Hvorfor nogle grupper klarer sig bedre end andre

Af Kasper Støvring 69

 

At verden er blevet mindre betyder, at der er en større verden at gøre sig fortrolig med, som Villy Sørensen engang sagde. Det er naturligt, at vi en globaliseret tidsalder forsøger at forstå, hvorfor der er så stor forskel mellem folkeslag, mellem etniske og religiøse grupper.

Ikke alle har været lige gode til at skabe demokrati og velstand, og ikke alle har lige gode muligheder for at gøre det. Det første er et empirisk faktum, den andet hviler på en teoretisk analyse. Det er under alle omstændigheder emner, som konstant diskuteres og udforskes, og meningerne har vidtrækkende konsekvenser for indvandrings-, bistands- og sikkerhedspolitik samt handel.

Engang var kulturforklaringer tabu, men i de senere år har flere forskere taget kulturen alvorligt, som f.eks. den amerikanske politolog Lawrence Harrison. Engang herskede der optimisme på de ikke-vestlige kulturers vegne. Tiden kort efter Anden Verdenskrig og Murens fald er sådanne perioder.

Men i dag er optimismen erstattet af en større grad af pessimisme. Der er langt mere analfabetisme, folk lever i meget kortere tid, der er mere ulighed og flere fejlslagne stater, end man forventede efter Anden Verdenskrig. Og der er flere fattigere og færre demokratier, især i Afrika og Mellemøsten, end mange forventende efter Murens fald.

Hvorfor? Især tre forklaringer har været anvendt.

Den første forklaring skyldes en art marxistisk analyse. Den henviser til kolonialisme eller det, der kaldes ”dependency”.  Denne type forklaring fokuserer på forskelle mellem grupper og lande i verden. Især regioner som Afrika og Sydamerika har været genstande for disse forklaringer.

Men denne forklaring på, hvorfor nogle lande er demokratisk og økonomisk tilbagestående, er næppe gyldig i dag og har da heller ikke mange fortalere. Det skyldes bl.a., at en række tidligere kolonier i dag er blevet dele af den rige, ”første verden”. Det gælder f.eks. to tidligere britiske kolonier, nemlig Hong Kong og Singapore, og to japanske: Sydkorea og Taiwan.

Den anden forklaring drejer sig om forskelle mellem grupper internt i et land, f.eks. i USA. At sorte, såkaldte ”Black Americans”, underpræsterer, skyldes, siger man, racisme og diskrimination. Det er da også rigtigt, at i et mørkt kapitel af landets historie har sorte manglet basale borgerrettigheder, hvad angår arbejde, stemmeret og uddannelse. Men den dag i dag er der stadig en enorm kløft mellem sorte og hvide, når man ser på antallet, der har en højere uddannelse og en høj indkomst. Rigtig mange sorte lever stadig under fattigdomsgrænsen.

I dag, 50 år efter at den sorte befolkning fik samme rettigheder, kan diskriminationsforklaringen næppe bruges på en overbevisende måde (selv om alt ikke er perfekt). Denne pointe understreges af, at også den latinamerikanske gruppe, de såkaldte ”Hispanics”, underpræsterer i voldsom grad. Men den gruppe har været udsat for langt mindre diskrimination end både sorte og de tidligere kinesiske og japanske indvandrere (de sidste to grupper klarer sig særdeles godt).

Den tredje forklaring drejer sig om geografi og klima. De mest velstående og demokratiske lande har historisk primært ligget i det tempererede klima, imens de lande, der klarer sig dårligst, ligger i det tropiske klima.

Men der er for mange vigtige undtagelser – f.eks. Singapore, Hong Kong, Costa Rica og Taiwan – til, at denne forklaring holder i længden. Konfucianisme, og det vil sige kultur, er vigtigere end geografi. Læg dertil erfaringen med Rusland, der væsentligt ligger i samme klima som Europa, men klarer sig meget dårligere. Eller se på forskellene mellem Syd- og Norditalien. Kulturen er også her vigtigere end klima, som Edward Banfield og Robert Putnam for længst har klarlagt.

Hvad gør man så for at skabe demokrati og velstand?

En fremherskende svar kommer fra især liberale økonomer. De siger, at den rette implementering af de rigtige økonomiske incitamenter vil skabe de samme resultater uanset kulturel baggrund. Alle mennesker er jo egoister og ønsker at maksimere deres egeninteresse, ikke sandt? ”Greed is good”, som det hedder på Wall Street.

Men det svar afkræftes i stor stil, når vi ser på erfaringerne med de multikulturelle samfund, f.eks. USA. USA er i den forstand et slags laboratorium. Her lever mange forskellige grupper under de samme politiske og økonomiske betingelser; incitamentstrukturen er den samme, og alligevel er udfaldet som nævnt meget forskelligartet.

Breder vi perspektivet ud, kan man tænke på, hvor godt de kinesiske minoriteter klarer sig rent økonomisk i lande som Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne. Ja, tænk bare på jøderne over alt i verden, hvor de har slået sig ned. De var ofte udsat for massiv hetz og mange levede oprindeligt under usle sociale forhold. Men i løbet af meget kort tid befandt de sig i toppen af samfundet i bl.a. USA. Endelig kan man jo også bare henvise til de enorme forskelle mellem muslimer og asiater i Danmark og resten af Europa, hvad angår kriminalitet, arbejdsløshed og anerkendelse af frihedsværdierne.

Økonomi, politik, jura og institutionelle forhold alene kan ikke forklare forskellene mellem grupper og er ikke tilstrækkelig til at fremkalde demokratisk engagement og økonomisk virkelyst. Så hvorfor klarer nogle grupper sig bedre end andre?

It’s the culture, stupid!

Med andre ord: I kraft af socialisering i bl.a. civilsamfundet – familien, venskaber, foreninger og endda kirkefællesskaber – lærer vi en række normer, værdier, dyder og adfærdsmønstre, der er afgørende for etablering af demokrati og velstand. Det kan være normer for tillid, lovlydighed, samarbejde, konkurrence, arbejdsomhed, kritik, uddannelse, punktlighed, ansvarlighed, behovsudsættelse, evnen til at afslutte større projekter og forme sin fremtid.

69 kommentarer RSS

  1. Af Johan Jepsen

    -

    Det er mere og mere komisk ! og til en vis grad kosmisk, som opfattelse af og forklaring på virkelighedens kompleksitet…(cit.) It’s culture stupid ? Aha ! It’s stupid culture, burde svaret være til sådan simplificering! og stupid culture skal forstås her som uvidenhed og fordomme ! Og det er primært de såkaldte bedrevidende forsker/teo-ideologer wanabees stupid culture, det drejer sig primært om her. Og Kasper udleverer igen og igen her, som et gammelt og slidt vinylplad der kører fast, et udmærket illustration af det via sin fikserede opfattelse af at kulturen/gud/en enkelt faktors baseret forklaring er svaret på alle mulige problematikker, på trods af deres forskel og varieret art.
    Det er typisk nowadays! Det er hvad Bourdieu og Champagne metaforisk kaldte Fast thinkers, idet de kun er fokuseret på udkommet af en process (Bourdieu kaldte det “effet de clôture”, dvs. afslutningseffect, hvor man forveksler årsag og konsekvens/effekter)… Det er hele problematikken med andre ord om den epistemologisk tilgang til de humane og samfundsmæssige spørgsmål: kort sagt opfattelser og forklaringer baserede på causalitetsprincippet… Men før Bourdieu havde allerede mange andre peget på den type defekt tankegang: f.eks. Karl Popper, for kun at nævne ham.
    Så udover den her forfejlede og skæve (epistemo)logik, der tangerer mod en moderne irrationalitet klædt som rationaliteten selv, og som ligger bag Kaspers “raisonnement”, er der endda en grundlæggende selvmodsigelse eller apori: Hvis jeg anvender den samme forklaringssmodele som Kasper, så er AP Møllers “kultur” (e.g. værdisæt) den samme som Kaspers. Men problemet er hvorfor Kasper har ikke præsteret, præsterer ikke, og kan ikke præsterer det samme (resultat) som AP Møller? Vi kan tage sagen fra en anden synsvinkel: statistikkerne viser at kvinder har trods alt ikke den samme stilling og role i samfundet (det danske) som mændene (lønningerne halter i gennemsnit, jobskategorier/type og hierarkisk positionnering er forskellige, osv osv.) skyldes det så kun kultur (dvs. et værdisæt baseret på køn: med andre ord primært kvinderskultur)at de ikke præsterer det samme som mænd? Det er latterligt ! De samfundsmæssige fenomener bygger primært på processer, dvs. en mangfoldig historisk udvikling. Kulturelle faktorer er en meget lille del af disse. Nu har jeg sammenlignet Kaspers præstation med AP Møllers. Jeg kunne også lige så godt sammenligne hans præstationer med Nelson Mandelas eller Tahar Husseins… Ja, Kasper er langt fra at kunne måles eller måle sig med f. eks. disse to nobelprismodtagere, på trods af at de er respektivt set fra Sydafrika og Egypten… ja, netop: en sort og en araber (muslim hvis I vil)… Jeg kan sagtens udvide i den sammenhæng dette eksempelsspektrum: Nej Kasper er ikke og kan ikke måles med en Algebra, en Algoritm, en Averroes, en Avicennes osv. Selvom disse i DK næsten ukendte personer levede for flere århundrede siden… Ja, nu er det ikke demokrat(ist)er som vi forstår det i den moderne forstand eller som Kasper gør i hvert fald, men de har trods alt leveret en meget mere betydningsfuld intellektuel præstation til gavn for hele vores (vestlige) kulturelle udvikling og fremskridt end Kasper gør i øjeblikket. På trods af, at de var muslimer, dvs. de er mistankelige for at være “dum”/stupid ifølge Kasper & Co. ideologisk hentydning…
    Problemet er, at Kasper ikke kan forholde sig sagligt til sådanne sager. Han kan kun hænge fast på gennemsnitlige betragtninger uden sikkerhedsnet, funderet på fordomme klædte som videnskabelige (men faktisk videnskadelige) eller pseudo-empiriske fakta. Kasper = 1, AP Møller = 100, gennemsnittet = 1+100/2, dvs. 50.5. Så går Kasper på trods af afstanden mellem 1 og 100 og tror, at det er 50,5 der skal gælde og det gør ham lige med AP Møller.
    Som afsluting kan man kun sige, at Kaspers (ideologiske, “à défaut de” videnskabelige/videnmæssige) problem er, at han mangler en væsentlig viden om det, han snakker om: hans benægtelse af rollen, spillet af den historiske udvikling, samt af de mange andre ikke værdibaseret (dvs. ikke kulturelle) faktorer og den kompleksitet, de omfavner, viser bare, at han ikke besidder den nødvendige viden… og i den mangelfulde og komiske situation, hvor han har bragt sig selv intellektuelt i, kan han kun hænge fast ved den enkelt deterministiske/en-variable-kausale forklaring ved at påstå, at det er kulturen, der bestemmer, ligesom andre gør ved at hæfte sig ved racen, eller gud eller spøgelser… Det kan muligvis gavne Kaspers manglende kultur at sætte sig seriøst ind først i Danmarks og dernæst i verdens historie, før han vælter den slags sektariske vrøvl hen over hovedet på os. Det vil faktisk være en stor dyd, speaking of values, ikke at snakke om noget man ikke er fortrolig med,medmindre man har sat sig seriøst ind i problematikken og medmindre man har en ikke ideologisk (dvs. ikke “biaised”) tilgang til emnet. Og selvom man påstår, at man har en tilstrækkelig viden om det, hentet stort set fra biblen, koranen, TV2-News og fra et par ideologer/videnskradssmænd med anglosaksisk klingende navn for at puste lidt på deres troværdighed… Indgangspunktet og udgangspunktet i Kaspers tanker er forældet ideologisk… crap. Det svækker gævaldigt troværdigheden i hans udsavn. Kom så ud af den mørke hul, hvor du sidder med dine tanker helt “enslaved” og prøve at bade i lysets befriende virkning… Jeg anbefaler, at du (seriøst og sagligt) læser Platons “Staten”, og mens vi nu er i gang , alle Norbert Elias’ værker… to begin with… og så sørg for at definere de begreb, du anvender… ellers bunder vi på et værtshusniveau og sidder fast sammen med dig i den besættelse af en simplificerende forklaring og opfattelse af virkeligheden, på lige fod med én evangelist fanatikker fra Mississipi. P.S.: Læs nu Kurt Dejgaards kommentarer. De er relevante!

  2. Af Lars Martin Larsen

    -

    Jeg tror, Johan Jepsen er meget, meget klog – og i hvert fald langt, langt klogere end det, han skriver.

  3. Af Johan Jepsen

    -

    Og kun Lars Martin Larsen er klogere end alle andre for at kunne bedømme hvem er klog eller klogere og hvem ikke er… 😉

  4. Af Lars Martin Larsen

    -

    Ok, Johan Jepsen. Du fik det sidste ord!

  5. Af Johan Jepsen

    -

    i lige måde… Lars

  6. Af Allan Hansen

    -

    “Derfor tror jeg, islam har svært ved at integreres i demokratiet. Islam og demokrati er som vand og olie,” siger Massoud Fouroozandeh…

    “Når du sammenligner Jesus og Muhammed, de to grundlæggere, er forskellen enorm. Muhammed slår andre ihjel for selv at overleve. Jesus giver sig selv, for at du kan overleve. Det er den afgørende forskel, der gør de to religioner så forskellige,” siger ex muslim Massoud Fouroozandeh.”

  7. Af John Laursen

    -

    Det burde ikke undre nogen at muslimer som er underkastet islam,. klarer sig dårligt i Danmark og efter tre generationer ikke er integreret.
    Det der er årsagen er islam.islam gør krav på den fulde magt og fulde sandhed som alle andre totalitære ideologier gennem historien har gjort.
    Muslimer kan på grund af islam ikke integrere sig, som jøder, hinduer,kunfucianere kan og gør, fordi de ikke tør gå imod islam, endsige forlade samme, da der er dødsstraf for at gøre det – tænk bare på Salman Rushdie.
    Den dag Danmark og Gud forbyde det, bliver et islamisk land, vil muslimerne klare sig godt og Danskerne tilsvarende dårligt.

  8. Af Allan Hansen

    -

    Nogle gange må man slå en handle af med Djævelen
    – for at få engelene hjem.

    “Forretningsmanden, der er blevet profeten, Mahund, er ved at grundlægge en af verdens store religioner; og han er på denne dag, sin fødselsedag, ved sit livs krise, Der er en stemme, der hvisker i hans øre: Hvad er du for en tanke? Mand-eller mus?

    Vi kender den stemme. Vi har hørt den en gang før.

    Forretningsmanden: ser ud som han burde, høj pande ørnenæse, bred over skulderne, smal over hofterne. Gennemsnits-højde, tænksom, klædt i to stykker simpelt stof, hver af dem fire alen langt, det ene dragget omkring kroppen, det andet over skulderen. Store øjne; lange vipper, ligesom en piges. Hans skridt kan synes alt for lange i forhold til hans korte ben men han er en rapfodet mand, det er en mand i form, ikke nogen blødvommet ågerkarl.

    Og ja, for nu at sige det igen, det er en mærkelig forretnings-wallah, der stikker af ud i ødemarken, op på Keglebjerget, undertiden en hel måned ad gangen, bare for at være alene.
    For at vende fornæmelser til styrke valgte whig´er toryer og sorte alle at bære de navne med stolthed, som man gav dem i foragt; på samme måde bliver bjergbestiger, profetmotiverede enegænger middelalderens børneskræmmer, Djævlens synonym Mahund.
    Ham er det. Mahund forretningsmanden, bestiger sit hede bjerg i Hijaz. Under ham skinder luftspejlingen af en by i solen.

    Byen er blevet berømt for sin løssluppenhed, som spillebule, som horrehus, som et sted fuldt af sjolfe sange og vild og støjende musik. Pilgrimmene drikke dadelpalmernes vin og går omkring på det store marked ved festen for Ibrahim. Der er spil, druk, dans og hash. Der er slaver til salg, nubiske, anatoliske, etiopiske. Der er underholdning – terninger, mavedanserinder, palmevin, hash – og affem-ryning – er forbeholdt den fjerde fjerdedel af stammen.
    Ejerne af de Skimlede Kameler, som også styrer slavehandelen. Abu Simbel ser ind i et dansetelt.

    Hvis du er for Allah, så er jeg for Al-Lat.

    Og hvis der flyder floder af blod fra de sår, hans vers forvolder, så vil de give ham næring ” En dødekult har raset i Djahilia,,.
    Den nye vantro hedder underkastelse!

    Hvad slags tanke ligner “underkastelse,,
    i dag?
    En tanke fuld af frygt.
    En tanke, der stikker af.

    Læser du da ikke de smædeskrifter, som Baal sætter op i hele byen?

    Han reciterer:
    “Sendebud, din besked har ingen interesse.
    Din monofili, din ene ene ene den kan du beholde helt alene.
    Djahlilia er den gale adresse,,.

    Publikum reagerer med hånlatter, da den upopulære huløjede profet og hans elendige tilhænger kommer ind i teltet.
    En forlegen tavshed lægger sig over disciplene: de veksler blikke, sidder uroligt. Mahund råber igen: ” I ved alle sammen, hvad der er forgået. Vi har ikke formået at omvende nogen. Folk vil ikke opgive deres guder.
    ” Har I tænkt på Lat og Uzza, og Manat, den tredje i rækken?,,
    – Efter det første vers rejser Hind sig; Djahilias Stromægtige står
    allerede meget rankt. Og med tavse øjne fremsiger Mahund: ” de er de ophøjende fugle, og sandelig er deres forbøn ønsket,,.

    …. Så brydes Gibreel og “profeten,, de er begge nøgne, de ruller rundt og rundt i hulen med det fine hvide sand, det stiger op omkring dem som et slør – som om han er ved at lære mig, gennemsøger mig
    som om det er mig, der er ved at blive prøvet.
    I en hule fem hundrede fod under Keglebjergets top brydes Mahund med ærkeenglen, slynger ham fra side til side, og jeg kan godt sige jer, at han trænger ind over det hele, hans tunge i mit øre, han næver om mine nosser, der har aldrig været noget menneske, der har haft sådan et raseri i sig, han må vide besked han må VIDE BESKED
    og jeg har ikke noget at fortælle ham, han er i dobbelt så god fysisk form som mig, og han ved fire gange så meget, mindst, det er muligt, at vi begge har lært ved at lytte meget, men der kan ikke overhovedet ikke være nogen tvivl om, at han har været en bedre lytter end mig; så vi ruller og sparker og kradser, og han har fået en hel del rifter og skrammer, mens min hud selvfølgelig bliver ved at være glat som et spædbarns, man kan ikke få en engel til at hænge fast i en luset tornebusk, man kan ikke såre ham med et klippestykke. Og de har tilskuere, rundt om på klippeblokkene sidder der djinner og afreeter
    og spøgelser af alle mulige slags og betragter slagsmålet, og oppe på himmelen hænger de tre vingede væsener og ligner hejrer eller svaner eller bare kvinder, alt efter hvordan lyset falder … Mahund gør en ende på det. Han opgiver kampen.

    Da de havde kæmpet i timevis eller ligefrem i ugevis, blev Mahund låst fast under englen, det var det, han ønskede, det var hans vilje, der opfyldte mig og gav mig styrke til at holde ham nede, for en ærkeengel kan ikke tabe den slags kampe, det ville ikke være rigtig, det er kun djævle, der kan få tæv i den slags situationer, så i samme øjeblik jeg kom ovenpå, begyndte han at græde af glæde, og så lavede han sit gamle nummer og tvang min mund op og fik stemmen, Stemmen, til at strømme ud af mig igen, han fik den til at vælte ud over sig, ligesom bræk.

    Efter afslutningen på sin brydekamp med Ærkeenglen Gibreel
    falder “profeten Mahund i sin sædvanlige, udmattede efteråbenbasringsøvn, men ved denne lejlighed genvinder han hurtigere end ellers sine sansers brug. Da han kommer til sig selv i dette høje vildnis, er der ingen i syne, ingen vingede væsener kryber sammen på klipperne, og han springer op, opfyldt af bevidstheden om, hvor påtrængende hans nye budskab er ” Det var Djævelen,,
    siger han højt til den tomme luft og gør det til sandhed ved at give det stemme.
    ” Sidste gang, var det Shaitan. ” Det er dette han har hørt, da han lyttede, at han var blevet narret, at Djævelen kom til ham i ærkeengelens skikkelse, så de vers, han lærte udenad, dem han fremsagde i digterteltet, ikke var den ægte vare, men dens djævelske modsætning, ikke guddommelige, men SATANISKE.

    Kilde: De SATANISKE vers. Salman Rushdie 1988.
    P.S I dag er der ingen, der har nosser til, at skrive en bog, som
    ” De sataniske vers!

    ” Livet er ikke det værste vi har – og om lidt – er kaffen klar,,.

  9. Af j nielsen

    -

    “Offerrollen er nu temmelig indgroet i det danske samfund nok som modtræk mod ubehagelige normer for bl.a. konkurrence og samarbejde.”

    Det er en dybt integreret bestanddel af den kristne kulturarv og selvforståelse, at offeret skal blive sejrherre. Det er et af kernepunkterne i fortællingen om Jesu liv.

    Den besejrede skal vende nederlaget til sejr. Betvingeren skal gå under i skam og skyld.

    Udviklingen og rodfæstelsen af dette tankesæt igennem flere hundrede år er efter min mening en af årsagerne til at offerrollen er så populær i en række kristne samfund.

  10. Af Allan Hansen

    -

    Antropologiens opgave er, at kortlæge og analyser menneskets adfærdsmønster etc. etc.

    Den franske filosof Auguste Comte (1798-1857), står fader til antropologien.
    Det er nu en “sandhed,, med modifikationer,,, en dansker, som så vidt jeg husker hed Hans Rasmussen var tidligere ude – men hans
    arbejde, blev aldrig anerkendt i den internationale verden.
    Så derfor blev det Comte, der løb med den skalp.

    Med positiv filosofi mente Comte enhver oplyst videnskab, som holdt sig til det positive given, dvs, det der forligger til observation og på den måde er positivt, empirisk og objektivt til stede i verden. ( der fantes nu ikke meget videnskablig forskning på Comtes tid).

    Sociologien er endnu et Comte-ord som, efter Comtes mening skulle sociologien redegøre for samfundsvidenskabens udvikling.
    Positivisme og videnskablighed er i dag nærmest syno-nymer, selv om videnskabsteroien har gjort det klart, at den systematik, objektivitet og bevisførelse, der definerer videnskablighed, veksler mellem de store hovedområder: naturvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og humanvidenskaberne. Kravet om korrespondens – at man ved forsøg og iagttagelser kan se og dokumentere den på hvert trin gensidige forbindelse mellem teori og praksis – er støre i naturvidenskaben og mindst i humanvidenskaberne.

    Kravet om kohærens – at den videnskablige teori hænger logisk sammen og er fri for modsigelser og huller får således større vægt i humanvidenskaberne, men gælder naturligvis for alle videnskabsgrene.

    Se også: Forskning og samfund. En grundbog i videnskabsteori af Søren Kjørup 1985. Magister i filosofi og professor i videnskabsteori.
    Og Karl Popper – Unended quest 1974.

  11. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Jeg anser det for en uacceptabel fräkhed, at som muslim komme til Danmark, eller andre kristne demokratier, og så etablere sig i parallelsamfund, hvor de forsätter med deres religiöse og kulturelle sädvaner, der modarbejder det samfund, de har sögt sig til, og hvor de i majoritetens udgör parasitter, der ikke vil integreres, i de samfund de lever i!
    M.v.h. carl-Erik. Pedersen.

  12. Af Allan Hansen

    -

    HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

    Forstår I da ingen ting – I uforstandig mennesker?

    Det begynder med halal og ender i Allahs det levende helvede!

    “Der har aldrig været mere end én muslim i denne verden
    og det var Muhammed selv,,.

    Resten er slaver, fanger, trælle, lakajer og kustoder”

    -Citat: Sam Solomon.

    “Islam er ikke nogen religion og da slet ikke målt med den vestelige terminologi,,.

    Sam Solomon er tidligere Højesteretsdommer i sharia lov. I dag er Sam Solomon konverteret til kristendommen og bor på en hemmelig adresse i London.

    Jeg vil opfordre ALLE til, at læse – Modern day Trojan horse. The islamic Doctrine of immigration. Accepting Freedom or Imposing islam? (Al-hijra) ordet er arabisk og betyder fjendtlig udvandring= fjendtlig indvandring.

    Islamisk udvandring og fjendtlig indvandring har udelukkende det formål, at oprette en islamisk stat og overtage kontrollen over de vantro svin og aber, som der står i de forskelige koraner – altså ligesom terror pedofeten og slavehandler general Muhammed.

    Sam Solomon & E Al Maqdisi 2009.

    P.S Bogen er tilegnet den Egyptiske historiker og forfatter Bat Ye´or. EURABIA

    Lyt til Sam Solomon på dette link.

    http://www.youtube.com/watch?v=v7fH464RxWE

    Om Sam Solomon´s bog skriver Geert Wilders.

    ” I hope that every person in the Western world reads it, including the sleeping political elite.
    This book should bring about a much needed awakening,,.

    Geert Wilders MP and Chairman party for Freedom.

    Bogen kan købes via Politikens boghal eller Amazon.com ( 137 sider pris 150 Kr.).

    P.S. Sam Solomon holder fordrag i Danmark

    Lørdag den 24/3 -12

    Mvh. Allan Hansen.

  13. Af Johan Jepsen

    -

    Nu er det mere tragisk end komisk… Nogle indlæg herinde, er værd middelalderens hysteriske propagandaniveau og stemningsopbygning inden et krydstogt til Jerusalem, og selvfølgelig Anders Breiviks pamfletariske evner med en lille omvej gennem 1930’ernes Tyskland og 1990’ernes Serbien. Og så har nogle lige nået samtidig at kaste et hurtigt kig på Wikipedia for at hente lidt inspiration til deres forvirring eller rettere sagt noget pæne indhold, som kan sluges illico presto inden man ryster det hele indeni og kaste op på tastatur, med en orgasmisk fornemmelse af stolthed over at kunne skrive som om man havde styr på den intellektuelle side af sagerne… Og så nævnes demokratiet her og demokratiet der… Som gør diktatorerne rundt omkring i verden… For at nægte andre lige rettigheder og værdighed. Det hele med en stærk trang til at bilde sig ind, at man dermed hæver sig op af den middelmådighed og især den mindreværdskomplekstilstand, som præger ens ynkelighed og forvirrede tilværelse… Mens vi virtuelt sidder i et værtshus… Skål!

  14. Af Carl-Erik. Pedersen.

    -

    Der findes en märkelig tendens, hvor flere blogginlägg, kategorisk afviser, at se fakta i öjnene; nemlig, at muslimsk indvandring i Danmark, samt resten af Europa, har rejst store problem, på det ökonomiske plan, samt på det retspolitiske plan!
    Yderligere er det ingen overdrivelse, at hävde, at muslimer generelt afviser, at lade sig integrere i de Europäiske samfund, men konstant påråber sig retten til, at dyrke sin medbragte middelalderlige kultur fra hjemlandene, til skade for de samfund der generöst har taget imod dem!
    Det kan heller ikke benägtes, at man fra muslimsk side, betragter kristne og demokrati som fjender, og tydeligt beviser dette ved etablering af muslimske ghettoer, som man udtrykkeligt kalder for sit område, og hvor man stenkastende udtrykker dette, til fare for politi, brandväsen, hjemmehjälpere, og andre personer i offentlighedens tjeneste!
    Så forsat, at benägte fakta med talen om korstog og anden nonsens, er direkte til skade for samfundet!

    Det kräver i stedet erkendelsen af, at der findes et selvforskyldt problem, som Europäiske lande har pådraget sig, på grund af godhedsindustriens lögnagtige politiske fortalere, og som vi på et eller andet tidspunkt bliver nödt til at göre op med.

    Den opgörelse der kräves, bliver mere og mere tydelig, grundet den ökonomiske krise, som kort og godt taler om, hvad vi har råd til, og ikke råd til!

    Vi har ikke råd til at betale for fremmede, når vi generelt, mangler penge i det Danske samfund, for at opretholde en acceptabel standart på vore hospitaler skoler, läreanstalter, o.s.v.
    Der skal nu ifölge regeringen opläg, spares så meget gennem reformer i samfundet, at man så sandelig bliver nödt til, at tage objekter, som indvandring af analfabeter, med udtalt fjendskab af vores samfund, op til en grundig overvejelse!

    Så dette indläg kan ikke längere bortforklare, med islamofobi, korstog, og så videre; men er et råben vagt i gevär, for erkendelse, af de fakta vi lever under i dag!
    M.v.h.

  15. Af hr j christensen

    -

    I bagklogskabens kloge lys må vi indse at selv små bitte forskelligheder i etnisitet gør os enormt forskellige. Vi tænker ikke ens, vi opfører os ikke ens. etc…
    Nogle vil tilmed hævde at 10.000 år med dyrkning af landbrug har skabt en ny raze som er enormt arbejdssøgende, de kan ikke sidde stille. Lige som udviklingen i eouropa under den mørke middelalder og frem til i dag og i morgen har krævet en enorm arbejdskraft som har gjort den eouropæiske befolkning enormt fysisk stærke.
    DEt kan socialisterne ikke ændre på selv om de gerne ville.

  16. Af hr j christensen

    -

    @Carl-Erik. Pedersen

    Ja der er 20 miliarder at hente om året hvis SRSF-EL regeringen TURDE sende dem hjem. Navnlig tyrkerne og jøderne er en pestilens. Og alle de andre er også en pestilens, selv kineserne.

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Erland Leth Pedersen – 15.marts – 15:57

    Jeg er jo ikke uenig med dig; men problemet er, at det ikke er alle, der formår dette – altså at indse, at de tjener sig og sine bedst ved at forstå mere af den kultur, de af forskellige årsager må ses at være tvunget til at leve i.

    Det har lige fra gæstearbejdernes tid i Danmark været et problem, og vi har ikke nødvendigvis kunnet være fuldt klædt på i alt til også større indvandringer fra helt andre kulturer – omend det ofte ses at have været forlangt af os.

    Alle mennesker har ikke nødendigvis det både overskud og intellektuelle beredskab, det også kræver – de har ikke haft mulighederne; men er låst fast i deres oprindelige kultur, hvor de/den befandt sig, da de forlod denne.

    Forklaringen er også denne skyldfølelse overfor den oprindelige kultur, som ikke kan forlades uden straf formentlig – altså hvis den forlades eller dens regler mm overskrides.

    Derfor kræver det temmelig meget, som vi ikke kan diske op med – omend det måtte være ønsket. Det ville være meget få, der kunne komme videre ad en mere psykologisk vej til indsigt i, hvad der egentlig går for sig for dem i og sammen med den nye kultur.

    De unge mennesker har ikke andet at ty til, hvorfor de måske yderligere må fastholde og er bundet/forbundet med forældrenes fortid, dvs en anden kultur.

    Jeg forstår religion/er som tilbendede en gud – men blot på forskellig vis. Den jødiske, den kristne og den islamiske gud ses for mig at være den samme, så i bund og grund er det disse religiøse dogmer, deres ritualer og udsagn såvel som andet fra en kultur, som afgør disse forskelle – og som vi så kan diskutere, skændes og slå ihjel for, alt efter hvor fanatiske, vi er hermed, og alt efter hvordan vi evt. bliver generet fra anden side.

    Ting tager tid – og måske kan det vi kalder assimilation slet ikke egentlig lade sig gøre sådan 100%. Og skal og kan det måske heller ikke.

    Vi kan spørge os selv, om vi kunne assimilere os så tilstrækkeligt i en helt anden kultur. Det ville sikkert være ganske nemmere i en kultur, der ligner vor egen, hvor vi alligevel ville fastholde en del af vor kulturelle arv fra det land, vi nu kom fra.

    Omend det ikke skal være hverken en sovepude eller en undskyldning for fremmede, der af forskellige årsager kommer hertil, så må vi være realistiske. Vi ser også – selv efter mange generationers indvandring, hvordan en gammel kultur el religion holdes i hævd, fordi det simpelthen har været det, der har været gældende ide pågældende hjem siden; men hvor det alligevel lykkes til parternes tilfredshed for mig at se at fungere sammen og føle sig ‘hjemme’.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit indlæg skal forstås på den måde, at det er meget vanskelig isig selv for et menneske at skifte religion. Det gøres ikke nødendigvis uden skyldfølelse og derudfra skal straf forstås.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg tror, at det er Allan Hansen her på bloggen, som meddeler om at droppe enhver tale om gud og paradis mm.

    Det kan jeg fint gå med på; men det er det, der rører sig i verden, det er det mennesker slås om og for, hvor en bedre tilgang kunne være: at droppe alt dette, jfr mit lange indlæg dd, idet det skiller så mange mennesker ad, der i og for sig kunne have noget at sige hinanden og bidrage med til en bedre verden,

    Netop – hvis de tænkte mest muligt selv og så dette slaveri, de også er bundet af med love, regler, ritualer og dogmer, der sagtens kunne undværes, hvor vi alligevel kunne være ordentlige og fornuftige mennesker imellem hverandre.

    @Allan Hansen kommer med så lange indlæg, hvor vi andre kunne lave adskillige afhandlinger som sar. Og det er bloggen heller ikke til, såvel som vi ville komme i tidnød og ønske sådant publiceret (også) andre steder, vil jeg tro.

    Men – dette: Angsten har været en drivkraft fra menneskets dag ét, vil jeg tro, fra vi boede i jordhuler og ikke kendte verden udenfor, fx naturen og dens også storme, oversvømmelser mm, hvilket har fjort mennesket bange, så måske på den vis opstod guderne. OM – vi egentlig har haft en tid uden guder, ja, så har mennesket formentlig haft sine besværgelser for sig selv el delt med de andre.

    Vi kender det fra soldater i skyttegrave, de tænker på deres mor, de kalder på hende – muligvis nogle også faderen, så disse anråb om hjælp kan måske få os til at forstå, at vi netop anråber: Om dog nogen ikke kan hjælpe os i vor kvide – og naturen er jo, som vi også er bekendt med i vore dage, stadig ikke under vor kontrol så fuldt og helt, at vi har kunnet afværge naturkatastroferne omkring os i nyere tid.

    Vi har alle været små, så vi tyede til vore forældre i sin tid, hvis vi var bange, var i knibe el blot havde spørgsmål til tilværelsen – og ligedan kalder vi jo også Gud for ‘Vor Fader i Himlen/e’, hvor vi så har denne erindring fra barndommen, som jeg mener har denne afsmitning på religion/religiøse tilhørsforhold.

    Tider – hvor vi ikke havde så megen viden, som vi har i vore dage, hvor vi som mennesker følte os meget mere udsatte og var det på forskellig vis, både hvad sygdom og død angik – omend vi i dag på anden vis og nærmere vores hver især gadedør (endog på gaden) kan være og er truet, selv i Danmark.

    Nå, det løb af med mig, da jeg kom til at tænke på en udsendelsesrække lige nu, hvor vistnok dansk socialog stiller op for det kristne i vores kultur og fører dialog med en muslimsk kvinde, hvor der så også er inviteret gæster.

    Det er og kan være fint med dialog; men jeg ser også disse århundreder imellem, så jeg ved ikke lige hvor frugtbart det er, at vi sådan i tilbageblik skal udfordres på vores kultur her, som om det i ét og alt gjaldt disse 2 størrelser.

    Sociologi er forsken i adfærd, mere rationelt – religion er tro/vantro/overtro med ogsådiverse handle- og tanke/tænkeforbud, hvor filosofiske retninger er forsøg på fra enkeltindivider at forklare verden eller dele af denne; men udfra den enkeltes evt. udgangspunkt i en langt større verden.

    Alle disse tim m fl bygger på menneskers ønsker og erfaringer i en konkret tid med disse anskuelser og med hvad, der lige er oppe i tiden af ro og harmoni i verden eller det stik modsatte, såvel som alt dette oftest bygger på igen tidligere tiders viden, hvor vi, at vi ofte står på ryggen af hinanden i forsøg på yderligere forståelse af verden og dermed viden her.

    Paradis blev ikke skabt på jord, så fx Hitler var og blev en gudgiven på jorden, hvor han kunne love dem guld og grønne skove, når troen det hinsides ikke sås at have været leveringsdygtigt.

    Ligedan kan vi stadig loves guld og grønne skove hinsides, hvis vi bare .. indordner os og tror på slift, som vi i sin tid (viise vel endnu) ikke kan se sig fri af truslen om Helvedes ild som straf, hvis dit eller dat i livet ikke er blevet opfyldt.

    Historien forud for os i den vestlige verden er fuld af sådanne udsagn. Så vi (jeg gør i hv f) egentlig forfærdes; men jeg ser også, at vi er kommet videre, og vel fordi vi er udstyret med en fortsat nysgerrighed og også efter at vide mere – og forhåbentlig bedre, så vi ikke ender med at udrydde os selv – enten i grådighed, fanatisme el en tro på tekniks fuldkommenhed.

    Her tænker jeg på atomkraften, og tillige den menneskelige faktor på forskellig vis. Enten den gør sig gældende som et uheld under forvaltningen af teknikken (her til de mere fredelige formål (Rusland og Japan senest)) – eller som våben.

Kommentarer er lukket.