Om at komme til Danmark

Af Kasper Støvring 110

Den berømte amerikanske politolog Francis Fukuyama har netop udgivet en tyk bog om demokratiet. Her skriver han om, hvordan man opnår den bedst mulige samfundsform. Han kalder det ”the problem of getting to Denmark”. At Fukuyama gør ret i at fremhæve Danmark som et af verdens bedst fungerende lande, kan man få bekræftet i en ny rapport fra den internationale organisation OECD. Rapporten viser, at Danmark er det land i verden, hvor indbyggerne er mest tilfredse. 90 procent af danskerne udtrykker tilfredshed med livet; gennemsnittet i OECD-landene er 59 procent.

Andre nøgletal om danskerne kan nævnes:

F.eks. har mange, nærmere bestemt 73 procent af danskerne mellem 15 og 64 år, et job.

Den politiske deltagelse er også høj. 87 procent stemmer ved folketingsvalg.

Hele 75 procent har tillid til de politiske institutioner.

Fællesskabslivet er også stærkt i Danmark, for 97 procent svarer, at de kender nogen, der hjælper dem, når de har behov for det.

Alt er dog ikke ren idyl. F.eks. arbejder danskerne mindre end gennemsnittet, og også levealderen er lavere. Hertil kommer problemerne med finansieringen af velfærdsstaten: Der er et højt lønniveau, og der bliver flere ældre og færre til at forsørge dem.

Endelig kan man i rapporten læse, at flere føler sig utrygge herhjemme. Antallet af overfald og røverier ligger stadig på et lavt niveau i Danmark. Men det synes altså som om, at danskerne i stigende grad føler sig utrygge, om end i mindre grad sammenlignet med niveauet i andre lande. Utrygheden vender jeg tilbage til.

Trods disse omstændigheder er Danmark et foregangsland. Hvad er årsagen til det? Jeg vil pege på to ting.

For det første den kulturelle homogenitet. Danskerne ligner hinanden, og de deler i høj grad samme positive værdier og normer. En historisk forklaring er eksistensen af civile bevægelser, hvor forskellige mennesker har fundet sammen i frivillig organiseret samarbejde om fælles mål. Man kan her nævne andelsbevægelsen og senere idrætsbevægelsen. De mange foreninger i dagens Danmark er et vidnesbyrd om et civilsamfund, der stadig er stærkt.

Den anden årsag til, at Danmark er et foregangsland, er den positive nationalfølelse. Danskerne er stolte af at være danskere; de har en meget høj grad af tillid til deres landsmænd, og de er loyale over for hinanden og deres nationalstat. Og denne loyalitet modsvares i form af fravær af korruption.

Hvad er så truslerne, hvis vi skal bevare det gode danske samfund? Jeg vil pege på tre trusler.

For det første EU-projektet, der underminerer den nationale suverænitet. EU-projektet har ingen folkelig opbakning, og EU-eliten står ikke til ansvar for befolkningen; den fordømmer tværtimod med stigende arrogance de folkevalgte politikere, der ønsker at stramme udlændingeloven og indføre grænsekontrol. I EU har folket kort sagt mistet selvbestemmelse.

Den anden trussel ligger i velfærdsstaten. Den er ikke bare for dyr. Den risikerer også at forvandle sig til et slags forsikringsselskab, hvor man kan betale sig fri af sine medborgerlige pligter. Som dronningen sagde i sin nytårstale: ”I dag har vi overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkeltes opgave.”

Den sidste trussel ligger i multikulturalismen, der medfører opsplitning i parallelsamfund, hvor mistillid, konflikter og polarisering vokser frem. Dermed er jeg tilbage ved den følelse af utryghed, der synes at være blevet større i Danmark i de seneste år. Men det skal ikke skygge for, at det stadig er godt ”at komme til Danmark”, for nu at sige det med Fukuyamas ord.

[Dette indlæg er en lettere redigeret version af mit bidrag til Kanten på DR P1 i lørdags]

110 kommentarer RSS

  1. Af Henning Kjær

    -

    Paralelsamfundene er nu udkanten mod centrene. De vareproducerende mod de “kreative”, det er der skellet vokser. De såkaldt kreative tror de kan overleve uden de vareproducerende medborgere, men uden de vareproducerende ender de såkaldt kreative også med at måtte flytte til de vareproducerende lande (Kina, Indien, Brasilien …). Hele landet ender med at blive en udkant af verden, når de såkaldt kreative tror de kan konkurrere med hjernerne i Kina, Indien, Brasilien.

  2. Af Fumle Dumle

    -

    Yab yab yab og atter crab yab.

  3. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat fra teorien:
    “Det gode ved foreningsfællesskaber skyldes jo, at de er relativt små, at man altså kan holde øje med medlemmerne, knytte et omdømme til dem og sanktionere uformelt gennem misbilligelse. Hvis folk snyder, påkalder de sig misbilligelse, deres agtelse blandt andre falder og i bedste fald falder deres selvagtelse også, fordi de har internaliseret fællesskabets normer. Disse typer fællesskaber fordrer altså tillid, at man kan stole på folk, og at folk ikke bliver snyltere. “Sjovt nok” eksisterer den slags frivillige sammenslutninger i højtillidskulturer, hvor man deler samme samarbejdsnormer. Man kan ikke bare “efter forgodtbefindende” (det var det, jeg skrev) melde sig ind og ud af disse fællesskaber. Man vil simpelthen miste status, bliver afvist som snylter.”

    Situationsrapport fra virkeligheden:
    http://www.gsgnyt.dk/referater/generalforsamling-2009

    Medlemmer: (citat) 1.302
    Fremmødte til generalforsamlingen: (citat) ca. 100
    Foreningsaktive (bestyrelse og udvalg): 8
    Hvad er der galt i det: Ingenting!
    Sådan er det bare. Og det er helt iorden

  4. Af Joachim Bolding

    -

    Her er lidt mere af Kasper Støvrings positive
    nationalfølelse

    http://www.youtube.com/watch?v=gZLVrjVeOZ0

  5. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ Joachim Bolding
    Uenighed må være mulig, uden at behøve ty til den slags platheder.
    Prøv med argumenter. Hvis du altså kan.

  6. Af Niels P

    -

    Hvis jeg skal være ærlig, må jeg nok erkende, at jeg er lidt ambivalent over for Kasper Støvrings fremhævelse af homogenitet og foreningslivet i Danmark. At Danmark har opbygget et stærkt cilvilsamfund qua sit blomstrende foreningsliv, det er jeg i modsætning til Kurt Dejgaard ikke i tvivl om. Danmark er foreningernes land.

    Her er eksempelvis, hvad Den Store Danske skriver om foreningsliv:

    ”De kulturbyggende og kulturbærende relationer mellem medlemmerne, atmosfæren og samværsformerne er en væsentlig, men relativt upåagtet side af foreningers virke. Da foreningen som organisationsform i 1800-t. blev det centrale led i opbygningen af en ny interessegruppebaseret samfundsstruktur, skabte den frivillige “sortering” af mennesker velfungerende arbejds- og pressionsgrupper. Sådanne foreninger var samtidig identitetsgivende fællesskaber med egne normer og værdisæt. Den kulturelle homogenitet (“vi er alle biavlere”) skabte sammenhold indadtil og satte grænser udadtil. Foreningen blev “et nyformet fællesskab i fest og protest, et nyt sæt oplevelser” (Julius Bomholt). Parlamentarisk opbyggede foreninger blev læresteder for deltagelse i det folkelige selvstyre.”

    ”Foreningsmøder kan ses som en art kultiske handlinger, hvor et mytologisk univers, en idéverden, gennem ord, sang, tegn og adfærd bliver formidlet til den, der identificerer sig med ritualet. Derved skabes et egentligt foreningsliv: kulturelle miljøer med islæt af forpligtende fællesskab, hvor grænsedragningen mellem arbejde og fritid, privat og offentligt er uskarp. Medlemmets liv flettes sammen med foreningens — og omvendt: Foreningsfanen følger medlemmet til det sidste hvilested.”

    Og det lyder jo alt sammen meget rigtigt. Specielt sætningen: ”Parlamentarisk opbyggede foreninger blev læresteder for deltagelse i det folkelige selvstyre.” Jeg vil udtrykke det sådan: Hvis man deltager aktivt i foreningslivet, bliver man helt automatisk skolet i demokrati. Og det er jo såre godt.

    Jeg tror bare, at vi skal passe på med at gøre fortællingen om Danmark som en homogen nation for entydig.

    Danmark er også historien om enerne, der lagde sig ud med fællesskabet og modsagde det. Som smækkede med døren, da de forlod den forening, de var medlem af, i vrede.

    For nu at nævne de to mest indlysende eksempler:

    Grundtvig var repræsentant for fællesskabet. Kierkegaard var repræsentant for individualiteten.

    Men selv om Grundtvig var repræsentant for folkelighed og sammenhængskraft, så var han også en, som modsagde og protesterede.

    Man må ikke gøre homogeniteten til en idyl. Til noget statisk. Danmark er præget af en livlig debat mellem meget forskelligartede synspunkter. Og bølgerne går ofte højt.

    Og navnlig som konservativ skal man have blik for originalerne, der skiller sig ud, det være sig i lokalsamfundet og i kulturen og kunsten. De kommer med vigtige bidrag til fællesskabet, endda ofte ved netop at skille sig ud fra det. Det lyder paradoksalt, men det er ikke desto mindre sandt. Vi har brug for deres modsigelse, ligesom et billede, der er for grønt, har brug for kontrastfarven rød.

    Jeg synes, at vi skal blive bedre til at passe på vores originaler i Danmark. Man siger vistnok, at Danmark i modsætning til England ikke passer godt på sine originaler. Originaler som William Blake og William Turner havde nok været en umulighed i Danmark.

    Jeg synes også, at man ser det her på Berlingske Blogs: Der er så mange begavede dissidenter, dvs. udenlandsdanskere, der skriver vrede og bitre kommentarer om Danmark og danskerne fra deres selvvalgte eksil. Man har på fornemmelsen, at Danmark ikke har haft plads til deres originalitet, og at de har måttet søge udenlands for at kunne udfolde deres talent. Og det er en skam. Forstå mig ret: Det er ikke forkert at rejse ud af positive årsager: Det er forkert, at Danmark ikke er i stand til at rumme de mere originale af sine børn.

    Så min konklusion er, at man som kulturkonservativ skal passe på med at lovprise homogeniteten i et samfund FOR højt. Originalernes salt er livsnødvendigt for et samfund. Det homogene Danmarks historien kan sagtens tænkes uden Kierkegaards og andre originalers eksistens. Men det ville blive en meget mere fattig fortælling.

  7. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ Niels P

    Citat: “Hvis man deltager aktivt i foreningslivet, bliver man helt automatisk skolet i demokrati.”

    Kommentar:
    Ganske enig.

    Til det lidt dybere:
    Den væsentlige forskel på folk som Kasper og jeg selv, er fra min side erkendelsen af at konservativ (og kulturkonservativ) ikke er noget man læser sig til i en en bog og derfra idealiserer videre.

    Konservatisme er et snusfornufts-princip, bygget på den livserfaring man har høstet ved sin deltagelse i den virkelighed – det “nu” – man er en del af. Og derpå projeceret tilbage til virkeligheden, gennem en moral-“linse”.
    Sådan er konservatismen altid bevarende, men samtidig aldrig reaktionær. For den er ikke besnæret af en egentlig ideologisk ortodoksi.

    Kasper er i mine øjne ikke hverken kulturkonservativ eller nationalkonservativ.
    Han er nationalist, slet og ret.

  8. Af j b

    -

    Underligt at Danmark fremstår som et lykkeligt foregangsland med allle de problemer, som er bragt til torvs. Det vidner bare om danskernes forundelige evne til at overse egne økonomiske problemer og trang til ligusterhæk. Vi skal have en løsning nu på økonomi, multikultur, kriminalitet og forfejlet integration, ellers kommer vi for alvor på røven (er vi allerede). Synd at vi pga øget grænsekontrol får sværere ved at dulme nerverne med billige grænsebajere fra Tyskland! Men der er håb forude, når vi har været på røven en 20 års tid kommer der et nyt hold politikere og Thorning, Vestager, Løkke og Pia er gået på velbetalt pension.

  9. Af Jellillebra Jellillebra

    -

    I needed to draft you this tiny remark in order to say thank you yet again relating to the marvelous methods you’ve contributed above.It is really surprisingly generous with you giving openly what many individuals could possibly have sold as an electronic book to get some cash on their own, particularly now that you could possibly have tried it in case you considered necessary. Those points likewise worked like the fantastic way to be sure that the rest have similar dreams just as my own to realize very much more with reference to this condition. Certainly there are several more pleasant situations in the future for people who looked at your blog.

  10. Af cheap fire red 4s cheap fire red 4s

    -

    I wanted to incorporate green beans into our meal, but I’m not really a fan of the traditional soup based green bean casserole and unhealthy pre-made onion topping. I looked a little and

Kommentarer er lukket.