Litteratur og teologi

Af Kasper Støvring 127

For et par år siden deltog jeg i en akademisk konference. En af de inviterede oplægsholdere var Søren Krarup, der gav et foredrag om Søren Kierkegaard til bedste. For Krarup handler forfatterskabet om det kristne menneskes stræben mod ”enfoldighed”, som mesteren selv skrev om i sine sidste skrifter. Krarup blev straks, som man kunne forvente, kritiseret af en professor, der mente at vide, at Krarup ikke blot misforstod Kierkegaard, men slet ikke talte i Kierkegaards ånd. Krarup forfladigede nemlig den store danske ”teoretiker”; Kierkegaards forfatterskab rummede en intellektuel, dekonstruktiv kompleksitet, som Krarup slet ikke forstod.

Jeg holdt dengang som nu med Krarup imod den kritiske akademiker. Kierkegaard er nemlig slet ikke nogen ”teoretiker” i gængs forstand, nej, han er en kristen tænker.

Grunden til, at jeg nævner denne episode, skyldes en debat, der er blevet ført i Weekendavisens bogtillæg om Kierkegaards forfatterskab. Senest har sognepræsten Anders Kingo fremført det åbenlyst rigtige synspunkt, at Kierkegaard er blevet misforstået her til lands, og ikke blot det: Han er blevet gjort tandløs, mondæn og salonfæhig af den slags kværulerende intellektuelle som professoren ved det omtalte seminar. Eller han er blevet læst rent ”æstetisk”. Igen fordi det kristne er blevet frafiltreret. Kingo finder en hovedårsag hertil i den forvanskning af forfatterskabet, som Georg Brandes stod for. Og som er viderekolporteret af alle hans kulturradikale elever, der jo som bekendt har dannet et kulturelt hegemoni her i landet.

Konsekvensen er altså, at Kierkegaards forfatterskab er blevet kuperet: Vi står tilbage med en ren humanistisk tænker, lige dele ånd- og tandløs, klar til at blive indlemmet i det kulturradikale kleresi. Man har ingen sans for den fordring, der i virkeligheden udgår fra hans skrifter, og som er af en helt anden radikal karakter, nemlig opgaven at vorde menneske af ånd under kristendommens fordring til hin enkelte.

At læse Kierkegaard uden om hans kristendom er at læse ham med gustent overlæg. Men humanisme glider altså lettere ned i akademiet. Så foretrækker jeg dog den ærlige kulturradikale tale, nemlig Poul Henningsens, der i en artikel fra 1963 direkte advarede imod at læse denne kristne forfatter.

Af samme grund har mange læsere svært ved at tilegne sig bøger, der skrives af bekendende kristne forfattere. Det gælder også to glimrende, aktuelle bøger af præsterne Torben Bramming og Kristian Østergaard. Brammings bog er, som det allerede fremgår af titlen, et Opgør med den moderne myte, og den moderne myte er først og fremmest myten om fremskridtet, at du kun er en dårlig udgave af dit fremtidige selv, som forfatteren fyndigt skriver. Men det er også myten om, at verden er konstant forbederlig, at rettighedstænkningen med dens konstante fokus på den enkeltes selvrealisering er altings mål.

Herimod sætter Bramming naturligvis den kristne myte, der betoner mennesket i sin konkrete sammenhæng med ansvaret for næsten og med en besindelse på, at man er god nok, som man er. For man er Guds skabning, og nutiden er ikke blot et gennemgangsled til en bedre fremtid; den er skæringspunktet med evigheden. Det er vel et paradoks for mange, ja, i grunden for os alle, men især for dem, der kun (hvis overhovedet det) vil holde sig til det første budskab i bogen: opgøret med nutidsfikseringen og troen på fremskridtet – men ser bort fra det andet, kristne budskab. I så fald står vi tilbage med en halveret kulturkritik, der ikke sætter noget andet i stedet for det kritiske syrebad.

Kristian Østergaards bog Ansigt til ansigt kredser i en meget livsnær diktion om det, man kunne kalde eksistentialerne: De træk, der kendetegner vores måde at være menneske på, de helt elementære vilkår, der bestemmer vores eksistens som mennesker gjort af kød og ånd. Hvilke eksistentialer? Ansvar, tilgivelse, samvittighed, frihed, ondskab, tvivl, barmhjertighed, had og lidenskab. Det er en slags andagtsbog, der viser, at Biblen naturligvis stadig har bud til moderne mennesker, der ellers mener, at have lagt fortiden bag sig og smidt alt det gamle ragelse på historiens mødding. Altså på en måde et budskab beslægtet med Brammings.

Et af de bedste kapitler handler om modstandsfolkene under besættelsen, især Hvidstensgruppen, og Østergaard gør ret i at betone, at de jo ikke var ”humanister”, eller i hvert fald ikke kun det. Nej, de var faktisk troende kristne, og det var ud af denne tro, at de hentede styrke til at forsvare deres fædreland. Jeg har skrevet om modstandsfolkenes afskedsbreve affattet få timer, inden de blev henrettet. Denne, ja, ”enfoldige” tro på en højere mening, en mening, der på mange måder ikke går ”efter vores forstand, men over vores forstand”, med Brammings ord, er vigtig at blive mindet om i en tid, hvor litteratur og teologi ofte skilles ad.

 

-

 

Torben Bramming: Opgør med den moderne myte, Kristeligt Dagblads Forlag og C.S. Lewis-Selskabet (2012).

Kristian Østergaard: Ansigt til ansigt, Hovedland (2012).

 

127 kommentarer RSS

  1. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Birgit og Maria – ja det handler ganske rigtigt om eksistentialismen. Men da også dennes hvordaner – i umage flertal!

    Det hvordan som Kirkegaard præsentere os for er da for lige, symmetrisk og vi ender kun alt for let med at placerer Kirkegaard på en Platonisk platform… som en piedestal filosof! Hvor vi ellers kunne læse ham kritisk, og med den samme til tider sønderlemmende kritik, vi normalt kun yder os selv… vi finder da at han ’holder’ til dette, men at vi selv kan dannes der ved?

    Men dette projekt kan ingen ”normale” mennesker forventeligt gennemføre på tom mave, eller på tomt hoved! Deri byder Kirkegaard, som Sokrates, os et upædagogisk projekt – hvor affaldsrummet af et sådant projekt er givet i form af den Platoniske/Sokratiske eksistentialisme…. Det moderne menneske står nu med en intellektuel arv, en disciplin og ressourcerne, så sandsynligheden er at den udannede læser af Kirkegaard finder smag for hans forførende aparte stil – og gør sig mage!

    Mine studier i dette har derved taget sigte på at finde hvordan sådanne paradokser kan opstå, og heri finder man hos Sokrates, Kirkegaard, Maslow etc. sin ’manual’ for det platoniske program…. denne manual er nu ikke et redskab som kan bruges til at underkende disse tænkeres Geni, men det kan være en lærerbog i klassen med Fyrsten….

    Vil man komplettere sit bibliotek har jeg fornyligt stifte bekendtskab med Kafkas novelle The Castle. En fortælling om en person K, som forsøger at forholde sig til mystiske befalinger der kommer fra en ’borg’…. K får bestillingen, som en landmåler….

    For mig at se så kunne denne K så udmærket være symbolet for Kirkegaard, eller det postmorderne menneske! Hvor vi alle søger eksistentiel mening i livets forhold – men uden den Gnostiske adgang til ’borgen’(!), må vi alle forestille os hvordan denne er indrettet og hvordan dens bureaukrati fungerer. Virkeligheden overhaler mig her i mine overvejelser….. den som smør godt, kør godt…

    Meningen udebliver ikke, men den tager os med på en tragisk rejse… med Aristoteles historier om de Græske heltetragedier som manus! Men det giver ej heller fornyet mening at udpege heltenes fald igen og igen, disse fængslende gentagelsers pris er at vi måske aldrig selv kan yde vores…..

    Bruddet med hele forhistoriens kontrafaktiske gentagelser forudsætter, som bl.a. Nietzsche sagde det at vi reviderer vores forståelse af magten. Eksempelvis handler det om hvordan vi forholder os til det vi kalder loyalitet – skal vi være loyale med den begrebslige person, helten, geniet – Kirkegaard, Sokrates, K, og de babelstårne disse helte har bygget!

    Er det da ikke lige så muligt at være loyal med et andet sted, som ikke er, et sted hvor menneskets betingelser kan gro…

    Hvor kommer den fra dannelsen, hvem ved måske var det en barndom med Giro 413 der gjorde udslaget – hvad sig man så… så sige man …. hvis man da tør, så sige man http://www.youtube.com/watch?v=iARQnGGizpk – det at godt at man kan få, kultur med PH på!

  2. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    p.s. Niels – forstår vi os på Loke frihed ret – så kan han dog hjælpe os i denne kolde ulvetid, lad os finde frem til visdommens genkomst… julens kalender rækker lige til påske: http://www.youtube.com/watch?v=MU_FmphZ4xA – Hvis de ”gode” græd og de ”onde” lo…. har da Loke et imperativ? ;-)

    http://videnskab.dk/blog/samspil-mellem-videnskab-politik-og-myndigheder#comment-42448

  3. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    p.s. Niels – forstår vi os på Loke frihed ret – så kan han dog hjælpe os i denne kolde ulvetid, lad os finde frem til visdommens genkomst… julens kalender rækker lige til påske: http://www.youtube.com/watch?v=MU_FmphZ4xA – Hvis de ”gode” græd og de ”onde” lo…. har da Loke et imperativ? ;-)

  4. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Allan, det er interessant at se hvilket spændvide der er i forførelsens teknikker. Fra Kirkegaards retoriske forsøg på at placerer de ”ikke kristne” og ham selv i psykologiske kategorier, til ”Islams” ideer om at betragte den anden som et dyr.

    Det interessante fællestræk ligger da – som vi allerede har strejfet det – i det moment hvor teologien bliver forfalder til en subjekt politisk søgen efter denne enfoldighed. Den psykologiske dimension hvor religionen bliver en tvangstænkende spejling mellem indre og yder enfoldighed – den religiøse terrorist er en forkynder af denne religiøse narcissisme! Disse enfoldige mordere søger netop at smede ord til sværd – hvad skal vi da kæmpe med …..

    Inden for den moderne ledelses brug af de nyreligiøse intimteknologier handler det om at italesætte subjektet som et objekt, der skal ”udvikles” – medens man inden for bevidstheds forskningen taler om en ’singularitet’…. men hvad sker der med vores bevidsthed

    Spørger vi igen i dette lys, hvordan finder vi friheden – hvordan italesættes/betales denne frihed, så er det igen et problem at sætte vores dyder i ord! Ordet – hin singularitet – som var der i begyndelsen det var og er enfoldigt!

    Dog den visdom som er netop gået tabt i de slag som tidehvervsimaner udkæmper for at finde frem til den sande lærer det første og eneste ord. Det er sådan at disse ”vismænds” logik er viderefør af nyreligiøse bevægelse – som i deres enfoldighed har leveret os de sidste beviser for: enfoldigheden…. ”De enfoldige veksler deres frihed til betaling med enfoldighedens ord”…. som Zarathustra kunne sige det!

    Beviset for den religiøse enfoldighed dyrkes endda af religionens fjender – hvorved disse vismænd fremmaner gentagelsen af de falmede billeder af den enfoldige af Gud, som Nietzsche slog ned – med et nyt ord for menneskets singularitet:

    Jeg er ’ikke’ et menneske, jeg er dynamit – men er da dette ”nye” menneske ikke blot et bud på hvorledes et for os allerede velkendt fysisk fænomen kan udfolde sig når tællepråsens lille lys får krop og sans! Er dette dynamiske menneske ikke det nyeste bud på hvad mangfoldigheden har os i vente….

    Jo se dette ligger der i alle de seriøse religioner – et mere menneskelig budskab: gå da ud i verden og gør jer mangfoldige! Frihed, kærligheden til mangfoldighedens mulige skønhed – den mister vi i vores jagt på det ord for dyd, som kan hverve tiden tilbage… til den gang hvor ordet og tiden stod stille…..

    I vores svageste øjeblikke
    vi slet ikke kan lade tællepråsen ligge

    Ord for Loke, for Tor – til tid for ateister
    rap nu din frihed frem, ingen tid tilbage, – bitterfister?

    http://www.youtube.com/watch?v=GOoRQ-_UsM4

    p.s. vi mødes igen Birtitte , dont know where do not when – verden er merkvudich og umage…

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss Olsen – 06:26

    Per, jeg tror, at det kan være klogt ikke at identifidere sig med de lidende skikkelser, som du også er inde på – omend de kan meddele sig med deres erfaringer, som vi så måske kan blive klogere af, hvis vi har noget lignende at slås med; men ikke nødvendigvis til at forstå sig selv og alligevel komme videre.

    Man kan gøre hvemsomhelst og hvadsomhelst til imam’ i sit liv – og ikke komme ud af stedet. Det begynder med én selv og egen eksistens, forståelsen af den med dens aggressioner, ambivalens, utilstrækkelighedsføels, mangler til en yderligere forståelse, hvor du også gennemskuer en del.

    Men eksistentialise, forståelsen af en sådan, den ægte – den er netop individuel for ethver menneske -
    og ikke et hvilket som helst andet menneskes eller idé opfattelse af, hvad eksistens er.

    At mennesker så kan ligne hinanden og derfor tilslutte sig – det skal forstås ud fra menneskets, det enkelte menneskes sundhed og neurose. Søren Kierkegaard havde så fået så mange ‘afbrydere’ ind over hans erotiske liv, således at hans formåen bliver en intakt uformåen, hvor SK så ikke kunne gå i analyse og få disse ‘afbrydere’ skilt ud fra denne tilknytning, fra barndommen.

    Og – så hele hans ødipale situation, hans personlige forhold til forældrene, udviklet til nu hans konkret kompleks af denne art.

    Religion er neurose i sig selv – også alle disse forældrebindinger, disse står fadder til, hvor også tit ‘det enfoldige menneske’ ses som nemmest at have med at gøre – ikke føle, tænke, mærke, udvikle noget selv.

    Derfor bliver disse mordere, du nævner, og som jeg var inde på i et af mine indlæg ovenfor, forståelige, fordi de er ‘programmeret’ til en efterligning, der ikke er frivillig – men forlangt af en religion, hvor der så opnås kærlighed og forståelse og endog kan den enkelte få en martyrs heltedåds-glorie.

    Det er ikke eksistens i dens mangfoldighed med mennesket ca. 30 forskellige drifter – det er en indsnævring

    Og – de tragiske historier kan vi måske identificeres os med mere el mindre – men hvis de ikke forstås, oversættes, på et dybereliggende psykologisk plan, så fortsætter det med endnu flere tragiske historier, fordi vi ikke er blevet bevidst om disse historiers årsager – grundet i forældres opdragelse med diverse frivillige og tvungne efterligninger, der sætter ind i barndommen, hvor den enkelte så overtager forældrenes meninger og opfattelse – også igennem forbud og påbud, du må ikke – og hvad der (ofte med religiøs baggrund og stadigvæk, uanset om denne af den enkelte ses el kan genkendes som sådan) også for mange indebærer forholdet til og synet på seksualitet.

    Vi har alle evnen til at tage føringen i vores eget liv – men den ødelægges for mange i løbet af en barndom: hvor ‘mutter’ ved bedst, ‘fatter’ ved bedst – på et andet menneskes vegne, barnets. Ofte uden at der reflekteres over – el selv om der gør, så har den enkelte ikke selv formået at ændre, men overtager blot, selv om hun/han ved, at det er forkert, at man selv led under sådant i barndommen.
    Mønstre gentages, som vi dagligt hører om det, når vold er inde i billedet. Det var der tilbage i en familie ligedan.

    SK måtte leve mere platonisk, som det siges. Og såvidt jeg husker, så var også Platon ikke hverken gift eller brød sig om kvinder. Den slags skal søges i den enkeltes livshistorie.

    Og – de tragiske skikkelser med også de mange indsigter, de er ikke sunde nok – fordi de ikke selv kom ud af deres tragiske levned; men var fastlåst til disse uden at forstå hvorfor.

    Som sagt: vi lever med vores programmeringer og reagerer ofte ud fra disse i nutiden, og fordi denne for det meste er ubevidst, så kan vi ikke ændre – eller vi ved måske om noget af det; men forstår ikke selv at ændre, hvor mange så også for skyldfølelse, hvis de forsøger sig – de lever ikke efter forældrenes påbud. De overskrider noget, der er forbudt, ifølge deres programmering.

    De sender et link med PH – men jeg hører da slutningen som negativ, fordi den for mig lyder som resignation. Den påpeges i hv f – men der er så ikke så meget at hente eller forstås end:

    Sådan er det jo! Dette moderne udtryk, og det kommer vi så ikke længer med i en frisætning el forståelse for, at sådan behøver det ikke at være osv.

    Naturligvis er der et sted, hvor menneskers betingelser kan gro – i os selv; men mange af os må søge det siden, så derfor er der en ‘afvikling’ – men ikke blot for at få noget nyt til senere afvikling afvikling påduttet, hvis det ikke hænger sammen med ens identitet og personlighed -blot et nyt mantra el en ny fortrængning til fastholdelse af alle de andre ditto (meditation); MEN med sig selv som udgangspunktet, centrum, for løjerne, hvor vi ikke skal efterligne alverdens kloge hoveder – måske kunne bruge nogle indsigter; men ikke som mantraer, hvor vi ikke selv er med.

    Behov (Maslow, du nævner) – jovel; men der er sunde og neurotiske behov, og magt, forståelse af magt: den skal igen deles op i en sund og neurotisk forståelse, fordi magt er ikke bare magt.

    Magt over sig selv, sit eget er jo fint, hvor det ikke dominerer andre, og kan kaldes for sund magt. Magt, hvor andre domineres er neurotisk.

    Jeg er lidt optaget de næste dag også – men hurtigt skrevet til måske lidt yderligere. Mvh Birgit

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss – fortsat

    Det kan siges kort, hvad jeg meddeler ovenfor:

    Man skal ikke være kloner af andre mennesker eller ideer – men tage, hvad hver enkelt kan bruge, og lade resten ligge. Vurdere selv bedst muligt – og man afvikler kun noget for et menneske, hvis det for det første vil, og for det andet kun hvis man får udviklingen i gang ved at tage udgangspunkt i den enkelte personlighed, det sted, hvor de befinder sig i øjeblikket, dvs for mig sige at få afviklet det, der generer (neuroser) – som at rulle en sok af og se, at der faktisk er en fod og frem tæer osv til at gå med.

    Altså at frigøre – men i den enkeltes også tempo.

    Jeg mødte engang en kvinde, der havde forfærdeligt travlt, hvortil jeg sagde: Jamen, jeg kan sagtens give dig 10 opgaver at se til – men du vil komme tilbage og se, at de ikke vil lykke dig, før vi får set på, hvorfor .. ex.vis brugte hun, viste det sig, sine aggressioner overfor sin ven, der uddannede sig videre – fremfor selv at gøre ditto, da hun var uden arbejde og, viste det sig, i tvivl om 3 muligheder for en sådan udfoldelse.

    Det lykkedes hende så hurtigt efterfølgende at beslutte sig – og ikke bare tage sig af et kursus l gang om måneden nødtørftigt – men oftere.

    Hun brugte så sin aggression overfor en kæreste, fremfor egen tilværelses muligheder – og dermed i sidste ende det fælles.

    Så i hv f en mulighed for sammenhold fortsat, hvis ikke andet var galt. Det har jeg så ikke haft mulighed for at følge; men job og hurtigere dygtiggørelse blev det til. Mvh BHL

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss Olsen – fortsat 2

    I eksemplet med kvinden (det kom måske ikke helt tydeligt frem), så er det forskellen på sund og neurotisk anvendelse af aggressionsdriften. Ubevidst for hende selv gik hun urimeligt til angreb på kæresten, fremfor at gå ‘i krig’ med eget livs opgaver.

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    NB! Jeg kan nu se, at jeg ikke vil kunne være med igen før efter den kommende weekend. Mvh BHL

  9. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Si tacuisses, philosophus mansisses.

  10. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Birgit – jeg skrev i min egen enfoldige visdom: ”De enfoldige veksler deres frihed til betaling med enfoldighedens ord”

    Dermed, og i, får vi ret – men det eksistentielle projekt ”forsvinder” ikke med erkendelsen, så der må genstartes ved at vi omsætte vores værens stræben i ’ordløse’ handlinger – det jeg beskæftiger mig med er netop ’hvordan’ vi i fælleskabet kan omgås vores enfoldighed/mangfoldighed.

    En af vejene er netop at undgå at identificere os, at ”spejle” os i eller at stræbe efter sandheden. Hvad der gælder for vores dyder gælder i den samme grad for vores synder – altså har vi også her sprogets troldspejl, hvori vi genser vores idealer og værdier… blot med spejlingens ’uforsinkede’ magiske vending af fortegnet!

    Det jeg frygter er den virale udgave af den neurotiske religion. Når denne virus rammer vores troldspejlsneuroner så genses i den en ”ny” enfoldig ide – da kan vi i lægge livet i koma – og se hér er nirvana og Gnosis os nær…. eller vi går, som den enfoldige moder på jagt efter vores spejlede, negation – pengenes og princip devalueres med samme kurs!

    Det eneste vi kan bruge disse spejle til er se ’vores ret’ i øjnene, men de der stadigt har sanser og ihukommelsen i behold…. kan også der se en lille men fatalt afgørende forskel – det der adskiller os fra den ordrette identitet – der var tiden der gik og der var tiden der kom… Heideggers kamp tog sin begyndelse der…. hans tid er ikke forbi, ikke før vi lader det ligge!

    Større end ordet er kun tiden, som i et brag satte verden i gang, bang! Med tiden, kan enfoldigheden udfoldes – dog stadigt med lysets umenneskelige hast… vil man sætte fart efter den menneskelige fysik så gør man dog klogt i at sætte ord på det vi så, hvad vi gav og hvad vi fik.

    Tiden kan da væves sammen ordet, med en rytme: For sent, for mange, for lidt, forledt, forført, forstenet og for Stenos forsinkede logik ….. og tiden kan syngens, kan digtes – kan det kulturradikale, kritikrationale, kulturrealismen – både kulturkanon, kulturnation, kulturlitterære tanker, tilsat musik – og et strejf af en dråbe….

    Kasper han spørger: mon vi, i litteraturen kan finde: teologisk lyrik?

  11. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Netop, Rasmus – hvem siger som så og hvad kan vi lærer af det? Tale er sølv, men tavshed er guld?

    Enfoldigheden bygger på et tidsløs perspektiv en forstenet pervertering af livets mangfoldighed. Vi må derfor se Kirkegaard, og andre store litterære bidrag – og hos Kirkegaard kan man se at han har erkendt det fatale ved det vi kan kalde den principielle eksistentialismen. Denne form for eksistentialisme bygger som sagt på en søgen efter at ”stoppe” tiden, men det medfører også at vi med rette kan se det ’åndsfælleskab’ som denne søgen – dette kan fører til en fane af regresser, fx: tidsløs, åndeløs og frygtløs. Alt samlet i en eksplosionsfarlig singularitet – og en ’forsimplet’ primitiv udgave af det som mennesket kunne være.

    Det er som om at selv den mægtige Nietzsche bærer på en snært af denne enfoldighed, ellers ville han vel ikke så let kunne lignes med den enfoldige selvmords bomber? Enfoldigheden har altså ikke bare to sider….. er der mon veje som Nietzsche kan vise os?

    Men vi skal dybere ind i dette mysterium – for hvis vi kan flække denne Gortiske knude da har vi frigjort denne dynamit, og vi kan sprænge de forstenede ord…. de kolde ord, de kolde sten, hvormed vi har bygget en mur af is…. er den koldkrig ikke slut, hvad er den laveste temperatur, nulpunktet…. kan vi sætte tiden helt i stå? Det er en kold tid, en Fenrisulven, enfoldige mordere – er det så koldt at selv vores hjerter må gå i stå….. frygt ikke, katten er ond, søen er kold, men lad os bringe lys til ham i hulen!

    For tiden kan ikke stoppes, via SAK kan vi aflurer dem deres trick. Hvis vi forstår os på hvordan man sætter tiden i stå, så kan vi betale dem tilbage, dem som kaster ord som var de sten. Skal enfoldighed trives kræver det et modspil – vore redning, vil jeg tro – for det kræver ikke en at være enfoldig, det kræver to! At flække den knude kræver blot en tredje mand – besindige konge, med sværd, fra østerland!

    En knude af reb har en ende, ja to – men vi har da helt glemt at deles, vi trækker og trækker, men rebet forbliver ene og udelt – med et svær deles ræb fra en til to. Med sværdet deltes det reb nu i to, men glemt ’er’ den gerning, som førte den hånd…. det der før var et, nu er der to….?

    At bryde et ræb kræver tid før var ét, nu er der to – med ånden og tiden brydes rebet…. det er min Tro! En fader, en søn og et åndelige svær – jeg skærer det ud, kan ikke la vær…. Et bånd i udelelige tid, må brydes med ånd…. en fader gir bud til sin søn, brug din ånd, som et sværd, bryd båndet – et før og et efter, ånd uden strid, træd varsomt tænk før/efter….. og træd så ind i din tid!

    Enfoldigt ser kun ét bånd med én knude, forstår sig på ord og på pip, enfoldige kunder kan op deles splittes med et treenigt princip…. Hvad i princippet kan deles er fint min ven, men hvad nu vi har delt kan ej samles igen! For binder du tiden med knuder og ord, så mister du atter den delende ånd – føj samme de tre i ét eneste – det enfoldige – ord og vi mister just alt hvad den Kristen han tror!

    Den trefoldige deling er da ikke princip – men et før-nu-og-efter – hvad vi med tiden ku dele i tre, kan ej tiden og ej ordet, og ej ytring, samle enfoldigt igen….

    Med enfoldige ord du ytre din ret, den tidsløse lov, den enfoldige Tro finder ord finder ret – når hjerne med tiden og ord blir for træt!

    Du leder os søger efter ret og princip, men se hvad der sker – når tiden den stopper og ånden gir slip….. Logikken er simpelt, det kolde princip – gir de få alt for meget i åndeløs princip, den mange får da lige så lidt. Føj sammen i ord, føj sammen i lov – se her er princip, med ord som betaling, og penge blir ånd, se det var jo skidt….

    Man mister sin ånd og sin genkomst med sin lov og princip
    Ytringens pip om lov og princip, ”for Kristen til ’Love’”… pip, pip

    Principper og love i en åndløs, tidsløs, dans,
    hekse og trolde, viger lyset, Sankthans, Sankthans….

    Ordet, Loven og Knuden kan brydes; med ånd, sværd og hånd
    Tidsløs tro tidevinder: ordet, knuden… tiden og ånd
    Den treenige tro har ej lov, har ej princip…
    … for med dem kan vi bindes – af livet gå glip

    Vi ’gentages’ af lovord og af princip – den tidsløse ytring og åndløse pip – kom nu, kom igen….
    da siger jeg gerne hvad vi siger for lidt: tid giver genkomst, tid til os alle…. min fremmede ven

    http://www.youtube.com/watch?v=OCyvYfjpQy8

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kære Per, jeg må være kort her, og til det sidste, så er der jo megen teologisk lyrik i litteraturen, netop skrevet af teologer.

    Til dit lange også det i går) – så vil det kræve, at jeg forstår, hvad dine udtryk og ‘erkendelser’ gælder, dækker over. Så dine indlæg her kræver langt mere, fordi det vil være nødvendigt at stille dig nogle spørgsmål om nøjagtig din mening med dette og hint.

    Men – sandheden, den har vi da lov til at erkende i og med os selv, hvor der dog er nogle erkendelser, generelt, der kan ses at være mere rigtige end andre – også i omverdenen.

    Og jeg tror, at du måske gør ting vanskeligere for dit udkomme af al din belæsthed med også et par selvmodsigelser i din søgen. Sådan – læst igennem 2 gange for at få fat i dine udtryk. Men – umuligt med så lange ‘erkendelser’ på blogge, da jeg i hv f også gerne vil forstå det sagte både ganske nøje og ret.

    MEN – jeg kan ikke være på debatter – tidligst tirsdag. Hej – Birgit.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per og Støvring – Så er der jo direkte og/el indirekte i den ældre danske litteratur mange udsagn fra de forskellige forfattere, ‘rundet’ af netop en kristenhed, som da var særdeles fremtrædende og nærmest gældende og dyrket i hvert et hjem – el i hvert opfattet som kommende fra denne.

    Jeg har indtryk af at alt med rette el urette blev hæftet op i denne forståelsesramme. Nogen gør det endnu – og sålænge vi, som Per med Heidegger nævner det, tager det og igen og igen, dyrker det – så bliver eksistens ikke fravristet religiøs tilskrivelse af det gode – men mennesket kan så stadig opfattes som ondt i sit udgangspunkt, hvad det ikke er.

    Og – en Vorherre, skulle han eksistere – så har han ikke givet os hverken sex, aggression el tænkeevne for at vi ikke skal bruge den ‘mangfoldigt’ – dvs i videst muligt omfang.

    Mennesker har sat det i stystem, institutionaliseret hele molevitten, så vi hænger på den. Se til katoliscismen i Irland nu, hvor nonner har udøvet en pervers og vanartet sadisme overfor deres medmennesker, samtidig med at de har dyrket en deres egen og for dem egtl utålelige masochisme i en dyrkelse af religionen og dermed en selvtugtelse for at ‘forene’sig med Jesus.

    Det er netop perverst – og religion er ikke ‘uskyldig’ her, fordi andet forlanges af den seksuelle drift – end dens formål, lykke og kærlighed ml to mennesker og en fortsættelse for deres børn uden skyld og skam over hverken den naturlige lyst, nydelse og sanselighed – over egen krop og tanke.

    En stor del af miséren ligger i disse tvangsforanstaltniger til vore neuroser og komplekser, perversioner og for mange utålelige selvtugt og skyld og skam, stadigvæk!

    Igen, igen – disse moralske filosoffer med deres opfattelser af dyd og synd, ‘religiøse relikvier’ – dem er de nødt til at ty til for at forstå – har været nødt til at fortsætte og opholde sig ved disse formentlig videregivne antagelser – opfundet for at holde folk i ave/snor. Slut herfra :-) – Mvh BHL

  14. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    PS.

    Det er denne devaluering af visse drifter, hvor nogle har været anset for at være ringere end andre – det er de ikke, alle 30 driftsfirmer el dynamikker i mennesket er til for at blive brugt for deres rette bane. Ingen er ringere end andre – derfor nævner jeg Næsgaards bøger, også:

    “Kend dig selv” – udtrykket de fleste af os kender:
    For det begynder med os selv, vores eksistens – hvor vi frivilligt identificerer os; men hvor vi også indånder luften i bageriet fra vores miljø, hvorfor vi også helt ubevidst tager ting til os el måske blot delvist ubevidst mm. BHL

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lille trykfejl mit PS ovenfor i 2.linje:

    Der skal naturligvis stå driftsformer. BHL

  16. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Birgit med flere, det som jeg har at sige kan ikke siges ’klart’ – det må ”pamfletteres”, det må ikke fortættes men skal udfoldes.

    På samme kan din viden om dig selv ikke koges ned til et men det er mangfoldigt. Det er her Kirkegaard tager så grueligt fejl, det han søgte var én vej, men denne vej førte ham, og os alle, til denne enfoldighed!

    Perversiteten opstår altså i de former hvor vi forsøger at reproducerer eller gentage dette. I sin værste form hvis vi opdrager vores børn i dette billede…. Jeg plejer her at henvise til Pygmalion myten – hvor man forelskes i det værk man har skabt, et velkendt fænomen inden for innovations miljøet.

    I en eller anden forstand udgør Regine for Kirkegaard dette billede, men det er næppe kun det – for hvad værre er, jeg frygter at mange ’forestiller sig’ religionen, for så at forelske sig i dette billede – eller det modsatte, vi bliver forbandende over dens modsætning. I vores indadvendte postmoderne søgen efter hvem vi ’er’, ender vi med at digte myter om os selv – disse myter kan være nyreligiøse, neurotiske, narcissistiske…

    Igen skal vi lytte eftertænksomt på Zarathustra, når vi sætter navne på vores: dyder, sygdomme eller driftsformer – så er det en del af det vi på nydansk ville kalde en normaliserings proces. Disse dyder indtræder nu i vores processer og bliver stadigt mere ’operative’… hvilket er skidt, eller rettere det er kun godt hvis vi har en legitim interesse i ’tvang’….

    Kirkegaard er sig bevidst at don Juan ikke har interessen i kvinden, det som en ægte forfører interesserer sig for er processen, æstetikken, hvordan han på ’sofistikeret’ vis førere kvinder fra A til Z. Men selv i bevidsthed om at det er dette der foregår, så kan hverken Sokrates eller Kirkegaard bryde ud af deres cirkler.

    Perversiteten kender vi også som et Ødipus kompleks, og her er der måske et helt bibliotek, som vi mangler skrive – for var Platons og Sokrates’ problem mon ikke af denne karakter? Man kunne fristes til at tale om en jordmoderbinding….. jeg tør slet ikke tænke i de symboler som dukker op i kølvandet på det!

    Mit forehavende er ikke at nedgøre/udpege Genier i deres enfoldighed, for nu at starte der, men at pege på at vi alle kan finde hvile og ro der – men det er dette ene enfoldige livs kamp for, med og imod det andet jeg finder perverst. Denne enfoldighed kan overvindes via ’praktisk visdom’, som kan afslører vores ”udfoldighed”…. altså Kirkegaard afslører sig i sine skrifter ikke som en enfoldig/autentisk kristen person, men han har mange andre facetter at byde på – hans neurotiske tilgang arvede han fra Sokrates/Platon….

    Fidusen er måske også at flertallet af os ikke fra naturen har interesse i eller trang til ”det store brag” – rigtigt mange af os er ’lykkelige’, fx for de små hyggelige knald lyde vores knallert giver fra sig…. når vi kører til købmanden efter morgenbrød og håndbajer! Den visdom som Kirkegaard fandt på sin vej gennem staden – den kan finde alle mulige steder, nogen gange i kirken, nogen gange hos købmanden, og nogen gange genkommer vi bare til den ved et rent tilfælde…

    http://www.youtube.com/watch?v=d-C7kqH5G2Y

  17. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Et fransk bonmot siger, at det man forstår, udtrykkes klart, og at ordene til at sige det indfinder sig nemt. Som Maria kender jeg højt begavede, lærde (især) naturvidenskabsmænd, der på en enkel måde kan forklare komplicerede sammenhænge. Denne afklarethed glemmer man ikke, når man har nydt godt af den. Den er hinsides billig og let gennemskuelig poseren.

  18. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Jammen Rasmus – jeg har formuleret mit svar, men giv bud… hvad tror du at mit svar vil være?

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss Olsen

    Per, pamfletter eller ej – jeg kan sige det samme som tidl på bloggen, at du modsiger dig selv, fx her i andet afsnit – eller du forudsætter noget mere el andet, såvel som dette afsnit alene afføder 3 spørgsmål fra mig eksl uenigheder i en forståelse.

    Det er nok klart for dig selv, hvad du mener – men for uklart for mig til at svare på skriftligt på en blog. Desværre.

    En pamflet skal også være ‘lydefri’ på den måde – altså gennemarbejdet på en eller anden måde, så hellere mindre skriv ad gangen fra dig – uden at det skal lyde forkert herfra.

    Men – for mig at se, så har du fanget meget rigtigt i dine analyser/erkendelser om det du skriver om – men det bliver lidt ’til bunke’ på den måde, desværre.

    Tak for nu. :-) Mvh Birgit

  20. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per – du er visse steder i nogle af dine udmeldinger (for mig at se i hv f direkte el indirekte) tillige for personlig i forholdet til dig selv, så det vil være svært så ikke bare at svare udenom eller undlade af nødvendighed overfor dig her.

    Du kommer med dine egne analyser og sikkert erfaringer og når i dine pamfletter nok for dig selv til forskellige konklusioner undervejs i dit skriv,hvilket kan være så udmærket –
    men derfor og samtidigt også vanskeligt at svare på sin vis for mig i hv f.

    Jeg håber, at det måske kan give lidt mening for dig hermed.

    Det svarer lidt til at møde en fremmed el bare et menneske, som vil fortælle om en fortrædelighed, og hvor det vælter ud af vedkommende – og hvor tilhøreren må vide mere om den enkelte for at forstå de forskellige udsagn, som bliver hæftet op på tidl begivenheder og forskellige for tilhøreren ukendte personer, hvor måske kun nogle navne kendes. Det er dét, jeg mener med det personlige i dit. Mvh Birgit

  21. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Tak Birgit – men det ”afretter” mig ikke – har en krøllet hjerne, den vil ikke udrettes, den vil ikke være klar, som den er beredt! :-)

    Jeg tror godt jeg ved hvori vores lille forvirret grunder, og vil lige henvise til dette skæve indlæg:
    ”Kærlighedens gerninger, Eros, kan ej veksles til den faderlige kærlighed som Agape byder på… dog kun via Eros kan vi producere det, som far Agape vil berige med flid og kærlighed. For ofte har vi da forlangt at han be-taler Eros, som han og hans gerning kan be-tales … og ordene gør i deres lighed forvekslingen banal… så banal at det da rimer på ødipal!
    En forvekslings komedie! Ved helte mænd og tapre kvinder, en livs tragedie…. perverst vi betaler for den dyd som er Eros’, men ikke agapes! Vent gerne på far, for hans gerning tager den tid som disse kærlige gerninger nu tar – betalings forveksling vi håber og tror, for Eros min kære, jeg vil dig elske, helt uden ord!”
    http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2013/02/14/venter-pa-far/#comment-21616

    Se det jeg fandt var at Kirkegaard i sin ’Sokratiske’ tilgang gør sig skyldig i at forveksle Eros med Agape!!! Et ”syndrom” som vi alle kan falde for, naturligvis…. Som du måske kan fornemme taler vi her også om en bonus pater familia, eller Andersens, Fatter som altid gør ”det rette”!

    Altså vi vil i ”kærlighed” gerne føre den anden ind i Kristendommen, men denne kærlighed er af den ’broderlige’ uerotiskes karakter! Og undervejs i denne forvekslingen blander Kirkegaard de kvaliteter – Eros/Agape – sammen og får: den platoniske kærlighed, hvor fx forførelsen bliver af ren teknisk karakter!

    Jeg forsøger nu at skrive ”mig selv” ud af fortællingen – for ikke at blive beskyldt for at være e repræsentant eller et forsvar for disse positioner. Deraf min – nuvel, primitive/banale – indspark… som netop er bevidst uklare og udfoldige! Uden dette armslænge princip ville jeg netop selv stå der, som forfører – mit ”digt” er en hypotese, en pamflet, en ’mulig’ udlægning af en begrebslig persons ageren!

    Eros og Agape, er altså et bud på et ganske andet alternativ end det traditionelle mand/kvinde forhold – jeg ville mene at forførelsen her kan gives legitimitet i det rum hvor Eros er tilstede mellem mand/kvinde – mens det forførelsen har en ganske anden karakter der hvor Agape træder til. Har jeg en smule ret i dette – så kunne jeg herved også se nye veje for forståelser mellem mænd og kvinder…

    Kan vi nu læse Kærlighedens gerninger, Forførerens dagbog fra disse nye positioner.. så tilføjes Kirkegaards helt nye og interessante dimensioner? Dels bliver hans ”eksistens forførelse” tydeliger, men det samme gør hans kærlighed/kristendom da også…. – umotiveret, tilfældig kan vi vride vores hjerner, blot for at gøre livet mere rigt!

    Den meste interessante dimension ligger måske i dette Agape-forhold, hvor man kunne tillade sig at give og modtage uden forførelsens motiver og bagtanker… umotiveret! Heri ligger måske en (for mig) nye veje til at fjerne ’misforståelser’ – hvis for førelsen ikke længere ’er’ et interessant motiv, hvad ’kan’ vi så – nå?

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss Olsen

    Det var nu ikke for at ‘rette dig ind’ – men for at forstå dig bedre, da du måske kommer med for meget på én gang, og fordi det altså fordrer spørgsmål til det skrevne, hvilket ville gøre dette til en uendeligheds og tidskrævende seance.

    Men – om Kierkegaard kan læses uden kristendom, altså at man fraser dette i hans skriv, det ved jeg så ikke. Mener at vide, at nogen har forsøgt, og at andre siger, at det kan man ikke. Det må så være, hvis man vil skrive om SK – men privat?

    Det ved jeg ikke.

    Men Eros – uden Agape, det handler i sidse ende altid om m/k alligevel – og motiv: Det er der altid – om det så bare er lysten og dermed et afløb for denne.

    Per – interessant nok, hvis man er Kierkegaard-fan men hvis man har læst ham, så drop ham og sæt dig ind i nyere litteratur om både Don Juan, det perverse (også fra videnskab.dk), og hvad du vender iøvrigt vender tilbage til o.a.

    Form mig er det kristne så ganske uvæsentligt – og undværligt! Det forplumrer det for mennesker og giver dem unødige kvaler i flere henseender.

    Kierkegaards probem var at han ikke turde forlade kristendommen, for så skulle han have gjort op med sin far og den hele verden dér. Det forsøgte han – og faldt om på gaden? En sammenhæng dér? Jeg kender ikke til Kierkegaards journaler, dagbøger el meget andet; men et muligt ‘strafbehov’ for hans udgydelser imod kristendommen, selv om han søgte dette med ren ånd, netop fordi han ikke kunne/turde – mener at have læst ‘turde’ et sted i ‘Øjeblikket’ – jeg endog ikke har læst 100%.

    Det ligger for sådan en som mig lige til og umiddelbart til højre-benet; men det skal kunne udledes mere konkret – men et bud her.

    Det er hans tidlige forhold til også moderen, der spiller ind – ifølge Næsgaards analyse, som jeg tidl har nævnt; men jeg hat læs den for vel25 år siden og har ikke kopi af denne; men et lidt vanskeligt kompleks i det hele, hvor også den vist ellers rare mor indgår. Det hjalp ikke.

    Men – Don Juan’ens psykologi er meget lig med sømandens: En pige i hver havn, og når han så opdager, at kvinden minder ham om moderen, så må han videre igen. Det ser meget på det ubevidste plan. Ligesom med Carmen, der heller ikke kan engagere sig væsentligt rent følelsesmæssigt.

    Kierkegaards problem kan også meget vel være hans latente (ubevidste) homoseksuelle tilbøjeligheder, som jeg ser det sammen med den synd, som det seksuelle i f kristendommen kan opfattes.

    Jeg må slutte her – og har haft vanskeligheder med at finde Støvring under debat og blogge; men fandt nu et link, jeg havde andetsteds. Hej – og dit link fra Tom Jensens blog, smukt skrevet. Go on – fremfor alle disse spekulationer om dit og dat, selv om du måske mangler et svar for dig selv – men så skal du måske gøre andet igen, som jeg skrev. Hej – Birgit :-)

  23. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Tak Birgit, vi er jo slet ikke uenige – hele denne tråd kredser jo om Kaspers oprindelig spørgsmål – hvordan kan vi uddrage noget af litteraturen. Hvor vi så bare kommer til at udbrede dette til ’kulturen’…..

    Jeg foretrækker klart at læse Kirkegaard litterært/kulturelt, som om at han er en arketype på det morderne menneske. Jeg er vel at mærke ikke interesseret i at forstå mig selv, men jeg ønsker ’udsigt’ til det moderne liv som ”de mange” lever… på godt og ondt, som Kirkegaard….

    Når jeg så peger på Agape, så er det fx netop denne misfortolkende ”homo kærlighed”… for ”lækker til love”/”for kritsten til kjærlighed”…. som er et troldspejl hvori vi forsøger at finde identitet, og vi forveksler via eksistentialismens generaliserende kategorier, vores ”kærlighedens gerninger” med ’kærlighed’.

    Nej – dette kan ikke på Orakel vis omsættes til et bedre liv for Kirkegaard, og alle dem der gjentager hans fejl i nuet… men jeg har en formodning om at vi ved en blid reformation vores kultur kan forebygge sådanne kjærlige handlinger. At kalde dem perverterede kan syne groft og utilstedelig, men da må vi sige at det vi tror er perversitet vel netop i lyset af Agape bliver en gentagelse af noget ’ganske andet’ end vi hidtil har tænkt på…. :-)

    Hvad Agape gør er altid det rigtige! Kloge digtere, man må kaste sig i deres støv, og blive forgyldt der ved – hvor mon de får det det fra…..

    p.s. Ja jeg har også været nødt til at gemmer linket hertil nu http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/02/14/litteratur-og-teologi/

  24. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss

    Jeg er desværre lige pt ramt af en infektion, så jeg må se siden, hvad jeg evt. kan svare dig. Mvh Birgit

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss Olsen – 4. marts – 08:51

    Du kunne måske i mellemtiden tydeliggøre, kort – dit afsnit 3 og 4. Hvad mener du her med Agape og omtalen af kjærlige handlinger og så det perverterede.

    Men – det bliver jo nok vanskeligt, fordi der er klare definitioner i f den psykologiske viden omkring sundhed og neurose, dermed også perversioner, og vore drifter i det hele taget.

    De sidste ville du vist tidl i et indlæg gerne undsige med ord fra Zarathustra – det kan de ikke i dag, omend vi ikke kanantage at alt til alle tider ligger fast; men der er meget store sandsynligheder.

    Og – vanskeligt i forhold til et forfatterskab, jeg ikke kender nok til, så der er forskel på tro og viden. Og mange meninger kan være gode og værdifulde – men ikke nødvendigvis dermed gældende i en videnskabelig sammenhæng, fordi der er mange erfaringer, der her ‘taler sammen’.

    Så selv om der hele tiden tales om sandsynligheder, så er der store områder, der ser ud til at kunne ligge ganske fast.

    Så – for vanskeligt på blogge, fordi det ikke kan siges/oplyses i en bedre sammenhæng for en forståelse.

    Jeg er desværre ikke ovenpå endnu; men MÅTTE lige ind et sted omkring det med børn/forældre/heldagsskolen!

    Men – Støvrings oplæg siger mig at vi skal udlede og se på tidl litteratur, HVOR MEGET og HVORDAN religion har ødelagt det for mennesker og gjort dem forskruede og forkrampede udlægninger af sig selv.

    Og – så netop komme videre .. forstå hvorfor og smide det ud, der er skadeligt for vores legeme og sind!

    Men Per – vi nærmer os derfor også debat for yderligere her. Jeg er ikke tilstrækkeligt interesseret i alt dette til at fortsætte – selv om jeg måske vil læse lidt i et par af SKs bøger for at se hans indsigter.

    Så – med al respekt for SK og dit engagement, så siger jeg egtl ta for nu, også p gr a tid – og jeg kan da så håbe, at folk også med SKs indsigter kan komme videre, dvs fri – og så har det været SKs bidrag til menneskeheden.

    Selv var han jo ovre i noget så ganske usundt for eget liv – og derfor ikke til efterligning for noget menneske!!

    Jeg er for langt væk fra alt sådant til også at kunne have en interesse, der er stor nok – selv om jeg respekterer også egne forfædre; men ikke altid efterlignelsesværdigt!

    Så – på den måde er jeg ‘far away’ fra alt sådant, helt personligt, og jeg gider ikke genoptage mere end nødvendigt af sådant gods.

    Det er livet trods alt for kort til. Jeg er et helt andet sted i mit. >Og – når og hvor jeg kommer med ndlæg, så er der ‘blot’ for at sige’: Kom nu videre igen.

    Bedste hilsner – og det lyder måske højrøvet. Det er det ikke – det er dyrekøbte erfaringer, der taler og tæller for mig, så derfor! Birgit :-)

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Per Feldvoss Olsen

    Tak for dit link i dag. :-)

  27. Af jo-el tænd sluk ur manual | ure-danmark.com

    -

    [...] Litteratur og teologi | Kulturkamp… Maslow etc. sin ’manual’ for det … Så er der jo direkte og/el indirekte i den ældre danske litteratur … så siger jeg egtl ta for nu …GÅ TIL HJEMMESIDE! [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info