Kampen for fædrelandet

Af Kasper Støvring 144

Samtidig med, at biografgængerne strømmer til for at se filmen om modstandsfolkene i Hvidstengruppen, genudgiver Kristeligt Dagblads forlag en lang række af frihedskæmpernes afskedsbreve i bogen De sidste timer.

Det er på én gang tung og opløftende læsning. I en nutid, der på mange punkter mangler alvor, hvor ”kampen for fædrelandet” klinger bedaget, og hvor umodne radikale og liberale politikere på grundlag af abstrakte principper foreslår, at Dannebrog skal miste sin eneret til at vaje i flagstængerne – i en sådan tid er det værd at gæste De Sidste timer og læse brevene fra de mennesker, der gav livet for en konkret frihed, for det danske folk.

Antallet af frihedskæmpere skal ikke overdrives. Mange danskere var dengang som nu opportunister, selv om Nationalmuseet ifølge forsidehistorien i dagens WA opgør, at antallet af danskere, der på en eller anden måde var aktive i modstanden mod besættelsen var langt højere end hidtil antaget – faktisk omkring 85.000. Tilsvarende skal vi også huske på, at ingen af os ved, hvordan vi vil reagere i lignende situationer. Hvem vil for alvor kæmpe for friheden, for det frie ord? Også i dag er det som bekendt forbundet med livsfare at ytre det frie ord, og folk som Kurt Westergaard og svenske Lars Vilks nyder ikke megen støtte fra et kujoneret kulturliv.

Alligevel skal fortællingen om vore helte ikke glemmes. For hvad er frihed? Socialister og radikale ser friheden udtrykt i menneskerettighederne, som de uforpligtende sværmer om. Liberalister ser den i den enkeltes valgfrihed, i lystopfyldelse uden skranker, i grænseoversk(r)idelse, forbrug og materialisme. Men mennesket er også ånd – det lever ikke blot af brød. I bogen bekræfter ateister i den kommunistiske gren af modstandsbevægelsen tillige ordene om, at der ikke findes ateister ombord i et nedstyrtende fly: ansigt til ansigt med døden finder man troen, troen på Kristus. ”Gud være med dig”, som en række afskedsord lyder i bogen. Vi er på vej hjem til Kristus.

Det er døden, der afklarer og fortætter et helt livs erfaring og giver en vished om meningen med livet. For i kampen for noget større end én selv hentes tro, mod og styrke, dér overvindes dødsangsten og meningsløsheden. Digteren Morten Nielsen, en af de unge døde modstandsmænd, skrev engang:

Og det blev trygt og varsomt, det at vente

med liv som er forfulgt og angst og delt.

Enhver, der har forsvaret noget, ved det.

Og den, som kæmper, taber aldrig helt.

Det er dybt bevægende at læse frihedskæmpernes sidste ord til ægtefællen, forældrene, vennerne og ikke mindst børnene. Mange frihedskæmpere var så unge, at de efterlod sig helt små børn. I brevene læser vi, hvordan flere havde glædet sig til at gense børnene. Nu, hvor de ved, at de aldrig skal se dem igen, kan de alene udtrykke et håb om, at de må vokse op som mænd og kvinder, der hengiver sig til de dybere ting i livet.

Frihedskampen handler ikke om politik. Det handler om noget mere elementært, der går forud for politik, et fællesskab omfattende forskellige fløje. Og det var ikke eliten, der deltog, men helt almindelige danskere: dyrlæger, lærere, tømrere, osv. Det handler om en fælles, national eller folkelig samhørighed. Det er måske også forklaringen på, hvorfor så mange ser filmen om Hvidstengruppen: der findes en udbredt længsel efter tyngde.

Lad os så høre nogle ord fra bogen. Den 21-årige Kim Malthe-Bruun skrev: ”Jeg er kun en lille Ting, og min Person vil meget snart være glemt, men den Idé, det Liv, den Inspiration, der fyldte mig, vil leve videre.” Ligesom de andre frihedskæmpere har Malthe-Bruun intet fortrudt, han har netop ikke svigtet, og han ser nu i dødens stund den store sammenhæng, som hans person indgår i, og som giver livet fylde. Det er naturligt at dø, og denne indsigt fylder livet – ikke kun Malthe-Bruuns – med en ufattelig ro.

En anden er kroejeren Marius Fiil, kendt fra Hvidstengruppen, der skriver om slægtens betydning, om pagten mellem generationerne og troen på Kristus. En tredje er den også purunge Christian Ulrik Hansen, der var medlem af Holger Danske. De sidste timer føles tunge, men ikke meningsløse, skriver han. Han takker vennerne og familien og skriver så, NB! Zenia Stampe: ”Under Dannebrog – Korsets Fredstegn i Blodets Flammelue – har vi levet. Vi vil ogsaa dø under det.”

Tro, håb, kærlighed, frihed, sandhed, ret, pligt, ære og troskab. Dét er ordene, under hvilke også denne frihedskæmper levede og døde. Hansen var under en nødvendighed, han kunne ikke andet. Af samme grund blev dødserfaringen også en absolut vished hos ham. Døden er netop ikke en kold fremmedhed, han er derimod blevet fortrolig med den, de forstår hinanden: Døden er på en måde livets fuldkommengørelse, som Hansen skriver. Vi kan igen høre Morten Nielsen, der om mødet med døden i et digt skrev ”Vi ved det kun begge to, at den anden er der. / Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok.”

Hansen skriver til sidst om sin kærlighed til fædrelandet, kirkerne og de stille hjem, og det gør han vel at mærke tre timer inden, henrettelsen bliver eksekveret. Han beder de efterladte om ikke at sørge. Budskabet er, at de efterladte må bevare deres hjem i en kristen ånd, at de skal elske landet og folket.

I denne højtid kan vi passende høre nogle af Christian Ulrik Hansens sidste ord:

”En Morgen lyder en Salve. Græsset græder Dug – Chr. Hansen er ikke mere. Men Solen staar op, kysser Dugperlerne bort og Blomsterkalkene op. Og Lærken synger frit sin Sang over Fædrenes graa Høje, og det han elskede lever videre i levende, bankende Menneskehjerter – og højt over Bakketoppen, vidt over den gyngende Vaag flyver Korsbanneret. Lad Geværsalverne knitre, lad dem piske og pine, lad kun Langfredagsmørket sænke sig over Landet – vi lurer dem Paaskemorgen, ’den gyldne Sol frembryder gennem den kulsorte Sky’.”

Glædelig påske!

 

144 kommentarer RSS

  1. Af j nielsen

    -

    “Jeg synes, at det er betegnende for din kommentars seriøsitet, at du sammenligner det at være modstandskæmper med det at være publikum til en hippiekoncert.”

    Gør han heller ikke.

    Han sammenligner det at blære sig med at have været frihedskæmper, selv om man strengt taget ikke var det, med det at blære sig med at have været til et berømt musikstævne, selv om man bare har besøgt en fætter i Pittsburg.

    I begge tilfælde prøver man at rage noget uberettiget street credit til sig.

    Hvordan kan det ellers være, at antallet af frihedskæmpere opjusteres? Sidder folk og gemmer sig.

    “Antallet af frihedskæmpere skal ikke overdrives.”

    Det skulle vist have stået underdrives. For det er sådan det er. Jo højere tal, jo gladere er vi..

    Jeg er i hvert fald.

  2. Af Erik Skifter

    -

    Først stor tak til Regnar Grasteen for filmatiseringen af Hvidstensgruppen. Denne gruppe med kroejer, Marius Fiil, er ganske enkelt helte. Helte i ordets bedste forstand. De valgte at sige nok er nok – og gik stik imod opfordringerne fra den politiske – Den Radikale anbefaling – om at vi alle i Danmark blot skulle forholde os passive over for den massive tyske magtovertagelse.

    Dejligt at se, at så mange unge mennesker vælger at tage ind i biograferne og se netop denne film. De for at se det største offer et menneske kan gøre for at befri sit land – for at skabe frihed og demokrati.
    Hvidstensgruppen er nu endeligt skrevet ind i danmarkshistorien på en værdig og gloværdig måde.

    Vi ser i dag en ført politik, hvor det ene efter det andet fratages vort land. Vi ser vores rettigheder fratages os – vi ser vor selvbestemmelse fratages os – og oven i det tilføres vi – ude fra – en masse love og bestemmelser vi slet ikke har haft nogen indflydelse på.

    Der sidder en masse mennesker rundt i Danmark, som indtil nu stiltidende bare accepterer, at vores skiftende regeringer blot snakker, men ikke handler. Regeringer som blot lader EU og diverse konventioner, herunder især det arabisk styrede FN, styre vort lands intersser – og lige som den Radikal-dominerende regering under bestættelsestiden.
    De opfordrer befolkningen – ligesom under besættelsestiden – til at forholde sig passive og blot se til, at al magt i – og styring af vort land skal ske andet steds fra. Det er til vort bedste – og det sker jo i globaliseringens navn siger de. Og så må det jo være det bedste, som det fornemmes inde i deres “osteklokke” på borgen.

    Rundt i Danmark er der en masse almindelige mennesker og borgere, som lider under de mange ude fra kommende love og bestemmelser, som til dagligt lammer vort land.
    Vi ser de af EU forherligede åbne grænser, skabe en masseinstrømning af østeuropærere, som har skabt den største stigning af røverier i danmarkshistorien. Vi ser at Danmark bliver skoset, fordi vi tillader os at overvåge vores grænser – netop imod disse mange kriminelle, som dagligt passerer vores grænser.
    Hver dag er der danske borgere som må lide under røverier, vold og tyverier efter disse kriminelle. Vi ser vores politikere snakke og snakke – og vi ser Rigspolitichefen bedyre, at nu nedsættes denne og denne gruppe politifolk – og så vil problemet blive bedre. Nej – det bliver aldrig bedre før end vi kontrollerer hvem som kommer ud og ind af vores hjem. Det er tomme ord fra vores politikere – og befolkningen vil snart ikke længere finde sig i, at politi og andre myndigheder ikke kan løse problemet og skabe den nødvendige tryghed.

    Vi ser en masseindvandring af ikke vestlige indvandrere. En indvandring som befolkningen aldrig er blevet spurgt om – om det ville have. Vi har snart en halv million muslimske indvandrere. Muslimske indvandrere som ønsker at leve på anden vis end som efter hidtil danske normer. Det har sat sig voldsomt i befolkningen og skaber dagligt problemer i diverse boligområder, i dagsinstitutionerne, i skolerne og især hos politiet. Heller ikke her at det lykkedes skiftende regeringer at skabt ro og orden, således at vi kan leve fornuftigt sammen – og hvor der kan skabes et for vort land nødvendigt sammenhængskraft. Nej de taler og taler og bevilliger den ene milliard af kroner efter den anden til en forgæves løsning af problemerne med denne ikke vestlige indvandring.
    En indvandring som vil skabe økonomisk kaos for vort land inden for de næste 10-15 år.

    Vi ser nu en Radikal dominerende regering igen, hvor der igangsættes den ene nedbrydende lov efter den anden, hvor formålet er at bryde Danmark ned som selvstændigt land – med et eget sprog og med et eget flag og endelig med sit eget overhovede, nemlig Dronningen/Kongen af vort land.
    De Radikale har en helt forskruet opfattelse af vor samfundsindretning. De er næsten alle udkommere af tidligere højskoleforstandere, præster og andre intellektuelle med de rigtige meninger. De har formået at skabe en forståelse af, at de har den rigtige og den pæne sturerene mening. De andre – og selvom de er de fleste – så skal de bare overbevises. De Radikale har en uforståelig iver efter at ville fjerne alle hjemlige traditioner og indføre nye og mere rigtige vaner ind i befolkningen. Alt sammen pakket ind i globaliseringen, siger de selv rigtig mange gange. Så mange gange, at de selv tror på det.

    De mange passive borgere rundt i Danmark får snart på et tidspunkt nok. De vil rejse sig – imod den siddende regering, ligesom under bestættelsestiden, hvis denne udvikling fortsætter. De vil selvfølgelig på demokratisk vis forsøge at få indflydelsen, men de lammes af et parti-system og en valgproces i vort land, som vanskeliggør en reel indflydelse.
    Borgerne vil ikke på sigt se til, at deres land opløses af indre uroligheder befolkningen imellem. Når der kriges i diverse kvarterer mellem kriminelle gruperinger og når der dræbes råt og brutalt uden at myndighederne kan gøre noget. Når hjemmene røves og når gaderøverier er en daglig forteelse. Når politiet ikke længere kan beskytte sine borgere og sikre deres hjem og herligheder.

    Alt sammen vil på et tidspunkt føre til selvtægt, hvis der ikke effektivt sættes en stopper for disse mange urimeligheder som vort land udsættes for at disse udefra kommmende myndigheder.

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Tak for svaret, Birgit Hviid Lajer. Jeg skulle åbenbart have været mere præcis, for det var Timmermands vrede over mine indlæg, som jeg ikke forstod, hvilket han da også gav mig mere eller mindre ret i, var urimeligt i denne sammenhæng.

    Jeg tror desuden ikke, at Trier på noget tidspunkt har været overbevist nazist, hvilket jeg da heller ikke har skrevet.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I mit indlæg ovenfor i 3die afsnit, 08:57 til Jakob Smidth-Rasmussen, har der indsneget sig en mangel, idet min maskine her er lidt underlig, da den indimellem kører op i en anden linje, hvor jeg så sletter og retter – men fejl har indsneget sig, idet der for forståelsen mangler:

    At det var med Anders Fogh Rasmussen som Afghanistan – så det er i forbindelse med den, at Anders Fogh har udtalt, at han har tænkt på 1864 var det vist – og altså så er indstillet på at forsvare os med krigen i Afghanistan.

  5. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “De Radikale har en helt forskruet opfattelse af vor samfundsindretning. De er næsten alle udkommere af tidligere højskoleforstandere, præster og andre intellektuelle med de rigtige meninger.”

    Det mest bizarre er, at den kulturradikale opinion også mener, at de forkerte meninger er rigtige, hvis det er de rigtige mennesker, der har dem…

    Tag nu f.eks. Ole Wivel, der var de kulturradikale forfatteres førende mentor i forrige århundrede, da han i to omgange var direktør på Gyldendals Forlag, da både kulturradikalismen og venstreradikalismen hærgede allerværst i kulturlivet og i det politiske liv.

    Under Anden Verdenskrig var Ole Wivel medlem af det endog meget nære dansk-tyske mandefællesskab Ringen, der dyrkede ultrakonservative, tysk-nationale værdier, mens nazisterne hærgede i Tyskland, og folkemordet på de tyske jøder så småt var begyndt.

    Ole Wivel overtalte endda en af sine – endog meget nære – mandlige venner, til at blive SS’er og tage til østfronten, hvor SS-kommandoer myrdede næsten lige så mange jøder, som der blev udryddet i de europæiske udryddelseslejre.

    Alligevel er Ole Wivels ry, som progressiv kulturradikal stadig uantastet blandt danske forfattere…

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Om igen:

    Hvor svært kan det være 🙂 – Det skal forstås, at det var med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, at vi gik ind i Afghanistan ..første linje i min rettelse, 2det aafsnit. Beklager!

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    De radikale – intellektuelle? Begrænset .. de forholder sig til en ønsketænkning om, hvordan det burde være – og hvordan det også er.

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Thomas Smidth-Rasmussen

    Ja, din vrede må du selv klare med Timmermann.

    Ja, trist for nogle år siden at læse om Wivel og Louisianas stifter Knud W. Jensen. Ungdommeligt overmod?

    Hvad angår Lars von Trier, så tror jeg heller ikke, at han er nazist. Folk hører jo også tit, hvad de gerne vil – men som du skriver, var han tidl medlem af DKP – og jeg fandt også det med Dannebrog rent ud sagt ude i hampen. Tilhørsforhold og utilfrdshed kan vises på mere begavede måder.

  9. Af Jesper Andersen

    -

    Vel skrevet K. Støvring!
    Det kunne være blevet en god prædiken i kirken – og det er ment som en kompliment.

  10. Af j nielsen

    -

    Trier går hårdt efter at genere sit publikum. Man skal ikke sidde roligt i sædet til hans film, og åbenbart heller ikke til pressekonferencer. Man skal få lyst til at vende sig væk, så usselt og fornedrende det bliver skildret.

    Sådan er det i Breaking the Waves, Dancer in the Dark, Idioterne, Dogville, og Antichrist. Væmmelsens fascination.

    Alt hvad Trier foretager sig er film. Nazi-pressekonferencen er endnu et skud på stammen, men kun en kortfilm denne gang.

  11. Af Holger Danske

    -

    Hovedårsagen til at Lars Trier har fået millioner til at lave film for, er vel den at han er et totalitært betonhoved med sympatier for kommunismen og nazismen.

    Og hovedårsagen til at DR og senest BT vælter sig i “undersøgelser” der “beviser” at danskerne er verdens lykkeligste folk (ligesom nordkoreanerne), er vel den at det skal bortforklares at flere og flere danskere havner i elendighed. På grund af politik, lovgivning og forvaltning der i stigende omfang er så fladpandet og afstumpet, at det trodser nærmere beskrivelse.

  12. Af Anders Jensen

    -

    Det danske flag er en så integreret del af vores kultur arv, at alle andre danske kultur symboler synes at blegne. Historien om det danske flag er samtidig historien om Danmark det er en af de vigtigste ting som binder os sammen som nation. Det er det symbol som alle danskere i krisetid kan samles om, det er det symbol som stolt vises frem på uniformen (tidligere udsendt som soldat) el. f.eks til internationale fodboldkampe.
    Jeg er af den holdning at ingen andre flag end det danske, bør veje fra flagstængerne i Danmark.

  13. Af Henrik Blom

    -

    @ Birgit Hviid Lajer.
    Tja, hvad ville jeg gøre, hvis månen faldt ned på jorden ?
    Så ville jeg svæve i luften !
    For så var TYNGDEKRAFTEN forbi …
    Hvad ville jeg gøre, hvis sovjetunionen havde haft imperialistiske hensigter og tilbøjeligheder ?
    Så ville jeg ophøre som kommunist !
    For så var KLASSEKAMPEN forbi !
    Og hvis man sammenligner katolske kalkmalerier om helvedes svovlpøl i danske kirker fra før 1536 med kommunismen i vore dage ?
    Ja, så er man sku bare ganske almindeligt GALT på den !
    I hele menneskehedens kulturhistorie har det ALTID vist sig, at det er ganske klogt, at se virkeligheden i øjnene som den ER.
    Og ikke som den bliver fremstillet i galninges vrangforestillinger og propaganda.
    At arbejderklassen og sovjetunionen blev den største DRIVKRAFT i folkenes frihedskamp, er kommunisterne STOLTE af !
    Lige fra den yngste grønskolling til den ældste veteran.
    Det er gudskelov ikke ALTID, at hele verden er skruet sammen lige efter kapitalistklassens hovede.
    Og det var den i særdeleshed ikke i maj 1945 …
    Tiden vil komme …

  14. Af per nielsen

    -

    hvis man ikke har andet at forbinde sin såkaldte danskehed med end en film om modstandsfolk og et stykke stof, så har man da vist ikke meget have sin patriotisme i.

    Men det viser jo nok meget hvor ufattelig godt og hvor ufattelig få bekymringer vi danskere har

  15. Af sar sar

    -

    Kære Kasper, tak for dit indlæg. . .

    Vi bliver hurtig enige om, at Danskheden, som sådan,- dansk flag og dansk kristne identitet samt dank kultur og historie – der kan kun være heldige ting for en rigtig dansker. . .

    Vor brave modstandsfolk under tysk-besættelses mørke tider har netop kæmpet for, også at skabe danske næste generationer bedre tilværelse.

    Vor brave modstandsfolk ikke havde den gang en anelse om, at de vil give sit liv for forfalskere af dansk historie, også for fhv. beton kommunister som danske ministre.

    Hvorlang, kan danskerne bevæge sig med sin DUMHED?
    Hvad bliver det næste?
    Skal vi forvente at en dansk beton-kommunist bliver stillet til Nobel fredspris, som belønning for landets forrederi????
    Sådanne idiotiske ting kan KUN forventes at ske i Danmark!

    Vh. og god Påske, – Stanislaw A.Rydzewski

  16. Af Henrik Blom

    -

    @ Stanislaw A.Rydzewski.
    Beton-kommunist ?
    Hvad er det for noget ?
    At fylde hovedet med beton og lade det stivne, bliver man sku ikke kommunist af !
    Man risikerer, at hoppe med på antikommunismens propaganda i stedet for …

  17. Af sar sar

    -

    Henrik Blom@
    Hvis du ikke ved hvad “beton-kommunist” er, så må jeg henvise dig til dansk historie under tysk besættelses tid og under Det kolde krig.
    Dit spørgsmål give mig også eftertanke hvor let har du lært i folkeskolen, også det at dansk folkeskolen præstere meget elendige undervisnings niveau. . .

  18. Af Henrik Blom

    -

    @ sar sar.
    I frihedskampen hed det “jødebolsjevik”.
    I den kolde krig hed det “moskvakommunist”.
    I dumheden og uvidenheden hedder det “betonkommunist”.
    Man LÆRER det ikke i folkeskolen.
    Man må SELV tage stilling i klassekampen, som et voksent menneske …

  19. Af Carlo Hansen

    -

    Det er et problematisk emne, hvis vi ser 40`ne og nu, må man jo indrømme at vi er ved at blive besat af en islam styrke, godt hjulpet af nuværende politikere.
    Det vil vist være helt på plads at konsolidere den Danske kultur og land, inden der opstår aktive grupper igen.

  20. Af Peter pedersen

    -

    Inden Kasper Støvring kammer helt over i liberal fædrelandskærlighed her i højtiden, bør man måske lige nævne, at “opskrivningen” af Danske frihedskæmpere til omegnen af 85.000 nok betyder, at Churchill gruppen og Holger Danske kommer til og fremstå, som en endnu mindre parantes.

    Og hvorfor så det? Jo var det ikke for BOPA og de andre socialistiske og kommunistiske militære grupper havde sabotageaktionerne været i omegnen af 100 stk. BOPA(kommunistisk) alene stod for ca. 1000 sabotage aktioner, hvorimod Holger Danske mest gjorde i stikkerlikvideringer og nåede her op på godt 200 stk.

    Man kan allerede nu gå ind på frihedsmuseet database og søge på de enkelte frihedskæmpere og graden af deres virke, helt fra den lille modstand til den væbnede kamp, og kommunisterne er i den grad overrepræsenteret og bliver det kun i ydereligere grad med den nye fremskrivning. http://modstand.natmus.dk/

    Endnu engang træder Kasper Støvrings utopiske neokonservative romantiske sind i karakter, men som sagt i tidligere indlæg, han får vel sine penge for det, så skide være med om det har nogen historisk relevans eller sandhed over sig.

    God Påske Til Alle

  21. Af Peter pedersen

    -

    Ps. Iøvrigt når nu alle de hersens moderne `frihedskæmpere`, som Krarup og Langballe døbte muslimofoberne, mener at alle medier i dag er styret af socialister og landsforædere, så er det da egentligt underligt der ikke bliver lavet en storslået film eller tv serie i størrelses ordenden Pelle Erobreren eller Matador om KOPA/BOPA. Det ser jeg frem til så vi kan få lidt realiter på banen!!! DET TRÆNGES HÅRDT

  22. Af Frank L

    -

    Niels Poulsen, 5. april 2012 kl. 20:54

    Jeg kan ikke undgå at få en smule medlidenhed med folk der overhovedet ikke kan forstå sammenligninger der indeholder den mindste smule metaforer eller ikke er lige 1:1 sammenligninger.

    Stakkels dig.

  23. Af Frank L

    -

    @ j nielsen, 6. april 2012 kl. 09:02

    Rart at en enkelt forstod det.

    Det mine forældre og bedsteforældre ville lære os børn ved at tage kraftigt afstand fra fænomenet, var jo netop at man ikke skulle pynte sig med “lånte fjer”.

    Nogle af mine kammeraters forældre og bedsteforældre kunne jo netop pludselig fortælle om en tilknytning til modstandsbevægelsen, som mine aner så igen kunne afkræfte som pral.

  24. Af Niels Poulsen

    -

    @Frank L & j nielsen

    Det undrer mig ikke, at I to har fundet hinanden i fælles forståelse. Man siger, at lige børn leger bedst: Jeres anonyme kommentarer, hvor I håner og latterliggør andre debattører (imod debatreglerne) ligner til forveksling hinanden. Og så har man også som læser en følelse af, at I er enormt indebrændte, og at I får et lille kick ud af at sige noget ondt til andre. Velbekomme, siger jeg bare, men det virker ikke særlig overskudsagtigt. Og det er nok ikke den rette attitude at deltage i en demokratisk debat med.

    Den kommentar, jeg reagerede på, Frank, var under lavmålet. Du kritiserer Støvring for at være ukritisk over for de nye og højere tal for folk aktive i modstandsbevægelsen. Men Støvring begynder jo netop med at konstatere: “Antallet af frihedskæmpere skal ikke overdrives. Mange danskere var dengang som nu opportunister …” Altså tager han netop forbehold – og din kommentar bliver meningsløs. Du løber en åben dør ind, som den gode Niels Krause-Kjær ville udtrykke det.

    Og ja, din analogi med Woodstock var og er upassende. Selvfølgelig kan du og j nielsen snakke om modstandsbevægelsen og hippiekoncerter på det lokale værtshus, alt det I vil, uden at et øjenbryn vil blive løftet. Men at skrive kommentarer på et dagblads blogge er noget andet: Det er en offentlig handling. Og tænk hvis statsministeren eller dronningen i sin nytårstale nævnte deltagelse i modstandskamp og hippiekoncerter i samme åndedrag. Så tror jeg nok, at det ville skurre i danskernes ører, og at meningsdannerne ville fare i blækhuset.

    Mit råd til jer vil være: Fokuser på substansen, gå efter bolden og ikke manden, og drop de nedsættende og hånende bemærkninger om kommentatorerne. F.eks. er det temmelig ligegyldigt for dette vigtige emne, at du betragter mig som en stakkel, som du har medlidenhed med, Frank. Det tror jeg faktisk godt at du kan se, hvis du træder et skridt tilbage.

  25. Af John Laursen

    -

    Henrik blom

    Kommunismen døde da sovjetunionen faldt sammen på grund af indre råd og skimmelsvamp. sovjetkommunismen tabte ” den kolde krig ” og ” det sovjetiske menneske “, blev til et ganske almindeligt menneske.
    På ruinerne af det kommunistiske uhyre, står vi nu overfor en ny totalitær ideologi der ligesom kommunismen og nazismen gør krav på den eneste sandhed og på verdensherredømmet.
    Kaj Munk`s periodevist, tilbagevendende ” pigkæp ” er gået i gang med sit modbydelige men også afklarende arbejde.

  26. Af peter kocsis

    -

    “Tak, Kocsis, fordi du gør opmærksom på, at den danske modstandsbevægelse, der bestod af civilister, der primært var bevæbnet med håndvåben og hjemmelavede bomber, selvsagt ikke nedkæmpede de flere hundredetusinde, svært bevæbnede nazi-soldater, der besatte Danmark, og som havde den tyske krigsmaskine i ryggen, militært.”

    men hvorfor skriver du så:

    at det var “de danske frihedskæmpere, som smed de aggressive tyske nationalsociaister ud Danmark,”?

    En tåbelig forsøg på en grov historieforfalskning?Som bliver endnu mere grotesk af ,at fakta er, at danske frihedskæmpere bevidst undlod at gå efter tyskere medlemmer af besættelsesmagten, for ikke at provokere, men udelukkende slog danske stikkere og kollaboratører ihjel?

    “Trier er et ekstremt eksempel på, at en del kulturradikale og endnu flere venstreradikale, der ellers påstår, at de er antiracister, ofte udviser en dybt usympatisk affinitet for morderiske antisemitter – i Triers tilfælde, den nazistiske besættelsesmagt og endda Hitler, ”

    HAHAHA ifølge dine primitive kategoriseringer skulle altså Clint Eastwood, der for nylig har lavet en lang film som anden del af “Iwo Jima,” hvor han skildrer de japanske soldater under 2. vk.med dyp empati,være en kultur- eller venstreradikal,der udviser en dybt usympatisk affinitet for morderiske facister.

    “Var det fordi, jeg konstaterede, at den norske terrorist Anders Behring-Breivik ifølge medierne har skrevet i sit manifest, at han opfattede Triers film Dogville, som en inspiration til sine planer om at massakrere de unge socialdemokrater på Utöya?”

    Ingen kunstner kan gardere sig imod, at idioter misfortolker deres værker, og Breiviks ” tolkning”
    viser kun, at han slet ikke har forstået filmen, hvad der selvfølgelig heller ikke er at forvente af en så stupid og afstumpet person .
    Men, at Jakob Schmidt-Rasmussen her i sine hadefulde invektive ordgejl imod
    Trier ikke kan finde på noget bedre end at bruge en psykopat som forbundsfælle, behøves ingen yderligere kommentarer ,med taler for sig selv.

  27. Af John Laursen

    -

    Jakob Schmidt – Rasmussen

    Du skriver : ” Under anden verdenskrig var Ole Wivel medlem af det endog meget nære Dansk – Tyske mandefællesskab Ringen, der dyrkede ultrakonservative tysk – nationale værdier,….. ”
    Sikke noget vrøvl – Ringen var en Dansk modstandsorganisaton, under Frode Jacobsens ledelse.
    I December 1943, indgik Ringen i den illegale hær og var repræsenteret i Frihedsrådet.

  28. Af Mark Pedersen

    -

    Det er rigtig morsomt at høre kommunister himle op om hvor meget DKP kæmpede for Danmarks frihed, osv, når man ser på hvem det i virkeligheden var de kæmpede for: USSR.
    DKP’erne kæmpede ikke for at gøre Danmark frit, men for at tvinge Danmark ind under et andet brutalt og menneskefjendsk diktaturs åg – blot ikke det nazistiske.
    De ville sådan set bare skifte Hitler ud med Stalin, nazisme med kommunisme….pest eller kolera?

  29. Af Mark Pedersen

    -

    “Hvad ville jeg gøre, hvis sovjetunionen havde haft imperialistiske hensigter og tilbøjeligheder ?”

    Godt jeg ikke havde vand i munden der – så var min skærm blevet våd!!!!!
    “Hvis” USSR havde haft imperialistiske hensigter? Stalin undertvang hele Østeuropa under USSRs jernhæl, fik Kina ind i USSRs interessesfære (dog gik forholdet grundigt i vasken senere), besatte en del af Danmark, som han dog uvist af hvilken årsag forlod igen, annekterede Baltikum, førte erobringskrig i Finland, og så siger du “HVIS” man havde “imperialistiske” tendenser? Hvis USA kan anklages for dette, kan USSR i endnu højere grad!

  30. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    John Laursen

    Hvis du havde ulejliget dig med at konsultere den danske udgave af Wikipedia, ville du vide, at der var to organisationer, der kaldte sig for Ringen under Anden Verdenskrig.

    Den ene organisation var ganske rigtigt en stor socialdemokratisk baseret modstandsorganisation, mens den anden rent faktisk var en germanofil organisation med affinitet for nazi-Tyskland:

    “Ringen var en kreds af unge, der havde en stor fascination for tysk kultur, specielt litteratur. Navnet var inspireret af Richard Wagners opera Nibelungens Ring og digteren Stefan Georges digtsamling Den Syvende Ring.

    Gruppens medlemmer flirtede under besættelsen 1940-1945 med nazismen, hvilket manifesterede sig i hyldestdigte fra den unge digter Ole Wivels side og tilmelding til tysk krigstjeneste fra Erik Johansens og Ole Høsts side. Sidstenævnte faldt i kamp på Østfronten.

    Senere problemer
    Ringens eksistens og formål har i nyere tid været genstand for stor debat i det danske kulturliv, da flere senere store danske kulturpersonligheder som Ole Wivel og Knud W. Jensen er blevet beskyldt for nazisympatier.

    Kendte medlemmer:
    Ole Wivel, forfatter og forlagsdirektør
    Knud W. Jensen, ostegrosser og museumsdirektør
    Ole Høst, søn af maleren Oluf Høst
    Erik Johansen”

    Wivel var selv klar over, hvor problematiske hans ungdomsdigte var så han forsgte med held, at holde digtene hemmelige gennem hele sin karriere som kulturradikale opinionsdanner:

    Fra Wikipedias artikel om Ole Wivel:

    “De første digtsamlinger er siden fejet ind under gulvtæppet af politiske årsager, idet de viser begejstring for det nationalsocialistiske Tyskland:

    Digte (1940)
    Udvalgte digte (1942)
    Den hvide rose ( – som absolut ikke var opkaldt efer antinazisten Sophia Scholl – min tiføjelse.) (1942), med illustrationer af Helge Bertram
    Udvalgte digte, Første og anden samling (1943-1944)”

  31. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Kocsis

    Jeg er absolut ikke hadefuld; det er tydeligvis en projektion.

    Men jeg har svært ved ikke at blive ret sarkastisk, når jeg forholder sig til, at kulturradikale opinionsdannere heftigt forsvarer en anden kulturradikal opinionsdanner, som Ole Wivel, når hans nazisympatierer kritiseres, og Trier, når hans sympati for Hitler kritiseres.

    Især, fordi de selv samme kulturradikale opinionsdannere stort set alle svigtede kunstneren, humoristen og antiracisten Kurt Westergaard – der i øvrigt selv er erklæret kulturradikal! – da han blev truet på livet og senere forsøgt myrdet af vor tids morderiske antisemitter…

    Jeg gav desuden ikke Trier skylden for, at Behring-Breivik ifølge sit manifest angiveligt blev inspireret til massakren på de unge socialdemokrater på Utöya, ifølge medierne.

    Men Trier blev – ligeledes ifølge medierne – ret ilde berørt, da han blev konfronteret med det, for det skete ganske kort tid efter, at han havde udvist sympati og forståelse for Hitler, der jo var en terrorist og en massemorder af en ganske anden kaliber, end Behring-Breivik, men af samme støbning.

  32. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Digteren Stefan George, som inspirerede medlemmerne af Ringen, var absolut ikke nazist selv.

    De centrale konspiratorer i Wehrmacht, der forsøgte at myrde Hitler, for at tage magten i Operation Valkyrie, dyrkede Stefan George, ligesom medlemmerne af Ringen, herunder Ole Wivel, gjorde.

    12. juli. 1933 fejrede nazisterne pompøst fødselsdagen for Stefan George, og Goebbels sendte ham personligt et lykønskningstelegram, men den 24. august 1933 forlader Stefan George Tyskland permanent.

    Hitlers attentatmand, Claus von stauffenberg, blev som gymnasieelev inddraget i den nære kreds omkring digterprofeten Stefan George.

    Stefan George havde profeteret om falske førere, og om byer der dør, om krige og undergang, om vilde fester, men også melankolsk stemningslyrik og ømme kærlighedssange: Men Stefan Georges “Rige” var ikke af denne verden, men var et åndens rige, et rige af ord.

    Et af Georges digte fik en kolossal udbredelse, da flere hundrede tusinde eksemplarer blev nedkastet over det krigshærgede Nazi-Tyskland som flyveblade. Dette skete en halv snes år efter Georges død. Digtet hedder ANTI-CHRIST, og er et dommedagsdigt.

    Claus von Stauffenberg råbte ved dødspeletonen efter det mislykkede 20. juli-kup mod Hitler:

    “Leve det nye Tyskland!”, efter Georges digt fra Det nye Rige, Hemmeligt Tyskland.

    Det hemmelige Tyskland, det var digternes og filosoffernes, Dichter und Denker, ikke, som det galgenhumoristisk forlød dommerens og bødlens, Richter und Henker.

    George var altså ikke nazist. Næsten alle hans venner var jøder, mange endda glødende zionister.

    Men Wivel var i modsætning til George nazisympatisør, ihvertfald i starten af krigen, for han overtalte endda to af sine venner i Ringen, til at deltage i SS’ernes massakrer på østfronten.

  33. Af Peter pedersen

    -

    Mark Pedersen

    Jeg er på ingen måde kommunist, jeg syntes bare det er hykleri og historieforvanskning i den grad, når man gør modstandskampen til en liberal kamp og ligefrem styret af liberale kræfter, intet kunne være mere usandt.

    Særligt under krigens sidste år satte de liberale/britisk sindede modstandsgrupper, i den grad den væbnede kamp mod nazisterne over styr, og havde de ikke været så underlegne i kamp og antal iforhold til de Spaniens frivillige, kunne det meget vel have endt med en borgerkrig.

    Måske du skulle læse lidt om A/S gruppen, her blev vigtige højtstående modstandsfolk fængslet da andre britisk sindede grupper stak dem pga. deres kommunistiske grundlag, og det på trods af, at de var de eneste militære enheder i deres region.

    http://www.as-gruppen.dk/asg/index.php?Indledning

    Om det dramatiske slutspil i Hjørring fortæller Aksel:
    ”I april måned kom der besked om, at vi skulle gøre os klar til, at der kom en engelsk invasion i nærmeste fremtid i vores område. Alle mine gruppeledere fik en stående ordre om at holde deres folk i beredskab. Desuden måtte jeg give bylederen i Hirtshals, Henrik, besked om, at han ikke måtte forlade byen, da alt afhang af ham og hans folks medvirken. Han var fiskeskipper så af og til befandt han sig på havet, men nu måtte han afmønstre og blive i land.
    Sidst i april kom der en mærkelig ordre til mig fra amtsledelsen. Jeg hæftede mig i første omgang ikke ved det, da der ofte kom andre ordrer, som var lidt mærkelige. Jeg skulle møde to likvideringsfolk et bestemt sted i byen og skulle sammen med dem deltage i en meget speciel hemmelig opgave. Det indvilligede jeg selvfølgelig i og mødte op på det pågældende sted, men uden at de to mænd mødte frem. Jeg måtte derfor melde tilbage, at kontakten var mislykkedes. Jeg spekulerede ikke videre over episoden, men det strejfede mig alligevel, at det var lidt mærkeligt, hvorfor det netop skulle være mig som byleder og med et så stort kendskab til hele organisationen i Vendsyssel, der skulle ud på en så farlig opgave.

    Måske havde denne mærkelige episode sammenhæng med endnu mere besynderlige begivenheder omkring befrielsen. Da budskabet om den tyske kapitulation kom, mødtes ledelsen på politistationen, hvorfra vi skulle tilrettelægge de forskellige opgaver. Da jeg ankom til politistationen, blev jeg pludselig anholdt af mine ledelseskammerater. En af dem trådte hen og sagde, at jeg var arresteret og måtte aflevere mine våben. Jeg spurgte da straks om årsagen til arrestationen, men fik ingen. Det blev blot sagt, at det var en ordre fra højere sted. Jeg protesterede naturligvis voldsomt imod det, men blev ført op i arresten, hvor jeg blev sat ind til tre kriminelle fanger. Jeg opdagede hurtigt, at der i den fløj, hvor jeg var placeret, ikke fandtes vagter fra modstandsbevægelsen. De arrestbetjente, der var der, havde fået at vide, at jeg var Hipo-mand, så de skulle bare ignorere mig uanset, hvad jeg sagde eller gjorde, da jeg var skør i bolden. De havde også fortalt mine tre medfanger den samme historie, så det var ikke morsomt at sidde i cellen her, mens landet fejrede befrielsen. De andre fanger spyttede og langede ud efter mig, for godt nok var de kriminelle fanger, men tysker-håndlangere var de i hvert fald ikke. Jeg fortalte dem så min historie, som de meget naturligt i starten syntes lød mærkelig. Men efterhånden blev de interesserede, og vi forsøgte i fællesskab at overbevise arrestbetjentene om deres fejltagelse, men det viste sig omsonst. Derefter fik vi den ide, at vi kunne forsøge at få en seddel smuglet ud af arresten. Vi gik derefter i gang med at fremskaffe det nødvendige materiale. En fik organiseret noget papir og en noget bly fra en blyant. Derpå skrev vi med store bogstaver på sedlen, at byledelsen havde arresteret mig, underskrevet ”Kaj”. Vi havde opdaget, at mine egne mænd gik nede i arrestgården som vagter og smed så sedlen ud gennem tremmerne og ned i gården til dem. De reagerede omgående ved at give den fungerende byledelse et ultimatum, at deres byleder ”Kaj” skulle frigives inden der var gået fem minutter, ellers ville de storme bygningen. Byledelsen anmodede om at få en time til at kontakte modstandsbevægelsens centrale ledelse, hvilket mændene gik med til. Allerede en halv time senere kom en Limousine kørende i fuld fart op foran arresthuset og ud steg to høje, ranke mænd, som tilsyneladende var højere officerer. Der gik da kun minutter efter at de havde forladt bygningen til jeg stod på gaden som en fri og tiljublet mand af alle mine modstandskammerater.

    Jeg ønskede naturligvis straks at få en forklaring på, hvorfor jeg var blevet arresteret ved befrielsen. De nyindsatte ledere henviste til, at de havde fået ordren om min arrestation af byledelsen i Randers. Jeg henvendte mig da pr. telefon til byledelsen i Randers, hvor man imidlertid stod helt uforstående overfor det passerede. Den havde i hvert tilfælde ikke sendt nogen arrestordre til Hjørring. Det viste sig, at den tidligere byleder i Randers, W. Lonsdale, var blevet genindsat som byleder i Randers. Han spurgte mig da, om jeg ikke straks kunne komme til byen og varetage vagtopgaven foran modstandsbevægelsens hovedkvarter på hotel ”Randers”. Det erklærede jeg mig straks villig til, men forlod alligevel Hjørring som en meget skuffet mand, som var blevet svigtet af mine tidligere ledelseskammerater i Hjørring. Når jeg ser tilbage på begivenhederne omkring min arrestation ved befrielsen og den mærkelige ordre, jeg fik i april, kan jeg kun finde den forklaring, at ledelsen af den militære organisation, ”Den lille generalstab”, ønskede mig skaffet af vejen, da man ikke ønskede en kommunistisk byleder, men det vil blive svært at dokumentere.

  34. Af Niels Poulsen

    -

    @Peter pedersen

    “… jeg syntes bare det er hykleri og historieforvanskning i den grad, når man gør modstandskampen til en liberal kamp og ligefrem styret af liberale kræfter …”

    Det gør Kasper Støvring heller ikke. Han skriver:

    “Frihedskampen handler ikke om politik. Det handler om noget mere elementært, der går forud for politik, et fællesskab omfattende forskellige fløje. Og det var ikke eliten, der deltog, men helt almindelige danskere: dyrlæger, lærere, tømrere, osv. Det handler om en fælles, national eller folkelig samhørighed.”

  35. Af Peter pedersen

    -

    Niels Poulsen

    ` Og det var ikke eliten, der deltog, men helt almindelige danskere: dyrlæger, lærere, tømrere, osv.`

    Som altså beviseligt bestod af 80% kommunistiske og socialistiske organiserede grupper, overfor 20% britisk agent inspirerede grupper, der primært tog sig af stikkerlikvideringer! Stop nu skønmaleriet et uskønt kludetæppe bliver ikke mere harmonisk fordi, man syr 60.000 nye brogede lapper på det.

    Modstandskampens kærne og styrke havde rod i kommunistiske og socialistiske grupper, så der i høj grad et politisk element i frihedskampen, spørgsmålet er om vi vil stå ved den, eller forvanske den som Støvring gør!

  36. Af Ulf Timmermann

    -

    Danmark har deltaget i permanente “missioner”, permanente invasioner, krige, igennem de seneste 9 aar. Det er facit. Der er en del paa denne blog, der skulle sendes til USA med en enkeltbillet. Det er ogsaa facit.

  37. Af Peter pedersen

    -

    Iøvrigt kan det som et kuriøsum nævnes, at vi i min familie har fået føjet nogle aner til den opdaterede liste fra modstands databasen. Dybt grotesk er det dog, at vedkommende skjulte Tyskere i laden frem mod krigens afslutning. Det gjorde han dels for, at skjule dem for tyske befalingsmænd, men i lige så høj grad for, at skjule dem for anarkistiske britisk agent inspirerede likviderings psykopater(krigen var tabt for tyskerne). Han var iøvrigt venstremand og havde i den forbindelse medvirket til produktion af ilegale blade og derfor er han altså nu endt i registret. Men der var nok ingen tvivl om hvad der var hændt ham, hvis en fra Holger Danske havde opdaget Tyskerne i laden.

    Det er hykleri fra ene ende til den anden, det kan en neokonservativ romantisk utopiker som Kasper Støvring ikke lave om på.

  38. Af Niels Poulsen

    -

    @Peter pedersen

    Du anvender stråmandsargumentation. Du tillægger Støvring meninger, han ikke har. Han siger, at frihedskampen handlede om noget mere elementært end politik: Det handlede om en fælles, national eller folkelig samhørighed.

    Jeg forstår da godt, at mange af de unge modstandsmænd var kommunister, da det ville have været svært for dem at repræsentere de etablerede partier, som stod for samarbejdspolitikken. I deres øjne havde det etablerede politiske miljø svigtet. Derfor blev de kommunister.

    Men du tager dybt fejl, hvis du mener, at modstandskampen var en kamp for kommunismen. Det var først og fremmest en kamp mod besættelsesmagten og for fædrelandet.

  39. Af John Laursen

    -

    Peter pedersen

    ” Særligt under krigens sidste år satte de liberale/britisk sindede modstandsgrupper, i den grad den væbnede kamp mod nazisterne over styr, og havde de ikke været så underlegne i kamp og antal iforhold til de spaniens frivillige, kunne det meget vel have endt med en borgerkrig ”

    Det du her skriver er historieforfalskning, så det basker. For det første var de ikke kommunistiske grupper som du hentyder til, DANSKSINDEDE grupper og intet andet. For det andet var de, de spaniensfrivillige overlegne i kampduelighed og antal, fordi de var mange flere og mange med en militær uddannelse.
    De ikke kommunistiske gruppers medlemmer, bestod for en stor del af militærpersoner,der udover sabotage også stod for flere rene militæraktioner,bl.a angrebet på Lundtofte flyveplads.
    Ifølge historikeren Esben Kjeldbæk`s undersøgelse ” Sabotageorganisationen BOPA 1942 – 1945 ” var der ifølge en kartoteksopgørelse af samtlige aktive i BOPA, i april 1945 kun 16 ud af 170 eller 9 %, som var partimedlemmer.

  40. Af Peter pedersen

    -

    Niels Poulsen

    `I deres øjne havde det etablerede politiske miljø svigtet. Derfor blev de kommunister.`

    Hvad er det nu for noget vrøvl? Prøv lige engang og søg på hvor de kommunistiske grupper havde deres evne i kamp og organisering fra! Den havde de fra en kerne af tidligere Spaniens frivillige der kæmpede mod Franco styret og fascismen i Spanien.

    Vi kan blive enige om, at de ikke var forkæmpere for et Stalinistisk totalitært styre, som altså heller intet har, at gøre med kommunismen når det kommer til stykket. De var på mange måder naive ja, men ingen kendte endnu omfanget af Stalins grusomheder, så på daværende tidspunkt kæmpede de kommunistiske grupper i den grad for en større udbredelse af marxistiske og kommunistiske ideer.

  41. Af Ulf Timmermann

    -

    I nogle lokalt udgivne erindringer, derfra hvor jeg kommer, fra det, jeg er rundet af, hedder det om Befrielsesdagene bl.a.:

    “Modstandsbevægelsen i Gram, hvis dygtige ledere (Radio-Müller og Hans Timmermann) havde i besættelsens sidste tid lagt alt det til rette, der skulle ske, naar frihedens time slog.
    De skulle søge ved hurtig handling at hindre det, der blev benævnt ”De Lange Knives Nat”, en form for hævn, der frygtedes mest af alt. De, der ikke har oplevet den tid, forstaar næppe, hvor stærke følelserne var”.

    Jeg vil godt understrege, det kan ikke understreges nok, at min far aldrig talte om den tid, de aar, heller ikke ”Radio-Müller”, min senere fodbold- og badmintontræner. Ogsaa, andre, mere ”navnkundige”, jeg har kendt, omtalte det heller ikke med ét ord. Hvorfor jeg heller ikke spurgte til det.

    Jeg græmmes, men ikke over dem, jeg har kendt.

  42. Af Niels Poulsen

    -

    @Peter pedersen

    Så du mener, at modstandskampen var en kamp for, at Danmark skulle være kommunistisk?

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Henrik Blom – 6. april 12:44

    <Hvis månen faldt ned på jorden, så tror jeg nu også, at du vil ligge der.

    At du ville ophøre som kommunist. Det tror jeg næppe – medmndre du mener, at så var der ikke noget at kæmpe for mere; men jeg tror, at du ville blive tvunget til at have en vis partibog i orden. Det er ikke mange årtier siden, at det var nødvendigt at være fx socialdemokrat, hvis man ville noget.

    Du er alt for unuanceret. Kapital og selvbestemelse hænger altså nu engang ofte sammen i forhold til også selvbestemmelse – og ikke ensretning i enhver henseende og flest mulige forbud. Når det er sagt, så var det jo nødvendigt i Rusland med fremskridt – de var begyndt i forhold til analfabetisme – men man ville hellere her og nu revolution. Og naturligvis opstår den slags forhold ikke helt uden grund; men hvad skete – mord og ensretning mm.

    Ikke synderligt humanstisk og ej demokratisk heller.
    Det var vi en del, der fik at føle herhjemme på universitetet selv omkring 1980, hvor det ødelagdeflerestudier i ganske mange år. Jeg ved ikke, om deer blevet tilstrækkeligt genoprettet i forhold til mere pluralistisk viden – og uden ensretning med ord, som jeg husker en lærer udtale i forbindelse med en opgaveskrivning, hvor der var mulighed for 2 forskellige opgaver:

    Tag den og den – fordi det er jo mig, der skal rette jeres opgaver! Take that i 1980 – og der var tale om anvendelse på denne opgave af en marxistisk indfaldsvinkel. Men måden – metoden.

    Velbekomme – mon vi ikke herhjemme har fundet en bedre vej end at slå hinanden ihjel.

    Og – så ved jeg ikkelige, hvad du mener med katolskekalkmalerier og helvedes løjer. Det har jeg intet skrevet om, såvel som jeg hverkener katolik endsige religiøs. BHL

    Og – jeg er glad for at bo i Danmark og ikke i hverken østblok eller så mange andre steder – heller ikke USA, da jeg ikke accepterer enkelt-lande, før de ikke dødsstraf på programmet. Så enkelt er det.

  44. Af Peter pedersen

    -

    John Laursen

    Du ønsker åbenbart ikke og høre sandheden fra hestens egen mund!

    `Jeg ønskede naturligvis straks at få en forklaring på, hvorfor jeg var blevet arresteret ved befrielsen. De nyindsatte ledere henviste til, at de havde fået ordren om min arrestation af byledelsen i Randers. Jeg henvendte mig da pr. telefon til byledelsen i Randers, hvor man imidlertid stod helt uforstående overfor det passerede. Den havde i hvert tilfælde ikke sendt nogen arrestordre til Hjørring. Det viste sig, at den tidligere byleder i Randers, W. Lonsdale, var blevet genindsat som byleder i Randers. Han spurgte mig da, om jeg ikke straks kunne komme til byen og varetage vagtopgaven foran modstandsbevægelsens hovedkvarter på hotel ”Randers”. Det erklærede jeg mig straks villig til, men forlod alligevel Hjørring som en meget skuffet mand, som var blevet svigtet af mine tidligere ledelseskammerater i Hjørring. Når jeg ser tilbage på begivenhederne omkring min arrestation ved befrielsen og den mærkelige ordre, jeg fik i april, kan jeg kun finde den forklaring, at ledelsen af den militære organisation, ”Den lille generalstab”, ønskede mig skaffet af vejen, da man ikke ønskede en kommunistisk byleder, men det vil blive svært at dokumentere.`

    Vi snakker her lederen af de militære modstandstyrker i Nordjylland der skulle forberede og muliggøre en britisk landsætning på Vestkysten hvis Tyskerne ikke ville kapitulere.

    `Sabotageorganisationen BOPA 1942 – 1945 ” var der ifølge en kartoteksopgørelse af samtlige aktive i BOPA, i april 1945 kun 16 ud af 170 eller 9 %, som var partimedlemmer.`

    Og hvad så! som om alle der stemmer på enhedslisten er medlemmer af partiet.

    BOPA stod for langt over 1000 sabotage aktioner mod knap 100 fra Holger Danske eksv. A/S gruppen der som nævnt også var kommunistisk, stod for vigtige sabotage aktioner mod tandhjulsfabrikken i Randers og var i det hele taget stærkt medvirkende til, at Tyskerne ikke kunne vedligeholde deres krigsmateriel i Nørre og midtjylland.

    At det kunne have kommet til en borgerkrig hvis fraktionerne i modstandsbevægelsen havde været mere jævnbyrdige i antal, var en reel mulighed. Holger Danske gruppen så sig blind på likvideringer og kamp mod Hippo folk. Og ikke så få modstandsfolk med socialistiske og kommunistisk baggrund blev angivet som, om ikke Hippo folk, så Hippo sympatisører.

  45. Af Peter pedersen

    -

    Niels Poulsen

    Der var helt sikkert en stor del af modstandsbevægelsen der kæmpede for et Danmark med større lighed når nazisterne var sat på porten, de troede ganske enkelt på, at mange af de kommunistiske og marxistiske ideer ville være styrket overfor de konservative borgerlige kræfter i Danmark når krigen var slut.

    Denne tro blev jo til en vis grad også opfyldt, og hele arbejderbevægelsen blomstrede da i den grad op igennem 50, 60, og 70`erne netop pga. af disse tanker og ideer. Ja selv jeg kan da huske en tid hvor det var unormalt og støde på en murer, tømrer eller smed der ikke enten var socialdemokrat, SF`er eller ligefrem erklæret kommunist.

    At der så var fejet en del under gulvtæppet bag jerntæppet osv. ændrer ikke ved, at sejren over nazismen også i Danmark i den grad var en sejr for ideer grundlagt på venstrefløjen der varede i godt 35 år. Til sammenligning har kapitalismens enevælde allerede givet sig selv dødsstødet efter knap 20 år(1989-2008).

  46. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg nægter at finde mig i det her. Saa derfor poster jeg for anden gang, fra min Facebook, direkte i ”den store historieforfalsker, Berlingeren”, dette – og det skulle række, for som Konfucius sagde: ”Two Times is enough”:

    ”Der blev end ikke lagt skjul paa, af Anders Fogh Rasmussen og alle hans hirdmænd, at vores fortælling om 2. verdenskrig, samarbejdspolitikken/modstandsbevægelsen, skulle omskrives – revisioneres – for at skabe det ideologiske klima for Danmarks deltagelse i USA’s permanente krige.

    Især Berlingske samtykkede appellen, fulgte trop – og satte Bent Blüdnikow til det praktiske, hvad næppe har krævet overtalelse.

    Da jeg, faktisk utilsigtet og kun tilfældigt, har kendt mange modstandsfolk, ogsaa de ledende, fra raden rundt, fra 2. verdenskrig, har jeg – blot som jeg altid har gjort, ogsaa fulgt dækningen i Berlingeren frem til idag.

    Det her skal ikke misforstaaes, jeg ærer selvfølgelig alle, der gjorde en indsats; men det gælder ikke Bent Blüdnikow/Berlingeren. De ærer selektivt, fortier andre. Der skrives kun nekrologer og anmeldes bøger, naar det gælder modstandsfolk, hvis motivation – ofte udtalt langt efter krigen – passer ind Fogh Rasmussen’s revisionisme.

    Uffe Horwitz f.eks., en af de mest kendte, men fra BOPA, har aldrig eksisteret – skønt han stod for en af besættelsestidens mest spektakulære sabotager, af Langebro, og meget andet (mener det var for den sabotage, at Eisenhower sendte telegrammet med ordlyden ”second to none”, det eneste lykønskningstelegram, modstandsbevægelsen modtog fra det allierede hovedkvarter). Hans død i 2010 blev forbigaaet i tavshed, i Berlingeren, mens andre, mindre betydningsfulde, er blevet behørigt mindet.

    I seneste ombæring blev Morten Thing’s erindringer om hans far, Børge Thing (som jeg ikke har kendt, blot Morten): ”Sabotøren. Min fars Historie”, der udkom fornylig, ikke omtalt, ikke anmeldt i Berlingeren. Den eksisterer simpelthen ikke”.

    Two times is enough, sagde den vise. Det gjaldt sikkert kun paa hans tid.

  47. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen

    Jeg tror, at det rigtige er, at også mennesker fra den såkaldte arbejderklasse, kommunister og socialister, på forskellig vis kæmpede i en modstandskamp – lige fra at dele illegale meddelelser ud. Og jeg mener ikke, at alle her var for Stalin eller Sovjet – men simpelthen også kæmpede forfædrelandet på helt almindelig vis.

    Der var også mennesker med mere liberale og konservative holdninger – omend ikke altid parti-medlemmer af noget parti. Men jeg kan forstå på bloggen her, at Frihedsmuseet kan være værd at gæste, flere oplysninger kommer til omkring de forskellige modstandsgrupper. Mvh BHL

  48. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Ulf Timmermann – 13:09 og 14:13

    Tak for melding omkring Gram.

    Uden sammenligning iøvrigt – men sagdes/siges det ikke om Gud, at hvis han ikke ‘fandtes’, så måtte man opfinde ham. Selv om Jesus på korset (nu vi har Påsken)kunne sige:

    “Min Gud, min Gud – hvorfor har du forladt mig” – Nobody have understood, that God has left the building, kunne vi sige – og overladt det hele til os selv. Han har ifølge de skriftkloge skabt jord og himmel, lys og mørke samt at levende.

    Og så har vi bare at finde ud af, at vi kan skabe os té os bedre i vore allehånde bestræbelser mennesker imellem, så:

    Omkring den viise og dennes udsagn:

    “Two times is enough”, så behøver vi kun at genoplive ordene .. men det kræver visse redskaber
    både at kunne fatte og dermed håndtere for netop at kunne undgå.

    Sikkert naivt sagt af mig, fordi jeg tror/håber sådant kan gælde el komme til det – men resigneret sagt af dig, når du – nok sarkastisk også – melder ud:

    .. “det gjaldt sikkert kun på hans tid.”

    Men – kunstigt åndedræt for de, der ikke forstår at besinde sig. Det må bero jo så bero på tildelingen den rette mængde ilt ..:-)

    God Påske til alle. BHL

  49. Af Peter pedersen

    -

    Ulf Timmermann

    Ja og Uffe Horwitz var ovenikøbet jøde og ved befrielsen var det Horwitz, der ledsagede statsminister Erik Scavenius gennem Indre By til afskedsaudiens på Amalienborg hos kong Christian X.

    Men i disse for de neokonservatives `Breivikskes` ideologiske tidsalder, må intet absolut intet fremhæves som godt, hvis det har bare en snert af kommunistiske undertoner eller bevæggrunde.

    De har i forbindelse med Anne-Grethe Bjarup Riis og Regner Grastens Hvidstengruppen fundet et perfekt stykke fiktions propaganda blandet med virkelige sørgelige hændelser, hvor filmskaberne er uskadelige nok til, at de neokonservatives virkelige agenda ikke afsløres.

    Forstå mig ret man kan ikke nævne de sidste tredive års indvandring og hele Islam debatten uden og stille kritiske spørgsmål, men de neokonservatives mål er og har været siden murens fald, at bagvaske og svinagtiggøre socialisme og alt der ligner i sådan en grad, at alt der ligger til venstre for Venstre er skyld i hele verdens problemer fra efterkrigstiden og til nu.

    Og de har i den grad haft held med deres foretagende pga. deres løgnagtige og ikke mindst fortiende omtale af egne mangler og udemokratiske metoder. Endda i sådan en grad, at selv det Konservative Folkeparti måtte lade livet, da det simpelthen er for humanistisk for de neokonservative.

    Det eneste der mangler for dem er, at få de radikale tendenser pillet af de nyliberale(læs LA) og måske en liberalisering af de socialistiske kendeord i “vi er os selv nok partier”(læs DF), så er den hjemme for de antidemokratiske og menneskerets fornægtende neokonservative kræfter.

  50. Af Niels Poulsen

    -

    @Peter pedersen

    Dine skriverier her er meget lidt troværdige.

    Jeg går ud fra, at du ved, at KOPA skiftede navn til BOPA, og at B stod for “borgerlige”. Gruppen begyndte at optage andre end kommunistister, efterhånden som man begyndte at mangle folk.

    Her er en artikel af modstandsmanden Erling Andresen, som jeg håber kan nuancere din opfattelse af BOPA som kommunistisk:

    http://www.information.dk/105121

    Du forsøger at gøre de ideologiske forskelle i modstandsbevægelsen større end de var. Hvis borgerkrigslignende tilstande virkelig truede mellem de forskellige fraktioner i modstandsbevægelsen, hvordan kan det så være, at man kunne enes om at gå sammen i Frihedsrådet? Og hvis du endelig havde ret i din groteske påstand om, at modstandskampen var en kamp for et kommunistisk Danmark, hvorfor fortsatte denne væbnede kamp så ikke efter befrielsen? Hvis der virkelig var nogle med så stærke kommunistiske sympatier, så var de ikke mange nok til at gennemføre deres forehavende.

    Ledende kommunistiske skikkelser i Frihedsrådet havde planer om et retsopgør med demokratisk valgte politikere. Men de antidemokratiske kræfter kan ikke have haft megen opbakning og lod sig pacificere med nogle ministerposter.

    For øvrigt var det socialdemokraterne, som var de argeste modstandere af kommunisterne. Det var dem, som bekæmpede den kommunistiske bevægelse gennem fagbevægelsen ude på arbejdspladserne i efterkrigstiden. Så det, at du betragter socialdemokrater, kommunister og SF’er for at være ét fedt i efterkrigstidens Danmark, synes jeg er betegnende for dit vidensniveau. Og nej, efterkrigstidens Danmark kan ikke betegnes som en sejr for kommunistiske modstandsfolk. Tværtimod: De ydertliggående var dybt skuffede. De var de moderate og demokratiet som vandt.

    Nej, sandheden er en anden. Det var kampen for fædrelandet, som var den samlende faktor for modstandsbevægelsen, som de genudgivne afskedsbreve også viser.

    Nu tillader du dig at kalde Støvring for en utopisk neokonservativ romantiker (hvad det så end er). Så kan jeg også tillade mig at kalde dig for at være en revolutionsromantiker med kommunistiske sympatier. Sådan en persons opfattelse af modstandsbevægelsens motiver har ikke meget troværdighed.

Kommentarer er lukket.