Fuldfed floskel om fredens EU

Af Kasper Støvring 146

Der findes en fiks idé, der bliver ved med at spøge, når vi diskuterer EU, nemlig den, at EU er en slags garant for fred i Europa. EU er ”fredens projekt”, som vi også hører fra fornuftige politikere som f.eks. Liberal Alliances Merete Riisager. Men det er, for nu at sige det med en vis forkærlighed for allitterationer: en fuldfed floskel om fred.

For en nærmere betragtning vil vise, at det ikke var og er EU, der har skabt fred i Europa i efterkrigstiden. Det har derimod været etableringen af kulturelt homogene nationalstater uden mindretalsdominerede områder.

Det vil sige en politisk orden, hvor hver nation har fået deres egen stat, eller i hvert fald hvor en majoritetsgruppe har defineret og opretholdt kernekulturen – heriblandt fælles arv, tro, sprog og til dels forfædre – indenfor én og samme jurisdiktion.

Multikulturelle stater er og har altid været en kilde til ufred, ustabilitet, mistillid og konflikter. Det tidligere Jugoslavien var et vidnesbyrd. De stater i Europa, hvor nationsopbygningen ikke er lykkedes, er svangre med konflikt.

Det ser vi også i dag. I Belgien kan man ikke enes om en regering; i Spanien er der etniske stridigheder; og i Schweiz har man løst problemet ved at dele de forskellige nationer – kulturelle grupper – op i de såkaldte kantoner med hver deres udstrakte selvstyre.

Ind kommer så EU, der langt fra skaber fred. Tværtimod. EU risikerer at ødelægge freden, fordi EU er endnu en multikulturel statsdannelse, et slags imperium, der underminerer nationalstaterne og underkaster dem en transnational jurisdiktion. Det ender galt, hvilket vi allerede ser tegn på i disse år.

Selvfølgelig er det godt at samarbejde på tværs af staterne, og dette samarbejde kan da også medvirke til at binde den fredelige sameksistens i fastere former.

Men man glemmer, at det europæiske samarbejde netop kan lykkes, fordi vi har nationalstater, ikke på trods af det. Folkenes kollektive behov for selvbestemmelse er i vidt omfang blevet tilfredsstillet, og derfor kan borgerne nu åbne sig for et europæisk samarbejde (der blot ikke burde foregå i det nuværende, udemokratiske EU-regi).

Så til det politisk ukorrekte: Freden i Europa er i høj grad opnået med illiberale og til tider voldelige midler. Etnisk adskillelse er gået forud for fred, og hvor adskillelsen ikke er indfriet, er der stadig genopblussen af vold og konflikter.

Alligevel tænker mange altså stadig på EU som fredens projekt. De er besjælede af kosmopolitiske idealer, de ser med arrogance ned på partikulære værdier, og de tror, at vi lever i en post-national tidsalder, hvor konflikter hører en svunden fortid til, hvor fornuften ikke formåede at kontrollere de etno-nationale passioner efter at hævde sig selv som et folk og skabe egne stater. De opfatter kort sagt separatisme som et anakronistisk projekt.

Men beklager. Så moderne er verden ikke. Lad os høre den amerikanske filosofiprofessor Jerry Z. Muller fra en artikel i Foreign Affairs (optrykt i en dansk udgave i NOMOS nr. 2/2008):

“ […] a survey would show that whereas in 1900 there were many states in Europe without a single overwhelmingly dominant nationality, by 2007 there were only two, and one of those, Belgium, was close to breaking up. Aside from Switzerland, in other words — where the domestic ethnic balance of power is protected by strict citizenship laws — in Europe the “separatist project” has not so much vanished as triumphed. Far from having been superannuated in 1945, in many respects ethnonationalism was at its apogee in the years immediately after World War II. European stability during the Cold War era was in fact due partly to the widespread fulfillment of the ethnonationalist project. And since the end of the Cold War, ethnonationalism has continued to reshape European borders.”

Endelig: Liberale værdier opstod ikke som en modvægt til nationalisme, men som en konsekvens af den: De opstod fortrinsvis i stater, der allerede var homogene, som f.eks. de nordiske stater, England og Frankrig.

Men hvad så med den voldsomme nyere historie i Europa, der ledte til homogene nationalstater og i virkeligheden skabte fred i vor tid (for nu at citere en kendt udenrigsminister)? Det er en længere historie, som tyskerne siger, så den tager vi i næste blogindlæg.

146 kommentarer RSS

  1. Af S. Jensen

    -

    Det er egentligt pudsigt at netop en person som Kasper Støvring der besmykker sig med titlen af ikke mindre end “Kulturforsker”, demonstrerer at han er både historie- som reflektionsløs.

    Vi har de sidste 50-60 år haft den historisk usædvanlige situation med fred i Europa, hvis vi ser bort fra Balkan. Ellers er den historiske normalsituatiuon i Europa krig, krig og atter krig.

    Kul- og stål unionen der trådte i kraft i 1952, blev netop stiftet for at få varig fred i Europa. Dels ville man løfte kontrollen af krigens råmaterialer, netop kul og stå, op på et overnationalt niveau, dels var tesen at nationer der handler sammen, har meget mindre tilbøjelighed til at gå i krig mod hinanden. De sidste 50-60 år beviser tesernes gyldighed. Tvivlerne bør tage fat i historiebøgerne igen, og læse Europæisk historie, århundrederne før år 1900.

    At EU så nu har udviklet sig til et udemokratisk, detailstyrende og bureaukratisk altædende monster vi bør melde os ud hurtigst muligt, er så en anden sag. Men startern var et fredsprojekt – et yderst succesfuldt et af slagsen endda. Desværre nu degenereret til tsunami af tåbelige regler og detailstyring.

  2. Af Glenn Lynge Andersen

    -

    @John Laursen

    Vi kan godt tage den en gang til for din skyld: Storbritannien har i flere omgange søgt om at blive medlem af EF. Frankrig modsatte sig dets medlemskab i 1961. Først i 1973 blev Storbritannien, som bekendt medlem af EF.

    Jeg nævnte Storbritannien for at illustrere det fundamentale forhold, at det er medlemslandene selv der bestemmer, hvem de vil invitere med i EF/EU på et givet tidspunkt, og således adskiller det sig fundamentalt fra et imperium, hvor det er centralmagten der træffer afgørelse om krig og fred og anden udenrigspolitik.

    I øvrigt vil jeg henvise til de betragtninger over begrebet imperium, som Peter Kocsis har fremlagt i denne tråd, og som jeg er enig i.

  3. Af John Laursen

    -

    Ulf Timmermann

    Hvornår levede Gotfred af Bouillon ?
    På forhånd tak.

  4. Af John Laursen

    -

    Glenn lynge andersen

    At De Gaulle nedlagde veto mod Englands optagelse vidste jeg da udmærket og hvorfor – nemlig hans gamle nag til England for at lade ham spille en underordnet rolle i det allierede hieraki men alt det kender du sikkert til.
    Når jeg anholdt din kommentar var det fordi den formuleringsmæssigt gav et forkert indtryk.
    Det der for mig giver imperiale associationer, er når Merkel kommer med udtalelser om at Europa har brug for mere eu, flere proselytter – en egentlig eu stat.Også lande udenfor europa som feks. tyrkiet.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    @John Laursen

    Er det et “modspørgsmaal” til mine spørgsmaal til Knud Madsen og Kasper Støvring? Det er det, ingen tvivl om det. Saa hermed har jeg besvaret dig, mens jeg fortsat venter …

  6. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis, Glenn Lynge Andersen og andre

    Jeg bliver nødt til at insistere, fordi det er vigtigt: Jeres argument om, at EU ikke kan karakteriseres som et imperium, fordi det er skabt under en vis grad af frivillighed, holder ikke.

    Jeg kan komme med en analogi: To huse bliver bygget. Det første hus bliver bygget af slaver, og er derfor skabt under tvang. Det andet hus bliver bygget af håndværkere, som får udbetalt løn, og derfor deltager frivilligt. Men begge huse er da for sørensen stadigvæk huse. Og det andet hus er nødvendigvis ikke smukkere end det første, fordi det er blevet skabt under en vis grad af frivillighed. Et hus er et hus er et hus, ligegyldig hvordan det er blevet opført.

    Jeg kan også bruge et mere besk billede: Selvom osten smager godt, så er det stadigvæk en fælde, musen frivilligt er gået ind i. Grækerne har spist osten. Nu opdager de tremmerne.

    Det er den centraliserede magts udøvelse af magt over gruppen af de oprindelige selvstændige stater, med hver deres egenartede kultur, som er det afgørende i definitionen af imperium.

    Denne centralmagt er kun blevet stærkere i tilfældet EU. Og den udvikling vil i de kommende år fortsætte: Angela Merkel har udtalt:

    ”I løbet af en langvarig proces vil vi overføre flere kompetencer til Kommissionen, som kommer til at fungere som en europæisk regering, hvad angår de europæiske kompetencer. Det forudsætter et stærkt parlament. Rådet, som samler regeringscheferne, kommer så til at udgøre andetkammeret. Til slut har vi EU-Domstolen som højesteret.”

    EU-domstolen som højesteret. Velbekomme.

    I øvrigt mener Jan Zielonka, som er professor i europæisk politik ved Oxford, som før nævnt, at EU optræder imperialistisk over for sin omverden ved at tvinge den til sine egne økonomiske, retslige og politiske idealer.

    Jeg har nævnt de østeuropæiske lande, som løbende har tilpasset sig deres økonomier og love til EU. Altså udøver EU imperialistisk indflydelse på sine nabolande.

    Men det er jo ikke kun nabolandene. EU stiller også krav til Kinas menneskerettigheder, når EU optræder samlet over for Kina. Det er jo at blande sig i et andet lands indre anliggender og kan ikke andet end at karakteriseres som imperialisme: At påtrykke en anden kultur sin egen kultur. Men jeg tror, at vi europæere har svært ved at få øje på vores egen imperialisme, fordi vi ligesom andre imperier tror, at vi er så gode, så gode, så evigt gode. Det spanske imperium mente selv, at de gjorde indianerne i Sydamerika en god gerning ved at give dem den sande tro. Og på samme måde mener det europæiske imperium nu, at de gør kineserne en god gerning ved at kræve, at kineserne overholder menneskerettighederne.

    Hvis man træder et skridt tilbage, tror jeg godt, at man kan se, at det er renlivet imperialisme. Midlerne er blot nogle andre. Men målet om at påføre andre kulturer vores kultur er det samme.

    Det har ført til, at Kina foretrækker at indgå aftaler med de enkelte lande i EU, i stedet for at forhandle med den imperialistiske centralmagt i EU.

  7. Af Peter pedersen

    -

    John Laursen

    Hvor ser du jeg benægter der er problemer i de områder(Tingbjerg, Vollsmose mm.) som du nævner? Jeg påpeger, at Kasper Støvrings henvisning til Michael Mann artiklen i Information ikke kan bruges i hans argumentation om, at multikulturelle etniske stater er mere ufredelige end monokulturelle stater og stater med forholdsvis få etniske grupper. Læs nu artiklen http://www.information.dk/154895 og vis så os der gør os dummere end vi er, hvor den understøtter Kasper Støvrings tilgang til og konklusion om det ufredelige ved multikulturelle stater!

    Jeg er så evindelig træt af, at det er pressefrihedsselskabets ypperstepræster, akademiske selvophøjede og proletariske medløbere deraf, der skal diktere en debat omkring problemerne med indvandring og muslimske borgere her i landet og resten af EU.

    For jo der er problemer og jo der findes nærmest autonome områder i DK og EU hvor beboerne er i konflikt med deres iboende stats love, men at gøre det til et overordnet muslimsk problem er galimatias. Det er ligeså meget et problem der skyldes en mangel på, at hævde Dansk kultur og historie udover flæskesteg og “perker” retorik.

    For når vi skal bevare og fremhæve vores nationalstats grundliggende karakterer og historiske ophav, hjælper det ikke vi ikke har styr på fakta og netop slynger om os med floskler om en større grad af fredelighed iblandt os selv og vores nærmeste i perspektiver der bare går udover de seneste 70 år.

    Det er for ringe, og gør os netop ikke i stand til og opretholde en kulturel forståelse og buffer, for de nye fremmede kulture og etniske grupper vi har set de sidste 30-35 år.

    Nej vi skal i langt højere grad vise, at i DK og EU for den sags skyld er freden kommet af nød og nødvendighed efter krige og konflikter der ikke ligger langt tilbage, og som på mange områder ikke adskiller sig fra konflikterne i mellemøstlige lande.

    Det hjælper heller ikke, at de dele af den politiske magt der anklager islam for totalitære og menneskefjendtlige ideologiske værdier, ikke selv anerkender menneskerettigheder/konventioner og torturbegreber. Som Mann påpeger Kasper Støvrings link, så er det de stater hvor multikulturen består af to uenige sort/hvide, de gode/ de onde, muslimer/kristne, hutuer/tutsier osv. osv. at faren er størst, og hvad hjælper det så, at reducere de etniske konflikter i DK og EU til muslimske/kristne genstridigheder.

    Vi har prøvet en sådan forenkling flere gange i Europa og det har udløst borgerkrige hver eneste gang, reformationen, prognomerne, og fascisme. At der i Islamistiske kredse er en tendens til samme dem og os fremstilling skal bekæmpes med nøjagtig samme mangfoldighed og flerkulturelle rettigheder, som de neonationalkonservatives dem og os fremstillinger skal bekæmpes.

  8. Af Ulf Timmermann

    -

    Der er foregaaet fire samtidige ”revolutioner”, i Danmark, over de seneste ca. 4 aartier: ”Kvindekampen”, altsaa feminismens sejersmarch, hvor kampen først lige er begyndt; af-industrialiseringen; kommercialiseringen (forbrugs- og underholdnings industrierne) – og indvandringen. Jeg havde gerne været foruden alle fire, men af helt andre grunde end de højtraabendes. Og, ikke fordi, at jeg under nogen omstændigheder ønsker mig 50’erne tilbage, i en samlepakke.

    Fokuseringen paa den ene af dem, indvandringen, er ren afledningsmanøvre fra de tre øvrige. Alt er en afledningsmanøvre, i Danmark, saa vi uforstyret og fortsat kan føre den gamle ”værdikamp”, den mod ”det moderne gennembrud” fra forrige aarhundredskifte. Saadan er det. Som om intet var hændt.

  9. Af Ulf Timmermann

    -

    Blot mens jeg venter paa at faa svar paa mine velovervejede og rimelige spørgsmaal.

  10. Af Peter pedersen

    -

    Ulf Timmermann du har helt ret og sjovt er det, at Kasper, fra det i dit perspektivs interessante Sorø(Det moderne gennembrud tesen), ikke kan se og høre tomgangen fra 1871-1890 frem til nu.

  11. Af Allan Hansen

    -

    ” Ingen lov er jævngod at følge som sandhed.
    Men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed
    da skal loven vise sandheden.
    Var der ikke lov i landet, da havde de mest, som kunne tilegne mest.
    Derfor skal loven gøres efter alles tav, at retsindige og fredsommelige og
    sageløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet
    i loven,,.
    ( Valdemar Sejrs – Jyske lov).

  12. Af Ulf Timmermann

    -

    Peter, danskerne skulle tvangsindlægges til at læse Henrik Pontoppidan, skulle de. Ja, med tvang, for jeg er grundigt træt af deres saakaldte frihed, deres godheds- frihedsbegreber i det hele taget.

  13. Af Allan Hansen

    -

    EN KULTUREL FORBRYDELSE

    Det er historiens sande opgave at fremstille hændelserne, såvel som de beslutninger, der fremkaldte dem, og derpå lade den enkelte – efter evne – frit skønne om deres betydning og deres lære. Francis Bacon (1561-1626).

    Kosovos historie er én vor tids største tragedier. Kosovo var kristent område længe før islams kommen, og Kosovo er således en gammel by i Serbien.
    Meget snart vil Kosovo-albanerne erklære Kosovo området uafhængigt af Serbien, skønt dette er i modstrid med såvel FN´s charter som Helsinki-aftalen (1975), som garanterer starternes eksisterende grænser. Separatismen, som ellers ikke har været genstand for international opbakning, blev i dette tilfælde støttet af det internationale samfund, hvilket kulminerede med NATO´s krig mod Serbien i 1999. Da den officielle begrundelse for Natos krig var serbernes overtrædelse af Kosovo-albanernes menneskerettigheder, er det en oplagt sag at undersøge, hvordan menneskerettighederne blev ført ud i livet efter, at Kosovo blev sat under FN´s administration. Ifølge den nylig udkomne Human Rights Watch rapport for 2007 er menneskerettighedernes situation i Kosovo meget dyster. Det drejer sig om en klart defineret situation, hvor den ene part (Kosovos albanske muslimer) angriber, og den anden part (serber især) er ofre.
    Det blev helt grotesk, da Clinton, som ikke har nogen indsigt og viden om de historiske kendsgerninger på Balkan, satte amerikanske bombefly ind mod Serbien. Her gik amerikanerne allahs ærinde – med masseudryddelse af alle ikke-muslimer. To år senere blev amerikanerne måske også lidt klogere?

    Resultatet af NATO´s krig mod serberne og den efterfølgende FN administration af Kosovo har ført til Kosovo-albanernes etniske udrensning af serberne, og en kulturel forbrydelse af store dimensioner. Delvis eller fuldstændig ødelæggelse af ca. 150 kristne kirker og kloster, hvoraf fem befinder sig på Unescos liste over verdens kulturarv. Kosovo er i en historisk sammenhæng grænselandet mellem islam og kristendommen i Europa som et område, der siden 1200-tallet har haft stor betydning for det ortodokse Serbien.
    Se: Broen over Drina. Som i 1961 tildelte forfatteren Ivo Andric, en Nobelpris.
    Mange vil af pragmatiske grunde argumentere for, at denne provins i Serbien først kan rejse sig af støvet, når forbindelsen til den serbiske fjende er brudt. Men det vil være en meget farlig vej at betræde at lade Kosovo blive en ny selvstændig terrornation i Europa. Den 19/3 2004 fordriver muslimerne ca. 1000 serber fra Præstina og brænder deres huse ned. 39 døde – akkurat som på røverhøvdingens Muhammeds tid. Den største skandale i denne sammenhæng er, at Vesten selv medvirkede til at nedkæmpe kristendommen på Balkan – som jo ellers er allahs job. En anden skandale var, at EU fuldstændigt, betingelsesløst og ukritisk har underkastet sig en fælles konsensus, som anerkender Kosovo som en ny selvstændig terrornation i Europa uden at spørge den europæiske befolkning, om deres mening i denne sag – ud fra den devise, at den slags ”sager” har folket ikke forstand på. ( se. Kosovo. Monica Papazu 2008.)

    Men Kosovos ”død” bliver også vores egen død! Man kan således sige, at vi er vidner til vores egen begravelse. Med Kosovo in mente ser vi i bakspejlet et uhyggeligt varsel for de øvrige europæiske nationer og de mange uundgåelige konflikter med islam, som Europa vil møde i de kommende årtier. De, der ikke har lært af de tidligere historiske fejltagelser – er nødvendigvis dømt til at gentage disse fejltagelser.” Europ´s new jihadist statelet? The Washington times. 19/2. 2008. – We are all Serbers now! Det skal vi senere vende tilbage til i kap.

    Inden vi slutte dette kapitel, skal vi se på de kristne kopteres tragiske historie, som verdenssamfundet aldrig taler om.
    I Ægypten lever 18 millioner kristne koptere i ”koncentrationslejre” under de kummerligste forhold, man kan forstille sig. (Det er mere end den skandinaviske befolkning tilsammen). Kopterne har ingen stemmeret og er dermed sat fuldstændig udenfor den politiske indflydelse. De kan ikke arbejde ude for koncentrationslejrene. De kan ikke købe fast ejendom. De må ikke bygge kirker. Men frem for alt – ikke at omvende muslimer til kristendommen.
    Det er strengt forbudt at filme i disse områder, idet de ægyptiske myndigheder ikke ønsker disse billeder offentliggjort for verdenssamfundet. – Var der nogen, der sagde racisme? Fænomenet kaldes islam. Som bekendt var Ægypten et kristent land ca. 500 år, før den første muslim så verden.
    Der findes et videoklip på youtube.com om de kristne kopteres tragedie.

  14. Af Peter pedersen

    -

    Ulf Timmermann det kan jeg godt tilslutte mig. For lige at præcisere den med tomgangs talen fra 1871 og til nu så sigter jeg naturligvis til de sidste dages hellige af romantikken der istedet for netop, at beundre og perspektivere Oehlenschläger og co. i forhold til de nylitterære strømninger og tendenser, har brugt det meste af deres tid på, at dæmonisere alt moderne kunst til en socialistisk Brandes og Picasso kult der i nyere tid har allieret sig med Islam om et satanisk marxistisk verdensherredømme.

    Ps. Jeg ved godt det er sat på spidsen, men 10 år med Søren Krarup og Sørine Godtfredsen som bannerførere for Dansk historie og kulturforståelse har sat sine lettere post traumatiske psykotiske spor er jeg bange for. 🙂

  15. Af Ulf Timmermann

    -

    Saadan er det. Men jeg vil nu ikke tildele Søren og Sørine al æren for, hvad der gik galt, meget langt fra.

  16. Af peter kocsis

    -

    Alan Hansen

    “I Ægypten lever 18 millioner kristne koptere i ”koncentrationslejre” under de kummerligste forhold, man kan forstille sig. (Det er mere end den skandinaviske befolkning tilsammen). Kopterne har ingen stemmeret og er dermed sat fuldstændig udenfor den politiske indflydelse. De kan ikke arbejde ude for koncentrationslejrene. De kan ikke købe fast ejendom. De må ikke bygge kirker. ”

    GROVE LØGNE!!!!

    Kopterne har stemeret. De fleste af dem tilføreer den velstående middelklasse og deres gennemsnitsindtægt er større end muslimernes gennemsnitsindtægt, de har politisk indflydelse og må godt købe fast ejendom og bygge kirker.

  17. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen

    “Det er den centraliserede magts udøvelse af magt over gruppen af de oprindelige selvstændige stater, med hver deres egenartede kultur, som er det afgørende i definitionen af imperium.”

    Imidletid er Magten i EU bestående af repræsentanter for alle medlemslandende, og ikke et land, der med tvang undertvinger sig alle de andre, som f eks romerriget gjorde.Centralisering er ikke ensbetydende med et imperium, så skulle KBH da også udgøre et imperium, med resten af DK som undersåtter.

    .

    “Jeg har nævnt de østeuropæiske lande, som løbende har tilpasset sig deres økonomier og love til EU. Altså udøver EU imperialistisk indflydelse på sine nabolande.”

    Østlandene meldte sig ind i EU på 100% frivillig basis,ingen tvang dem til nogetsomhelst.

    “EU stiller også krav til Kinas menneskerettigheder, når EU optræder samlet over for Kina. Det er jo at blande sig i et andet lands indre anliggender og kan ikke andet end at karakteriseres som imperialisme:”

    Vrøvl. at kritisere andre lande har intet med imperialisme at gøre, EU må måske efter dine begreb ikke have mening om nogetsomghelst? det bliver kun ti imperialisme hvis Eu angreb Kina militært for at påtvinge dem vores værdier.

  18. Af Anders Sørensen

    -

    Hvis man anerkender den præmis, at EU er ‘fredens projekt’, hvilke konsekvenser skal man da drage deraf? At EU skal forblive som det er nu? Eller at EU skal udvides til at blive en europæisk føderation?

    Var det gamle EF indtil 1992 ikke også ‘fredens projekt’? Hvis ja, hvorfor lavede man så EF om til EU? Var det nødvendigt eller gavnligt?

    Hvis man vil have befolkningernes opbakning til overnationalt samarbejde, skal man tilbyde dem andet og mere end nedslidte klicheer som begrundelse.

    Der ligger også i udtrykket ‘fredens projekt’ en antydning af en påstand om, at EU-modstanderne modarbejder international fred. Hvad enten de gør det bevidst og af ond vilje, eller de blot gør sig selv til nyttige idioter for fredens fjender. Det er en urimelig nedvurdering af folks hensigter og åndsevner, og reaktionen fra den anden side bliver naturligt derefter: en lige så urimelig sammenligning mellem EU og Nazityskland. På den måde kan jeg – psykologisk – forstå, at sammenligningen smutter ud som en henkastet sidebemærkning i et supplerende indlæg fra blogskriverens side. Det var ikke en del af selve bloggen, og det synes jeg er en vigtig omstændighed.

    Referencen til interviewet med Mann i Information er interessant læsning. For mig at se, virker interviewet mere som et argument imod Kasper Støvrings synspunkt end som et argument for. Så meget mere prisværdigt er det, at Kasper Støvring inddrager det i debatten og linker til det.

  19. Af Allan Hansen

    -

    Her er der så en lille forsmag
    på dhimmiernes nye Danmark – det levende helvede.

    http://www.youtube.com/watch?v=36TNd3c0K8Q&feature=related

    om kopternes historie.

  20. Af Peter pedersen

    -

    Allan Hansen

    At reducere Balkankonflikten/konflikterne og krigene til et religiøst og etnisk spørgsmål er efter min mening for let. Der er som før nævnt også mange geopolitiske og internt etniske årsager til Jugoslaviens opståen og fald.

    Kopternes situation i Egypten er tragisk, ligesom mange andre religiøse mindretals situation rundt om i verden, og i øjeblikket i særdeleshed i de mellemøstlige nordafrikanske, er tragisk.

    Men du mener vel ikke, at de forskellige Syriske muslimske trosretninger der i øjeblikket bliver slagtet af alawi Shias er mindre tragisk ?

    Der burde efter min mening dannes et monoteistisk tværreligiøst organ til jødedommen, kristendommen og Islam. Det skulle være en teologisk, men FN forankret sammenslutning der til en hver tid skulle fordømme og modvirke de enkeltes monoteistiske trosretningers brug af vold og chikane overfor hinanden.

    Jeg ved det lyder ædelt, nobelt og naivt, men for mig og se er det den eneste løsning på lang sigt for de Abrahamitiske religioners stridigheder. Jeg mener også, at FN i langt højere grad skal interessere sig for disse stridigheder og gå direkte til handling langt tidligere end tilfældet er nu. Afløses et morderisk, chikanerende diktatur af et et andet, som nogle vil sige er tilfældet i Libyen, så skal der bare svares igen med fælles fordømmelse også fra Islam ellers må FN intervenere igen. Det er min ydmyge mening.

    At der blandt store mængder af muslimer findes en romantisk forestilling om muslimsk overherredømme er jeg ikke i tvivl om, men det er netop en romantisk forestilling der ikke adskiller sig meget fra neonationalkonservatives romantiske forestilling om et Europa uden muslimer.

    For det kommer aldrig til at ske, det skal muslimerne også nok lære, når de har slået hinanden ihjel længe nok og indser, at resultatet bare er endnu flere fraktioner og retninger af islam, nøjagtigt som reformationen afstedkom mere end bare anglosaksisk protestantisme og ortodoks katolicisme.

    Og som jeg ser det ligenu så er islams største fjende netop islam, ligesom kristendommen var kristendommens største fjende i 1500-1600 tallet, endnu et sammenfald i forhold til religionernes start og alder.

  21. Af Allan Hansen

    -

    UPS! – den er væk…..

  22. Af John Laursen

    -

    Til Peter Pedersen

    Jeg skriver intetsteds i min kommentar til dig at du benægter at der er problemer i Vollsmose,Gjellerupparken,Tingbjerg, så hvorfor skriver du det ?
    Jeg ved ikke om du er gammel nok til at huske, hvordan Danmark var før det blev multikulturelt – det er jeg og jeg kan forsikre dig om at det var et fredeligt og trygt land at bo i, imodsætning til i dag, hvor mord og vold og etnisk ballade, er daglig kost.Dette viser for mig at det homogene samfund er langt fredeligere end det multietniske. Selvoplevelse og erfaringer er for mig rigtigere og mere værdifuldt,end alverdens teoretiserende og filosoferende avisartikler.

  23. Af Peter pedersen

    -

    John Laursen

    “hvordan Danmark var før det blev multikulturelt”

    Allerede der er jeg stået af, måske du skulle have prøvet med “hvordan Danmark var før det havde et forholdsvis stort antal flygtninge og indvandrere”, så havde du nemlig leveret et troværdigt udgangspunkt for en debat, det andet der er bare en neoromantisk nationalkonservativ falsk smøre.

    Jeg påpeger nemlig gerne, at en stor del af de mere ekstreme og skal vi sige konservative muslimer, selv er præget af en romantisk neo al-Andalusisk Maur drøm, men det kommer aldrig til, at ske og selv hvis det gjorde hvad ville resultatet så blive.

    Jo selvfølgelig ville der komme en “reconquista” uanset hvor i europa en militant islamisk erobring ville finde sted. Men ligesåmeget skal vi lære af den, tid der kom efter generobringen af den Iberiske halvø. Nemlig at selv krav om tvungen konvertering til kristendommen eller at forlade Spanien, ikke kunne holde en massiv implementering af islamisk kultur og levemåde ude af Spanien helt frem til nu, hvor meget af denne kultur betragtes som Spansk og ikke Islamisk.

    Det var sådan set kun spørgsmålet om rettroenhed der blev defineret og forkastet i slutningen af 1400 tallet i Spanien, for jo den nye generobrede kristne magt brugte også dødstraf håndsafhuggelse og andre torturmetoder velsignet af kirken. potato potato.

    At Islam så mange steder hænger i middelalderens straffe praksis er mest et problem for Islam selv, og det skal nok dæmre i de lande og diktaturer hvor det er tilfældet, selvom det kan tage tid. Vi havde feks. dødstraf og håndafhugning med kirkens velsignelse også efter grundloven i 1849, og Islams rolle i muslimske landes retspraksis er helt sikkert mange steder ikke mindre i dag, end kirkens var herhjemme frem til 1849-1892(sidste civile dødsstraf)

  24. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg er en taalmodig mand, det siger alle, med god grund, saa jeg venter fortsat – paa svar.

  25. Af Ulf Timmermann

    -

    Du siger noget, Peter: Jeg boede i mange aar i nærheden af en Galgebakke, hvor der var opsat et lille mindesskilt, hvoraf det fremgik – husker ikke aaret præcist, omkring 1850 – at den sidste henrettelse her, den sidste, der blev klynget op, altsaa til offentlig skue, var en 16 aarig pige, over fra Skaane, som havde født sit uægte barn i dølgsmaal – og ombragt det. Jeg tror, at en del forsamlede sig, for at se paa, hvordan det lille puds tog det, til lyden maaske, af knitrende strikkepinde og bakken paa piber. Hvem præsten var, der ogsaa saa paa, meldte skiltet intet om.

  26. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis:

    “Imidletid er Magten i EU bestående af repræsentanter for alle medlemslandende, og ikke et land, der med tvang undertvinger sig alle de andre, som f eks romerriget gjorde.”

    Nu var Det Romerske Imperium jo ikke et resultat af, at et land underlagde sig andre lande: Det var et folkeslag, som underlagde sig andre folkeslag.

    Og ikke engang det passer, for udvalgte eksemplarer af de underlagte folkeslag tillagde sig romernes kultur og gjorde karriere i Rom (lidt på samme måde som Jens Rohde, efter han blev valgt ind i Europa-Parlamentet, har tillagt sig EU-elitens kultur).

    Således kom flere af de senromerske kejsere fra kolonierne, eller provinsen om man vil. Så man kan i grunden ikke sige, at det var et folkeslag, som underlagde sig andre folkeslag. Det var snarere en unificerende kultur, som underlagde sig alle folkeslag (Og så ligger en sammeligning med EU lige for).

    Det endte med, at Det Romerske Imperium gik under pga. nye indvandrende barbarer fra øst, som blev opblandet med de oprindelige romere, så den romerske kultur gik til grunde. (Det romerske folk findes jo ikke mere. De italienere, som bor i Rom i dag er ikke efterkommere af dem. Diktatoren Nicolae Ceausescu påstod, at rumænerne skulle være efterkommere af romerne, men det er vist en skrøne. Romerne er, så vidt jeg ved, uddøde).

    Efter Det Romerske Imperiums fald begyndte i Vest- og Nordeuropa den langsommelige proces hen imod de kulturelt homogene stater, nationalstaterne, og jeg synes, at det er rigtigt, at det først er ved etableringen af disse, at de optimale forudsætninger for fred og kulturens blomstring opnås. Den danske guldalder, 1800-1850, kan vel betragtes som en sådan periode, men jeg kan allerede høre de kulturradikale vrænge, så den lader jeg ligge.

    Nå, men jeg synes, at denne diskussion af, hvad imperium og imperialisme er, er sandet lidt til. Imperium og imperialisme kan vel som andre begreber gradbøjes, og hvis nogen bliver stødt over, at man sammenligner deres ”darling” med fortidens imperier, så laver vi bare en ny definition og kalder EU for en ny form for imperium.

    Og det vil jeg nu stå fast på: At EU er en ny form for imperialisme, som (indtil videre) adskiller fra den gamle form for imperialisme ved ikke at anvende militær magt. Heldigvis, havde jeg nær sagt. Man skal være taknemmelig for lidt.

    Men jeg forstår som tidligere nævnt ikke EU-tilhængernes vægring ved, at EU bliver sammenlignet eksempelvis med Det Romerske Imperium. Jeg mener: EU opfattet som et fredens rige må da helt klart være inspireret af Pax Romana. Vi stiller urerne tilbage til tiden før nationalstatens etablering (læs: Romeriget). Det er EU-elitens vision.

    Og det er faktisk lidt trist for kulturen: Den blomstrede jo ikke under Romerriget. Det eneste, den tid har skænket menneskeheden er jus romanum. Det passer også meget godt på EU: Det vrimler jo med jurister, i det europæiske imperiums Babelstårn, ansat til at udforme traktater o.l..

  27. Af Allan Hansen

    -

    Svar til Peter Pedersen:

    Nihilismens magt og afmagt!

    ” Jeg er ikke noget menneske – jeg er dynamik,,.
    Når man som Nietzsche vil filosoferer med hammeren så slår det gnister.
    Han råder vennerne til at ,, lugte til det schopenhauerske køkkens duft.
    Og han ser sig selv som den døde guds efterfølger ” Jeg kalder mig selv den sidste filosof, thi jeg er det sidste menneske,,.
    Det karakteristiske udtryk, som Nietzsche vælger for tidens forfald, er ordet ,,nihilisme,, . Nihil, ,,intet”, er trådt i stedet for det, der tilsyneladende
    tog sig sig så sikkert ud.
    Tilbage bliver kun ,,indsigten, at enhver tro, enhver sandhedeopfattelse
    nødvendigvis er forkert.
    Nihilisme betyder altså for det første: sandheden har intet på sig.
    Nihilismen betyder for det andet: moralen har intet på sig!
    Nietzsche ser helt tydeligt det tvivlsomme i den gængse moral: at den forkynder moralske principper, men ikke retter sig efter dem i handling.
    Netop det bliver åbenlyst i nihilismen.
    Grund til, at denne nihilistiske omvurdering af moralen er nødvendig, ligger besluttet i moralen selv. Den har vendt sig imod livet; den er blevet til ,,modnatur,,. Moralens selvmord er den sidste moralske fordring.
    Nihilisme betyder for det tredje: at religionerne har intet på sig.
    Som konsekvens af sin nihilistiske holdning når Nietzsche til en ubetinget forkastelse af alle monoteistiske religioner! “omvurdering af alle værdiger,,
    Filosoffen skal ,, skrive nye værdiger på nye tavler”.

    Den kristene protestantisme, der særdeles kraftig understreger den religiøse følses betydning, den individuelle inderliggørelse, har i følge Nietzsche drevet irrationaliteten frem til det yderst; den resulteret i menneskets fremmedgørelse for sig selv og er endt i fanatisme og undertrykkelse af menneskelige værdiger, der kommer til orde i det religiøse liv, frigøres til fordel for dennesidige, dvs. jordiske tilværelse.
    Det er ifølge Camus filosofisk selvmord at søge trøst i religionen, – billedligt udtrykt: det er en korsfæstelse af tanken ( en opfattelse Kierkegaard i øvrigt næppe ville være uenig med ham i, selv om han har en anden holdning til dette problem).
    Der ligger så at sige en indbygget konflikt mellem religion og filosofi, fordi den filosofiske diskussion i sig selv bygger på troen på fornuften, mens de fleste religioner bygger på åbenbaringer, intuition eller ligende.
    Eller sagt på en anden måde: trossager diskuterer man ikke ikke, – dem tilslutter man sig eller afviser.
    Den eneste alternative mulighed for at undgå en sådan konflikt synes derfor at være at skille tro fra viden og fornuft, men heller ikke denne vej synes at være farbar. Så længe en eller anden religion manifesterer sig i samfundet som en ideologisk magt, vil den uundgåeligt blive anfægtet og sat til diskussion af dem, der ikke tilslutter sig den.

    ” Og Philo sagde: at alle de religiøse systemer er forbundet med store og uovervindelig vanskeligheder.
    – Alle diskussiondeltagerne triumferer på skift, når de går i offensiven og fremviser meningsløshedrene, de barbariske træk og de skadelige dogmer i modstanderens tækning.
    Men de lægger allesammen en fuldstændig triumf til rette for skeptikeren, der fortæller dem, at intet system nogensinde vil kunne omfatte disse emner,,.
    – det er klart, at når forstandige mennesker beskæftiger sig med disse emner, kan sørgesmålet aldrig komme til at dreje sig om Guddommens eksistens, men kun om hans væsen,,.

    Mvh. Allan Hansen.

  28. Af Peter pedersen

    -

    Allan Hansen

    Jo jo Allan det er helt sikkert et modargument overfor monoteistiske trosretninger og deres herredømmer, men jeg tvivler på, at du får hverken hovedparten af praktiserende muslimer, jøder eller kristne med på vognen hele vejen til spørgsmålet om guddommens væsen kontra beviseligheden af hans eksistens.

    Det er jo netop i dyrkelsen af guddommens væsen, religiøse søger hans eksistens hvilket så med videnskabelige øjne bliver til et kognitiv fænomen. Og det er faktisk ganske let og sætte tre fra henholdsvis Kristendom, Jødedom og Islam overfor hinanden og opnå en fælles forståelse for guds eksistens, altså igen med videnskabelige øjne er det nøjagtigt de samme kognitive fænomener der er i spil.

    Det er selvfølgelig langt sværere og få dem til, at enes om hvad der sidenhen og før er lagt til denne erkendelse af en fælles ånd, men siden de alle sørger, reflekterer og kun kommer videre med et kompromis i større eller mindre grad ja så er de heller ikke så forskellige i eksistens og død, at de nogen steder kan henvise til, at det skulle være anderledes.

    Jeg mener hvis flertallet af muslimer virkeligt troede, at de blev belønnet bedre i et efterliv end kristne og jøder så ville de nok lave en del flere selvmords aktioner end de trods alt gør.

    Ligesådan ville en del flere kristne nok drikke mere postevand end de gør, hvis de troede på kristus konvertering af vand til vin.

    Og endelig ville de fleste jøder nok ikke vælge og bosætte sig i Palæstina når det står i Toraen, at de skal være evigt landflygtige fra det hellige land.

    Kuriøsum: Vladimir den Stores (980–1015) udsendinge besøgte romersk-katolske, jødiske og muslimske lande og endelig Konstantinopel. De afviste Islam blandt andet på grund af forbuddet mod alkohol, jødedommen fordi Jahve havde frataget sit folk det land, der var lovet dem. De fandt ceremonierne i den romersk-katolske kirke kedelige. Men i Konstantinopel, blev de så imponerede af den smukke udsmykning i Hagia Sophia-katedralen og de liturgiske handlinger, der blev afholdt der, at de på stedet besluttede at det var en tro, der passede dem at følge.

    Og vi ved jo godt hvem der i fællesskab og hver for sig slagtede og delvis lagde den østlige kristne kirke i grus ikke Allan? Nemlig den romersk-katolske, Jødiske, Islamiske og i nyere tid protestantiske kirke, for slet ikke og tale om kommunisterne og nazisterne. Den er dog idag i fremgang i lande, som Rusland, Hviderusland og Rumænien men det er jo som bekendt også lande med visse demokratiske besværligheder.

  29. Af Allan Hansen

    -

    Kære Peter Pedersen.

    Tak for et godt svar – jeg kan se, at du kan dit stof!

    Mvh. Allan Hansen.

  30. Af Glenn Lynge Andersen

    -

    @ Niels Poulsen

    Dine argumenter bliver ikke bedre af at blive pakket ind i en masse ord om irrelevante emner.
    Kendsgerningerne igen-igen:

    1) Til forskel for romerriget er det stater og ikke “folk” eller “borgere” der tilslutter sig EU. Da stater skal være demokratiske for at blive medlem accepterer EU, at de demokratisk valgte repræsentanter i det pågældende land træffer beslutningen i overensstemmelse med landets egen forfatning.

    2) Intet land er nogensinde blevet tvunget ind i EU, hvilket skyldes den indlysende kendsgerning, at EU først og sidst er et samarbejde, og ingen har interesse i at tvinge nogen ind i et samarbejde, hvis vedkommende ikke kan se en fælles interesse (d.v.s. både sin egen og andres interesse) i at deltage. Det ville i øvrigt også stride imod pkt. 1)

    3) Det ville derfor være en kontraproduktiv, udemokratisk selvmodsigelse at tvinge nogen ind i EU, hvorved det adskiller sig fundamentalt fra et imperium.

    4) EU har, i modsætning til et imperium, anerkendt alle de deltagende staters ret til at udtræde, hvis de ønsker det.

  31. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen

    “Og ikke engang det passer, for udvalgte eksemplarer af de underlagte folkeslag tillagde sig romernes kultur og gjorde karriere i Rom (lidt på samme måde som Jens Rohde, efter han blev valgt ind i Europa-Parlamentet, har tillagt sig EU-elitens kultur).”

    Imidlertid er kendsgerningen den, at romerne gradvist og udelukkende med vold erobrede og ekspanderede gennem århundreder og havde Varus ikke lidt en afgørende nederlag til germanerne i Teotoburgerskoven havde de såmænd nok også nået op til Danmark.At nogle fra de undertvungne områder senere formåede at svinge sig til tops viser bare,at romerne ikke havde den form for indbygget racisme som f eks englænderne i deres imperiumsbyggeri, hvor det ville være utænkeligt at en afrikaner eller inder ville blive valgt som britisk statsminister elle konge.

    “man kan i grunden ikke sige, at det var et folkeslag, som underlagde sig andre folkeslag. Det var snarere en unificerende kultur, som underlagde sig alle folkeslag (Og så ligger en sammeligning med EU lige for). ”

    At kulturen underlade sig folkeslagene var udelukkende en følge af den indledende militære voldelige erobring.

    “Og det er faktisk lidt trist for kulturen: Den blomstrede jo ikke under Romerriget. Det eneste, den tid har skænket menneskeheden er jus romanum.”

    en grov selvmodsigelse, du har jo lige før hævdet at det var den romerske kultur der underlagde sig folkeslagene.

    Men du er tilsyneladende fuldstændigt uvidende om kulturelle fænomener og har følgelig aldrig hørt om latiske digtere som Catul, Ovid ,Virgil, Horats, Martial ,Juvenal,Properts, Tiburts etc aldrig hørt om filosoffer som Seneca eller Marcus Aurelius, aldrig hørt om historikere som Livius, Sveton eller Tacitus,aldrig hørt om filosoffer og rhetorer som Cicero, intet kender til romersk bygningskunst etc etc.

    “Men jeg forstår som tidligere nævnt ikke EU-tilhængernes vægring ved, at EU bliver sammenlignet eksempelvis med Det Romerske Imperium. ”
    Du kan for min skyld sammenligne EU med hvadsomhelst, men sammenlignigen med romerriget og andre imperier viser kun afgørende forskelle , af den simple grund, at EU ikke er et imperium ifølge de definitioner du selv har fundet på Wiki.

    “Jeg mener: EU opfattet som et fredens rige må da helt klart være inspireret af Pax Romana. Vi stiller urerne tilbage til tiden før nationalstatens etablering (læs: Romeriget). Det er EU-elitens vision.”

    Jeg har aldrig hørt ene eneste fra ” EU eliten”,hvem det nu end er, udtrykke disse tanker, men du kan måske give et konkret eksempel?

  32. Af peter kocsis

    -

    John Laursen,

    “Jeg ved ikke om du er gammel nok til at huske, hvordan Danmark var før det blev multikulturelt – det er jeg og jeg kan forsikre dig om at det var et fredeligt og trygt land at bo i, imodsætning til i dag, hvor mord og vold og etnisk ballade, er daglig kost.”

    Etniskt homogena länder uppvisar en ovanligt hög frekvens av dödligt våld jämfört med länder som har en stor invandring. I Finland, ett land med endast 2,5 procent utrikesfödda, begås tre gånger så många våldsbrott med dödlig utgång som i Schweiz, där andelen utrikesfödda är 23 procent. I det etniskt slutna Japan och innan landet öppnade sig för internationella impulser begicks fem gånger så många våldsbrott med dödlig utgång som i invandringslandet Storbritannien, skriver Hedi Bel Habib, forskare och samhällsdebattör.

  33. Af Preben F1 JensenH

    -

    Peter Kocsis

    Den tekst du anfører på svensk kl. 22.39, er bedragerisk og en stor usandhed. Men dit ærinde på disse blogs er vel også kun at bortforklare virkeligheden.

  34. Af Niels Poulsen

    -

    @Glenn Lynge Andersen

    ”Dine argumenter bliver ikke bedre af at blive pakket ind i en masse ord om irrelevante emner.”

    Det, du kalder for irrelevante emner, er en del af ”det store billede”. Her på bloggen betragtes verden ud fra et bredere perspektiv med fokus på kultur. Det er tilsyneladende svært at kapere for folk, hvis viden begrænser sig til et mere snævert felt som eksempelvis det historiske eller det politiske. Men det er vigtigt, at vi engang imellem træder ud af vores vanetænkning og betragter verden med uhildede øjne. Ellers bliver vi nemt fanger af tidsånden, og så bliver EU-debatten til noget med, at EU-ekspressen mod en stadig snævre union afgår om et øjeblik, og det gælder om at droppe forbeholdene og hoppe på, ellers vil vi stå tilbage med en lang næse på perronen. Det er der faktisk ikke meget demokratisk debat over.

    ”EU har, i modsætning til et imperium, anerkendt alle de deltagende staters ret til at udtræde, hvis de ønsker det.”

    Ja, enten er du med os, eller også er det ud i kulden. Men udtrædelse af Unionen er reelt ikke en mulighed. Medmindre man er et rigt land som Norge eller Schweiz, som har råd til at vælge at stå udenfor. Men den mulighed har Grækenland ikke. Ja, formelt. Men ikke reelt. Det er ligesom med et medlem af Jehovas Vidner eller lignede: Det er frivilligt at udtræde af sekten, men man mister alt: familie, venner og sikkert også job …

    Så det med, at det står et land frit for at udtræde af Unionen, er en illusion.

    Men måske er udviklingen ved at vende? Det er positivt, at Storbritannien og Tjekkiet har selvtillid nok til at vælge at stå uden for finanspagten.

    @peter kocsis

    ”Men du er tilsyneladende fuldstændigt uvidende om …”

    Nej, det er jeg ikke, men jeg graver et spadestik dybere end namedropping. Jeg vil påstå, at den romerske kultur er en kopi af den græske kultur og dermed en afglans af denne. Når den er bedst, er den nærmest sit græske forbillede. Desuden var det senromerske riges filosofi præget af pessimisme (stoicisme, Aurelius, Seneca) og verdensfjern spekulation (nyplatonisme, Plotin). Nogle mener, at denne pessimisme skal søges i den fremmedgørelse, det enkelte menneske måtte føle i det enorme verdensrige, som Romerriget udgjorde. Jeg tror, at denne tolkning er rigtig: Man bliver trist og mismodig, hvis man ikke føler, at man har indflydelse i verden. Den fjerne, centraliserede magt ødelægger den enkelte borgers moral og livsglæde. Sådan vil det også gå med EU, efterhånden som magten centraliseres.

    Jeg vil generelt sige, at en unificerende eller harmoniserende kultur som den romerske er en svag kultur, men den lokale kultur, som er opstået i et kulturelt og etnisk homogent område, er stærk. Romerriget har kastet lange skygger på Europas kultur, fordi dets sprog latin vedblev med at leve som et akademisk sprog. Først da den enkelte europæer opdager sin egen lokale kultur, begynder en enestående kunst og kultur: Og det sker ved, at man begynder at skrive på sit modersmål i stedet for latin. Dantes guddommelige komedie. Luthers reformation og hans oversættelse af Bibelen til tysk. Grundtvigs fokus på det folkelige og den nordiske fortid. Den lokale kultur finder sig selv, og i den kulturelt homogene nationalstat blomstrer kulturen og kunsten. Nej’et til den almene europæiske kultur og ja’et til den egenartede lokale forløste os kunsterisk.

    ”Jeg har aldrig hørt ene eneste fra ” EU eliten”,hvem det nu end er, udtrykke disse tanker …”

    Det forstår jeg slet ikke. For hele fremstillingen af EU som en garant for et fredeligt Europa hviler på, at den historiske proces, som førte til nationalstaterne, anses for negativ. Nationalstat og nationalisme bliver anset for at være ensbetydende med krig og ufred. Det er den tese, som Kasper Støvring tager et kritisk syn på her i dette blogindlæg. Og det er jo nærmest helligbrøde i EU-tilhængernes øjne. Af ældre debattører betegnes det som en leg med ilden, for nationalisme er ild i deres øjne. Jeg har respekt for de ældre generationers tro på EU som et fredsprojekt, som ofte har udgangspunkt i deres egne eller deres familiers lidelser med krig. Men derfor skal det alligevel være tilladt at teste, om deres tese er korrekt.

    Jeg fandt i øvrigt et spøjst eksempel på den falske eller måske falske myte om EU som et fredens projekt:

    http://www.bideo.dk/bideo/81-hvad-er-eu-fred-og-forsoning

    En film fra bideo.dk (en hjemmeside støttet af Europa-Nævnet), som handler om den krigshærgede region i Alsace. Et stykke inde i filmen (som jeg kun har skimmet) opdager man, at den er et forsvar for, at Europa-Parlamentet flytter frem og tilbage mellem Strasbourg og Bruxelles. Det er vigtigt, at den udgiftskrævende ordning fortsætter, fordi Strasbourg skal minde os europæere om fortidens nationalistiske krige mellem nationalstater, og om EU som et fredsprojekt. Ret mig, hvis jeg tager fejl: Jeg synes, at det er en langt ude argumentation.

    Og så kan folk jo kalde mig for historieløs. Men jeg synes nu, at det er EU-eliten, som er historieløs, ved at gentage Det Romerske Imperiums grænseløse Europa og unificerende eller harmoniserende kultur.

    Det skal være mine sidste ord i denne debat.

  35. Af Niels Poulsen

    -

    Der skulle have stået:

    “Nogle mener, at årsagen til denne pessimisme skal søges i den fremmedgørelse, det enkelte menneske måtte føle i det enorme verdensrige, som Romerriget udgjorde.”

    Det er faktisk en af de væsentligste årsager til, at jeg er kritisk over for EU: Jeg frygter den pessimisme, som EU på langt sigt vil skabe hos den enkelte borger fjernt fra centralmagten. Big is ugly. Small is beautiful. Slut herfra.

  36. Af peter kocsis

    -

    Preben F1 JensenH

    “Den tekst du anfører på svensk kl. 22.39, er bedragerisk og en stor usandhed. Men dit ærinde på disse blogs er vel også kun at bortforklare virkeligheden.”

    Du bedes dokumentere, at

    1) at der IKKe begås 3 gange å mange voldsforbrydelser i Finland som i Sweitz
    eller at

    2) at Finland har flere end 2,5 procent fremmede eller at:

    3) At der i Sweits er der mindre end 23 % fremmede.

    Hvis du ikke kan det, er det ikke min artikel, der er er bedrageri og lyver, men udelukkende dit indlæg.

  37. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen,

    Jeg forstår gidt at Niels poulsen skyndsomt trækker sig ud af debatten ,fordi hans uvidenhed de fæno- mener han udtaler sig om er nærmest chokerende:

    “Først da den enkelte europæer opdager sin egen lokale kultur, begynder en enestående kunst og kultur: Og det sker ved, at man begynder at skrive på sit modersmål i stedet for latin.”

    Han aner intet om de talrige middelalderlige mesterværker, der er skrevet på latin, for bare at blive i Danamrk Saxo Grammaticus Gesta Danorum eller Anders Sunesøns Hexameron!

    “Desuden var det senromerske riges filosofi præget af pessimisme (stoicisme, Aurelius, Seneca) og verdensfjern spekulation (nyplatonisme, Plotin).”

    Han tror at Plotin som er en GRÆSK filosof, er en romersk!!!

    “Nej, det er jeg ikke, men jeg graver et spadestik dybere end namedropping.

    Næ ,ikke namedropping jeg er tilfældigvis klassisk filolog og i modsætning til dig har jeg læst samltige omtalte romerse digtere på latin, medems du hverkeb khar læsrt dem på latin eler i oversættelse, og kan derfor vurdere deres kvalitetigen i modsætning til dig.

    “Jeg vil påstå, at den romerske kultur er en kopi af den græske kultur og dermed en afglans af denne”

    Pinlig uvidenhed kaldes her at grave dybere! Poulsens udsagn viser kun,at han intet aner hverken om græsk eller romersk kultur.

  38. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis

    Blot denne lille replik til din følelsesmæssigt uligevægtige kommentar:

    “Han tror at Plotin som er en GRÆSK filosof, er en romersk!!!”

    Jeg synes, at du afslører, at du ikke forstår meget af antikkens verden og det, at Rom var et multikulturelt imperium. Alle folkeslag og områder omkring Middelhavet var på Plotins tid underlagt Romerriget. Eliten var dengang, ligesom den er det i vores globaliserede verden, mobil. Den rejste over hele Romerriget, og Den Evige Stad var fuld af folk fra alle provinser, både den græske, arabiske og spanske. Trods sin fødsel i Egypten, og det at hans modersmål var græsk, virkede Plotin i Rom, hvor han grundlagde en skole for filosofi, og hvor han øvede indflydelse på en stor kreds af mennesker, bl.a. kejseren. Han er repræsentant for den spekulative filosofiske retning, som eftertiden har døbt nyplatonisme, og som sammen med (livs)filosofien stoicismen repræsenterer den græsk-romerske filosofis deprimerende og terminale stadie.

    “Næ ,ikke namedropping jeg er tilfældigvis klassisk filolog …”

    Det skal nok passe. Men hvad nytter det at beherske græsk og latin, hvis man ikke behersker sit modersmål?

    I øvrigt trist at en ellers god debat skal ende med dine useriøse kommentarer, som går efter manden i stedet for bolden.

  39. Af Gert Hansen

    -

    Der er forskellige årsager til, at Vesteuropa har haft fred siden 2. Verdenskrig. EU er nok den mindste.

    Efter 2. Verdenskrigs slutning satte USA sig tungt militært, og de første år også økonomisk, på de vesteuropæiske stater. NATO fik afgørende betydning, også i forholdene vesteuropæiske stater imellem.(Om end Frankrig slog sig i tøjret, hvad det militære angik). Kun to NATO lande har været på randen af krig med hinanden, og det var de gamle fjender Grækenland og Tyrkiet i slutningen af 80-erne. Muligvis forhindrede USA det, ved at lægge pres på begge to, og dengang lyttede Tyrkiet mere til USA end i dag.

    USA og NATO samarbejdet sikrede den sikkerhedspolitiske ro og stabilitet indadtil og udadtil, der gjorde det muligt for EU at udvikle sig. Siden Østblokkens opløsning for tyve år siden, har EU fortsat udviklet sig, og det er givet, at EU nu er helt medvirkende til at krig imellem europæiske stater, på kortere sigt i alt fald, er nærmest utænkelig.

    Endelig har europæiske stater ikke noget mandligt befolkningsoverskud i den ’slagteklare’ alder – tværtimod går det fertilitetsmæssigt tilbage – som ofte er en krigsgrund, såfremt en stat føler det har et menneskeligt overtag af kampklare unge mænd, overfor en fjendtlig stat.

    Europas økonomiske nedtur kan desværre puste til uheldige nationalistiske strømninger, og så kan alt ske. Så den hellige grav er ikke vel forvaret, i de kommende årtier.

  40. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen,

    Kommer igen med en grov selvmodsigelse:

    1. påstand:

    ( Roms kultur ) var snarere en unificerende kultur, som underlagde sig alle folkeslag (Og så ligger en sammeligning med EU lige for). ”

    2, påstand

    “Jeg synes, at du afslører, at du ikke forstår meget af antikkens verden og det, at Rom var et multikulturelt imperium. ”

    Alt eftersom havd de er opportunt for Poulsens øjeblikkelige argumenter , erklæres det ene øjeblik romerrigets kultur for unificeret,det andet øjeblik for multikulturelt…

  41. Af Niels Poulsen

    -

    Nej, de to udsagn modsiger ikke hinanden:

    I et multikulturelt samfund er der to niveauer mht. kultur:

    1. niveau er en overordnet kultur.

    2. niveau er en underskov af ligestillede kulturer, som er underordnet den overordnede kultur.

    Det romerske rige omfattede geografisk alle kulturerne omkring Middelhavet. Disse kulturer var imidlertid underlagt den globaliserede romerske kultur: Vi kender alle de romerske ruiner (amfiteatre, akvædukter o.l.), som ligger spredt rundt om Middelhavet og langt op i Europa. Vi kender også de kunstneriske ringe portrætter i marmor af de skiftende kejsere, som blev opstillet i de underlagte provinser, hvor Romerrigets repræsentant, guvernøren, regerede.

    Min påstand er, at hverken den romerske kultur eller de underlagte regionale kulturer blomstrede. Jeg har eksemplificeret det med de to dominerende filosofiske retninger, som jeg synes udtrykker pessimisme. Tiden gik med at holde sammen på nogle kulturer, som ikke naturligt hørte sammen. Og den enkelte borger følte sig fremmedgjort, distanceret som han var fra den fjerne centralmagt. Ridley Scotts ”Gladiator” giver et godt billede af den dystre og grusomme tid. Måske er filmen i virkeligheden en vision om menneskehedens fremtid?

    http://www.youtube.com/watch?v=t7NdBIA4zJg

    I den homogene nationalstat er 1. og 2. niveau af kulturer næsten identiske.

    Indtil for nylig var Danmark en kulturel homogen nationalstat. Vi var et kristent land. Så fik vi indvandringen, og nu ønsker de iblandt os, som er centrum-venstre-orienterede, at den overordnede kultur i Danmark skal være så værdineutral som mulig. Derfor skal kirke og stat adskilles, kristendomsundervisning i skolen nedtones, krucifikserne nedtages i hospitalskapellerne, kirker lukkes, og derfor har vi kravet om, at det religiøse skal ud af det offentlige rum.

    Vores overordnede kristne kultur skal altså udskiftes med det, jeg i mangel på et bedre navn har kaldt en unificerende eller harmoniserende kultur, som er værdineutral og ikke støder nogen.

    Nedenunder på niveau 2 har vi så tre ligestillede kulturer: den kristne, den muslimske, og det jeg vil kalde den ateistiske. Den kristne er langt den største. Alligevel må den se sig degraderet til at være ligestillet med minoritetskulturerne.

    Som jeg har vist det i tilfældet med det multikulturelle romerrige vil det føre til kulturel stagnation (og det tror jeg gælder for alle historiens imperier). Hverken den kristne eller den muslimske kultur vil komme til at blomstre i fremtidens Danmark. Og den overordnede værdineutrale kultur, som kan siges at repræsentere den ateistiske kultur, vil heller ikke have et frugtbart kulturelt udbytte. Jeg synes, at vi ser det i vores samtidskunst: Det er tomhedens tomhed, som kun vores ateistiske eller værdineutrale og globalt orienterede elite hylder. De er vor tids romere, og deres budskab til os er tomhed, tomhed og atter tomhed.

    Vi er i denne triste periode af verdenshistorien udfordret af den multikulturelle ide på to niveauer: På det nationale niveau og på det føderale niveau (EU).

    Jeg synes, at denne debat har vist, at ingen af os har gennemtænkt konsekvenserne af den multikulturelle ide.

    Tilhængerne hævder, at den skaber fred.

    Jeg mener, at den vil skabe ufred og kulturel stagnation som i tilfældet med Romerriget.

    Jeg efterlyser, at der forskes i denne problemstilling, så vi på kvalificeret baggrund kan tage stilling til, hvilken vej Danmark og Europa skal gå, så vores fremtid bliver så fredelig og kulturelt blomstrende som muligt.

  42. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen

    “Det romerske rige omfattede geografisk alle kulturerne omkring Middelhavet. Disse kulturer var imidlertid underlagt den globaliserede romerske kultur:”

    Men Rom selv var åbenbart ikke underlagt den globaliserede romerke kultur, siden Isisdyrkelsen, Mitras dyrkelsen og kristendommen jo alle var ikke romerske religioner,der dyrkedes i Rom , medens ingen i Rom gad dyrke deres egne gamle guder.

  43. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen

    . “Ridley Scotts ”Gladiator” giver et godt billede af den dystre og grusomme tid. Måske er filmen i virkeligheden en vision om menneskehedens fremtid?”

    Ja, nu forstår jeg alting bedre, din viden om antikken stammer fra en idiotisk film…

    Og igen en grov selvmodsigelse:

    1 påstand:

    “Min påstand er, at hverken den romerske kultur eller de underlagte regionale kulturer blomstrede.”

    2 påstand:

    “Vi kender alle de romerske ruiner (amfiteatre, akvædukter o.l.), som ligger spredt rundt om Middelhavet og langt op i Europa.”

    Hvis den romerske kultur ikke blomstrede, hvordan kan det så være, at hele den kendte verden var fyldt med fremragende romersk arkitektur, som folk den dag i dag valfarter for at se, selv om det meste ligger i ruiner?

  44. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen,

    “Indtil for nylig var Danmark en kulturel homogen nationalstat. ”

    Overhovedet ikke, det har Danmark aldrig nogensinde været. Det har altid været kæmpe forskel på de forskellige samfundsklassers kultur
    i Danmark.

    “Jeg synes, at vi ser det i vores samtidskunst: Det er tomhedens tomhed, som kun vores ateistiske eller værdineutrale og globalt orienterede elite hylder. De er vor tids romere, og deres budskab til os er tomhed, tomhed og atter tomhed.”

    Du forstår som forventeligt heller ikke en disse af vor samtidskunst, og den tomhed du ser overalt, er udelukkende din egen.

  45. Af Allan Hansen

    -

    “Mellem dyrene har mennesket den højeste følesans.
    Og mellem menneskerne selv besidder de, der den fineste følesans, også
    det fineste intellekt. Et tegn herpå er det, at man så ofte ser overlegenhed i
    indsigt og erkendelse hånd i hånd med kropslig forfinelse og skønhed,,.
    (Thomas Aquinas: Summa Teologica).

    Det er ikke nogen tilfældighed, at de forskellige former for reduktionisme
    med biologismen i spidsen igen og igen bekræfter kontinuiteten fra dyr til
    menneske. Et lille ubetydeligt kromosom, dette er den eneste forskel, hævder
    de højrøstet! Deres argumenter er af en blændende klarhed, og fakta er lagt på bordet!
    Så synligt, at man næsten kunne glemme, hvad det hele handler om:
    at reducere mennesket til natur, og omsider gøre det til et levende væsen på lige fod
    med alle andre.

  46. Af Bør Danmark følge Storbritanniens vej ud af EU? — Kulturkamp

    -

    […] om, at EU skaber fred i Europa, selv om freden i virkeligheden skyldes etableringen af homogene nationalstater. Fortalerne vil bruge en række urimelige kneb, bl.a. ved at tale til borgernes frygt for en ny […]

Kommentarer er lukket.