Skandalesag udstiller ensretningen på universitetet

Af Kasper Støvring 30

Skandalen om den grove chikane mod litteraten Mette Høeg udstiller, hvor ideologisk ensrettet især Humaniora og kulturlivet er blevet. Den, der sætter sig op imod den herskende ideologi, risikerer i høj grad at få ødelagt sin karriere. Det kan hverken den enkelte, det går ud over, universiteterne eller samfundet holde til.

 

Universitetsavisen bragte i går historien om litteraten Mette Høeg, der er blevet så groft chikaneret, at hun har set sig nødsaget til at afbryde sit ph.d.-studium og forlade Københavns Universitet. Det er en regulær skandale, og da hele forløbet er så besynderligt [se opdatering i den afsluttende note], er der næppe nogen bedre forklaring end den, der mere end antydes i artiklen:

 

Mette Høeg har lagt sig ud med den herskende ideologi i det konforme miljø, der dominerer på universitetet og førende kulturinstitutioner. Som en ældre, erfaren kollega advarende sagde til Høeg: du ”kan have stukket næsen for langt frem i det forkerte miljø.”

 

Mere præcist har Høeg lagt sig ud med en række kolleger på de litterære institutter. En af dem kalder på FB Høeg ”litteraturvidenskabens svar på Donald Trump”. At en universitetslektor skriver på den måde, viser hvor politiseret visse dele af universitetet er. Gad vide, om man kunne få et phd-stipendium, hvis man var Trump-støtte? Svar: Det kan man næppe.

 

Høeg har også kritiseret en lang række forfattere og forskere, Forfatterskolen og etablerede forlag samt dagbladet Politiken i et indlæg i Weekendavisen og i en række radioprogrammer på Radio24syv. Det gør man ikke ustraffet. Miljøet på universiteterne har jeg skrevet om her: Der mangler i katastrofal grad pluralisme. Litteraten Anders Thyrring Andersen gav den 14. oktober i Weekendavisen sin begrundelse for at forlade universitet. Thyrring sagde bl.a.:

 

»I min bifagseksamen skrev jeg om Martin A. Hansens inspiration fra Søren Kierkegaard i Løgneren, det var nærmest forbudt, noget, kun åndsformørkede teologer kunne beskæftige sig med. Hårrejsende reaktionært, fik jeg at vide. Hvis jeg fremturede, ville jeg ikke have nogen fremtid – det var ment som et godt råd til en ung mand, man mente var ved at afspore sit talent.”

 

Og sådan fortsatte det. Hvis man har sans for konservatisme og kristendom er det ud. Man risikerer at møde så megen modstand, at det vil forpeste ens tilværelse. Sådan som Mette Høeg netop har oplevet, om end baggrunden er en lidt anden end Thyrring Andersens og min egen.

 

Selvsupplerende, lukket kredsløb

 

Universiteterne er blevet et selvsupplerende, lukket kredsløb, hvor man ansætter dem, der ligner en selv. Det sikrer man ved at opslå stillingsopslag, der ”toner” jobbeskrivelsen, altså formulerer den sådan, at den foretrukne kandidat bliver valgt, og man laver indspiste bedømmelses- og ansættelsesudvalg.

 

Det er imidlertid sjældent, at man møder så eksplicit modstand som Høeg har gjort. Det er i hvert fald sjældent, at det kommer til offentlighedens kendskab. I modsætning til tidligere, i 70erne, er der snarere tale om uformelle former for organisering og rekruttering gennem netværk, samarbejde, sympatier, identifikationer (både personlige, men også “saglige” – der er nogle emner, ledelsen bare er mere optaget af).

 

Sådan er det vel ofte, men det betyder også, at fordringen om pluralisme er stærkere, og vanskeligheden for udenforstående at komme ind er også større. Egentlig tror jeg, at det ikke er så ofte, at der ligger hård ideologisk og personlig modvilje bag. Selv om jeg selv er en af dem med en ødelagt akademisk karriere bag mig, har jeg altid haft rigtig gode kolleger. Vi har netop at gøre med ideologi, med det vage og vanskeligt håndterbare.

 

Dertil kommer, at den herskende ideologi er som en tavs viden, det er noget, man ikke rigtig er klar over, fordi de fleste hylder den (officielt), så når man kommer anstigende med et andet synspunkt, er man pludselig den, der politiserer. Den herskende ideologi er jo bare sund fornuft, tror man, og den føles så naturlig.

 

Ensretningen på universiteterne

 

Altså: Mere end nogensinde hyldes mangfoldighed på universiteterne; men aldrig har der været så lidt mangfoldighed på universiteterne. Tendensen kendes også fra amerikanske universiteter, og her har man tydelige tal, hvad angår politisk overbevisning. Vi har dog også tal fra Danmark. En meningsmåling i Magisterbladet for nogle år siden viste, at kun omkring 15 procent af landets magistre stemmer borgerligt.

 

Men lad os se på amerikanske universiteter, hvor der er lavet flere undersøgelser. En undersøgelse fra sidste år, baseret på data fra Higher Education Research Institute, viser, at kun lidt over ti procent af amerikanske akademikere er »konservative« (herhjemme ville vi sige borgerlige).

 

Higher Education Research Institue

 

Ifølge en anden undersøgelse i tidsskriftet Behavioral and Brain Sciences, også fra 2015, skyldes denne ensidighed diskrimination mod borgerlige akademikere, der har svært ved at få ansættelse. Hele 79 procent af de ansatte indrømmer, at de er mindre villige til at ansætte en borgerlig ansøger end en venstreorienteret, selv om den borgerlige kandidat er lige så kvalificeret. I undersøgelsen hedder det med henvisning til tidligere studier:

 

”82% admitted that they would be at least a little bit prejudiced against a conservative candidate […] Conservative graduate students and assistant professors are behaving rationally when they keep their political identities hidden, and when they avoid voicing the dissenting opinions that could be of such great benefit to the field.”

 

Ifølge en ny undersøgelse i Econ Journal Watch er den manglende pluralisme især et problem på de mest prestigiøse universiteter, hvor der for hver borgerlig akademiker er ansat 30 venstreorienterede!

 

Det er dårligt nyt for den, der tænker og taler politisk ukorrekt, men også for universiteterne og dermed for samfundet. For sandheden kommer dermed ikke altid frem, og søgen efter sandhed bør være universiteternes fornemste opgave. Et aktuelt eksempel er historikeren Uffe Østergaards frontalvending i en række nylige interviews.

 

Hvis man siger de sandheder om behovet for sikre Europas ydre grænser, Uffe Østergaard er begyndt at sige, får man næppe en akademisk karriere. Hvis man siger det modsatte, er karrieren derimod så godt som sikret. Så når Uffe Østergaard siger det, han er begyndt at sige, sker det symptomatisk nok efter han er gået på pension efter en glorværdig karriere i universitetsverdenen. Det skal han ikke høre ét ondt ord for, men hvor ville det dog være godt, hvis sandheden blev sagt, imens man stadig havde magt i de akademiske institutioner.

 

 

Opdatering: Sagen er diskuteret frem og tilbage, og da der, hvad angår det første indlæg, reelt var tale om et partsindlæg, nemlig Mette Høegs eget, er det kun rimeligt, at andre parter kommer til orde, hvis de vil. Det ville Høegs ph.d.-vejleder, Marianne Stidsen, der har skrevet denne kommentar. Jeg kender Stidsen som et hæderligt, pluralistisk indstillet menneske, så det er en ekstra god grund til at få hendes besyv med.

 

 

30 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Statsmagten og den elitære adel – kraftig suppleret af statens fjerde magt (mainstream propaganda / dis- og misinformations medier) – er blevet al for enerådende. Forhåbentlig lærer danskerne lidt af amerikanerne, og fravælger MSM til fordel for sociale medier og alternative net medier. Den intellektuelle elite – ikke mindst MSM – er en direkte trussel mod demokratiet – efter min mening 🙁

  2. Af Allan Hansen

    -

    Nu er den gal igen igen!

    https://www.gatestoneinstitute.org/9190/media-censorship-muslims-terrorists

  3. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Kasper Støvring: “Høeg har også kritiseret en lang række forfattere og forskere, Forfatterskolen og etablerede forlag samt dagbladet Politiken i et indlæg i Weekendavisen . . . “.

    Kunne man veligst oplyse dato/evt nummer for den pågældende udgave af Weekendavisen, Bøger?

    Jeg har den garanteret liggende i min samling. Men det vil lette mig ikke at skulle gennemgå 1 1/2 års numre

    På forhånd tak.

  4. Af niels thomsen

    -

    Det er på en måde utroligt at nogen stadig kan være tilhængere af ensretning og kommunisme/anden totalitær ideologi, fordi erfaringer fra mange lande viser at det kun er vejen til uhyggelige og menneskefjendske samfund. I Sovjetunionen blev selv fredelige og trofaste kommunister myrdet af den røde statsmagt, og det i hundredtusindvis. Eller de kom til at henslæbe 30-40 år i kz-lejre. Hvorfor fremturer man med en ideologi som altid ender i ensretning, uretfærdighed, vanvid og elendighed? Læs Gulag Ø-havet eller kommunismens sorte bog.

  5. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Never mind. Den ligger online, her:

    http://www.weekendavisen.dk/art/dansk-litteratur-lider-under-kvindelige-forfatteres-dominans

  6. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Berlingske system her kan åbenbart ikke lide “link”. Det skal måske først undersøges af moderator.

    Men jeg har fundet frem til Mette Høegs artikel i Weekendavisen, Bøger ved at søge på det citat fra artiklen der er oplyst i Universitetsavisens omtale. Artiklen fra Weekendavisen ligger faktisk online: Bøger uge 19/2015.

  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt har jeg på ingen måde Kasper Støvring mistænkt for at løbe med en halv vind. Hvorfor skulle han gøre det? Rimelig idiotisk, hvis det var tilfældet!

  8. Af Birgit Lajer

    -

    Det synes da ikke at være ‘bevist’, at procedurefejl skulle være udtryk for noget i forh til en opfattelse, der skulle forholde sig til en ensretning af studerende – men Mette Høeg har da så ført sig noget bombastisk frem i ret så mange medier og overfor mange . så det er da forventeligt, at folk siger hende imod – især hvis de lever af litteraturen, skrevet af andre, som de måske er enige med, fordi dit og dat er tidens emner og/eller trends.

    Sådan veksler det med venstre og højre – men at universitetet i København (KUA) stadig skulle være enfoldigt og ensrettende, det skal jeg ikke kunne sige – har kun læst for en del år siden at det tog en del år at få genoprettet også viden indenfor flere studier, der var gået tabt. (jeg forlod selv litt.studiet p gr a ensretning i 1980, da jeg fik en ufrivillig pause p gr a min mors død g en del praktiske ting i flere henseender, og fik tænkt mig om en tid, hvorfor jeg fravalgte uni).

    Mette Høeg har trods alt taget en cand.mag-eksamen – så min ikke hun skulle være blevet ugle set, som vi må forstå hende, allerede langt tidligere.

    Men – er der vitterligt tale om ensretning, så er det jo ikke videnskab, der betales til – men en bestemt politik!

  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt vil det være helt fint, hvis debattører læser lidt på eget indlæg – INDEN send 🙂

  10. Af adriano viterbo

    -

    Måske skyldes den høje antal af venstreorienterede blandt amerikanske akademikere, at de har lært at tænke selvstendigt

  11. Af Jan Petersen

    -

    Der findes i øvrigt en glimrende funktion på Google, der hedder stavekontrol – tror også den virker for “akademikere” 🙂

  12. Af Allan Hansen

    -

    Som Lars Hedegård , sagde for nogle år siden
    ” enhver islamkritiker i en offentlig stilling vil
    blive exkuderet dvs. fyret!
    ( han fik jo ret!)
    Men hvorfor “skal,, det være sådan?
    Og hvorfor griber myndighederne ikke ind?

    P.S: en lille sang om at finde “hjem,,,,

    https://youtu.be/wj5813Z9GA4

  13. Af Allan Hansen

    -

    Som Lars Hedegård , sagde for nogle år siden
    ” enhver islamkritiker i en offentlig stilling vil
    blive exkulderet dvs. fyret!
    ( han fik jo ret!)
    Men hvorfor “skal,, det være sådan?
    Og hvorfor griber myndighederne ikke ind?

    P.S: en lille sang om at finde “hjem,,,,

    https://youtu.be/wj5813Z9GA4

  14. Af hans andersen

    -

    Det er da let at forstå, man må hyle som de ulve man er iblandt ellers bliver man skambidt 🙂
    Så folk siger først deres ærlige mening når de er pensionerede.

  15. Af Kim Sørensen

    -

    Hvis vi holder fast i analogien med et feedback loop, er problemet endda langt større. Jeg vil faktisk vove den påstand, at det er et alvorligt demokratisk problem.
    Universiteterne er jo ikke lukkede kredsløb. Medier og politik skal i hvert fald også kobles på, før vi kan beskrive kredsløbet som lukket. De danske politikere er i alt overvejende grad leveret af universiteterne, i øvrigt ligesom størstedelen af de såkaldte eksperter og meningsdannere, der dominerer debatprogrammer, kommissioner, udvalg, debatsektioner og nyhedsfladen. Fra politikerne flyder der skattekroner den anden vej og medierne leverer eksponering. Der er altså et gensidigt afhængighedsforhold, totalt afkoblet fra det øvrige samfund, hvor feedback loop’et leverer konstant intensiveret ensretning. Det synes jeg egentlig er et kæmpe problem for demokratiet. For hvem skal varetage borgernes interesser, udfordre status quo og udvikle vores demokrati, hvis den 1., 2., 3. OG 4. statsmagt hele tiden udvikler sig hen mod en grå masse, der dybest set mener og tænker identisk?

  16. Af Allan Hansen

    -

    @ Hans Andersen – det er meget godt set!
    “og så lig´over, – som man siger i det Nordjyske

  17. Af Arvid Holm

    -

    Alle har principielt ret til enhver lovlig handling.
    Lovene er demokratisk besluttet af rigets kloge mænd og kvinder.
    Grænsen for acceptable handlinger kan dog indsnævres og forskydes vilkårligt af moral/etik, der kan “opfindes og promoveres” af hvem som helst.
    Hvis de råber og skriger tilstrækkeligt, kan de i praksis indføre diktatur, så folk, der gør noget umoralsk eller blot påduttes umoralske hensigter, risikerer “pøbelens retfærdige selvtægt”.
    Selvtægten kan komme til udtryk som alt mellem relativt civiliseret social og faglig udstødelse til vold og drab.
    Pøbelen fniser så og godter sig: Hun var selv ude om det.
    Man kan til tider overraskes, når man ser pøbelen stikke hovedet frem i folk, der har status som civiliserede og begavede.

  18. Af Arvid Holm

    -

    Alle har principielt ret til enhver lovlig handling.
    Lovene er demokratisk besluttet af rigets kloge mænd og kvinder.
    Grænsen for acceptable handlinger kan dog indsnævres og forskydes vilkårligt af moral/etik, der kan “opfindes og promoveres” af hvem som helst.
    Hvis de råber og skriger tilstrækkeligt, kan de i praksis indføre diktatur, så folk, der gør noget umoralsk eller blot påduttes umoralske hensigter, risikerer “pøbelens retfærdige selvtægt”.
    Selvtægten kan komme til udtryk som alt mellem relativt civiliseret social og faglig udstødelse til vold og drab.
    Pøbelen fniser så og godter sig: Hun var selv ude om det.
    Man kan til tider overraskes, når man ser pøbelen stikke hovedet frem i folk, der har status som civiliserede og begavede.

  19. Af Otto Fabricius

    -

    Det, Støvring beskriver, er jo helt katastrofalt for både forskning og undervisning.
    Så man må da spørge, hvad undervisnings- og kulturministrene har tænkt sig at gøre ved det…??

  20. Af Henning Svendsen

    -

    Ja ensretning er en kamp der har været ført siden 68!-DR er jo et godt eksempel og når vi ser med på Venstre landsmødet så er det sandelig også ensretning!-det er ligesom at høre Genneral sekrætæren i Krelm -hvor de automatiske klapsalver udløses med små intervaller.
    Og det ligger jo i vores natur at vi ensretter så kan vi slappe af sove rolig uden frygt for at blive dolket i ryggen og vi kan sætte grænsepæle op og sikre at nyankomne kun bliver lukket ind efter hvis de ligner Trump

  21. Af Jesper E Skade-Rasmussen

    -

    Mette kan efter min oplevelse slet ikke indpasses i en normal politisk venstre-højre måling, hun er helt sin egen, og derfor skal hun selvfølgelig kanøfles – det er jo helt h.c.andersensk….! Det startede jo med Jes Stein Pedersens helt vilde udbrud i dagbladet Politiken – og nu kommer fru Munk Rösing så med en helt uforståelig sammenligning med det amerikanske præsidentvalg – alene den udtalelse er jo fyringsgrund, med mindre da hun har været påvirket, beruset eller noget andet….

  22. Af Kent Andersen

    -

    Kære Kasper Støvring: Det er decideret uforskammet ikke at tale for sig selv, og at påføre uskyldige mennesker sine egne problemer! Intet mindre end en undskyldning er på sin plads her!

    Humaniora udgør en relativ lille del af et dansk universitet! At bruge en overskrift som “ensretningen på universitetet” er derfor at svine mange folk til, der INTET har med problemstillingen at gøre. Under bæltestedet.

    Indenfor langt de fleste områder har politiske holdninger slet ingen relevans. Man kender ofte slet ikke hinandens politiske holdninger, og politiske holdninger indgår ikke som en parameter i hverken forskning eller undervisning.

    “Ensretningen på de humanistiske fakulteter” ville være en lødig overskrift.

    Problemstillingen på danske universiteter er vidst først og fremmest manglende konkurrence. For få folk indenfor mange fagområder. Familieforetagender. Der er 5-6 universiteter i Danmark. Der er tusindvis af universiteter i verden. Hvis man derfor ikke betragter universitetsbranchen som en international branche, så er der relativt få at vælge imellem.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Politikerne gjorde absolut INTET i 70′-80′- erne!

    Andetsteds hørte jeg, før min egen indtræden i den verden i 1980 (litt.studiet) , at det var da det mest røde studium at vælge. C

    I øvrigt havde Connie Hedegaard en lille artikel i Berlingske dengang, ca. 3 uger efter studie-sæsonen begyndte i 1980 – og vel siden, ligesom Bent Blünikow engang, begge i Berlingske.
    Berlingskes mangeårige, nu afdøde teaterkritiker Jens Kistrup havde engang i 1985, som jeg lige husker det, en kritik af netop dette studium. Det blev jeg glad for og åndede lettet op, da jeg selv tidligere havde skrevet el noteret mig ‘ånden’ på stedet på 4-ark (tror, at jeg har dem endnu), og en gang i 90’erne sendte jeg et kronikforslag til Berlingske, for langt (iflg. Blüdnikow, jeg engang spurgte) og for svært at redigere i, fordi der jo var en større og indre sammenhæng i det skrevne, vil jeg selv tro, selv om man da havde kunnet bede mig om en ændring. Men ‘de to’ lige nævnte mente måske, at de havde sagt, hvad der skulle siges!?

    Det handlede også om dette, ensretningen, at det kan opleves som fascistisk – uanset højre el venstre. De ville på uni heller ikke kende nært det, jeg kendte til psykoanalyse – deres var for mig mere tillært ud fra kun egen læsning og forståelse. Så en væsentlig forskel, hvor jeg også fik fortalt, at det vil være svært at komme igennem. Kendte dog en perifert – men på danskstudiet, der fortaltes mig at have visse vanskeligheder – men gennemførte. Jeg blev selv også senere anbefalet danskstudiet – men nixen bixen. Not me. 🙂

    Forsøgte dog filmstudiet i vel 1/2 års tid – det var muligvis bedre; men endte op med andet.
    Jeg orkede ikke filmhistorien som en slags leksikon, husker jeg det, med den ellers ansete Marguerite Engberg. Hun virkede på mig som alt for indforstået med sit eget felt, så .. kan da være, det er mig, der ikke er disponeret for sådant. En anden tilgang for mig i hv f til et stof.

    Sådan er der jo så meget. 🙂

    PS. Og jeg har inden for det seneste år erfaret 3 dygtige uni-udd. og set, hvordan de forsøger at få hold på deres stof på forskellig vis i forhold til forfatter og karakterer i et stof eller blot nogle filosofiske retninger – og med al respekt – men: Kors, hvor de mangler at kunne egtl fatte dele af deres stof, fordi de mangler en viden. Freud mfl nævnes slet ikke eller måske i en kort sætning eller afvises helt. En katastrofe faktisk – fordi de kommer ikke så dybt til en forståelse af dele af deres stof, som vil være sværere for lægmand at gennemskue.

  24. Af Kasper Støvring

    -

    Kent Andersen, ja, men det fremgår af teksten, at det særligt drejer sig om Humaniora.

  25. Af Kent Andersen

    -

    Kære Kasper Støvring: Jeg tror ikke et sekund på, at du ikke er bevidst om, at der er stor forskel på, at bruge ordene “ensretningen på universitetet” i overskriften, og på at bruge ordene “ensretningen på Humaniora”. Jeg tror heller ikke et sekund på, at du ikke er klar over, at der er kæmpe forskel på at bruge ordene “især på Humaniora” som erstatning for ordene “på Humaniora”. Endeligt er jeg ikke et sekund i tvivl om, at du ved, at der er stor forskel på 3 ord i overskriften (ensretningen på universitetet) og 3 henkastede ord længere nede i teksten (især på Humaniora).

    Hvad jeg tror på er, at når du bruger ordene “på universitetet”, så tænker du automatisk (bevidst eller ubevidst) på Humaniora som værende essensen af et universitet.

    Når man kommer med beskyldninger er det uansvarligt ikke at være meget præcis med, hvem beskyldningerne er rettet imod. Det store problem er, at du ikke er den eneste, og at langt størstedelen af akademikerne i medierne kommer fra de humanistiske fag. Når man
    tæppebomber på denne måde rammer man også mange uskyldige. I dette tilfælde er flertallet uskyldige.

  26. Af Bjørn Sørensen

    -

    “Universiteterne er blevet et selvsupplerende, lukket kredsløb, hvor man ansætter dem, der ligner en selv. Det sikrer man ved at opslå stillingsopslag, der ”toner” jobbeskrivelsen, altså formulerer den sådan, at den foretrukne kandidat bliver valgt, og man laver indspiste bedømmelses- og ansættelsesudvalg.”

    Vi er kommet cirklen rundt, for var det ikke hvad 68-erne sagde.

    Universiteterne er blevet politisk korrekte elfenbenstårne.

    Og deres forhold til folket er ren hovmod. For folket er ikke længere kvalificeret til at stemme, når de ikke stemmer på de “rigtige”meninger.

    Er der nogen der er i tvivl om at der behov for et nyt oprør mod 68-oprørerne.

  27. Af Kasper Støvring

    -

    Kent Andersen: Problemet er også stort inden for samfundsfagene, om end måske ikke så stort som på Humaniora, prøv at tænk på EU-forskningen fx.

  28. Af Kent Andersen

    -

    Bjørn Sørensen: Jeg er ikke uenig i, at det oftest er sådan ansættelsesprocessen foregår.

    Man insisterer imidlertid oftest på, at den ansatte skal være dansk (modsat i alle andre lande i verden undtagen Italien). Derfor er der vel tit 5-10 kvalificerede kandidater i Danmark, alle har allerede et job undtagen en nyuddannet PhD studerende, der kommer ca. 100 ansøgninger til jobbet, og tilfældigvis er det den nyuddannede dansker, der er den mest kvalificerede ansøger. Jeg ved ikke hvordan du kan tro, at der er masser af internationalt anerkendte forskere i Danmark indenfor et givet område. Skal man hyre ukvalificerede medarbejdere? Det er jo ikke ligesom i det private erhvervsliv, hvor man kan fodre grise med nye cand. merc. ansøgere. Der er langt færre, der er kvalificerede.

    “Køb dansk” politiken kommer ikke udelukkende fra universiteterne. Tag denne “flere kvinder i forskning” diskussion. Det siger jo alt. Giv mig 14 dage, og jeg skal finde 10 kvalificerede kvindelige (vestlige) kandidater, men det må man jo ikke. Universitetsbranchen er i alle andre lande (undtagen Italien) en international branche. I Danmark er “international” vel efterhånden et bandeord. Gad vide om de hos Lego også insisterer på, at deres eksperter skal være danske. Ikke just en politik der sikrer, at man får den bedste til jobbet.

    Der skete mere dramatiske ændringer i 1968. Lønningerne er blevet meget lavere, det akademiske personale har ingen magt længere (vel som køer i en stald, der skal producere uddannelse), og størrelsen af administrationen/”red tape”/”new public management” er eksploderet (vel ca. 50% idag). Hvis du vil se høje lønninger og ansættelser af kammerater, så er det i administrationen du skal kigge.

    Konkrete tal? Lønsatsen for en universitetslektor er ca. 41.000kr – 43.000kr. Fastansættelse for mange jeg kender er vel ca. når man er 35 år – nogenlunde 10 år senere end når alle andre akademikere kommer på arbejdsmarkedet. Det tager tid at blive landets førende ekspert i et-eller-andet. Er du misundelig? Er det hvad du kalder “elite”?

    Kunne man ikke snart blive fri for “elfensbentårn” og “elite”. Akademisk personale på et universitet er ganske almindeligt offentligt ansatte. Hvad med et “oprør” imod politisk korrekte folkeskolelærere?

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg husker, at samfundsvidenskab engang helt var lukket ned – altså i en længere årrække ikke eksisterede, vat ganske enkelt taget af plakaten.

    Kan nogen huske el ved, hvorfor ? Jeg husker det ikke med sikkerhed.

  30. Af Luftning i lavlandet | Kulturkamp

    -

    […] i den danske samtidslitteratur. Det sker ikke ustraffet. Høeg har bl.a. mistet sin stilling på universitetet, og om denne spegede sag kan man se en dokumentarfilm i forbindelse med Cph:dox, der efterfølges […]

Kommentarer er lukket.