Den dårlige populismekritik og det franske valg

Af Kasper Støvring 82

 

Eksperter og politikere synes at have forlæst sig på Jan-Werner Müllers noget overvurderede populismebog. Jeg bringer her en kritisk omtale af bogen og en vurdering af fremtidens populisme i anledning af det franske valg.

 

Nej, Le Pen bliver ikke fransk præsident efter dette valg. Men det gør hun efter det næste valg om nogle år. For Macron kan næppe ændre udviklingen i Frankrig og EU. Skulle en EU-begejstret bankmand uden substantielle politiske erfaringer, uden egentlig parti og ideologi, da kunne genoprette et dysfunktionelt EU og et Frankrig i undtagelsestilstand? Nej, vel?

 

Den republikanske integrationsmodel – der ser bort fra kultur, religion og etnicitet – er død. ”Frihed, lighed og broderskab” klinger hult, de abstrakte demokratiske principper har ikke nogen appel til størstedelen af franskmændene, og havde det vel kun dengang Frankrig stadig var et homogent land, da franskmændene i forvejen delte samme nationale kultur.

 

De fleste franskmænd er nationalister – de ønsker at bevare den franske kultur og nationalstat – mange andre, især med arabisk og afrikansk baggrund, føler intet for deres værtsland, men barrikaderer sig i stedet i parallelle samfund. Her er det islam, der tiltrækker. Selvfølgelig.

 

For kultur betyder, om ikke alt, så dog det meste – også mere end de økonomiske trængsler, der præger det forfaldne franske arbejdsmarked.

 

Så har vi ”populisten” Le Pen tilbage, og da eksperterne, politikerne og mediefolkene synes at have forlæst sig på den tyske filosof Jan-Werner Müllers populismebog, hvis antagelser de aflirer i tide og utide, kan det være en god ide at kaste et kritisk blik på denne betydningsfulde bog. Ikke kun i forbindelse med det franske valg. For ”populismen” er kommet for at blive overalt i Europa.

 

Den konkrete kritik er bedst

 

Jan-Werner Müllers bog Hvad er populisme? udkom i efteråret på Informations Forlag. Her har vi at gøre med en tysk professor fra det prestigiøse Princeton-universitet, der leverer en kras kritik af populismen, som han næsten uden undtagelse ser inkarneret i højrefløjspolitikere. Man kan næsten fornemme det med det samme:

 

Her får vi elitær bashing af almindelige mennesker, der ikke har nydt godt af globaliseringen, og som hader venstrefløjens intellektuelle verdensbillede. Altså de reaktionære og dumme.

 

Det er nok standardformodningen hos mange, og det er ikke helt forkert. Men heller ikke helt rigtigt. Godt nok er Jan-Werner Müller særdeles kritisk over for populister – som Geert Wilders, Victor Orbán, Marine Le Pen og vores egen Pia Kjærsgaard, i hvert fald Dansk Folkeparti – og han er heller ikke særlig følsom over for de begivenheder og strømninger, der bærer populismen frem, hvilket jeg skal komme tilbage til.

 

Men Müller leverer en klart formuleret kritik, der er bedst, når den er konkret. Det gælder f.eks., når han viser, hvordan populister står bag forfatningsændringer, der skal holde dem ved magten, og når han analyserer deres retorik. Her er Erdogans besked til sine modstandere afslørende: ”Vi er folket, hvem er I?” Erdogan siger i virkeligheden: Jeg er folket! Eller mere præcist: Jeg er den eneste legitime repræsentant for folket, og der eksisterer kun ét folk.

 

Populismen er altså både anti-elitær og anti-pluralistisk.

 

Moralsk udskamning

 

Müller undgår heldigvis også at bruge de midler, som andre kritikere af populismen griber til. Det gælder den åbenlyse selvmodsigelse i at erklære andre politikere for ikke-stuerene. Det er en form for moralsk udskamning, der tjener til at udelukke og de-legitimere andre partier. Akkurat som populisterne, der blot bruger andre udtryk om modstanderne. F.eks. ”landsforræder”.

 

Tværtimod foreslår Müller klogt nok, at man indgår i en åben samtale med sine modstandere, ”hvor ubehagelig det end er”, som han skriver, og man kan næsten se ham holde sig for næsen. Her kommer man i tanke om andre, der har skrevet anderledes, mere positivt om populismen.

 

Andre populismeforståelser

 

Hos bl.a. den amerikanske sociolog Christopher Lasch finder man en mere empatisk forståelse for folket, undskyld: den del af folket, der er fastboende og nationalt orienteret, og man finder en relevant kritik af eliten, undskyld: en bestemt elite, nemlig den globale elite. For der findes også andre eliter, den ”gamle” elite, der udtrykte samhørighed med det land og det folk, de selv var en del af.

 

Når Lasch på brede stræk er bedre end Müller, skyldes det, at populisme hos Lasch ikke primært er en nedsættende betegnelse. Lasch kalder populismen for ”demokratiets autentiske stemme”, og han bekymrer sig om sine medborgere, der er blevet relativt forarmet af globaliseringen. Når Lasch i sin nu klassiske bog Eliternes oprør skriver om den globale, ”nye” elite, ser man næsten Jan-Werner Müller for sig:

 

”De nye eliter føler sig kun hjemme, når de er på gennemrejse, en route til en konference på højt niveau, til en storstilet indvielse, til en international filmfestival eller til et uopdyrket feriested. De anlægger i bund og grund en turists syn på verden – et perspektiv, der næppe kan opmuntre til dybfølt demokratisk engagement.”

 

Elitekritik

 

Müllers bog Hvad er populisme? er allerede blevet en meget lovprist og meget anvendt bog, måske fordi udviklingen synes at bekræfte dens tese. Man behøver kun at sige Brexit, Trump og Front National. Men dens popularitet skyldes nok også, at den glider så let ned i den snakkende klasse (i eliten, ja!), fordi den bekræfter mange af dens fordomme.

 

Nu kan fordomme jo også være korrekte, og der er da også talrige kritisable aspekter ved populismen, som Müller udlægger den. Ud over anti-pluralismen og moralismen kunne man pege på nedbrydningen af basale magtdelingsmekanismer i retsstaten, masseklientilisme og nepotisme.

 

Man må også sige til Müllers forsvar, at han behændigt undgår at kritisere de borgere, der stemmer på populisterne: Bogen er selv en elitekritik, dvs. en kritik af den populistiske elite, af magthaverne og deres suspekte midler.

 

Men nogle fordomme kunne tjene til justering. I debatten oversættes ordet populisme ofte helt fejlagtig til opportunisme. Populismen kan i betydningen elitekritik også være godt for noget. Den kan bl.a. revitalisere demokratiet, så vi ikke ender i teknokratisk afpolitisering, i ”nødvendighedens politik”.

 

Problemer i Müllers bog

 

Som nævnt mangler Müller følsomhed over for de store problemer, som magthavere i de etablerede partier overser, fordi de ikke rammes af dem, men som valget af ”populisten” Trump og opbakningen til Le Pen måske har mindet dem om: F.eks. indvandring og udflytning af arbejdspladser. Hillary Clinton kaldte som bekendt Trump og hans støtter ”deplorable”, dvs. ”elendige”.

 

Müller indrømmer ganske vist, at populismebegrebet nogle gange strækkes for vidt for at lukke munden på kritikere. Men der gøres ikke meget ud af denne pointe, ja, næsten slet intet. Müller har vel travlt med at holde sig for næsen og ørerne, for det elendige folks røst er sjældent særlig behagelig.

 

Problematisk er også karakteristikken af Dansk Folkeparti som populistisk. Hvis man bruger Müllers eget begreb, er det helt ved siden af. Tilsvarende kunne man problematisere den demokratiforståelse, man kan læse ud af Müllers bog, der vil give mere plads til forfatningsdomstole på bekostning af folkesuverænitet og folkeafstemninger. Savner man eksempler på, hvorfor denne vej ikke synes farbar, kan man skue mod EU-projektet.

 

Müllers bog er ikke blot et – ofte velanbragt – argument imod populismen, den er også et symptom, nemlig på en elite, der har svært ved at forstå, at populisme også kan være godt for demokratiet.

 

 

Ps, i valget mellem Le Pen og Macron foretrækker jeg, når alt kommer til alt, Le Pen. Men det bliver uao. en ulykkelig situation, fordi det er en ulykkelig situation. Der er ikke meget at glæde sig over, heller ikke, hvis Le Pen bliver valgt. Men Front National er nok, når alt kommer til alt, det mindste onde, der kan ske, selv om det dog ikke vil ske – i denne omgang.

 

Le Pen er i øvrigt ikke højrepopulist, men venstrepopulist, økonomien taget i betragtning. Det er også et af hendes problemer.

 

82 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Lau

    -

    K. Støvring.
    Fint indlæg, og er i øvrigt enig.

  2. Af Kim Kaos

    -

    Den snakkende klasse råber hånligt populisme efter alle de er uenige med – hvorefter de valfarter til stemmeurnerne og stemmer på den største populist af dem alle; nemlig Uffe Elbæk – det er der en del ironi i.

  3. Af Jens Hansen

    -

    Frankrig er et land som aldrig fik overstået sine kolonikrige.
    Landet agerer fortsat som om landene i Afrika fortsat er kolonier.
    Dette er ødelæggende for Frankrig.

    Many African countries continue to pay colonial tax to France since their independence till today!
    Their TOP politicians alone benefits from this actions, while the masses are suffering. Up to 80% of their budgets is feeding the French coffers…
    Thus these rating agencies were created by those countries who enforced colonialism to protect themselves, the very same as the banks are doing now with the credit institutions ..for credit worthiness…

    Rumour has it that Pravin Ghordan and some ministers was axed because on his return from abroad,he wanted the President to sign the acknowledgment of debt and the continuation of the payment of colonial debt. The colonial debt included the stripping of South Africa minerals and mining as well as the large portion of the South African annual income…President Zuma refused to sign it…
    It’s time for the awakening…

    Mawuna Remarque Koutonin journal:
    When Sékou Touré of Guinea decided in 1958 to get out of french colonial empire, and opted for the country independence, the french colonial elite in Paris got so furious, and in a historic act of fury the french administration in Guinea destroyed everything in the country which represented what they called the benefits from french colonization.

    Three thousand French left the country, taking all their property and destroying anything that which could not be moved: schools, nurseries, public administration buildings were crumbled; cars, books, medicine, research institute instruments, tractors were crushed and sabotaged; horses, cows in the farms were killed, and food in warehouses were burned or poisoned.

    The purpose of this outrageous act was to send a clear message to all other colonies that the consequences for rejecting France would be very high.

    Slowly fear spread trough the african elite, and none after the Guinea events ever found the courage to follow the example of Sékou Touré, whose slogan was “We prefer freedom in poverty to opulence in slavery.”

    Sylvanus Olympio, the first president of the Republic of Togo, a tiny country in west Africa, found a middle ground solution with the French.
    He didn’t want his country to continue to be a french dominion, therefore he refused to sign the colonisation continuation pact De Gaule proposed, but agree to pay an annual debt to France for the so called benefits Togo got from french colonization.

    It was the only conditions for the French not to destroy the country before leaving. However, the amount estimated by France was so big that the reimbursement of the so called “colonial debt” was close to 40% of the country budget in 1963.

    The financial situation of the newly independent Togo was very unstable, so in order to get out the situation, Olympio decided to get out the french colonial money FCFA (the franc for french african colonies), and issue the country own currency.

    On January 13, 1963, three days after he started printing his country own currency, a squad of illiterate soldiers backed by France killed the first elected president of newly independent Africa. Olympio was killed by an ex French Foreign Legionnaire army sergeant called Etienne Gnassingbe who supposedly received a bounty of $612 from the local French embassy for the hit man job.

    Olympio’s dream was to build an independent and self-sufficient and self-reliant country. But the French didn’t like the idea.

    On June 30, 1962, Modiba Keita , the first president of the Republic of Mali, decided to withdraw from the french colonial currency FCFA which was imposed on 12 newly independent African countries. For the Malian president, who was leaning more to a socialist economy, it was clear that colonisation continuation pact with France was a trap, a burden for the country development.

    On November 19, 1968, like, Olympio, Keita will be the victim of a coup carried out by another ex French Foreign legionnaire, the Lieutenant Moussa Traoré.

    In fact during that turbulent period of African fighting to liberate themselves from European colonization, France would repeatedly use many ex Foreign legionnaires to carry out coups against elected presidents:

    – On January 1st, 1966, Jean-Bédel Bokassa, an ex french foreign legionnaire, carried a coup against David Dacko, the first President of the Central African Republic.
    – On January 3, 1966, Maurice Yaméogo, the first President of the Republic of Upper Volta, now called Burkina Faso, was victim of a coup carried by Aboubacar Sangoulé Lamizana, an ex French legionnaire who fought with french troops in Indonesia and Algeria against these countries independence.
    – on 26 October 1972, Mathieu Kérékou who was a security guard to President Hubert Maga, the first President of the Republic of Benin, carried a coup against the president, after he attended French military schools from 1968 to 1970.
    In fact, during the last 50 years, a total of 67 coups happened in 26 countries in Africa, 16 of those countries are french ex-colonies, which means 61% of the coups happened in Francophone Africa.

    Number of Coups in Africa by country

    Ex French colonies Other African countries
    Country Number of coup Country number of coup
    Togo 1
    Egypte 1
    Tunisia 1
    Libye 1
    Cote d’Ivoire 1
    Equatorial Guinea 1
    Madagascar 1
    Guinea Bissau 2
    Rwanda 1
    Liberia 2
    Algeria 2
    Nigeria 3
    Congo – RDC 2
    Ethiopia 3
    Mali 2
    Ouganda 4
    Guinea Conakry 2
    Soudan 5
    SUB-TOTAL 1 13
    Congo 3
    Tchad 3
    Burundi 4
    Central Africa 4
    Niger 4
    Mauritania 4
    Burkina Faso 5
    Comores 5
    SUB-TOTAL 2 32
    TOTAL (1 + 2) 45 TOTAL 22
    As these numbers demonstrate, France is quite desperate but active to keep a strong hold on his colonies what ever the cost, no matter what.

    In March 2008, former French President Jacques Chirac said:

    “Without Africa, France will slide down into the rank of a third [world] power”

    Chirac’s predecessor François Mitterand already prophesied in 1957 that:

    “Without Africa, France will have no history in the 21st century”

    At this very moment I’m writing this article, 14 african countries are obliged by France, trough a colonial pact, to put 85% of their foreign reserve into France central bank under French minister of Finance control. Until now, 2014, Togo and about 13 other african countries still have to pay colonial debt to France. African leaders who refuse are killed or victim of coup. Those who obey are supported and rewarded by France with lavish lifestyle while their people endure extreme poverty, and desperation.

    It’s such an evil system even denounced by the European Union, but France is not ready to move from that colonial system which puts about 500 billions dollars from Africa to its treasury year in year out.

    We often accuse African leaders of corruption and serving western nations interests instead, but there is a clear explanation for that behavior. They behave so because they are afraid the be killed or victim of a coup. They want a powerful nation to back them in case of aggression or trouble. But, contrary to a friendly nation protection, the western protection is often offered in exchange of these leaders renouncing to serve their own people or nations’ interests.

    African leaders would work in the interest of their people if they were not constantly stalked and bullied by colonial countries.

    In 1958, scared about the consequence of choosing independence from France, Leopold Sédar Senghordeclared: “The choice of the Senegalese people is independence; they want it to take place only in friendship with France, not in dispute.”

    From then on France accepted only an “independence on paper” for his colonies, but signed binding “Cooperation Accords”, detailing the nature of their relations with France, in particular ties to France colonial currency (the Franc), France educational system, military and commercial preferences.

    Below are the 11 main components of the Colonisation continuation pact since 1950s:

    #1. Colonial Debt for the benefits of France colonization

    The newly “independent” countries should pay for the infrastructure built by France in the country during colonization.

    I still have to find out the complete details about the amounts, the evaluation of the colonial benefits and the terms of payment imposed on the african countries, but we are working on that (help us with info).

    #2. Automatic confiscation of national reserves

    The African countries should deposit their national monetary reserves into France Central bank.

    France has been holding the national reserves of fourteen african countries since 1961: Benin, Burkina Faso, Guinea-Bissau, Ivory Coast, Mali, Niger, Senegal, Togo, Cameroon, Central African Republic, Chad, Congo-Brazzaville, Equatorial Guinea and Gabon.

    “The monetary policy governing such a diverse aggregation of countries is uncomplicated because it is, in fact, operated by the French Treasury, without reference to the central fiscal authorities of any of the WAEMU or the CEMAC. Under the terms of the agreement which set up these banks and the CFA the Central Bank of each African country is obliged to keep at least 65% of its foreign exchange reserves in an “operations account” held at the French Treasury, as well as another 20% to cover financial liabilities.

    The CFA central banks also impose a cap on credit extended to each member country equivalent to 20% of that country’s public revenue in the preceding year. Even though the BEAC and the BCEAO have an overdraft facility with the French Treasury, the drawdowns on those overdraft facilities are subject to the consent of the French Treasury. The final say is that of the French Treasury which has invested the foreign reserves of the African countries in its own name on the Paris Bourse.

    In short, more than 80% of the foreign reserves of these African countries are deposited in the “operations accounts” controlled by the French Treasury. The two CFA banks are African in name, but have no monetary policies of their own. The countries themselves do not know, nor are they told, how much of the pool of foreign reserves held by the French Treasury belongs to them as a group or individually.

    The earnings of the investment of these funds in the French Treasury pool are supposed to be added to the pool but no accounting is given to either the banks or the countries of the details of any such changes. The limited group of high officials in the French Treasury who have knowledge of the amounts in the “operations accounts”, where these funds are invested; whether there is a profit on these investments; are prohibited from disclosing any of this information to the CFA banks or the central banks of the African states .” Wrote Dr. Gary K. Busch

    It’s now estimated that France is holding close to 500 billions African countries money in its treasury, and would do anything to fight anyone who want to shed a light on this dark side of the old empire.

    The African countries don’t have access to that money.

    France allows them to access only 15% of the money in any given year. If they need more than that, they have to borrow the extra money from their own 65% from the French Treasury at commercial rates.

    To make things more tragic, France impose a cap on the amount of money the countries could borrow from the reserve. The cap is fixed at 20% of their public revenue in the preceding year. If the countries need to borrow more than 20% of their own money, France has a veto.

    Former French President Jacques Chirac recently spoke about the African nations money in France banks. Here is a video of him speaking about the french exploitation scheme. He is speaking in French, but here is a short excerpt transcript: “We have to be honest, and acknowledge that a big part of the money in our banks come precisely from the exploitation of the African continent.”

  4. Af r. vangkilde

    -

    DEN KORTE VEJ I POLITIK, – er populisme et skud fra hoften, eller hvem kan råbe højest, og blot blande tingene sammen ELLER, når privat personen er overbevidst i troen på egen politik,
    eller hvad er oppe og nede i demokrati, når har vi forladt højre og venstre politik, eller viser
    Macron ny demokrati ved det franske valg, når Le Pen for mange begrænsninger.

  5. Af Kim P Olsen

    -

    J Hansen
    Nu har du postet dit copy/paste på næsten alle blogge. Mon ikke dem der gider læse indlægget har gjort det?

  6. Af Jørgen Madsen

    -

    Hvis man vil læse et fremragende korrektiv til Jan-Werner Müller–den anden side af mønten, om man vil–så kan jeg varmt anbefale hans landsmand Wolfgang Streeck.

    Hans bøger ‘Buying Time’ og ‘How will capitalism end?’ er stærke analyser af den udvikling, der har bragt os til det punkt, hvor vi nu befinder os. Bemærk, at Streeck ikke er revolutionær socialist; han er en desillusioneret socialdemokrat.

    Streecks pointe er, at demokratiet igennem årtier er blevet udhulet på bekostning af markedet, og at internationale institutioner har fastlåst individuelle lande i en nødvendighedens politik, som der er bred politisk konsensus om.

    Reel økonomisk vækst ophørte i 1970’erne, men man har holdt menageriet kørende i tre faser for at bevare en illusion om stadig økonomisk fremdrift: Først via inflation i 1970’erne, dernæst via offentlig gældsætning i 1980’erne og endelig via privat gældsætning i 1990’erne og nullerne, som ultimativt fik boble til at briste i 2008/2009.

    Titlen på en af hans bøger, ‘Buying Time’ refererer delvis til den monetære politik, der er blevet ført siden da, og som kører på lånt tid, fordi verden er gældsat udover, hvad der nogensinde vil kunne betales tilbage.

    Pga. konsensuspolitikken omkring markedets ukrænkelighed, hvor nationalstat og borgere altid kommer i anden række, når der skal træffes vidtrækkende beslutninger, har vælgere, der ønsker grundlæggende forandring, derfor reelt ikke længere noget andet sted at gå hen end til yderfløjene – til “populisterne”.

    En faldende valgdeltagelse er også et tydeligt tegn på folks apati og symboliserer en erkendelse af, at det politiske system er blevet kortsluttet. Alt dette manifesterer sig bl.a. i en massiv indvandring samt en langsom men sikker afmontering af velfærdsstaten. Indvandingen har der i parentes bemærket aldrig har været folkeligt flertal for i noget europæisk land, men den er ubønhørligt sket alligevel.

    Streeck gør den provokerende iagttagelse, at demokrati tydeligvis har brug for kapitalisme, men at det ikke er klart, at det modsatte er tilfældet.

    Hvis man ønsker en introduktion til Streeck, så giver følgende interview en god indføring:
    https://www.jacobinmag.com/2016/02/wolfgang-streeck-europe-eurozone-austerity-neoliberalism-social-democracy/

  7. Af Jens Hansen

    -

    AF KIM P OLSE N – 24. APRIL 2017 11:10

    Jaså.
    Kim P Olse n formoder fortsat, at han er en slags blogbestyrer her i Berlingske.

  8. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Eksperter og politikere synes at have forlæst sig på Jan-Werner Müllers noget overvurderede populismebog.”.

    Jeg tvivler meget på, at det store flertal af “eliten” herhjemme (erhvervsledere, fagforeningsledere, topchefer i den offentlige administration, faglige eksperter, kulturpinger og politikere) har læst denne bog. Iøvrigt findes der populisme både på højre- og venstrefløjen. Den er ikke alene forbeholdt de yderligtgående højrenationalister.

    Spørgmålet er, om de nationalistiske partier i virkeligheden har løsningerne på de store problemer, der er på integrationsområdet. Det tillader jeg mig at tvivle på – og det ser det også ud til at størstedelen af både nye og veletablerede politiske partier gør.

    Hvis ønsket er at minimere de spændinger, der er på integrationsområdet og samtidig reducere antallet af vanvittige terroraktioner, så vil de populistiske nationalisters løsningsforslag snarere være som at kaste benzin på bålet.

    Er det hvad du ønsker at se, Kasper? Er det hvad din kamp går ud på?

  9. Af Jesper Lund

    -

    DR2 bragte i går aftes en interessant fransk dokumentar fra i år, ‘Marine Le Pens vej til magten’. Den viste, at Marine Le Pens nye partilinie er spil for galleriet. En partilinie, som skal få det til at se ud om partiet har lagt afstand til tidligere hårde standpunkter, f.eks. antisemitiske.

    Marine Le Pen har bl.a. i sin partiledelse personer med forbindelser til den ekstreme højrefløj.

    De danskere, der foretrækker Marine Le Pen pga. hendes hårde linie imod muslimer, må åbenbart være ligeglade med Front Nationals antisemitiske holdninger.

  10. Af Niels Larsen

    -

    Der melder sig en mængde spørgsmål i forbindelse med det franske valg, som nu med en vis sikkerhed er afgjort til fordel for Macron:

    Kan han få en organisation op at stå i tide til valget til nationalforsamlingen?
    Kan han finde egnede kandidater?
    Kan han stole på sine kandidater?
    Kan han få dem valgt?
    Kan han i givet fald levere varen?
    Hvor stor indflydelse får franskmændenes udtalte lede ved EU ved valget?
    Hvilken indflydelse får aldersforskellen på ægteparret for franskmændenes valg?
    Hvad betyder undtagelsestilstanden for valgets udfald?

    Og så til populismen…

    Er det ikke lige så meget (elitær-)populisme at fedte for slynglerne i Brüssel, Berlin og de rige sheiker, som det er at fedte for vi skumle indvandrermodstandere?

    Lars Løkke har lige været i Arabien og slikke [censur]. Merkel fedter for slynglen i Ankara. Kristian Jensen, Morten Østergaard med flere fedter for slynglerne i ghettoerne og deres imamer.

    Er det bedre end at lytte til befolkningens bekymringer over indvandringen?

  11. Af Maria Due

    -

    Jeg tror heller ikke, at politikerne m.fl. har forlæst sig på Jan-Werner Müller, det har de nemlig ikke behøvet for at tillægge ordet populisme en negativ betydning. Det har det – i følge Den danske ordbog – haft siden 1971, og ordbogen giver denne definition af begrebet:

    “bestræbelse på at vinde den brede befolknings gunst ved at forenkle fremstillingen af vanskeligt forståelige (samfunds)forhold og ved at forholde sig kritisk til samfundets etablerede autoriteter SPROGBRUG kendt fra 1971 nedsættende”

    The Concise Oxford Dictionary oplyser, at en populist tilhører et politisk parti, der forsøger at repræsentere hele folket. for at forsøge at få kontrol over et offentligt anliggende såsom jernbanedrift, skatter osv. Begrebet populist stammer fra USA og slutningen af 1800-tallet, står der.

    Jeg har ikke læst Müller og bruger ordet i ovennævnte betydninger og associerer det med appel til gadens parlament og laveste fællesnævner. Jeg bliver fx irriteret, når journalister skriver, at danskerne ønsker, mener osv.. Der er noget udpræget kæft, trit og retning over det, når man forsøger at gøre alle lige eller arbejder for det. Af samme grund synes jeg, at Mette Frederiksens udtalelser om, at lighed er Socialdemokratiets primære værdi, er uheldigt formuleret

    Jeg ser også, at Støvring bruger ordet nationalist på en anden måde, end jeg gør. Det har jeg skrevet om i kommentarerne til hans foregående indlæg.

  12. Af Niels Larsen

    -

    NIELS JUUL HANSEN: “Hvis ønsket er at minimere de spændinger, der er på integrationsområdet og samtidig reducere antallet af vanvittige terroraktioner, så vil de populistiske nationalisters løsningsforslag snarere være som at kaste benzin på bålet.”

    Vi er langt forbi det punkt, hvor vores handlinger har den mindste indflydelse på muslimernes optræden. Islam har forlængst de facto erklæret resten af verden krig.

    Det er blot ikke sevet ind i de sløve meningsdanneres og beslutningstageres hjerner endnu.

  13. Af Jens Hansen

    -

    AF NIELS LARSEN – 24. APRIL 2017 13:21
    “Islam har forlængst de facto erklæret resten af verden krig.”

    Vesten har erklæret krig imod næsten alle sekulære lande i MellemØsten.
    Ikke omvendt.
    Samtidigt med dette holder Vesten en lang række slyngelregimer i live.
    Som i Saudi Arabien, Israel og Qatar.

  14. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    “Den republikanske integrationsmodel – der ser bort fra kultur, religion og etnicitet – er død. ”Frihed, lighed og broderskab” klinger hult, de abstrakte demokratiske principper har ikke nogen appel til størstedelen af franskmændene, og havde det vel kun dengang Frankrig stadig var et homogent land, da franskmændene i forvejen delte samme nationale kultur.”

    Reality-tjek:
    Frankrig har aldrig været et folk der “delte samme nationale kultur” endsige bare det samme sprog. Officielt, taler alle fransk. Men det dækker over betydelige regionalsprog som tysk og bretonsk (et keltisk sprog) – til trods for at Frankrig har bruget det meste af et par århundreder på at undertrykke og diskriminere dem.

  15. Af Egon Jensen

    -

    Ikke overraskende, at Kasper Støvring prøver at forsvare højrepopulisme. Fremmedfjendtlighed og hån på menneskerettighederne, humanisme og simpel anstændighed er jo blevet mainstream i Danmark. Uanstændighed, dumhed, mangel på kultur og blindhed for fakta er gået hånd i hånd, lige siden Mussolinis tilhænger marcherede mod Rom. Og social demogogi har også været en del af højrepopulisternes værktøjskasse for bondefangeri siden da…

    Det ændrer dog ikke noget ved, at der i alle vesteuropæiske lande findes et stort fletal, som ikke ønsker sig grænserne, undertryggelse og økonomisk chaos tilbage. Det er derfor, at neofascister og højrepoplister ikke har haft en chance i vesteuropa siden 1945 og vil heller ikke fremover have det.

    Ja, netop den kulturelt dannede “elite” er højrepopulismens største modstander, og har altid været det. Det er godt og vil forhåbentlig forhindre, at Kasper Støvrings drømme går i opfyldelse!

  16. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Det er ufatteligt som ingen i den såkaldte elite har fattet at historien er ved at gentage sig – Tyskland tabte første verdenskrig og fik tommelskruerne på – nu skulle sejrherrerne hævne sig!! Hvad skete der så da verdensøkonomien faldt sammen i 1929? Det samme som sker i dag – bare på en anden måde – der er flere og flere som synker nedad i samfundet, ned hvor den såkaldte populisme ses som et fornuftigt alternativ til tingenes tilstand, hvor en stærk mands/kvindes appel lyder tiltrækkende. Hvis nu verdensøkonomien falder sammen igen og det vil den gøre, så er det bare et spørgsmål om hvor mange der er klar til at slutte sig til populisterne og så skal der bare den sidste gnist til, en god taler med et letfatteligt budskab, en Hitler II og så har vi næste verdenskrig!! Fat det, før det er for sent!!

  17. Af Hul igennem?

    -

    Fint nok Støvring men jeg har svært ved at se Geert W, Viktor Orban og Marine Le Pen sammen med Erdogan. Host host lige et øjeblik.
    Erdogan er tyrker. Og diktator. Og ikke europæer.
    De tre europæere er valgt af mange for at holde yallah væk.

  18. Af Hul igennem?

    -

    Fint nok Støvring men jeg har svært ved at se Geert W, Viktor Orban og Marine Le Pen sammen med Erdogan. Host host lige et øjeblik.
    Erdogan er tyrker. Og diktator. Og ikke europæer.
    De tre europæere er valgt af mange for at holde yallah væk.

  19. Af S Dahl Hansen

    -

    Nye vinde blæser- populismen er blevet stueren og er vel nærmest blevet blå stemplet med et ord som : den dårlige populismekritik !-
    Og de politikere der siger et før et valg , men gør noget andet efter valget er ikke løftebrydere mere.
    Næ nej de fører i dag realpolitik(hvad det iøvrigt også hed før man belejligt opfandt begrebet løftebrudspolitik)

  20. Af Kasper Støvring

    -

    Kurt D., Frankrig har været et tilstrækkeligt homogent land til at kunne sikre stabiliteten og samhørigheden. Men det er ikke et perfekt land, heller ikke et af Europas mest homogene.

  21. Af jan henrik wegener

    -

    Det virker temmelig løsagtigt at begynde at spå om udfaldet af ikke blot det nære franske præsidentvalg, men endda om det næst følgende. På den anden side har Støvring nok kalkuleret rigtigt i en henseende: Hvis han viser sig at tage fejl og Front National alligevel ikke vinder er der nok ikke de store omkostninger, for hans spådom vil da stort set være glemt. Det kan vel endda tænkes at selve påstandene om at “nationale” partier på en eller anden måde repræsenterer “folket” på enestående vis da ikke længere vil være almindelig accepteret (hvis den da er det).For hvor meget skal vi i grunden tro politikere og bevægelser, som hvis og når de vinder siger eller antyder at det er “folket” der har talt, men hvis og når de taber mere eller mindre hævder at en eller anden elite eller andre udenforstående har “snydt” dem og “folket”?

  22. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN HENRIK WEGENER, er det ikke snarere således, at de to seneste valg har vist begrænsningerne for tilslutning til det nationalkonservative højre i Europa? De går fremad; men der synes at være indbygget en “naturlig” grænse for deres vækst. Trods alt er de fleste europæere deltagere i en fælles kultur og har fælles værdier. Så kan vi altid diskutere, hvad grundlaget er — selv om jeg personligt ikke er i tvivl. At vi så i Europa har fået syn for sagen på, hvad et nationalkonservativt herredømme indebærer, det hjælper dem nok heller ikke i nutiden. Men mennesker, der ikke deler deres opfattelse af verden, er det alligevel beskæmmende, at omkring 25% af vælgerfolket faktisk ligger derude.

    Vi kan være heldige i Danmark, fordi DF alligevel har bevæget sig meget mod nu socialdemokraterne og de ligeledes mod DF, at DF nu er blevet en barriere mod de virkelig nationalkonservative som NB. I Sverige er SD ved at blive farligere, fordi der ingen sådan barrierefunktion er overladt til dem — endnu. Men der ligger rent nazistiske partier på SDs højreside.

  23. Af happybrexit heimlich

    -

    Lille uddannelsesløse Macron er gift med en pædofil gymnasielærerinde -tillykke- og blev kun valgt fordi de franske kvinder får for lidt i sengehalmen og ikke kunne stå for denne distanceblænder. Kvinderne ofrer hellere sine børn til islamistiske massakrer end stemmer på den eneste fornuftige modkandidat: Marine Le Pen, som er advokat og har flere hjerneceller end Macrons eneste. Sådan er det at være drevet af sine lyster!

  24. Af Svend Jensen

    -

    Om Macron eller Le Pen bliver président de la republique bestemmer de muslimske terrorister i Paris.
    Udfører de muslimske terrorrister flere massive angreb med måske hundredvis af dræbte og lemlæstede, vil Le Pen uden tvivl vinde.
    Bliver kun enkelte personer knivstukket eller overkørt af en radikaliseret islamisk lastbil, vil Macron sandsynligvis vinde præsidentposten.
    Europas endnu selvstændige nationer er nu i den penible situation, at små islamiske terrorgrupper, enkeltvis eller under kommando af IS, kan bestemme udfaldet af et hvilket som helst valg i ethvert europæisk land.
    Sådan er virkeligheden og den kan hverken Merkel eller de andre uvirkeligt drømmende politikere inde på den lukkede EU-afdeling ikke snakke sig fra.
    Set i dette lys tilhører problemet med dårlig populismekritik småtingsafdelingen.

  25. Af T Møller

    -

    Vinder Marine Le Pen næste Valg ? så er det svært at vente og kan kun håbe på at næste valg er lige om hjørnet. 60% af Fransk mænd vil ud af EU så …….. mens vi venter på næste valg

  26. Af Peter Hartmann

    -

    Jeg er chokeret. At foretraekke Le Pen- en oekonomisk katastrofe for mange mennesker
    pensionister med en lille opsparing vil tabe mange penge naar Frankrig forlader Euroen til fordel for en devalueret Franc; Man kan frygte at hele valutasystemet gaar i oploesning og vi vender tilbage til konkurrerende devalueringer til fordel for valutaspekulanterne naar 17 lande igen skal have nationale valutaer; DEn historisk lave rente kan ikke opretholdes og statsgaelden
    paa 2000 MIA Euros skal betales i haard valuta.Udenlandske investeringer forsvider ..
    Jo tak . Hun er soed ved os

  27. Af Ole H

    -

    Hvordan hel…. kan SDU have sådan en fyr ansat.
    Det er mig en gåde.
    Højrenationale absurditeter.

  28. Af Arvid Holm

    -

    En tysk professor kritiserer populisme, som han opfatter begrebet.
    Da der findes flere opfattelser, kunne professoren måske lige så godt have skrevet en varm tilslutning til en anden opfattelse af populisme?
    Professorens opfattelse af populisme har indvirkning på professorens opfattelse af demokratiet.
    Da ordet “demokrati” er et plusord, er begrebet svulmet umådeligt, idet alle inkluderer deres egne kæpheste i ordet.
    Professorens og andres opfattelser af populisme må derfor have en mangfoldighed af indvirkninger på professorens og andres opfattelse af demokrati.
    Professorens kritik bliver derfor en specialitet uden særlig almen interesse.

  29. Af Rikke Nielsen

    -

    Der er noget paradoksalt i at udpege en del af befolkningen til “den snakkende klasse” som noget negativt og elitært – da det kræver, at man selv holder kæft for ikke at komme til at tilhøre samme udskældte klasse.

    Så længe populisme også omfatter fake news og propaganda, så er populisme ikke godt for demokratiet.

  30. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Le Pen er i øvrigt ikke højrepopulist, men venstrepopulist, økonomien taget i betragtning. Det er også et af hendes problemer.”

    Det samme kan du sige om Pia Kjærsgaard herhjemme. DF har aldrig været et borgerligt parti i traditionel, økonomisk forstand. Allerhøjest småborgerligt. Derudovre er Le Pen og Pia Kjærsgaard – lige som du selv – antimuslimer. Marine Le Pens far var samtidig antisemit, hvilket hun prøver at distancere sig fra.

    Vi ved fra historien, hvor stort et populistisk og nationalistisk parti kan blive, men jeg er selv meget glad for at se, at alle øvrige franske partier tager afstand fra Le Pens fremmedhad.

  31. Af Niels Juul Hansen

    -

    Det eneste vestlige land, der har opnået en fremmedfjendsk leder er USA – og at dømme ud fra hans kaotiske ledelsestil er han ikke en succes.

    Han er er vendt 180 grader på en tallerken hvad angår en stor del af det, han lovede under præsidentkampagnen. Han udsender vanvittige og løgnagtige tweets, og i et interview fortæller han, hvordan han under en middag med den kinesiske præsident gør ham opmærksom på, at USA har sendt missiler mod Irak. Journalisten må gøre Trump opmærksom på, at missilerne var sendt mod Syrien!!!!

    Tusindvis af amerikanske psykiatere har lavet en underskriftindsamling, hvor de anbefaler, at han bliver afsat, fordi han er mentalt utilregnelig.

    The sooner the better!

  32. Af Niels Juul Hansen

    -

    Indlæg i filter!

  33. Af Kim Kaos

    -

    “AF JENS HANSEN – 24. APRIL 2017 13:36
    AF NIELS LARSEN – 24. APRIL 2017 13:21
    “Islam har forlængst de facto erklæret resten af verden krig.”

    Vesten har erklæret krig imod næsten alle sekulære lande i MellemØsten.
    Ikke omvendt.
    Samtidigt med dette holder Vesten en lang række slyngelregimer i live.
    Som i Saudi Arabien, Israel og Qatar.”

    Hvilke sekulære lande i Mellemøsten tænker du på?

  34. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er den unge komet Emmanuel Macron tilsyneladende en håndplukket kandidat til posten som evt ny fransk præsident. Læs dette korte indlæg:

    “Emmanuel Macron is a Rothschild Agent!”
    https://www.reddit.com/r/The_Donald/comments/676hl8/emmanuel_macron_is_a_rothschild_agent/

  35. Af J. Hanse n

    -

    AF KIM KAOS – 24. APRIL 2017 19:36
    “Hvilke sekulære lande i Mellemøsten tænker du på?”

    Iraq, og tidligere Afghanistan, Libyen, Syrien og til dels Yemen.
    Af uransagelige grunde er det åbenbart disse lande som skulle ødelægges.

  36. Af Kim P Olsen

    -

    Afghanistan var nu ikke et sekulært land under Taliban.

  37. Af Niels Peter Lemche

    -

    Kim, han tænker nok på Afghanistan under russerne.

  38. Af Kim P Olsen

    -

    Ja mon ikke. Hvis man nu skal være lidt pedantisk, så ligger Afghanistan ikke just i Mellemøsten, men lidt kunstnerisk frihed må der være plad til 🙂

  39. Af Jan Petersen

    -

    Tænk hvis nogen her bare ville forholde sig en anelse til virkeligheden. Så kunne man få en rimelig seriøs debat. Om f.eks Emmanuel Macron – der ret beset . . . . blot er en håndplukket marionetdukke finansieret af Rothschild Bank. I øvrigt samme bank – og en håndfuld andre medsammensvorne – der stod for finanskrisen tilbage i 2007-08 . . . og scorede trilliarder af dollars i profit på den nedtur. Ingen blev stillet ansvarlig for pyramidespillet, og det gør formentlig heller ingen – denne gang!

  40. Af Jens Hansen

    -

    Kim P Ols en har kigget på et atlas.
    Og forstået at Afghanistan ikke er en del af Mellemøsten.
    Det er Libyen sådan set heller ikke.
    Begge dele er dog en del af den muslimske verden.
    Men som Kim 0 skriver:
    Lidt kunstnerisk frihed må der være “plad” til.
    Hvad dette så end måtte betyde.

  41. Af Kim P Olsen

    -

    Libyen er dog et MENA land hvilket til dels kan forklare, at du nævner landet som en del af Mellemøsten.

    Det er dog ikke så vigtigt om du har helt styr på geografien.

    Du begår imidlertid en meningsforstyrrende fejl, når du hævder, at Afghanistan var en sekulær nation da Vesten i sin tid intervenerede. Problemet med Afghanistan var lige præcis, at landet havde udviklet sig til en islamistisk rotterede under Taliban-styret – som desværre blev muliggjort af Sovjetunionens umotiverede overfald på landet.

  42. Af Gert Hansen

    -

    Støvring kan vel få ret, som han skriver i sit PS. Macron vinder og Le Pen taber – denne gang. Og som Støvring skriver, er det en ulykkelig situation.

    For man kan ikke forvente, at valget af Macron vil betyde en ændring af situationen i Frankrig. Og bestemt heller ikke udenfor. Så hvis islamisterne vil have Le Pen til magten næste gang, om nogle år, så er det ret troligt at de kan få det. Det er bestemt ikke rart at tænke på, men det er de vilkår vi lever under.

  43. Af Jan Petersen

    -

    Som jeg skrev tidligere – er Emmanuel Macron en plantet intern hos Rothschild Bank. Hvad forventer folk sig af det samspil?

  44. Af J Nielsen

    -

    “Tænk hvis nogen her bare ville forholde sig en anelse til virkeligheden.”

    Ho, ho, ho.

  45. Af Niels Peter Lemche

    -

    KIM P OLSEN, der er megen uklarhed omkring sprogbrugen. Libyen både er og er ikke en del af Mellemøsten; men det afhænger af, hvordan du definerer Mellemøsten. Libyerne regner sig for arabere og derfor af mellemøstlig oprindelse, men geografisk ligger landet i Nordafrika. Kulturen vil man dog nok kalde mellemøstlig, og det fortsætter helt til Marokko, simpelthen fordi sprog og kultur er meget end — med alle de lokale forskele som selvfølgelig eksisterer. De kan heller ikke forstå hinanden, hvis de taler deres almindelige sprog, men alle har lært klassisk arabisk og forstår det.

    Du har samme problemer med Nordsudan. Geografisk knap nok Nordafrika, men kulturen mellemøstlig.

  46. Af Kim P Olsen

    -

    Meget enig NPL.

    Derfor giver MENA (Middle East North Africa) også god mening som jeg skriver. Mellemøsten om Nordafrikanske lande går ihvertfald ikke.

    Nogle regner også Iran med til Mellemøsten. Persien/Asien er nok mere korrekt.

  47. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt lidt vanlig ligegyldig MØ junk – brug lidt kræfter på at Google . . . forbindelsen Emmanuel Macron og Rothschild Bank. Så bliver man opdateret på verden anno 2017 dags dato!

  48. Af Per Torbensen

    -

    Yes hvorfor ikke ,han arbejdede for Hollande en af de rigeste familier i Frankrig og med Macron
    mere af den samme neoliberalisme og globalisering som forarmer Europa og den befolkninger.

    https://en.wikipedia.org/wiki/Emmanuel_Macron

  49. Af Per Torbensen

    -

    rettelse-dens befolkninger.

  50. Af Lonny Konradsen

    -

    ” Problemet med Afghanistan var lige præcis, at landet havde udviklet sig til en islamistisk rotterede under Taliban-styret – som desværre blev muliggjort af Sovjetunionens umotiverede overfald på landet.”
    Nu blev de inviteret af den daværende regering ( 3 gange før de kom ) i Afghanistan for at hjælpe regeringen med udvikling og samt tvunget skolegang. Fuld stop for for nomadevandring og gammel levevis i de områder taliban styrede. Russerne fik hurtigt nedkæmpet taliban hvorefter USA støttede taliban med stingermissiler og andet militær rådgivning og de fik navnet mujahedin af USA og vesten. USA besatte senere selv Afghanistan ( plus Irak) og skabte kaos med blackwather og andre selskaber. Satte en smart klædt person på toppen af kransekagen og landet solgte ud af undergrunden der nu ejes af fremmed selskaber, uden gavn for den Afghanske befolkning.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info