Velfærdsstaten som ruin i den nyere litteratur

Af Kasper Støvring 20

 

 

I gamle dage, dvs. for tyve år siden, var der styr på forholdet mellem litteratur, samfund og stat. Forfatteren kendte sig selv og sin funktion i samfundet som den kritisk engagerede stemme, der kunne frisætte mennesket til et liv i fællesskab. Af samme grund skulle velfærdsstaten støtte kunsten, for velfærdsprojektet handlede om at skabe harmoniske, gode og lykkelige mennesker.

 

Men hvad nu, hvis velfærdsstaten ikke længere har brug for kunsten, fordi dette velfærdsprojekt er forsvundet? Så får litteraturen en helt anden, uklar funktion, og det er den, litteraturforskeren Tue Andersen Nexø undersøger i sin veloplagte bog Vidnesbyrd fra velfærdsstaten. På onsdag diskuteres bogen i Georg Brandes Selskabet. I bogen nærlæser Nexø en række værker fra de sidste tyve års danske litteratur, og det kommer der rigtig mange gode og ofte overraskende pointer ud af.

 

Tanken om litteraturens sociale funktion blev udviklet af de kulturradikale forfattere, især Villy Sørensen (som Nexø dog tolker lige lovlig håndfast). De kulturradikale havde ifølge Nexø kun et blik for de eksistentielle konflikter, der forhindrede mennesker i at blive frigjort til et liv i fællesskab. Den nyere litteratur markerer derimod en ”vending” mod selve det sociale fællesskab – der ikke ligefrem består af frigjorte, kulturradikale individer.

 

I den nyere litteratur har man forladt den gamle kritik af velfærdsstaten, som man kunne læse hos Villy Sørensen: Staten gør mennesker magelige, så de fortrænger deres eksistentielle konflikter, eller som man kunne læse hos Henrik Stangerup: Staten knægter menneskers frihed, jf. romanen Manden der ville være skyldig.

 

I den nyere litteratur skildres snarere en stat, der overhovedet ikke er i stand til at begå overgreb. Den er ikke en kold og velsmurt maskine. Den er snarere ”en ruin”, som Nexø skriver.

 

I interessante kapitler om bl.a. Christian Jungersen og Kirsten Hammann ser man, hvordan idealet om ”selvrealisering til fællesskab” slår fejl på grund af kynisme eller magtesløshed, og hos en forfatter som Pablo Llambías betvivles selve kunstens funktion. Hvorfor står der skulpturer foran rådhusene? For at gøre menneskene lykkelige? Ingen ved det, mindst af alt velfærdsstatens forvaltere, der nærmest anser ideen om kunstens betydning som latterlig.

 

Der findes ikke længere politiske visioner, kun administration, og det udgør et stort problem, ikke kun for borgerne og samfundet, men især for forfatteren. For så er der ikke nogen potentiel undertrykkelse, ingen forestillinger om det gode liv, der skal presses ned over borgerne, og som forfatteren kan sætte sig op imod.

 

Hverken idealet om den celebrerede kunstner, der kan gøre karriere og få en høj status, eller idealet om den isolerede kunstner, der modigt gennemskuer magten, fremstår som levedygtige idealer i den nyere litteratur. Deraf kommer den ”afsmag for fiktionen”, som forfatterne ifølge Nexø giver udtryk for.

 

”Vidnesbyrd fra velfærdsstaten” er vedkommende litteraturkritik renset for akademikerjargon. Der er gentagelser undervejs, der røber en lidt sløset redigering, og der er perspektiver, som kunne belyses bedre, f.eks. sammenhængen mellem konkurrencestat og velfærdsstat. Man kunne også argumentere for andre læsninger, men Nexøs metode, den opmærksomme nærlæsning, bør fremhæves. Her læses der litteratur hinsides den kedelige biografisme, vi ofte får serveret.

 

 

20 kommentarer RSS

  1. Af j pe

    -

    En stat der ikke er i stand til at begå overgreb?? Den er ikke en kold og velsmurt maskine?? Men hvad med “systemet”? Er det ikke på afveje? Er det ikke “systemet” der er ved at afskaffe velfærden, friheden og trygheden?

  2. Af Gert Hansen

    -

    Velfærdsstat er et spørgsmål om penge. Man kan sagtens have mange penge i et samfund, men ingen velfærdsstat, men det andet, er ikke muligt.

    Human Development Index og index over verdens lykkeligste folk, turde rigeligt bekræfte ovenstående.

    Velfærd koster altså penge, og allokeringen af midlerne er ved at stramme til, i diverse europæiske velfærdssamfund. (Udenfor Europa glimrer velfærdssamfund, med et par enkelte undtagelser, ved deres fraværen). Fra samfund i opgang, er det vendt til stagnation eller endda nedgang.

    Under disse forhold har litteraturen en stor opgave, med objektivt at beskrive de faktiske forhold, og forsøge at give langsigtede demokratiske løsninger på problemerne (udfordringerne). Dette kniber det måske med.

  3. Af Teodor Amsted

    -

    Selvfølgelig skriver forfatterne ikke kritisk om velfærdsstaten, for man bider jo ikke den hånd, der føder én. Det er nationen Danmark, som forfatterne hader, ikke velfærdsstaten Danmark.

    At det ene ikke eksisterer uden det andet, er en ligegyldig detalje for så store ånder.

  4. Af r. vangkilde

    -

    VELFÆRDSSTATEN RUINERE DE AKTIVE, – jo højere skat, jo større passivitet, som gør DK lykkelig.
    ELLER vi er havnet i kommunismen , hvor de intellektuelle og kunstnere latterliggøres på grund af det personlige arrangement og identitet, MEN også de selvstændige og foretagsomme nedgøres af mangel på deltagelse i velfærdsstatens sociale fællesskab. DEN GLOBALE verdensorden har skabt en ny dagsorden med større global handlefrihed og selvforsørgelse, derfor er vores velfærds forvaltere skræmte over Trump, Putin og Li, hvor det ikke handler om demokrati.

  5. Af Helge Nørager

    -

    Mon det har noget at gøre med at alle som bedømmer hvad som er god litteratur, er betalt af samme velfærdsstat, igennem mediastøtte osv. ?

  6. Af j pe

    -

    Socialisterne der slog sig op på at ville hjælpe de svage danskere, er nu gået over til at bekæmpe, udplyndre og tyrannisere dem på alle mulige måder. Det sidste nye er den grove diskrimination af danskere mht. boliger, jobs, pensioner osv. Og de røde feminister som angiveligt kæmpede for bedre vilkår til kvinderne, er nu også vendt på en tallerken. Nu kæmper man for islamisering og dermed for kvindeundertrykkelse og kvindeligt slaveri.

  7. Af Jan Petersen

    -

    Et citat fra Kasper Støvring indlæg – Der findes ikke længere politiske visioner, kun administration. Jeg er fuldstændig enig. Det mest groteske er, at det er Folketinget selv, der har afmonteret den politiske magt og overdraget den til EU/FN. Men muligvis ud fra den simple logik – det er noget enklere at lege administrator, og uanset politisk observans – bare administrere andres politik. Et fedt job – i princippet – uden ansvar!

  8. Af Niels Juul Hansen

    -

    Spændende debat og indlæg om nyere dansk litteratur!

  9. Af Jan Petersen

    -

    Muligvis er der ikke nogen nyere dansk litteratur, der er værd at debattere. Bare et beskedent forslag. Men bortset fra det, så er min kommentar til nævnte citat, vel fair nok til en dabat?

  10. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en artikel der meget klart illustrerer ovennævnte – Der findes ikke længere politiske visioner, kun administration.

    Debat: Er grænsekontrollen 268 millioner kroner værd?
    Grænsekontrollen har indtil videre kostet en kvart milliard kroner. Vi har spurgt fire politikere, om grænsekontrollen er pengene værd?

    http://www.dr.dk/nyheder/indland/debat-er-graensekontrollen-268-millioner-kroner-vaerd

  11. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt svarer ovennævnte udgift på 268 mill kr til omkostningerne for blot ca 1200 fake asylansøgere på et år – eller ca 3 fakes pr dag. Så grænsekontrol er vel ren WIN WIN!

  12. Af Lars Petersen

    -

    @ Kasper Støvring.

    VELFÆRDSSTATEN ER DEMORALISERENDE, OG VIRKER KUN OVER FOR ANDRE VELFÆRDSSTATER

    1. Den skaber “markeds-immun løndannelse”, i kraft af skat, og dermed uden for markedet.
    2. Løndannelsen skabes i aflukket system-inhabilt fora, og kan ikke dereguleres af betalerne.
    3. Velfærdsstatens økonomi, overlever alene i kraft af “tvungen kompensation” i markedet.

    4. Idet markedet åbner på globalt niveau, øges kompensationerne i kraft af øget outsource,
    insource, voldsom udhuling af tvangens betalinger, versus tvangs-leverede, og så fremdeles.

    DET HANDLER DERFOR IKKE OM KUNSTEN ER THIS AND THAT, MEN AT DEN EJ KAN FRAVÆLGES.

    Alene ved at sætte spot på kun ganske få kompensationer, altså sådan at forstå, at individet
    tvinges til at spare, (kompensere), for at kunne udløse stabil, system-aftalt tvangsgage i den
    anden ende, så vil man kunne se hvor fuldstændig fatal det Danske velfærds-design fungerer.

    2,8 MILLIONER DANSKE PERSONBILER, X 295.000 KR. VÆRDIFORSKEL PR. BIL, DK. VS. SVERIGE.

    Prøv og X 295.000 kroners værdiforskel, X antal personbiler i Danmark, af 2,8 millioner, og da
    se hvillet fuldstændig surrealistisk beløb du får, for derpå at dividere tallet med snit levetiden,
    af 15,6 år, og du har den årlige “kompensation”, målt på personbiler, Danmark, versus Sverige.

    Nu vandre du videre til øvrige OECD lande, og gør samme, & sindsygen eksplodere yderligere.
    Derpå tager du fat i dagligvarepriserne, versus leveret discount i procent, forsikringer, etc. etc.,
    og du vil se hvordan Danskernes påståede BNP rigdom er løgn. (det afsløre bilværdien alene)

    Pointen er… at jeres system stinker, såvel dens velfærds-fortælling i de sidste 50 år, er blevet
    kanaliseret gennem en solidt “skatte-smurt presse”, hvortil man fra centralt hold, har kunne
    dyrke smadrende skattebaseret genvalgs-strategi for sans og samling, vel at mærke uden at
    møde nådesløs/vedvarende konfrontation, da pressens ansatte, (som ikke er valgt etc. etc),
    notorisk har, og fortsat installere sig selv, og egne fundne, skatte-lønnede menings-profiler..

    VÆSENTLIGHEDEN BESTÅR IKKE KUNSTEN I VELFÆRDSSTATEN, MEN I TVANGENS PRIS HERFOR..

  13. Af Mehmet Sami Gür

    -

    SVAR TIL NASER KHADER:

    Naser Khader truer Tyrkiet med udelukkelse fra NATO og EU. Det skriver Berlingske.

    Har Naser Khader ikke lyttet til Erdogans seneste tale?

    Han sagde, at EU og NATO kan rende og hoppe.

    Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, varsler, at der kan være endnu en folkeafstemning på vej i Tyrkiet ud over den i april.

    Ved den anden afstemning ville tyrkerne skulle stemme om, hvorvidt Tyrkiet skal fortsætte forhandlingerne om tyrkisk medlemskab af EU.

    Så, Naser, Tyrkiet vil ikke længere fortsætte med den aldrende vesten! Vesten kan ikke længere tilbyde noget som helst. Det duer ikke at true Tyrkiet med EU og NATO! For Tyrkiet er nærmest blevet en form for stærk modvægt ift. EU og NATO. Fat det nu – giganten er vågnet op af 100 års søvn! Det er helt iorden, hvis du frivilligt deltager i vestens korstog overfor Tyrkiet, for det er lige dig og det klæder dig. Hvis der er ét land og én leder, der hjælper dit land og dit folk, så er det altså Tyrkiet og Erdogan og ikke den kyniske og hykleriske vesten. Så, hvad med at være en lille smule taknemmelig? Hvem er du egentlig? Hvem lytter til dig og dine typer retarderede mennesker?

  14. Af r. vangkilde

    -

    VI ER JO IKKE RELIGIØSE , – når vi sætter pris på ytrings og handlefrihed på det personlige plan.
    ELLER, har virkeligheden en forside og en bagside i et fritstillet velfærd, at være passiv/aktiv.
    ELLER, behøver jeg at forstå, hvis Tyrkerne gerne vil tilbage til deres store leder Erdogan.
    ELLER, har Vestager og EU blå stemplet Gazproms Nordstream II, i en ny konkurrence aftale.
    ELLER, er demokratiet farveløs, kulturløs og politisk talentløs uden identitet for min skyld.

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    Vores velfærdsmodel har fra dag et været dømt til at fejle,

    1. Hvorfor skulle man gøre en ekstra indsats når man bliver straffet for det.
    2. Når man tager ansvaret fra folk, bliver de ansvarsløse.
    3. Velfærdssamfundet har været brugt som løftestang til at presse lønningerne op på et niveau, som befolkningen ikke har kvalifikationer til.
    4. Den offentlige sektor har ikke haft øget produktivitet de sidste 60 år, det til trods har de fået enorme lønstigninger, lange ferier, kort arbejdsuge (30 timer) til fuld løn.

    De indbyggede svagheder i den Danske Model ser vi allerede konsekvenserne af.

    At ingen med en smule sund fornuft har fået gehør i befolkningen, gør at samfundet langsomt men sikkert bliver fattigere.

  16. Af J PE

    -

    Hvad grænsekontrollen egentlig koster, kan opgøres på mange måder. Men under alle omstændigheder er et land uden grænser og grænsevagter et land som er dømt til opløsning, forfald, gangstervælde og UNDERGANG. Når politikerne kan forære MILLIARDværdier/ Dong/Nets og statens serum-institut og vaccinefabrik osv., osv… væk til postboksfirmaer og Saudi-arabien/islamister, så betyder nogle millioner til grænsebevogtning vel ingenting? Og politifolkene skal vel have løn under alle omstændigheder.

  17. Af j pe

    -

    Enig med BS. Dog kunne vi have haft en udmærket velfærd stadigvæk, hvis ikke den og vores økonomi var blevet nedbrudt hen ad vejen af politikernes hang til at smide milliarder og atter milliarder af kroner ud til alle mulige tåbelige projekter, fra selvlysende parkbænke til en halv million kr. stykket til forgyldning af sig selv, fra godhedstosserier til storstilet masseindvandring. Alene de sidste to punkter er der brugt mindst 2000 MILLIARDER kroner på siden 1980.

  18. Af Niels Juul Hansen

    -

    Nedenfor en kronik fra en nyere, skandinavisk forfatter om kunst og litteratur.

    Bare for at blive lidt i bloggens spor.

    http://www.information.dk/kultur/2016/11/litteraturens-berettigelse

  19. Af j pe

    -

    Snart kan velfærdsstaten også være en ruin i den virkelige verden. Se den korte og snapha. Og læs ASH bloggen.

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jan Petersen

    “Et citat fra Kasper Støvring indlæg – Der findes ikke længere politiske visioner, kun administration. Jeg er fuldstændig enig.”

    Også 100% Enig. De sidste årtier har vist de mest visionsløse og fantasiforladte politiske ledere.

    Populister og politiske vejrhaner!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info