Det frivillige engagement er ikke i forfald

Af Kasper Støvring 20

Alle kan enes om at opfatte frivillighed som noget positivt. 2011 var et såkaldt europæisk år for frivilligt arbejde, Københavns Kommune vil lade borgere uden for arbejdsmarkedet arbejde frivilligt i foreninger, og De Konservative vil gøre det til at hovedprincip at styrke det frivillige Danmark.

Det er indlysende rigtigt at fremhæve frivillighed som noget positivt og som en ægte konservativ – og i øvrigt meget dansk – værdi. Frivillighed er udtryk for et sundt og stærkt medborgerskab, hvor borgerne bidrager til det fælles bedste. Og frivillighed er udtryk for solidariske og selvstændige borgere, der af egen drift bidrager, hvor velfærdsstaten ellers truer med at tage selvstændigheden, initiativet, fra borgerne og gøre dem til ofre, til klienter, der skal behandles af systemet.

Jeg arbejdede selv som frivillig i en lektiehjælpsordning for indvandrere på Vesterbro i København. Det gjorde jeg ud fra tanken om, at de indvandrere, der virkelig ønskede at blive integreret, også skulle have en hjælpende hånd fra dem, der havde tid, evner og overskud. Det var indtil jeg fik barn og flyttede på landet, og mit frivillige engagement blev kanaliseret ind i andre former.

De fleste af os kender vel til frivilligt arbejde og har praktiseret det i forskelligt omfang og på forskellige måder. Men alligevel hører vi hele tiden forfaldshistorien:

Det frivillige engagement bliver mindre; moderne mennesker arbejder hele tiden; de er mere individualistiske – står ensomt indkapslede på fitness-centrenes løbebånd med ipoden i ørerne i stedet for at mødes med andre; eller de bruger deres tid foran husalteret, spiller computer eller skriver til hinanden over Facebook uden at mødes ansigt til ansigt.

Men hvis vi opsøger forskningen, kan det forfaldsbillede så bekræftes? Jeg kan svare som Anders Fogh: Jeg afviser fuldstændig anklagerne!

Sidste år udkom bogen Små og store forandringer, redigeret af sociologiprofessor Peter Gundelach, der bl.a. rummede et kapitel om foreningslivet i Danmark. Som resten af bogen er kapitlet baseret på de omfattende spørgeundersøgelser, der er blevet foretaget i Danmark i årene 1981, 1990, 1999 og 2008 som dele af de internationale værdiundersøgelser. Altså et enormt materiale, der spænder over mange år.

Afsnittet om udviklingen i det ubetalte frivillige arbejde i de medlemsbaserede foreninger, der er skrevet af sociolog Lars Torpe, viser følgende:

Frivilligheden er ganske vist blevet udvidet med og til dels erstattet af lønnet arbejde. Men hvis foreninger, især små lokalforeninger, skal overleve, kræver det frivillighed. Faktisk er danske foreninger mere afhængige af frivilligt arbejde end i andre lande.

Og frivillighed er der masser af. Forfatteren nævner flere eksempler: oprydning i klubhuset, hverv som instruktører, hjælpere ved arrangementer, bestyrelsesposter, underskriftsindsamlinger eller indsamlinger omkring forskellige formål og så videre.

I 1990 sagde 26 pct. af befolkningen (det var 16 pct. i 1981, om end det tal er mere usikkert), at de udfører frivilligt arbejde. I 2008 var det 37 pct. Altså en stor stigning. I 2008 er der flest, der laver frivilligt arbejde inden for det sociale område, uddannelse og kultur, ungdomsarbejde og – især –  sport og fritid. Inden for det sociale arbejde er der sket en tredobling siden 1990. Men der er vækst inden for alle områder, bort set fra stagnation inden for politisk arbejde og faglige foreninger.

Næsten lige så mange kvinder som mænd laver nu frivilligt arbejde, og der er ikke den store forskel på, hvordan de aktivt frivillige er stillet, hvad angår uddannelse og økonomi. Siden 1981 har der været en markant vækst blandt både de unge (18-29-årige) og de ældre (fra 60 år og op). Hvad angår de ældre, kan – som forfatteren rigtigt noterer – den tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt bevidstheden omkring sundere levevis spille ind.

Man kan heller ikke se et fald i andelen af dem, der er fuldtidsbeskæftigede og har hjemmeboende børn. Især er denne gruppe aktive vedrørende sport og fritid samt ungdomsarbejde. Det lader altså til, at børn bidrager til at trække forældrene ind i frivilligt arbejde.

Muligvis har foreninger stadig problemer med at tiltrække folk til de tunge bestyrelsesposter. Men der kan ikke noteres et voksende problem hermed.

Så konklusionen i undersøgelsen om foreningsengagement lyder i sin helhed:

”Foreningsdanmark har det klart bedre, end man kunne frygte og nok også forvente. Hvis der er en tendens til, at samfundet er blevet mere individualiseret, er det ikke en tendens, der har vist sig i mindre kollektiv organisering og mindre frivilligt arbejde. Tværtimod. Den kollektive organisering vokser fortsat. Det samme gør det frivillige arbejde. Vi kan bekræfte en tidligere observation, at de ældre bliver mere organiserede og mere aktive. Og hvad der måske er vigtigere: Vi kan aflive den frygt, der tidligere blev udtryk for, at de unge vender foreningslivet ryggen. Det er der intet, der tyder på. Der er en bemærkelsesværdig fremgang i de unges foreningsdeltagelse, både med hensyn til organisering og frivilligt arbejde.”

 

20 kommentarer RSS

  1. Af . vangkilde

    -

    Det frivillige skal være legalt,og ikke naboens garage.

    Statsministerens nytårstale var derfor også med begrænset
    handlefrihed i fritiden,som i demokratiets navn skal være
    organiseret i forening, institution eller anden legal virksomhed, og ikke noget at snyde.
    I socialisme kalder man det pionære-arbejde, og ikke frivillig folkeoplysnings arbejde.

  2. Af Birger Frandsen

    -

    I august skrev Støvring et blogindlæg, hvor han bl.a. konkluderede “etnisk mangfoldighed er forbundet med (…) et lavere niveau af frivilligt arbejde (…) og med et mindre aktivt foreningsliv.”

    Jeg tror der mangler sammenhængskraft i Kaspers hoved.

  3. Af Kasper Støvring

    -

    Birger Frandsen,

    Men netop fordi Danmark er et meget homogent land, er der et stærkt civilsamfund med foreninger, frivillighed osv. Putnams undersøgelse, som du henviser til, viser, at hvor mangfoldigheden er størst, er den sociale kapital – sammenhængskraften – mindst.

  4. Af frederiksen frederiksen

    -

    Frivilligt arbejde er ligesom sort arbejde og skal beskattes, fordi meget af det frivillige arbejde konkurrerer med lønarbejde.

    I nogle jobannoncer forlanger kommuner et CV, når man opslår en stilling og søger frivillig arbejdskraft.

    Efter min mening er frivilligt arbejde utidig konkurrence og løntrykkeri samt i konkurrence til freelancejob og små selvstændige virksomhedsprodukter.

  5. Af Birger Frandsen

    -

    Kasper

    Hvordan forklarer du en stigning i frivilligt arbejde og i samme periode en stigning i antallet af udlændinge i Danmark? Er det ikke netop en gendrivelse af din (og Putnams) teori?

  6. Af Kasper Støvring

    -

    Birger,

    Nej, DK og USA tåler ikke sammenligning. DK er stadig meget homogent. Men vi har set tendenser i retning af USA: faldende tillid blandt indvandrere, manglende deltagelse i civilsamfundet sammen med etniske danskere osv. Så vi kan frygte, at hvis udviklingen fortsætter, får vi amerikanske tilstande. Ikke kun hvad angår multikulturalisme, men også hvad angår individualisme. Derfor er det vigtigt at bevare de stærke danske traditioner for civilt samarbejde og homogenitet.

  7. Af Birger Frandsen

    -

    Kasper

    Skal jeg forstå det sådan, at du ikke mener, der er en sammenhæng mellem etnisk mangfoldighed og omfanget af frivilligt arbejde?

  8. Af Niels Johansen

    -

    Kasper, at der kommer indvandrere til USA er ikke et nyt fænomen, så hvis du ser på nutidens indvandrere, må du også se på fortidens. De nytilkomne indvandrere er jo ofte fattige og knokler for at etablerer sig, så der er ikke meget tid til frivilligt arbejde. Du må f.eks. se på de sydvietnamesere, der kom til USA som flygtninge i 70’erne og så videre, før du dømmer de de latinamerikanere, som kommer disse år.

    Ellers fint du tager emnet op for opfattelsen har jo været, at ingen vil gøre noget for andre, uden at få penge for det.

  9. Af . vangkilde

    -

    Det frivillige konservative engagement er tvetydig.

    Undskyld Støvring, men din blog skelner ikke imellem
    de røde konservative og de grønne konservative,ELLER
    sagt på en anden måde, RØD-konservative dem der vil
    beskatte også det frivillige arbejde, og så de GRØN-
    konservative,som værner selvstændig gratis arbejde frivilligt.
    [konservativ politik i rød eller blå stue]

  10. Af Kasper Støvring

    -

    Birger

    Nej, der ER en sammenhæng. Jf. mit indlæg http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2011/08/25/mangfoldighed-tillid-eller-mistillid/

    Jeg var lidt for hurtig før. USA er et stort land. DK tåler sammenligning med f.eks. South Dakota, hvor mange skandinaviske indvandrere i øvrigt slog sig ned, men ikke med f.eks. Los Angeles-området.

  11. Af peter kocsis

    -

    “Og frivillighed er udtryk for solidariske og selvstændige borgere, der af egen drift bidrager, hvor velfærdsstaten ellers truer med at tage selvstændigheden, initiativet, fra borgerne og gøre dem til ofre, til klienter, der skal behandles af systemet.”

    Kan du give mig nogle konkrete eksempler på nogle “solidariske og selvstændige borgere”,der af velfærdsstaten er blevet gjort” til ofre, til klienter, der skal behandles af systemet.”

    “Jeg arbejdede selv som frivillig i en lektiehjælpsordning for indvandrere på Vesterbro i København. Det gjorde jeg ud fra tanken om, at de indvandrere, der virkelig ønskede at blive integreret, også skulle have en hjælpende hånd fra dem, der havde tid, evner og overskud. ”

    Meget sympatisk, men langt bedre ville det have været, om den sprogundervisning som staten tilbød, var af en kvalitet,så ingen indvandrere behøvede ” en hjælpende hånd.”

    “Det er indlysende rigtigt at fremhæve frivillighed som noget positivt og som en ægte konservativ – og i øvrigt meget dansk – værdi.”

    1)Utallige NGO’er yder frivilligt, solidarisk arbejde,så man kan ligeså godt sige, at frivilligheden er en progressiv,socialistisk værdi.

    2)Grunden til at det muslimske broderskab vandt så mange stemmer i Ægypten skyldes netop organisationene kæmpestore sociale indsats, der er baseret på frivillig hjælpearbejde. Så de bygger åbenbart på danske værdier, uden at vide det.

  12. Af Kim Olsen

    -

    Jamen dog. Er NGO’er pr. definition socialister fordi de udfører hjælpearbejde. Så vidt jeg husker stillede en Røde Kors arbejder op for et ultra-liberalt parti? Måske han er skabs-socialist.

    Måske alle som gør noget godt er socialister – vi andre ved det bare ikke:)

  13. Af Chris K.

    -

    Hej Kasper.
    Det klæder dig virkelig meget at deltage i tråden.
    Tak for det 🙂
    Hilsen

  14. Af peter kocsis

    -

    Kim Olsen,

    “Jamen dog. Er NGO’er pr. definition socialister fordi de udfører hjælpearbejde. Så vidt jeg husker stillede en Røde Kors arbejder op for et ultra-liberalt parti? Måske han er skabs-socialist.”

    Jeg påpegede bare, at Støvrings annektering af begrebet “frivillig arbejde”som et konservativt kernebegreb er absurd.

  15. Af Frank L

    -

    @ Kocsis

    Netop Støvrings (mis)brug at frivillighed som konservativ dyd, fald også mig for brystet.

    Det er jo netop det modsatte.

    Der ligger dog en klar politisk dagsorden bag.

    Jeg skal dog ærligt sige at jeg skuffes over når SF også vil anvende volontører til reelt arbejde.

    Netop på KForum har der hersket en hed debat om (mis)brug af volontører til reelt lønarbejde.

    Støvring kan dog have en pointe i at mene, at kun rige folk har råd til at lade deres børn være volontører i en længere periode i et reelt lønarbejde, uden løn eller på en SU.

  16. Af Kasper Støvring

    -

    En kort kommentar til flere: Når jeg bruger ordet konservativ tænker jeg ikke automatisk på partiet af samme navn, men i en bredere forstand. Groft sagt: Socialister betoner velfærdsstaten, liberalister markedet og konservative civilsamfundet.
    At der så også findes konservative mennesker, der stemmer på venstrefløjen, og at der kan være sammenfald mellem de områder, man betoner, er da en selvfølge.

  17. Af Chris K.

    -

    Klar tale Støvring.
    Jeg kan også hælde over til den blå, uden at man behøver at være en forrræderrød.
    Jeg har to spørgsmål:
    1. Kasper: Er der stor forskel på partiet Konservativ og så det “at være konservativ”?
    2. Frank L.: Viser det sig, at I (KForum)også har haft lidt misbrug af volontører?

    Hilsen
    Chris

  18. Af Chris K.

    -

    Hej Kasper.
    Synes du ikke, at det måske er lige lovligt jubel-optimistisk at tro, at hvert et menneske kan “regne
    med” lidt hjælp over længerer tid, baseret på “God Gammel Konservativ Borgelig Omsorg (GGKBO)? Man skal vel også slå et slag golf, en gang imellem?
    Hvor vil du sætte staten ud af spil?
    Jeg er nysgerrig..
    Hilsen
    Chris

  19. Af Chris K.

    -

    HÆHÆ.
    Fik jeg skræmt alle væk?

  20. Af Velfærdsstaten risikerer at kvæle frivilligheden — Kulturkamp

    -

    […] Selvfølgelig kan foreninger leve side om side med velfærdsstaten, men velfærdsstaten truer den nødvendige balance. Jeg vil gerne knytte denne problematik sammen med temaet om frivillighed, som jeg har skrevet om tidligere. […]

Kommentarer er lukket.