Det går godt her i multikulturen – send flere penge

Af Kasper Støvring 175

Med djævelsk ironi brød urolighederne i England ud, netop da vi havde fået at vide, at multikulturalisme ikke er et problem, ja, at være kritisk over for multikulturalisme endda er at tilskynde til vold. Der går som bekendt et ”kontinuum” fra kritikere til Breivik, ifølge Anita Bay Bundegaard.

”Det er et paradis”, som det hed i et meget ringe nyhedsindslag om det multikulturelle Oslo i DR Nyhederne den 2. august. Det glade budskab var dog totalt blottet for kildekritik. Tilsvarende har DRs egen korrespondent Jakob Illeborg tidligere talt varmt om den engelske multikulturalisme i modsætning til den danske selvtilstrækkelighed.

Her i avisen kunne professor Peter Kurrild Klitgaard åbenbare med stor dialektisk indsigt, at det da godt kunne være både multikulturalisme og tonen i debatten, der forårsagede tragedien i Norge; hans indlæg udmundede i den meget dybsindige analyse: ”Faktum er bare, at enkelt-personers adfærd typisk er påvirket af utallige, forskellige faktorer, og at det er svært at sætte fingeren på dét, der i et konkret tilfælde var det afgørende.”

Det er da godt at høre fra en mand, der konstant messer ”lavere skat” som løsning på ethvert socialt problem. Men det var især Politikens Anita Bay Bundegaard, Lars Trier Mogensen og Bo Lidegaard, der havde travlt med at forsvare multikulturalismen, da virkeligheden viste sit brutale fjæs i form af de mest voldelige begivenheder i England i adskillige år. Mugged by reality! – som de siger derovre.

Midt under den debat, hvor store dele af venstrefløjen skamløst forsøgte at lukke munden på multikulturalismens kritikere, fortsatte den sædvanlige vold og uro herhjemme, begået af både venstreradikale og indvandrere, endda med racistiske undertoner. Men Englands byer byder på multikulturalisme i stor stil, og de udgør sammen med de nærmest lovløse franske forstæder de mest konsekvent gennemførte multikulturelle eksperimenter i Vesten. Derfor er spændingerne så meget desto større i et land som England.

Lad os se på nogle kendsgerninger. Vi kan ikke bruge danske aviser til ret meget, men må i stedet søge de engelske netsteder og aviser for et mere dækkende billede: Tottenham, hvor oprøret startede, er et veritabelt multikulturelt kludetæppe; urolighederne handler i høj grad om etnicitet; der er tendenser til konflikter langs etniske skillelinjer, f.eks. mellem ”Asians” og ”afro-Caribbians”; og især sorte synes at stå bag urolighederne.

En blog er ofte et korrektiv til den almindelige nyhedsstrøm, til proportionsforvrængninger og positivt spin. Der for er det på plads at nævne, at multikulturalisme spiller en afgørende rolle i det sønderbrudte England.

For fuldstændighedens skyld: naturligvis skal uroen også forklares med forhold som mangelfuld opdragelse, familiens sammenbrud og manglende konsekvens fra ordensmagten. Som JP er inde på, har politiet fået pålagt, at det skal behandle minoriteter mildere end andre. Almindelig normopløsning synes desuden at være udbredt. I den forstand kunne mange etniske englændere også trænge til at blive integreret i samfundet.

Også sociale forhold som arbejdsløshed er vigtige, men generelt bruges fattigdom som en dårlig undskyldning. Hvis fattigdom er årsagen, jamen, så send flere penge! Og der er jo rigtig mange fattige mange andre steder og i mange andre lande, hvorfor bryder de så ikke ud i vold og plyndringer?

Fordi det kræver multikulturalisme i betydningen: uintegrerede borgere, der lever så fremmedgjorte over for deres medborgere, det omgivende samfund og de offentlige institutioner, at de har lettere ved at geråde ud i voldelige overfald, hærværk, plyndringer og tilmed drab. Melanie Phillips har om de liberale og multikulturalisterne skrevet:

”These are the people who — against the evidence of a mountain of empirical research — hurl execrations at anyone who suggests that lone parenthood is, in general, a catastrophe for children (and a disaster for women); who promote drug liberalisation, oppose selective education (while paying for private tutors for their own children) and call those who oppose unlimited immigration and multiculturalism ‘racists’.

And the real victims of these people ‘who know best’ are always those at the bottom of the social heap, who possess neither the money nor the social or intellectual resources to cushion them against the most catastrophic effects of such nonsense.”

I Englands tilfælde giver det på mange måder mere mening at kritisere staten og den liberale intelligentsia end de mennesker, som er efterladte i deres øer af minoritetskulturer uden at blive mødt med kravet om ”at høre til”, et krav, der jo bygger på respekt: du kan høre til, og vi ønsker at du gør det.

Et overgribende nationalt fællesskab præget af sammenhængskraft bygger i modsætning til multikulturalisme på en fælles kernekultur, der er åben for alle uanset hudfarve og etnisk oprindelse. Det kræver tilpasning til bærende normer – at man forpligter andre på at være en del af denne kultur, og at man selv ønsker at blive det.

175 kommentarer RSS

  1. Af peter kocsis

    -

    “Nej, “peter kocsis” – det er desværre DIG der hverken kan tælle eller tænke dig om.
    Skrevet af M. Larsen, 14. august 2011 kl. 18:14”

    Her er London politiets efterlysningsside-

    Kan du tælle? så prøv!

    http://www.met.police.uk/disordersuspects/

  2. Af Thomas Jensen

    -

    Hvordan kan man blive i tvivl om at en uhæmmet indvandring af mennesker med en lavere intelligenskvotient, med meget begrænset skolegang, uden vestlige moralbegreber, men stærkt tilbedende en middelalderlig krigsgud vil skabe uro i gaderne.

    At de samme indvandrere tillige er fattige og en underklasse, betyder ikke at indvandringen er uden skyld i urolighederne.

  3. Af Stefan crister

    -

    Denne kronik er simpelthen det værste vås!!! Bagstræberisk nonsens af værste skuffe . Kasper Støvring : Vi LEVER i multikulturelle samfund og det ville være fandens meget nemmere hvis du og dine ligesindede tog klaphatten af og åbnede øjnene ! Hvis du tror der ikke er en sammenhæng mellem social høbløshed, deroute og de engelske optøjer, men tror at det er kuturelt bestemt, Så er du så ubegavet at jeg finder det dybt pinligt at Berlingske overhovedet bringer din kronik !

  4. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Onkel Jacob, tak for støtten. Men hvor er det sært at det mest er fredelige, demokratiske og dansksindede som får deres indlæg slettet, hvis de er over 3 linjer.

  5. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Mens Kocsis, Romdal, Bennedsen, Salo, niels hansen, 2800 lyngby og lignende typer kan brede sig alt det de vil.

  6. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Men det afspejler vel at visse medie-kredse har en stor sympati for kommunisme, feminisme og islamisme??

  7. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    Iøvrigt har jeg et indlæg om sur cen på Jesper Beinovs blog kl. 22.09 den 13. august.

  8. Af peter kocsis

    -

    Thomas jensen

    “Hvordan kan man blive i tvivl om at en uhæmmet indvandring af mennesker med en lavere intelligenskvotient, med meget begrænset skolegang, uden vestlige moralbegreber, men stærkt tilbedende en middelalderlig krigsgud vil skabe uro i gaderne.”

    En karakteristik der 100% passer på det engelske white trash, der deltog i optøjerne, lige bortset fra ,at Jesus ikke er fra middelalderen.

  9. Af Herbert Enevoldsen

    -

    DF og deres vælgere burde indlægges på en lukket psykiatrisk afdeling indtil de er blevet raske. Med den rette medicin vil de blot tøffe savlende rundt i bådekåbe og hjemmesutter, med et tomt udtryk i øjnene. Så kan de blive der indtil de har lært at tænke sig om. På denne måde bliver der også skabt en masse nye arbejdspladser; mon ikke der er nogle nydanskere der kunne tænke sig at passe godt på Pia & Co. på deres afdeling?

  10. Af j nielsen

    -

    “Men hvor er det sært at det mest er fredelige, demokratiske og dansksindede som får deres indlæg slettet, hvis de er over 3 linjer.”

    Alle andre undlader bare at pive over det.

    Interessant selvportræt. En omvendt Dorian Gray?

  11. Af Erik Petersen

    -

    På det stadie at menneskeheden befinder sig på lige nu og her så er multikulturalisme der virkelig fungere mere en ideologisk illusion end en virkelig der vil kunne fungere optimalt desværre, sandheden er jo at der ikke er nogle steder at multikulturalisme fungere optimalt, jeg har set at nogle her har nævnt USA og Canada som lande hvor multikulturalisme fungere, men dette er jo ikke sandt for både i USA og Canada er det en stærkt stigende racisme og tilslutning til racistiske grupper så som Ku Klux Klan, Skindheads grupper og nynazistiske grupper, i mellemøsten og i afrika er der flere steder hvor kristne bliver forfulgt og undertrykt, i asien er der også etniske problemer.

    Det nytter altså ikke at side som de 3 dumme aber som der hverken vil se, hører eller tale på den måde ignorere vi jo bare problemerne omkring os og lader dem vokse uhæmmet, husk at det første skridt til at løsne et problem er at erkende problemet og se virkeligheden i øjnene.

    Jeg vil da også ønske at vi alle her på jorden kunne leve i fred og lighed med hinanden og jeg drømmer da også om den perfekte verden, men der er jo nogle gange uhyggeligt langt fra drømme til virkelighed og det er jo nu engang virkeligheden vi bør forholde os til og ikke en illusion/drøm.

    Jeg ved desværre ikke hvordan vi kan skabe den perfekte verden men jeg vil bestemt ønske at jeg vidste det, men måske drejer det hele sig om at vi skal fralægge vores forskelligheder og dyrke de ting vi alle har til fælles, måske skal vi droppe meget af vores religion og kultur, hvem ved måske er det vejen frem.

  12. Af Kasper Støvring

    -

    F1 Jensen: “Men hvor er det sært at det mest er fredelige, demokratiske og dansksindede som får deres indlæg slettet, hvis de er over 3 linjer.”

    Som jeg har skrevet flere gange er der bestemte ord, der automatisk sender indlæg til godkendelse, ifølge Berlingskes nye retningslinjer. Ingen indlæg bliver dog slettet af den grund. Husk dog at skrive under eget navn.

  13. Af Kim Olsen

    -

    Herbert Enevoldsen

    Lur mig om ikke du er en af dem som har haft travlt med “tonen i debatten” og den “hadske retorik” henover sommeren.

    Dit indlæg kunne tyde på at du har sat dig godt ind i stoffet:)

    Iøvrigt er der allerede nu masser af “nydanskere” som arbejder med pleje af ældre og syge. Jeg kan ved selvsyn konstatere, at de fleste af dem gør det fænomenalt og udfylder nogle vitale funktioner i vores velfærdssamfund.

    Om de kunne tænke sig at passe lederen af DF ved jeg ikke, men dem jeg har kontakt med skelner såmænd ikke imellem de borgere de yder service til, så den vinkel på dit indlæg er temmelig idiotisk – ligesom resten iøvrigt..

    Må jeg ikke foreslå at du laver et joint venture med Kristian Andersen, retorikken og dybden af jeres indlæg er på niveau.

    men ja, lad os dog spærre 14% af vælgerne inde på psykiatiske institutioner – TAK fordi du melder klart ud om dine visioner for fremtiden.

  14. Af carl-heinz feddersen

    -

    Efter min mening er det myndighedernes holdning til “de fremmede”, der er afgørende for, hvordan deres ophold bliver.
    Det er som børn, med to forældre med modsatte holdninger til ungernes opdragelse.
    Nu har jeg intet forstand på politik, men hvordan kan man regere et land, når man i langt de fleste tilfælde står overfor direkte modsatte holdninger.
    Højere skatte – lavere skatte.
    Højere fængselsstraffe – lavere fængselsstraffe.
    Mange love – færre love.
    Og sådan kunne jeg forsætte.
    Vi har et fælles land-Danmark.
    Vi har en fælles befolkning.
    For mig er problemet politikernes personlighed.
    I langt de fleste tilfælde gælder det personlig vinding, fremfor landets velfærd.
    Og desværre må jeg sige, at det åbenbart også gælder vælgerne.
    År efter år kommer de samme fj*lser ind i Folketinget.

  15. Af Jesper Høegh

    -

    Kommentarerne i denne Debat

    afspejler med al tydelighed – der er alt for mange – der
    har overladt – alt hvad der har været “helligt/urørligt”
    for Danskerne og Danmark – til RØD FRONT – mere ukontrollerbar Indvandring.

    M/K erne i England – der var rimeligt urolige – har alle
    fri bevægelighed – kan uden blusel gør deres entre i Danmark.

    Tvivlerne – vil så få mulighed – for et nærmere studie –
    af deres evner og tilhørs forhold.

  16. Af Hans Peter Lorenzen

    -

    @ Erik Petersen:
    Du skrev:
    “Jeg ved desværre ikke hvordan vi kan skabe den perfekte verden men jeg vil bestemt ønske at jeg vidste det, men måske drejer det hele sig om at vi skal fralægge vores forskelligheder og dyrke de ting vi alle har til fælles, måske skal vi droppe meget af vores religion og kultur, hvem ved måske er det vejen frem.”

    Vi kunne jo begynde med at tale sammen på tværs af kulturer. Gensidig mudderkastning og grøftegraveri har jo vist sig ikke at føre nogen vegne, hvilket ikke burde komme bag på nogen. Begge parter må ud af busken og tydeligt forklare, hvad de forventer af hinanden og af fremtiden. Så ved vi, hvad vi har at rette os efter.

    Enhver samtale giver kun mening og reslutat, hvis den føres i øjenhøjde. Derfor påhviler det den stærke side i debatten, og dette må givet være flertalskulturens talspersoner, at udvise tålmodighed og andre pædagogiske kvaliteter, hvis man ønsker resultat af anstrengelserne.

    Både for os gammeldanskere og for nyindvandrede er der givet masser af kameler at sluge. Men det burde ikke være vanskeligt at begynde med, at sameksistens forudsætter respekt for gældende lovgivning. Det gælder både lovgivning om religionsudøvelse og om personlige menneske- og frihedsrettigheder.

    Færre skældsord og flere udsagn om rettigheder og pligter, det ville da være en begyndelse.

  17. Af Jesper Kampmann

    -

    For os laverestående, kan man vel kun komme til den konklusion, at monokulturen der er lig med KS er det eneste der duer? Alle afvigere bør ifølge KS elimineres?

  18. Af M. Larsen

    -

    14.august kl.23.31 – Herbert Enevoldsen!!! Se det indlæg, Kære Kasper – hvordan kan et sådant sygt indlæg gå gennem jeres “filter”, mens vi andre ” er til behandling”?????????????????

  19. Af M. Larsen

    -

    Jeg har p.t. 6 indlæg hos Jacob Mcnamara “under behandling” ! (siden 14. august). De 4 er rene spørgsmål og de 2 er harmløse indlæg uden “frække” ord m.m. – Så, det giver altså snart mistanke om – som også flere skriver hér, at kritikerne af den siddende regering har langt længere snor i medierne (ihvertfald her i Berlingske) end tilhængerne af VKO. Mærkværdigt.

  20. Af M. Larsen

    -

    Så kom denne forespørgsel også under behandling!
    Jamen, hvad foregår der?

  21. Af F1 JensenJ JensenH

    -

    De mange meningsløse sletninger bevirker jo at man ikke kan betragte det her som en seriøs demokratisk debat. De indvandrings- og islam begejstrede typer som Romdal og Kocsis m.fl. kan brede sig, mens dansksindede får deres indlæg om samfundet slettet.

  22. Af Erik Petersen

    -

    @Hans Peter Lorenzen

    Du har fuldstændig alle partnere skal komme med indrømmelser, altså tage skridt til at imødegå hinanden og vi skal fører en dialog øjenhøjde.

    Jeg frygter faktisk den der graven grøfter og os og dem mentalitet, det vil blot skabe uoverskuelig konflikter på sigt for menneskeheden, vi skal lærer at se os selv som ligeværdige mennesker på samme klode og ikke som alt muligt andet.

    Nu er jeg en stor fan af Star Trek, i Star Trek er menneskeheden blevet et folk og alle skel mellem mennesker , nationale, race, politiske og økonomiske er blevet udvisket, jeg tror ærligt talt at vi alle kunne lærer meget af Gene Roddenberrys Star Trek univers, for ligesom Martin Luther King havde en drøm havde Gene Roddenberry også en drøm og vision og begge ligner faktisk hinanden rigtig meget.

  23. Af M. Larsen

    -

    F1 Jensen – ja, man tror ikke at det her foregår i det danske samfund! Desværre bliver det nok værre endnu.

  24. Af j nielsen

    -

    “De indvandrings- og islam begejstrede typer som Romdal og Kocsis m.fl. kan brede sig, mens dansksindede får deres indlæg om samfundet slettet.”

    Det er alt sammen led i den store sammensværgelse. Berlingske er en muslimsk femte-kolonne. De kommer osse noget i drikkevandet.

  25. Af M. Larsen

    -

    Sidste nyt er jo at politiet nu sigter militante, venstresocialister fra ungdomshuset for TERROR!!!
    Av, det gør vist ondt på rød blok og deres tilhængere. Bortset fra den smoking-klædte Breivik, der kaldte sig kulturkonservativ er der ikke megen terror der viser sig fra personer til højre for midten og ikke-religionsfanatikere.

Kommentarer er lukket.