Tillidssamfundet i forfald

Af Kasper Støvring 102

 

 

Jeg medvirkede i DR2’s Debatten torsdag aften (se hele udsendelsen her), hvor jeg udtalte, at vi er på vej mod en katastrofe, intet mindre. Det viser sig ved masseindvandringen og den mistillid og kriminalitet, den fører med sig. Et konkret eksempel: Forleden blev en ung pige antastet af en mand med ”anden etnisk baggrund” i min hjemby Hammel i Østjylland. Manden ønskede sex med pigen, men hun vristede sig fri og løb skrækslagen hjem til sine forældre. Episoden er bestemt ikke enestående, heller ikke i Hammel, kan man læse i de efterfølgende diskussioner på Facebook. Nu har politiet ikke fundet gerningsmanden, så vi kan ikke udtale os fuldkommen skråsikkert om episoden. Men mit anliggende i dette indlæg er at overveje nogle konsekvenser for vores tillidssamfund med baggrund i en hændelse som denne.

 

Jeg er som sagt selv vokset op i Hammel og derfor smerter det mig dobbelt at se, at den slags kvindeovergreb nu også er nået til min hjemby. I al den tid, jeg boede i byen, fra børnehaveklasse til jeg var færdig med gymnasiet, oplevede jeg aldrig den slags. Der fandtes ikke steder i byen, man ikke kunne bevæge sig hen af frygt for vold og voldtægt, hverken dag eller nat, hverdag eller weekend. Hammel var en eksemplarisk dansk by: Fredelig og præget af tillid mellem de 6-7000 indbyggere.

 

Sådan er det åbenbart ikke længere, og det er trist at iagttage, hvad der er konsekvenserne af de overgreb, der følger med indvandringen af især mænd fra Mellemøsten og Afrika. Frygten for overgreb medfører nemlig, at piger ikke tør at opholde sig bestemte steder alene, slet ikke om aftenen og natten, måske kun to og to, og måske ikke engang det. Forældrene på Facebook opfordrer nu til, at man beskytter sine børn og bl.a. downloader en app til mobilen, kaldet 112, der kan bruges i forbindelse med nødopkald til politiet.

 

Med tiden lærer man således at leve med de nye vilkår, man tilpasser sig, tager sine forholdsregler og glemmer måske alt det, der er gået tabt. For der er tale om stykke kulturtab, når tilliden til andre forsvinder. Man nyder ganske vist formelt set mange friheder, men i praksis er friheden gået tabt på nogle væsentlige områder. Man kan ikke bevæge sig frit, man stoler ikke på andre i samme grad, frygten har fået tag i pigerne, drengene og deres forældre.

 

Masseindvandringen medfører et forfald i tillidssamfundet. Episoden er jo netop ikke enestående. Men behøver blot at tænke på skændslerne nytårsaften, hvor tusindvis af overgreb blev anmeldt i bl.a. Tyskland og Sverige. Men hver dag har sine plager, også i Danmark. I går blev en pige således overfaldet i Silkeborg (der i øvrigt ligger nær Hammel) og truet med en kniv. Også hun undslap mirakuløst fra at blive voldtaget af en ”afrikansk udseende” mand.

 

Der er sket mere end en fordobling af antallet af asylcentre på kun et år. Ikke alle migranter er voldsmænd, selvfølgelig ikke, og mange af migranterne er reelle flygtninge (ifølge Eurostat kommer cirka 20 procent fra Syrien ifølge tal fra sidste år), herunder er der en del børn og kvinder, selv om de fleste er mænd. Flygtninge, især de svageste af dem, skal vi hjælpe. Men vi skal først og fremmest beskytte vores egne. Derfor: Ingen indvandring fra Afrika og Mellemøsten, ingen asylbehandling i Danmark. Hvornår foreslår vores politikere det?

 

Og så skal vi også lige huske, at Danmark stadig er verdens bedste land, hvis vi ser på en værdi som sammenhængskraft. Danmark er et fredeligt land, som jeg skrev om i min fredagsklumme.

 

Sagt på anden måde: Vi har rigtig meget godt at miste.

 

Undersøgelser om almindelige muslimer

 

I Debatten diskuterede jeg med behjertede mennesker, som efterlyste undersøgelser om almindelige muslimers religiøse holdninger. Det blev desuden antydet, at flere og flere muslimer udvikler sig i sekulær retning.

 

Det forstår jeg ikke, for der er flere gode undersøgelser, der giver et klart billede, og billedet er et andet: Flertallet af alle muslimer, ifølge Wilke 77 procent, mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud, og ikke nok med det: Det er en markant stigning siden undersøgelsen fra 2006. Den store WZB-undersøgelse fra Tyskland viser det samme høje tal. Kilderne findes i dette indlæg.

 

Med andre ord bliver integrationen ikke forbedret, men derimod forværret år for år på afgørende parametre. Efter udsendelsen har jeg bemærket, at flere stiller spørgsmål ved undersøgelserne, og de henviser bl.a. til Detektors gennemgang af mine påstande om WZB. Men Detektor har INTET rokket ved min udlægning, hvilket jeg har skrevet udførligt om her. Mine egne betragtninger kan suppleres med de gode spørgsmål, som Jaleh Tavakoli, der er barn af forældre, der måtte flygte fra det iranske præstestyre, har skrevet om i dette indlæg på JP.

 

Min pointe er og var, at det ikke kun var et problem, at en håndfuld imamer prædiker til en begrænset menighed. Problemet er det store billede, som altså viser, at flertallet af alle muslimer bevæger sig i islamistisk retning. Selvfølgelig er ikke alle muslimer af samme ekstreme kaliber som f.eks. Grimhøjmoskeens imamer, til gengæld er integrationsproblemet enormt: Når mennesker kulturelt set lever så adskilte, bliver tillidskulturen svækket.

 

102 kommentarer RSS

  1. Af hans andersen

    -

    Når man inviterer medlemmer af den muslimske røverbande til at bosætte sig i et område er det jo kun menneskeligt at blive mere mistænkelig overfor fremmede.

  2. Af georg christensen

    -

    Et “tillidssamfund” i forfald?. Et vidunderligt udsagn, som sjældent mødes.

    Et samfund i sit eget forfald, skyldes ene og alene magtbegæret i “samfundet selv” , demokratisk eller diktatorisk styret, hvor en “stemmes” flertal , betegner sig selv som demokrati og en stemmes mindretal udnævnes som diktatur.

    Tillids sammenbrud, skyldes ene og alene, definitionen af demokrati kontra diktatur.
    En definition , som vi, der kalder os selv for “Demokrater” bør tænke på.

    Demokrati forståelsen burde forlængst være videre udviklet.

    Mit foreslag vil være 3 af 4 , udgør fremover “demokratiet”, 1, som for nuværende bestemmer forskellen mellem demokrati og diktatur, betalt eller ideologisk er uværdig til at bedømme “demokrati forståelsen”.
    En flertals afgørelse , som for nuværende bestemmes , med 1 stemme´s flertals afgørelse , bestemmer forskellen mellem demokrati og diktatur, er uværdighed overfor “demokratiet”. En afgørelse som i demokratiets opstandelse , vel nok var forenelig med tankegangen dengang, men i dag uforenelig med demokratiske “tankegange”, LIVET har ændret sig og bør tilpasse sig.

    Det er nok også derfor, at “tillids samfundet” har mistet sin egen værdi.

    I dag, tør jeg påstå, at uden 3/4 deles flertal bør ingen regering få muligheden til at virke, hvis en form for tillids samfund ønskes oprettes, og uden magtbegærdets hemmeligheds kræmmere ønskes.

    Ikke flere hemmeligheder fra fortiden, som undgår nutiden og først åbnes i fremtiden, når nutiden har mistet muligheden til korrektion.

    NB: Jo mere “viden om?” spredes, jo større bliver forlanget om åbenhed, en kamp som alle jordens enkelt “individer”, har krav på, og på ingen måde overlade til magtbegærets gamle enevældige struktur såkaldte kultur former.

    Tillids samfund i forfald, skyldes ene og alene “HEMMELIGHEDER”, kulturelle som stadig bygget på politiske/religiøse, enevældige magtbegærligheder.

    Fortsættelsen følger måske?. Løsningen klarer “udviklings processen alene”.

    .

    .

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info