Kampen imod fædrelandet

Af Kasper Støvring 305

Forleden på bloggen skrev jeg om de helte, der under besættelsen modsatte sig Naziregimet og betalte den ultimative pris. De kæmpede for fædrelandet. Imidlertid findes der også personer, der sætter sig selv på spil for at kæmpe imod fædrelandet – som den aktuelle spionsag viser.

Historikeren Thomas Wegener Friis er i Stasi-arkiverne kommet på spor af en nulevende, kendt dansker, der spionerede for DDR. Imidlertid vil han ikke afsløre personens identitet, før han får adgang til de amerikanske CIA-arkiver. Den adgang vil statsminister Helle Thorning Schmidt ikke give ham. Hun opfordrer i stedet til, at historikeren henvender sig til PET. Men det vil historikeren af gode grunde ikke. Sagen er nemlig i retslig forstand forældet.

Sagen er dog ikke forældet, hvis man skal forske grundigt i historien. Og endnu vigtigere: Sagen er slet ikke moralsk forældet: Det er vigtigt at vide, hvem der begik forræderi mod fædrelandet, hvorfor og hvordan det kan undgås i fremtiden. Mange flere spørgsmål trænger sig på. Men statsministeren unddrager sig på trods af pres fra begge fløje af Folketinget.

Se, det er jo interessant. Selv Enhedslisten kræver, at historikeren får adgang til CIA-arkivet. Så nu kan spekulationerne for alvor begynde. Dækker statsministeren reelt over spionen? Er det en ledende Socialdemokrat (eller SFer)? Gættelegen er allerede indledt på 180 grader.  Det er i det mindste endnu et stort problem for statsministeren og resten af regeringen.

Dertil kommer oplysningerne om, at den tidligere socialdemokratiske justitsminister Bjørn Westh i 1990’erne gav ordre til makulering af belastende sager om bl.a. Ole Sohn. Det fremgår, at der kan ligge politiske grunde bag, som Pittelkow skriver på Den Korte Avis i dag. Under alle omstændigheder er det problematisk, at historikere og andre forskere ikke har adgang til denne type dokumenter, som tilmed destrueres, uden at offentligheden informeres.

Kampen imod fædrelandet kan antage form af landsforræderi, i dette tilfælde spionage. Den kan dog også antage den mildere, men også dybt forkastelige praksis, som Roger Scruton kalder ”forkastelsens kultur”, ”ned med os”-mentaliteten, altså det at man hader sin egen kultur eller pisser i egen rede, for nu at tale bramfrit.

Det fænomen kender vi også i dag. Lige fra venstrefløjens og De Radikales promovering af det multikulturelle samfund til liberalisters lalleglade bekendelse til kulturernes ligeværdighed, hvormed alt reduceres til den enkeltes valgfrihed.

Vi kender det også fra kulturpersoner som Carsten Jensen, Rune Engelbreth Larsen, Suzanne Brøgger, Klaus Rifbjerg og de utallige 68’ere, marxister, EU-propagandister og islamforskere på uddannelsesinstitutionerne. Ja, vi kender det fra sprogskolerne, hvor udlændinge får at vide, at de er indvandret til et lille, racistisk lorteland, og vi kender det fra lærebøger som Helle Hinges ”Medborgerskab”, der direkte bekæmper dansk kultur.

Er der stadig noget, der hedder Danmark og en kultur, der nyder forrang her i landet? Eller er alt lige, ja, er fædrelandet chauvinistisk, racistisk, intolerant – fortsæt selv listen. Fædrelandets brave modstandere marcherer stadig.

305 kommentarer RSS

  1. Af t. petersen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    “Det hele menneske” diskuterede man allerede i antikken, blandt andet Platon og Aristoteles gjorde det.

    Hvad jeg skriver om Marx er, at han anser mennesket for undertrykt med vold og magt under kapitalismen, og derfor ikke har moralske skrupler over at fjerne kapitalisterne med vold og magt.

    Marx’ betragtning her er en ren nyttekalkule om “the greatest happiness for the greatest number”. Hellere de mange undertrykke de få, end de få undertrykke de mange.

    Marx studerede Adam Smith indgående. Marx’ arbejdsværdilære er inspireret af Smith, og ideen med at samfundene har bevæget sig fra ursamfund til slavesamfund, til feudalsamfund og kapitalisme har Marx ligeledes fra Smith (der dog havde lånt den fra Adam Ferguson).

    Jeg når desværre ikke at svare dig yderligere, men tak for dine indlæg som jeg tænker over.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @t. petersen – 17:01

    Velbekomme,

  3. Af Axel Eriksen

    -

    Så er bloggen vist nået hele vejen rundt! Over oldtidens græske filosoffer og til “Dansk Guldaldermalerkunst” – og lidt forherligelse af kommunismen og Islam!

    Det, jeg stadig efterspørger, er navnet på den “SKIDERIK”, der angiveligt skulle have været Stasi-agent!

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Marxismen har både en forældet og uvidende tilgang til individet og dets samspil med samfundet.

    Intimmsfæren – og det kan vi takke Sigmund Freud og dermed psykoanalysen samt dens videre udvikling for – er netop i et samspil med det omgivende samfund og omvendt – jeg vil citere fra bogen, og jeg skal beklage længden -men hvis det ikke var firdi det er så uhyre vigtigt, så gad jeg heller ikke:

    “Freuds psykoanalyse”, skrevet af Ole Andkjær Olsen og Simo Køppe følgende fra et af de første afsnit, hvor de kort skitserer nogle af psykoanalysens historiske forudsætninger – og kommer ind på subjektets dannelse i det kapitalistiske samfund, og hvor de i Del I beskriver:

    “Psykoanalysens historiske forudsætninger” med “Subjektets dannelse i det kapitalistiske samfund”, hvor de til et overblik under 1-4 gennemgår:

    Den liberalistiske, den humanistiske, den mekanicistiske subjektopfattelse (og derfor også berører Marx’s opfattelse af individet) – og hvor de
    under pkt. 4 sammenligner disse opfattelser og slutter fx under pkt. 3;

    “Psykoanalysen og kritikken af den humanistiske subjektopfattelse” med allerførst ordene:

    “Empirismens og senere positivismens erkendelsteori havde som mål at rense omverdenserkendelsen for følelsernes forstyrrende indflydelse. Idealet for den videnskabelige iagttager var passiv og neutral bevidsthed uden private forventninger og fordomme ..
    .” – og slutter med (s. 102 og 103);

    “Vi er hermed fremme ved det, vi vil kalde den videnskabelige (i kursiv) kritik af den romantiske og humanistiske subjektopfattelse, nemlig psykoanalysen. Freud interesserede sig ligesom romantikerne for følelseslivet og affekterne, angsten, hadet, begæret. Han var ud fra sin naturvidenskabelige skoling tilbøjelig til at henføre affekterne til kropsligt definerede drifter og instinkter, men han afholdt sig omhyggeligt fra enstrengede kausale forklaringer. Det centrale i hans erkendelse var, at drifterne først opstod som individuelle eksistenser (partialdrifter) ved mødet mellem individet og omgivelserne. Det vil for barnets vedkommende sige i intimsfæren eller i “familiens skød”.

    De følelser, fornemmelser og handlingsimpulser, der dukkede op i det bevidste jeg, kunne nok føres tilbage til et driftsmæssigt udspring, men drifterne var selv organiseret i det ubevidste efter et kompliceret sæt af regler. ..”

    ( Det ubevidste el underbevidstheden er siden kortlagt nøjere, såvel som drifterne (ca, 30) incl partialdrifterne – og ikke at forveksle med vore sanser. Psykoanalysen defineres som: En metode til at gøre det ubevidste bevidst. Min kommenar her).

    Og videre hedder det:

    “Psykoanalysens begreber er således indrettet, at de ikke lukker intimsfæren omkring sig selv, uanset at de på mange måder ligner traditionelle psykologiske begreber. Den enkelte bevidste følelse eller tanke har altid ubevidste rødder, og det ukendte og ubevidste i subjektet flyder kontinuerligt sammen med det ukendte og ubevidste i samfundet. Alle de strukturer, som subjektet indgår i, og alle de regler, som subjektet adlyder, eksisterer som elementer i det ubevidste, og gennem dette lyser Freuds erkendelse af, at subjektets væsen ikke udgøres af det bevidste jeg eller af en metafysisk individualitet, som ikke tåler nogen nærmere videnskabelig definition.

    Et uharmonisk forhold mellem det ubevidste og det bevidste i subjektet – som det kendes fra neuroser – har dybest set de samme årsager som det uharmoniske forhold mellem samfundssfærerne. Det er samfundets økonomiske kriser, der gør det umuligt for subjektet at isolere og konsolidere sig i intimsfæren omkring nogle “evigt menneskelige” værdier.

    De økonomiske kriser slår før eller siden igennem som subjektive kriser, og psykoanalysens konstituering er for så vidt kun en nødvendig historisk reaktion på subjektets krise i det kapitalistiske samfund, et forsøg på at erstatte den forældede humanistiske opfattelse af subjektet med en ny og mere dækkende.”

    Og – altså også af den her i debatten berørte marxistiske mmm.

    Jeg har for lethedens skyld indført afsnit i det citerede.

    Dette for oplysning, specielt da jeg i dag bliver mindet om Helle Thornings udtalelser til den engelske presse, set under B-tinget den konservative Henriette Kjærs artikel herom – og da gerne mit indlæg dér i dag, fordi vi er ude i totalt at overse både viden og erfaringer omkring barnets behov for forældrne under des opvækst! Fatalt og minder mig (og således med den nye regring) om kollektiv opdragelse a la kommunisme/socialisme.

    Vi VED i lange baner og tonarter, HVOR skadelig for megen institutionspasning er for børn, såvel som det lille barns hjerne slet ikke er parat til denne tidlige ‘afsked’ med forældrene, skadeligt for et samfund, det enkelte menneske, økonomi og udvikling såvel som mere harmoni og lykke for et menneske i både forholdet til indlæring, uddannelse, par-dannelse og arbejde/erhverv. FORUDSÆTNINGERne for et sundt samfund.

    Mvh – med tak for debatten iøvrigt, men fatalt! Og alt blev heller ikke gjort under den forrige regering el de tidligere igen for den sags skyld.

    Og- jer er ikke konservativ i den forstand, men vil alligevel slutte her med Poul Schlüters ord:

    “Ideologi er noget bras”.

    I hvert fald, hvis en ideologi/er hindrer helt konkret viden; vi endog kan se og konstatere nærmest med det blotte øje:

    At det allerede står skidt til og værre – med endog helt små børn og unge. Se dog nøjere på sammenhængene mellem den også helt tidlige barndom i et menneskes liv og så voksenliven, adfærden osv.

    SÅ – FORSTÅ det dog, FAT det! BHL

  5. Af Erik Larsen

    -

    @Axel Eriksen – man kan ikke være mere enige med dig end jeg er!!
    Denne “kocsis” som jeg ikke gider at svare på nogen ting er helt, helt ude i hampen og han ønsker INTET godt for DK. Han laver nok kun een eneste ting her i landet og det skal jeg da undlade at nævne, men at han kan få lov til at “undervise” indvandrere/kulturberigere gør jo kun det hele værre – langt, langt værre! Politikerne må da stoppe sådan en mand – eller som jeg mange gange har sagt håber jeg at PET holder godt øje med ham.
    Det egentlige på denne blog er: Hvorfor modarbejder han Danmark? Hvorfor, hvorfor, hvorfor som du Axel E. skriver bliver denne mand i Dk??? Jeg har min mening – men holder den endnu for mig selv.

    Her er så din fornuftige mail:

    Jeg vil have navnet på den person, der hellere så danske værnepligtige blive nedslagtede end østtyskere eller russere!!!
    Og bedre i dag end i morgen!

    Det er vel næsten 100% sikkert, at det ikke var Peter Kocsis!
    Selv om han nærer et indædt had til alt dansk, så er hans viden om Danmark åbenbart temmelig begrænset!

    Det er da godt, at han har undervist indvandrere i dansk – og i samme forbindelse udleveret ærkedanske madopskrifter – som Osso Buco og Chili Con Carne.

    Men Peter Kocsis: Hvorfor bliver du i et land, hvor der ingen værdier er, som du kan anerkende? Hvorfor – Hvorfor – Hvorfor???

    Skrevet af Axel Eriksen, 17. april 2012 kl. 12:59

Kommentarer er lukket.