Luftning i lavlandet

Af Kasper Støvring 44

 

Danske forfatteres årelange formæling med den kulturradikale humanisme, velfærdsstaten og den progressive folkesocialisme har skabt et åndeligt klima, der ikke tåler modsigelse. Dissidenter, der lufter lidt ud i det fladtrådte miljø, udskammes og udgrænses af det gode selskab. Tag nu de to aktuelle skandaler omkring litteraten Mette Høeg og forfatteren Christina Hagen.

 

Den første har haft kontroverser med dagbladet Politiken, Forfatterskolen og Københavns Universitet og fået et kobbel galsindede femi-forfattere m/k efter sig, fordi hun kritiserede tendenser i den danske samtidslitteratur. Det sker ikke ustraffet. Høeg har bl.a. været involveret i en skandalesag på universitetet, og om denne spegede sag kan man se en dokumentarfilm i forbindelse med Cph:dox, der efterfølges af en paneldiskussion mandag den 20. marts.

 

Den anden, Christina Hagen, har i sin seneste bog Jungle udfordret den moralske konsensus. I dette interview i Information udtaler Hagen:

 

”Jeg skriver for at skabe lidt mere plads til sådan nogle som mig. Det er for trangt at være i verden som den er nu. Jeg har tit svært ved at trække vejret i den her så politisk korrekte tid. Der er så forfærdelig mange ting, man ikke kan sige og allerhelst heller ikke tænke efterhånden. Det er frygteligt.”

 

Flere forfattere har angrebet Hagen for at være ”racist”, en slags kvindelig pendant til Jørgen Leth. Man kan læse mere om denne sag på forfatterens hjemmeside, men det må rettelig siges, at andre forfattere fra kulturlivet har forsvaret Hagen. Kunsten er, eller bør nemlig være, et fristed for sandhedssøgende sjæle.

 

Det kulturelle og akademiske miljø rummer naturligvis undtagelser fra normen, fra det iltfattige, forsnævrede rum, og hver sag har flere sider, men tilbage står indtrykket af en gennemgribende konformisme. Næppe nogen når op siden af Carsten Jensen, når vi taler om en eksponent for det typisk danske forfattersegment. Carsten Jensen fortsætter i det velkendte spor i en kronik i Information forleden, hvor regeringen kaldes ”afstumpetheden, lumpenheden og den kyniske spekulation i andres ulykke”, regeringen er kort og godt ”en flok virkeligt ubehagelige stympere”.

 

Dog, måske fornemmer man efterhånden også ny luft at ånde i synet på Jensen. Godt nok deles hans kommentarer stadig, og hvis ærindet var at opgejle venstrefløjen, så må det siges at være fuldbyrdet. Men se engang disse optagelser, især fra ca. 5:15 og frem, fra Hypothetical-debatten på Aarhus Teater for et par uger siden. Det er interessant, meget morsomt og næsten symbolsk. Dér står Carsten Jensen nede i graven, halvt i mørke, med indigneret palaver om Mikael Jalvings, Anna Libaks og Søren Villemoes’ ”populisme”, imens hans sure øjne løber fra side til side, ansigtet stivnet i græmmelse.

 

Det legendariske orakel, den fule falskner, der forhandler luft og løfter med fødderne solidt plantet i det blå, kaldes ”Carsten Børge Jensen” af det mere jordnære panel, der bogstavelig talt ser ned på den trætte, lille mand. Om man vil: Carsten Jensens vægtløse verden har haft sin tid, den er ved at gå under, og her sker det under en forrygende fanfare af hån, spot og latterliggørelse.

 

Men Carsten Jensen kan også sin metier. Prøv at se, hvordan han i den indledende debat med Noa Redington maner billeder frem af Socialdemokratiet som en afdanket bokser i ringen. Også det er sjovt. Læs her Mikael Jalvings klumme om arrangementet.

 

Forfattere, der igennem tiderne er blevet udgrænset af det politisk korrekte establishment i kulturlivet, har ofte været interessante at lytte til. Bevæger vi os udenfor Danmark, har det ikke været mindre interessant. En de udgrænsede forfattere i efterkrigstiden var den tyske forfatter Ernst Jünger, om hvem der netop er udgivet en ny, fremragende antologi redigeret af Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen. Jünger var en slags højreradikal åndsaristokrat, men i øvrigt svært at placere politisk. Han var derfor ikke vellidt i Tysklands kulturmiljø i efterkrigstiden, hvor det var venstreliberale forfattere som Günther Grass, der løb med hæderen.

 

Men Jünger var en formidabel forfatter. Og dét er jo sagen. Dengang som i dag.

 

 

44 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Lund

    -

    Flemming Rose: “…Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.”

    Mette Høeg og Christina Hagen kan da bare give udtryk for de holdninger, de har og være ligeglad med hvad andre mener. Hvorfor skulle andre, der ikke mener det samme som dem, give dem “mere plads”?

    Carsten Jensen må jo også finde sig i Kasper Støvrings grove kritik.

  2. Af J L

    -

    Flemming Rose: “…Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse.”

    Mette Høeg og Christina Hagen kan da bare give udtryk for de holdninger, de har og være ligeglad med hvad andre mener. Hvorfor skulle andre, der ikke mener det samme som dem, give dem “mere plads”?

    Carsten Jensen må jo også finde sig i Kasper Støvrings grove kritik.

    /Jesper Lund

  3. Af Niels Lemche

    -

    Gode Kasper, tak for kamptalen. Det var med Brandes og kulturradikalismen, det startede i Danmark, med en forbavsende ensretning af kulturlivet til følge. Og så er det alt sammen så provinsielt. Som den tyske kone til en græsk-dansk, nu afdød ven engang sagde om debatten om Peter P. Rohde for mange år siden: I Tyskland ville han være en skolelærer (ikke nødvendigvis en af Borgsmidts). Der er frygtelig mange genier i den lokale købstad herhjemme.

    Om Jünger: Glad for at du nævner ham. Han har skrevet den mest fantiske bog om 1. Verdenskrig, Im Stahlgewitter (og jeg har læst en del både tyske, franske og engelske onklusive Greaves and Blunden). Han vidste, hvad det drejede sig om. Han var den sidste overlevende, der bar pour le merité, “den blå Max”. Men det er forkert, at Forbundsrepublikken ikke anerkendte hans indsat efter Den 2. Verdenskrig. Prøv at se på hans udmærkelser tildelt efter 1945, med bl.a. Großes Bundesverdienstkreuz mit Stern, Wikipediaartiklen fortæller også, at han i 1993 modtog besøg af Francois Mitterand og Helmuth Kohl i sit hjem i Wiflingen. Han var æresborger et utal af steder også uden for Tyskland, ja, der var ikke den erkendtlighed, han ikke modtog. Fint med en antologi, men der er også en dansk oversættelse af hans Gärtern und Strassen, hans memoirer fra Den 2. Verdenskrig. Han var ret tæt på folkene bag den 20. juli, men på Hitlers udtrykkelige ordre måtte han ikke røres. Så han tilbragte resten af krigen som lokal hjemmeværnsleder, hvor, som han skriver, hans vigtigste opgave var at åbne ledene for amerikanerne, så ingen kom til skade. Som du kan forstå, er han en af mine absolutte yndlinge, en fantastisk soldat og en stor kulturpersonlighed. En beslægtet ånd.

    De tyske kulturradikale fik jo lidt af et chok, da det kom frem, at Günther Grass havde være SS under krigen. Det svineri holdt Jünger sig altid for god til at have noget at gøre med. Han var heller aldrig partimedlem.

  4. Af Niels Lemche

    -

    Kære Kasper, et bidrag om især Jünger sidder fast i dit filter.

  5. Af Niels Lemche

    -

    Jeg glemte lige at sige, at Mette Høeg vist ikke var fastansat på Københavns Universitet, men ph.-d. stipendiat. Om hun blev færdig med afhandlingen ved jeg ikke, eller om hun blev ’siet’ fra under studiet. Det sidste skulle ikke undre mig.

  6. Af Niels Lemche

    -

    Og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at se mine udgydelser vedr. Jünger.

  7. Af Jesper Lund

    -

    Ifølge lektor Marianne Stidsen, som var ph.d.-vejleder for Mette Høeg:
    “…Lad mig endelig her til sidst gentage, hvad jeg sagde i starten, for at ingen skal være i tvivl: beslutningen om at forlade KU var ene og alene Mette Høegs egen. Hun kunne jo have valgt at skrive sin afhandling færdig på den afmålte tid og på den måde have vist sine faglige kompetencer; “

  8. Af Jesper Lund

    -

    Man fornemmer den sædvandige påtaget offerrolle, som højrenationale sætter sig selv i: “Jeg må godt grovt kritisere andre, men når andre kritiserer mig, så er jeg offer for politisk korrekthed fra eliten”

  9. Af Kasper Støvring

    -

    Jesper Lund og Lemche: Ja, sagen er speget, som jeg skriver, og om afgangen hersker der uklarhed, det har I ret i, så jeg har ændret formuleringen i mit indlæg på det punkt.

  10. Af Niels Lemche

    -

    Kasper fint, men jeg kan sige så meget til støtte for Jesper Lund, at der godt kunne have været mere fut i modstanderne af denne kulturradikalisme. Det er lidt som med politik: Traditionelt har de venstresnoede været bedre begavet end deres konservative modparter, eller i hvert fald bedre til at udtrykke sig, så det kunne forstås. Måske derfor de aldrig er blevet andet end perifere i det politiske spil.

  11. Af P Christensen

    -

    Forfatteren Carsten Jensen er et arketypisk eksempel på en forfatter,
    der burde sendes ud i marken og lave noget rigtigt fysisk arbejde i nogle af de fjerne lande,
    han omkostningsfrit sympatiserer med i sikkerhedsafstand,
    i stedet for livsvarigt at kunne tjene til livets ophold ved blot at hælde sin indre verbal-gylle
    ud over de mennesker, der finansierer ham.

  12. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Lemche!

    “Traditionelt har de venstresnoede været bedre begavet end…”
    Lodret uenig!
    De har bare fået en bedre indoktrinering – så de kunne råbe ekstra højt om deres indbildte kvaliteter!

  13. Af Niels Lemche

    -

    P CHRISTENSEN, ligesom nazisterne gjorde ved intellektuelle, der var uenige med dem?

    Og Axel Eriksen, måske har du ret, men så har de bare fået en bedre uddannelse, og det er egentlig det samme.

  14. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Lemche!

    Bedre uddannelse???
    Hvis man uden kildekritik labber alt i sig uden selvstændig stillingtagen – så er man blot en programmeret robot!

  15. Af Flemming Lau

    -

    De intellektuelle lader sig altid føre vild. Og det værste er at resten af “Eliten” har ligget på maven, i næsegrus beundring for deres “autistisk” prægede store viden, at de ignorere, at disses ensidige tunnelsyn, ofte afskærer dem i at reflektere over, ret meget andet end deres spidskompetance. Måske er de mestre i at læse søkort, men skib at føre ville ende i en katastrofe. Det er teknokraterne ligeglade med, bare de kan lede dem i deres retning, hvor karriere og ussel mønt tæller. Så kan “Sagen” ellers sejle sin egen sø. Og opponenter imødegås med bogstavelige verbale og fysiske overfald fra deres røde stormtropper, ledet og bifaldet af deres revolutions romantiske mentorer. Ondskab er fraværet af de “godes” kritik. Men der er et forår på vej, i mere end en forstand og det skal de udskammede nationalkonservative vist være glade for!

  16. Af Jesper Lund

    -

    Selvom jeg holdningsmæssigt er nogen lunde på linie med Carsten Jensen, så giver hans holdningsudsagn ingen mening for mig. De er blevet for skingre, ukonstruktive og verdensfjerne.

  17. Af Niels Lemche

    -

    LAU, du har vist ikke rigtig føling med det univers. Langt de fleste af dem tjener ikke meget, men de har fornøjelsen af at sætte sig sammen og føre samtaler på et ‘intellektuelt’ niveau, altså et, hvor du aldrig befinder dig. Hvis de virkelig ville være elite, dem du går efter, ville de have benyttet deres uomtvistelige begavelser til at blive læger, tandlæger, jurister, økonomer, eller de ville være gået ind i erhvervslivet, og så ville der ikke være plads til dem i andet echelon. De ville nok heller ikke synes om at gå i teatret og se et stykke skrevet af en, der ikke tilhører “den intellektuelle elite”, forhåbentlig da ikke.

  18. Af Flemming Lau

    -

    Niels Lemche.
    Nu var det ikke “Postmand Per” der støttede den islamiske revolution i Iran, vel?

  19. Af Henning Svendsen

    -

    Jesper er på linie med Carsten Jensen -verdensmester i vrisning og livstids ansat på finansloven
    Der har godtnok ikke været omtalt på TV eller i aviserne men Jesper har nu her til aften ladet bomben falde på bloggen her hos Støvring
    Vi ved Jesper er Ateist og dermed i selskab med Einstein og de andre store
    Men at den samme Jesper til gengæld har vældig tiltro til Julemanden ?ja så er det godtnok svært ikke at trække på smilebåndet !at han så alligevel ikke tilhører kredsen omkring Proffessorer og andre ja det skal være ham tilgivet !-i den næste tilværelse må han så håbe på lidt mere hjerne

  20. Af Gert Hansen

    -

    Nu forholder det sig jo heldigvis således, at de to små københavnske distriktsblade Information og Politiken, har en temmelig begrænset læserkreds, og at der derfor kun skrives for denne menighed, som kan bekræfte sig selv i menighedens politisk korrekte meninger og verdenssyn.

    At nogle af skriverkarlene m/k, såsom Carsten Jensen, ikke finder sig for god til at fyre usmagelige og latrinære stigmatiseringer mod anderledes tænkende, siger mere om C.J. end om de sidstnævnte.

  21. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Det er mildest talt på tide, at vi dropper myten om, at kunstnere skulle være en slags patentgenier, der har forstand på alt.

    Hitler var som bekendt en ret gennemsnitlig kunstmaler, der kun var kun var lige ved, at komme ind på kunstakademiet i andet forsøg, men alligevel bildte han sig ind, at han var et miskendt geni og den hoppede tyskerne desværre på; Resultatet kender vi.

    Hitler troede, at han kun var blevet afvist af Kunstakademiet, på grund af Tysklands åndelige forfald, som angiveligt var skyld i, at det primært var “Entartede”, dvs. abstrakte billedkunstnere, der havde kommerciel succes.

    Han fattede ikke, at det var opfindelsen af fotografiet, der havde overflødigt middelmådige, realistiske billedkunstnere, som ham selv.

    Hitler er ikke den eneste diktator/kunstner, der har forårsaget historiske katastrofer; Caligula og Nero var digtere, ligesom den serbiske leder, Karadzic og Mao Ze Dong var.

    Maos digte er nok nogle af de mest læste digte i verdenshistorien.

    Hvornår mon patentgeniet, Jensen, springer ud som politiker?

  22. Af Jesper Lund

    -

    Henning Svendsen
    Det er godt nok en frygtelig gang vrøvl, du her skriver.

    Har du virkelig ikke selv en mening om det emne, som Kasper Støvrings indlæg handler om?

    Jakob Schmidt Rasmussen
    Alle har ytringsfrihed, også kunstnere. Men vi vælger selv, hvem vi vil lytte til.

  23. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Selvfølgelig har kunstnerne ytringsfrihed:

    Kurt Westergaard har selvfølgelig ret til at tegne Muhammed, Stalin eller salige Anker med en bombe i turbanen, eller bag øret, hvis han vil, og frække kunstnere, som Jens Jørgen Thorsen, må male hånlige portrætter af profeter, og andre opblæste narhoveder, hvis dét morer dem.

    Men de fleste af de danske kunstnere svigtede forsvaret for ytringsfriheden, da den var allermest truet af formørkede, religiøse fundamentalister, der er imod demokrati og menneskerettigheder af religiøse grunde, og som bekæmper frie ytringer med trusler og terror.

    Ytringsfriheden er ganske enkelt alt for vigtig til, at vi kan overlade forsvaret af denne grundliggende menneskerettighed, der er forudsætningen for, at krænkelser af de andre menneskerettigheder overhovedet kan afsløres, til kunstnere, der igen og igen og igen beviser, at de simpelthen ikke har forstand på politik – selvom de bilder sig ind, at de er patentgenier, der er højt hævet over hoben.

  24. Af Jesper Lund

    -

    Gert Hansen

    Ifølge Kantar Gallops læsertal for 2. halvår 2016 har Politiken 328.000 læsere af deres søndagsavis og 271.000 læsere af deres hverdagsavis. Berlingske har 190.000 læsere af deres søndagsavis og 171.000 læsere af deres hverdagsavis.

    Politiken er den betalingsavis, som har flest læsere.

  25. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    @Jesper Lund

    Kunstnerne har selvfølgelig ytringsfrihed; jeg kunne netop ikke drømme om, at mene andet.

    Men alt for mange, danske kunstnere svigter netop i forsvaret for ytringsfriheden, og dermed viser de, at de ikke kan leve op til deres traditionelle rolle, som vise patentgenier.

    For ytringsfriheden er jo forudsætningen for, at krænkelser af alle de andre menneskerettigheder overhovedet kan afsløres.

    Dét kunne alt for mange kunstnere ikke se; de fattede simpelthen ikke, hvad der var på spil.

    Kunstnerne viste netop under Ytringsfrihedskrisen, at alt for mange af dem enten ikke kan , eller vil, leve op til deres rolle som politiske patentgenier, der kan rådgive folk og politikere om i vigtige, politiske spørgsmål.

  26. Af Niels Lemche

    -

    JAKOB SCHMIDT RASMUSSEN, det var nu kunstakademiet i Wien, og det var endnu på Habsburgernes tid. Så det med Tysklands forfald var nok lige stærkt. Han ville så væe arkitekt, men den gik heller ikke. Men det var derfor han siden kastede sin kærlighed på Albert Speer, arkitekten, som skulle have bygget hans Germania, hans ny hovedstad. Jeg tror stadig, at Hitler havde udset Speer som sin efterfølger (der var vist et nærmest far-søn forhold), og de øvrige varianter som Göring og Himmler havde han nok likvideret i god tid … alting forudsat, at han havde vundet.

    Men det er også betegnende for Hitler og hans folk, at de ikke nødvendigvis ødelagde denne ‘entartete kunst’, men gemte den bort. Det er det med tyskere og arkiver…

  27. Af Axel Eriksen

    -

    @ J L !

    Jeg vil ikke betvivle læsertallene – Politiken var en god og alsidig avis engang!
    Selv abonnerede jeg på den i 15 år – både søgne- og helligdage – men med et redaktørskifte blev den med eet forvandlet til noget helt anderledes!

    At nogle stadig holder den i hævd for dens nu ensidige holdninger – ja, enhver har jo sin smag!

    Og Carsten Jensens sure kontrafej – kald det bare fjæs – og ensidige holdninger giver mig ikke ligefrem lyst til at genoptage et nærmere bekendtskab med “Organet for den højere oplysning”!

  28. Af Gert Hansen

    -

    Jesper Lund:

    Jeg startede med at læse Politiken dagligt for små 60 år siden. Da syntes jeg det var en god avis, med masser af top-journalister og -skribenter. Det holdt indtil for ca. 25 år siden. Da var de alle væk, og avisen skiftede aldeles ‘ansigt’. Og det faldt bestemt ikke i min smag, og gør det bestemt ikke idag.

    Det er da muligt at avisen læses af ca. 270.000 københavnere hver dag, og et mindre antal radikale i provinsen – det gør den da stadig til et københavnsk distriktsblad. I alt fald redaktionelt.

  29. Af Uffe Staulund

    -

    @ P Christensen,
    Det er svært at blive uenig med dig, men der er godt nyt nu til alle de, som skammer sig over at være Dansker, i lighed med Carsten Jensen, Ghita Nørby, Borgmesteren på Bornholm m.fl.

    Tag til Tyrkiet, der er gode trafikale forbindelser, der er billigt og skatten er ikke så høj.
    Erdogan sikrer et rent muslimsk miljø, totalt renset for ‘onde’ danskere.

    Jacob Smidth Rasmussens råd om ikke at til dem man ikke er enige med er godt. Følg det og nyd forårsblomsterne og fuglesangen

  30. Af Niels Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, tallene, som Jesper Lund kommer med, kunne nu tyde på, at det er Politiken, der har fat i den lange ende og ikke den efterhånden mere og mere nationalkonservative Berlinger.

  31. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Lemche!

    Tjah, måske, bum, bum som en radikal ville og har sagt mange gange!

    Både min far og farfar stemte radikalt – en fælde, som jeg aldrig er havnet i!

    Jeg er LIBERAL, og det betyder, at man har en grundholdning til tilværelsen, hvor mennesket har et vist spillerum til at udtrykke egne personlige meninger – man er ikke nødvendigvis altid helt enig i partilinjen, men man bliver ikke ekskluderet eller ugleset af andre for visse afvigende synspunkter!

    I modsætning til fløjene, hvor alt er “kæft, trit og retning”. Og ingen modsigelser tåles!

    Dog er jeg ikke tilhænger af, “Den gyldne middelvej” eller Kierkegaards “Enten – eller”, hvor det ene kan være lige så godt som det andet.

    Men der sker ikke noget ved, at en sag kan anskues fra mere end den ene side – og mit venstreøje er ikke rødt og mit højre så absolut ikke sort!

    Jeg er blåøjet – læg i det, hvad du vil!

  32. Af Niels Peter Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, at befinde sig i midten betyder, at man udsætter sig for beskydning fra begge sider.

    Vi havde ikke Politiken i mit barndomshjem, ikke før efter at Nationaltidende lukkede. Den regnedes for en forrædderavis i direktørhjemmet i Gentofte.

    Men liberal er jeg ikke, men gerne en blanding af socialdemokrat og konservativ, idet jeg altid har bekendt mig til den sociale kontrakt. Jeg har set liberalismens resultater for fud udblæsning i USA.

  33. Af Jesper Lund

    -

    Axel Eriksen
    Der må åbenbart være nogle blandt Berlingskes læsere, som ikke har noget imod Carsten Jensen. Han vandt jo Berlingskes Læsernes Bogpris sidste år for romanen »Den første sten«

    Det kan godt være at Carsten Jensen ikke skriver artikler i Berlingske, men der bliver så skrevet mange artikler i Berlingske om ham. På den måde sørger Berlingske for at dets læsere får indblik i, hvad han mener.

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det lyder lidt som den selvsamme fims igennem årtier, vi her skal tale om – så “Luftning i lavlandet” må gerne snart blive til en gedigen udluftning, så vi får nye tanker og fred.

    Jeg holder ellers meget af litteratur – men er så træt i ansigtet i dag efter at have læst en artikel i Berlingske, hvor en forfatter, der kalder sig “Søster Nielsen” (tidl Claus Beck-Nielsen) eller bare “Nielsen” med et noget tragisk ansigt på billeder, der giver associationer til den ældre Karen Blixen’s udseende, et menneske nær døden eller i hv f ikke helt raskt.

    Gab – forfatteren tager en gammel sag op efter 6 år og broderer videre på den og den tidl makker.. Det virker sygt, så min konklusion efter læsningen blev bare, at “Nielsen” stadig er forgabt og derfor gerne fortsat ønsker at dyrke el være i en slags kontakt med den mandlige part i denne sag, som har taget navneforandring til Thomas Altheim (tidl Thomas Skade-Rasmussen Strøbech), forvist fra USA efter en arrest via US’s ambassade i London og nu bor i Mexico, var det vist. Og – gift med den af Støvring omtalte Mette Høeg, hvor parret har lavet en film, som denne “Nielsen” interesserer sig gevaldigt for.

    Kan huske, at jeg læste om denne kvindelige forfatter, der dristede sig til at kritisere kvinderlitteraturen i vore dage og samtidig kritiserede alt og alle, der var noget eller lidt ved musikken. Det har hun da lov til at mene, hvad det så var, der var galt – den var vist meget enslydende og handlede for hende ikke om, hvad den hellere burde.

    Der er virkelig noget galt i Danmark, så Dybøl Mølle må vi prøve at lade køre den anden vej en stund, så vi kan få en slags udluftning – og ikke dette ofte forudsigelige fimseri, der lugter fælt af gammel ost på nye hylder, og som smager ad H til.

    Gider ikke læse det el sætte mig mere ind i alt dette kulturelle ping-pong, og hvor er min sjæl ..det er s’gu for sygt og anstrengende.

  35. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels P. Lemche!

    Ja, ja, verden er jo ikke ideel – blot man kan henvise til noget, man ikke kan tilslutte sig fuldtud, så er der altid en undskyldning!

    Det vil jeg så gerne gøre:

    Kommunismen, Sovjet, Mao–Kina, Cambodja, Zimbabwe, Nordkorea
    Nazismen, Fascismen tidligere i Tyskland, Italien, Spanien, Portugal

    Jeg undskylder, at jeg er liberal – og ikke kan gå ind for de ugerninger, der af totalitære regimer som ovennævnte er udøvet!

    Mange gange undskyld – men min tro på frihed for det enkelte menneske uden en klam hånd fra en “bedrevidende” overmyndighed til at diktere al min adfærd – det er fandeme mig så meget imod!

    @ Jesper Lund!

    Alle mennesker er født lige – ligeværdige, enig – men med forskellige muligheder for at udnytte deres medfødte evner til at udnytte deres forskellige kompetencer!

    M.h.t. Carsten Jensen har han vist udnyttet sine til fulde i mange år.
    Kun to evner:

    Se pissesur ud
    Og aldrig været i stand til at se noget fra mere end en vinkel!

  36. Af Axel Eriksen

    -

    Og hvor mange mennesker er i stand til at se hele horisonten rundt – 360 grader – så har han en vinkel på verden, hvor den er indsnævret til 5 grader!

  37. Af Axel Eriksen

    -

    @ Lis Sørensen!

    Så har du “skiftet navn” igen!

    Du erkender altså, at du ikke er et af de “ordentlige mennesker” – siden du gider kommentere det!

    Nej, det er du vel ikke!
    Har du selv tal på, hvor mange gange du har “skiftet navn”???

    Mindst 10 anslår jeg!

  38. Af Niels Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, ingen problemer undtagen mht én ting, der var ingen fascisme i Tyskland. Fascisterne var ikke nazister, selv om der er masser af ligheder. Og så var de i Italien i hvert fald ikke racister. Jøderne levede vis stort set i fred indtil Mussolinis fald.

  39. Af Jesper Lund

    -

    Axel Eriksen
    På hvilke områder dikterer overmyndigheden din adfærd?

  40. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jesper Lund!

    Kan du ikke læse – eller kan du ikke forstå det, som du møjsommeligt har stavet dig igennem?

    Der er forhåbentlig ingen “overmyndighed”, der kontrollerer al min adfærd!

    Kun i totalitære samfund, som de “røde” og “sorte” bliver man kontrolleret og overvåget fuldstændigt i hoved og r..!

  41. Af Jesper Lund

    -

    Axel Eriksen
    Så velfærdsstaten Danmark frikender du fra at være en “overmyndighed”. Det er vel den, som de fleste danske liberale retter deres skyts imod.

    Jeg beklager at have misforstået dig.

  42. Af Jesper Lund

    -

    Jakob Schmidt Rasmussen
    Hvad skal vi gøre for at sikre os at det er de rette personer, som forsvarer ytringsfriheden? Dem med politisk indsigt.

  43. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jesper Lund!

    Naturligvis anerkender jeg det danske samfund for at have min personlige frihed til at have en demokratisk styreform – bygget på en Grundlov, der giver mig mulighed for at bruge min ytringsfrihed – og jeg føler mig ikke overvåget i min privatsfære!

  44. Af Ole Arne Sejersen

    -

    Carsten Jensen lirer jo blot sine sædvanlige elegier af. Fred være med det. Tonen går mod hysteriske vræl. Og det er osse i orden. Herregud jo værre han skaber sig, jo flere modstandere får han.
    Toppen af den bitre vittighed, hele hans virke udgør, er imidlertid, at de fleste læsere og købere af de “bestsellere”, han fabrikerer, jo er de samme mennesker, som han sviner til som en sekt af skimlede kældermennesker (her forventes det, at folk med lange uddannelser og korrekte meninger griner sammen med Jensen over den “raffinerede” hentydning til Dostojevskij).
    Selv griner Jensen over hele sit jordslåede ansigt, når han går ned i banken med pengesækken over nakken: De. skimlede kældermennesker gik sgu’ på den!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info