At gå er godt – om vandring og naturfølelse

Af Kasper Støvring 18

 

 

Forleden læste jeg, at man får et langt bedre helbred, hvis man går en tur på en halv time fem gange om ugen. Det glædede mig overordentlig at læse, ikke fordi jeg nu kunne påbegynde en ny motionsform, men fordi jeg allerede dagligt går ture og nu blev klar over, at der er en ekstra gevinst ved at gøre det. Så slipper jeg samtidig for at gå ned til de udmattende og triste maskiner i styrketræningscentret.

 

Dagens gode nyhed er ligeledes, at daglige gåture virker lige så godt som insulin. Det er altså godt, at gåture er sunde. Men der er alligevel en hage ved det glædelige budskab. For det forvandler det, der har egenværdi, til noget, der har instrumentel værdi: At gå er godt for noget andet. Men for os andre er det godt i sig selv at gå – og så tager vi gerne de positive bi-effekter med.

 

Når jeg kører fra arbejde, har jeg for vane at gøre holdt og vandre en tur i det Sydsjællandske landskab. Det hører til en af dagens små glæder at vandre i Vester Broby Skov, langs Susåen, ved Tystrup Sø, i dale, på enge, over marker, i et kuperet terræn eller på det flade land under den store himmel. Jeg gør det gerne til alle typer vejrfænomener: Tåge, dis, sne, slud, regn, mørke, solskin, blæst eller bare almindeligt gråvejr.

 

Naturfølelsen er ikke bare givet, den skal kultiveres, ligesom man skal lære at værdsætte litteratur, musik, kunst, sprog, mad, vin, osv. Dannelse består i at træne sin opmærksomhedsevne, og det kan man bl.a. gøre gennem sproget. I sproget får man naturen igen på et højere plan – som sind, stemning, ånd, ja, som følelse. Når jeg f.eks. går ned til søen, kan den vinke indbydende med tusind funklende blink, eller den kan, som nu i går, gemme sig væk i mørke med et tyndt lag is, der giver sig, når søen sukker. En sø er ikke bare en sø.

 

Man skal lære at bruge sanserne på én gang, når man vandrer. Det kan være synet af farvernes vekslen, den uendelige, blå himmel eller den overskyede, blåhvide, nærmest melede himmel. Det kan være de søgrønne farver om foråret, de løvbrune om efteråret, det mosgrønne mørke om vinteren med de afpillede træer, hvor der kan sidde en rovfugl i toppen. Man mærker en stille vind, der ånder lunt ude fra markerne, eller der kan være isnende stille, så det næsten føles, som om næseborene fryser til. Man hører vinden tude bedrøvet, pibe stille, blæse med godt nyt eller bare rasle i grenene. Duftene kan være friske eller stanken kan være kvalm ved gødningstid, så kras, at man synes, at man kan smage stanken i luften.

 

Som med andre kostbare ting kan man lære at kultivere sin naturfølelse af mestrene. Det gælder billedkunstnerne, se f.eks. det vidunderlige, romantiske maleri af det sovende vinterlandskab nederst. Motiverne er klart danske med oldtidens gådefulde stendysser og de spredte, enligt beliggende bondehuse (begge motiver genfinder jeg i nutidens Sydsjællandske landskab). Men det gælder også komponisterne, lyt engang til Carl Nielsens Tågen letter, og forfatterne, læs her hvordan Johannes V. Jensen beskriver sneens mange former:

 

”Sneen var anderledes end i Danmark, fin og hvas som et slibende Pulver, der smittede af, og naar man fik den paa sig, skoldede den. Der faldt Snefingre ned fra Grankvistene, mens man red, og kom de paa Huden, bed de sig fast som graadige Igler. Den svenske Sne var særlig brændt eller udpint af Frosten, i alt Fald drak den paa Haandbagene som Sugedyr, den fortærede alt hvad den saa. Det var den værste Slags Sne, den laa florløst, den groede som et Mos paa Huden; de faldnes Lig var groet til i et Øjeblik.”

 

Som med naturlyrik, således også med naturfølelsen: Den står vist ikke i høj kurs. Kulturarven er ved at gå tabt, siger man, men man kunne nok sige det samme om naturarven; det synes, som om det er blevet vanskeligere for mennesker at tilegne sig naturen. Det slår mig i hvert fald ofte, hvor usamtidig naturfølelsen forekommer at være.

 

Jeg er altid alene på mine vandringer, men det er måske også noget af det bedste: At være på afstand af den moderne verden og komme tæt på nogle vigtige eksistentialer. Det kan være lysten ved at møde fænomener, der ikke er lagt i funktionalismens – instrumentalismens – lænker, som en å, der bugter sig organisk gennem landskabet, i det hele taget gælder det sansningen, ensomheden, stilheden, tålmodigheden, ja, endda et øjeblik af intensitet som i efteråret, hvor jeg mødte et brølende rådyr i brunst:

 

Vi stirrede hinanden i øjnene nogle lange sekunder, hvorefter vi begge bukkede og gik hver vores vej. Vi skulle have vores motion, så vi kunne blive sunde og raske!

 

J.C. Dahl: Vinterlandskab ved Vordingborg, 1829
J.C. Dahl: Vinterlandskab ved Vordingborg, 1829

 

 

 

 

18 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    Nyd det.
    Jeg går selv en tur på en til to timer om dagen i naturen omkring Valdemar Slot på Tåsinge, når jeg er i Danmark.
    Langt bedre end et fitnesscenter.

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    Helt enig, Kasper Støvring.

    Jeg bor selv få hundrede meter fra Lyngby Sø – og nyder gåturene rundt om søen (Bagsværd Sø med – engang i mellem). Og jeg nyder også kanoturene om sommeren – på Lyngby – Bagsværd – og Furesø.

    Den bedste motion for krop og sjæl.

    I dag høj sol!

    Så kan selv de mest pessimistiske debattører på Berlingske Blog godt gå hjem og lægge sig. 🙂

  3. Af Lisbeth Sørensen

    -

    At gå er det bedste….Godt for alle sanser. At løbe er nok mere sund, med moderation..Når jeg løber plejer jeg at gå halvdelen af tiden alligevel. Finder det en god kombination. 🙂

    Forskellen mellem løbe og gå, er at gå renser tankerne, giver nye og inspirere..Det får man ikke på en løbetur. Dog får man der adrenalin og fysisk afslappethed bagefter, som også er rigtig brugbart for sanserne og tankerne..Man får altså først noget positivt mentalt ud af en løbetur ,efter endt tortur.

  4. Af Niels Larsen

    -

    Jeg stemmer i med koret.

    Jeg nyder de daglige ture med hunden i fri dressur (dog under nøje overvågning) i den nærliggende, gamle grusgrav, som efterhånden har udviklet sig til et vildnis af planter af alle slags. Med dyrestier på kryds og tværs.

    Er man heldig, kan man møde både hare, ræv, hjort og ørn i området. Og så er det en oplevelse i sig selv at studere årstidernes prægning af naturen.

  5. Af Allan Hansen

    -

    Søndag er det Buster tur dvs. at Buster og jeg drager op
    i bjergene hvor vi nyder naturen og den friske luft
    – og vi elsker det. Man får klare tanker og god
    appetit af den friske luft.

    Keep smiling,,,,,,,

  6. Af Henning Fischer

    -

    Oplevelsen af landskabet er desværre ikke højt værdsat i Folketingets partier. De ser efterhånden kun landskabet som en ressource, der skal udnyttes. Meget af den lovgivning, som er årsag til at der er et landskab og en natur som du oplever omkring Tystrup-Bavelsesøerne, har kun bevaret en værdi fordi der imellem 1950 og 1990 har været fremsynede politikere, der gjorde en beskyttelse mulig, og som fremskaffede de fornødne midler. Der har gennem årtier været gennemført store og kostbare landskabsfredninger omkring søerne. Og i 1970´erne planlagde de centrale myndigheder endda, at Tystrup-Bavelse skulle være Danmarks første naturpark. Udbygningen fortsatte med etablering af Kongskilde Friluftsgård, og planer om et net af danske friluftsgårde. Der blev etableret en natursti fra Kongskilde til Jyderup. Men ak! Der kom nye folk i centraladministrationen. Tystrup-Bavelse var pludselig ikke interessant. Friluftsgården er solgt og området går vel i glemmebogen. Det er da godt, at en stor del er fredet, for der er rigtig meget grus tilbage og man kan jo aldrig vide ;0)

  7. Af - Niller

    -

    Kan ikke være mere enig bor selv i nærheden af Kalvebod fælled og at gå i dette tidligere militære område som nu er åbnet op for offentligheden, er ikke blot en naturoplevelse men også en meget mediativ oplevelse.
    Mange tanker falder på plads under sådan en tur- og det er vel ikke så dårligt i disse tider hvor vi bliver bombarderet 24 timer i døgnet med nyheder.

  8. Af Jesper Lund

    -

    Jeg er enig med Kasper Støvring. Vandring er også en aktivitet, som jeg sætter pris på.

    Jeg er nu 62 år. Som 50 år blev jeg motionist, da jeg valgte at cykle 25 km til min arbejdsplads, som var flyttet fra København til Birkerød. Før havde jeg gået lange gåture uden at reflektere over det skulle være sundt. Nu opfatter jeg vandring primært som en motionsaktivitet på linie med løb, cykling og svømning.

    Vi foretager en aktivitet, uanset hvilken, for at opnå et udbytte. Man kunne groft opdele et udbyttes tidshorisont i 4 kategorier: Her-og-nu, kort, mellem lang og lang.

    En aktivitet, hvor udbyttet har en her-og-nu tidshorisont er netop en vandretur i naturomgivelser, hvor naturen opleves på selve turen og hvor vandreturen lige efter at være afsluttet giver ro i sindet. Jeg mener at Kasper Støvrings aktivitetsbegreb ‘egenværdi’ er det samme som ‘udbytte med her-og-nu tidshorisont’.

    En aktivitet, hvor udbyttet har en kort tidshorisont, er f.eks. styrketræning i et fitnesscenter, hvor udøveren efter kun 2-3 uger kan se at musklerne vokser. Det kan også være en slankekur, hvor vægttabet hurtigt viser sig.

    En aktivitet, hvor udbyttet har en mellem lang tidshorisont, er en aktivitet, der øger din trivsel på længere sigt, dvs. udøveren kan fornemme forbedringen efter 2-6 måneder og fremover. Det vil jeg så mene, at de fleste motionsaktiviteter hører til den kategori.

    En aktivitet, hvor udbyttet har en lang tidshorisont, er en aktivitet, der øger din livslængde. Indenfor dette emne er der store videnskabelige diskussioner. Jeg vil aldrig selv dyrke en aktivitet for at leve længere. Det er et for diffust mål. Og jeg ønsker ikke at blive gammel med en fysisk nogenlunde fungerende krop, men være mentalt skør. Som min 92-årige far.

    Jeg dyrker løb, cykling og vandring, da alle aktiviteterne giver mig et udbytte med både her-og-nu, kort og mellem lang tidshorisont. Indendørs svømning har jeg stoppet med, da denne aktivitet ikke giver mig tilstrækkelig her-og-nu udbytte. Det er kedeligt at tælle baner!

    Erik Adelfred har tilføjet nogle ekstra her-og-nu oplevelser til sine daglige vandreture i Aarhus. Jagt på Pokemon-figurer og cafebesøg.

    Min påstand er, at folk kun fortsætter med en motionsaktivitet, hvis den mindst giver et udbytte med kort tidshorisont. Man skal rimeligt hurtigt se et udbytte af sin aktivitet, helst med det samme.

  9. Af Jesper Lund

    -

    Tilføjelse…

    Nu har jeg dyrket løb, cykling og vandring i en årrække. Derfor er primære årsag til at fortsætte her-og-nu udbyttet, da udbyttet efter kort tid er irrevant og udbyttet efter mellem lang tid kræver, at jeg huske, hvordan min trivsel var for ca. 12 år siden. Man vænner sig til sin nuværende tvivselsniveau og glemmer, at den er et resultat af ens motionsaktiviteter.

  10. Af Happybrexit heimlich

    -

    Politikens journalister er ude på en lang vandring -en vandring mod lyset gennem mørke. Jeg følger dem trofast. Hver dag fornøjer jeg mig over, hvorledes deres angstplagede anti-agressive, neurotiske personligheder folder sig ud. Jeg venter på “the breaking point”. Tidspunktet, hvor de alle bliver indlagt på Risskov eller lignende faciliteter i det københavnske. I dagens avis skriver de om Brexit, deres uro kender ingen grænser. Den smukke, fuldstændigt coole og velafbalancerede Therese May har de forvandlet til en heks, som vil æde dem alle. For slet ikke at tale om Trump, de ryster i bukserne bare nogen siger et ord, som minder om Washington. Det er et skuespil for teaterentusiaster at følge Politikens journalister -dog drejer det sig næppe om skuespil for dem. Snart kommer “the breaking point”, måske den 20. januar. Måske vil de blive indlagt på røde papirer i en for længe siden bortglemt sal på Risskov. Jeg ser frem imod det!

  11. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg går hver eneste dag en dejlig lang tur her i Slagelse og nyder vores dejlige natur her ude ved skov og strand. Derefter sætter jeg mig ved mit Computerstudie, og skriver en ny sang til mit næste album, som skal handle om Den Danske mand og vores RETSKRAV på at se vores fælles børn efter skilsmissen i Den Danske Slyngelstat.
    Den Danske mand har INTET retskrav på at få ret til at se vores fælles børn efter skilsmissen.
    I et rigtigt og ÆGTE Demokratier som i Schweiz, har borgerne alle retskrav på, at se vores fælleas børn efter skilsmissen. Jeg vil også vil have RETSKRAV på at se mine børn efter skilsmissen, i Den Danske Slyngelstat.
    I vores land som vi gerne vil forsvare, nister du som mand altid retten til at se dine børn, ligesom alle vi andre danske mænd altid har gjort Når du skal skilles fra din hustru, og gerne vil se jeres fælles børn efter skilsmissen, vil du opdage hurtigt, at når du møder op i Statsforvaltningen fordi du gerne vil se jeres fælles børn, opdager du meget hurtigt, at du som mand gælder der et sæt regler for kontakt med dine børn, og for kvinden gælder der et helt andet sæt regler. Når du så har skrevet 100 breve til Statsforfatningen, og ikke har fået noget ud af dette, og du stadig ikke har fået kontakt til dine børn, fordi moderen sabotere dine ønsker, opdager du hurtigt, at Demokratiet ikke gælder for dig men, at du er borger i Den Danske Slyngelstat. . Dette er vi rigtig mange danske mænd der har opdaget på den hårde måde. Vi mistede ALLE retten til vores fælles børn! I den Danske Slyngelstat er der INTET at forsvare!

  12. Af Lisbeth Sørensen

    -

    At vandrer blandt andre kulturer er det bedste i fremmede lande. Hvor man aldrig ved hvad venter rundt om hjørnet..Når man går det samme sted hver dag, går man dog mere ind i sig selv.

    Løb renser tankerne..Er som en form for meditation, hvor man for en tid ikke har tid til tanker..Gå er kombinationen hvor man får det hele, dog ikke gode lunger og kondition. 🙂
    Alt sport er bedst i en kombination af “sprint” og lang vedvarende, langsommere motion til at starte med, der undgår skader.

    Det er godt at Danmark fratager gåture med fædre der misbruger dem. Børn skal beskyttes! At kvinder oftere får forældremyndigheden og at falske beskyldninger tit følger skilsmisse, er naturligvis et problem. Og her skal vi se på ordentlige straffe ved falske anklager.

  13. Af Erik Larsen

    -

    Helt enig. Er også heldig at bo i et grønt område, hvor vi også går lange ture, når ikke jeg dyrker sport, der jo nok endda er endnu bedre for kroppen og fysikken m.m.
    Men en halv- til en hel times vandring om dagen er rigtig sundt – også for tankerne, der ofte bliver mere optimistiske og gode.

  14. Af Niels Ulstrup

    -

    Måske skulle Erik bare løbe dellerne væk ,børste tænder hver dag
    rense negle og prøv så at slutte af med et bad og besøg hos Barberen

  15. Af Henning Svendsen

    -

    Jeg må nok sige det er meget af et vrøvlevers’s :j.Lund :levere jeg tror du sidder foran computeren fra morgen til aften
    For et år siden fortalte du at honning var sundt og du spurgte det ud på din mad hver morgen.

  16. Af Jesper Lund

    -

    Henning Svendsen
    Jeg sidder ikke foran computeren, når jeg løber og cykler. Og jeg kan ikke fordrage honning.

  17. Af Erik Carlsen

    -

    Efter at jeg var kommet hjem efter at have været gået en dejlig tur ved kysten af Storebælt. Har jeg tænkt over hvad mit kommende album skal hedde, og hvad teksterne skal handle om.
    Indtil nu skal mit næste album hedde SLYNGELSTATEN! Alle teksterne skal handle om det, at, at være den danske mand i den danske Slyngelstat. Om det, at blive diskrimineret på sit køn som mand i Statsforfatningen, og blive nægtet retten til vores fælles børn. Den danske Slyngelstat bygger som princip på Demokratiet og ligestilling imellem alle Borgerne. Men dette gælder ikke for den danske mand i Statsforvaltningen en del af Den danske Slyngelstat. Forbilledet vil være det ægte Demokratier som i Schweiz.. Allerede Jean Jack Rousseau skrev om demokratiet i Schweiz i sine mange bøder, Emil om Opdragelsen, Contra Social, osv. . På en blok på B.T. læste jeg, at løsningen på problemet mænd, var at fjerne alle drenge Forster, fordi alle drenge opdraget af enlige mødre er en økonomisk, social fiasko. Men pigerne vokser sig store og blive en succes og en gevinst for samfundet. Det er der virkelig noget at tænke over for den Danske mand! Er vores tid forbi som mande køn? Er vi mænd en total social, økonomisk fiasko? Bortset fra enkelte begavede!
    Ec

  18. Af - Niller

    -

    Den er god nok det er på vej- de første spæde tegn på foråret ser jeg nu i min have hvor erantis og vintergækker er begyndt at dukke op.
    Så lad os glæde os over det- og så for en stund -glemme alt det andet som presser sig på i en verden der er under så stor forandring i disse år.

Kommentarer er lukket.