Vintersolhverv

Af Kasper Støvring 49

 

I dag fejrer vi vintersolhverv, årets korteste dag. Kan man fejre det? Ja, det kan man, for dagene bliver lysere, men der er ikke meget at fejre ved den mørke tid, hvor dagens lyse timer hastigt suges ind i mulmet. Vi taler da også helst om sommersolhverv, vi hylder sommerens leg og lyse latter, men vi burde måske tale mere om vintersolhverv, når dagen er kortest, som nu i dag – for det er den tid på året, der i højeste grad har formet os til dem, vi er, som folk, som danskere, hvis man da kan tale om, at vi generation efter generation arver de biologiske dispositioner, der er fremkommet som tilpasning til miljøet. Og det tror jeg, man kan. Naturen og klimaet er i hvert fald lige så vigtig for vores nationalkarakter som de gode ting, der samles i de mange nationale kultur-, demokrati- og værdikanoner. Skulle man lave en national naturkanon, ville vintersolhverv ubetinget ligge i toppen.

 

For en konservativ sjæl som undertegnede, der tænker i la longue durée, er mennesket i dag stadig præget af forfædrenes måder at tænke, opleve og organisere samfund på. Det er den konservative dybdeerindring, forbindelsen med den lange, ubevægede tid, sansen for dybe strukturer, ikke blot de aktuelle begivenheder. For det moderne samfund kan kun forstås ved at tage de før-moderne organiseringsmåder i betragtning. De er nemlig ikke tilbagelagte, men virker stadig ind i det moderne, forankret, som de er, i den historiske erfarings jord.

 

Det må med andre ord have haft store konsekvenser, at man i 99 procent af den tid, der har boet mennesker på disse breddegrader, har været uden lys i 17 af døgnets timer i en efterårs- og vinterperiode, der tilmed varer meget, meget længe. Kun i de seneste 100 år, har man haft kunstigt lys på denne tid. Ved sommersolhverv er det omvendt kun mørkt i syv timer, og mørket kaldes ikke for ingenting de lyse nætter. Nogle år er den mørke tid særdeles streng. For få år siden havde vi mørke og frost fra oktober til april.

 

På denne tid gråner det i luften, rimen skimler over landskabet om morgenen, de sortbrune stubmarker er hårde af kulde, det kan af og til føles, som om den kolde, bitre jord synes at sukke ved at holde os oppe. Mørket selv synes at gro, nu hvor alt andet ikke kan gro frem af vintermulden. Buskene har lukket sig om sig selv og gemt sine vilde dufte bort, blomsterne sover, der ruger en tavshed over skovene, kun en dunkel susen høres et sted derude, som om det trækker ude fra det kolde verdensrum. Som salmedigteren Jakob Knudsen konstaterer, er det tunge, mørke aftenskyer, der jager over himlen, i den grå skumring stivner den fugtige luft, og vi bindes af mørkets bånd. Mulmet er tavst, hvor er der liv? Går jeg nede ved søen, falder bølgerne gispende henover broen. Vinteren strenges! Vinden kommer fra nord, fuglene tier, og mørket sænker sig i de tætte krat.

 

Hvis dét ikke gør indtryk!

 

Hvordan har mørket formet os? Man taler om det særlige danske tungsind, om melankolien, men man taler også om den tålmodighed, der kendetegner os danskere, om vores lykkefølelse, der måske kommer af, at vi ikke har overdrevne forventninger til tilværelsen og derfor ikke så let skuffes og bliver frustrerede. Måske kan det verdensberømte fænomen ”hygge”, der altid undrer den fremmede, også skrives på mørkets konto. Frem med uldtæpperne, stearinlyset og den varme kakao, så skal vi sammen modstå mørket i det lille hjem!

 

I forskningen taler man om, at vores tillid og samarbejdsevner kommer af, at vi har tilpasset os nogle særlige klimatiske betingelser. Mon ikke også, at det er mørket, der gør fællesskabsfølelsen og det at arbejde med flid for det fælles vel til en nødvendighed? For jordens goder kræver her et møjsommeligt slid. Det er ikke bare goder, der året rundt daler ned fra oven eller springer op af jorden som i andre verdensdele, hvor naturen er mere nådig, mere frugtbar. Omvendt fylder vi jo vores forrådskamre, når høsten er i hus.

 

Her til lands kan man tale om at gøre dyder af nødvendigheden. Ved jorden at blive… Jeg tror såmænd også, at en vis stædighed og følelse af trods hænger sammen med det mørke, der har formet os igennem generationer.

 

Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
Bliv hos os, når mørket vælder
af nattens sluser ud!

 

Sådan skrev Ingemann. Jeg opholder mig gerne ved salmedigterens gravsted, når jeg går gennem Sorø kirkegård. Det strømmende, levende mørke er skræmmende, derfor bønfaldelsen til Gud om beskyttelse i nødens stund, hvor fortabelsen, tilintetgørelsen, truer. Men mørket rummer også noget mere, det er også dragende, rummer en fascinationskraft, der er bevægende i al sin tvetydighed. På samme måde som efteråret har dobbelte kvaliteter, en skønhed i forfaldet. Således er også mørket underfuldt, for nu at bruge et af romantikernes foretrukne ord, for mørket er hos Ingemann også dér, hvor sjælene oprejses, hvor sjælene vandrer fredfyldt bort på deres pilgrimsrejse fra alle de jordiske riger til det himmelske paradis.

 

Vintersolhverv har jo, også fra gammel tid, været en fest, hvor de gamle hedninge blotede. Men det var før Ingemanns og vores tid. Men det kan være, at dét også har ind- og nedlejret sig i os danskere. Om ikke andet, så er vintersolhverv jo netop også en glædens dag, for nu bliver dagene endelig længere.

 

Ole Hyltoft har ligefrem skrevet, at ”det er vintrene, der gør os til danskere”, og kan man ikke klare mosten, så hører man ikke hjemme her. Det er jeg nu ikke så sikker på, de lyse nætter er også noget helt særligt for os. Men Hyltoft har ret i, at man må lære at gøre sig fortrolig med mørket, at gøre det til en slags ven, ellers går det ilde, så vil man blive ramt, ikke af melankoli, men af en udmattende depression, der klistrer sig til sjælen som våde klæder til kroppen.

 

Hyltoft har også ret, når han et sted skriver, at ”før 1900 kunne den jævne mand og kvinde ikke læse, ikke tegne, ikke brodere, ikke strikke efter solen var gået ned […] i Danmark har vi i årtusinder igennem levet i mørke om vinteren. Dette mørke har formet os, gjort os tålmodige, udholdende opmærksomme over for de små ting, der bebuder grokraftens genkomst.” For det er jo sagen: Efter den lange vinter, mørk som graven, kommer foråret med endnu større forløsende kraft. Foråret kommer sent, men det kommer stærkt, nærmest som et mirakel, som solens fødsel, når den ikke længere er gemt væk bag en mørkegrå himmel som i disse dage. Med Ole Sarvigs ord:

 

 

DRØMMEKÆRNE

 

Lyse kærne

i din avnekaabe,

 

Ridder Georg

i dit panser,

 

klingende haard,

fuld af frost

var din hjælm

og din kappe,

 

– saa kom sommer

med sit grønne træ!

 

mørk baghave
Mørke set fra baghaven.

 

49 kommentarer RSS

  1. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Bølgerne falder gispende henover stenbroen.

    Ooohhh. Hvilken poetisk sans.

    Hvis de ligefrem falder, må de godt nok være store, de bølger.

    Og gispende? Har de mistet pusten???

    Og en stenbro ved Sorø Sø? Nå ja. Hvad ved jeg.

    Hjem til Kakao og uldtæppe og hygge. Pas på du ikke spilder kakaoen i din nye lysegrå sofa, Kasper Støvring. Det gør de aldrig i reklamerne.

    Men hyggen er der. I lille Danmark. Hvor kun Nationalkonservative virkelig forstår historien og dens betydning for os i dag.

    Hvor Gud tager sig af forholdene uden for Sorøs bygrænse, og vi hjemme i den lune varme stue kan hygge os, mens bomberne, terroren, sulten og nøden hærger andre steder.

    Hvor vi har nok i os selv og bøvser velbehageligt oven på den gode danske julemad i overflod.

    Gud bevare Danmark og luk så de grænser.

    Gud bevare Dronningen og Luther (der opfandt demokrati og velfærdsstat).

    Gud bevare Gud, der bevarer lille mig.

    Skål, bøvs og god jul.

  2. Af Flemming Lau

    -

    Halleluja og amen!

  3. Af Kasper Støvring

    -

    Tak for rådene, Anders Jakobsen, det er nok godt for følsomme forfattere, at du ikke er forlagskonsulent, ikke kun på grund af din kritik, men måske mere fordi, du ikke rigtig har noget at have den i, så at sige. Hvorfor er du så politisk?
    Stenbro, ja, hvad kalder man ellers en bro af sten og cement?
    Falder, tjooh, måske har du ret, skvulper er nok bedre.
    Gispende – det hele handler handler jo (også) om natur som sindstilstand, så hvorfor ikke?

    Håber ellers du hygger dig i Berlin.

  4. Af Kasper Støvring

    -

    Og ps, jeg har faktisk en lysegrå sofa. Men den er desværre fyldt med kaffe-, te- og kakaopletter!

  5. Af Flemming Lau

    -

    K Støvring.
    Så skal du se min sofa…! Støvring du har sat den væsentligste dagsorden på B blog i 2016 og vi er mange der ser frem til et stærkt engagement også i 2017.

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    “Ole Hyltoft har ligefrem skrevet, at ”det er vintrene, der gør os til danskere”, og kan man ikke klare mosten, så hører man ikke hjemme her”.

    Synd for de mange danskere, især kvinder, der lider af vinterdepressioner. Ikke alene må de leve med denne tristhed, men samtidig skal de vide, at de ikke hører hjemme her.

    Jeg har selv rejst og boet i andre lande, men jeg må indrømme at jeg foretrækker Danmark, bl.a. på grund af de skiftende årstider. Min hustru boede i sin barndom ved Ækvator i 1000 meters højde, hvor vejret næsten var det samme hver eneste dag.

    Da foretrækker jeg vore fire årstider – også vinterdagene – for solskin på en kold og sprød vinterdag er noget af det smukkeste, man kan opleve.

    Og som pensionist er man taknemmelig for sin svigtende hukommelse,der fortæller, at da man var barn, var det altid solskin og snevejr om vinteren – specielt ved juletid!

  7. Af Birger Nielsen

    -

    Sikke dog en gang pseudofilosofisk, kristenromantisk og ultraankronistisk udgydelse.
    Vorherre bevares.

  8. Af Jesper Lund

    -

    Hvem værner og bekymrer sig mest om den danske natur? De venstreorienterede! De højreorientered vil gerne overplastrer danske strande med hoteller, forurene vores vand og fremme privatbilismen. En naturkanon vil komme til at indholde begreberne motorveje, strandhoteller og gyllemarker.

  9. Af Brian Jørgensen

    -

    Mod lysere tider er vel det man fejrer/markerer ved vinter solhverv, før i tiden har mørket været hårdere ved folk heroppe nord på men det er glemt i det kunstige lyshav som nutidens mennesker lever i i dag

    Desvære er vi mennesker på vej mod mørke tider, intet tyder på at lyset er på vej igen

  10. Af niels Lemche

    -

    BRIAN JØRGENSEN, tal for dig selv og flyt så ud på landet, rigtig langt ud. Så ser du igen stjernerne i de klare vinternætter, du ser, hvor klart månen kan lyse, og du ser det sorte mørke i måneløse nætter.

    At du så også får frisk luft, det er en anden sag, og så er det oven i købet sundt.

  11. Af hektor heimlich

    -

    Europæerne vænner sig; nu havde vi lige vænnet os til at blive massakrerede med maskinpistoler. Nu skal vi så også vænne os ved at blive smadrede af lastbiler -vi er der snart- næsten ingen protesterede over hændelsen i Berlin: vi bider tænderne sammen. Vi klager ikke over EUs psykoinfantile ledere, den megalomane Merkel, som er helt uden realitetssans, hendes lejesvende Løkke og Løfven. Snart skal vi til at vænne os ved giftgas og radioaktivt nedfald. Vi skal nok klare den!

  12. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    ”Før 1900 kunne den jævne mand og kvinde ikke læse, ikke tegne, ikke brodere, ikke strikke efter solen var gået ned […] i Danmark har vi i årtusinder igennem levet i mørke om vinteren”.

    Kommentar:
    -Og det gjorde dem bestemt ikke til De Gode Gamle Dage.
    Min farfars bror bragte elektriciteten til det lille midtjyske sogn Sdr. Omme, da vandmøllen blev udskiftet/moderniseret til en turbine, som var så effektiv at den kunne producere strøm af overskudskraften fra møllevirksomheden ved åen.
    Strømmen var ekstrem dyr, efter moderne målestok. Og folk var ekstremt fattige, efter moderne målestok.
    Og dog fik alle der havde bare klatskillinger i overskud lagt strøm ind. Strøm til den elektriske pære. Strøm til LYS! Det kunne ikke gå for hurtigt!

    Ja, vi har levet i mørke i årtusinder. Og i årtusinder har vi hadet mørket og higet efter lyset!

    “Det er vintrene, der gør os til danskere, og kan man ikke klare mosten, så hører man ikke hjemme her”.
    Sådan skrev en socialdemokrat som ikke selv har levet i mørket og ikke kender det på sin krop og i sin sjæl. Sådan skriver en ignorant i et forfejlet forsøg på at romantisere hvad hans forældregeneration og generationerne før den, hadede og frygtede med samme bitterhed som de hadede og frygtede sult og kulde – 3 ting som for mange var mindre end et halvt skridt fra døren.

    Det, er IKKE konservativt!
    Konservatisme er at ihukomme de afsagn generationerne før os har levet i og forbedret, at vi i generationerne efter, ikke skulle leve med samme afsagn – at vi husker og påskønner hvad de gjorde for os, så vi ikke formøbler deres landvindinger, men også selv efterlader en arv til vores børn som bygger videre på den arv vi overtog.

  13. Af Arne Hornborg

    -

    Vinter Solhverv, med videre.

    Fra tusind års søvn er Guderne vækket,
    De gamle Aser der aldrig blev knækket,
    det tordner og brager i himmelrummet,
    Valhallas stemme ej mer er forstummet.

    De stærke Guder, den gamle Tro
    mellem nordiske lande den tro var en bro.
    Så lytter vi atter til skjaldenes bud,
    det er lovligt NU at ha’ Odin som Gud.

    Måske det ligger i tidens ånd
    at nordiske Aser igen knytter bånd.
    Det guldhår SIF har omkring sin pande,
    skal flette sammen de nordiske lande.

    Om nordiske Guder jeg vil fortælle,
    at Asa troen for mig vil gælde,
    at Odin, Thor og Frejas lov,
    igen skal dække MIT Gude-behov.

    Vel var de lidt krigsgale ind imellem,
    med også glædes af stjernernes vrimmel.
    Med heltekvad og i fægtekunst
    venskabeligt bejle Gudindernes gunst.

    Så glædes jeg atter ved disse ord:
    Der er frihed for Loke såvel som for Thor,
    når engang ad åre jeg selv er død,
    skal jeg sidde i Valhal og dér drikke mjød.

    Jeg skal hilse på alle de gamle Aser,
    på Odin og Thor der med tordenvogn raser,
    og ikke mindst jeg i Valhal finder
    de smukke, dejlige, skønne Gudinder.

    Jeg vil danse dér med hver eneste Mø,
    jeg glæder mig faktisk til når jeg skal dø,
    at køre med Thor og hans bukke en tur,
    i Frejas arm vil jeg snuppe en lur.

    Så sejles der atter i Vikingebåd,
    de nordiske Guder er vågnet til dåd.
    Den kriste Vorherre må finde sig i
    at Vølven og Asernes søvn er forbi.

    (Må DIN Gud bevare dig, hvem han så end er)
    Arne Hornborg ©
    Typografisk mediegrafiker/forfatter

    Digtet er skrevet dengang, for få år siden, da ASA troen endelig blev officielt godkendt som tro.
    Digtet har været optaget i ASA troens blad, ,,FONSIDIR” ligesom det har været i den svenske udgave i svenskernes ASA blad,

  14. Af Jan Nielsen

    -

    S.muk beskrivelse og nogle fine overvejelser om den danske vinter. Det går lige i hjertekulen. God jul til dig og dine, Kasper.

  15. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg er stor FANN af Ludvig Bødtcher. Her er hans julesang fra tiden i ROM.

    Gamle Juul kom snart igjen

    Med sin Spøg og Gammen,

    Savner dog saa mangen Ven,

    Som sad sidst tilsammen,

    5Byder derfor, første Skaal,

    Som vi Festen sender,

    Gjelde skal med bredfuldt Maal

    Vore svundne Venner! –

    Nu vi vil om festligt Bord

    10Lege Juul saa glade,

    Lade som vi var i Nord

    I vort gamle Stade;

    Hver i Livet gav sit Pant,

    Dømmes uden Naade:

    15Under Spøg og Drik iblandt

    Laer vi Skjebnen raade!

    Du skal staa paa breden Steen!

    Hold Dit Mod vedlige,

    See da kommer snarlig Een,

    20Som Du Plads skal vige.

    Nærer Hjertet i Dit Bryst

    Ægte Kunstnerflamme,

    Vender Sorgen sig til Lyst,

    Spiren bliver Stamme!

    25Du skal plukke Kirsebær!

    Hvis Dig sligt kan more,

    Pluk forsigtig med Enhver,

    Meest dog med de Store:

    Vender deres Gunst sig brat,

    30Smiil og kald det Lykke:

    Stjernen funkler kun ved Nat,

    Lyset maa ha’e Skygge!

    Hvo, som dette Pant har kjendt

    Han skal Stjerner kige,

    35Men paa Konstens Firmament

    Skal han Tallet sige:

    Med en Glæde, dansk og reen,

    La’er han Blikket vandre,

    Jubler freidig: „Der er Een

    40Over alle Andre!“

    Utaalmodig seer sig om

    Dommeren hiin strænge:

    „Syndere, modtag Jer Dom:

    I skal alle hænge!

    45Hænge Glasset ved Jer Mund,

    Tømme Druesaften,

    Juble ud af Hjertets Grund:

    Hil vor Juleaften!“

  16. Af - Niller

    -

    Vintersolhverv er det værd at fejre?
    Det er vel først omkring kyndelmisse i februar at man burde fejre at halvdelen af vinteren er gået og det bliver mærkbart lysere.
    Det har man gjort tidligere så hvorfor ikke gøre det i vores tid også.

  17. Af Vintersolhverv

    -

    […] Vintersolhverv […]

  18. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Erik Carlsen

    “Gamle Juul Kom snart igjen”.

    Personligt foretrækker jeg “Glade Juul, dejlige Juul”.

    Bedste Juulehilsener til alle

    Niels Juul

  19. Af niels Lemche

    -

    ERIK CARLSEN. jeg også. Tak for digtet.

  20. Af niels Lemche

    -

    NIELS JUUL HANSEN, tradition! Personlig finder jeg Ingemanns gendigtelse af Stille Nacht, heilige Nacht sødladen og tømt for teologisk indhold. Men sangen i dens mange forklædninger i vor verden, er et budskab om en nat, hvor alt står stille, som det er kendt fra berømte episoder i krigshistorien., når begge parter synger den på hvert sit sprog.

  21. Af Niels Juul Hansen

    -

    Kære Kurt Dejgaard,

    Tak for et interessant indlæg.

    Som det fremgår af mit første indlæg, deler jeg din holdning til Ole Hyltoft. Jeg ved ikke hvor det går galt hos de tidligere socialdemokrater ( eksempelvis Hyltoft, Camre og Karen Jespersen), der ender på den yderste højrefløj, men som tidligere var ret respekterede.

    Min egen gamle farfar var som elektriker med til at installere elektrisk lys i Tivoli. Det må have været helt utroligt spændende!

    P.S. Mureren, maleren og elektrikeren diskuterede hvilket af de tre fag var det ældste. Mureren mente, at det var murerfaget, da de havde bygget Babelstårnet. Maleren påstod, at de havde tapetseret Edens Have. Elektrikeren fortalte, at da Gud sagde:”Lad der blive lys”, så havde elektrikerne allerede lagt kabler ud!

  22. Af Ole Hyltoft

    -

    Kære Kasper Støvring og andre der har diskuteret Støvrings citat fra bogen “Tør du være dansk?”

    Dejligt med en statsvidenskabsmand som dig, Kasper, der evner at udtrykke sig digterisk og derved får alle livets facetter med. Det er sjældent.
    Som jeg skrev tror jeg det er vinteren der giver os den nordiske livskraft, men nok også tungsindet. Og taknemlighed over at landet kan være så smukt som når den lave vintersol farver himlen rød i ukendte nuancer.

    Ole Hyltoft

  23. Af j nielsen

    -

    “Sikke dog en gang pseudofilosofisk, kristenromantisk og ultraankronistisk udgydelse.”

    Det er vel blot den borgerlige pendant til “Vi voksne kan osse være bange”. Tåkrummende og til overmål salvelsesfuldt for nogle, dybt gribende og rodfæstende for andre.

  24. Af Kasper Støvring

    -

    Kære Ole Hyltoft

    Tak for dine meget fine essays om det danske sind som formet af vores skønne natur, og det gælder ikke mindst vinteren og mørket, også når det ikke skønt, for øvrigt.

  25. Af Kasper Støvring

    -

    J. Nielsen, det handler jo netop om, IKKE at være bange. Vi er en del af naturen, og den er en del af os. Sådan er det, en livsbetingelse, og fornægter man den, fornægter man en del af sig selv, og så er det, at man for alvor først bliver bange.

    Et par meningsforstyrrende fejl er i øvrigt blevet rettet og præciseringer tilføjet i indlægget.

  26. Af L Sørensen

    -

    Det er vel blot den borgerlige pendant til “Vi voksne kan osse være bange”.

    “Tør du være Dansk”, drejer sig jo blot om at være bange for ikke at være Dansker. Og det er en borgerlig jo som bekendt ikke, og kan ikke være, da konservative dyder ikke er Danske dyder.

    Må i alle tilbringe julen badet i det socialistiske lys, uden en borgerlig bordkammerat!!

  27. Af Allan Hansen

    -

    Der er nye toner på vej i Europa!

    Læs på dansk – klik på det danske flag

    https://www.gatestoneinstitute.org/9619/political-revolution-is-brewing-in-europe

  28. Af Erik H.

    -

    Et fint indlæg, jeg vil tilføje blæsten, der adskiller Danmark fra de andre Nordiske lande. Det blæser hele tiden i Danmark fra efterår til forår. Jeg tror det har præget danskerne i forhold til naboerne, der er en slags lidelseshistorie i den. At stå fast med blæsten fra havet lige i hovedet. Modsat de andre nordiske lande tvinger den folk mere indendøre om vinteren. Derfor mere ‘hygge’ og færre vandreture i snelandskabet (som jo også er sjælden her).

    Godt at se en konservativ der kan tale om andet end kristendom. Hvis venstreorienterede mener historien begyndte i 1968, så mener mange konservative den begyndte med hvis ikke Grundtvig så i hvert fald Harald Blåtand, men den nordiske slægt har altså været hedensk længere end den var kristen.

  29. Af Allan Hansen

    -

    God Jul til Ole Hyltoft !
    Det er længe siden man har hørt noget fra dig.

    MVH. Allan Hansen

  30. Af Allan Hansen

    -

    Bat Ye´ Or Eurabia!

    https://www.gatestoneinstitute.org/9613/europe-hatred-israel

  31. Af Kurt Dejgaard

    -

    Virkeligheden lader sig ikke gemme og historien lader sig ikke omskrive, uanset hvor tykt et lag pathos man prøver med til formålet.

  32. Af Niels Poulsen

    -

    Ny indsigt: De liberale (de røde såvel som de blå) er imod årstiderne. Jordaksens hældning er en vederstyggelighed, og den breddegrad, man befinder sig på er underordnet. Det passer fint med deres tvivlsomme forestilling om universalisme.

    Ingen hældende jordakse, ingen skæve agurker, ingen årstider, ingen racer, ingen originalitet, ingen partikularitet.

    Kun abstrakte væsner i et abstrakt rum.

  33. Af niels Lemche

    -

    KASPER, kunne du ikke bruge samme procedure som JARL CORDUA, der på sin blog har lovet at fjerne indlæg, som ikke har med emnet at gøre? Heimlichs engelske citat har vist ikke meget med din blog at gøre.

  34. Af niels Lemche

    -

    KASPER, kunne du ikke bruge samme procedure som JARL CORDUA, der på sin blog har lovet at fjerne indlæg, som ikke har med emnet at gøre? Heimlichs engelske citat har vist ikke meget med din blog at gøre.

  35. Af Allan Hansen

    -

    Kære Kasper kunne vi ikke snart
    blive fri for Peter Fladfisk han er for dum – slet og ret

  36. Af niels Lemche

    -

    Ja, bette Allan, det indlæg har nok heller ikke ret meget med bloggens emne at gøre.

  37. Af P Christensen

    -

    KS har ret i at variationerne i lyset på vore breddegrader har været med
    til at skabe danskernes sind. Selv når der mørkt udenfor er der dog stadig
    mange der er lyse indeni.

    Selvom alle egne af Jorden får lige meget af lyset over året,
    er der store variationer fra pol til Ækvator.

    Men lad os håbe at det går mod lysere tider,
    for DK og for hele verden.
    Men modsat sollyset kendes bunden ikke for menneskets idioti.

    Der er desværre stadig mange der ikke blot er mørke mennesker ideni,
    men også mørkeskabende udenfor. Vi har mærket det mere og mere.
    Fascister i alverdens ideologisk/religiøs fremtræden og deres mange
    nyttige idioter har stadigt oftere sat dagsordenen.

  38. Af Allan Hansen

    -

    Vintersolhverv er lyset tid og fest!

    Så jeg bragte et par indslag fra Gateston om, at der er lys forenden
    af en labyrint, af 30 års løgne, korruption og bedrag – og sandheden
    vil endelig komme frem – vi var alle enfoldige idioter!

    Det kan man da kalde “Vintersolhverv,, der vil noget (…)

  39. Af j nielsen

    -

    “J. Nielsen, det handler jo netop om, IKKE at være bange.”

    Det er sandt – det gør det ikke. Det handler om at krumme tæer.

    Jeg har kun oplevet få tilfælde af decideret kulturel kvalme.

    Det ene er fra lejrbålstiden, og det er de her “Vi voksne ..” og “I ka ikke slå os ihjel”. Det er sådan en brægende konformitetsdyne, som man er mere eller mindre tvangsindlagt til, hvor det er underforstået at alle mener det samme. A bucket for Monsieur.

    Og det andet er fra arbejdslivet, hvor en ledelse en skønne dag finder det for godt at indføre Operation Morgenluft i form af morgensang. For voksne mennesker, af internationalt og multikulturelt tilsnit. Og det er netop de her natur- og nationalromantiske fædrelandsstrofer tilsat et skud kristenhed, der bliver taget i brug. Déja vu – pludselig bliver man ført et antal årtier tilbage i tiden. Det samme på en anden måde. Another bucket for Monsieur.

    Der er noget sært — kinesisk, noget lurende-på-sidemanden, hvem falder udenfor normen, over det, som jeg har oplevet med netop disse to genrer: det sociale og det nationale. De to fællesskabsideologier. Deraf sammenstillingen.

    Men jeg kan godt se jeg skal passe på med at skyde nogen noget i skoene. Oplægget er ikke ment sådan, og ingen tvinger nogen til at læse det. Højt. I kor.

  40. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Indlæg i filteret om vintersolhverv? og ikke indvandrere.. 😉

    “Der er noget sært — kinesisk, noget lurende-på-sidemanden, hvem falder udenfor normen, over det, som jeg har oplevet med netop disse to genrer: det sociale og det nationale. De to fællesskabsideologier. Deraf sammenstillingen.”

    Har du rejst i kina? De er faktisk langt mere forskellig end Europæere nogensinde kan blive!. 55 sprog bla. En “kineser” er absolut ikke blot en kineser…Det er US ganget loo i kulturel forskellighed.

    “Europa bruger allerede 2 milliarder Euro på terror”.

    ..Ca hvad DK tabte i skat´s uduelig opførelse på et år 😉 .
    ….NEJ, EU bruger langt mere. og de ca. 25o milliarder Euro vi bruger i EU på militæret nu går ret så meget på terrorbekæmpelse. Faktisk et latterligt og uproportionalt beløb når man ser på faren og antallet af borgere i farer over tid i EU..
    Pengene skal naturligvis nu dirigeres mod det fælles EU militær og atomvåben projekt. Uden for nato , UK og US rækkevidde…EU skal stoppe med at sponsere det Amerikanske militær og kun sponsorer sit eget..Trump har sagt det klart..”.Vi er ikke med jer længere”……….

  41. Af Karsten Rimmer Larsen

    -

    Hva’ dælen, Kasper, nu gik jeg og troede, at du var kristen, men når du så skriver, at vi er en del af naturen og den er en del af os, så kan jeg regne ud, at du enten tilhører en af de naturreligioner, der er blandt jæger-samlere eller er en positivistisk naturvidenskabsmand. Det er kristen børnelærdom, at mennesket netop ikke tilhører naturen, men har fået midlertidigt ophold i den pga. syndefaldet.

    At du ikke er kristen, kan jeg ikke helt få til at passe med dit ellers konservative udsyn, men hva’, ingen er uden paradokser og fejl.

  42. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Karsten Rimmer Larsen.

    Gud er ikke en iboende del af naturen, da han som skabergud har skabt jorden og naturen.
    Mennesket er også skabt af Gud og er en del af Guds skaberværk.
    Derfor er der intet problem for (evangelisk-lutherske) kritne i at se mennesket som en del af naturen.

    Når du taler om kristen børnelærdom, bliver det ofte understreget, at Gud ikke en iboende del af naturen.

    Mennesket er en del af Guds skaberværk og dermed en del af den gudsskabte natur.

    Jeg er ikke selv religiøst anlagt, men trods alt skal man ikke skyde Kasper Støvring noget i skoen, der inden for den Evangeliske-Lutherske Kirke ikke er noget problem.

  43. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Årstiderne har naturligvis hjulpet til at skabe verdens lykkeligste folk år efter år? 😉 …Oups, det var vist blot en lighed der overgår de fleste andre i økonomiske henseende, man mangler ikke så lidt for at blive fuldendt?

    Vi vil formentlig kunne fordoble “lykkeheden” i det Danske folk ved at fordoble ligheden? Ville være totalt uslåelig år efter år da i internationale lykke bedømmelser..Man kommer ikke udenom at det depressive klima gør det nødvendigt at tænke langsigtede på overlevelse., og er hvorfor den nordligste halvkugle er endt som den rigeste..Samme ses i LatinAmerika fx. hvor Argentina og chile er den mest udviklet del.

    Med ønsket om ateistisk intelligens i dig i det nye år, og dermed fred og fordragelighed og fremskridt verden over..

  44. Af niels Lemche

    -

    ANDERS KIRKEGAARD JAKOBSEN, absolut korrekt, og en selvfølgelighed, hvis man gad læse Bibelens første kapitel om verdens skabelse. Mennesket er en del af denne skabelse, men dog et særlig væsen på grund af de egenskaber, som det er skabt med.

    Så KARSTEN RIMMER LARSEN , man skal ikke udtale sig om noget, man ikke har forstand på. Teologi er vist ikke din stærkeste side.

  45. Af Jesper Lund

    -

    Udsagnet “Vi er en del af naturen, og den er en del af os” knytter sig mest til folk, der bekymrer sig om vores natur og klimaet. Er Kasper Støvring blevet forkæmper for beskyttelse af vores natur samt klimaaktivist?

  46. Af Henning Svendsen

    -

    Dog et særlig væsen på grind af de egenskaber det er skabt med??nu vrøvler vores Proffessor igen
    Støvring holder Julestue og lader freden sænke sig men Juul med sine ti forskellige navne kan ikke læse og kommer med sine dumsmarte bemærkninger
    Men det Hyltoft skriver er også en gang vrøvl for hvad vil det sige ;-for hvem er det der ikke kan klare vinteren ??kvinder med depressioner klarer sig da igennem vinteren hvert år også de fremmede klarer sig igennem vinteren med dobbelt hættetrøje og hænderne dybt begravet i lommen
    I det nye år kommer Støvring forhåbentlig igen med nogle fakta om landets tilstand

  47. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kasper, tak for endnu et godt indlæg. Min refleksion over dit indlæg var dog mere sociologisk end psykologisk, da det jo er i det kolde vintermørke af folk søger tryghed og varme sammen, samtidig med at deres høresans skærpes. Så det er jo her, der lyttes og fortælles, og hvor de ydre rammer er befordrende for fantasien. Kom til at tænke på de grønlandske eskimoers rige fortællekunst, som jo netop er skabt under endnu mere ekstreme, mørke vinterforhold end vores. Måske er lytning til radioen i alt fald for mig derfor også bedst om aftenen. Godt nytår.

  48. Af Birgit Lajer

    -

    Jeg holder meget af Blichers “Det er hvidt herude” og andet vers med “Det er tyst heryde” og så tredje vers “Det er koldt herude .. og så længslen efter foråret, og hvo rhan fortæller om fuglene og deres trængsler og finken kun en lille vippen med halen.

    Den er særdeles dejlig med Benny Holst og hans trio.

    En ven sendte mig den for nogle år siden, og året efter, da jeg satte lys på udenfor et af vinduerne, satte jeg den igen på som året før – men så var det slut med at kunne nyde denne udgave af sangen, fra Blichers digtsamling “Trækfuglene med melodia af Thomas Laub – men først i 1915 (slog lige efter). 🙂

    Ved nogen om, hvor man kan få denne fantastiske udgave af sangen, så er jeg inderlig gerne modtager af oplysninger??? Den er så helt, helt speciel i Benny Holst’s udgave .. wauw .. – så ganse herlig.

    Og – det er den med også “Kyndelmissen slår sin knude..” – og det har vi straks, ligesom de lover os vinter, dvs frost og sne, så vidt jeg er orienteret. 🙂

  49. Af Birgit Lajer

    -

    Jeg holder meget af Blichers “Det er hvidt herude” og andet vers med “Det er tyst heryde” og så tredje vers “Det er koldt herude .. og så længslen efter foråret, og hvo rhan fortæller om fuglene og deres trængsler og finken kun en lille vippen med halen.

    Den er særdeles dejlig med Benny Holst og hans trio.

    En ven sendte mig den for nogle år siden, og året efter, da jeg satte lys på udenfor et af vinduerne, satte jeg den igen på som året før – men så var det slut med at kunne nyde denne udgave af sangen, fra Blichers digtsamling “Trækfuglene med melodia af Thomas Laub – men først i 1915 (slog lige efter). 🙂

    Ved nogen om, hvor man kan få denne fantastiske udgave af sangen, så er jeg inderlig gerne modtager af oplysninger??? Den er så helt, helt speciel i Benny Holst’s udgave .. wauw .. – så ganse herlig.

    Og – det er den med også “Kyndelmissen slår sin knude..” – og det har vi straks, ligesom de lover os vinter, dvs frost og sne, så vidt jeg er orienteret. 🙂

    Godt Nytår !

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info