Vindtørre begreber for blodfattige akademikerhjerner

Af Kasper Støvring 130

 

 

Én ting er, at tyrkere i Tyrkiet giver flere magtbeføjelser til islamisten Erdogan og hans totalitære regime; noget andet er, at det samme gør etniske tyrkere i de fleste europæiske lande, herunder Danmark. De burde da for længst være integreret i vores demokrati, ikke sandt? Og hvorfor overhovedet deltage i valghandlinger i et andet land? Er de da ikke danskere, tyskere, franskmænd, hollændere, østrigere osv., selv om de har etnisk tyrkisk baggrund?

 

Se, det her er anskuelsesundervisning.

 

I flere europæiske lande har man frygtet den tyrkiske valgkamp – vel at mærke på europæisk jord. Det gjaldt ikke mindst i Tyskland. Merkel har ellers udtalt, at alle, der bor i Tyskland, er tyskere. Det viser jo, hvor tom og farlig denne forestilling om “demos” er: At man er tysker, dansker osv., hvis man er statsborger. Det, vi har nødig, er derimod “etnos”, dvs. den etnisk-kulturelle nation. Kun assimilation til værtslandets kernekultur sikrer sammenhængskraft og loyalitet.

 

Det overraskende er ikke denne indsigt; det overraskende er heller ikke, at millioner af tyrkere ikke føler sig forbundet med de europæiske lande; og det overraskende er heller ikke, at tyrkere i Europa er islamiserede. Sidste sommer var der tyrkiske massedemonstrationer i Tyskland, ikke imod, men for autokraten og islamisten Erdogan.

 

Nej, det overraskende og ulykkelige er, at Europas mest magtfulde ledere bliver ved med at fremme “demos” på bekostning af “etnos”.

 

”Demos” er elitens med begejstring omfavnede akademikerfiktion om, at borgerne udelukkende er bundet sammen i kraft af en såkaldt forfatningspatriotisme. Dvs. at man er bundet sammen i kraft af statsborgerskabet og den fælles bekendelse til demokratiske principper og universelle rettigheder. Det kaldes også den republikanske model. Det er vindtørre begreber for blodfattige akademikerhjerner.

 

”Etnos” er derimod noget mere saftigt. Der skal nemlig mere til at binde mennesker sammen. Et tykkere bindemiddel. Samhørigheden sikres ved at tilhøre den fælles nationale kultur – sprog, religion, traditioner, historie, uskrevne normer og regler – alt det, der læres gennem socialisering.

 

Kritikere af ”etnos”, af den nationale kultur – altså at indvandrere bør blive danskere i en kulturel forstand – fremhæver ofte den republikanske model. Her skal man bare overholde lovene for at være integreret. Men det er netop den model, man har hyldet især i Frankrig, der vel nok har de største integrationsproblemer i hele Europa.

 

Bygger man sit land på en republikansk integrationsmodel, skaber det større spændinger mellem grupperne. Omvendt kan det være meget svært at blive integreret i en romantisk kulturnation som den danske, fordi der kræves meget mere af borgerne, herunder borgere med udlændingebaggrund. Der er en pris at betale for begge modeller.

 

Det er imidlertid vigtigt at fastholde etnos-modellen, bl.a. fordi alle de store konflikter handler om det væsentligste for et samfund: sammenhængskraft. Det franske eksempel er særlig anskueliggørende, fordi man her udelukkende bygger på den republikanske ide, der ser bort fra kultur, religion og etnicitet. Men det er endt galt. Landet er i undtagelsestilstand.

 

Fordelen ved republikanismen er, at den ikke er ”mudret” af kulturen. Det er altid vanskeligt at bringe kulturen på begreb. Det er noget konkret, ikke abstrakt. Og når man lever i et såkaldt multikulturelt samfund, bør borgerne kun være fælles om minimale, tynde ting. Republikanismen er en nem løsning for integration af udlændinge.

 

Men det er ikke altid en god ide at gribe til nemme løsninger, og de nylige tyrkiske valghandlinger er bare ét eksempel på tomheden i forfatningspatriotismens og den republikanske forståelse af (med)borgerskab.

 

Der er meget mere på spil end at have et pas og nyde nogle rettigheder. Der skal også være en vilje til at kæmpe for sit land, en vilje til at bidrage til dets vækst og velstand, en vilje til at deltage politisk og en følelse af at være dansker og en identifikation med landet og dets kultur. Hvis alt det ikke er til stede, vil samfundet risikere at blive så splittet som en krop flået midt over af en tonstung lastbil.

 

Den vel nok bedst kendte fortaler for forfatningspatriotismen har været den tyske sociolog Jürgen Habermas. Men Habermas kom senere på tilbagetog, for han anerkendte forfatningspatriotismens og dermed det liberale demokratis grundlag i kulturen, mere præcist i – hold nu fast! – den kristne etik, jf. samtalen med Joseph Ratzinger, den fhv. pave Benedict.

 

Heri lå et ekko af den berømte tyske jurist Ernst-Wolfgang Böckenfördes udsagn: „Der freiheitliche, säkularisierte Staat lebt von Voraussetzungen, die er selbst nicht garantieren kann.”

 

Ja, Fanden går i kloster på sine gamle dage. Blev selv Habermas en slags kulturkonservativ?

 

Hvor ofte har man ikke hørt sætningen: Man kan ”sagtens” kan være muslim og dansker. Meningsmålinger fra Wilke har vist, at 77 procent af muslimerne i Danmark mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud. I Frankrig har en undersøgelse vist, at en meget stor del af muslimerne i Frankrig bifalder hard core sharia. Og den store WZB-undersøgelse har vist, at 65 procent europæiske muslimer mener, at religiøse love skal stå over sekulære love.

 

Er de stadig danske, tyske, franske, osv.?

 

Ud fra den kulturneutrale republikanske definition kan man argumentere for, at kinesiske indvandrere er mere danske end etniske danskere. Men så burde man vel udskifte befolkningen med kinesere? Det er i hvert fald ikke noget problem. Men så er der noget af værdi, der går tabt, ikke? Men hvad?

 

Her er tankeeksperimentet: De kinesiske indvandrere er både mere lovlydige og mindre afhængige af offentlige ydelser end etniske danskere (ifølge DST’s statistik). Men hvis dét var parameteret for indvandring, burde man jo netop udskifte den danske befolkning, fx tillade millioner af kinesere at indvandre, men det ønsker de færreste vel. Så kultur og assimilation er vigtigst. En kulturelt homogen befolkning er at foretrække.

 

At demokratiet er afhængigt af en kultur, altså tærer på ressourcer, som demokratiet ikke selv har skabt, var den indsigt, Böckenförde i 1967 formulerede i essayet ”Die Entstehung des Staates als Vorgang der Säkularisation”, optrykt i: Recht, Staat, Freiheit. Et samfund skal ikke blot være proceduralt, men sædeligt integreret.

 

”Der freiheitliche, säkularisierte Staat lebt von Voraussetzungen, die er selbst nicht garantieren kann. Das ist das große Wagnis, das er, um der Freiheit willen, eingegangen ist. Als freiheitlicher Staat kann er einerseits nur bestehen, wenn sich die Freiheit, die er seinen Bürgern gewährt, von innen her, aus der moralischen Substanz des einzelnen und der Homogenität der Gesellschaft, reguliert. Anderseits kann er diese inneren Regulierungskräfte nicht von sich aus, das heißt mit den Mitteln des Rechtszwanges und autoritativen Gebots zu garantieren suchen, ohne seine Freiheitlichkeit aufzugeben und – auf säkularisierter Ebene – in jenen Totalitätsanspruch zurückzufallen, aus dem er in den konfessionellen Bürgerkriegen herausgeführt hat.“

 

 

 

 

 

 

130 kommentarer RSS

  1. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Niels Larsen
    Du glemte at sige, at I i Nye Borgerlige er et parti for rige, der har deres penge i skattely og er støttet af Lars Seier Christensen, som bor i skattely.
    Gamle mennesker vil blive ekstremt fattige med Nye Borgerlige ved roret.

    Nye Borgerliges økonomiske politik et så urealistisk, at ovenikøbet CEPOS, som ellers spiller på højre banehalvdel, undsiger deres økonomiske politik. Formanden har ingen forstand økonomi og er den dårligste retoriker man har hørt i mands minde.

    Det kunne være interessant, at du opgjorde hvor meget/lidt den kvindelige formand selv har bidraget til samfundet med sit lille arkitektfirma. Det er vist ikke ret meget, størstedelen er gået til fradrag og omkostninger. Gå ind i diverse registre og se hvad hun selv har bidraget med. Jeg har været der, der er ikke meget at se.

    Vi får med hende endnu en politiker, der selv har bidraget minimalt til samfundet. Der er nok mennesker i Folketinget, der aldrig har bidraget til samfundet, vi behøver ikke endnu en.

    Vi har brug for partier, der samler befolkningen. Vi har ikke behov for partiet, der graver grøfter.

    Jeg ville ikke turde betro en der har tjent så lidt og intet kan politisk, andet end at rakke ned på på indvandrere i vores samfund.

    Jeg, indvandreren har selv betalt meget i skat og mit firma med mange ansatte har betalt meget meget mere i skat end den blondrede formand for Nye Borgerlige. Nu er stammer jeg fra Norden og er ikke muslim, men lur mig ikke om, hæderlige Alier og Muhammeder har bidraget mere med skat til samfundet fra deres grønsagsbutikker end Nye Borgerliges formand fra sin mini arkitektbutik. Desuden har de ikke milliardærkærester i skattely, som kan bidrage i “butikken”.

    Niels Larsen det er ikke nok for en partiformand at stifte et parti, der hader alle udlændinge og ville smide dem ud, hvis de mister deres arbejde. Stor del af danskerne mister deres job i løbet af deres livstid og får et nyt, på et tidspunkt, det gælder også indvandrere. Har I f.eks. tænkt jer, at smide gamle indvandrere ud, indvandrere, der har bidraget i Danmark hele deres liv? Er det ret og rimeligt? Nye Borgelige skulle heller gå ind og finde et reelt eksistentsgrundlag for partiet og få indvandrere i arbejde, i stedet for at true med udsmidning. Skatten kan heller aldrig blive særligt meget lavere, hvis vi ønsker, at leve i en nordisk velfærdstat. Derfor er de Nye Borgerlige et blålysparti. Sjovt nok narrer NB de gamle, som vil miste mest, nøjagtigt som de gør i USA.

  2. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Jeg ville ikke turde betro en politiker, der har tjent så lidt, og intet kan politisk andet end at rakke ned på indvandrere, vores samfund. Rettelse.

  3. Af Niels Larsen

    -

    R. HARALD KRISTIANSEN

    Dine løgne bliver ikke til sandhed af at blive gentaget.

    NB har ingen forbindelse til Lars Seier Christensen – og han har vist nok i LA.

    Personligt er jeg ikke rig, har aldrig været og forventer ikke at blive det. Jeg kunne med samme ret stemme på SF eller S, hvis min indstilling var til det; jeg ville passe fint ind i flokken.

    Men nu er jeg ikke til socialisme; jeg finder, at mennesker har ret til deres egne penge – også selvom der står millioner eller milliarder på kontoen. Folk har vel selv tjent pengene eller lever godt på tidligere families indsats.

    Det er for øvrigt ikke NBs økonomiske politik, som jeg står som eksponent for. Det er den værdipolitiske del, der driver mig. Jeg ser nemlig klart faren ved islam og de muslimske horders indtog i Europa.

    At du og dit firma har betalt meget i skat, er da glimrende. Hvor meget Vermund har eller ikke har bidraget med, kan jeg egentlig ikke se vedrører sagen – og det er da mig inderligt ligegyldigt.

    Nu tror jeg ikke, at der er nogen i NB, der “hader alle udlændinge”. Vi vil blot have dem til at være selvforsørgende og ksn de ikke klare det i løbet af en toårig periode, vil vi have dem sendt hjem. Danskerne skal ikke være forpligtede til at brødføde andre landes overskudsbefolkninger. Dét er nemlig ikke ret og rimeligt på nogen måde.

    Hvis du, som du siger, er indvandrer og oveni så utilfreds – hvorfor rejser du så ikke hjem?

  4. Af Maria Due

    -

    Hvis jeg havde kritiseret en indvandrer fra Lilleasien, Mellemøsten, Asien eller Afrika og indirekte havde fremhævet. det som noget negativt, at vedkommende er sorthåret, ville det være blevet opfattet som racisme. Men Pernille Vermunds blonde hår må åbenbart gerne fremhæves, når hun udsættes for voldsom personlig kritik. Hun er jo set med mange indvandreres øjne kun “white trash”.

    Ligeså må størrelsen af Pernille Vermunds indkomst gerne kritiseres, selv om jeg tvivler på, at den er kendt af andre end en snæver kreds og Skat . En sådan kritik er set med danske øjne meget fremmedartet og i det hele taget ikke god tone i vestlig sammenhæng, så længe ofret ikke lever uanstændigt over evne og klarer at forsørge sig selv og sine børn. I Danmark anser vi ikke mennesker med små indkomster for at være dårligere mennesker end dem med de store, og man kan yde meget til samfundet gennem frivilligt ulønnet arbejde, hvilket mange danskere er dybt engageret i. Pernille Vermunds politiske arbejde er indtil videre også ulønnet og synes at tiltale ganske mange.

  5. Af Maria Due

    -

    Jeg har kigget lidt på Nye Borgerliges hjemmeside og synes, at den er dygtigt lavet .Det er den slags ikke altid, jeg husker især Det Konservative Folkepartis under Lene Espersen, der lignede noget fra Alt for Damerne. Jeg er fuld af forståelse for, at nye partier skyder frem, når de gamle svigter, og det synes jeg. at de gamle borgerlige gør. LA bryder jeg mig ikke om med undtagelse af Mette Bock, der virker kløgtig og kompetent.

    Da de konservative må formodes at have efterladt et vakuum efter den gigantiske og selvforskyldte nedtur, er det forståeligt at andre forsøger at udnytte situationen. Se blot, hvordan partiets værdiordfører i dag er på forsiden af Berlingske med en påstand om, at islam og demokrati kan forenes og med Tyrkiet som et eksempel, hvor Erdogan udgør en parentes. Gad vide, hvordan ordføreren vil forklare, at det er de mest religiøse, der har stemt på Erdogan, og at Hitlers “Mein Kampf” i mange år har været en bestseller i Tyrkiet som i andre muslimske lande?

    Under de omstændigheder er det forståeligt, at NB gerne vil opfattes som det parti, der udmanøvrerer det konservative fallitbo, men jeg kan ikke med min bedste vilje se, at partiprogrammet er særligt konservativt og kun det. Det er derimod ærkeborgerligt for så vidt, at det indeholder både konservative og udpræget liberale elementer, og til sidst nævnte hører fx tankerne om, at skolepengene skal følge barnet, og at skolerne skal være selvstyrende i meget bred forstand. Det opfatter jeg som ultraliberalt og undrer mig over, om man også vil godtage ortodoks undervisning i koranstyrede skoler?

  6. Af Niels Larsen

    -

    Maria Due (rettet version)

    Som altid er der punkter, hvor man er enig med sit parti, og punkter, hvor man ikke er.

    Generelt kan jeg for Aalborg-foreningen sige, at vi er en del mere nationalkonservative end landspartiet fremstår som. Ikke at vi er meget uenige i den fremlagte økonomiske politik, men vi kan ikke følge den hele vejen.

    Vi anser det ikke som det store problem, da det jo for at blive gennemført kræver 90 mandater i Folketinget – og vi lider ikke af storhedsvanvid.

    At vi i Aalborg er tæt på de konservative ses bl. a. af, at vi har meget sammenfaldende synspunkter med én af de konservative MF-kandidater i Aalborgområdet, Morten Thiessen. Der er vist kun EU-spørgsmålet, som reelt skiller os.

    Vi vil bare gerne have en mere klar national og konservativ tilgang, men man kan jo ikke få alt. Derfor stiller vi os tilfreds med den fremlagte udlændingepolitik, da vi er enige med Pernille Vermund i, at får vi ikke den side af sagen løst tilfredsstillende – og det vil indebære et fuldt stop for asylgivning her i landet samt en total selvforsørgelse fra udlændingenes side indenfor en periode på to år (ellers er det ud af klappen!) samt at ingen udlænding kan modtage så meget som en bøjet femøre i offentlig støtte – så kan resten være ligegyldigt. Det indebærer naturligvis også, at vi skal forlade Schengensamarbejdet (og dermed sikkert også EU som sådan).

    Og ja. Det indebærer også, at der derudover ikke gøres forskel på folk, hvorfor koranskoler også vil modtage støtte. Det ser partitoppen dog ikke for et større problem grundet den øvrige udlændingepolitik, som også indebærer forbud mod religiøs klædedragt i det offentlige rum. De virkeligt troende muslimer vil derfor søge andre græsgange, hvis ikke de allerede rammes af toårsreglen. Medvirkende er også et krav om, at al prædiken skal foregå på dansk og at der nedlægges forbud mod kønsadskillelse under religiøse ceremonier.

    Pernille Vermund er for øvrigt delvist aflønnet af partiet. Beløbet ønsker jeg ikke at oplyse.

  7. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ MARIA DUE
    Det konservative fallitbo går formodentligt tilbage til sidst i 50-erne hvor de konservative accepterede den socialdemokratiske velfærdsmodel.
    Reelt var det arbejdsgiverforeningen som var udslagsgivende. De ønskede formodentligt at det ville give ro på arbejdsmarkedet, for at beskytte deres industrier eller udsættes for markedets brutalitet. Hvor om alting er, så er de i dag forsvundet og det var reelt velfærdssamfundet som fremmede lukningen af de gamle industrier og skabte de 800.000 langtidsledige og en udgift på kr. 140.000 mia. om året, fordi man nedlagde de mindre effektive arbejdspladser i håbet om at det kun var et spørgsmål om at omskole de ledige, så de kunne ansættes i moderne effektive virksomheder, det var det åbenbart ikke for det er aldrig er lykkedes Så ledigheds understøttelsen er en alvorlig byrde som er i færd med nedlægge den alt-omfavnende velfærdsstat. Så den store sparekniv er fremme over alt, uden hensyn til fornuft, fordi man ikke kan blive enige om hvad der er essentielt.

    Den danske socialdemokratiske velfærdsmodel har aldrig været langtidsholdbar, hvorfor vi langsomt sakker bagud og levestandarten er faldende.

    Så de konservative mistede indflydelse fordi de svigtede de konservative principper.

  8. Af Niels Larsen

    -

    BJØRN SØRENSEN: “Så de konservative mistede indflydelse fordi de svigtede de konservative principper.”

    Amen to that!

  9. Af Maria Due

    -

    “Så de konservative mistede indflydelse fordi de svigtede de konservative principper.”, skriver Bjørn Sørensen.

    Måske kan man finde en forklaring i, at De Konservative altid var et parti med to vidt forskellige yderpoler. De store arbejdsgivere på den ene side og småborgerskabet på den anden. Jeg husker et københavnsk ægtepar, som jeg over en årrække kom til at kende godt. Da vi lærte hinanden at kende, var parret ved at komme over det stadium, hvor de så vidt holdt sig svævende uden at være fattige men dog begge i udprægede lavtlønsjob og med en lejlighed på 52 kvdr.m. som inkluderede tørreloft, pulterkammer, trappeopgang, cykel- og vaskekælder. Socialt boligbyggeri fra først i 30’erne med kattevask i køkkenet, hvor der var en elektrisk vandvarmer. I løbet af 70’erne blev manden medlem af sølvsnorene og fik et stort lønløft,, men parret omgikkes aldrig med tanker om at få en moderne lejlighed med bad, og deres barn voksede op med “værelse” på en sofa i spisestuen, der var meget lille. Sparepengene stod på næsten nul rente i en sparekasse, og jeg lærte dem at få mere ud af dem, faktisk var de ret velhavende, da de døde .

    Der var også sket en anden forandring. Selv om de stadig lød som vaskeægte socialdemokrater, var ægteparret begyndt at stemme konservativt, og adspurgt om årsagen, var svaret noget svævende og havde ikke noget med ideologi at gøre. Det handlede derimod om social opstigning, at være blevet “finere”, fordi man havde givet den oprindelige fattigdom baghjul. Den ene af de to tilbragte sine første barneår i et Nørrebro miljø med druk og hor og blev fjernet fra hjemmet, og den anden voksede også op under triste forhold. Jeg har ikke grund til at tro, at dette par ikke var ret typisk for deres miljø, og at den højere løn og nye velfærd ikke var ensbetydende med, at de stemte konservativt, fordi det styrkede deres selvfølelse. Alene det at manden gik fra at være uge- til månedslønnet var noget, de var stolte over. De nåede at få set det meste af Europa med præsten og Spies, men kun så vidt Jylland og ikke Fyn.

    De konservative må op til Schlüter have fået mange vælgere af den type, og samtidig begyndte arbejdsgiversegmentet at svigte og i stedet stemme på Venstre, hvor bønderne blev færre. De danskere, der voksede op under dette skred, er ikke nær så trofaste vælgere som deres forældre, og mange af dem har fået gode uddannelser og stemmer socialdemokratisk, så at Socialdemokratiet langt mindre en tidligere er et arbejderparti. Som du skriver, er den socialdemokratiske velfærdsmodel ikke langtidsholdbar, vi behøver blot at hæfte os ved, at Mette Frederiksens nye plan ikke udelukker, at Danmark misbruges som opbevaringsland og pengedonor til andre verdensdeles uintegrerbare befolkningsoverskud, og Poul Nyrup nægter jo fuldkommen at lande med jordforbindelse.

  10. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen, jeg forstår dine synspunkter, og hvis Venstre ikke opper sig gevaldigt, kan jeg såmænd også finde på at stemme på NB for at give de andre partier et spark bagi. Problemet er, at NB ligesom Sverigedemokraterne risikerer at blive isoleret, og at Venstre og De konservative bliver så slidte, at de i stedet lader de forenede socialdemokratier S og DF overtage magten. Jeg tror på et bredt europæisk samarbejde, og at folkestemningen er på vor side, Schengen må falde med den konstatering, at ydergrænserne ikke er blevet forsvaret, og at det næppe lader sig gøre.

    Danmark, Holland og Irland står pga Brexit til at tabe mange arbejdspladser, for Danmarks vedkommen omkring 53.000, og at ryge ud i fiskerikrige med UK. Ligesom statsministerens er mit hjerte næstefter hos Danmark placeret hos UK og vil altid være det, og jeg er fuld af beundring over Theresa May’s håndtering af den situation, hun aldrig selv ønskede. Meget afhænger for os af, at vores politikere formår at bevare de nære britiske relationer, for taber vi mange af de 53.000 arbejdspladser, er vi ilde stedte. Kulturelt er vi jo også tæt forbundne, som vi er det med resten af Nordeuropa.

    Det er dejligt for Pernille Vermund, at der er penge til at aflønne hende, for hun kan vel ikke nå at passe ret meget andet end sin familie og sine politiske ambitioner. I øvrigt mener jeg fortsat ikke, at størrelsen på hendes indtægter vedkommer os andre.

  11. Af Niels Larsen

    -

    Maria Due.

    Jeg (vi) tror også på et bredt europæisk samarbejde. Vi er blot ikke tilhængere af en politisk union, som nok også kun er et absolut mindretal af europæernes ønske.

    Konstruktionen med en folkeligt uvalgt “præsident”, “udenrigsminister” og andre mærkelige kommissærer med eneret til at fremsætte lovforslag (godt nok efter konference med statscheferne) er en gennemført tåbelig ordning. Ingen menig europæer kan føle sig repræsenteret af det elitære sammenrend.

    At Schengen afskaffes, er jeg ikke sikker på. Der er for meget prestige knyttet til projektet – og så ser politikerne stort på, at Europa langsomt går til grunde for vore øjne. Bare de kan undgå at tabe ansigt. Jeg er helt sikker på, at der ikke sker noget afgørende nyt før enten le Pen vælges til præsident i Frankrig eller flere lande vælger at følge briterne ud af moradset.

    At det bliver en dyr omgang for Holland, Irland og Danmark er der nok ingen større tvivl om – især hvis tåben Juncker og Tusk får den mindste indflydelse på resultatet. De er totalt opslugt af deres had til englænderne, fordi landet tillader sig at give EU fingeren, og evner ikke at tænke rationelt.

    Personligt vil jeg hellere følge Storbritannien ud af EU og lide det økonomiske tab, som landet nok i en initialfase vil få. Jeg er sikker på, at vi kan få mindst lige så lukrative bilaterale aftaler med mange lande, som vi kan via de kompromisaftaler, EU skaffer os.

    Jeg føler mig betydeligt mere knyttet til den engelsktalende verden end til EU. Og jeg har også kun lovord tilovers for Theresa May. Hun er demokrat til fingerspidserne og kæmper bravt og loyalt for en sag, som ikke i første ombæring var hendes.

  12. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ MARIA DUE

    Selvfølgelig stemte ægteparret konservativt,fordi de efterlevede den konservative dyd, at man skal ikke leve over evne.
    Man skal yde for at nyde, er også en konservativ leveregel.
    Havde vores velfærdsmodel været baseret på disse simple regler, ville befolkningen ikke have formået at udnytte og kringle systemet til egen fordel.

    Den socialdemokratiske velfærdsmodel giver befolkningen rettigheder, som indlysende vil blive misbrugt. Desforuden gør den befolkningen ansvarsløs, stik imod kristen etik, som kræver at man står til ansvar for sine handlinger.
    Når man tager ansvaret fra folk, bliver de ansvarsløse.

    Jeg har adskillige gange gjort opmærksom på at vi bruger 140.000 millioner kroner om året i ledighedsundserstøttelse, uden nogen sinde at få respons.

    Tænk hvis vi havde de penge til at gøre godt for i samfundet, ville vi bedre være i stand til at løse de ophobede problemer, som ikke kan løse uden gennemgribende reformer.

  13. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen.

    Jeg synes, at det uendelig trist, at liberalisme er blevet et udskældt begreb blandt mange islamkritikere, og kun få har ment, at det var umagen værd at tage til genmæle, fordi de fandt kritikken helt ved siden af. For det første er der stor forskel på de forskellige former for liberalisme, og jeg er bestemt modstander af alle de vanvittige holdninger, man fx kan træffe på hos 180 grader, som jeg af samme grund holdt op med at læse for længe siden. Sitets plagånder er de samme som her. Jeg har også stor forståelse for, at LA-ministerne ikke er populære, skønt jeg vil tage et forbehold for Mette Bocks vedkommende. Anders Samuelsen er vanskelig at tage seriøst

    En del af ansvaret for hetzen mod de liberale skyldes efter min mening, at de har været for fantasiløse til at forstå, at patriotisme ikke er noget, man nutildags tillægger dem som noget selvfølgeligt. Skønt et gammelt bondeparti er naturligvis nationalt rodfæstet, og det gælder da også for mange af de virksomheder, der arbejder globalt. Det er blot ikke noget ,man sådan går og taler om, skønt det er åbenbart, at man ofte opfatter sig selv som kæmpende for nationale interesser.

    Det er, som om man vil tvinge det liberale forretningsliv til at vælge mellem fædrelandskærlighed og udsyn, skønt vi – så længe vi kan følge vores historie tilbage i tiden – altid har formået at få de to begreber til at gå op i en højere enhed, og det har været en stor styrke for landet. Vi er, som vi er pga. geopolitiske grunde og adskiller os derved en del fra nordmænd og svenskere, der pga. deres beliggenhed og med få undtagelser har været forskånet for meget. Det må du da også have erfaret.

    Vi risikerer, at Venstre ikke orker mere, og med den næstformand, kan jeg få kuldegysninger over, hvad et formandsskifte kommer til at indebære. Hvis ikke man finder en ny, tør jeg ikke tænke på, hvor dårligt det kan gå. Der er for lidt talent i Venstre, for få af den gammeldags solide slags, og det er dels et tidsfænomen og dels resultatet af, at man med Anders Fogh havde en leder, der var for stærk i forhold til helheden, tror jeg. Pind gjorde oprør, men ham har jeg tabt tiltroen til. Han er for stædig, forfængelig og imponeret af penge. Jeg mener heller ikke ,at han s tro gør sagen bedre, det er ikke religiøse ledere, vi skal satse på, medmindre de er så hårdhudede, at de kan tåle mosten og undlader at prædike for os. Jeg underkender dog ikke Folkekirkens betydning, selv om jeg ikke er medlem, fordi mit sogn er belemret med en hel flok kvælende venstreorienterede præster af typen, der har skrottet “Dejlig er jorden”.

  14. Af Maria Due

    -

    Rettelser.

    Noget af ansvaret for hetzen mod de liberale må de selv bære, fordi de de har været for fantasiløse og arrogante til at indse, at patriotisme ikke er noget, man nutildags tillægger dem som noget selvfølgelig, og at de med deres passivitet har tabt noget væsentligt og højaktuelt på gulvet. Muligvis af skræk for, hvad Bruxelles ville mene om den sag. Dette vidner ikke om politisk tæft og en veludviklet vurderingsevne.

    Vi er, som vi er af geopolitiske grunde og de dermed følgende historiske erfaringer og adskiller os derved en del fra nordmænd og svenskere, der pga. deres beliggenhed og med få undtagelser har været forskånet for meget af det, som vi måtte tackle. ofte med store tab og under stor opmærksomhed fra omverdenens side. Forbindes nordmænd og svenskere fx med slavehandel og Vestindien, nej det gør de ikke, skønt norske søfolk var aktive i det meste af det forløb, og svenskerne ligefrem havde deres egen caribiske koloni, som få har hørt om.

  15. Af Niels Larsen

    -

    Maria Due

    Jeg finder det også trist, at de liberale og ikke mindst Venstre har taget så let på folks legitime bekymringer mht. tilvandringen sydfra igennem så mange år. Jeg var selv oprindeligt Venstremand i mange år, men måtte sige farvel til partiet i Ellemanns sidste år ved roret af netop den årsag. Hyberliberalismen som udtrykt ved LA er jeg bestemt modstander af, men underligt nok er jeg også ret tryg ved Mette Bock, som forekommer at være mere jordbunden end lillebror Anders – som bestemt ikke er ”min” udenrigsminister.
    Kristian Jensen gives me the creeps – og radikales tilnærmelser bør få hans støtter i det midtjyske til at få tåneglene presset ind i nakken af skam og skændsel. Venstre har ikke længere for fem flade ører patriotisme i sit DNA. Det er forlængst deponeret i Bruxelles, forøvrigt sammen med patriotismen fra de konservative. Jarlov kommer med et lille pip af og til, men det bliver hurtigt overdøvet.
    Samtlige de EU-glade partier er arrogante udover at være blinde; de kan ikke se andre muligheder end det store dyr i åbenbaringen, EU. Deres politikere er ganske enkelt reduceret til uselvstændige væsner, som finder behag i at sidde og nusse med ret ligegyldige ting i månedsvis, vel vidende at de kan kaste ansvaret fra sig ved at sige de magiske ord: ”Det må vi ikke for EU…”. Ansvarsforflygtigelsen skyldes muligvis den store indavl i vælgerforeningerne under udvælgelsen af nye politikere.
    Patriotisme og nationalisme er blevet tabuord og –handlinger efter WW II, men hvem stod dengang for den helt outrerede patriotisme og nationalisme? Det gjorde nazisterne og fascisterne. Ikke demokratierne, så der er vel ingen reel grund til at lægge de begreber for had, som det sker?

    Jeg ser kun 2 i Venstre, som har mulighed for at føre partiet frem til ny storhed: Støjberg (som nok er for rabiat for mange i Venstre og især udenfor Venstre) og Knuth. Ham kunne selv jeg måske leve med.

  16. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen.

    Ja, Marcus Knuth virker som et mandfolk og har taget en hård tørn som officer i Helmand, han . har et rigtig flot cv., både hvad angår uddannelse og erfaringer. Der er vel ingen i Folketinget, der kan fremvise noget, der kommer i nærheden af det Jeg synes ikke, at Støjberg har format til at blive formand, men hun er den bedste minister for udlændingeområdet, vi har haft. Hvad Lars Løkke Rasmussen angår, kan man selv ikke med den bedste vilje beskylde ham for at fremstå som en handlekraftig og karismatisk leder, men måske vil eftertiden bedømme han mere positivt, end vi gør. Du har ret, han virker uhyre optaget af, hvad Bruxelles mener, men måske opnår han i det stille mere, end vi regner med.

    For mig betyder nationalisme stadig en overdreven fædrelandskærlighed, hvor man føler sig bedre end andre. Men jeg ved godt, at mange bruger det synonymt med patriotisme, som jo blot betyder kærlighed til fædrelandet og ens eget land, hvilket er en helt naturlig følelse.

    I aften kan vi glæde os over , at det franske valg gik godt. 🙂

  17. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ MARIA DUE
    “For mig betyder nationalisme stadig en overdreven fædrelandskærlighed, hvor man føler sig bedre end andre.”

    Hvilket er meget udbredt, for har vi ikke verdens bedste velfærdssystem. Jeg har også læst adskillige gange at vores flexicurity-model bare er verdens bedste. Og der er adskillige ting som danskerne bryster sig med at vi er verdens bedste.
    Vinder vi en fodboldkamp, så samles store mængder på Rådhuspladsen for at fejre. Det til trods for at vi aldrig har vundet VM i fodbold, hverken guld, sølv eller bronze. Og heller ikke blandt topmålscorere er der danskere på listen.

    Jo da nationalismen trives blandt danskere, hvilket også ses i andre lande.

  18. Af Maria Due

    -

    “Hvilket er meget udbredt”

    Bjørn Sørensen.

    I hvert fald i Den danske ordbog, men i de seneste årtier er det blevet et pendul ord – ligesom bjørnetjeneste. Det var såmænd bare derfor, at jeg præciserede. Der er ikke noget i vejen med fædrelandskærlighed, vi ville da være usle, hvis vi ikke holdt af vores land, og det udelukker jo ikke, at man kan holde af flere lande. 🙂

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    BJØRN SØRENSEN, det er vist 25 år siden, man så Rådhuspladsen dækket af mennesker, der fejrede et europamesterskab. Der skal lidt mere til end en Brøndby-FCK-kamp.

    Men du har det i reglen ikke så godt med fakta.

  20. Af Niels Larsen

    -

    ;aria Due

    Jeg er nationalist, men det betyder på ingen måde, at jeg føler mig eller anser mig og mine landsmænd for at være bedre end andre. Jeg ser det som en afgrænsning af de mennesker, jeg er 100% solidarisk med: mine etnisk danske medborgere.

    Derefter sker en graduering af min solidaritetsfølelse i denne rækkefølge: hvide engelsktalende landes befolkninger, vesteuropæiske befolkninger, syd- og østeuropæiske befolkninger, russiske, japanske og sydamerikanske befolkninger, Kinas, Koreas og de indokinesiske befolkninger, resten af verdens befolkninger.

    Beklager, men sådan er det jo – for at citere én af vore mest elitært-hovne politikere.

  21. Af Bjorn Sorensen

    -

    @Niels Peter Lemche

    Det er rigtigt at det er par dage siden.

    Det er jo paa tide at danskerne bliver lidt realitetsbevidste, siden vi rasler ned af listen over landene med den hoejeste levestandard.

    Hvorfor den danske model traenger til en kraftig tilpasning til den virkelige verden eftersom danskerne alt for laenge har haft skyklapperne paa.

  22. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen.

    “Beklager, men sådan er det jo – for at citere én af vore mest elitært-hovne politikere”

    Der er ingen grund til at beklage overfor mig, for jeg er også først og fremmest solidarisk med mine landsmænd og har helt på det rene, at vi har et hastigt voksende mindretal, der først og fremmest er solidarisk med forældrenes eller bedsteforældrenes hjemlande. Og det i så høj grad, at jeg ikke tvivler på, at vi har en velkonsolideret 5. kolonne i landet, og at man ikke pr. automatik kan indkalde alle fysisk egnede med indvandrerbaggrund til session. Der er alt for mange, der kun er her for velfærdens skyld og under kriser vil løbe i samme retning, fordi det er klanfolk, der er opvokset med social kontrol og som oftest også en religion, som, jeg modsat Nader Khader ikke finder forenelig med et moderne livssyn og en demokratiske indstilling. Jeg tror ikke, at fremtiden bliver fredelig.

    Men der eksisterer altså et praktisk problem, når folk bruger de samme ord om modsatte forhold. Min Gyldendals fremmedordbog fra slutningen af 1900-tallet oplyser flg.:

    Nationalisme = overdreven nationalfølelse forbundet med had til eller undervurdering af andre nationer. Dvs. at dette er den betydning, som de fleste voksne mennesker har lært at forbinde med ordet. Min samtidige udgave af The Concise Oxford Dictionary tillægger derimod ikke “nationalism” noget negativt indhold blot patriotiske følelser og handlinger., og da vi i disse år læser mange engelske artikler og bøger om emnet, er det måske forklaringen på den glidning, der er sket på dansk og som Støvring også har taget til sig.

    Den danske ordbog er for nationalist’ vedkommende pt. landet på en mellemting og angiver, at betydningen er “person som har en stærk eller overdreven nationalfølelse, og som evt. arbejder for nationens politiske selvstændighed – undertiden nedsættende”. Og definerer nationalisme som en “stærk eller overdreven nationalfølelse, ofte forbundet med en nedvurdering eller diskrimination af andre nationer eller med et ønske om politisk selvstændighed”

    Der er derfor oplagte grunde til misforståelser, og de er også opstået her.

  23. Af Niels Peter Lemche

    -

    MARIA DUE, måske skulle du sætte dit udmærkede bidrag om nationalisme på dansk og på engelsk i relief med at søge videre ud i verden, til tysk, fransk etc. Jeg gør det måske selv ved bare at se efter, hvad der findes på Wikipedia på forskellige sprog. Det kunne godt være, at den danske indsnævrende brug, skyldes det traditionelle danske mindreværdskompleks.

  24. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche, jeg bruger allerede nettet på den måde du skitserer. Wikipedias biografier er så at sige altid langt mere oplysende på andre sprog end dansk, og jeg er da dagligt forbi flere af de store europæiske og amerikanske aviser.

    Har danskerne et mindreværdskompleks? Det er jeg nu ikke så sikker på, at vi generelt har, jeg har jo erfaret, at vi gennemgående klarer os godt i udlandet, og at der bliver lagt mærke til det. Danske børn synes også at være i besiddelse af en frimodighed, som hjælper dem til at blive omplantet og hurtigt lære et nyt sprog og ny skik og brug. Jeg tror ikke, at jeg kender nogen på min egen alder, hvis børn ikke på noget tidspunkt har boet i udlandet og klaret sig udmærket.

    Derimod burde nogle danskere i det mindste overveje, om deres overdrevne jovialitet, snobben nedad og dårlige manerer kan have noget at gøre med mindreværdskomplekser.. Du tror det næppe, men jeg har fornylig modtaget et syrligt brev fra en præst der beklagede sig over, at jeg i en neutral officiel skrivelse havde brugte tiltaleformen De. Det gør jeg altid i den slags henvendelser, og det var ikke faldet mig ind, at det kunne virke så fornærmende, at modtageren fandt det på sin plads at påtale det . Selv om jeg tænker det, skriver jeg heller ikke “Kære Skat, jeg stoler ikke på dig” eller “Kære Kommune, nu har du syltet min sag i syv måneder, fordi du forsøger at køre mig træt, så at jeg ikke orker mere. Jeg har luret dig og har det sort på hvidt at, du har begået flere kapitalbrølere, som kun efterladende sjusker tillader sig.”

  25. Af Niels Peter Lemche

    -

    Maria Due, jeg tænkte mest på den hjemlige andedam, hvor jo det er anden ombæring, der dominerer. Du har selvfølgelig ret: Dem, der har mod på at lege med på den internationale arena, klarer sig egentlig ret godt. Men de skriver jo heller ikke blogs i Berlingeren. (der fik du den, Kasper! Sagt med et stort smil).

  26. Af Niels Larsen

    -

    MARIA DUE

    Mht. ‘De’-formen. Jeg anvender den udelukkende overfor personer, som jeg aktivt tager afstand fra.

    Det er derfor en decideret og velovervejet fornærmelse, når jeg bruger den. Og jeg har ofte brugt den overfor vore biskopper, når jeg har sendt dem en protest over deres leflen for islam. Og jeg anvender den på en måde, så de pågældende ikke er i tvivl om fornærmelsen.

  27. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen, det var en ren ekspeditionssag, men jeg kan også en sjælden gang finde på at brug De på den måde, du beskriver. Jeg har desuden til folks forfærdelse præsteret at gøre opmærksom på, at jeg har et efternavn, for jeg hader, når pågående fremmede bruger mit fornavn i hver sætning for at prakke mig et eller andet på eller demonstrere, hvor lige vi er, alt imens de måske lyver mig lige op í ansigtet. Men jeg blev nu alligevel overrasket over præstens reaktion, og da jeg kort efter købte nogle småting hos Jysk, og der fulgte en produktinformation med, hvor De også blev brugt, var jeg lige ved at sende den videre til hende, for der er ingen tvivl om, at Lars Larsen ligesom jeg blot har ønsket at være høflig og neutral. Jeg modtager jævnligt breve fra det offentlige og reklamer, hvor nogen forsøger sig med De men blander det sammen med du og da slet ikke kan finde ud af at skrive Deres med stort, og at man ikke må blande De og din sammen.

  28. Af Maria Due

    -

    Apropos vindtør og blodfattig. Har netop tjekket min post, hvor der lå et tilbud om at købe et gammelt manuskript

    “fra dengang skibene var af træ og mændene af jern (i dag er det omvendt)”

    Se det er da til at forstå og glæde sig over, og ikke noget med Maria her og Maria der, vi har noget, du ikke kan sige nej til. 🙂

  29. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN, biskopperne er velmenende mennesker, der engang imellem glemmer, hvad deres opgave er. Præsten har to opgaver: At forvalte sakramenterne og forkynde evangeliet. Biskoppens opgave er at tilse, at det sker. Når de laver andet, f.eks. lefler for Islam, som du siger, så er det deres private sag. Men mennesker i sådanne stillinger har altid problemer med at skelne mellem det private og det offentlige. Så skriv du bare “De”!

    Jeg vil i øvrigt tro, at ingen af de to præster, der er aktive på bloggen, er særlig uenige (måske tværtimod).

  30. Af Maria Due

    -

    Før i tiden valgtes biskopperne pga. deres teologiske evner. I dag er det deres politiske holdninger, der tæller, og med ganske få undtagelser kæmper de for islams sag. Undertiden også for sager, som ikke er nemme at gennemskue.

    Som den om Aarhus biskoppens rolle i det mangeårige præstopgør i Holme, hvor han støttede en præst, der lagde sig ud med en anden præst og fik kirkens personale til at opsige deres stillinger, da hun blandt meget andet mærkeligt understregede sine prædikener ved at slå rå æg ud på kirkegulvet og forventede, at andre vaskede gulv efter hende. Og så var der pastor Lene Matthies, hvis opgør med Københavns biskop indebar hemmelig overvågning og et forgiftet klima, hvor pastor Flemming Pless spillede en ikke uvæsentlig rolle. På et tidspunkt blev Lene Matthies støttet af 31 præster, men lige lidt hjalp det, og til sidst valgte hun at blive sosu-assistent for at få fred. Lene Matthies var i øvrigt enlig mor og blev beskyldt for både druk og tyveri, hvilket alt sammen skete på et meget usikkert grundlag og under stor offentlig ballade. Københavns biskop skrev et anklageskrift på 37 sider og opførte sig i det hele taget besynderligt og lidet humant. Det kom også frem, at han under besøg hos Aarhus-biskoppen boede i en lejlighed i bispeboligen, som ikke var lovlig, men som biskoppen havde udlejet for en slik til sin egen datter. Det var på en af byens bedste adresser med havudsigt.

    Alt sammen godhed i den bedste mening? Ikke som jeg ser det.

    http://politiken.dk/indland/art4850872/Giftigt-klima-i-kirker-på-Christianshavn

    https://www.information.dk/kultur/2008/08/praesten-stjal-oel

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info