Gud ske tak og lov for Luther og den kristne protestantisme

Af Kasper Støvring 79

 

 

Det er et syrligt angreb, Frederik Stjernfelt i sin nye bog leverer på Luther. Det er, som om man hører professoren i sit køkken råbe ”Apage!”, imens han slynger et rundstykke efter selve den Onde, der gemmer sig i den mørke krog.

 

Selvfølgelig springer menneskerettigheder ikke ud af panden på Luther, men hans lære fik virkningshistoriske følger, der var særdeles gunstige for udviklingen af liberalt demokrati. Om den historiske læsning af Luther drejer sig en interessant debat mellem Stjernfelt og Michael Böss i Kristeligt Dagblad.

 

Lad os se på virkningen af Luthers lære. ”Sola fide”, ved troen alene retfærdiggøres synderen, ikke ved gerninger. Det gør det kristne menneske frit og herudfra følger mange af de goder, vi værdsætter i dag. Det er meget enkelt. Opgøret med gerningsretfærdighed, med Pavekirkens magt og dominans, betoningen af det enkelte menneskes personlige Gudsforhold, fokus på læsning af evangelierne, opgøret med lovreligionen og etableringen af to-regimentelæren, skellet mellem den åndelige og den verdslige magt, alt sammen er det forbundet med den protestantisme, som udgør selve kernen i vores kultur.

 

Man kan blot se på alverdens statistikker over frihed, velstand og tillid, og man opdager da, at protestantiske lande er i, ja, verdensklasse. Det vedrører ikke primært troen på Kristus, men det er heller ikke uvigtigt, selv om det er sekundært; man tror ikke på Gud, fordi det skaber disse jordiske goder – men disse jordiske goder bliver en konsekvens af troen på Gud, sådan som Luther lærte.

 

Som Huntington skriver: Hvis det ikke var engelske protestanter, men f.eks. franske, spanske eller portugisiske katolikker, der havde bosat sig i Amerika, så var USA ikke blevet USA, men derimod Quebec, Mexico eller Brasilien.

 

USA bygger på den protestantiske kristendom med dens personlige ansvarlighed, frihedstro og realistiske syn på mennesket, der er forenet med en høj arbejdsmoral og tro på privat initiativ. Protestantismen er vigtig, fordi den tilbage fra Luther betoner den enkeltes samvittighed og Biblens ord. Det fremmer ikke blot individualisme, lighed og religionsfrihed, men også demokrati, tillid og dissens. De protestantiske kirker lægger vægt på menigheden; kirkerne har en decentral, ikke-hierarkisk organisering i modsætning til f.eks. den katolske kirke.

 

I min bog Sammenhængskraft fra har jeg fremsat en række synspunkter om protestantismen, arven fra Luther, jeg gerne vil gentage her.

 

I min bog argumenter jeg for, at det afgørende ved protestantismens historiske gennembrud i Vesten var, at dyder som ærlighed og gensidighed for første gang i vidt omfang blev praktiseret uden for familien. Den protestantiske etik fremmede desuden hårdt arbejde og sparsommelighed med udsagn som ”du skal tjene dit brød i dit ansigts sved”.

 

I protestantiske lande som de nordiske har der derfor været højere velstand og mere generel tillid end i de katolske, sydeuropæiske lande for ikke at tale om de islamiske lande i Mellemøsten. Internationale undersøgelser viser netop også, at lande med en protestantisk historie og kernekultur har formået at udvikle høj økonomisk vækst og stabile liberale demokratier.

 

Tillid er nemlig helt afgørende, hvis man skal opbygge tætte sociale strukturer og komplekse sociale organisationer. Altså det, som er fundamentet for demokrati og store økonomiske foretagender. Når protestantiske lande næsten uden undtagelse har en langt mere veludviklet tillidskultur end katolske og især islamiske lande, har det at gøre med, at lokalt kontrollerede organisationer fremmer gensidig tillid, hvorimod store, hierarkisk opbyggede og centraliserede bureaukratier har en tendens til at nedbryde gensidig tillid. Det er, groft sagt, forskellen på de protestantiske kirker og den romersk-katolske kirke.

 

Heri ligger en god grund til at værne om protestantismen, hvis man altså, som jeg, antager, at det er fatalt at bortskære de kilder, der historisk har været med til at frembringe de positive træk ved vores kultur. Man kan pege på (mindst) to andre grunde til at bevare den protestantiske kernekultur, som historisk har kendetegnet Danmark.

 

Den ene er hensynet til den sekulære orden. Den bedste måde at sikre denne orden er ikke nødvendigvis ved at indføre en formel, organisatorisk adskillelse af stat og kirke. Så risikerer vi bare at få en aggressiv sekularisme som i det katolske Frankrig. Her står kirken stærkt, og staten er derfor med vold og magt tvunget til at uddrive religionen fra det offentlige rum. Den erfaring kalder på en pragmatisk tilgang for at sikre sekulariseringen herhjemme, nemlig at vi bevarer vores folkekirkeordning.

 

Sekularismen sikres bedst som et liberalt gode, hvis folkekirken fortsat nyder særlig status og særlige privilegier. For dermed understøtter staten den religion, nemlig protestantismen, som selv anerkender adskillelsen mellem religion og politik. Staten og politikerne behøver ikke hele tiden at gribe ind over for den dominerende religion. For protestantismen gør netop adskillelsen mellem Guds og kejserens regimenter til en bærende del af selve den kirkelige forkyndelse.

 

Velstående og demokratiske lande med høj grad af tillid mellem borgerne bygger altså historisk langt overvejende på den protestantiske kristendom med dens høje arbejdsmoral og tro på privat initiativ. Hertil hører også en udbredt tro på individets frihed kombineret med en sund skepsis angående dets naturlige tilbøjeligheder, altså en antropologisk realisme.

 

Her står vi ved den tredje værdi ved siden af tillid og sekularisering, der kendetegner protestantismen og gør den bevaringsværdig som en del af den nationale kernekultur: Forestillingen om personlig skyld og ansvar. Som borgere i et protestantisk land lærer vi, at vores fejl i bund og grund skyldes os selv, og vi må derfor også selv tage ansvaret for vores gerninger. Dermed er vi i stand til at udvikle en kultur, hvor vi øver selvkritik, søger tilgivelse og prøver at forbedre os.

 

Den modsatte opfattelse: at vi er ofre for andres undertrykkelse, fremmer derimod en kultur domineret af konspirationsteorier. Den opfattelse præger i høj grad de fleste islamiske lande, som derfor hænger fast i armod og ufrihed. Her når man aldrig frem til en indsigt i sin egen kulturs fejl, men farer i stedet aggressivt frem mod det ”undertrykkende Vesten”. De nævnte forhold gøder grunden for tilbagefald i armod og ufrihed.

 

 

79 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    KENT ANDERSEN, jeg gider altså ikke mundhugges med dig. Det drejede sig ikke om “lykke”, men om korruption; men du forsøger hele tiden at aflede opmærksomheden for, hvad det handlede om.

    Slut herfra.

  2. Af Jesper Lund

    -

    Kent Andersen
    Man bør altid undersøge på hvilket datagrundlag et undersøgelsesresultat bygger på. Det bhutanske ‘Gross National Happiness’ måles på 72 forskellige indikatorer (2010) som blandt andet inkluderer sundhed, uddannelse, kulturel diversitet og psykisk velbefindende.

  3. Af Arne Nielsen

    -

    Artiklen har sådan set mange rigtige punkter, men jeg mener, at den fejler som årsagsforklaring, hvorfor vi har indrettet os som vi har her i landet. Danmark var nok det land af alle, som havde den stærkeste og mest gennemgribende reformation, hvilket nok bundede i, at vi i Martin Luthers tekster så noget, som stemte godt med vor folkekarakter. Hele pointen ligger i og lå i denne tolkning. Hvad Luther ellers præsenterede verden for var sådan set irrelevant i forhold til den tolkning, som vi lagde til grund og som blev den gældende her hos os. At tillægge USA nogen særlig grad af protestantisme er da nok muligt, men misvisende, idet det her var britiske kirkesamfund, som blev lagt til grund, og de britiske kirkesamfund adskiller sig væsentligt fra f.eks den danske folkekirke. Desforuden er USA stærkt præget af en syndflod af frikirker og sekter, hvis bibeltolkning intet har at skaffe med vor hjemlige kirkeordning og kristendomsopfattelse. Som det i så mange sammenhænge er tilfældet, er det, der tæller, den måde, hvorpå tingene opfattes, og ikke hvad der rent faktisk står i teksterne. Biblens tekst er der jo ingen, der tager for pålydende – det, der tæller, er, hvad folk TROR, at der står i biblen.

  4. Af Svend Jensen

    -

    Adolf Schicklgrubers forældre var gode katolikker, hvilket den lille Adolf som barn sikkert også var.
    Ikke desto mindre startede han WW2 med begrundelse i “den polske korridor”. I korridoren forfulgte det onde slaviske folk i Polen de stakkels germanske folkekvoter.

    Angela Dorothea Merkels forældre var gode lutheranere, hvilket den lille Angela Dorothea sikkert også var.
    Ikke desto mindre kan hun forårsage WW3 med afsæt i EU’s korridorpolitik. I EU’s korridorer bliver trusler formuleret mod Polen, da det onde slaviske folk i Polen afviser de stakkels muslimske migrantkvoter.

    Det stakkels onde slaviske folk i Polen har atter kun det tapre Brexitiske folk som støtte!

  5. Af Kent Andersen

    -

    NIELS PETER LEMCHE : Det er umuligt at have en saglig diskussion med folk, der bruger “fake news” som argumentation. Det gjorde du 14.13 igår. Hvis du vil tale korruption, så må du holde dig til saglige argumenter. Ellers er det mest konstruktive jeg kan gøre for debatten, at skifte emne, og påtale din form for argumentation. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg taler for døve ører, så også slut herfra.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    SVEND JENSEN, hvilken en omgang sludder og vrøvl. Og så lige det, at Adolf aldrig hed Schicklgruber. Hans far havde taget navneforandring til Heidler mange år før Adolfs fødsel. Det er veldokumenteret.

    Alternative facts?

  7. Af Svend Jensen

    -

    @NielsPeter Farmedlempe
    I østrig var børns efternavn dengang ikke nødvendigvis faderens forandrede navn. De kunne sagtens antage faderens oprindelige navn. Slå op den østrigske lovgivning om navne i 1800 tallet sidste del!
    I øvrigt er der nogle som tvivler på, om Adolf nu også var biologisk søn af Schiklgruber/Heidler/Hetler/Hitler/…

  8. Af Abel Schutte

    -

    Det her indlæg kan kun opstå ud af et forholdsvis kortsigtigt syn på korrelation og kausalitet, i sært med hensyn til de mange sekulære verdier som bliver vindiceret som typisk Lutheranske. Som om de utallige protestante kirker, som jo opstod ud af selve mistilliden og den efterfølgende, uendelige decentralisationtrang, bare havde det så hyggeligt allesammen med deres gensidige tillid og sekulære verdier… Men den største modsigelse, som Erasmus for længst har udpeget, opstår jo i det forfatteren først taler om Luthers/Augustinus’ masochistiske ’sola fide’-ideal, og lige efter taler om hvor dejligt ansvarlige vi protestanter er. Contradictio in terminis. Christus siger at de rige aldrig kommer i himlen. Luther er ligeglad, bare de rige tror, siger deres daglige bøn (og betaler kirkeskat)… Protestantismen er ikke tilfældigvis et arnested for hypocritæ et sepulchra dealbata, i Erasmus’ ord.

  9. Af Flemming Lau

    -

    Abel Schutte. Der står ingen steder at rige ikke kan komme i Himlen. I døden er alle lige fattige og det eneste der tæller der, er om den enkelte har ladet sig finde af Kristus og har modtaget ham som sin personlige frelser, eller om vi til det sidste har leget flugtkonger. Det er på eget ansvar at sige nej til Kristus.

  10. Af P Christensen

    -

    “…Disse jordiske goder bliver en konsekvens af troen på Gud”
    Er det mon fx. finanskriser, boligbobler, lønslaveri, kapitalens og magtens centralisering
    som der her tænkes på?

    “Og Gud befalede på den tredje dag: lad der blive profit….”

    Hvad med at komme lidt ned på jorden og ind i nutiden ?
    Der er rigeligt med problemer for menneskeheden at tage fat på,
    som – heller ikke – denne gang får hjælp fra nogen overjordisk indgriben:
    overbefolkning, religionsnazisme, folkevandringer, krige, sult, fattigdom, plat og svindel osv.

  11. Af Niels Poulsen

    -

    Abel Schutte

    Du misforstår.

    Retfærdiggørelsen ved tro ophæver ikke synden. Lutheraneren kæmper hver dag med synden, men må erkende, at det gode han vil, det gør han ikke, mens det onde han ikke vil, det gør han. Syndefaldet udspiller sig hele tiden. Det er en dyb smerte. Men når lutheraneren går til ro om aftenen, kan han gøre det med sjælefred, for han er, som både Paulus og Luther fortæller ham, retfærdiggjort, ikke gennem gerninger, men ved tro alene.

    Det er måske svært at forstå. Et sindbillede gør det måske mere forståligt. Forældre elsker ikke deres børn, fordi de er gode mennesker og gør gode gerninger. De elsker dem, fordi de er deres børn. Den vished om at være elsket er den bedste forudsætning for at blive et næstekærligt menneske.

    Det var godt, at vi slap af med det katolske præsteskab, som ophøjede sig selv og stillede sig som nogle toldere mellem menneske og Gud. Luther og reformationen gjorde mennesket myndigt.

  12. Af Flemming Lau

    -

    Det lyder til at mange nutidsmennesker tager Guds velsignelser som en selvfølge. Sandheden er at mennesket ikke lever af brød alene. Og i øvrigt er der ingen fremtid for mennesket, uden Jesus Kristus.

  13. Af Document - Document.dk

    -

    […] Læs Kasper Støvrings indlæg her: […]

  14. Af Johann Walizscki

    -

    @FLEMMING LAU – 5. APRIL 2017 17:08
    “…og det eneste der tæller der, er om den enkelte har ladet sig finde af Kristus…”

    Typisk religiøst følebavl.
    1) “der tæller” – Tæller i forhold til hvad? Forklaring mangler!
    2) “ladet sig finde” – Hvordan lader man sig finde af Kristus/Buddha/Allan/Odin/etc….?

    Religiøse sentenser er nærmest meningsløse og kun udtryk for føleporno eller magtbrynde.
    Den gennemsnitlige fornuft i verden kan kun øges, når al religion kasseres som stenaldervrøvl.

  15. Af b j

    -

    De bedste indlæg er nu gemt under “ældre” kommentarer. Fatter ikke hvad denne “gemmeleg” skal gøre godt for? Den gør det kun mere besværligt at være læser, og den er ikke fair overfor de bloggere der skrev ind…. kun for at blive gemt af vejen.

  16. Af Niels Peter Lemche

    -

    SVEND JENSEN, sikkert rigtigt alt sammen, men hvis du googler faderen, så skiftede han navn i 1877. Det er der dokumentation for, hvis du guder se efter.

  17. Af Flemming Lau

    -

    Johann Walizscki 5 år, bed din papfar om at læse Abel Schutted indlæg igennem igen.
    Intet menneske går igennem livet, uden at blive konfronteret med situationer, hvor det er oplagt at skulle reflektere over valg og livets mening. I de situationer hedder det “Kend din besøgelsestid!” Det ignorere de fleste og lader “Toget” kører videre uden dem. Der er også dem der bliver så skræmt af det ventende tog, at de tager flugten til den modsatte side af perronen, ud på sporene og bliver kørt ned. Smag og behag er jo som bekendt forskellig!

  18. Af Johann Walizscki

    -

    @FLEMMING LAU – 5. APRIL 2017 21:52
    “..Intet menneske går igennem livet, uden at blive konfronteret med situationer, hvor det er oplagt at skulle reflektere over valg og livets mening..”

    Før religioner blev indført i samfund klarede man sig fint med “shamaisme”. Monoteisme er en ret sen foreteelse i menneskets udvikling. Så kan man undre sig over at Kristus først slog til i år 0 og Allan slog til i år 622.
    Før da stod alle mennesker så i spændt venten på et futtog, der aldrig kom og aldrig vil komme ???
    Religion er kun et tilbageskridt i menneskets erkendelseshistorie.
    “Religion … Told by an idiot, full of sound and fury. Signifying nothing. — Macbeth (Act 5, Scene 5, lines … ” ; med en let omskrivning.
    Vi nærmer os nu den Postreligiøse æra – gud ske tak og lov for det!

  19. Af J Nielsen

    -

    “Det lyder til at mange nutidsmennesker tager Guds velsignelser som en selvfølge. Sandheden er at mennesket ikke lever af brød alene. Og i øvrigt er der ingen fremtid for mennesket, uden Jesus Kristus.”

    Erstat “mennesket” med “F. Lau”, så giver den sidste sætning i det mindste en smule mening.

    Kristendommen er et af de imaginære fællesskaber, der har fundet på at påberåbe sig universalitet. Man insisterer på at tale på alles vegne.

    En meget dårlig vane.

  20. Af Flemming Lau

    -

    Hør nu i to. Jeg har forståelse for at hvis i er fra er miljø hvor man er blottet for åndeligt nærvær, ikke er motiveret for at være obs på åndelige fænomener. Jeg kan forestille mig at i hårdt presset, måske kan erkende at der måske er mere mellem himmel og jord end som så, uden at i iøvrigt ønsker at reflektere yderligere over det. Mit råd er blot at hvis ” virkeligheden” en dag rammer jer med 200 i timen, så bør i nok overveje at kende jeres “besøgelsestid”. Det værste der kan ske, er at i bliver til grin i egne øjne. Det bedste der kan ske er at der er nogen der “svarer” i den anden af røret, og så er det op til jer om i vil kvittere med tak eller foragt!

  21. Af Svend Jensen

    -

    @FLEMMING LAU – 6. APRIL 2017 9:46
    “… Jeg har forståelse for at hvis i er fra er miljø hvor man er blottet for åndeligt nærvær, ikke er motiveret for at være obs på åndelige fænomener…”

    En rigtig stråmand fra F.Lau. Man kan sagtens være fyldt med åndeligt nærvær og være obs på, at der findes ikke-fysisk erkendte, såkaldte åndelige, fænomener. Man skal dog ikke forveksle psykologi med religion. Eksistens af en guddom er heldigvis ikke en forudsætning for at have et rigt åndeligt liv; langt mindre tilbedelse af (underkastelse under) en ikke-materiel bussemand.
    Det generer mig imidlertid ikke personligt, hvis F.Lau tror på et højtflyvende astralt legeme – hils det fra mig og bed for mig. I det globaliserede religiøse supermarked findes så mange guddomme at vælge imellem, at det forekommer lettere komisk; især da de guddommelige er ejendommelige med deres skrappe loyalitetskrav.

  22. Af Abel Schutte

    -

    Flemming Markus: “Der står ingen steder at rige ikke kan komme i Himlen.” Jesus Christus: “Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige.” (Markus 10:25/ Matthæus 19:24).

    Nar endelig digselv hvis du vil, men din Frelser er uhyre tydelig m.h.t. de rige: ingen himmel til dem. Og Jesus siger det “atter”. D.v.s. at Han har sagt det flere gange. Med mindre du kender til masser af kameler som går igennem nåleøjer til hverdagen? efter frokostpausen. Possessio privata furtum coram Deo. Noget med hypocritæ og sepulchra dealbata…

  23. Af Flemming Lau

    -

    Svend Jensen, ja tro på vores Herre Jesus Krist eller tro på hvad som helst!

    Abel Schutte, jeg syntes du tolker lige lovligt bogstaveligt. Det handler vel om sondringen at være “rig” i verden, og fattig i Gud og VS…! Dvs hvor ligger ens hjerte..?
    Den rige yngling ønskede blot at få sat et endnu et kryds i sit imponerende CV. Han er kulturelt dannet, har overholdt de 10 Bud og er I egne øjne er så “Perfekt” at Gud jo nærmest må overlade sin Trone til ham, af bar æresfrygt. Men sådan spiller klaveret bare ikke. Han har ikke Guds Ånd over sig, så han kan se egen åndelige fattigdom. Til de rystede disciple siger Jesus at det er umuligt for et menneske i egen kraft at nå Himlen. Men for Gud er alle ting mulige. Guds Søns stedfortrædende offer på korset, opstandelsen og menneskets tro på dette og dets modtagelse af syndernes forladelse i Jesu navn. Den rige yndling som så mange med ham, ønsker bare ikke at betale “prisen” og det gælder alle former for rigdom, status, ære etc.

  24. Af Flemming Lau

    -

    Johann Walizski. Ja ja 7-9-13 “jeg” tror ikke på noget udover end på mig selv. Hvad gav shamanismen andet end trældom under onde “ånder”. Menneskeofringer, kanibalisme og undertrykkelse af kvinder og børn. Og hvad med Hinduernes hellige køer og deres begravelses ritualer Suttee..? Hurra for det postreligiøse samfund, Idoldyrkelsen, knæk og bræk besværgelser. Jeg binder altid højre fodbold støvle først, top egoismen og de mange stakkels mennesker der lider af OCD, spiseforstyrrelser bulumi og andre former for “besættelser” Naturlovene siger at et vaccum, altid søges udfyldt. Mon ikke også det gælder på metaplanet..?

  25. Af J Nielsen

    -

    Det er lettere for en rig mand at komme gennem et nåleøje, end det er for en kamel at …. end det er for en kamel.

    R. Atkinson, 1988.

  26. Af Niels Peter Lemche

    -

    Lau, lad være med at misbruge Jesusudsagnene, som du ikke ser i kontekst. Både det Gamle og Det Nye Testamente er domineret af fattigdomsidealet og reelt problemerne med civilisationen. Hist i GT er civilisationen skabt af Kains, brodermorderens, efterkommere, og der er en reel afstandtagen til det, som vi opfatter som civilisation i meget store dele af bogen. Meget klart hos Hosea, men også hos Esaias og Jeremias. Jesusudsagnene falder ind i den tradition.

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    Lau, lad være med at misbruge Jesusudsagnene, som du ikke ser i kontekst. Både det Gamle og Det Nye Testamente er domineret af fattigdomsidealet og reelt problemerne med civilisationen. Hist i GT er civilisationen skabt af Kains, brodermorderens, efterkommere, og der er en reel afstandtagen til det, som vi opfatter som civilisation i meget store dele af bogen. Meget klart hos Hosea, men også hos Esaias og Jeremias. Jesusudsagnene falder ind i den tradition.

  28. Af Flemming Lau

    -

    Lemche. Det har ikke været min intention at misbruge Jesusudsagnene omking fattigdom. Nationalskjalden synger at fattigdom har Gud beskikket. 1 Sam: 2,8 Ja, han har udvalgt de i verdens øjne fattige til at være arvinger til hans rige, de, der er rige i tro og elsker ham.. “Tro virksom i kærlighed!” ” Hvad du har gjort imod den mindste, har du gjort imod mig!” GT”s Lazerus og NT’s Lazerus. Det undrer mig altså , hvis ikke “hjertets placering” er en del af at konteksten..?

  29. Af Niels Peter Lemche

    -

    Jamen, Lau, det sidste er vi slet ikke uenige om.

    Hørte Matthæuspassionen igen på vej hjem i bilen i aftes. Det er en utrolig stærk fortælling.

Kommentarer er lukket.