er det udokumenteret, men hvis det ikke er tilfældet, så bliver det jo blot til et forsvar for udgivelse af en stor mængde halvdårlig litteratur, som ingen gider at læse, fordi det er dårlig litteratur.

    Her møder vi igen et af venstrefløjens traditionelle måder at argumentere på: Når man vil det Gode, her støtte den ”smalle litteratur”, så ser man stort på, at der reelt blot er tale om, at man vil tvinge et stort antal almindelige boglæsere til at betale en overpris for deres bøger, for at den lille elite, der værdsætter den ”smalle litteratur”, skal slippe for at betale den fulde pris for deres litterære præferencer. Der er tale om en indirekte økonomisk omfordeling fra den almene boglæser til det lille segment, der efterspørger den smalle litteratur. Det taler man ikke om, når man tilhører Godhedsindustrien. For så ville man jo være asocial.

    Både Støvring og Hornbech ser også helt bort fra, at den smalle litteratur har bedre vilkår i dag end nogensinde før. Enhver kan udgive bøger på nettet, eller udgive bøger billigt, trykt ”on demand”. Der er altså langt bedre mulighed i dag end tidligere for, at nye, ukendte forfattere, svært tilgængelige forfattere eller blot dårlige forfattere, der ikke formår at sælge et stort antal bøger, kan udgive deres bøger og nå ud til et publikum. Så der er ingen grund til, at den smalle litteratur ikke skulle udkomme. Måske ikke i papirformat, men dog udkomme.

    Der er heller ikke skyggen af argumentation for, hvorfor det kulturpolitiske mål ikke kan nås med kulturpolitikken? I stedet for med erhvervspolitik? Kulturministeriet har et budget på over 6 mia. kr. Skulle det virkelig ikke være muligt at opnå de litteraturpolitiske mål uden at gribe ind i markedsmekanismen? Det forholder Støvring og Hornbech sig slet ikke til.

    Der kunne være gode, økonomiske grunde til at tillade private erhvervsvirksomheder at indgå hvilke frivillige aftaler, de måtte ønske, og dermed acceptere faste bogpriser i branchen. Men det samme argument vil så tillade karteller i alle brancher og ikke kun i bogbranchen. Det forholder Godhedsindustriens selvudnævnte repræsentanter, Støvring og Hornbech, sig heller ikke til.

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Baggrunden er den, at bogbranchen styrtbløder. Der købes ganske enkelt ikke nok bøger her i landet…”

    Papirbøger er en dyr og overflødig anakronisme.

    Det er ikke en kulturpolitisk opgave at give forældede kulturformidlings-teknologier kunstigt åndedræt!

    Vi har af gode grunde heller ikke en særlig støtteordning til sort-hvide film, eller til muskere, der kun vil udgive LP-plader.

    Man kan også diskutere, om forfatterne og læsere har brug for forlag!

    Forfattere, der selv udgiver deres bøger som e-bøger, kan selv hyre korrekturlæsere og eksperter, til at redigere bøgerne.

    De danske forfatteres primære problem er, at der kun findes fem-eks millioner danskere.

    Hvis danske bøger blev oversat til spansk, tysk og engelsk ville mange af bgerne finde et meget større publikum.

    Hvad med at give oversættelsesstøtte til flere forfattere?

  3. Af søren sørensen

    -

    Hvad med at give oversættelsesstøtte til flere forfattere?

    Skrevet af Jakob Schmidt-Rasmussen, 26. januar 2013 kl. 11:55

    Ikke dumt, når DR nu går ud på markedet for at sælge deres. Engelsk er sådan set talt nær flydene nu af alle i EU og snart det meste af verden. Så måske kan de fleste Danskere bare skrive på Engelsk til at starte med? Bondesproget kan overleve ved middagsbordet nogen år mere og hvis det går tabt, er det sådan set ligegyldigt det har haft sin brugsdato!

    Skrevet af Torben Mark Pedersen, 26. januar 2013 kl. 11:50
    Ihvertfald skal der støtte i medieverden, så alt ikke ender i borgerlige aktionæres agenda, som er tilfældet nu, og ses i de 90% borgerlige aviser som forsøger at vælte Avisen hver dag i ledere mv..Faktisk utroligt at vi overhovedet har fået en ny regering med alle medier ejet af sorte måske ligger håbet der? At folket er klogt nok til at læse igennem avisernes dagsorden! AF medieverden idag, er det sådan set kun Information og DR der oplyser bredt og ærligt!

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Ulovlig kopiering og ulovlig fildeling af e-tekster er blevet et alvorligt problem i mange lande.

    Mon ikke det problem også er ved at brede sig til Danmark?

    Jeg ved ikke, om den danske bogbranches problemer delvist skyldes, at danskerne også er begyndt, at fildele piratkopierede e-tekster i stor stil.

    Det er der nok ingen, der ved.

    Derfor burde kulturministeren iværksætte en undersøgelse af, hvor stort problemet, med piratkopiering og ulovlig fildeling af e-tekster, egentlig er i Danmark.

  5. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hurra Hurra, endelig hører man røster for at redde litterære værdier lige inden det sidste bibliotek og boghandel lukker.
    Bedre sent end aldrig for det er i høj grad på tide at vi begynder at bekymre os om de indre værdier i det samfund vi lever i.
    Det multi-kulti flip som især pladderhumanisterne med deres politiske korrekthed har tyraniseret os med.
    Vi skal være stolte af det vi selv skaber og ikke falde på halen af benovelse fordi andre også kan noget.
    Men det er nu engang dybere følt hvis det er talt med vores sprog og erfaring. Det kaldes kultur og at vi selv kan skal vi være stolte af og dyrke for at sublimere vores tilværelse.
    De triste og sjuskede pladderhumanister har længe ført det “store ord” som ikke har ført til noget stort.
    Den offentlige sektor lider i dag under deres tyranniske virke. For magen til middelmådighed er hvad det har medført.
    Hvis de middelmådige pladderhumanister også havde drevet vores erhvevsliv så havde vi været en by i Rusland eller nærmere den fattige drømmeverden også kaldet naturtilstanden.

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    En undersøgelse viste i 2011, at 70 procent af danskerne ikke mener, at ophavsret-tyveri er et vigtigt problem.

    Det er vel sandt, at ulovlig fildeling af piratkopieret musik, eller af piratkopierede underholdningsfilm, ikke udgør en vigtig trussel mod den intellektuelle udvikling.

    Men nu stjæler ophavsrettyvene ikke “kun” underholdningsprodukter:

    De stjæler også e-bøger.

    Det kan komme til at betyde, at det ikke vil kunne betale sig, at udgive en del bøger – herunder dyre lærebøger.

    Derfor er den ulovlige fildeling af piratkopierede e-tekster blevet en trussel imod den intellektuelle udvikling!

    Tyveriet af e-bøger har allerede nået et enormt omfang i de lande, hvor e-læserne først kom på markedet.

    Tyveriet af e-bøger vil tage livet af mange mindre forlag, der udgiver e-bøger, samt gøre det reelt umuligt for forfattere, at udgive deres egne e-bøger på eget e-bogsforlag.

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra Dansk Forlæggerforenings forslag til ændring af ophavsretloven, sendt til Kulturministeriet den 30. september 2005:

    “Med de sidste par ugers erfaringer vedr. digitalt pirateri via fildelingssystemer, står det Forlæggerforeningen klart, at der er behov for klare og mærkbare erstatningssanktioner mod ulovlig kopiering.

    Hvis rettighedshaverne ikke har reel mulighed for at retshåndhæve deres ophavsretlige rettigheder, vil vi opleve en stigning i den ulovlige tilegnelse af tekstmateriale med den konsekvens, at prisen på lærebøger stiger for dem, som erhverver dem retmæssigt og på længere sigt med den mulige konsekvens, at det kan blive umuligt at sikre dansksproget lærebogsproduktion.”

    “Modsat film, spil, edb-programmer og musik, hvor krænkerne som regel down- og uploader meget store mængder, vil krænkerne vedr. bøger typisk være studerende, som begrænser down- og uploading til deres pensumbøger.

    Den ulovligt downloadede lærebog vil typisk erstatte købet af et lovligt eksemplar, og den studerende vil dermed have opnået en reel besparelse på den ulovlige aktivitet.

    Det er derfor afgørende, at de studerende ved, at hvis den ulovlige aktivitet opdages, risikerer de at ifalde et erstatningsbeløb, som er mærkbart.

    Hvis det ikke kommer til at koste meget mere at tilegne sig bøgerne ulovligt end ved lovligt køb, og risikoen for at blive afsløret tilmed er beskeden, så er der kun moralen tilbage som præventivt element, og det rækker desværre næppe langt.”

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Diskussionen om faste bogpriser tilhører forrige det årtusinde.

    For de danske forlag konkurrerer med store, udenlandske e-bogsforlag, der sælger danske forfatteres e-bøger, til en meget lavere pris, end de danske boghandlere kræver.

    Desuden vil høje, faste bogpriser blot fremme piratkopiering og ulovlig fildeling af e-bøger

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    - “tilhører det forrige årtusinde”…

  10. Af Svend Petersen

    -

    @kasper Støvring

    Som professor er det vigtigt at man har sin empiri i orden, derfor vil jeg meget gerne bede dig om at dokumenterer dette citat fra ovenstående

    “”Man undgår politisk styring, det stimulerer konkurrencen og tvinger branchen til at være mere opfindsom og kreativ. Musikbranchen er et godt eksempel på en branche, der har overvundet krisen ved at tænke kreativt.

    Musikbranchen er i knæ, dansk musik sælger ufatteligt lidt. Hvordan hænger det sammen med at den har overvundet krisen?

    Jeg kan simpelthen ikke forstå at du udviser en så manglende selvkritik overfor din empiri og påstande, hverenten det er Helle t, de røde , muslimer eller musikbranchen.

    Det er pinligt og uvederhæftigt, at du gang på gang påstår noget som er i uoverenstemmelse med sandheden

    Når det så er skrevet mener jeg at netop musikbranchen er det bedste eksempel på at vi skal bevare faste bogpriser, netop fordi branchen/industrien er i krise, selv om der kommer flere udgivelser, tjener musikeren ingen eller meget få penge.

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Boghandlernes og forlagenes krise hører under Erhvervsministeriet, og ikke under Kulturministeriet.

    For de lave bogpriser betyder, at danskerne både læser mere, end de gjorde tidligere, og køber flere bøger:

    Uddrag fra “Danskere læser stadig flere bøger” Jyllands-Posten 20.03.10:

    “Ifølge en ny undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Berlingske Tidende, læser 29 pct. af danskerne mere, end det var tilfældet for fem år siden.

    Særligt de 18 til 35-årige har fået skærpet deres læselyst – hele 40 pct. i aldersgruppen melder, at de læser flere bøger.

    Den voksende litterære interesse betyder også, at vi køber flere bøger.

    26 pct. købte flere bøger i 2009, end det var tilfældet i 2008. Også her er udviklingen mest markant i aldersgruppen 18 til 35 år.”

    Desuden har det aldrig været nemmere for smalle forfattere at få udgivet deres bøger, end det er nu.

    Hvis forlagene udgiver de titler, som slger i små oplag som e-bger, risikerer de ikke at brnde inde med usolgte bger.

    “Smalle” forfattere kan også selv udgive deres bger som e-bger, udejn de store udgifter.

    Og de skal ikke dele indtgerne med forlagets ansatte og aktionrerer, hvilket gør det nemmere for dem, at leve af at skrive.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    “Hvis forlagene udgiver de titler, som sælger i små oplag, som e-bøger, risikerer de ikke at brænde inde med usolgte bøger.

    “Smalle” forfattere kan også selv udgive deres bøger som e-bøger, uden de store udgifter.

    Det betyder, at de skal ikke dele indtægterne med forlagets ansatte og aktionærerer, hvilket gør det nemmere for dem, at leve af at skrive.”

  13. Af Torben Knudsen

    -

    Den skrevne tekst, der skal læses lider og er ved at forsvinde.
    Der hoppes så på forskellige vinkler f.eks at papirbogen er en anakronisme og så bruger vi kræfter på det.
    Den skrevne tekst, der skal læses af individet eller blive oplæst indtil individet selv kan læses kan vel sidestilles med ilt, der nu i renere form indåndes.
    Det forhindrer ikke lydbøger, som en glimrende ide, men som ikke i sin natur kan bibringe den livsnødvendige træning i at læse sproget og lære sproget gennem læsning.
    De yngste for oplæst og ser billeder en god start.
    Den start er også for nedadgående til fordel for Disney Junior og andre pasningsordninger.
    I skolen lærer de at læse, men efter skoletid er bogen som indlæringskilde og træning og input til fantasien valgt bort. Spillekonsoller, Iphones har overtaget og læsningen indskrænket til læsning af smser. Hvor ska du hen du.
    Der voksne ser nu TV i 6 timer pr. dag og i den tid læses der ikke bøger.
    Kvaliteten af TV mediet ufortalt, så sniger det sig ind tidmæssigt og fortrænger bogen i store dele af befolkningen.Ja ikke dig og mig, men alle de andre.
    Læsning af bøger og såmænd aviser er som ilt, men vi forstår det mindre og mindre.
    Børns fravalg af bøger og tilvalg af elektronik, de voksnes fravalg af bøger i den ene eller anden form er måske begyndelsen til enden på et folk, der har et sprog og kun taler sms eller hvad man netop har set på den elektroniske.
    Den materielle udvikling gav håb om at den mentale del skulle følge efter, når vi var blevet mætte-men desværre har vi opgivet mentale kalorier i form af læsning, katastrofalt for børn og unge og zombieskabende for voksne.
    Pseudolivet via TV udbygges, statsligt kaldet ‘public’ ‘service’ og afhængigheden vokser og den mentale fattigdom buldrer derudaf.

  14. Af Ole Juul

    -

    Det allervæsentligste problem er IKKE bogpriserne!

    Problemet er enkelt: Det er alle de der feder sig mellem forfatteren og læseren!

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Torben Knudsen

    En e-bog er ikke det samme som en lydbog, selvom de fleste lydbøger nu udkommer som tekstfiler.

    En e-bog er en bog, der udkommer som e-tekst.

    En print-on-demand-bog er en papirbog, hvor der løbende bliver trykt nye eksemplarer, når der er købere.

    Informations læsere debatterer faste bogpriser, foranlediget af artiklen “Forbrugerråd advarer mod at rulle frie bogpriser tilbage” af Rasmus Bo Sørensen, Information, 23. januar 2013.

    Forfatteren og fremtidsforskeren Uffe Paludan skrev et indlæg til debatten om artiklen den 25. januar, kl. 07:24.

    Her er et par uddrag:

    “Bogforlagsbranchen er rædselsfuld og overflødig. Det sidstnævnte pga ny teknoloogi. Derfor klynker den.
    Jeg har fået udgivet en bog på et Gyldendal-forlag. I dag udgiver jeg print on demand.”

    “Det kan (…) let tage år før et manus antages. Sker det, skal det med i en udgivelsesplan – det tager let yderligere et år før bogen udgives. Så langt når dog de færreste manuskripter.

    Forfatteren skal så skrive under på en kontrakt, der giver forlaget rettighederne til bogen. Forfatterhonoraret er typisk 15% af bogprisen excl. moms.

    Sælges en bog til 250 kr incl moms får forfatteren 30 kr pr. solgt eksemplar. Sælges bogen i 1000 eksemplarer tjener forfatteren altså 30.000 kr lang tid efter arbejdet med at skrive bogen er udført.

    Langt de fleste forfattere kan derfor ikke leve af deres arbejde. Men det er ikke det, der får Gyldendal til at klynke.

    De resterende 85% af salgsprisen går for en lille dels vedkommende til tryk og korrekturlæsning, mens størstedelen skal finansiere løn, feriepenge og pensionsopsparring for forlagets fastansatte medarbejdere f.eks. forlagsdirektøren.

    Med de faste bogpriser var der også regnet med et fast beløb til ”bogladen”, der skulle sælge bogen på den monopoliserede lokal-marked.

    Boges trykkes i et oplag på f.eks. 2000 eksemplarer, hvorefter det viser sig, at kun de 1000 sælges. Restoplaget dumpes så ud på det årlige bogudsalg.

    Men et salg på 1000 eks genereres dog trods alt bruttoindtægter på 250.000 kr, så selv efter fradrag af tryk, forfatterhonorar, husleje er der et anseeligt beløb til direktøren, der dermed har sit på det tørre.

    Print on demand fungerer noget mere simpelt:

    Jeg har en aftale med et pod-forlag.

    Har jeg et manus, sender jeg en mail med filen, hvorefter de mod betaling ombryder den til et bogformat.

    De påtager sig også at læse korrektur, hvis jeg vil betale.

    Det tager en – to uger, hvorefter de printer et eks. af bogen, som de sender til mig til godkendelse. Skal der ikke læses korrektur, koster dette ca. 2000 kr.

    Godkender jeg bogen sætter de den til salg på deres hjemmeside, som jeg linker til fra min hjemmeside.

    Trykprisen, som forlaget skal have er pr. eks. ca. 50 kr for en bog på 150 sider.

    Sætter jeg den til salg for 250 kr incl moms, tjener jeg altså 150 kr pr. solgt bog. Når der er solgt 14 bøger giver det nettoindtægter. Sælges 1000 eks er der et overskud til forfatteren på 148.000 kr”

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettsel

    En e-bog er ikke det samme som en lydbog, selvom de fleste lydbøger nu udkommer som lydfiler.

  17. Af Bjørn Sørensen

    -

    Selvfølgeligt er det dybt godnat at have moms på bøger, det har jeg altid opfattet som værende absurd og tåbeligt. Men ingen af vores politikere i dette land har nogensinde bekymret sig derom.
    Halvdelen af befolkningen er ikke i besiddelse af boglige færdigheder til at klare sig i informationsamfundet, det er de barske realiteter.
    Så hvis vi ønsker at den svagtlæsende halvdel af befolkningen og også ofte dermed lavere lønnede del, så nytter det ikke bøger efterhånden er uforskammet dyre. Forlagene med deres ekspertise er nyttige mellemled i produktionen af kvalitetsliteratur.
    Fordi man med moderne teknologi nu kan producere og sælge literatur over internettet er ikke ensbetydende med at højne kvaliteten tvært imod vil vi se en masse underlødig literatur blive forsøgt solgt elektronisk. Det bliver ikke mig som vil teste tvivlsomme udgivelser. Jeg læser måske 10 bøger om året, så det jeg læser skal være kvalitetskontrolleret.
    Hvis vi vil udvikle vort sprog er det vigtigt at vi kan holde forfatterne i live. Og det er uhyre væsentligt at danske lærebøger bliver skrevet på dansk for at sproget kan følge med udviklingen.
    Folk som er vokset op med walisisk har svært ved at lære ordentligt engelsk fordi walisk ikke er så nyanceret et sprog.
    Der er mange der tror at vi er så gode til at tale udenlandsk. Mit gæt er at det måske er 5-10% som behersker et af hovedsprogene. Selv læger, hvis fagliteratur overvejende er på engelsk, testede man og fandt at forelagt en svensk og engelsk tekst var dybdeforståelsen af den svenske tekst større end den engelske. De fleste klarer sig udmærket med lufthavsengelsk men de kommer til kort når folk taler dagligdagssprog som er fyldt med slang og underforståetheder.
    Hvis man vil tilhøre eliten så er det boglige ret så vigtigt.
    For i videnssamfundet er tilegnelsen af viden vigtig, sæ derfor skal den være let tilgængelig.
    Det skulle de lære at forstå rundt omkring i de små samfund hvor man nedlægger bibliotekerne som burde være en integreret del undervisningen i skolerne og læreanstalterne, som det er i USA.
    De forstenede idealister fra 60-erne har intet gjort for at forbedre læsefærdigheden for de læsesvage.

  18. Af H Olsen

    -

    Sammenhængskræften må jo styrkes mod det vildledte mindretal (ihvertfald tal), ved at sikre at kun god kræsten literatur kan læses, fortolkes og nydes af det ægte Dænske mænneske. Jeg vil gærne tage afstand fra, at villedte mænnesker betragter folk der sætter deres lid til overnaturlige væsner som intellektuelt laverestående!

  19. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    En blogger skriver at papirbøger/ rigtige bøger er en overflødig anakronisme.

    Er det mon ikke en slags gætteri? Rigtige bøger har jo nogle kvaliteter og en charme som elektroniske tavler og skærme mv. aldrig vil få.

    Så mon ikke der vil være adskellige købere til rigtige bøger mange år endnu? Ja, måske går de aldrig helt af mode?

  20. Af t. petersen

    -

    @Torben Mark Pedersen

    Du virker til at tro, at fremstillingen og formidlingen af kunstneristiske produkter kan markedsgøres i det uendelige og grundlæggende er underlagt helt samme vilkår som fremstillingen af vaskepulver og magarine.

    Men forbrugerens præferencer har ikke samme betydning for kunstneres beslutninger om at producere kunst, som de har for vaskepulverfabrikantens beslutning om at producere vaskepulver, dels fordi kunstneren producere kunst af personlige årsager (og således ikke for at tilfredsstille andre end sig selv), og dels fordi kunstnere kun vanskeligt kan kende forbrugerens præferencer.

    Præferencer er jo afledt af en præferencerelation, der indeholder alle eksisterende varer. Varer skal med andre ord have den kvalitet, der hedder eksistens, for at kunne omfattes af præferencer, og eksistens har f. eks. en bog – der endnu ikke er udgivet – jo ikke.

    Et forlags beslutning om hvilke bøger der skal udgives beror derfor mere på at prøve sig frem, end f. eks. en beslutning om hvorvidt man skal producere et velkendt og standardiseret produkt som vaskepulver, hvor man kan have en meget mere kvalificeret mening om efterspørgslen.

    Udbydere og formidlere af kunstneriske produkter kan selvfølgelig forsøge at påvirke efterspørgslen ved f. eks. at hype en kunstner og/eller hans produkt ved hjælp af forskellige markedsføringskneb, men det er dyrt, og anvendes typisk kun, hvis man tør spekulere i et stort salg. Mere generelt er efterspørgslen efter kunstneriske produkter (også mode, musik, film osv.) bestemt af sociologiske faktorer som hvad journalister og anmeldere mener, hvad omgangskredsen mener og hvilke signaler produktet sender osv.

    Derfor forstår jeg heller ikke din forestilling om, at print on demand f. eks. kan hjælpe smalle forfattere. En digtsamling skal trykkes i et oplag på 200-500 stk., hvis den skal disrtibueres til anmeldere og ud til boghandlerne, hvilket er forudsætningen for et salg (stort eller lille). Hvordan print on demand skal kunne gøre det billigere at fremstille et tilsvarende oplag, eller kunne øge kendskabet til en given bog forstår jeg ikke. Men du må jo forklare dig.

    Du har åbenbart et horn i siden på faste priser og de overførsler mellem forskellige grupper af forbrugere det medfører. Men sådan har man et langt stykke henad vejen valgt at organisere industrien. Selskaberne er nød til at betale for deres fiaskoer og udviklingsomkostninger med deres succeser, og når man ikke i forvejen kender efterspørgslen, så er faste priser en fornuftig måde at indrette sig på. Således har vi da også faster priser i biografen, på CD-ere og et langt stykke hen ad vejen på teater, opera og ballet.

    Særligt virker du til at har ondt af de overførsel der sker mellem de smalle og de brede bøger, og den støtte vi som et af verdens mindste sprogområder er nød til at give de smalle bøger.

    Det er som du tror, at den smalle produktion er overflødig, hvis den ikke er selvbærende på markedsvilkår. At det bare handler om et lille segment, der ikke kan få sin dækket sin efterspørgsel, hvis det ikke kan eller vil betale skjorten.

    Her overser du, at det smalle er forudsætningen for det brede. Kunstnere har også brug for kunstnere, der kan inspirere dem, og det er i de smalle miljøer, at fornyelsen skabes. Det er her der eksperimenteres, og her dem, der er mere forretningsmæssigt orienteret, henter deres inspiration.

    Det ser vi hele vejen rundt. Tag f. eks. modeindustrien. Det er ikke hos avantgarden, at symaskinerne spinder guld, men det er dem man efterligner, plagierer, kopierer og henter inspiration hos, når der f. eks. skal laves mode til masserne.
    Tag musikindustrien, eller filmindustrien, hvor en god del af det, der vælter ud, er filmatiseringer af smal litteratur, eller remakes af smalle film. Man fristes næsten til at sige, at uden avantgarden ingen fornyelse, retning og brede – og intet at gøre og gribe i for den kommercielle industri.

    Hertil kommer, at mange af vores helt store forfattere er begyndt i det små. De udkom i små oplag, og blev regnet for smalle. Der er med andre ord en vis inkubationstid. Det er jo – det første lange stykke tid – heller ikke til at se forskel på et bøgetræ og en radise. Derfor er vi nød til at støtte, og i et vist omfang at skyde med spredhagl. Det handler ikke bare om, hvad markedet og dets forbrugere vil her og nu, men også om at sikre kreative miljøer, og at litteratur, der kan tænkes at få betydning for eftertiden, rent faktisk produceres, når inspirationen er der til det.

  21. Af t. petersen

    -

    @Torben Mark Pedersen, suite en fin

    Med hensyn til om man for at støtte bør gribe ind i markedet eller lade Kulturminiteriet udbetale støtte, så er det bedst at gribe ind i markedet. Markedet er blot en fordelingsmekanisme. Det er hverken givet af Gud eller naturen. Det er menneskabt, så det kan vi snildt justere uden at få vrøvl med Gud eller naturen.

    At lade Kulturministeriet udbetale støtte til forfatterne lyder centralistisk, tungt og bureaukratisk, og lugter for meget af østblokagtig statskapitalisme. Det giver også kun forfatteren et skud i bøssen – nemlig hos ministeriet. Han er bedre tjent med at markedet tilpasses, så han får en skov af forlag han kan rende på dørerne.

    En karensperiode, hvor bogen kun må sælges til en fast pris og prisen derefter frigives kender vi f. eks. fra musikbranchen, hvor der i mere end 50 år har været faste priser og regler for hvornår plader må sættes på udsalg. Det fungerer fint over hele kloden, og der er ingen grund til at antage vi ikke kunne få en tilsvarende ordning til at fungere på bogmarkedet i Danmark.

  22. Af Thomas Petersen

    -

    Hvis det hører under kulturministeriet så bør bøger jo være gratis og forfattere ikke tjene penge.

  23. Af t. petersen

    -

    @Thomas Petersen

    Hvorfor dog det. Hvad er logikken?

  24. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Hvis vi vil udvikle vort sprog er det vigtigt at vi kan holde forfatterne i live. Og det er uhyre væsentligt at danske lærebøger bliver skrevet på dansk for at sproget kan følge med udviklingen.”

    Der bliver både solgt og læst mere fiktionslitteratur i Danmark, end tidligere.

    Men vi køber langt mindre faglitteratur, end vi gjorde for blot få år siden.

    Det er ikke det samme som, at vi læser mindre faglitteratur. Det tyder intet på.

    Det er et faktum, at danske studerende piratkopierer de dyre lærebøger i stor stil og deler filerne med hinanden, selvom det i princippet er strengt ulovligt, og betyder, at det bliver langt sværere for forlagene, at financiere udgivelsen af danske lærebøger.

    Problemet, med de studerendes omfattende piratkopiering af lærebøger, løses ikke med faste, høje bogpriser.

    For faste, høje bogpriser vil bare få de fattige – samt de egoistiske – studerende, til at piratkopierere lærebøger og faglitteratur i endnu større stil, end de allerede gør.

    Det problem hører hverken under Kulturministeriet, eller Erhvervsministeriet.

    Problemet, med den omfattende, ulovlige piratkopiering og fildeling af lærebøger, hører under justitsministeren og undervisningsministeren.

  25. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra “Studerende kopierer ulovligt”, Information 19. september 2006 af Christian Andersen:

    “En ny undersøgelse, som Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF, har foretaget blandt sine studentermedlemmer, viser, at 72 procent af de studerende har kopieret undervisningsmateriale i stedet for at købe det i boghandlen.”

    Formanden for DJØF’s studenterorganisation StudSamf, økonomistuderende Michael Rødbroe Kolbæk, “udtrykker dog forståelse for, at de studerende vælger kopimaskinen frem for boghandleren…”

    “Hos Forlaget Thomson, der er en af landets største udgivere af juridisk faglitteratur, kommer omfanget af de studerende kopiering som en overraskelse.
    En bjørnetjeneste

    “Jeg var godt klar over, at det fandt sted, men jeg må sige, jeg er chokeret over omfanget. Det er lidt sørgeligt, for det fører til, at det bliver vanskeligt at få økonomi i de smalle udgivelser,” siger Thomsons direktør, Thomas Hegelund.

    Også formanden for Forlæggerforeningen, Peter Mollerup er bekymret.

    “Det er jo en trussel af rang, at det er så nemt at kopiere.

    De studerende gør sig selv en bjørnetjeneste, for hvis ikke forlagene har økonomisk mulighed for at udgive bøger, så må de nøjes med professorens noter.”

    Dét problem løses ikke med faste bogpriser.

  26. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uddrag fra “Største kopisag i Danmark: Nægter sig skyldig” af Daniel Kofoed, Fyens Stiftstidende 18. april 2012:

    “Da Fyns Politi ransagede Mr. Copy i starten af marts, fandt det 1600 digitale lærebøger, som blev brugt til ulovlig kopiering.”

    “Fyns Politi har også tidligere konstateret, at kopiforretningen har foretaget ulovlige kopier af lære- og fagbøger for studerende.

    Det er typisk bøger til universitetsuddannelser og andre længerevarende uddannelerser som økonomi, jura og sygeplejerske, som studerende sparer forholdsvis mange penge på at få kopieret i stedet for at skulle købe fra ny.”

    Det problem burde være ret nemt at løse, hvis der blot er vilje til det blandt politikerne.

    Det burde der være, for de studerendes omfattende piratkopiering af lærebøger betyder, at det bliver langt sværere for forlagene, at financiere udgivelsen af danske lærebøger.

  27. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Er der noget politisk kultur tilbage (på Borgen og i DR mv.) der er værd at bevare??

    Det er ihvertfald trist at konstatere at ytringsfriheden bliver mere og mere trængt. Hos Niels K-Kjær er der helt lukket af for kommentarer, og Søren Pind sletter flittigt løs på indlæg der ikke lige passer ham. Men han er vel også bare en typisk politiker?

    Det er jo meget begrænset hvilke emner der kommer op, så der burde være plads til kommentarer der kommer vidt omkring. Man bør ikke gå i små sko når det gælder den demokratiske debat.

    Uden ytringsfrihed intet demokrati. Og uden demokrati er der i længden hverken kultur, velfærd eller civilisation.

  28. Af Torben Mark Pedersen

    -

    @t Petersen
    Mit ærinde med min kritik af Støvring er alene at påpege, at han, Rønn Hornbech og andre fuldstændig undlader at dokumentere deres påstande eller argumentere sammenhængende. De taler alene om deres gode intentioner.

    Kunst er jo en vare. Om det er profitmotiv, personlig prestige eller andet, der driver kunstproduktionen, er i denne henseende ikke så vigtigt. Hvis producenterne af kunst/underholdning ikke er særlig prisfølsomme, så er der så meget desto mindre grund til at understøtte dem økonomisk.

    En forfatter, der sender en ny bog på markedet, har ganske rigtigt ikke nogen sikker viden om, hvorvidt bogen vil sælge godt. Det skyldes dog mindre et ukendskab til bogkøbernes præferencer (generelt), for der er i bogbranchen en stor stor viden om, hvilke bøger der sælger godt. Men forfatteren ved ikke, om hans eget produkt er godt, og om det vil falde i anmeldernes og købernes smag. Men på det punkt adskiller forfatteren sig ikke fra andre entreprenører, der sender et nyt produkt på markedet. Man bevæger sig altid ud på ukendt territorium, og konkurrencen er en opdagelsesproces, hvor man finder ud af, hvad kundernes præferencer er (Hayeks ide om ”competition as a discovery process”). Så din beskrivelse af forlagets beslutning om at prøve sig frem er ikke væsensforskellig fra andre producenter, der forsøger at markedsføre nye produkter.

    Jeg har ikke noget imod, at private virksomheder indgår frivillige aftaler på markedet (hvad jeg skriver sidst i min svar), og det kan indbefatte faste priser. Hvad jeg savner er en klar sammenhæng mellem boghandlernes faste priser og forlagenes indtjening og understøttelse af den ”smalle litteratur”. Det er en meget indirekte forbindelse, og jeg er på ingen måde overbevist om, at det faktisk forholder sig som påstået, og hverken Støvring eller Rønn Hornbech argumenterer for, præcis hvordan de faste boghandlerpriser skulle påvirke FORLAGENES støtte til den smalle litteratur, eller om dette er den bedste og mest direkte måde at støtte et kulturpolitisk formål.

    Du taler om, at den smalle kunst er en forudsætning for den brede. Virkelig? Kan det dokumenteres? Er der overhovedet nogen sammenhæng mellem ”smal” og høj kvalitet? Min (udokumenterede) formodning er, at 90% af den smalle litteratur blot er dårlig litteratur og litteratur, der bare ikke har den store læserskare. Der er nu engang færre, der læser digtsamlinger end romaner, selv hvis man kunne tage højde for samme kunstneriske niveau.

    Men min pointe er, at den smalle litteratur har alle muligheder for at blive udgivet og læst på internettet, så kunstnere kan sagtens lade sig inspirere af andre kunstnere, hvis bøger kun er udgivet som e-bøger eller måske endda som pdf-filer på en hjemmeside. Litteratur behøver ikke være trykt på papir og solgt i bogform for at blive udgivet eller gjort tilgængelig for et stort publikum, og hvis en litteratur er tilstrækkelig god (men smal), så skal den nok blive kendt og læst blandt den intellektuelle elite af forfattere og litterater, selv om den ikke er til salg i boghandlen.

    Jeg ser derfor ikke nogen grund til at være bekymret for kunsten eller den smalle litteraturs betingelser i dag. De har aldrig været bedre. Der findes ikke noget tidspunkt i historien, hvor talentfulde skribenter så let kan gøre sig kendte ved at skrive på blogs og blive ”opdaget” eller udgive deres kunst på internettet i den ene eller anden form.

  29. Af Kasper Støvring

    -

    Torben Mark Pedersen: “Du taler om, at den smalle kunst er en forudsætning for den brede. Virkelig? Kan det dokumenteres? Er der overhovedet nogen sammenhæng mellem ”smal” og høj kvalitet?”

    Blot lige dette ganske hurtigt: Det er nok lige at skærpe den lidt, at tale om den smalle litteratur som “forudsætning” for den brede (hvilket jo heller ikke er mine ord, men vistnok t.petersens). Men hvis forlagene ikke har tilstrækkelige midler, vil de naturligvis undlade at udgive den litteratur, der ikke tjenes så mange penge på. Det er måske svært at dokumentere, men jeg har det fra forlæggere selv, og dem tror jeg gerne på. Og, ja, der er meget ofte en sammenhæng mellem smal litteratur og høj kvalitet, men ikke en nødvendig sådan. Der gives også bred og høj, smal og lav, og selvfølgelig bred og lav. Det med private forlag og trykkemuligheder er skidt, fordi der ganske enkelt ikke findes tilstrækkeligt gode filtre: vi oversvømmes af alt muligt bras, når folk selv bare uden videre udgiver det. “Sådan er det bare”.

    Jeg siger ikke, at det nødvendigvis forholder sig sådan – giver også flere indrømmelser i mit indlæg.

    Jeg har i øvrigt flere steder, mest ihærdigt i min bog Sammenhængskraft, argumenteret for kunst- og kulturstøtte, som dog ikke følger den dominerende kulturradikale legitimering.

  30. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Berlingske lægger ukritisk spalter til Havbakke Sørensens meget skæve lovprisning af Fogh Rasmussen som “en stor statsminister – når blot finanskrisen er glemt”. Men det er en meget skæv vurdering, fordi den ikke tager hensyn til Fogh’s meritter på det udenrigspolitiske område. Her bragte han jo med sin udiplomatiske håndtering af Muhammed-krisen Danmark i landets største internationale krise siden 2. verdenskrig. Han satte p.g.a. sin hovmodige afvisning af et møde med de muslimske landes ambassadører i København under Muhammed-krisens optakt helt unødvendigt også mit liv og udkomme på spil under mit arbejde i de dage som konsulent i Ramallah. Så han vil ikke efterlade sig noget godt minde i min familie.
    Men ingen er jo ufejlbarlig, og han gjorde givet som altid også sit bedste i den sag, så da tillykke også herfra.

  31. Af Boghandlere i USA går også konkurs Elmer

    -

    Bogbranchen er sat under et stort foradnringspress i øjeblikket pga. ny teknologi og ændrede leveringskanaler. Dette giver både trusler og muligheder. F.eks. er det i dag blevet langt billigere at lave en bog pga. ny teknologi, man kan trykke bøger i lavt antal til en rimelig pris og man kan distribuere bøger elektronisk. Denne udvikling setter selvfølgelig visse deler af branchen under press, og de aktører som ikke følger med udvikling vil selvfølgelig forsvinne.

    Dette er en udvikling vi ser både i USA og Danmark. I USA er flere boghandlere lukket de seneste år, men samtidig er det kommet en masse nye tilbud til kundernes glede.

    Tror ikke at denne udvikling er speciel for Danmark, og håber absolutt ikke at politikerne forsøger at forhindre en naturlig udvikling på bogmarkedet.

  32. Af Thomas Larsen

    -

    Det er hverken bogbranchen, forfattere, forlag eller moms som er problemet. Det som er tydeligt i et land som Danmark er at befolkningen er en bondebefolkning, nu bønder med penge. Og bønder har aldrig læst særlig meget og slet ikke kvalitetslitteratur som er dannende eller vidende. Bogsalget i Danmark afspejler bare hvad bønder som lige har hævet sig op over anafabetismen vil have. Krimier og biografier. Sammenligningen med tv og film er lige for det folk ser er filmatiserede krimier og det de læser er tvserier og underholdningsfilm i bogform. Når en forfatter som Knausgaard kan blive betragtet som stor litteratur fortæller det vist alt

  33. Af Niels Poulsen

    -

    @Thomas Larsen

    Digteren Søren Ulrik Thomsens seneste digtsamling, “Rystet spejl”, er foreløbig trykt i ni oplag og solgt i over 20.000 eksemplarer, siden den udkom i 2011. Der er også et publikum til kvalitet i Danmark.

    @Torben Mark Pedersen

    “Kunst er jo en vare.”

    Jo, men kunst er også det kraftværk, der bevarer og fornyer vores danske kultur.

    Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan vi som land giver de bedst mulige betingelser for en rig og mangefacetteret litteratur.

    Men jeg vil gerne som konservativ sindet kritisere liberalisternes synspunkt om, at et frit marked helt uden statslig regulering altid er at foretrække.

    For jeg synes ikke, at det frie marked i sin yderste konsekvens skaber et mangfoldigt udvalg af produkter – tvært imod synes jeg, at det frie marked har en tendens til at skabe en ørkenagtig tilstand.

    Forlag og boghandlere lukker, triviallitteratur præger sortimentet. Besøger man et antikvariat, forbavses man over alle de forlag, der eksisterede i fortiden.

    Og det er jo ikke kun inden for bøgernes verden, at ørkenen breder sig: Liberaliseringen af lukkeloven fører til, at alle de små købmænd må lukke. Tilbage er de store supermarkeder, som altså også har fået lov til at sælge bøger og selv fastsætte priserne på dem. Men det er jo ikke oplevelsen af diversitet, man har dér. Der er jo stort set kun et mærke inden for hvert produkt, højst to eller tre: Det gælder sodavand, mejerivarer, ja alle produkter, kun øl skiller sig ud med fænomenet mikrobryggerier, men også der er der vist krise.

    Det er ligesom, at den rene liberalisme fører til en monopolisering, til at der kun er en eller to store aktører inden for et felt, til en begrænsning i udvalget af produkter – og det er ikke optimalt for os forbrugere, som gerne vil have flere produkter at vælge imellem.

    Du skriver, at mulighederne for en ung forfatter aldrig har været større end nu på grund af internettets muligheder. Ja, det er rigtig nok. Der er helt sikkert mange, som prøver at få et gennembrud den vej. Men de bliver ikke læst. De er usynlige og uhørlige i den overflod af bras og spektakel, som nettet udgøres af. Det er som at lede efter en perle blandt affaldet på en losseplads. Og vi har i hvert fald til gode at se, at en af tidens betydende forfattere har gjort karriere på den måde. Så det er ikke det paradis eller slaraffenland, du vil gøre det til.

    Bogforlagene fungerer som en slags drivhuse for de unge talenter. Du vil have, at de skal sættes ud på det barske friland lige med det samme. Det er en dårlig strategi for en gartner, som vil have markerne til at blomstre og bære megen frugt.

  34. Af Bjørn Sørensen

    -

    Den drastige forandring af detailmarkedet som vi ser i dag har flere årsager.
    Hvorfor er superdupermarkeder og indkøbscente så populære? Fordi det er nemt og bekvemt og man kan parkere sin bil tæt på uden afgift.
    Når man et par gange har fået parkeringsbøder a kr 700 så finder man hurtigt ud af at at holde sig væk fra de traditionelle bycentre.
    I inkøbscentre kan man parkere sin bil uden at skulle bekymre sig om at blive straffet hvis man glemmer tiden og generelt kan man få de fleste dagligvarer i ro og mag. I bycentrene er det i det hele taget svært at finde en parkerigsplads og dem der er er ret kostbare. Derfor er internettet blevet en stor succes, især hvis man leder efter mere specielle produkter.
    Så bycentrenes høje huslejer, afgiftsbelagte parkeringsmuligheder og især kommunernes agressive parkerigspolitik er ødelæggende for butikslivet.
    At boghandlerne mærker det er indlysende, hvorfor netop de har svært ved at konkurrere med supermakeder og internettet.
    Kommunalpolitikerne bliver nødt til at indse de barske realiteter hvis de vil undgå at bycenterne uddør, fordi de ikke har har fattet at borgerne skal kunne bruge bycentrene uden at blive straffet med tåbelige parkeringsrestriktioner.
    Hvis vi vil bevare bycentrene som dynamiske centre må vi gøre alt for at de kan servicere kunderne uden at man bliver straffet for at benytte det hvis man glemmer tid og sted.
    Et menneskeligt forhold til realiteterne er nødvendigt hvis de skal overleve.
    Personligt holder jeg mig væk fra byer som har agressive parkeringsrestriktoner og jeg er ikke den eneste, for hvis jeg ikke kan finde rimelige parkeringsforhold så kører jeg hen hvor det er muligt.
    Fat det nu kommunale tumper hvis i vil bevare bycentrenes dynamik og betydning.
    At boghandlere og andre specialbutikker lider under restriktive kommunalpolitikeres manglende forståelse for for erhvervslivets udfoldelse er indlysende.
    Det forekommer mig at vores politikere ikke fatter at familier hvor begge arbejder ikke har tid til bycentrenes manglende effektivitet og derfor undviger dem.
    Dette er en blok om den kulturpolitiske debat om bogpriser. Men hvis vi ikke forstår at nutidens betingelser og omstændigheder, hvordan kan formidlingen og udbredelsen fremmes hvis vi ikke fatter hvor vigtigt det er at tilegnelsen af den kulturelle prodution er for vores fremtid og livskvalitet.

  35. Af P Christensen

    -

    Der er intet nyt i, at det liberale i Venstre hovedsalig findes i deres slogan.
    Menneskene i Venstre søger også blot efter optimering af egen indtjening ved den metode der til enhver tid må vise sig mest opportun, det være sig ved liberalisme, socialisme, fri eller planøkonomi.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info