Hvorfor nogle grupper klarer sig bedre end andre

Af Kasper Støvring 69

 

At verden er blevet mindre betyder, at der er en større verden at gøre sig fortrolig med, som Villy Sørensen engang sagde. Det er naturligt, at vi en globaliseret tidsalder forsøger at forstå, hvorfor der er så stor forskel mellem folkeslag, mellem etniske og religiøse grupper.

Ikke alle har været lige gode til at skabe demokrati og velstand, og ikke alle har lige gode muligheder for at gøre det. Det første er et empirisk faktum, den andet hviler på en teoretisk analyse. Det er under alle omstændigheder emner, som konstant diskuteres og udforskes, og meningerne har vidtrækkende konsekvenser for indvandrings-, bistands- og sikkerhedspolitik samt handel.

Engang var kulturforklaringer tabu, men i de senere år har flere forskere taget kulturen alvorligt, som f.eks. den amerikanske politolog Lawrence Harrison. Engang herskede der optimisme på de ikke-vestlige kulturers vegne. Tiden kort efter Anden Verdenskrig og Murens fald er sådanne perioder.

Men i dag er optimismen erstattet af en større grad af pessimisme. Der er langt mere analfabetisme, folk lever i meget kortere tid, der er mere ulighed og flere fejlslagne stater, end man forventede efter Anden Verdenskrig. Og der er flere fattigere og færre demokratier, især i Afrika og Mellemøsten, end mange forventende efter Murens fald.

Hvorfor? Især tre forklaringer har været anvendt.

Den første forklaring skyldes en art marxistisk analyse. Den henviser til kolonialisme eller det, der kaldes ”dependency”.  Denne type forklaring fokuserer på forskelle mellem grupper og lande i verden. Især regioner som Afrika og Sydamerika har været genstande for disse forklaringer.

Men denne forklaring på, hvorfor nogle lande er demokratisk og økonomisk tilbagestående, er næppe gyldig i dag og har da heller ikke mange fortalere. Det skyldes bl.a., at en række tidligere kolonier i dag er blevet dele af den rige, ”første verden”. Det gælder f.eks. to tidligere britiske kolonier, nemlig Hong Kong og Singapore, og to japanske: Sydkorea og Taiwan.

Den anden forklaring drejer sig om forskelle mellem grupper internt i et land, f.eks. i USA. At sorte, såkaldte ”Black Americans”, underpræsterer, skyldes, siger man, racisme og diskrimination. Det er da også rigtigt, at i et mørkt kapitel af landets historie har sorte manglet basale borgerrettigheder, hvad angår arbejde, stemmeret og uddannelse. Men den dag i dag er der stadig en enorm kløft mellem sorte og hvide, når man ser på antallet, der har en højere uddannelse og en høj indkomst. Rigtig mange sorte lever stadig under fattigdomsgrænsen.

I dag, 50 år efter at den sorte befolkning fik samme rettigheder, kan diskriminationsforklaringen næppe bruges på en overbevisende måde (selv om alt ikke er perfekt). Denne pointe understreges af, at også den latinamerikanske gruppe, de såkaldte ”Hispanics”, underpræsterer i voldsom grad. Men den gruppe har været udsat for langt mindre diskrimination end både sorte og de tidligere kinesiske og japanske indvandrere (de sidste to grupper klarer sig særdeles godt).

Den tredje forklaring drejer sig om geografi og klima. De mest velstående og demokratiske lande har historisk primært ligget i det tempererede klima, imens de lande, der klarer sig dårligst, ligger i det tropiske klima.

Men der er for mange vigtige undtagelser – f.eks. Singapore, Hong Kong, Costa Rica og Taiwan – til, at denne forklaring holder i længden. Konfucianisme, og det vil sige kultur, er vigtigere end geografi. Læg dertil erfaringen med Rusland, der væsentligt ligger i samme klima som Europa, men klarer sig meget dårligere. Eller se på forskellene mellem Syd- og Norditalien. Kulturen er også her vigtigere end klima, som Edward Banfield og Robert Putnam for længst har klarlagt.

Hvad gør man så for at skabe demokrati og velstand?

En fremherskende svar kommer fra især liberale økonomer. De siger, at den rette implementering af de rigtige økonomiske incitamenter vil skabe de samme resultater uanset kulturel baggrund. Alle mennesker er jo egoister og ønsker at maksimere deres egeninteresse, ikke sandt? ”Greed is good”, som det hedder på Wall Street.

Men det svar afkræftes i stor stil, når vi ser på erfaringerne med de multikulturelle samfund, f.eks. USA. USA er i den forstand et slags laboratorium. Her lever mange forskellige grupper under de samme politiske og økonomiske betingelser; incitamentstrukturen er den samme, og alligevel er udfaldet som nævnt meget forskelligartet.

Breder vi perspektivet ud, kan man tænke på, hvor godt de kinesiske minoriteter klarer sig rent økonomisk i lande som Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne. Ja, tænk bare på jøderne over alt i verden, hvor de har slået sig ned. De var ofte udsat for massiv hetz og mange levede oprindeligt under usle sociale forhold. Men i løbet af meget kort tid befandt de sig i toppen af samfundet i bl.a. USA. Endelig kan man jo også bare henvise til de enorme forskelle mellem muslimer og asiater i Danmark og resten af Europa, hvad angår kriminalitet, arbejdsløshed og anerkendelse af frihedsværdierne.

Økonomi, politik, jura og institutionelle forhold alene kan ikke forklare forskellene mellem grupper og er ikke tilstrækkelig til at fremkalde demokratisk engagement og økonomisk virkelyst. Så hvorfor klarer nogle grupper sig bedre end andre?

It’s the culture, stupid!

Med andre ord: I kraft af socialisering i bl.a. civilsamfundet – familien, venskaber, foreninger og endda kirkefællesskaber – lærer vi en række normer, værdier, dyder og adfærdsmønstre, der er afgørende for etablering af demokrati og velstand. Det kan være normer for tillid, lovlydighed, samarbejde, konkurrence, arbejdsomhed, kritik, uddannelse, punktlighed, ansvarlighed, behovsudsættelse, evnen til at afslutte større projekter og forme sin fremtid.

69 kommentarer RSS

  1. Af Nanna G

    -

    Jeg tror godt at jeg kan erklære mig temmelig enig i konklusionen: at det er kulturen, som i høj grad har indflydelse på, hvorfor nogle grupper klarer sig bedre end andre. Det gælder også på familieplan og på individplan samt fra den ene arbejdsplads til den anden. Er man enige om en positiv indstilling, kan meget opnås sammenlignet med en kultur, hvor laveste fællesnævner råder.

  2. Af Erland Leth Pedersen

    -

    Et rigtigt god indlæg, der måske kunne være et af svarene på hvorfor visse dele af vore muslimske medborgere nu i 3. generation har så svært ved at begå sin i et gammelt demokrati som Danmark.
    Jeg tror at det er et ganske banalt spørgsmål om at “ville” samfundet og især at droppe ” offerrollen”.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg kunne replicere:

    It’s pure psychology, stupid!

    Således er Kasper Støvrings påstande/argumenter i 2det afsnit i oplægget begge da empiriske under alle omstændigheder.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jøder har altid lagt vægt på at kunne klare sig selv, lagt stor vægt på viden og penge, deres specielle historie taget i betragtning.

    Kineserne her i landet har ligedan lagt stor vægt på at være selvhjulpne – og tidligere holdt disse grupper sig også en del mere for sig selv – end de gør i vore dage.

    Muslimerne er kommet i større antal end de lige to nævnte grupper – og de unge mennesker kommer ofte til at sidde imellem 2 stole, idet der er for lidt opbakning og netværk inden for deres familier, der hænger mere i traditionerne, dersom de ikke har andet – også anden uddannelse eller et drive for at lære den nye omverden, de er kommet til, at kende.

    Derfor er mange af de unge splittede, både i mangel på netværk og drive til viden – en fastholden til forfædrenes/forældrenes gamle kultur.

  5. Af Erland Leth Pedersen

    -

    att. Birgit lajer

    I dit indlæg beskriver du på bedste vis hvordan visse dele af den muslimske befolkning her i landet ikke har noget stort ønske om at være en aktiv del af samfundet. Var ønsket til stede havde man som en selvfølge støttet sine børn på alle mulige punkter således at de kunne begå sig i samfundet. Man kunne jo næsten hævde af børnene blev opdraget i offerrollen.

  6. Af sar sar

    -

    Et interessant indlæg og meget teoretisk. . .

    Apropo’s den “anden forklaring” – “intern forskel” mellem forskellige grupper i et lille land som Danmark er?! Jeg synes vi skal ikke debattere her vor verden frelse, da i vort lille Danmark findes NU så stor ulighed. Der findes også i Danmark forskellige grupper, som lever sit liv under fatigdoms grænser?

    F.eks. danske folkepensionister, med årligt indkomst på 150 tys. kronner, mod direktører af store virksomheder med årligt indkomst på 10. til 12. millioner kronner, eller toppolitikere med årligt indkomst på næsten 10. millioner kronner, hvis man altså indregne alle frynsegoder?

    Der findes forklaring på forskellen og den er, at vor dansk valuta og andre verdens valutaer bliver devalueret, og så vokser forskel mellem grupperne.
    Mange får regulleret sin indkomst og specielt direktører, politikere og andre pamprer og mafia bosser. De svageste i dette samfund dvs. folkepensionister, og kontantløn-modtagere, kunne KUN regne, at deres sulteindkomster bliver skåret ned,- og desuden disse grupper, har næsten ingen regullering af indkomst og har heller ikke frynsegoder!

    Disse ting efterlyser jeg at vi må debattere, og ikke “græde” over svageste grupper verden over som Black Amerikaner og etc.?

    Med venlig hilsen
    Stanislaw A.Rydzewski

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Erland Leth Pedersen – 13:34

    Vi har måske ikke altid fået indvandrere af muslimsk herkomst med endog egentlig skoleuddannelse – og slet ikke i vor forstand.

    Uden at stemple de hjem – og uden sige, at det er alle sådanne hjem, så er mange af de unge stillet på den måde, at de også besidder en – omend uerkendt – skyldfølelse, hvis de gør andet og anderledes end forældrene, såvel som de måske heller ikke har andre fra deres kultur, der har været gået foran.

    Vi er lidt i den boldgade fra tidligere, hvor det var sværere for unge med fattig baggrund at gøre sig gældende. Dog ikke alle – og det er lidt det samme, der hersker for unge muslimske, ofte mændene – dog med den ikke uvæsentlige forskel, at de er stillet imellem to kulturers også værdisæt.

    De kan ses ikke at have andet at holde sig til for deres identitet og selvfølelses skyld – og så en vis skyldfølelse overfor forældrene, som vil kunne afholde dem fra ‘at overgå’ dem.

    Og – der skal andet og mere til oveni fx sport og rap/musik, omend det kan samle og give videre inspiration, forhåbentlig; men underliggende kan der være denne psykiske struktur, der tilsiger ikke at svigte anden kultur/oprndelse – også niveau-mæssigt hvad angår uddannelser.

    Men – det angår (også) robot-støvsugning, og det kan da nok alligevel være rart som stadig fungerende at have en sådan til lige at tage måske en hurtig tørn, fremfor at hive den store støvsuger frem, sådan lige i en håndevending; men rigtig som Lisbeth Knudsen skriver, så er al teknik bedst, når det fungerer upåklageligt. Sådan er det jo med alle hjælpemidler.

    Og – ligedan skal alt jo også med de ældre foregå på skærme, fremfor den direkte menneskelige kontakt.

    Måtte disse reduceres til ‘kun’ hjælpemidler – som en nødløsning i en presset stund, fremfor den egentlige kontakt. Ellers er vi allerede dér, hvor jeg selv kalder det lidt af en omgang ‘alders-fascisme’.

    Og – det kan blive værre endnu for de næste grupper af ældre, for det er så viseligt indrettet, at vores børn (omend de er voksne) tager sig nøjagtig lige så meget af os (og med individuelle forskelle),
    som de ser, at vi har taget os af dem.

    Det hænger sammen – ellers ville vi ikke hoppe på allehånde robotter til ældre.

  8. Af Ulf Timmermann

    -

    Kasper, jeg synes, at det er godt, at du gør dig betragtninger og deler dem med os. Og, som det er enhver ældre generations lod, og saadan maa det vel være, saa kigger en fra en saadan ældre paa og tænker: Naa, nu roder de (den yngre generation) med det og det, som vi selv engang: Determinisme did og dat, noget var in, paa et tidspunkt, for saa at blive miskrediteret.

    Selvfølgelig var vi klogere end I er nu: Sproget, begrebsverdenen mere nuanceret engang. At noget f.eks. var ”paradoksalt” indgik i almindeligt sprogbrug, og undtagelser, de bekræftede blot hovedreglen, paradoksalt nok.

    Det eneste, der saadan set irriterer mig ved dine skriverier er, at dit implicitte udgangspunkt er ”demokrati”, som vi kender det, eller ikke helt har tjek paa, hvad er, udover en festsang – at det er The Crown of Creation, den hammer som er et svar paa ethvert søm.

    Jeg synes ikke – haaber endnu mindre – at dagens virkeliggjorte Danmark er historiens afslutning, historiens Crown of Creation. I maa se at tage Jer gevaldigt sammen derhjemme, med andre ord.

  9. Af Børge R. Jensen

    -

    Offerrollen er nu temmelig indgroet i det danske samfund nok som modtræk mod ubehagelige normer for bl.a. konkurrence og samarbejde. Udbredte danske normer for fx. arbejdsomhed, ansvarlighed og lovlydighed er en form for middelmådighed, d.v.s. hverken for lidt el. for meget. Offerrollen beskytter delvis mod angreb i kraft af, ofre ikke betragtes som reelle trusler. Udbredte danske normer for konkurrence og samarbejde minder om normer for krig, hvor samarbejde kræves for nedkæmpelse af fjender, og konkurrenter betragtes som fjender, der skal nedkæmpes. En udbredt norm for kritik er, at den er fjendtlig. I fredstid anses fjender for nedkæmpet, når de påtager sig offerroller, som opretholdes med kritik.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    PS. til mit indlæg ovenfor til Erland Leth Pedersen

    Og – nok erkendt, så ser vi, at denne fastholden i egen kultur bliver ekstra vigtig for den enkelte, når man ikke, i hv f tilstrækkeligt, er indlemmet i den kultur, man endog er opvokset i.

    Så bliver den kultur, de også er opvokset, gjort til syndebukken og må derfor stadig væreforblive fremnmed i deres optik og dermed ‘fjenden’, der skal bekæmpes.

    Det bør vi kunne tilbagevise, så de kan se, hvor og hvordan miséren hænger sammen for dem, hvad der er op og ned. Alt andet er alt for kostbart for dem selv og deres fremtid, såvel som for deres familier og igen samfundet. Menneskeligt og økonomisk.

    De skal lære lidt mere indsigt i deres egen situation og at bruge aggressionerne hellere på deres fremtid end ballade.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Undskyld, undskyld!!

    Jeg kom til – p gr a problemer med computeren – til ikke at være var nok på, at jeg ikke stadig var på Lisbeth Knudsens blogomkring de ældre og robotstøvsugere og andet teknik! Beklager meget. BHL 🙂

  12. Af Kurt Dejgaard

    -

    Vi er alle et produkt af vores historie. Denne i bund og grund banale trivialitet går imidlertid tabt i Kasper Støvrings – sædvanen tro – skrivebordskonstruktion, hvor virkeligheden skal afpasses efter en forlods konklussion.

    “Afrikanere og latinoer har de lande de evner at bygge” er reelt konklussionen. “De ER bare ikke dygtigere/klogere” og det skal så underbygges med håndplukkede eksempler fra asien, hvor handelsstationer som Hong Kong og Singapore (sammenlangt befolkningstal på 13 millioner, på et kontinent med mere end 3 milliarder mennesker – jep, de er virkelig repræsentative, ikke sandt?…)

    De, holdet så op imod afrikanere som man aldrig bekostede penge på at uddanne. Hvorfor pokker skulle man som kolonimagt (i realiteten, private investorer) dog bruge penge på at uddanne folk hvis eneste eksistensberettigelse var at udgøre billig arbejdskraft i kaffe- og banan eller gummi plantager plantager, guld- og diamant miner o.s.v. Nej, tværtimod!
    Blev den pålagte kvota ikke mødt, kunne det f.eks. have følgende diciplinære konsekvenser (eksemplet fra det belgiske kong Leopold privatejede og styrede Congo):
    http://en.wikipedia.org/wiki/File:MutilatedChildrenFromCongo.jpg

    Administratorer kunne man hente i Indien. Der er ingen grund til at bygge skoler og uddanne, flere steder (så indere var hvad man brugte og flyttede rundt med, hvadenten til Ceylon eller Uganda. Deri ligger grunden til at indere fra tidligere afrikanske kolonier, idag udgør den højst uddannede befolkningsgruppe i London).

    Citat:
    “Greed is good”, som det hedder på Wall Street.”

    Kommentar:
    OK, her når vi så det Reaganeske: Michael Douglas karakteren Gordon Gekko’s citat fra Hollywood filmen “Wall Street” bliver pludselig til historisk dokumentation. Det kører virkelig for “kulturforskeren” idag.

    Citat:
    “Der er langt mere analfabetisme, folk lever i meget kortere tid, der er mere ulighed og flere fejlslagne stater, end man forventede efter Anden Verdenskrig.”

    Kommentar:
    Den påstand så jeg gerne en flig af dokumentation for.

    Citat:
    “Men det svar afkræftes i stor stil, når vi ser på erfaringerne med de multikulturelle samfund, f.eks. USA. USA er i den forstand et slags laboratorium. Her lever mange forskellige grupper under de samme politiske og økonomiske betingelser”

    Kommentar:
    Den påstand understreger at Støvring aldrig har rejst i USA. Næste gang han tager turen over dammen, vil jeg foreslå ham at besøge f.eks. Alabama. Jeg tvivler på at han har lyst. Virkeligheden er ligegodt for uvelkommen en gæst ved Støvrings skrivebord. Og det står næppe til at ændre.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ang. demokrati – er det sagt, at det ikke er en naturgiven ting.

    Det er det i mere end én forstand heller ikke, idet vi selv skal være påpasselige: At vi ikke er på eller kommer på tilbagetog, fordi også økonomien trænger sig på, altså en svagere økonomi i hele Vesten.

    Vi skal tværtimod udvide begrebet, fordi det i sådanne situationer i særdeles høj grad kan komme til i sidste ende at afhænge af det enkelte menneske og summen af disse i et samfund, hvorvidt vi stadig vil have et demokrati, som vi siges at have velfærd i vor forstand, eller om vi umærkeligt er ved at give køb her på grund af en forværring.

    Vi har i forvejen kun relativ frihed, som nemt kan indsnævres, her tænker jeg på: i menneskelig forstand, hvis vi ikke passer på. Det er ikke altid, at det enkelte menneske er i besiddelse af egentlig, indre frihed, i forvejen.

  14. Af Erland Leth Pedersen

    -

    Fundementalt set har jeg den opfattelse, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn og det indenfor de rammer som er udstukket af det samfund, som man har valgt at leve i. Vi lever i det danske samfund, som gennem flere århundrede har opbygget et demokratisk tradition, der bygger på sammenhæng,solidaritet,tryghed, lighed mellem mand og kvinde og ikke mindst det meget vigtige atkunne stole på hinanden i mange af livets gøremål.
    Har man valgt af leve i Danmark må man anstændighedsvis som et minimum forsøge at viderebringe basale kunskaber og begreber til dine børn. Her kunne det danske sprog eksempelvis være en begyndelse.
    Jeg give bloggskriveren ret i, at kultur i denne sammenhæng har en meget stor betydning men det kan ikke være undskyldningen for, at vi angiveligt i fremtiden står med en generation af utilpassende,meget uvidende unge mennesker, der videreføre deres forælderes manglede “vilje” til det danske samfund og bibeholder denne identitet.
    Danmark får i fremtiden meget svært ved at rumme denne gruppe af medborgere, hvis kultur og især tolkning af religion ikke kan forliges med et demokrati.

  15. Af Børge R. Jensen

    -

    To fordele ved robotter til de ældre er da, at de ældre får større indflydelse på egen dagligdag, og slipper for samvær med modvillige offentligt ansatte. Hvad angår vore normer for lovlydighed kan tilføjes, at de kompliceres af normer for kamp for at opnå fordele som betaling for fred, kan føres tilbage til ungdomsoprøret i ’68 og måske længere. De normer spredes fra unge af dansk oprindelse til unge af anden etnisk oprindelse og støttes med sociale tilbud til unge, der begår kriminalitet, som ikke gives til unge, der opfører sig pænt. I det hele taget er hele paletten af offentlige ydelser kun til rådighed for de, der viser vilje til kamp el. udnyttelse af venner, mens andre kun tilbydes relativt få og enkle grundydelser.

    Nå ja, vi danskeres evne til afslutning af større projekter er middelmådig, og de seneste årtier har vores evne til at skabe en fremtid mest været retroaktiv.

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Erland Leth Pedersen – 15:20

    Det er desværre de realiteter, vi ser – selv om de unge kan sproget, så kan de ikke helt deltage i ‘det kulturelle sprog’ og en del f samværet med os.

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det jeg også forsgte at sige var, at de må se at komme videre og forstå deres situation ved kilden, omend vi ikke har haft alt parat til alle tider for den bedst mulige situation.

    Vi er ikke Gud.

  18. Af Erland Leth Pedersen

    -

    Att. Birgit Lajer

    Jeg vil stadigvæk påstå, at man som minimum skal “iklæde” sine børn basale kundskaber om det samfund man nu en gang har valgt at leve i ellers er de unge poder jo”bagud på point” allerede inden de starter i skolen.Det må da være et spørgsmål om ansvar overfor børnene men i aller højeste grad også overfor samfundet.
    Jeg tør ikke tænke på, hvor meget denne ansvarsløshed koster det danske samfund i skrivende stund. Kultur og især religion er i denne sammenhæng en meget stor forhindring.

  19. Af Børge R. Jensen

    -

    @Erland Leth Petersen: Hele det danske samfund fungerer ikke på den måde, du beskrev kl. 15.20. Ungdomsoprøret i 1968 skabte en anden demokratisk tradition, som afveg afgørende fra den hidtidige. De fleste unge af anden etnisk oprindelse end dansk kan det danske sprog, og viderefører i realiteten den demokratiske tradition fra ungdomsoprøret, hvor respekt for fremmede kulturer indgår sammen med civil ulydighed og modvilje mod politiet. Solidaritet er for længst afskaffet, mens tryghed har flere aspekter. Udover tryghed har skær af kedsomhed og konservatisme, har utryghed vist sig særdeles velegnet som pressionsmiddel. Nu har Islam blot delvis overtaget socialismens rolle som basis for et idealsamfund, endda sammen med flere dogmer fra socialismen og hippiekulturen.

  20. Af Børge Jørgensen

    -

    Ja – Danskerne klarer sig bedre end krullimutterne,
    hvorfor bliver vi så ved med at tage dem ind i landet ????.
    Hvorfor skal Danske statsborgere / skattebetalere indrulles i den rolle ” det er så synd for ” ?
    Danmarks Radio prøver dagligt at sovse os ind i rollen ,om enkeltpersoner eller grupper vi skal have synd for / af.
    Danskerne ønsker det ikke.
    1) Vi ønskede ingen betalingsring,eller stigende afgifter for det at have en bil.
    2) Vi ønsker ingen kvindekvoter i bestyrelser for vores stats eller private virksomheder.
    3) Vi ønsker IKKE flere bekvemmelighedsflygtninge.
    4) Vi ønskede IKKE at nedlægge vores grænsekontrol.
    5) Vi ønsker IKKE at EU & FN`s menneskerettigheder skal bestemme, hvem danskerne ønsker at have boende i vort eget hus – Danmark.
    6) Vi ønsker IKKE at deltage i flere krige i muslimerlande,hvor vi ofrer vores soldaters liv samt skatteborgernes penge, på krige som ikke kan vindes, og hvor muslimske stenaldermennesker IKKE kan civiliceres.Hvis der skal være krige i disse lande ,send dem først atombomber ( f.eks. til iran ).
    7) Danskerne ønsker IKKE at give asyl til velfærdsflygtningene,som alle kan bo i deres nærområder. f.eks. daglige asylanter fra Afghanistan og nordafrika m.v.
    8) De Danske skatteydere ønsker IKKE at betale 16 milliarder i U-landsbistand ,som for det meste går til afrikanske landes befolkninger ,som fortrinvis går til korrupte magthavere og til at forøge verdens befolkningens population ( overdreven ferrilitets udgydninger ),man skal ikke hjælpe et lille fattigt barn med at overleve,fordi landene ikke kan styre befolkningstilvæksten, de udpiner deres jord ,dyreliv og deres eget eksistensgrundlag.
    9) Danskerne ønsker ikke at føde på de 6-700 udenlandske borgere som sidder i danske fængsler, samt de flere 100 tusinder af muslimer på overførselsindkomst.
    10 )Danskerne ønsker lukkede offentlige kasser for udlændingene.
    11) Vi ønsker starthjælpen indført igen.
    12) Vi ønsker IKKE MERE EU – formynderskab, men MINDRE. !
    13) Vi ønsker IKKE flere arbejdsdygtige på overførselsindkomst eller forøgelse af den offentlige sektor.
    14) Vi ønsker alle udenlandske personer ,der ikke har dansk statsborgerskab, der bliver dømt for kriminalitet ,udvist med det samme.
    15) Vi ønsker et upartisk dansk fjersyn, nu er det ræverødt og venstreorienteret.De skal orientere mere om danske forhold ,end om forhold i uvedkommende ligegyldige muslimske samfund.
    16) OSV.

  21. Af Erland Leth Pedersen

    -

    att. Børge Jensen

    Du må undskylde, men jeg forstår ikke rigtigt hvad du skriver.
    Jeg kan ikke se linken fra manglende ansvar overfor sine børn og samfundet og så til 68´erne med socialisme (maoisme) og hippiekultur/modkultur.

    Jeg lever stadigvæk i den naive verden, hvor Danmark “hænger sammen”(endnu) og at denne sammenhæng blandt andet bygger på vores tillid til hinanden.
    Uden tillid et meget splittet samfund, hvor det er alles kamp mod hinanden.

  22. Af Stig Tanggaard

    -

    Dit udgangspunkt for “det at klare sig bedre’ er allerede kulturelt bestemt udfra din egen kultur. Du siger implicit at andre kulturer der ikke mener det samme som din kultur “klarer sig daarligere” netop fordi de ikke mener som din kultur.

    Kan sf. vaere at det er det, der er din mening med dit skriveri, at ophoeje dansk/vestlig kultur og nedgoere andre der falder udenfor din kulturs ideer om hvad der er “success”.

  23. Af Allan Hansen

    -

    HVAD I ALVERDEN ER VERDEN ?

    Tilværelsen er en gåde! Hvad er mennesket i grunden for noget? Hvad er det til for? Hvad er meningen med det hele?

    For at finde et svar og komme ud af forlegenheden, har mennesker til alle tider søgt hjælp i et system af en eller anden art religiøst, filosofisk, etiske eller politiske systemer.
    Ydmygt må jeg krybbe til min gamle læremester Johannes Sløk. ( han var vist nok fra Århus).

    Johannes Sløk har stillet sig den opgave at trække bedetæppet væk under alle den slags forsøg.
    I en tid, da man er parat til at tro på hvad som helst, indskærper han en konsekvent vantro.
    Al menneskelig viden ender i den totale uvidenhed, enhver teori bunder i en uafhjælpelig skepsis, tvivlen lurer på enhver mening eller antagelse.
    Følgen er, at menneskelivet autentiske vilkår er det tragiske!

    Sløk argumenterer ikke blot omhyggeligt, men tillige med den humor og uforfærdethed der udspringer af kristendommen, hvis hele indhold er en tragisk livsskæben – og en myte der gjorde hele denne tragedie til en guddommelig ordning.

    1. Jeg må nødvendigvis begynde med kort at gentage, hvad jeg har sagt indgående andre steder, thi det er grundlaget for alt det følgende.
    Mennesket har engang været således ét med verden, at det i den situation i grunden ikke gav nogen mening at anvende selve disse to ord
    : mennesket og verden. De pågældende to “størrelser,, var overhovedet ikke adskilt fra hinanden; der eksisterede ikke noget fra verden forskelligt menneske, ligesom der ikke fandtes nogen fra mennesket forskellige verden. De var ét med hinanden i den altomfattende oplevelse – altså ikke en oplevelse, i hvilken mennesket oplevede verden, eller et subjekt overhovedet oplevede et objekt – , men den primære, totale og oprindelige oplevelse, hvor alt var til stede i selve oplevelsens univers.

    Dette er et kort og stammende forsøg på at sige noget, der slet kan siges, for det var alt sammen til før det sprog, der skal udsige det, et forsøg på at sige i sproget, hvad der var, før der var noget sprog. Og det var faktisk situationen for hver af os, dengang vi var spæde børn, uden sprog, uden adskillelser og afstand og forskelle mellem dette og hint og mellem mennesket selv og de mange ting ude i verden.
    For at udtrykke det lidt provokerende: I spædbarnets verden forfindes der hverken et spædbarn eller en verden, der er kun oplevelsen til, oplevelser af varme og forladthed og sult og tryghed, men de er til gengæld til med en grænseløs intensitet.

    Først da det opvoksende menneske kom ind i sprogets verden og begyndte at tale, blev distancen skabt.
    Mennesket begyndte at forstå sig selv som den, der talte, og verdens ting som det, der blev talt om.
    Enheden var forsvundet, mennesket var her og verden var derude, et andet sted, som noget ukendt, man gjorde kendt i sproget, og som derfor blev struktureret således, som sproget talte om det. ( Spørgsmålet bliver nu, om det er mennesket, som er i verden – eller om verden er i mennesket?)

    Det var ikke en tilfældighed, at mennesket begyndte at tale; det måtte det nødvendigvis gøre, for mennesket er nu engang i dyb forstand et sprogligt væsen.
    Det er ikke blot et væsen, der blandt mange andre egenskaber og funktioner også rummer den ejendommelighed, at det kan finde på et sprog, så det kan konversere med andre mennesker om deres fælles anliggende og gøremål.

    Hvis der blot menes det, er dyr også i en vis forstand sproglige væsener, for de kan også ved lyde og adfærd meddele sig til hinanden. Men mennesket er i en helt anden primær og væsentlig forstand et sprogligt væsen; dets verden bliver først til, når det bliver en sproglig verden, dvs. en i sig selv sprogløs verden, som man gennem sproget må gøre begribelig ved at gøre den sproglig. Som et sprogligt væsen er mennesket tillige et væsen, hvis fundamentale funktion er forståelse.

    Sprog og forståelse er funktioner af hinanden; det er sproget, der ved at tale skaber forståelse, eller mennesket er tvunget til som et sprogligt væsen at leve i en forståelse af sin verden.
    Når det ikke længere er ét med sin verden, må det kaste sig ud i et forsøg på at forstå den, så det kan udfolde sin tilværelse på den rigtige måde eller bedre: en hensigtsmæssig måde; og det er i sproget, forståelsen lever.
    Uden for sproget forstår man ingenting, eller sproget udtrykker i grunden ikke andet en forståelsen.
    Disse begreber hører åbenbart snævert sammen: Distancen, sproget og forståelsen.
    Det er sproget der skaber distancen – mellem mennesket og dets verden – og det er igen sproget, der gennem forståelsen bygger bro over distancen.

    Hele denne opfattelse af grundvilkåret for et menneske er mit udgangspunkt.
    Opgaven bliver da at undersøge hvorledes sproget bærer sig ad med at etablere en forståelse af den verden, som den selv har skudt ud i fjernhed.
    Mit egentlige tema er tro og vantro, men vi kommer til at gå en ret lang vej, inden vi når til det.
    Jeg bliver nødt til først at undersøge en række andre begreber, og jeg må på forhånd annoncere, at jeg kommer til at definere de tilsvarende ord på en meget streng måde end den, vi bruger, når vi til daglig taler med hinanden.

    – Lad mig derfor forslå, at man hver morgen og aften konsekvent beder sin Herre om mere vantro – for troens skyld.

    Klide: Herre giv mig mere vantro!

    Johannes Sløk 1988.

    N.B at vi kun har sproget til, at beskrive verden – en verden som i sig selv ikke er sproglig har man været opmærksom på siden Platon.

    Lad mig slutte med et citat af Buddha:

    “Man ved mere, end man tænker.
    Man tænker mere, end man ved.
    Man ved mindre, end man aner,,

    Mvh. Allan Hansen.

  24. Af georg christensen

    -

    Når du, nu sender dine “ideer” ud i æteren, er det så nok, måske, på grund af dine egne “illusioner”. dine egne forestillinger om “demokrati”, og den grundlæggende betydning af et sådant “begreb”, nøjagtigt, som begrebet “kunst”, idag bygges på, alt for ofte “illusioner”, fremkaldt af “egenkærlighed”, og værditilvækst muligheder (guld,sølv,platin) eller bare et par Illusionære “papirlapper”måske kun et par “farverige klatter”, med mærkelige symboler.

    NB: Når du næste gang, forsøger at forklare “grupperne´s muligheder” overfor sig selv og andre, så spring ud, i det store “globalisering”, se “det”, som muligheden og ikke som en hindring. Spring “ud”, som de såkaldte “muslimer”, i det arabiske forår tør gøre. Lad “troen” dø og lad “LIVET” LEVE.

    Hilsen: Ateisten, med troen på “LIVET”. Et “LIV”, med fællesskabs følelse “globalisering”, er vejen frem. I mine øjne, stormer denne følelse frem, og det nyder jeg.

  25. Af Knud Madsen

    -

    Når alt kommer til alt, så er det religioner af enhver art, der har ansvaret for, hvordan folk opfører sig og lever, altså hvordan deres kultur er.

    Jo mere folk er grebet af religionsvanviddet, jo mere elendigt klarer de sig som hovedregel. Jo mere præsteskabet har krammet på befolkningen jo værre er det på alle måder.
    Det vil altid være de gejstliges mål, at sørge for at holde menighederne nede i uvidenhed og skræk for det ukendte, døden især. På den måde kan de sørge for at der tilflyder kirkerne rigdomme, som de kan øde bort på totalt ubrugelige bygninger og skatte.

    Hvem siger så egentlig, ud fra reel viden, at disse gudetilbedere overhovedet er interesserede i at ændre ved tingenes tilstand???
    Ja der er visse unge brushoveder, som f.eks. i det såkaldte arabiske forår, der babler op om demokrati og menneskerettigheder uden at ane en hujende fis om, hvad det betyder og indebærer.
    Vi ser det jo, straks de får væltet en eller anden despot af pinden, ja så begynder de igen at kriges, nu indbyrdes uden smålig skelen til demokrati og menneskerettigheder.

    Den eneste måde disse værdier nogen sinde kan vinde fodfæste er, når de unge kvinder gennem årtier via f.eks. Internettet har set, hvilke forhold kvinder i den vestlige verden lever under med egen økonomi og bestemmelse over eget liv og krop.
    Så vil de, på den måde kun kvinder kan, begynde et stille oprør mod deres sølle forhold i familierne, hvor de naturligvis ikke i længden er tilfredse med, at være undergivet en analfabet med hang til vold.

    Men glem alt om, at vi med krudt og kugler, kan tvinge vores ideer om demokrati og menneskerettigheder ned over deres hoveder.
    Til gengæld bliver det helt 100% sikkert vores egen undergang, hvis vi fortsætter vor dumme og naive ageren ift. til disse relionsfanatikere.

    Religion er roden til alt ondt.

  26. Af Lars Hartvig

    -

    It is the race stupid!

    De etniske grupper har hver deres evolutionære historie, som naturligvis giver forskelle i hjernen.

    Tager man forskellige grupper, så scorer de forskelligt i IQ-tests.

    Læs mere:

    http://www.charlesdarwinresearch.org/Race_Evolution_Behavior.pdf

    http://dsfhf.dk/antropologi/

  27. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kasper – du har ret, idet den traditionelle kultur klart er hæmmende for udvikling i f.eks. Afrika. Men denne kultur brydes ved urbanisering, idet migrationen til byen nødvendivis over tid nedbryder de stamme-, familie- og religiøse kulturer, som hæmmer udviklingen af “det økonomisk individ”.

    Afrika er – hvad mange ofte glemmer – meget tyndt befolket og med meget få mellemstore byer, og udviklingen fremmes derfor efter min vurdering ved at bistå med etablering af sådanne byer, der som lokomotiver kan drive en økonomisk udvikling igang.

    Vi skal derfor hjælpe med projekter, som kombinerer etablering af infrastruktur og boliger med udvikling af bystyre.

    Jeg er meget enig i at Max Weber i “Den protestantiske etik” modsat Marx har fat i den lange ende, men jeg mener, at muligheden for at organisationskultur og det økonomiske menneske kan opstå, er et tilstrækkeligt stor bysamfund. Så familieplanlægning i afrikanske landområder er dysfunktionelt for udvikling, da det jo er overskudet af unge, som søger mod byerne. Så Danida’s store fokus på støtte til landsbyer og småbyer er efter min vurdering helt forkert. Det er de lidt større byer i landområderne, som skal udvikles til mellemstore byer.

    De gode udviklingstilfælde i Asien – f.eks. Singapoor og Hongkong – er jo netop meget udprægede bysamfund.

  28. Af Else Marie Arevad

    -

    Kasper Støvring, du nævner “de enorme forskelle mellem muslimer og asiater i Danmark” – mener du arabere og asiater? Der findes jo også mange muslimer i Asien!

  29. Af niels hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Økonomi, politik, jura og institutionelle forhold alene kan ikke forklare forskellene mellem grupper og er ikke tilstrækkelig til at fremkalde demokratisk engagement og økonomisk virkelyst. Så hvorfor klarer nogle grupper sig bedre end andre?”

    Har du overvejet at se nærmere på den kæmpestore kulturelle forskel på etnisk danskere med hensyn til demokratisk engagement, uddannelsesniveau, kriminalitet, økonomisk virkelyst, arv, miljø o.s.v.

    Når du så har draget dine konklusioner, kunne du eventuelt overveje at overføre dine erfaringer til andre kulturer udenfor Danmark.

    Dit indlæg tyder desværre på, at du har en fornemmelse af, hvordan tingene hænger sammen, men at det er lidt svært for dig, at få dem proppet ned i dine fine, små kasser.

  30. Af niels hansen

    -

    @Else Marie Arevad

    “Kasper Støvring, du nævner “de enorme forskelle mellem muslimer og asiater i Danmark” – mener du arabere og asiater? Der findes jo også mange muslimer i Asien!”

    Jeg tror bare, at Kasper Støvring er faldet ned i det samme hul, som mange andre antimuslimske debattører, som f.eks. forbander ‘muslimer og afrikanere’.

    De blander religion og geografi sammen.

  31. Af Svend W. Jensen

    -

    Kan helt tilslutte mig:

    Its the culture, stupid!

  32. Af rene´ vangkilde

    -

    TÆNKER STØVRING PÅ OFFENTLIGE ANSATTE, og monopolet
    på politisk velstand, hvor det meste af nationen
    er på lønningslisten, eks. DONG,SAS,e.t.c. som for
    mig ligner kommunismen og mafia-ta´selv af vækst og
    værdier.- eller er det demokratiet en fælles gæld.

  33. Af Bjorn Sorensen

    -

    Hvis man sammen ligner folks IQ med deres oekonomiske formaaen er der en klar sammenhaeng.
    Det er folks IQ som bestemmer deres lod her i tilvaerelsen.
    I USA er det helt tydeligt at sorte og hispanics klarer sig daarligt i skolen, generation efter generation.
    Vi har det samme problem med muslimerne som klarer sig meget daarligt i skolen. Hvad andet kan man forvente af folk som har praktiseret indavl i generationer. I en kultur som den muslimske som har vaeret i forfald de sidste 500 aar maa man forvente at de begavede har forladt landet i en konstant stroem.
    Man kan ikke indfoere demokrati i et land hvor den gns. IQ er 70. At det er et problem i Afrika er en realitet.
    At intelligens er en vigtig faktor i folk evne til at klare sig her i tilvaerelse burde vaere indlysende, men det er jo politisk ukorrekt.

  34. Af Bo Skibelund

    -

    Kære Kasper,
    Jeg synes, du i stigende grad i dine klummer bedriver noget man bedst kan beskrive som kulturracisme. Hvor man for 70 år siden ville bruge ansigtstræk og lighed med frygtede dyr som tegn på mindreværdighed blandt mennesker, så har du flyttet fokus til kulturen, som den afgørende faktor. Underligt nok så konkluderer du også, som Shubidua engang sang, at “de varme lande er noget lort”. En måde at se verden på, som ikke adskiller sig så meget fra tidligere tiders ansigtanalyser og fysiognomikritik. Jeg vil råde dig til at forlade denne kulturdiskriminerende tænkning og finde smukkere græsgange at beskæftige dig med.

  35. Af niels hansen

    -

    @Bo Skibelund

    Du har fuldstændig ret – og Bjørn Sørensen, som har et indlæg før dit, lyder som en af Støvrings disciple.

  36. Af Philip Strand

    -

    Åh Gud, en ubehjælpsom kritik af Støvrings argumentation. Lad os starte med Bo Skibelund, der egentlig bare kaster om sig med politisk korrekte floskler og fornærmelser såsom antydningen om, at Støvring er racist eller måske nazist (“Underligt nok så konkluderer du også, som Shubidua engang sang, at “de varme lande er noget lort”. En måde at se verden på, som ikke adskiller sig så meget fra tidligere tiders ansigtanalyser og fysiognomikritik.”). Den slags er ikke videre produktivt. Og hvad skal vi i øvrigt mene om Afrika – at det går virkelig godt? At de samlet set har ligeså gode levevilkår og ligeså mange rettigheder som os i Vesten?

    Ikke desto mindre – straks har vi en Niels Hansen, der erklærer sig helt enig og i øvrigt sætter Støvring i samme bås som Bjørn Sørensen, uagtet at sidstnævnte argumenterer for at race og IQ er den afgørende faktor og ikke – som Støvring gentagne gange skriver – kultur.

    Eller Else Marie Arevad, der skriver: “Kasper Støvring, du nævner “de enorme forskelle mellem muslimer og asiater i Danmark” – mener du arabere og asiater? Der findes jo også mange muslimer i Asien!”

    Helt ærligt. Behøver vi at bevæge os på dette barnagtige niveau? Er det nu, jeg skal gøre opmærksom på, at ikke alle arabere er muslimer og bruge det som et middel til at “udstille” Arevads deraf følgende uvidenhed? Det virker ikke rimeligt at argumentere på den måde. Hvad værre er: Der er i hele denne kritik og temmelig banale tilsvining af Støvrings tekst ikke en eneste, der formår at tilbagevise argumentet. Derfor spørger jeg: Hvis ikke det er kultur, der forårsager de forskelle, der gøres opmærksom på, hvad er det så? Og hvis det virkelig er en form for racisme, der hindrer visse grupper i at få succes, hvordan er det så lykkedes jøderne at klare sig under langt værre forhold, end muslimer i Vesten (og for den sags skyld i den muslimske verden) udsættes for?

  37. Af Allan Hansen

    -

    Blot et lille tip:

    The third culture:

    http://www.edge.org

  38. Af Allan Hansen

    -

    Fornuften er menneskets bedste ven.

    Den Europæiske frihed begyndte ikke som en politisk bevægelse, idet politik som bekendt var forbudt. Den Europæiske frihed begyndte med de første religionskritikere, nemlig folk som Spinoza (1632-1677). Voltaire (1694-1778)og Ludwig Feuerbach (1804-72) m.m. og fik sin afslutning med præstesønnen Friedrich Nietzsche (1844-1900), da gud fik det endelige dødsstød. Først måtte kirkens forretning, dogmatisme og magt knækkes. Da havde kirken fastholdt folket i åndelig formørkelse i flere århundrede på akkurat samme måde, som vi ser det i den islamiske verden i dag. Da Karl Marx nære ven og medarbejder Friedrich Engels læste Feuerbachs berømte bog ”Wesen des Christenthums” 1842 måtte han sluge et par store kameler. Engels var som barn blevet hjernevasket med religiøs woodoo snak og spøgelseshistorie fra Mellemøsten.
    Da det nu gik op for ham, at den gud, han havde bedt til, var en illusion – at den tilbedte gud i virkeligheden kun var ham selv, at han havde knælet for sit eget spejlbillede, sit ”bedre jeg”. Det forandrede fuldstændigt Engels opfattelse af livet, mennesket og den verden, hvori vi lever ”den store løgnehistorie” og Biblen som et eventyr for børn. Det gik nu for ham ligesom Feuerbach, der har beskrevet sin egen udvikling således: Gud var min første tanke- fornuften min anden og mennesket min tredje og sidste tanke.

    ”Religionen er den betrængte skabnings suk i en hjerteløs verden”
    – Karl Marx.

    – Filosofferne holder det for en læresætning, at der intet er i tanken* (bevidstheden), som ikke først har været i sanserne, og dér har jo rigtignok ideerne om gud og sjælen aldrig været.

    *) Det skal for en ordens skyld tilføjes, at fantasi og fiktion også er en tankeproces, men den har bare ikke noget med sanser at gøre.

    Filosofi betyder sandhedssøger uden kalorietomme, spekulative luftkasteller og julemandshistorier. Men straks mærker vi, at ordet sandhed bliver lidt problematisk. Det bliver ligesom firkantet i første led – for hvad vil dét sige?
    Sandheder er sjælende(?). Videnskaben giver sig af med kendsgerningerne, filosofien med spekulationen. Samtidig må man skelne mellem filosofi og andre arter af spekulation. I sig selv har filosofien ikke som mål at løse vore problemer eller frelse vore sjæle. Den er, som grækerne udtrykte det, en slags turistrejse, som man foretager sig alene for rejsens skyld. I princippet er der således ikke tale om dogmer eller ritualer eller hellige begreber af nogen art. Filosofien begynder, når nogle stiller et alment spørgsmål, og det samme gælder i videnskaben. De første, der udviste denne form for nysgerrighed, var grækerne.
    Filosofien og videnskaben, som vi nu kender dem, er af græsk oprindelse.
    Den græske opblomstring, der frembragte dette udbrud af åndsaktivitet, er en af historiens mest iøjnefaldende begivenheder Der er ikke før eller siden sket noget lignende. Inden for så kort et tidsrum som blot to århundrede frembragte grækerne inden for kunst, litteratur, videnskab og filosofi m.m. en forbløffende strøm af mesterværker, der endnu udgør den almindelige standarder for den vestlige kultur. Man kunne måske her tilføje, at USA på blot 250 år er blevet verdens supermagt nummer ét, og at Grækenland i dag ikke er nogen supermagt. Men så igen; romerriget var ved magten i mere end 500 hundrede år, og dog blev det bragt til fald. Platons skole varede ved i næsten 1000 år. Den filosofiske evolution fra Thales til Schopenhauer er et enestående kapitel i den europæiske historie, som man bør forholde sig til.
    ( For nærmer oplysning, se: Den vestlig verdens filosofi, af Bertrand Russell.1961 og den danske filosof Peter Thielst. Man bør tvivle om alt – og tro på meget. 1996.

  39. Af Kasper Støvring

    -

    Kurt Dejgaard:

    ”Den påstand understreger at Støvring aldrig har rejst i USA. Næste gang han tager turen over dammen, vil jeg foreslå ham at besøge f.eks. Alabama.”

    Jeg har skam rejst meget i USA, også i sydstaterne og endda boet der i en længere periode. Dog har jeg aldrig været i Alabama. Jeg tvivler dog på, at befolkningen dér lever i et parallelt økonomisk, politisk og retsligt samfund eller jurisdiktion. At man så skaber forskellige sociale forhold på de givne fælles betingelser, tvivler jeg ikke på; det var sådan set pointen i mit indlæg.

    Stig Tanggaard:

    ”Kan sf. vaere at det er det, der er din mening med dit skriveri, at ophoeje dansk/vestlig kultur og nedgoere andre der falder udenfor din kulturs ideer om hvad der er “success”.”

    Hus forbi. Hvis du besværer dig med at læse mine indlæg, vil du vide, at jeg tilslutter mig den relativistiske opfattelse, at andre kulturer meget vel kan foretrække ikke at leve på en vestlig måde. Men jeg mener dog, at behovet for at leve i frihed snarere end slaveri, og i velstand snarere end fattigdom, er et universelt træk.

    Else Marie Arevad:

    Kasper Støvring, du nævner “de enorme forskelle mellem muslimer og asiater i Danmark” – mener du arabere og asiater? Der findes jo også mange muslimer i Asien!”

    Ja, jeg mener fortrinsvist arabere, men generelt også muslimer. Jf. evnen til at skabe (liberalt) demokrati og høj velstand i muslimske, også asiatiske lande.

    Niels Hansen:

    ”Dit indlæg tyder desværre på, at du har en fornemmelse af, hvordan tingene hænger sammen, men at det er lidt svært for dig, at få dem proppet ned i dine fine, små kasser.”

    Vi generaliserer hele tiden, spørgsmålet er bare, på hvilket niveau generaliseringen er meningsfuld. Jeg mener groft sagt, at mine kasser er finere, dvs. mere meningsfulde, end dem, du arbejder med.

    Bo Skibelund:

    ”Jeg synes, du i stigende grad i dine klummer bedriver noget man bedst kan beskrive som kulturracisme.”

    Kulturracisme, hvad er det for noget mærkeligt noget? Mener du ikke, at kultur er foranderlig? Det mener jeg – i modsætning til race, som er en art biologisk determinisme.

  40. Af Ulf Timmermann

    -

    Støvring, det er ok at du er uenig med dem, der bidrager til dine blogge – hvad var dine blogge, hvis vi ikke gad at kommentere paa dem (?) – men, det er ikke okay at være kultur-arrogant.

  41. Af Svend W. Jensen

    -

    Havde egentligt tiltænkt nogle kommentarer til specielt Bo Skibelund og hans proselyt Niels Hansen samt til Arevad, men det har Philip Strand og Støvring med hans supplerende kommentarer på bedste vis taget sig af. Derfor blot: Jeg tilslutter mig deres argumentation og dermed deres synspunkter.

  42. Af niels hansen

    -

    @Kasper Støvring/Svend W. Jensen

    Jeg synes ikke, at I forholder jer til det jeg skriver:

    “Har du overvejet at se nærmere på den kæmpestore kulturelle forskel på etnisk danskere med hensyn til demokratisk engagement, uddannelsesniveau, kriminalitet, økonomisk virkelyst, arv, miljø o.s.v.”.

    Og her taler vi ovenikøbet om noget, mange vil betragte som et lille ‘homogent’ samfund, hvor flertallet gennem ti års skolegang og foreningsliv er påvirket af samme kultur.

    Når I har forklaret disse kulturforskelle herhjemme, så mener jeg det er helt fint at bevæge sig udenfor landets grænser.

  43. Af niels hansen

    -

    @Kasper Støvring/Svend W. Jensen

    forts.

    I Danmark har vi sandelig stor virkelyst, men også temmelig mange mennesker på overførselsindkomst og lykkepiller, alkoholikere og stresspåvirkede.

    Hvad er det i den danske kultur, der forårsager dette?

    Selvfølgelig er der kulturforskelle. Det vil der altid eksistere, men jeg synes man bør begynde undersøgelser og forklaringer herhjemme. Måske vil en del af konklusionerne kunne overføres til andre kulturer.

  44. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    “jeg aldrig været i Alabama. Jeg tvivler dog på, at befolkningen dér lever i et parallelt økonomisk, politisk og retsligt samfund eller jurisdiktion.”

    Kommentar:
    Der var ingen der talte om parallelsamfund. Afstandene – ikke bare socioøkonomisk, men osse geografisk, er lige så store indenfor USA, som de er indenfor EU (faktisk større). Og befolkningsgrupper ER nu engang geografisk opdelte i USA. Landet er IKKE (og har ikke) en jævn blanding af alle.
    Man kan ikke påstå at “Her lever mange forskellige grupper under de samme politiske og økonomiske betingelser” og samtidig påstå at kende USA. For det er noget sludder af den (måske bevidst) meningsforstyrrende slags.

    Alene det faktum at GDP per indbygger er har en spredning på mere end 2, stater imellem, burde give et hint om hvor ens dine påståede økonomiske betingelser er for alle i USA.

  45. Af J petersen

    -

    Den eneste grund til, den største gruppe klarer sig mindre godt, er fejlplacering. Danmark magter/ønsker ikke at integrere dem, de ønsker ikke selv at blive integreret/tilpasse sig. Men lad bare stå til, om 25 år bliver diskussionen anderledes.

  46. Af Allan Hansen

    -

    Grundlæggende er der ingen forskel på tro, overtro og vantro idet de alle alene hviler på regulært selvbedrag og falsk bevidsthed, som den tyske filosof Arthur Schopenhauer kaldte Majas slør; indholdet kan jo være hvad som
    helst, det er troen alen, der bærere værket. Der findes ingen grundlæggende adskillelse mellem mytologi og teologi, det skulle da lige være, at teologi er et levebrød – altså en indtægtskilde.

    Hvad skete der med de gamle guder, så som Odin, Thor, Zeus, Venus, Mars og hvad de nu hed alle sammen? De ”døde” den gang mennesket holdt op med at dyrke dem og i stedet kastede sig ud i monokulturen, det blev tragedien fødsel.

    Det fremføres ofte, at det var Nietzsche, der slog gud ihjel med sine afsløringer af vor kulturs tomme illusioner. Hertil har den danske religionshistoriker Vilhelm Grønbech (1873-1948) denne pragtfulde kommentar:” Gud døde dengang mennesket fandt det nødvendigt at bevise hans eksistens”. Monokulturen har altid ført mennesket ud i intolerance og snæversyn men værst af alt til fjendskab iblandt menneskerne.

    Jeg har ofte hørt mennesker, der taler om noget de kalder for gud og allah og den slags. Men da jeg ikke har nogen personlig erfaring med dette fænomen må jeg indrømme, at stort set ikke har den ringeste idé om hvad det er disse mennesker taler om – og når jeg beder disse mennesker om at forklare sig ender det altid i mystiske spøgelse historier, som fortaber sig i tåger. Ingen gud har nogensinde skabt ét eneste menneske.

    Til gengæld har mennesket opfundet utallige guder, ned gennem menneskets historie, og stadig nye kommer til! ”Mennesket skabte gud af frygt og uvidenhed – Citat af Pär Lagerkvist. Nobelpris 1951.

    Men det skal man forstå rigtigt; mennesket havde brug for et imaginært totem, som kunne ”forklarer” alt det som mennesket ikke selv kunne forklare. I dag må vi jo nok erkende, at dette er en noget besynderlig cirkel slutning, som fx – gud er god og derfor er det gode godt og det gode er godt fordi gud er god (…) Sagt på en anden måde: er det gode godt fordi gud vil – eller vil gud det gode fordi det er godt? . Som man sagde i det gamle Grækenland ” skal vi ikke snart have nogen nye guder.
    Det forhold, at mennesker opfinder sig en gud blot for, at få sig en herre, er, jo i sig selv absurd og ligner mest alt en psykologisk korsslutning. Når man fortæller børn, at gud har opfundet hele verden, stiller børene ofte det interessante spørgsmål – hvem opfandt så gud?
    Er det noget, der har opfundet sig selv? Hermed forstummer al teologi i mystisk tåge snak – for det har ingen hidtil givet noget fornuftigt svar på.

    ”Gud er død, vi har slået ham ihjel.” skrev den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900). Og hvad mente han så med det? Det han mente var, at det var på høje tid, at mennesket tog livet alvorligt, det betyder ikke at livet nødvendigvis behøver at være kedeligt – måske sanere tværtimod. Menneskeheden skal tage deres egen skæbne i sine egne hænder og lære, at stole på sig selv. Livet er noget mennesket må tage på sig – og forholde sig til livet på en rationel måde: på godt og ondt – idet paradis og helvede allerede findes her på jorden, symboliseret ved frihed som paradis og undertykkelse som helvede.

    Når gud er død er der ikke længer nogen, der står og gemmer sig bag døren og dermed bliver mennesket selv draget til ansvar for sine handlinger, gøren og laden. I sådan en verden forpligter mennesket sig til, at forholde sig rationel til omverden med fornuften som eneste domstol. Det, der var Nietzsche mål (filosofi) var, at befri (frelse) mennesket for religionens (kirkens) dogmatiske: åndelige fængsel. Samtidig forstod han godt, at det var en farbar vej – en slags alles krig mod alle, som Thomas Hobbes (1588-1679) havde hævdet.

    Hvis tæppet forsvinder under vores fødder bliver vi rodløse og angsten melder sig. Når mennesket er overladt til sig selv, bliver mennesket en slags linedanser, som befinder sig på en line udspændt mellem to tårne; for derefter, at bevæge sig tilbage til det gamle tårn eller til nye tårne. Altid med risiko for at styrte ned i afgrunden eller, at nå de højeste tårne. Sagt på en anden måde; mennesket er altid på vej ind i nogett eller på vej ud af noget eller midt i noget, men aldrig uden for noget. Selv når vi sover, siger Freud, er bevidstheden til stede, ellers ville vi ikke være i stand til, at huske vores drømme.( se: Sigmund Freuds. Drømmetydning.

    Den danske filosof Peter Zinkernagel ud trykker sig således: noget er altid noget i forhold til noget andet noget; for i sig selv er det ikke ingenting. Og det er da til, at tage og føle på, for tingene/begreberne opstår jo altid af deres modsætninger eller deres medsætninger – uden for kontekst er de intet! – dette forhold har man været opmærksom på lige siden Platons tid. I den filosofiske terminologi kaldes fænomenet dualisme. Det betyder, at sproget og bevidstheden på afgørende vis operere dualistisk – med to (lat.duo) poler – som kun kan begribe noget og føje nye indtryk og betydninger til ved at udnytte de mange sproglige modsætningspar, der ligger parat: Lys/mørke – godt/ondt – lige/ulige – grænse/ubegrænset – koldt/varmt og så fremdeles.
    Den anden vigtige konsekvens af modsigelsens grundsætning er, at kun det ene udsagn ved to modsatte sætninger kan være sandt. Det lyder umiddelbart indlysende: enten står der to lys på et bord, eller der står ikke to lys på et bord – om der er ét, tre eller slet ingen siger udsagnet ikke noget om, så man skal forholde sig til det konkrete – enten/eller. Det er imidlertid en meget streng logik, for er noget sandt eller retfærdigt, så er det modsatte falsk eller uretfærdigt. I denne sammenhæng kun man tilføje, at islam, som vi sener skal se er kristendommens dualisme dvs. det stik modsatte.

    Set i denne sammenhængende perspektivering er demokratiet den nye religion, hvor det nu ikke længer er menneskets guder, men mennesket selv, der er sat i centrum. Med andre ord – skal vi ikke snart have en verden for – voksne mennesker?
    Som bekendt stammer den demokratiske samfundsorden fra det gamle Grækenland, men her bør man lige være opmærksom på, at de mænd, der sad på tinget dvs. beslutningsprocesserne alle var højtbegavede mennesker og trænet tænker, og ikke som vores tids kustoder, kagekoner og pølsemænd, som fylder op i folketinget – her i ligger der en væsentlig forskel.

    Friedrich Nietzsche, som kom fra en respekteret præstefamilie har denne pragtfulde kommentar” Kristendommen har blot forvandlet et sundt og stærk rovdyr – til et sygt og tamt husdyr”.

    Den danske filosof Villy Sørensen sagde engang i et interview” Mennesket er et dyr, der ikke er hvad det er af oprindelse i modsætning til de andre dyr, der netop er hvad de er af oprindelse”. Underforstået vi må gå ud fra, at verden var til før vi fik sproget; så hvad var vi før vi fik sproget? – et dyr!

    Vi bruge jo ikke kun sproget når vi skal kommunikere med hinanden men også til, at forme tanker, idéer og begreber – man kunne også sige; uden sprog ingen tanker og ingen tanker uden sprog – men sproget kan jo også bedrage: tryllesang, som det hed på Platons tid. I conversations (dialektik) fra 1970. udtrykker Krishnamurti sig således” sproget er altid falsk idet det jo nok kan beskrive verden, men det kan aldrig blive ét med den verden, som det beskriver”. Når mennesket taler, taler´det, altid med sig selv! Hvorfor? Jo, for ellers bliver samtalen meningsløs… man kan jo ikke sige, at jeg ikke selv var til stede under min tale; underforstået menneskets begrebsverden er bygget op omkring den indre samtale – tankernes og ideologiens verden (metafysikkens verden).

    Jeg mødte engang en filolog (sprogforsker), han forklarede, at der findes ca. 300 sprog og hver gang et sprog uddør, mister vi en verden; nemlig sprogets beskrivelse af verden, med andre ord findes der 300 sproglige beskrivelser af hvordan verden ser ud, set i denne sammenhæng er verden blot en sprog konstruktion. Vi har jo kun sproget til at beskrive verden med; en verden, der jo ikke i sig selv er sproglig. Dette besynderlige paradoks har optaget mennesket lige siden Platons tid – for er det mennesket, der er i verden? Eller er verden i mennesket?

    Bevidsthedens evolution tager sit udgangs punkt med Platons homo generosus – det generøse og fornuftbaserede menneske. Menneskets mentale bredbånds forbindelse er meget høj og bred målt i informations data per. sekund bit se: Mærk verden, men er dog begrænset dvs. der forgår mange informationer, som vi ikke er os bevidst om, uden for jeg´et sfære hersker en overfladisk subjektivitet dvs. det som vi ikke kan gribe og forstå og , som derfor ikke kan verificeres i en målbar rationel forstand.
    Spydige tunger har kaldt alt den morderne filosofi for – blot fodnoter til Platon; en sandhed med visse modifikationer, men aksiomerne dvs. grundsætningerne, er Platons. Platon (427-347 fvt.) er den første systematisk tænker, som vi har historisk kendskab til, desværre er mange af hans værker gået tabt. For Platon var verden noget, der hang sammen – noget sammenhængende, der af systemmastikken.Hos Platon finder vi de fire elementer – 1. Sprogets verden – dét, som sproget kan udtrykke og beskrive. 2. Tingenes verden – det, som vi kan røre ved. 3. Følelsernes verden – dét, som vi ikke kan røre ved, men som kan føles. 4. Tankernes verden – metafysikken, dét, som vi former vores begreber med. Ifølge Platon er disse elementer altid tilstedeværende i vores opfattelse af verden. For Platon var verden – idéernes verden og kreativitetens verden, og dermed også den morderne idéverden så som film, musik, design og kunst tager sit udgangspunkt med Platon idéverden. Der syntes da også, at hersker en indlysende analogi mellem Platons idéverden,
    Darwins evolutionsbiologi, Einsteins relativitetsteori og Stephen Hawkings – universet i en nøddeskal. Med Platons” ånd” skabtes frihed, kreativitet og morderne tækning dvs. refleksion og selvkritik. Platons linje kaldes derfor idealismen i modsætning til hans elev Aristoteles (384-322 fvt.), som tænkte i fænomener, hans linje kaldes derfor materialisme.
    (et gammelt kinesisk ordsprog siger: hvis du har et æg, og jeg har et æg, og vi bytter, ja, så har vi begge et æg; altså, der er lige lang vej over åen – status quo. Men hvis jeg har en idé og du har en idé og vi bytter, så har vi begge – to idéer). Altså udveksles der idéer og verden vokser. Når det kommer sig til erkendelsesteori komme vi ikke uden om den skotske filosof David Hume(1711-76), hans vigtigste læresætning lyder ”om det som vi ikke har nogen personlig erfaring med, om dette kan vi aldrig vide” hermed mener Hume det sanselige, det der kan erfares igennem sanserne dvs. det vi kan se, høre, smage, lugte og mærke. Hermed er vi igen tilbage i Platons verden.Det skal dog tilføjes, at Humes lov også omfatter naturvidenskabelig erfaring altså, at slutte fra årsag til virkning dvs. det vi kan erfare igennem kontrollerede forsøg og undersøgelser, som altid føre til det samme resultat, er også erfaring.

    Den tyske sprogfilosof Ludwig Wittgenstein (1889-1951) skal have det sidste ord i denne syntese – hans meste berømte sætning lyder således” Det, hvorom man ikke kan tale, om det bør man tie”. Med andre ord hvornår styrter sproget ned i afgrunden (ravnerok) – i dets forsøg på, at beskrive verden? Wittgenstein havde omhyggeligt undersøgt hvad sproget kunne bære og magte og hvad, der var dets begrænsning. Sproget er som en bold, og med en bold kan man jo, som bekendt spile mange forskellige spil men, det er alene reglerne der sætter betingelserne.

    Den fremragende danske filosof Peter Thielst sig et sted om sproget” Tanken/sproget, er som et lokomotiv; nok i stand til at bruse lidt frem og tøffe baglæns, men er dog altid bundet til sine skinner”.
    Man kunne tilføje, at gud – døden og paradis er alle uinteressante spørgsmål idet, der ikke gives nogle klarificeret svar; så det bør man overhovedet ikke beskæftige sig med.

  47. Af Ulf Timmermann

    -

    Allan Hansen, tak for en gennemgang med tyngde.

    Det her kultur-halløj, vi ved det alle, det er under afvikling. Alene i min levetid er der sket meget. Da jeg var barn og ung gik mange frejdigt rundt og sagde ”jeg”, men efterhaanden, det maa have været fra 1974 og frem, sneg ”man” sig ind og satte sig paa hele sendefladen, for saa at blive fortrængt af det ultimative ”vi”. Som i ”vi danskere”, og netop i denne blog sammenhæng ”vores kultur”. Og, f.eks. ”vi danskere er store designere, saa det skal vi nok kunne overleve paa fremover”.

    Jeg gaar ind for kultur, for sølvtøj, krystalglas, Bing & Grøndahl, Kongelig ditto, et hjem med flygel, suppe-steg-og-is 7 dage om ugen og festtaler. Jeg er i det hele taget for. Ogsaa for ”behovet for at leve i frihed snarere end i slaveri”, som du skriver, Kasper Støvring.

    Og, du har rejst meget i USA, ligefrem boet der. Synes mere eller mindre at være fællesnævneren for hver anden, mindst, af Berlingerens blogoplæggere. Saa, I har altsaa smagt friheden, og vil delagtiggøre os andre i det glade budskab og give Jeres bidrag til at fastholde Danmark, “vi danskere”, i “vores” ubrydelige, betingelsesløse alliance med ”vores bedste venner”, amerikanerne.

    Nej, jeg er ikke anti-amerikaner, eller anti-frihed. Jeg deler blot ikke den kollektive psykoses definitioner af, hvad disse begreber dækker. Jeg vil selv bestemme. Jeg bestræber mig paa at være et frit menneske. Fastholder dette ”jeg”.

    Forresten, hvis jeg er anti-amerikaner er Bob Dylan det ogsaa. Det skal nok passe, for saadan anser mange amerikanere ham ogsaa for at være, andre koketterer med ham. Naamen, jeg faldt forleden over hans ”I Shall Be Released”, en live optgaelse fra 1986 (kan søges baade paa youtube og kinesisk youku). Her gaar manden helt amok, har smidt den kendte, lidt salmeagtige version ud og synger bl.a.:

    “I see my life comes shining
    I don’t need a doctor
    or no priest”.

    – og videre, eksempelvis:

    “You protect yourself and you are forever on the run”.

  48. Af Dan Bøndergaard

    -

    Kære Kasper Støvring

    Lad os tale rent ud posen! Det handler om muslimer og den muslimske kulturs manglende evne til at skabe demokrati og velstand, og manglende gode muligheder for at gøre det.

    Du skriver:
    “Med andre ord: I kraft af socialisering i bl.a. civilsamfundet – familien, venskaber, foreninger og endda kirkefællesskaber – lærer vi en række normer, værdier, dyder og adfærdsmønstre, der er afgørende for etablering af demokrati og velstand. Det kan være normer for tillid, lovlydighed, samarbejde, konkurrence, arbejdsomhed, kritik, uddannelse, punktlighed, ansvarlighed, behovsudsættelse, evnen til at afslutte større projekter og forme sin fremtid.”

    Det vil sige:
    I kraft af MANGLENDE socialisering i bl.a. civilsamfundet – familien, venskaber, foreninger og endda moskefællesskaber lærer MUSLIMER IKKE en række normer, værdier, dyder og adfærdsmønstre, der er afgørende for etablering af demokrati og velstand.
    Muslimer mangler tillid, de er ikke lovlydige, de kan ikke samarbejde, de kan ikke konkurrere, de er uarbejdsomme, ukritiske, mangler uddannelse, de er upunktlige, uansvarlige, kan ikke behovsudsætte og de mangler evnen til at afslutte større projekter og forme deres fremtid.

    undskyld mig! Men du er simpelthen kommet for langt ud i din muslim forskrækkelse!

  49. Af Erland Leth Pedersen

    -

    “undskyld mig! Men du er simpelthen kommet for langt ud i din muslim forskrækkelse” er lidt af en påstand, der ikke kan stå udsagt, hvorfor:
    “effekten kaldes for Dunning-Kruger effekten. Kort fortalt betyder den, at vores uvidenhed begrænser vores evne til at erkende vores egen uvidenhed”måske kunne være svaret…….

  50. Af Lars Martin Larsen

    -

    99 % af denne bloks indlæg går ud fra en forudsætning om, at alle mennesker i denne verden gennemsnitlig er lige kloge. Uden at kunne henvise til noget som helst tror jeg da også, at den gennemsnitlige IK (undskyld udtrykket) måske er 100 for alverdens befolkning. Mange over, mange under.

    Problemet med at generalisere IK er bare, at hele grupper af mennesker kan have en gennemsnitlig IK på f.eks. 110 og en anden gruppe en gennemsnitlig IK på f.eks. 90.

    Hvis vi virkelig skal tale om tabu, er IK det største tabu af alle, når man forsøger at analysere forskellene mellem verdens forskellige menneskegrupperinger. Støvring bruger kulturen som analysegrundlag, fordi analyseresultatet korrelerer med menneskegruppernes gennemsnitlige IK.

    Men forklaringerne halter, fordi kultur er foranderlig, dvs. noget der kan påvirkes og ’forbedres’, hvilket ikke er tilfældet med den gennemsnitlige IK.

    Det er racistisk at tale om IK og ikke-racistisk at tale om kultur. Vi kommer ikke nærmere sandheden vedrørende mystikken om forskellene mellem verdens menneskegrupperingers adfærd ad Støvrings vej.

Kommentarer er lukket.