Kinesisk kulturpolitik

Af Kasper Støvring 31

DR2s Deadline bragte i fredags et interessant indslag om kinesisk kulturpolitik. Det handlede om, at den kinesiske regering har fjernet en lang række populære underholdningsprogrammer og erstattet dem med kommunistisk propaganda. Programmerne blev nemlig opfattet som en slags dekadent, vestlig importvare.

At programmerne så erstattes af en anden form for kitsch kan ikke ændre på det faktum, at Kina i stadig stigende omfang følger en kurs, der er helt anderledes end Vestens. Det vidner om selvbevidstheden hos denne formidable modstander – kulturelt såvel som økonomisk:

»Mine beregninger viser, at Kina allerede i 2010 blev verdens største økonomi, når der måles på købekraftskorrigeret BNP. Udviklingen går langt hurtigere, end de fleste forestiller sig, og USAs position som økonomisk dominerende magt er på hastig retur,«

som den indiske økonom Arvind Subramanian udtalte til Berlingske Business. Kort sagt: Vesten undervurderer gang på gang Kina, der altså allerede har overhalet USA som verdens største økonomi, når der korrigeres for købekraft – ifølge den indiske økonom. Og den økonomiske vilje til magt følges netop af en kulturel. Det er indlysende, eftersom Kinas ekspansion jo netop er vundet ved at man følger sin egen distinkte kurs.

Glem alt om islam, fristes man til at sige. Vesten vil aldrig blive islamiseret. Den ophidsede mobilisering i den arabiske verden udgør ikke en nævneværdig trussel – om end man ikke kan sige det samme om et atombevæbnet persisk Iran – Kina optræder langt mere intelligent. Dertil kommer, at kineserne afviser multikulturalismen (Kina er en enhedskultur) og optræder med stor kynisme i udenrigsforhold, f.eks. i Afrika og jo ikke mindst i Tibet.

Den kinesiske ekspansion er en verdensforandrende begivenhed, som allerede har forårsaget en dyb indvirkning. Vesten vil endegyldigt miste sit hegemoni og mange andre civilisationer vil dukke op og genbekræfte deres oprindelige kultur. Det vil forandre verden, som vi har kendt den i flere hundrede år.

Menneskehedens historie forløber ikke som en lige linje ifølge fremskridtsoptimismen, og den har næppe et fast endemål; den består tværtimod af mange civilisationers partikulære historier, der veksler med blomstring og forfald. Det vil kunne fremkalde en eksistentiel krise i Vesten, når denne sammenhæng for alvor går op for de fleste.

Den nuværende finansielle krise er blot et symptom på det store tidevandsskift i historien, som Kinaeksperten Martin Jacques kalder det. Og indtil videre er det endda kun en økonomisk vækst og en kulturpolitisk oprustning, der er tale om. Når den militære kommer, vil verden for alvor blive rystet. Magtbalancen vil blive forandret. Læg dertil de kolde kendsgerninger: Kinas befolkning udgør en femtedel af verdens samlede befolkning, sammen med Indien endda 38 procent.

Vil det genopblomstrede Kina udgøre et problem, fordi det vil omforme det internationale system i sit eget billede? Vil Kina engagere sig i en ny form for kolonisering? Vil landet genbekræfte fortidens tributsystem? Hvordan vil i så fald Indien, Rusland og Japan reagere? Vil Kina søge at kontrollere verdens kapitalstrømme? Vil Kinas ekspansion medføre endnu alvorligere risici for miljøet?

Mange vil sikkert føle sig fremmedgjorte og afmægtige ved udsigten til omformningen af verden, der finder sted lige foran os, og som den kinesiske kulturpolitik er et varsel om. Vi har tidligere set den slags reaktioner, når en eksisterende hegemon oplever en nedgang, der følges af opkomsten af en ny. Det vil være en farefuld proces. Men ifølge Martin Jacques kan man have et berettiget håb om, at vi i Vesten kan samarbejde og handle, som vi har gjort i tre årtier nu. Måske vil Kinas herredømme rumme både farer og muligheder.

31 kommentarer RSS

  1. Af C. Halvorsen

    -

    Ja. forhåbentlig.

  2. Af Ulf Timmermann

    -

    Spis brød til. Hver gang jeg er zappet forbi det program, på Hunan TV, som Jeres lakaj i Beijing rapportede, Jeres lakaj af en “Asiens korrespondent”, med en overskrift noget i retning af “Kina forbyder demokratisk dating-program” – nå men altså, hver gang jeg zappede forbi det, tænkte jeg: “Forbyd lortet”. Ikke fordi jeg ikke er “borgerlig”, blot fordi jeg ikke er “ny-borgerlig”.

  3. Af . vangkilde

    -

    KINA SPRANG OVER DEMOKRATIET, kineserne har i tusind
    år været dygtige købmænd,og en kuturarv der bygger
    på beskedenhed, disciplin,sparsommelighed og respekt
    for de arvede værdier. Kineserne er dygtige til,at
    kopier billige vare, hvor brugsværdien er tilpasset
    fattige mennesker, når nu verden er blevet fattig, bliver der brug for Kina.

  4. Af Jan Aage Rasmussen

    -

    Jeg tror, at du tager fejl, Kasper. Kinas økonomi vil bryde sammen i løbet af de næste ti år og det samme vil det kinesiske imperium. Sammenbruddet vil dels skyldes befolkningens krav om en retfærdig fordelingspolitik … altså en slags velfærd, noget, som det regerende kommunist ikke kan sidde overhørig, for ellers vil der komme sociale uroligheder og dels skyldes, at de etniske og religiøse minoriteter i det hankinesiske imperium i stadig højere grad vil gribe til voldelige opstande. “Riget i Midten” vil, som så mange andre imperier, gå under

  5. Af Morten Thiessen

    -

    Det står alvorligere til end opkomsten af en ny og selvbevidst supermagt indikerer! Kina er, hvad alle vestlige politikere bekvemt ignorerer, et fascistisk diktatur, og den slags har en bekymrende tilbøjelighed til at gribe til vold når man ikke kan få sin vilje. Der er eksempler på at fascistiske diktaturer er gået til grunde i fred og ro, men langt flere som viser at enten befolkningen eller landets naboer – eler begge – kommer til at betale en meget høj pris. Kineserne er givetvis mere velovervejede end prototypen på diktaturer, men til gengæld er Kina en stat på steroider og et stort potentiale for intern uro, som sandsynligvis kanaliseres ud i alvorlige interne uroligheder eller intimidering og militære overfald på nabolandene.

  6. Af Mikael Bomholt Nielsen

    -

    Kina er ikke så stor en trussel, som du gør det til.

    Militært:
    – Kinas militærudgifter som andel af BNP har i 20 år ligget omkring 1%.
    – Kina stod i stampe i 1980’erne, hvilket deres militærteknologi stadig lider under.
    – Hæren har 1 mio. mand og er langt hen ad vejen et aktiveringsprojekt.
    – Eksperter anslår at Kina først vil kunne udfordre USA i 2075

    Kulturelt:
    – Kinas kultur har ingen bred appeal
    – Det kinesiske sprog er meget vanskeligt at lære
    – Kinas egen kultur bliver i høj grad påvirket udefra, uanset hvor meget regimet modarbejder det

    Politisk:
    – Regimets legitimitet er idag en blanding af nationalisme og især økonomisk performance.
    – Det betyder at regimet SKAL levere velstandsfremgang, ellers giver det problemer. Det betyder så igen, at landet bliver nødt til at holde sig på god fod med omverdenen, hvis køb af kinesiske varer og investeringer i Kina, er en vigtig vækstdriver.
    – Det betyder også en omfattende modernisering i Kina med urbanisering, øget uddannelsesniveau etc. som i alle andre lande end de olie-producerende lande i Mellemøsten har været vigtige for politiske liberaliseringer.
    Over tid vil vi se Kina bevæge sig mod enten fortsat fremgang og mere politisk frihed eller fortsat diktatur og økonomisk stagnation.

    Verden er ikke altid så farlig som den ser ud i Kasper Støvrings optik!

  7. Af Henrik Valeur

    -

    Det vi frygter er det ikke, at kineserne vil gøre det samme som det vi har gjort?

  8. Af Christoffer Hansen

    -

    @Mikael Bomholt Nielsen: du har fuldstændigt ret. Støvring kunne også lave en hurtig littratursøgning, der vil vise, at de fleste, som forsker i Kinas udenrigspolitik ikke anser det for sandsynligt, at de vil søge (kulturelt) verdensherredømme. Kina interesser sig først og fremmest for sin egen region

  9. Af Mads Nielsen

    -

    @ Jan Aage Rasmussen, jeg tror du har helt ret i at der vil komme problemer i Kina, men efter min bedst analyserede viden vil det ligge mere i den økonomiske end i den folkelige revolutions-ende. Grunden er at dette er det sidste år med den siddende regering i kina, hvem der overtager er ikke sikkert, men en ting er sikkert og det er at regeringen har lovet en folkepension, om de får den med det samme i den nye regeringsperiode er ikke sikkert, men her på det seneste (20 år) har de kinesiske regeringer ført en form for kontrakt politik hvor de har anført nogle mål, lidt i stil med den sovietiske regering engang gjorde, som skal overholdes(!!). Så udover en lovet folkepension (http://www.chinadaily.com.cn/business/2011-01/03/content_11787946.htm) er et andet kritisk mål at vedholde en GDP growth på 10% ellers kommer der et helt usandsynligt pres på den kinesiske økonomi, der er i forvejen en gældskrise i Kina (ja det troede man ikke) og det ser rigtig skidt ud, provincerne skylder næsten 11 trilliarder yuan (http://business.blogs.cnn.com/2012/01/05/chinese-provincial-debt-reaching-crisis-point/) det er selvfølgelig ikke værrere end at den kinesiske regering har en masse penge sparet op så at sige, 3 trilliarder dollars (19 trilliarder yuan), men det er et varslings signal om at de kinesiske finansielle institutioner er tvunget til at udføre “policy loans” som skal gøre det muligt for de kinesiske provinser at holde de 10% som er et must.. Oven i det her… ligesom vi har haft en boligboble herovre har de også en boligboble derover og som alle boligbobler vil den også sprænge, spørgsmålet er bare hvornår. Pension til millioner af kinesere, finansielle institutioner der skal understøttes af regerings egen opsparing og en boligkrise, der er pt. et kæmpe økonomisk pres på den kinesiske regering. Hvis det pres på nogen måde folder sig ud i et større omfang en kina egne grænser kan vi lige pludselig se en ny global finanskrise i øjnene. Den kinesiske regering har dog vist sig voksen med opgaven før og man kan bare håbe at de får styr på krisen der kommer når boligboblen sprænger.

  10. Af Kasper Støvring

    -

    Jan Aage Rasmussen og Mikael Bomholt:

    Jeg er helt enig i, at Kina ligesom andre imperier med tiden vil bryde sammen. Jeg er bare ikke enig i, at det vil ske så hurtigt, som I tror, og jeg er slet ikke enig i, at Vesten kan fastholde førertrøjen. Medmindre der sker uventede ting. Men historien er som sådan jo også en åben og relativt uforudsigelig proces. Det er, hvad jeg prøver at skrive i mine indlæg. Vi tror for meget på vestlig universalisme og forstår ikke så godt, at der er andre måde at gøre tingene på, der kan være lige så gode og livsduelige, ja, måske endda bedre. Det er rigtigt, at Kina ikke har tradition for imperialisme i stor stil – som i Vesten – dog havde de tributsystemet, og man kan også tolke deres fremfærd i Afrika kolonialistisk/imperialistisk. Men kineserne er rationelle: de lever højt på, at Vesten er nogenlunde driftsikker. Men alt dette kan ændre sig, ligesom den militære udvikling kan ændre sig. Under alle omstændigheder: verden ER ved at blive omformet, og at Kina holder sig for sig selv kunne jo være en styrke. Magten opretholdes med kulturel selvbevidsthed, tro på egen suverænitet og politisk en monokulturel stabilitet.

  11. Af Christoffer Hansen

    -

    @ Støvring: Kinas fremfærd i Afrika er netop anderledes en Vestens ditto for nogle hundreder år siden. Kina opkøber i høj grad fossile brændstoffer ja, men uden at tvangsindføre kinesisk kultur eller betingelser som “good governance” og menneskerettigheder – det er en aggressiv handelspolitik ja, men ikke en imperialistisk. Dér ligger forskellen. Denne bemærkning uden i øvrigt at forsvare kinesisk udenrigspolitik, men blot at præcisere den.

  12. Af Dan bøndergaard

    -

    Kære Kasper Støvring

    De kinesiske ledere forsøger at sælge deres uomtvistelige økonomiske mirakel som en en 3. eller 4. vej, hvor massiv økonomisk vækst styres centralt for at sikre velfærdsydelser til den fattigste del af befolkningen.

    Det er lykkedes at skaffe beskæftigelse til millioner i de nye industrier – udmærket.

    Men hvordan ser det ud, hvis væksten ikke kan opretholdes og millioner sendes ud i arbejdsløshed? Hvorlangt rækker velfærdsydelserne, når den aldrende kinesiske befolkning for alvor skal pensioneres?

    Hvad er de faktuelle omkostninger for befolkningen i de forladte landområder, i industrien og for miljøet?

    Tibetanerne er nu et mindretal i deres eget land! Vi hører forlydender om massiv fattigdom i landdistrikterne, horribelt arbejdsmiljø i industrierne og voldsomme miljøødelæggelser! Men uden fri presse kender vi ikke sandheden, og vi frygter for de faktuelle kendsgerninger. Og kinesernes generalieblad er ikke godt i forbindelse med fortielser: Fx fandt vi efterfølgende ud af, at kulturrevolutionen i 1960erne kostede millioner og atter millioner mennesker livet!

    Den kinesiske industrispionage/tyveri er uden sidestykke, man skyer simpelthen ingen midler! Vi har i Danmark, som i en række andre lande, erfaret, hvad det indebærer at komme på tværs af Kina politisk. Og senest forhindrer kinesiske ledere, at verdenssamfundet griber ind overfor Assad i Syrien, så denne kan fortsætte sit amokløb ud i myrderi og tortur!

    Vi skal hverken over- eller undervurdere kineserne!

    Men det er værd at huske Churchills ord:
    “Still, if you will not fight for the right when you can easily win without bloodshed; if you will not fight when your victory will be sure and not too costly; you may come to the moment when you will have to fight with all the odds against you and only a precarious chance of survival. There may even be a worse case. You may have to fight when there is no hope of victory, because it is better to perish than to live as slaves”.

  13. Af H H. L. Ellemose

    -

    Har i dag på den tyske tv kanal phoeniks hørt den kinesiske regerings økonomiske rådgiver sige:
    De vestlige demokratier kan ikke styre økonomien. De vil hele tiden føje befolkningerne og love dem mere end deres økonomier kan bære. Fagforeningerne har vi – altså kineserne – ikke til at stille krav der ødelægger landets økonomi.
    Det er tankevækkende, når man tænker på hvad man i 40 år har kæmpet for.

  14. Af J petersen

    -

    På et område sejrer Kina over alle andre, nemlig deres enekultur. Der er ikke plads til alle islamske folkeslag, som af dem åbenbart ikke opfattes som en global berigelse – godt set. Deres totalitære produktions/ekspansionsapparat vil utvivlsomt lide nederlag i årene som kommer – vækstpotentialet vil på et eller andet givet tidspunkt blive mere og mere afhængig af vestlig købekraft og dermed bremset ned – men hvad så? De sparer ufattelige summer på ikke at integrere folkeslag, som ikke vil deres vej. De får ikke de problemer, som Europa og Danmark allerede er dybt sovset ind i. Vi kan lære af Kina idag, imorgen og alle årene fremover!

  15. Af Kim Hansen

    -

    Kina er stadig en økonomisk dværg og en militær mikrobe i forhold til USA. De er trekvart inddæmmet af amerikanske satellitstater, og deres eneste mulighed for territoriale udvidelser nemlig centralasien vil snart blive NATO’s nye legeplads.

    Derudover har vesten strategisk kontrol med hovedparten af de resurser Kinas økonomi bygger på.

    Der er styr på Kina.

  16. Af Stig Tanggaard

    -

    @ulf Var ikke klar over de havde lukket de Hunan tv shows, jeg synes ellers de er gode 😀

    @Mikael Bomholt Nielsen jeg har laest, vist ogsaa her paa berlingske, sprog professorer og andre kyndige sige at kinesiske er det letteste sprog at laere.

    @stovring Tror at du lige som alle andre der ikke kender en dyt til kina, overvurderer betydningen af nogle smaa enkelte “kultur politiske tiltag” som i virkeligheden intet betyder i dagligdagens Kina.

    @De fjolser der tror Kina staar over for snarligt sammenbrud: Vaagn op.

  17. Af ernst nordskov

    -

    Napoleon sagde det for 200 år siden:

    “Lad Kina sove, for når hun vågner, så vil hun ryste verden”

  18. Af Maradona Isho

    -

    Kina er helt afhængigt af at skabe en mærkbart vækst for at der kan skaffes flere jobs til de stadigvæk flere menneskemængde der hele tiden emigrerer til byerne fra landet. – Gør de ikke det vil der ulme en social uro.

    Jeg tror personligt ikke at Kinas vækst vil vare evigt. For på en eller anden tidspunktet vil Kina ikke længere være attraktivt som følge af lønforhøjelser, som unægtelig vil komme som følge af de stor vækster Kina har formået at skabe. – Indtil videre er fagforeninger forbudt i Kina og det må havde haft en effekt på at holde lønnen nede.

    Dertil tror jeg at hvis Kina på et tidspunkt skal leve af viden, så bliver det umanerlig kompliceret hvis det er en autoritært styreform der er et myndighed – men her har Kina forsøgt at (mis)bruge konkfutsis morallærer, for den indholder elementer om at autoriteter skal respekteres – derved oplæres befolkningen i at underkaste sig kommunistpartiet.

    Maradona Isho

    .

  19. Af Ulf Timmermann

    -

    @Stig, hov, det var ikke et generelt angreb paa Hunan TV, af underholdsnings TV-kanal at være, altsaa. Finder ligefrem nogle af dets studieværter yderst begavede, hvad jeg slet ikke var bevendt med, i Danmark, inden for genren. Det ses meget her i huset, lidt for meget, men lige det program, med, øh, demokratisk dating, som Berlingske fik det til, fik mit demokratiske sindelag til at vende sig. Jeg har det paa samme maade med Vestens implicitte krav paa fortsat Verdens Hegemoni, anført af det guddommelige USA, det faar mit demokratiske sindelag til at vende sig.

    Hvad jeg skrev var snarere et generalangreb paa Berlingerens Kina-dækning. Hvem husker ikke Balladen om Bob Dylan, i det forgangne aar, i forbindelse med hans koncerter i Kina, eksempelvis. Ikke fordi Berlingerens haandtering, samorkestrering af rapporteringer fra Beijing, blogoplæg m.m. skilte sig ud fra de øvrige internationale mediers dækning – som heller ikke havde styr paa Bob Dylan. Og Kina.

    Jeg maa tilstaa, jeg har ikke læst Martin Jacques’ bog, den ligger langt nede i bunken af væsentlige bøger om Kina, jeg har staaende. Jeg tror, ligesom du, at Kina er kommet for at blive – ligesom f.eks. Tyskland, uden sammenligning iøvrigt. Saa kan hjemmedanskerne slaa sig nok saa meget i tøjret, som de lyster.

    En enlig bog, en enlig svale – jeg ved det, ressourcerne, enhver af slagsen, er faa og smaa, i Danmark, hvor de forstaaeligt nok, er bange for deres egne skygger.

  20. Af Klaus Kaaslund

    -

    Der kan ikke herske tvivl om, at Kinas økonomiske vækst vil komme til at få betydning for Vestens kultur.

    I dag er vi vidne til et moderne korstog, der handler om demokrati. Demokratiet har i Vesten indtaget religionens plads; dvs at det udgør et selvforklarende udgangspunkt for enhver diskussion om et samfunds indretning. Og denne demokratiimperialisme præger Vestens forhold til resten af verden. Imidlertid er denne imperialisme, hvor verden uden for Vesten udsættes for en massiv propaganda udtryk for en eurocentrisme: Vi mener at da Vesten er den mest udviklede del af verden, må alle i verden nødvendigvis stræbe efter at blive lige som os, herunder at indføre demokrati. Jævnfør udtrykket “demokratiforkæmpere” om oprørerne i Mellemøsten.

    Men med Kina hurtige vækst kan Kina med sin store store rigdom, men uden demokrati, hen ad vejen blive forbilledet for den tredise verden. Diskursen kan blive at rig bliver man, når man undgår demokratiets evindelige indre modsætninger og uenigheder.

    Dette kan også få betydning for europæernes selvforståelse: “Se bare på Kina, der har man løftet milioner ud af fattigdom, fordi man ikke spilder tiden på uenigheder!” Der er ingen tvivl om, at fascistiske/kommunistiske bevægelser vil få nye argumenter.

  21. Af Martin Sørensen

    -

    Det forbavser mig at man igen og igen ser at en af grundene til Kinas vækst fuldstændig ignoreres: Landet har en historisk lav forsørgerbyrde med få gamle og få børn (pga et-barnspolitiken). Det giver et fantastisk grundlag for vækst da en meget stor del af befolkningen arbejder, men vil sætte en dæmper på væksten om ikke så mange år – antallet at gamle vil stige, og antallet af nye på arbejdsmarkedet vil falde.

    Hvordan man håndterer dette er et stort spørgsmål – det bliver svært for Kina at holde de vækstrater ledelsen mener er nødvendige for social ro.

  22. Af Rob S

    -

    Dejligt land, Kina. har selv boet der i 14 år og er kinesisk gift. Det gør mig på ingen måde til ‘Kina ekspert’, som Morten ovenstående der hurgtigt konkluderer hvad for en størrelse Kina er. Men – det gør da at jeg har nogle observationer jeg gerne vil dele:

    – Tror ikke at Kina de næste 10-15 år kommer til at mobilisere nogen hær andet en hvis der sker noget med Taiwan eller (kun måske) Nord Korea.

    – når det er sagt tror jeg ikke at vi i den vestlige verden skal undervurdere at mange almindelige kinesere ikke ville se den store forskel i at Kina gik ind i Kazahkstan (for oliens skyld) og så det den vestlige verden har gjort i Irak. Her er ikke spørgsmålet om jeg er enig eller uenig i det, kun hvad jeg opfatter mange unge, veluddannede kineseres holdning er til det.

    – jeg tror heller ikke at vi skal undervurdere at de mange unge kigger på vestens fortale for demokrati som lidt hyklerisk når vesten jo i mange år har støttet de diktaturer i mellemøsten/afrika som var vestlig sindede. igen ikke et spørgsmål om jeg synes det ene eller andet, bare en observation af hvad mange kinesere mener.
    – der står ikke en milliard kinesere og venter på at få demokrati, western-style; de venter ikke med spænding på at komme til at stemme nogle tosser ind i et parlament eller vælge den lokale borgmester. når min kone ser hvorledes jeg river mig i håret over at danmark er gået fra en semi inkompetent blå blok til en hel-inkompetent rød blok, så spørger hun sig selv, vel egentligt rimeligt pragmatisk, om det virkelig er værd at kæmpe med livet for stemmeret hvis resultatet er villy som UM og helle som SM.

    – Nej, jeg er ikke brainwashed, ubetinget kina fan, men det land og den kultur har, som alle andre, sine fordele og ulemper. og landet har som alle andre deres problemer og udfordringer. jeg synes dog at debatten i danmark er lidt skrækramt omkring kina og primært af negative tone.
    – man kunne fremlægge det somom at kinas etbarns politik i 1980 faktisk er den største positive beslutning for verdens miljøet/klimaet. tænk hvis der var 3 mia kinesere der alle skulle have biler etc.

    – man kan fremlægge mange ting som negative og eller positive alt efter hvilken fortolkning man giver det.

    – kina har ubetinget miljø/klima problemer som for en stor del er selvforskyldt, men det er jo ikke sådan at vesten var kede af at kina tog de forurendende fabrikker som så producerede legetøj til vores børn for halv pris.

    jeg kan kun opfordre til at man kigger lidt mere nuanceret på kina, kulturen og menneskerne da der som alle andre steder er forskelligheder og modsætninger – fremfor at komme med ude i hampen statements om deres styreform som trods alt har bragt flere mennesker ud af fattigdom end nogen anden har på 25 år.

    mvh

  23. Af Ulf Timmermann

    -

    @Kaaslund

    Du har et citat: “Se bare på Kina, der har man løftet milioner ud af fattigdom, fordi man ikke spilder tiden på uenigheder!”

    Hvor har du hentet det citat, hvem har sagt dét, altsaa?

  24. Af Rob S

    -

    @Kaaslund
    kanon indlæg – godt skrevet og helt enig i at vesten har ophøjet demokrati (vores form naturligvis) til målet, ikke midlet. de sidste par år må siges at have rejst en del tvivl om det synspunkt. ja – churchill har sagt nogle sjove og rammende forsvar for demokratiet og det er sikkert også blandt de bedste former, men man kunne vel også kigge lidt på steder som singapore (der i styreform nok er mere forbilled for kinas regering end feks berlusconis mange genvalg).

    ironisk nok er grækenland – demokratiets vugge – for nuværende et meritokrati uden en demokratisk valgt statsminister. hvorfor? det er vidst den gængse opfattelse at han vil kunne få dem bedre/hurtigere af gylletanken end en populistisk folkevalgt kunne.

    mvh

  25. Af Morten Kjell Larsen

    -

    Hm…

    Er der noget overaskkende endsige nyt i din blog??

    Tror at den Kinesiske indflydelse topper snart. De indenrigs problemmer de staar overfor giver dem ikke overskud til at agere udenfor Kina. Asiatisk tankegang har heller ikke tradition for dette,, alligevel forsoeger Kina sig i Africa,, lad det ske foer jeg tror det.. Kina skal vi ikke vaere bange for,, men der er ikke grund til at tro at fordi man kan lave badetoefler til halvpris overtager man Verden.. Har riget i midten siden dets opblomstring biddraget med et teknologisk fremskridt?? Kina har en plads ikke for de er dygtige men fordi de er mange,, Det skal vi naturligvis respektere og tage med i vore overvejelser,, men dygtige,, well vi for at se. Egentligt morsomt at du nu bringer KINA ind efter dine mange indlaeg om Islam????

    Mvh
    Morten

  26. Af Klaus Bakdal

    -

    “Vil det genopblomstrede Kina udgøre et problem, fordi det vil omforme det internationale system i sit eget billede?”

    Naturligvis! Hvilken herskende magt – senest os selv – i den samlede kendte historie, har ikke forsøgt at omforme det internationale system i sit eget billede?

  27. Af Rob S

    -

    @morten kjell
    enig i at kina har mange indenrigs udfordringer og at dette er en af grundene til at de ikke forfølger international/udenrigspolitisk indflydelse i mål med deres økonomiske resultater. dette er tit undervurderet i en unuanceret debat og derfor bliver der tit malet et skræmmebilled.

    også enig i at nyere asiatisk politik ikke har tradition for ville styre globalt – ved dog ikke om det er fordi de ikke har haft den fornødne muskel eller en genetisk/kulturel betinget ting. japan og kina har begge tidligere søgt indflydelse internationalt når magten var til det – forøvrigt fuldstænding ligesom europa og usa har gjort historisk.

    jeg deler dog ikke den, synes jeg, lidt nedladende holdning om badetøflerne til halv pris og den deraf konkluderede fremtid. kineserne har opgraderet deres gymnasier og universiteter fantastisk meget over de sidste 10-15 år. ja – de mangler stadig det holistiske/udfordrende etc, men de regner bedre og det betyder også noget. check også hvilket land som er rykket mest op på listen over udtagne patenter. jeg tror vesten risikerer en arrogance-fejl ved at sammenligne det nye kina med de sidste hundrede års korrupte kejserdømme, korrupte nationalist styre eller selvdestruktive mao styre.

    dygtige – hvor dygtige er vi ? vi har unge som skal vækkes af kommunen for at komme i skole eller på arbejde. vi har en 37 timers arbejds uge, 6-7 ugers ferie og halvdelen af arbejdsstyrken på overførsels eller anden statssponsoreret indkomst. disse udvikler og opfinder heller ikke specielt meget.

    kina har/vil få mange tabere i det nuværende system, men de 6 millioner universitets uddannede som kommer ud hvert år – det er primært dem som vi skal vurdere os selv i forhold til, hvis vi vil bevare det nuværende gældfærdssamfund.

    mvh

  28. Af Mikael Bomholt Nielsen

    -

    @Kasper Støvring:
    Jeg er grundlæggende uenig med dig i din anfægtning af ‘vestlige’ værdiers universalisme og i din påstand om, at Kina ‘holder sig for sig selv’

    Det sidste først. Kina holder sig ikke for sig selv. De 3 årtiers reformpolitik har netop været præget af en stødt stigende åbenhed overfor omverdenen og en adaptering af udenlandske strukturer og institutioner.
    Åbenheden har indtil videre været primært økonomisk, men når man åbner for handel og investeringer, kommer der også kulturel og værdimæssig påvirkning. Som Deng Xiaopeng sagde: “Når man åbner vinduet kommer der myg ind”.
    Så ja det kan godt være at regimet forsøger at begrænse udefrakommende kulturel påvirkning. Men det er en kamp, de umuligt kan vinde.

    Du anfægter universalismen i det du kalder vestlige værdier. Jeg går ud fra du taler om individuelle frihedsrettigheder og demokrati?
    At disse værdier skulle være specielt vestlige synes ikke tydeligt.
    Hvis et liberalt demokrati skulle være i modstrid med kinesisk kultur er det yderst besynderligt, at Taiwan har foretaget en langstrakt men succesfuld demokratisk transition? At det samme er sket i Sydkorea og i alle andre velstående lande i verden (med undtagelse af de olie-producerende lande).

    Der er da også sket en enorm politisk forandring i Kina i takt med reformerne i de tre foreudgående årtier. Kort sagt er man gået fra et totalitært massemorderisk regime til et mere tilbagelænet autoritært regime. Fortidens kulturrevolution og ’store spring fremad’ harmonerer ikke godt med økonomisk fremgang, og er derfor lagt på historiens mødding.

    Men Kina nærmer sig en skillevej, hvor regimet snart kommer til at stå overfor et dillemma og uanset hvad de gør, vil deresmagt blive udfordret.

    Enten fortsætter de reformerne, hvilket indebærer at de afgiver afgørende magt og indflydelse og (frivilligt eller tvunget) introducerer mere liberale og demokratiske institutioner. Dette scenarie indebærer fortsat økonomisk fremgang og en gradvis og fredelig politisk transition.

    Alternativt modsætter regimet sig reformer, hvor de afgiver mere magt. Det vil føre til økonomisk stagnation, og da regimets legitimitet afhænger af evnen til at levere økonomisk fremgang, udfordres regimets magt. Husk på at 1989 opstanden primært skyldtes dårlig regeringsførelse og skyhøj inflation.

    Det var den lange bane. På den korte bane har Kina ikke en kinamands chance for at udfordre USA, og det hverken militært, økonomisk eller kulturelt.

    @Stig Tanggaard: Jeg begynder et kursus i kinesisk på mandag. Så finder jeg ud af, hvor svært det er! 🙂

  29. Af Katrin Mason

    -

    Det britisk ugeblad The Economist har, i deres særudgave af 21.januar 2012, beskæftiget sig indgående med Statskapitalisme som økonomiske styreform i “The Rise of State Capitalism” Det oplyses bl.a. at statskapitalisme så tidligt som i 2020, vil repræsentere 50% af verdens BNP. Det er fascinerende læsning med et stærkt fokus på udviklingen i Kina, Rusland og Brazilien.
    Kan anbefales for alle der behersker engelsk, der er interesseret i udviklingen i Kina.

  30. Af Jens Lyn

    -

    Hej KS
    Har du set artiklen om dig i dagens avis?:
    http://www.b.dk/viden/forskere-kaeder-lav-iq-sammen-med-racisme

  31. Af Thomas Jensen

    -

    Kan vi ikke være så heldige, at Kina følger Japans eksempel og forandres fra den største trussel mod vestlig velfærd, til et ret underordnet fjerntliggende land med mangeårig recession.

    Måske bliver kineserne forhindret i at udvide territoriet, knaphed på fødevarer kan sætte en bremse for befolkningstilvæksten og måske dermed deres økonomiske vækst.

Kommentarer er lukket.