Er blokpolitik af det onde?

Af Kasper Støvring 29

Alt tyder på, at VKO-æraen er endegyldigt forbi efter dette valg. For stort set alle politikere taler om at arbejde hen over midten, og alle kan blive enige om én ting: blokpolitik er skadelig.

Lad os antage, at VKO faktisk har ført blokpolitik. I praksis har langt størstedelen af lovgivningen dog været resultatet af brede forlig. Men regeringen har ganske rigtigt baseret sig på Dansk Folkeparti, hvilket var et novum efter 2001. Her blev de radikale forvist til kulden i oppositionen, og det var et brud med en meget lang tradition i dansk politik.

Nu har de konservative så lavet en aftale med de radikale om et fremtidigt samarbejde. Onde tunger vil nok mene, at netop samarbejdet med de radikale har været det rene gift: en radikal udlændingepolitik førte jo til Schlüters og Nyrups fald, og lige siden har den forhindret oppositionen i at genvinde magten.

Men er blokpolitik nu så skadelig, som alle kan blive enige om?

Man kan også mene, at VKO-blokken har været en positiv faktor for dansk politik og demokratiet i det hele taget. Hvorfor nu det?

Ja, lad os først se på tiden før 2001. Her var konsensus mantraet. Konflikter blev anset som noget meget negativt, og grænserne mellem højre og venstre blev mere og mere udvisket.

Konsekvensen var, at den politiske offentlighed blev stadig mere irrelevant. Der var ikke reelle alternativer at vælge imellem eller noget alternativ til globaliseringen, som politikken angiveligt var underkastet.

”Nødvendighedens politik” hed det dengang, og det var især, ligesom i dag, den økonomiske politik, der stod fast. Det eneste man kunne gøre var at følge eksperternes råd. Resultatet var en slags teknokratisk politik.

Med regeringsskiftet i 2001 fik vi så et opgør med denne teknokratiske konsensus og afpolitisering af den demokratiske offentlighed. Befolkningen fik atter mulighed for at kæmpe på holdninger og værdier.

Med den borgerlige regering fik vi med andre ord en langt mere lidenskabelig og interessant politisk dagsorden. Vi oplevede tilmed en genopblomstring af de politiske kampe og flere konfrontationer mellem forskellige politiske positioner.

Det kom bl.a. til syne i opgøret med smagsdommerne, med Irakkrigen og i udlændingepolitikken.

Kort sagt fik vi med VKO-blokken en mere inspirerende, men også mere afgørende politik end tidligere, hvor uenighederne blev druknet i et forsøg på at skabe konsensus på midten.

Vi skal huske på, at et velfungerende demokrati har brug for klare standpunkter, skarpe konflikter og passionerede konfrontationer. Eksistensen af konflikter er netop det, der udmærker den demokratiske kultur frem for den totalitære.

I sidste instans går politik heller ikke ud på at skabe kompromis gennem samtale, men på at træffe beslutninger i situationer, hvor man ikke kan nå til enighed. For man kan ikke nå til upartiske og neutrale løsninger på alle konflikter.

Irakkrigens manglende popularitet i oppositionen skyldtes netop, at den var udtryk for en ægte politisk beslutning. Tilsvarende blev udlændingepolitikken moralsk fordømt som udtryk for en slags ekstrem højrepopulisme.

Nu har oppositionen ganske vist for længst tilsluttet sig en stram udlændingepolitik. Så dér ligner det, i hvert fald på overfladen, også konsensus.

Men hvis konflikter forsvinder, mister politik sin betydning. Den teknokratiske tilgang til politik baner i sidste ende vej for et afpolitiseret demokrati, hvor der hverken er forskel på partierne eller reelle alternativer at vælge imellem.

Risikoen er, at vælgerne gribes af politikerlede og magtesløshed, og at lovgivningen unddrages offentlighedens opmærksomhed. Af samme grund reduceres politik til en del af den almindelige informationsstrøm.

Så i sin rette form er blokpolitik i virkeligheden ikke så slemt.

[Dette indlæg blev bragt i lørdagens Kanten på DR P1]

29 kommentarer RSS

  1. Af Frank Leegaard

    -

    @ KS

    Hvis man ikke kan se at blokpolitik over længere tid er et problem, har man ikke fattet hvad demokrati går ud på.

    Så er det simpelt flertalsdiktatur.

  2. Af Frank Leegaard

    -

    Kasper Støvrings argumentation for blokpolitik, minder om at jeg advokerede for at slå børn.

    Hvorfor?

    Jow – så kunne de i sandhed føle, hvor rart det var når jeg ikke slog dem.

  3. Af Kristian Andersen

    -

    At VKO ikke skulle have ført blok politik er den sjovest forfejlede bemærkning jeg længe har læst!

  4. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Som tidligere medlem af Venstre og idag borgerlig-liberal proteststemmer på de Radikale kan jeg kun sige:

    VKO var en historisk fejltagelse. Den konstellation skal aldrig gentages og VK skal dømmes til opposition indtil de ikke længere på et eneste forlig er bundet til DF

  5. Af Jørgen P.

    -

    Frank Leegaard.

    Dumhed er også en Guds gave, men man må ikke misbruge den.

  6. Af Jesper Høegh

    -

    Naturligvis skal der føres blokpolitik

    valget bestemmer hvem der får den mulighed – så der er kun at håbe på det fortsætter med VK.

    Al den snak om – henover midten – ved alle er utopisk.

    De røde har haft mulighed for at gøre sig gældende i 10 år – men har ikke ønsket det.

    At man nu forsøger at PISKE EN STEMNING frem i den røde lejr – om alt er godt – er rimeligt ubegavet – de har intet at byde på – .

  7. Af Kurt Dejgaard

    -

    Er blogpolitiken forbi? Næppe.
    Borgerlig, da? Næppe.
    VKRL forbliver en ganske sansynlig firkløver-konstellation.

    Æraen hvor pseudo-socialdemokraterne fra DF skamred borgerlig dansk politik, er til gengæld forbi.
    Er det skidt? Næppe.

    Måske kan det betyde en tilbagevenden til reel borgerlig politik. Det, har man ikke set i lille Dannevang siden Schlüter-regeringerne. Og det har været stærkt savnet.

  8. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    En VKRI regering med vestager som statsminister på et tidspunkt hvor VK og LA ikke er bundet af nogen forlig med DF er den bedst tænkelige regeringskonstellation.
    Uheldigvis har VK valgt at lade sig påføre DF-forlig fodlænker, så VK må dømmes til opposition.

  9. Af Kurt Dejgaard

    -

    Well, Gustav…
    I så fald er det vel bedre med en socialdemokratisk regering med en egentlig borgerlig opposition, end en borgerlig regering der fører socialdemokratisk politik, således ipso facto uden en borgerlig opposition…

    Den blogpolitik bloggeren hylder er jo et fata mogana, når både regering op opposition er røde i diverse nuancer (hvoraf een af dem med en kraftig omgang hokus pokus af spin-doktorer blev løjet “neo-blå”)

  10. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Kurt, det er jeg 100% enig i
    Jeg har længe spekuleret over, at Nyrup med de radikale til at holde ham i ørerne:

    1) Havde mindre vækst i de offentlige budgetter end VKO
    2) Var i stand til at gennemføre flere struktur-reformer af velfærdsstaten (reduktion af dagpenge, efterlønsreform osv) end VKO
    3) Var i stand til at gennemføre skattereform der sænkede skatten på arbejde. Lykketoft inkluderede sågar dynamiske effekter for 5 milliarder kroner som følge af reduktionen i marginalskat.

    Eneste chance for at få borgerlig-liberal politik i Danmark er at have VK siddende i opposition og havende de Radikale som tungen på vægtskålen.

  11. Af Lasse Lunding

    -

    Såfremt der bliver givet stemmer nok til den ene “blok”, må det nødvendigvis være et tegn på, at befolkningen ønsker at disse fører landet videre – så hvorfor forcere et samarbejde henover midten? Det ville være et større demokratisk problem, hvis man ikke inddrog de parter man mente var fornødne til at lave den reform man ville i tråd med befolkningens ønske om inddragede parter (som er kommet til udtryk gennem de mandater partierne nu engang har til rådighed).

    Da regeringen (+ DF) kom til, var det efter en årrække med S i kontrol – VK og O fik flertal, hvorfor se det som andet, end at Danmark ønskede en radikalt (høhø…) ny kurs? Som sagt, hvis man netop ikke lyttede til folket, og forcerede et samarbejde i modstrid med hvad valget havde givet mulighed for, ville være et endnu større problem!

  12. Af Martin Wagner

    -

    Ah ja, jeg kan godt se at det er svært og forvirrende med for mange nuancer. Det er simpelthen alt for mentalt krævende at forholde sig til, når mennesker med forskellige holdninger, standpunkter, værdier, filosofier mødes i konstruktivt samarbejde og bringer hver deres tese og antitese med til bordet for at arbejde sig frem til en syntese. Pyha, hvor er det dog trættende!

    Så hellere dele verden op i sort/hvid eller rød/blå og i cementstøbte, firkantede blokke – disse platte forsimplinger er jo virkelig at yde en hyperkompleks, evig foranderlig verden retfærdighed.

    Det er i øvrigt en interessant demokratiforståelse du abonnerer på, Kasper Støvring. Jeg kan godt se at du har meget ret; det er nemlig indbegrebet af demokrati når 51% bulldozer hen over de 49%. Det er jo fx. særdeles demokratisk når 10 finanslove i streg bestemmes af ingen andre end VKOs ultrasnævre flertal.

    Og det er virkelig et sundhedstegn i et demokrati når en sammentømret blok udgør en de facto flertalsregering og sætter princippet om magtens tredeling fuldstændig ud af kraft ved at forhindre Folketinget i at kontrollere regeringen og dennes magtmisbrug og dybt kritisable embedsførelse – dette skete fx. i forbindelse med Claus Hjorts grundlovsstridige fiflerier som beskæftigelsesminister eller i det løgnagtige og stærkt manipulerede forløb der førte til Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Blot for at nævne to af de største blandt flere andre angreb på vores demokrati i løbet af de seneste ti års blokpolitik.

    Men du har helt sikkert ret, Kasper Støvring. At nå til enighed er noget bras, at samarbejde er noget bras – og at inddrage en så stor del af befolkningen som muligt i beslutningerne og gøre flest muligt medbestemmende, nej det er i sandhed at gøre demokratiet en bjørnetjeneste, ikke sandt? Så hellere den rene, krystalklare vare hvor de 51% har magten over de 49% – dét er i det mindste til at forholde sig til uden at man skal overbebyrde sit intellekt.

    [ironi kan forekomme]

  13. Af Kim Goltermann

    -

    Frank Leegaard: “Hvis man ikke kan se at blokpolitik over længere tid er et problem, har man ikke fattet hvad demokrati går ud på.”

    Det er noget ævl. Hvis man kan føre blokpolitik over flere valgperioder så er det fordi befolkningen ved stemmeurnerne bekræfter at det er den politik man ønsker. I demokratiet ligger ikke noget krav om at alle skal have indflydelse. Men der er krav om at alle myndige borgere skal have MULIGHED for at søge indflydelsen.

  14. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Lasse, Da jeg var med til at stemme Anders fogh til magten var det ikke en stemme på at han skulle lave kulsort betonsocialistisk blokpolitik med DF
    Jeg kan garanterer for, at det vil kræve en episk indsats hvis jeg nogensinde skal genvinde tilliden til VK.
    De fortjener en ekstrem lang oppositions-pause som straf for deres ugerninger.

  15. Af Karl Eriksen

    -

    Vil man venligst forklare min tvillingbror Jeronimus hvorfor det ikke var blokpolitik, når fortidens socialdemokratiske regeringsledere brugte et flertal på 90 mandater, når det yderste mandat var en grønlandsminister eller en færing. Selvsagt var ingen bestukket, thi vi har jo ikke korruption i Rigsfælleskabet!
    Vi har også haft problemet, når en såkaldt “løsgænger” har været stemme nummer 90. Det er en fejl i valgloven, når et folketingsmedlem, der ved valget har opnået færre personlige stemmer end hvad et gennemsnitsmandat koster kan beholde sin plads som repræsentant for et helt andet politisk parti. Nutidens skrækkeligste eksempel er en vis hr. Jørgensen.

  16. Af Frank Leegaard

    -

    @ Kim Goltermann, 9. september 2011 kl. 18:37

    En stakkel mere der tror at demokrati er lig flertalsdikatatur.

    Nej. Det er netop flertallets fornemste opgave at inddrage mindretallet.

    Hvorfor tror du for øvrigt at KS er tavs?

    Jeg tror han har indset at han ikke har gennemtænkt sit argument.

  17. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Den politik som Nyrup-regeringen førte var langt mere borgerlig-Liberal end VKO’s

    1) Skattereform der sænkede skatten på arbejde
    2) Reformer af velfærdsstaten såsom begrænsning af retten til dagpenge og reduktion i efterlønsmuligheder
    3) Fornuftige indgreb til at hindre overophedning af økonomien og hindring af boligbobbel-dannelse
    4) Forsvar af borgerligt-liberale frihedsrettigheder såsom retten til at bo i Danmark med sin familie

    Konklusion: På porten med de kulsorte VKO Betonsocialister. Må de dømmes til evig opposition

  18. Af Frank Leegaard

    -

    @ Karl Eriksen, 9. september 2011 kl. 21:25

    Blokpolitik er blokpolitik uanset hvilken fløj der tyer til den.

    Og nej – Blokpolitik er alt andet end et snævert flertal.

    Hvis ikke de nordatlantiske mandater skal tælles med, hvorfor er det så i folketinget?

  19. Af Erik Petersen

    -

    Om blokpolitik er rigtigt eller forkert kommer jo dels an på de politiske resultater der kommer ud af en blokpolitik og på øjnene der ser på det, partier der bliver hold udenfor politisk indflydelse ved en ført blokpolitik vil jo altid mener at en blokpolitik er forkert uanset de politiske resultater der kommer ud af en ført blokpolitik.

    I VKO’s tilfælde der har rød blok hver gang været inviteret til politiskeforhandlinger, men rød blok har bare ofte ikke været til at hugge eller stikke i så derfor har det ofte endt med en blokpolitik, så blå blok bære ikke alene skylden for en ført blokpolitik da rød blok bære ligeså stor en skyld for det.

    Hvis rød blok vinder regeringsmagten efter valget vil vi også opleve at rød blok vil fører en blokpolitik det er ligeså sikkert som amen i kirken, så uanset om regeringensmagten bliver ført at en blå eller rød blok vil vi komme til at opleve en blokpolitik før eller siden.

  20. Af s sørensen

    -

    Efter Vko tror jeg jeg må gi der ret i at blokpolitik er af det onde. Vi må ha en ren rød blokpolitik af s,sf,enhl efter vko ellers blir det ikke muligt at få ryddet ordentligt op i alt det rod de har efterladt. Midten vil ikke kunne ruske nok op i det forældet system sat ind af vko, og Danmark har nu brug for en total fornyelse af landet, måden at gøre tingene på. En halvvejs længde med R kommer ikke til at gå hele vejen hjem til succes for Danmark.

  21. Af Finn Larsen

    -

    Det er trist at en skribent på en landsdækkende avis ikke kan forstå at blokpolitik umuliggør upopulære men nødvendige reformer.

  22. Af j nielsen

    -

    “Lasse, Da jeg var med til at stemme Anders fogh til magten var det ikke en stemme på at han skulle lave kulsort betonsocialistisk blokpolitik med DF”

    Det har han heller ikke “lavet”. Kursen har været: angreb på fællesskab og solidaritet i det danske samfund.

    Gustav tror, at alt hvad der er uliberalt må være socialistisk. Det er en vildfarelse. Der er også en national, uliberal borgerlighed, som nu har siddet ved magten i ca. 10 år.

  23. Af Morten Larsen

    -

    @ Frank Leegaard til Kim Goltermann, 9. september 2011 kl. 18:37:

    “En stakkel mere der tror at demokrati er lig flertalsdikatatur.
    Nej. Det er netop flertallets fornemste opgave at inddrage mindretallet.”

    Ja, netop, mindretallet skal INDDRAGES, høres og deltage i debatten, og de har også lov til at surmule og ikke møde op, når de forsøges inddraget, men det er fortsat et flertal, der i et demokrati træffer beslutningerne, efter at mindretallet har været inddraget og er blevet hørt. Det er det også, selv om mindretallet har været mindretal i decenier.
    Der har de sidste 10 år (mindst) hersket den udbredte og grimt manipulerende mistolkning af demokratiet på dele af venstrefløjen, at mindretallet – alene i kraft af, at de er et mindretal – søreme har et demokratisk krav på at få deres sager igennem, selv de strider stik imod flertallets overbevisning. Det har mindretallet IKKE. Mindretalelt har krav på at blive inddraget i forhandlingsprocesser, at blive hørt – og de bliver hørt – og hvis de så med deres synspunkter formår at rykke ved den demokratiske flertalsbeslutning, så er det helt fint, men længere er den ikke.
    Et parlamentarisk system, hvor det er mindretallet, der dikterer beslutninger imod flertallet, kan pr. definition ikke være andet end et totalitært spil for galleriet. Det har vi set utallige eksempler på i verdenhistorien. Demokrati er ikke lig et mindretalsdikatatur, som Frank Leegaard advokerer for. Mindretalsdiktaturer har noget med grimme ismer at gøre.

  24. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Det er ikke borgerligt at indføre et kontrol og bureaukrati-helvede i det offentlige som har fået antallet af offentlige ansatte til at eksplodere

    Det er ikke borgerligt at lave færre af de nødvendige velfærdsreformer der fjerner rettigheder fra folk end hvad der er gennemført af socialdemokratiet

    Det er ikke borgerligt at være skyld i en lang værre udvikling i produktivitet og konkurrenceevne sammenlignet med socialdemokratiske regeringen med de radikale til at holde dem i ørerne

    Konklusion:
    VKO har vist sig De Facto i økonomisk politik at være til venstre for oppositionen.
    Borgerlige vælgere gør derfor følgende
    1) Hopper af til de Radikale
    2) Flygter ud af landet
    3) Evt en kombination af 1 + 2

    Stem på de radikale for at redde Danmark fra undergang. En stemme på VK er en stemme på DF’s kræmmerkrav om nye absurde udlændingestramninger eller nye absurde bureaukratikrav for at de vil stemme for en finanslov.

  25. Af Asger Møller

    -

    Hvorfor splitter vi ikke bare Danmark op? Hvad er meningen med at den ene halvdel (stortset) skal ha’ det miserabelt pga. “forkert” regering? Vi har jo JylLAND og SjælLAND. Jeg tager sammen med LA til LangeLAND, producerer nogle varer som udlandet faktisk har råd til og ryger en cigaret til min fyraftensbajer. Folk der elsker planøkonomi, fedtskat og betalingsringe kan så bo på den tilsvarende Ø.

  26. Af j nielsen

    -

    “Det er ikke borgerligt at indføre et kontrol og bureaukrati-helvede i det offentlige som har fået antallet af offentlige ansatte til at eksplodere”

    Jo, det er desværre borgerligt.

    “Det er ikke borgerligt at lave færre af de nødvendige velfærdsreformer der fjerner rettigheder fra folk end hvad der er gennemført af socialdemokratiet”

    Jo, det er desværre borgerligt.

    “Det er ikke borgerligt at være skyld i en lang værre udvikling i produktivitet og konkurrenceevne sammenlignet med socialdemokratiske regeringen med de radikale til at holde dem i ørerne”

    Jo, det er desværre borgerligt.

  27. Af Brian Larsen

    -

    Fra 2007 til nu er det kun 11.78% af alle afstemninger i folketinget der er vedtaget ved et rent VKO flertal. Resten er blevet vedtaget med partier henover midten. Er det så ikke lidt misvisende at påstå at VKO har regeret med massiv blokpolitik? Siden 1985 er næsten 80% af al lovgivning blevet stemt igennem med stemmer fra Socialdemokratiet, Radikale venstre, Venstre og Konservativ. Så jeg spørger igen, er det ikke bare lidt misvisende at påstå at VKO har ført massiv blokpolitik? Og inden man begynder at sige tallene ikke passer, så tjek lige selv. Det er frit tilgængeligt for alle.

  28. Af Radikal blokpolitik — Magt og Marked

    -

    […] er “blokpolitik” måske slet ikke kun af det onde.  At der findes klart definerede alternativer, gør det lettere at placere politisk ansvar og […]

  29. Af Politik2013 | Annotary

    -

    […] Søren Maagaard: LockOut2013 Twitter2013 Samfundsfag Udvikling Sort Share kulturkamp.blogs.berlingske.dk       4 minutes […]

Kommentarer er lukket.