Hvor kommer solidariteten fra?

Af Kasper Støvring 108

Første maj og den antikapitalistiske venstrefløj vil smadre hele systemet, partierne kappes om at være Danmarks arbejderparti, og Henrik Sass taler om fremmede stammer, der gør livet surt for danskerne, og om, at vi må vælge den australske flygtningemodel, der afviser spontan asyltilstrømning.

 

Fint nok, der er gang i den, som det sig hør og bør, men hvorfor denne optagethed af ”de fremmede”? Fordi Finansministeriet for nylig viste, at ikke-vestlig indvandring koster 33 milliarder årligt. Det er da en bid af kagen! Truer det velfærdsstaten? Nej, for man kan bare sætte skatten op, ifølge de kloge hoveder. Rigtig nok, men hvad med solidariteten?

 

Hvorfor er der væren snarere end intet?

 

Sådan lyder et af filosofiens største spørgsmål. Man kunne også spørge: Hvorfor er der solidaritet snarere end egoisme? Hvorfor er danskerne egentlig solidariske med hinanden – og det er de i høj grad – hvor kommer solidariteten fra? Man kan jo bare tegne individuelle forsikringer og etablere en minimalstat.

 

Men vi tager det nærmest som en selvfølge, at vi skal betale op mod halvdelen af vores indkomst i skat for at finansiere velfærden (imens skattesnydere får eftergivet gæld på 80 milliarder). Vi tager det for givet, at vi er solidariske. Og vi bliver overraskede, når nogle få liberalister ønske at sænke skatten nogle få procent. Men man kunne også vende det om og sige, at det overraskende tværtimod er, at mennesker frivilligt betaler (høj) skat og endda af moralske grunde. Her ser jeg bort fra “prudence”, henvisningen til egeninteressen: at skattebetaling i visse sammenhænge tjener skatteyderen fx ved at sikre et samfunds stabilitet, højne det infrastrukturelle niveau, opbygge fysisk og social kapital osv.

 

Eller spurgt anderledes: At man ikke ønsker at bidrage i så høj grad til, at ens egne goder omfordeles til andre, helt fremmede, dét repræsenterer det normale, sådan som vi kender historien og det meste af verden. Hvornår i historien og hvor på kloden opstod ”solidariteten”, dvs. den moralske villighed til at fordele sine egne goder til fremmede? Hvornår og hvor og hvorfor opstod bevægelsen væk fra familie- og klanbaserede samfund? Mon ikke det har noget at gøre med opkomsten af ideer om nation og marked? I hvert fald betegner nationen jo netop en kulturelt funderet solidaritet mellem fremmede, der deler samme territorium, sprog, kultur osv. Altså en organiseringsform, der er koldere end klansamfundets og mere varm end den rent republikanske og forfatningspatriotiske og/eller multikulturalistiske model, hvor villigheden til at omfordele er mindre, som det er påvist i berømte studier af bl.a. Harvardforskeren Alberto Alesina.

 

Hvorfor give mine goder til mennesker, jeg ikke kan forbinde mig med, og som måske endda ønsker mig og min kulturform nedbrudt? TV2 har netop sendt en dokumentar, der viste, at flygtninge ikke overholder deres aftaler om bl.a. praktikpladser. Så spørger jeg lidt naivt: Er en flygtning ikke et menneske, der er reddet fra en grusom skæbne? Og kan man i så fald ikke forvente taknemmelighed? I stedet for at lade sig forsørge, stille krav eller begå kriminalitet?

Og markedet? Markedet har moralsk opbyggelige effekter: Når man skal handle med en anden, tvinges man jo til at leve sig ind i den andens ønsker og behov. Naturligvis ikke altid, der findes snyd og bedrag, men igen kunne et svar på spørgsmålet om det sære fænomen (hvis egoisme og klansolidaritet er normen, hvoraf kommer solidariteten?) jo netop søges i sådan noget som nation og marked. Den amerikanske filosof Jerry Muller har skrevet om noget af alt dette i bogen The Mind and the Market, og klassikere er naturligvis Adam Smiths værker, hvis moralfilosofi jeg har anmeldt her i avisen.

 

Første maj – arbejdernes kampdag. En god påmindelse på et tidspunkt, hvor arbejdsmoralen i Vesten synes at dale. Så lad os forsvare den rette etos. Hvis man kun betragter arbejde instrumentelt, som et middel til at skabe velstand, ophører man med at arbejde, når velstanden er i hus; hvis man derimod betragter arbejde som noget, der har intrinsisk værdi, så bliver man ved med at arbejde, selv når velstanden er skaffet i hus.

 

Det er sådan set ikke nogen original pointe, men ofte fremført som forklaringer på forskellen mellem velstående og tilbagestående kulturer. ”Live to Work”; ikke ”Work to Live”. Set fra ”den andens” synsvinkel er det måske lige så sært, at milliardærer i Vesten konstant arbejder og næsten aldrig holder fri, så de kan nyde frugterne af deres arbejde.

 

Vi er nogle gange meget hurtige til at ”kræve” solidaritet, men tænker ikke på, hvor sårbart et gode, den er. Så: kald og stand. Arbejd hårdt, lad andre nyde dine goder, hvis de har fortjent det, og sørg for at minimere indvandringen fra ikke-vestlige lande.

 

 

108 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    FLEMMING LAU, uanset hvad, vil det nuværende Danmark ikke bestå om hundrede pr, ligespm det nuværende Danmark ikke er det Danmark, der bestod for 100 år siden, og det Danmark for 100 år siden var temmelig forskelligt fra det Danmark, der eksisterede hundrede år før.

    Det er såre enkelt. Vores generation kan f.eks. lide at spejle sig selv i Matador-serien; men jeg gad hvis, hvad den egentlig siger en femten-årig i dag?

  2. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Flemming Lau

    Jeg tror, at du og ligesindede lever i en fantasiverden, og jeres løsningsforslag – ligesom Nye Borgerliges partiprogram – har ingen gang på jorden.

    Vil du også have, at alle etniske danskere skal underskrive en erklæring på, at de ikke går ind for dødsstraf? Det vil især ramme mange højrenationalister.

  3. Af Flemming Lau

    -

    Niels Juul Hansen.
    I min optik vil et håndhævet forbud imod dødsstraf, snarere være i torn i øjet på de antikristne, der ingen, absolut ingen kvababbelser har over 15000 fosterdrab om året i Danmark alene. I indenværende uge er vi nået op på 5040 stks. Højrefløjen får travlt, hvis de skal konkurrere med det, med mindre at de efteraber de fundamentalistiske humanisters kliniske system…!

  4. Af John Laursen

    -

    Enig med Kasper Støvring i at indvandringen fra ikke-vestlige lande skal minimeres, helst helt stoppes.

    Merkel-Tysklands EU – europæernes onde ånd, bliver ved med at bukke og neje for europæernes selverklærede fjender og opmuntrer dem dermed i deres forehavender – en selvmorderisk dødedans.
    Vesteuropæiske eskapister og tosser og det der er meget værre, har i alt for lang tid, drevet deres spil med vesteuropæernes liv, førlighed og livskvalitet som indsats og de har tabt. Ondskaben og barbariet bør nu – bedre sent end aldrig, afvises ved gadedøren/grænsen.

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    Hvis Le Pen bliver fejet ud på trods af de nærmest nazistiske højrekræfter, der støtter hende — den franske efterretningstjeneste ved, hvem der står bag hackningen af Macron fredag — så har alle disse “John Lauersen’er” snart ikke andet at håbe på, end at Tyskland vil genopdage sine nationalsocialistiske rødder. Men det sker ikke.

    Når de to valg er overstået, slår Putin nok hånden af sine små putlikkere. De var ikke til nogen større hjælp i hans forsøg på at destabilisere Europa. Så må han nok finde på noget nyt, når han af den vej ikke kan få fjernet sanktionerne mod ham, som er godt på vej til at tvinge Rusland i knæ. Landets reserver render ud, og nu er der ikke engang midler nok til at holde forsvaret på status quo.

    Som Borgsmidt plejer at sige på UEJs blog, så bliver putlikernes skæbne grum.

    Selvfølgelig, sker miraklet for Putin, og hun vinder, så er vi et helt andet sted. Så Gud nåde Europa!

  6. Af - Niller

    -

    :Uanset hvad vil det nuværende Danmark ikke bestå om 100 år:- hvis man følger den tanke er der måske mere sandhed i den end vi forestiller os ,for ifølge den kendte astrofysiker Stephen Hawking er vi igang med at udslette os selv som art.
    Han nævner klimaproblemer-overbefolkning – genmanipuleretvira og epidemier som årsager der kun vil give os 100 år mere på jorden.
    Virkelighed eller science-fiction ?

  7. Af Niels Larsen

    -

    NIELS JUUL HANSEN

    Hvad er der nu galt med dødsstraf?

    Muslimske terrorister anvender den da i liberale mængder.

    Vi burde da gøre gengæld overfor dem.

  8. Af Henning Svendsen

    -

    Lovløs med blottet kranium 12:54 Tom Jensen!-ja læs her hvad humanistern vil udvise af barmhjertighed mod en syklist der bliver jordet af en højre svingene lastbil
    Juul Lund Hansen fra Albanigade fortæller at han gladelig skænker en eksta million hvis Skattefar: har et sådan ønske
    Casper fortæller at en mangemillionær arbejder hårdt-næsten i døgndrift,men det gælder dog ikke alle ! Simon Spies nød frugten af sit arbejde og Juul.L.Hansen gør det samme og nyder nu sit otium som Humanismens Førehund. På Berlingskes blogge

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info