Kampen imod fædrelandet

Af Kasper Støvring 305

Forleden på bloggen skrev jeg om de helte, der under besættelsen modsatte sig Naziregimet og betalte den ultimative pris. De kæmpede for fædrelandet. Imidlertid findes der også personer, der sætter sig selv på spil for at kæmpe imod fædrelandet – som den aktuelle spionsag viser.

Historikeren Thomas Wegener Friis er i Stasi-arkiverne kommet på spor af en nulevende, kendt dansker, der spionerede for DDR. Imidlertid vil han ikke afsløre personens identitet, før han får adgang til de amerikanske CIA-arkiver. Den adgang vil statsminister Helle Thorning Schmidt ikke give ham. Hun opfordrer i stedet til, at historikeren henvender sig til PET. Men det vil historikeren af gode grunde ikke. Sagen er nemlig i retslig forstand forældet.

Sagen er dog ikke forældet, hvis man skal forske grundigt i historien. Og endnu vigtigere: Sagen er slet ikke moralsk forældet: Det er vigtigt at vide, hvem der begik forræderi mod fædrelandet, hvorfor og hvordan det kan undgås i fremtiden. Mange flere spørgsmål trænger sig på. Men statsministeren unddrager sig på trods af pres fra begge fløje af Folketinget.

Se, det er jo interessant. Selv Enhedslisten kræver, at historikeren får adgang til CIA-arkivet. Så nu kan spekulationerne for alvor begynde. Dækker statsministeren reelt over spionen? Er det en ledende Socialdemokrat (eller SFer)? Gættelegen er allerede indledt på 180 grader.  Det er i det mindste endnu et stort problem for statsministeren og resten af regeringen.

Dertil kommer oplysningerne om, at den tidligere socialdemokratiske justitsminister Bjørn Westh i 1990’erne gav ordre til makulering af belastende sager om bl.a. Ole Sohn. Det fremgår, at der kan ligge politiske grunde bag, som Pittelkow skriver på Den Korte Avis i dag. Under alle omstændigheder er det problematisk, at historikere og andre forskere ikke har adgang til denne type dokumenter, som tilmed destrueres, uden at offentligheden informeres.

Kampen imod fædrelandet kan antage form af landsforræderi, i dette tilfælde spionage. Den kan dog også antage den mildere, men også dybt forkastelige praksis, som Roger Scruton kalder ”forkastelsens kultur”, ”ned med os”-mentaliteten, altså det at man hader sin egen kultur eller pisser i egen rede, for nu at tale bramfrit.

Det fænomen kender vi også i dag. Lige fra venstrefløjens og De Radikales promovering af det multikulturelle samfund til liberalisters lalleglade bekendelse til kulturernes ligeværdighed, hvormed alt reduceres til den enkeltes valgfrihed.

Vi kender det også fra kulturpersoner som Carsten Jensen, Rune Engelbreth Larsen, Suzanne Brøgger, Klaus Rifbjerg og de utallige 68’ere, marxister, EU-propagandister og islamforskere på uddannelsesinstitutionerne. Ja, vi kender det fra sprogskolerne, hvor udlændinge får at vide, at de er indvandret til et lille, racistisk lorteland, og vi kender det fra lærebøger som Helle Hinges ”Medborgerskab”, der direkte bekæmper dansk kultur.

Er der stadig noget, der hedder Danmark og en kultur, der nyder forrang her i landet? Eller er alt lige, ja, er fædrelandet chauvinistisk, racistisk, intolerant – fortsæt selv listen. Fædrelandets brave modstandere marcherer stadig.

305 kommentarer RSS

  1. Af peter kocsis

    -

    støvring

    “og vi kender det fra lærebøger som Helle Hinges ”Medborgerskab”, der direkte bekæmper dansk kultur.

    “Men prøv at gå ind på mit link til Helle Hinges bog og se, om ikke I også opfatter det som nedrakning af dansk kultur.
    Skrevet af Kasper Støvring , 12. april 2012 kl. 08:27″

    Jeg har her fulgt Støvrings opfordring, nysgerrig eft at se,hvordan en af Støvrings ” milde landsforæddere” har gjort sig bemærket hvad angår “nedrakning ” og “direkte bekæmpelse af” dansk kultur.

    Imidlertid får man hurtigt en mistanke om , at Støvring i sin læsning af Hinge desværre udelukkende har orienteret sig efter BT’s selvbestaltede ,manipulative OVERSKRIFTER over de forskelige temaer.( vi behandler her kun dem, der monne være relevante for tematikken ” den danske kultur.”)

    f eks finder vi under overskriften:

    Nedlæg Kongehuset

    Følgende citat:

    ‘Selvom demokrati er et af vor tids mest populære ord og den styreform, der hyldes allermest i Vesten, er Danmarks styreform ifølge grundloven indskrænket-monarkisk. Et samfund med monarki kan aldrig blive fuldt demokratisk for alle.”

    I citatet står der imidlertid ikke et eneste ord om, at kongehuset skal nedlægges, det er bare en faktuel registrering af, at monarkiet er en udemokratisk institution. Selv Støvring må da indrømme, at kongehuset med dets feudale privilegier og sakrosankte retsimmunitet er dybt udemokratisk? Står det danske værdi “demokrati” ikke i grel principiel modsætning til den ligeledes danske værdi “monarki”?

    Under overskriften:

    Demokrati er ikke godt

    Finder vi følgende citat:

    ‘Demokrati har i sin korte moderne historie haft flere foruroligende konsekvenser, og måske begynder vi først nu, at kunne se dets problematiske sider. Demokratier er ikke automatisk gode eller retfærdige. Ofte kuppes, aflyses eller udelades demokratiske valg, hvis der er udsigt til at »de forkerte« vinder.’

    Havde Støvring gjort sig den ulejlighed også at læse citatet istedet for at holde sig til overskriften,ville han kunne have set, at overskriften groft forvrænger Hinges citat, og gør Hinge til en absolut modstander af den danske værdi “demokrati” , selvom hun kun igen påpeger visse fakta , som opstår , når magthaverne ikke respekterer demokratiet.

    En overskrift som:

    Drop nationalitetsfølelsen

    med citatet:

    ‘Medborgerskabsbegrebet må løsne sig fra sine nationale bånd, hvis mennesker med forskellige kulturelle baggrunde skal leve side om side.’

    er igen manipulativ , idet Hinge jo ikke plædeder for at man skal ” droppe den danske værdi “nationalites følelsen”, Hun omtaler expressis verbis her kun en hypotetisk situation: nemlig HVIS man vil have at mennesker med forskellige kulturelle baggrunde skal leve side om side, må medborgerskabsbegrebet løsne sig fra sine nationale bånd,hvad der jo er fuldstændigt indlysende.

    citatet med overskriften :

    Drop kristne helligdage:

    – Assimilation eller marginalisering pga. ens minoritetsidenitet ville dog kunne forhindres, hvis folkeskolen prioriterer at ligestille elever fra alle etniske og religiøse grupper og ikke favorisere kristne grupper, hvad angår helligdage eller undervisning i kristendomskundskab.

    samt citatet med overskriften:

    drop jul i skolen

    ‘Folkeskolens nære bånd til kirken viser sig også, når nogle skoleklasser ved juletid går i kirke, bruger en dag på at klippe julepynt, spiller krybbespil, beder morgenbøn eller synger kristne sange ved morgensamlinger. I et flerkulturelt, og dermed flerreligiøst, samfund ville det være mere tidssvarende at fjerne disse religiøse elementer fra det offentlige rum, herunder folkeskolen, og overlade dem til folks privatliv.”

    har begge fuldstændig samme hypotetiske, selvindlysende struktur som citatet overfor.

    Hinges utilgivelige landforræderi,nedrakning og kamp imod den danske kultur eksisterer således udelukkende i BT’s populistiske svindelunivers.At en universitets uddannet forsker som Støvring sluger dette manipulative propaganda råt, er ubegribeligt.

  2. Af næppe en social demokrart H

    -

    DET HAR ALDRIG VÆRET EN SOCIALDEMOKRART DER VILLE VÆRE SPION FOR RUSSERNE .HUSK PÅ HVEM DER SPIONEREDE MOD KOMMUNISTERNE EFTER KRIGEN BLA, A , KJELD OLESEN , OG HVEM OVERGAV SAGER TIL CIA,

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @t. pedersen – 1319

    Nej, jeg ved ikke, hvordan Marx havde set et samfund organiseret efter hans ‘koncept’ – denne fremmedgørelse i forhold til produktionen/varen, og da rigtigt set, som du også skriver om, det tvangsmæssige i et arbejde, som kan forekomme – omend vi i vore dage nok har langt flere, der går på ethvert arejde – og med lyst og glæde.

    Nok svært at sammenligne helt med fortiden – men i vore dages Japan, så forlanges identifikationen med en arbejdsplads at være temmeligt alt-opslugende, hvorfor mange også begår selvmord. Vel forhold som under en fortidig mesterlære, hvor mester her havde hånd- og halsret over de underordnede. Nærmest spiste og sov på stedet – helt umyndiggjorte. Nok uden denne rækkevidde af ligefrem selvmord.

    Noget i den stil. Det handler i høj grad også om folkekarakteren i ethvert land.

    Men – jeg ved så ikke om, hvad du skriver – for da svært uden en stat/statsdannelse, da de fleste stater/lande jo også ER dannet og i forvejen består af konkrete grænser, en konkret befolkning osv.; men du mente formentlig heller ikke kun med stat en regering og en statsadministration?

    Men – så snarere et el andet frit svævende i forhold til Marx’s forestillinger om frihed for det enkelte menneske?

    Jeg mener heller ikke, at Marx har foreskrevet, hvordan et samfund/en stat så skulle se ud? – Efter hans ‘frigørelse’ af individet i forhold til denne påståede fremmedgørelse i forhold til en produktion, den vares frembringelse. Jeg tror næppe, at en statskapitalisme ville give den efertragtede frihed for russerne, hvilket jo ville være tilfældet i et land med så stor en befolkning

    Marxisterne taler jo om kollektivisme, lighed og for mig at se dermed ensretning og fri os fra den onde ejendomsret mv; men jeg tror nu nok, alene i Danmark, at hverken firmaer eller husejere i almindelighed så sig kollektiviserede, fritaget det private initiativ, som jeg mener er sundt og sundest for mennesker, at i hv f have/have haft muligheden for at investere og dermed større hånd i hanke med eget liv.

    Det er det, vi forstår ved frihed – og hvor vi alligevel har en fælles ramme og samtidig fælles forståelse i den måde, vi nu engang har indrettet os på. Og da såvel som vi stadig forsøger at forbedre forhold og muligheder for mennesker i vort samfund.

    Marx havde altså set sig ond på den fæle kapitalist (der findes og fandtes ganske rigtigt nogle stykker verden over), selv om han tildels i hv f lod sig for sit liv finansiere af bl.a. Engels.
    I sin ungdom hed det sig vist, at han brugte uanede ressourcer.

    Med samfundet, så mente jeg et land el for den sags skyld en stat, som jo udgøres af enkeltindivider – og hvor vi i Danmark har haft en langt mere ublodig ‘revolution’ fra feudaltiden og frem, hvor det/de enkelte menneske/r har taget affære. Og har kunnet det ved også slid, møje, afsavn og endog lidelser.

    Vi – og med vore in mente forfædre er ikke kommet sovende eller gratis til det samfund, som vi har i dag. Intet er givet – ej heller var det givet for dem! Og – det er landets historie, for høj som lav, og alle</alt derimellem – og det er den og dermed os, der skal kendes til og respekteres! Og – stadig læres i skolerne og hvor også voksne indvandrere bør kende landet og historien, de er kommet til!

    Såvel som vi ikke er totalt uvidende om de verdener, hvor de kommer fra! Eller hvorfor!

    Jeg Kunne have ondt befolkningen i Rusland en mere fredelig overgang/e til bedre forhold, hvor da iøvrigt den russiske revolution var tænkt med socialisme i hele Europa, faktisk hele verden; men hvor den så til en vis grad sås at indsnævre sig med Stalin i Sovjetstaten på daværende tidspunkt.
    Og også før 2 verdenskrige i Europa – samt depressionen forud i Europa, hvor andre kræfter kunne vinde indpas, som vi jo kender historien.

    I 1967 læste jeg bogen: "Den Ufuldendte revolution 1927-1967" af den polske historiker Isaac Deutscher (medlem af det polske kommunistiske parti (1926-32) mm – og hvor han efter udvisning af Polen siden arbejdede i London, bla som korrespondent for førende blade i Europa, Amerika og Asien). Bogens tekster er oprindelig holdt som 6 forelæsninger, – og er såvel en historisk gennemgang af tiden som en analyse af den russiske revolution og dens betydning, såvel som han nævner både den kinesiskeog franske revolution.

    Han er socialist og mener dermed, at revolutionen, dvs socialismen ikke har fundet sin aflsutning – men for langt at citere, ligesom jeg ikke har bogen særlig present – men husker dog, hvad jeg selv da konkluderede omkring revolutionen i Rusland (Sovjetunionen) efter endt læsning.

    Og – hvad der siden influerede på min opfattelse af
    kommunisme. Ikke mindst invasionen i Tjekkoslovakiet i aug 1968 – med erindring tilbage til Ungarn i 1956 og opstanden dér. Som barn – jeg var 'terrified'.

    Nå – jeg er ikke historiker; men jeg har på forskellig vis erfaret og tilegnet mig viden, så jeg oftest ikke er sen til at kunne orientere mig, dvs hurtigt forstå, hvor vi er henne og hvad det også dybest set kan handle om. Omend jeg samtidig og stadigvæk forsøger at holde mig åben overfor andres også anderledes udsagn. Mvh BHL

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, jeg kan tilføje, at jeg så sent som i primo 80’erne fik nok at den kommunistiske (læs: nærmest facistiske) indforståethed i deres dengang selvforstående oprør med kapitalen, dvs fuld magt til al folket og produktionsmidlerne, som dengang stadig gjorde sig gældende og ødelagde flerestudier i ganske mane år, denne ensretning – Jeg forlod ganske enkelt universitetet!

    De var ikke ét hak bedre – end dele af det, de ville ændre, hvorfor parolen for mig syntes at være:
    Er du ikke med mig, så er du imod mig! En enkelt sætning var nærmest nok for mig fra en lærer, som ved opgavegivning udover forsamlingens ialt 27 væsener meddelte, at:

    “Det er jo mig, der skal rette jeres opgaver”, og mere ed underforstået gav udtryk for: Tag den opgave, hvor den marxistiske analyse skal anvendes.
    Ubehageligt – omend flere analyse-metoder skal kendes via et studium, her litteraturstudiet. Det var lidt friere på filmstudiet – men jeg forlod.

  5. Af Frank L

    -

    @ Jesper Høegh, 14. april 2012 kl. 13:21

    Du har da ganske ret i at jeg har undervist.

    På bedste PISA-vis blev der lavet skriftlig evaluering cirka hver uge fra dem jeg underviste.

    Mine skudsmål var såmænd fremragende.

    Så du havde lidt fat i sagen, men essenssen ramte du som vanligt helt ved siden af.

    Men din ambition er vel heller ikke højere end at ramme pladen hvor skiven sidder på? 🙂

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Kocsis – 18:01

    Du ligger åbenbart på linje med Hinges ytringer, derfor kan du ikke læse det af B.T. direkte citerede anderledes.

    Vi andre har forstået om ikke andet hensigten, udmeldingen – det har Bertel Haarder også, og jeg tror lige, at netop han kan have læst andet og mere end også B.T.s citerede fra bogen af Helle Hinge. Og dermed næppe har misforstået budskaberne, påpegningerne.

    Læs venligst den danske historie og forstå landet, dets befolkning og forudsætninger – og hvorfor det kan opfattes, at hun i en slags misforsstået idealisme også i et af citaterne kan mene, at indvandrere (og hun nævner et par andre grupper, jeg ikkelige husker) ikke er ‘borgere’ i samfundet.

    Det er de i høj grad, de arbejder, uddanner sig og modtager hjælp på rigtig mange andre leder, må jeg sige!

  7. Af jan Aage Jeppesen

    -

    @peter kocsis

    Du citerer mig for følgende:

    “Måske har islamkritikeren Robert Spencer fra Jihad Watch ret, når han hævder, at islamisme er et pseudobegreb opfundet af islams apologeter for at lægge røgslør ud:”

    – Og kommenterer citatet således:

    “her får vi præsenteret en stupid paranoid sammmensværgelsesteori fra Jeppesens sandhedsorakel, den muslimfobe hadeside Jihad watch, ifølge hvilken al verdens religionsforskere, der på basis af konkret viden skelner mellem islam og islamisme, samtlige til hobe er islamistiske apologeter!”

    Når jeg nævner Robert Spencers holdning til islamisme så var det netop for at illustrere uenigheden omkring begrebets rette betydning.

    Jeg er netop IKKE enig med Spencer og har på Jihad Watch flere gange kritiseret hans tolkning af begrebet. Ikke fordi den er islamofobisk, men ganske enkelt fordi den er forket.

    Som det fremgår af min meget lange kommentar mener jeg, at islamforskeren Robert R. Reilly giver den mest konsistente forklaring på hvorfor og hvordan islamismen udviklede sig efter det sidste muslimske kalifats afskaffelse i 1924, samt hvorfor denne befrielsesideologi har grebet så mange muslimer endog på tværs af splittet mellem sunni og shi’ia muslimer.

    Helt enkelt tænder ideologien nyt håb for mulimer om en bedre og mere retfærdig fremtid for alverdens muslimer efter at islam gennem århundreder har været i tilbagegang kulturelt, politisk, militært og økonomisk i forhold til det fremstormende Vesten. Det er denne ydmygelse muslimerne føler de har været usat for som islamismen anviser en vej ud af ved at transformere traditionel islam til en totalitær, supremacistisk rvolutionær politisk bevægelse, med klare paraleller til det tyvende århundredes europæiske totalitære ideologier, som islamismen da også har hentet inspiration fra og havde et aktivt samarbejde med.

    Jeg kan da nævne, at Reillys forskning i islams oprindelse, filosofi og teologi samt udviklingshistorie nyder bred anerkendelse blandt forskere og eksperter. Bogen er blevet rost af blandt andre filosoffen Roger Scruton, Patrick Sookhdeo, Tawfik Hamid m.fl.

    Reilly er opmærksom på at konstruktionen og anvendelsen af begrebet islamisme ikke er uden problemer, men finder det alligevel nyttigt:

    “Islamism is used here as a form of shorthand for Muslim totaletarian ideology. It is in some ways an unsatisfactory term, as there are self proclaimed Islamists who would not subscribe to this meaning of the term. However, it is useful to designate the transmogrification of Islam into an ideology.”

    (Note til kapitlet “The Sources of Islamism”, p. 175).

    Hvordan opfatter du begrebet islamisme?

    Hvis ikke du fremlægger dine egne holdninger og vurderinger er det jo vanskeligt at etablere en seriøs diskussion.

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Peter Kocsis

    Alene udsagnet:

    “Medborgerskabet bør løsne sig fra sine nationale bånd.” Udtrykt af Helle Hinge.

    Hvem – vi danskere? Et helt land og folk? Der i forvejen har gjort det muligt for folk med så fremmede kulturer, som det er tilfældet i DK, netop har kunnet vinde indpas!

    Hvad med de fremmede? De skal altså ikke opgive noget her, deres nationalitet/kultur med diverse ytringer; MEN en mere end 1000-årig gammel kultur og dets indbyggere skal vige? For hvad og til hvad, om jeg må spørge,nu ocsis så udmærket har forstået og forsvaret en del Helle Hinge’s ytringer, somjo har vagt furore andre steder end på denne blog med dens oplæg?

    Sådan sagt af Helle Hinge efter vel 20 års mere intens integration af indvandrere.

    I sig selv en umulig størrelse for mennesker at fraskrive sig deres tilhørsforhold, nationalitet om man vil, og slet ikke, når man endog bebor eget land; men indvandrere og andre mennesker, der har været udenlands i en årrække el måske mange år føler stadig sin tilknytning til oprindelseslandet.

    Utopi – uanset et hvilketsomhelst tiltag i et land, for dets indfødte. Medmindre man underttrykker en befolkning ..!

    Og – hvad skal det hele til for? Folks evt. mindreværd kan de jo selv kun gøre op med – ogeet evt. påstået mereværd må dermed afvises.
    Kun ved hjælp af undertrykkelse

    – og hvad med de fremmede? Somet er jo netop dem hun vil i et land med mere end en 100-årig historie

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Til Peter Kocsis – 20:03, mit inndlæg.

    De sidste 3 linjer skal der venligst ses bort fra, da det er en fejl. Min maskine har det med at springe lidt i teksten. Beklager, at jeg ikke så det i tide. Mvh BHL

  10. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis, 14. april 2012 kl. 18:01

    Du er en ordkløver på en umulig mission.

    Dine analyser og konklusioner er forkerte. Eksempelvis føler Helle Hinge ikke sig selv fejlfortolket, hvilket hun ellers har haft rig lejlighed til at gøre opmærksom på i interviews, da hendes bog skabte stor debat og DF krævede bogen forbudt som undervisningsmateriale på læreruddannelsen. Hendes intention var netop at lægge op til en værdidebat om det danske samfund ud fra et multikulturelt ståsted. At give udtryk for holdninger og være direkte, som hun udtalte til Urban, da hun blev bedt om at forholde sig til kritikken. Hun følte sig ikke misforstået og fejlfortolket. Hun vil netop have et opgør med den danske kultur og de danske værdier.

    Men den debat af det danske samfunds grundlæggende værdier ud fra en multikulturel synsvinkel ønsker et flertal af den danske befolkning ikke. De danske værdier er ikke til debat. Og slet ikke ud fra et multikulturelt ståsted.

    Hver gang den multikulturelle ideologi viser sit grimme ansigt i Danmark, reagerer danskerne med vrede, eksempelvis som ved sidste jul, hvor man skulle tro, at børnehavepædagoerne i børnehuset Ørnevang i Lillerød havde læst Helle Hinge og havde taget hendes tanker til sig (se artikel fra Jyllands Posten):

    http://fpn.dk/liv/born_unge/article2614113.ece

    Men i og med at du ikke finder citaterne fra bogen provokerende, må man slutte, at du og Helle Hinge har samme multikulturelle ståsted.

    Og ved du hvad: Det kommer ikke bag på mig, efter at have læst en del af dine kommentarer her på Berlingske blogs.

  11. Af Niels Poulsen

    -

    Man kan også læse teologen Katrine Winkel Holms omtale af bogen (med flere citater) her:

    http://jp.dk/opinion/klumme/article1929993.ece

  12. Af peter kocsis

    -

    “Vi andre har forstået om ikke andet hensigten, udmeldingen – det har Bertel Haarder også, og jeg tror lige, at netop han kan have læst andet og mere end også B.T.s citerede fra bogen af Helle Hinge. Og dermed næppe har misforstået budskaberne, påpegningerne.”

    Hvad bertel Horder har læst ellert ikke kommer ikke diskussionen ved, vi har kun det at holde os til som BT serverer, og de hr vel gravet det frem, som avisen anser for det mest graverende, som ifølge overskrifterne går ud på at afskaffe monarkiet, julen, demokratiet etc.

    “Medborgerskabet bør løsne sig fra sine nationale bånd.” Udtrykt af Helle Hinge.”

    Nå du kan komme med denne citat som endog er løsrevet fra BT’s kontekst, viser at du slet intet har fattet af hvad jeg skriver.

    Citatet lyder i sin kontekst:

    ‘Medborgerskabsbegrebet må løsne sig fra sine nationale bånd, hvis mennesker med forskellige kulturelle baggrunde skal leve side om side.’

    Hinge plædeder ikke for at man skal ” droppe den danske værdi “nationalites følelsen”, Hun omtaler expressis verbis her kun en hypotetisk situation: nemlig HVIS man vil have at mennesker med forskellige kulturelle baggrunde skal leve side om side, må medborgerskabsbegrebet løsne sig fra sine nationale bånd,hvad der jo er fuldstændigt indlysende.

    Hvis man ønsker at enhver indvandrer skal opgive sin kulturelle baggrund og restløst lade sig assimilere til en danskhed, så kan medborgerskabsbegrebet selvfølgelig godt forblive nationalt dansk.Men hvis man ønsker,
    at forskelige kulturer skal leve jævnbyrdigt side om side må medborgerskabet nødvendigvis droppe at være baseret på danske nationale særkarakteristika, fordi ellers vil indvandrere med anderledes kultur jo aldrig kunne blive opfattet som danske medborgere.

    “MEN en mere end 1000-årig gammel kultur og dets indbyggere skal vige? ”

    Det er der da heller ingen der siger.Fordi et medborgerskabsbegreb ikke bliver baseret ensidig nationalt, er der der ingen der siger at hele kulturen og indbyggerne (!) skal vige nogensteds.Det vil da stadigvæk eksistere i bedste velgående,blot ikke som defineredne medborgeskadsbegrebet.

    “at hun i en slags misforsstået idealisme også i et af citaterne kan mene, at indvandrere (og hun nævner et par andre grupper, jeg ikkelige husker) ikke er ‘borgere’ i samfundet.”

    den citat er fuldstændig værdiløs ,idet BT selvfølgelig manipulerende ikke refererer hendes forklaring på, hvad hun egentlig mener ved det, så hun kommer til at fremstå som en idiot.

  13. Af peter kocsis

    -

    jan Aage Jeppesen

    Robert R. Reilly:

    “There was a good deal of ideological cross-pollination, and they have real working connections. This is not news in respect to Nazism and Hitler’s mufti, Amin al-Husayni,”

    her har vi for millionte gang den gamle drøvtyggede forbindelse mellem den fra sit land forjagede mufti og Hitler, som imidlertid i din version bliver til:

    “at transformere traditionel islam til en totalitær, supremacistisk rvolutionær politisk bevægelse, med klare paraleller til det tyvende århundredes europæiske totalitære ideologier, som islamismen da også har hentet inspiration fra og havde et aktivt samarbejde med. ”

    Altså du konstaterer et ” aktivt samarbejde” mellem islamisme og nazisme.
    At en enkelt pjaltemufti af let forståelige grunde søger husly hos Hitler, bliver i din udgave til en “aktiv samarbejde” mellem islamismen som helhed og nazismen! og rent bortset fra at muftiens agenda ikke gik ud på at etablere nogetsomhelst kalifat nogesteds, han var tværtimod en palæstinesisk nationalist, der bekæmpede zionisterne.

    Robert R. Reilly:

    Din guru hævder her at islamismen er influeret af Marx:

    “The infection of Western millenarian ideological thought from Nietzsche and Marx would not have made Islamism the attraction it is unless Islamism was not able to claim legitimacy by drawing upon something within the traditions of Islam itself.”

    imidlertid falder det konkrete “bevis” ynkeligt ud:

    “But he used Leninist terms and means, espousing a “vanguard” of the faithful which would lead the restoration of the caliphate. ”

    din skråsikre” videnskabsmand” kender altså ikke en engang forskel på Marx og leninismen…

    , but such relations also existed with the Soviet Union, as outlined in Laurent Murawiec’s book “The Mind of Jihad”.

    Det er klart, at kommunist Sovjet med det mange millioner musliske indbyggere netop aktivt fremmede en ideologi, hvis eneste formål ifølge dig var at radikalisere alle disse indbyggere og vælte den kommunistiske statsmagt…

    “bevægelsen er på konstant fremmarch og er ved at overtage den politiske magt i Tunesien, Libyen og Egypten, og vel snart også i Syrien. I Gaza og Libanon har de allerede overtaget magten med “demokratiske” midler a la Hitler. Iran, der er ved at udvikle sig til en atommagt, har sin egen version af revolutionær islamisme og det atombevæbnede Pakistan vil efter al sandsynlighed også gå tabt for islamismen sammen med Afghanistan, hvor alt tyder på, at Taliban, støttet af den pakistanske efterretningstjeneste, atter vil overtage magten når Vesten trækker sig ud om et par år eller tidligere.”

    Imidlertid er ikke en eneste af disse lande og de magthavende “islamister” influeret af tanken om “kalifatet” , hvad der bevises af ,at ingen af disse lande endnu har angrebet en eneste af nabolandene for at underlægge sig dets områder i kalifates navn, og selvom aalle tragtedee efter verdensherredømmet, som du påstår, ville de aldrig udgøre nogen trussel imod vesten, kun i paranoiaens tunnelsyn.Desuden er det en grov manipulation at lade terroristiske ekstremistgrupper som Al Queda værende repræsentative og talerør for islamismen som sådan, og i det hele taget er det fuldstændigt uvidenskabeligt at tale om” Islamisme”som en eneste monolitisk blok, tværtimod findes der utalllige fraktioner , f eks ægyten mellem Broderskabet og salafisterne eller i Taleban mellem utallige grupper.
    Forøvrigt er Taleban ligeså meget en pasthun nationalistisk bevægelse som den er islamistisk.

  14. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen,

    “Eksempelvis føler Helle Hinge ikke sig selv fejlfortolket, hvilket hun ellers har haft rig lejlighed til at gøre opmærksom på i interviews, da hendes bog skabte stor debat og DF krævede bogen forbudt som undervisningsmateriale på læreruddannelsen.”

    Har du dokumention for at Hinge har udtalt sig om den konkrete BT “referat” fra hendes bog , som vi diskuterer? Men hvis du ikke engang kan se, at en overskrift som

    “Nedlæg Kongehuset”

    intet har at gøre med følgende citat:

    ‘Selvom demokrati er et af vor tids mest populære ord og den styreform, der hyldes allermest i Vesten, er Danmarks styreform ifølge grundloven indskrænket-monarkisk. Et samfund med monarki kan aldrig blive fuldt demokratisk for alle.”

    så er du blottet for ethvert form på begrebsevne.

    “DF krævede bogen forbudt som undervisningsmateriale på læreruddannelsen.”

    His dette er tilfældet, må bogen jo selvfølgelig være fremragende unddrvisnigsmateriale, som jeg herefter (uden at have læst den) vil anbefale til alle, idet Df’s forsøg på forbud er anbefaling nok.

    “Hver gang den multikulturelle ideologi viser sit grimme ansigt i Danmark, reagerer danskerne med vrede,”

    Jeg kender mange danskere der ikke reagerer med vrede over, at deres børn ikke længere skal inddoktrineres med kristne værdier, som de ikke ønsker sig.

    “Men i og med at du ikke finder citaterne fra bogen provokerende, må man slutte, at du og Helle Hinge har samme multikulturelle ståsted.”

    Ja selvfølgelig, det er da naturligt at have en multikulturelt ståsted i en multikulturel tidsalder, fremfor et kulturelt ståsted ,som udelukkende er konstrueret ud fra Morten Koch filmene.

  15. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis:

    “… ikke længere skal inddoktrineres med kristne værdier …”

    “… fremfor et kulturelt ståsted ,som udelukkende er konstrueret ud fra Morten Koch filmene.”

    Det er netop sådan udtalelser, der viser, at man repræsenterer “”forkastelsens kultur”, ”ned med os”-mentaliteten, altså det at man hader sin egen kultur eller pisser i egen rede”, som Støvring udtrykker det.

    Du hader den danske kultur og de danske værdier, Kocsis, og fred være med det. Men heldigvis udgør du og dine meningsfæller kun en minoritet i Danmark.

    Resten af os elsker den danske kultur og de danske værdier. Og derfor ønsker vi, at alle, som kommer til landet, også skal lære om dem og indordne sig under dem. Vi ønsker, at indvandrerne skal lade sig integrere/assimilere i det monokulturelle samfund. De skal blive som os, ellers skal de rejse tilbage til der, hvor de kom fra, og hvor de kan dyrke deres kultur og værdier uden gnidninger og uden modsigelse. Men kommer de til os, så skal de blive som os.

    Helle Hinge og du vil det modsatte: I ønsker et multikulturelt samfund, hvor indvandrernes kultur bliver ligestillet danskernes kultur ved hjælp af begrebet “globaliseret medborgerskab”.

  16. Af Niels Poulsen

    -

    Helle Hinges begreb om “globaliseret medborgerskab” er i øvrigt også i modstrid med Grundtvigs smukke definition på, hvad det vil sige at være dansk:

    Det første vers i Grundtvigs salme ”Kærlighed til fædrelandet” lyder:

    Kærlighed til fædrelandet
    er den sande odelsret,
    kærlighed og intet andet
    elsker op en helteæt,
    kærlighed i pagt med Ånden
    den får altid overhånden.

    Odelsret betyder arvet ejendomsret. Budskabet er, at det afgørende ikke er, hvor man oprindelig kommer fra, men ens kærlighed til Danmark. Den som elsker Danmark, er dansker og arver retten til landet.

    Alle kan således blive danske, blåøjede som brunøjede, det kræver kun et: Kærlighed til fædrelandet.

  17. Af peter kocsis

    -

    Noiels Poulsen

    “Du hader den danske kultur og de danske værdier, Kocsis, og fred være med det. Men heldigvis udgør du og dine meningsfæller kun en minoritet i Danmark.”

    Overhovedet ikke, det er dig der hader dem. Lige siden den den kristne mellemøstlige religion har Danmark altid været influeret værdier udefra, ja man kan roligt hævde, at samtlige de værdier du påstår er danske er kommet til os udefra.At du nu vil lukke for denne typiske og basale danske værditilgang og åbenhed til at modtage fremmede impulser er typisk for folk, der pisser i deres egen rede, ønsker at fastholde deres egen fædreland på en stenaldernivau, er imod ethvert udvikling og som derfor med rette kan kaldes for landforrædere om nogen.

    “Vi ønsker, at indvandrerne skal lade sig integrere/assimilere i det monokulturelle samfund. De skal blive som os, ellers skal de rejse tilbage til der, hvor de kom fra, ”

    OS? En ganske lille underfrankeret segment af befolkningen i reglen med for lidt cortexmasse,der indædt modarbejder alt, hvad danskhed er og står for. Det er altså jer, indvandrerne skal blive som? er det ikke lidt rigeligt forlangt at disse åbne ,intelligente og stærke mennesker skal reduceres til en flok bøvede skrumpedanskere?

  18. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen

    “Alle kan således blive danske, blåøjede som brunøjede, det kræver kun et: Kærlighed til fædrelandet.”

    Ja ,men så bliver du med dit forkrampede had til fædrelandet aldrig dansker.

  19. Af j nielsen

    -

    “Forskellen mellem Irak-krigen og den “Kolde krig” er, at det var professionelle soldater – der var indsat i førstnævnte – selv havde valgt det – sagde de kendte risikoen! Der er sgu` ingen 20-årige, der kan overskue de virkelige konsekvenser!”

    Hvis danske soldater vil til Irak og risikere deres liv for at Anders Fogh kan få gjort op dels med fodnotepolitikken fra 80erne og dels med Venstres lidet flatterende ageren under besættelsen, og så samtidigt sikre samme person nogle meget eftertragtede goodwill-points hos amerikanerne. Så skal de da have lov til det.

    Det sekscifrede antal civile ofre var tvunget til det. Dem har jeg mere ondt af.

  20. Af t. petersen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Marx gav ganske rigtigt ikke nogen anvisning på hvordan det kommunistiske samfund skal se ud. For mig at se er forholdet det, at det for Marx handler om frie menneskers ret til at indrette sig i frihed, og at det kommunistiske samfunds indretning må menneskene selv finde ud af, når det kapitalistiske samfund enten er gået under i egne modsætninger, eller er afskaffet ved en revolution.

    Den eneste anvisning Marx kan siges at give, er, – belært af erfaringerne fra Pariserkommunen – at der bør indføres et ”proletariatets diktatur” for at sikre mod kontrarevolution. Marx opridser i alt ni punkter, der bør gennemføres efter kapitalismens sammenbrud. Disse punkter er dog ganske fredelige og har intet at gøre med det rædselsregime Lenin godt 50 år senere indfører i samme navn.

    Men Marx er i det hele taget et langt argument for hvorfor ejendomsretten til produktionsmidlerne skal være kollektiv, og hvorfor det nødvendigvis er den vej historien går. Marxismen er i det hele taget en teori om historiens gang, og ikke en teori om det kommunistiske samfunds indretning.

    Modsat er liberalismen en teori om størst mulig økonomisk vækst, og man kan med hensyn til de to ideologiers forhold til individet sige, at liberalisterne anser mennesket for frit under kapitalismen, mens Marx anser det for ufrit. En modsætning, der endnu en gang rejser den gamle diskussion om individets natur, og om hvorvidt frihed er ”frihed til” eller ”frihed fra”.

    ”Statskapitalisme” er et ord Marx ikke kender. Det opstår først med Lenin små 40 år efter Marx’ død. Marx ser samfundet som at have udviklet sig fra ursamfund til slavesamfund og videre til feudalsamfund og det kapitalistiske samfund. Hver overgang er karakteriseret ved, at en ny besiddende klasse har fortrængt den tidligere, og har organiseret samfundet på en ny måde og på et højere niveau. Kampen om produktionsmidlerne – eller klassemodsætningen om man vil – er altså historiens drivkraft. Når først den private ejendomsret til produktionsmidlerne er ophævet, så er klassemodsætningen ophævet, og så er det historiens afslutning.

    Marx er determinist. Historien kan ikke afvige sit system, og kommunisme er den samfundsformation, der kommer efter kapitalisme. Historien kan ikke snydes for sine epoker. Alligevel er det dét Lenin forsøger, da han gør gældende, at man kan lave revolution i en feudalstat, og springe den kapitalistiske epoke over ved i stedet at lade staten indtage kapitalismens rolle og udvikle samfundet frem mod kommunisme efter en plan– såkaldt statskapitalisme.

    Marx ville have rystet på hovedet af et sådant eksperiment. Revolution i et feudalsamfund måtte nødvendigvis enten lede til kapitalisme, dvs. en borgerlig magtovertagelse, eller blot til at en feudalherre erstattede en anden. Marx regnede selv med at revolutionen – eller sammenbruddet – ville komme først i Tyskland – datidens højest industrialiserede kapitalistiske samfund. Revolution i feudalstater og påfølgende statskapitalisme som det sås op gennem det 20. årh. i Rusland, Kina osv. var i direkte modstrid med Marx’ tanker og ideer.

    Marx’ betydning for det 20. årh. (og den vold der er begået mod hans tanker af allehånde revisionister) kan i dag vanskeligt undervurderes. Havde Marx og hans kritik ikke eksisteret, så havde det været nødvendigt at opfinde ham for at få gennemført tålelige vilkår for almindelige mennesker og få muget ud på universiteterne, grundlagt sociologien osv. osv.

    Det er min grundholdning at alle er født lige (eller bør være det – derfor er jeg i øvrigt republikaner) og at alle har lige ret til at leve i frihed og flage med præcis det flag han lyster. Det betyder også at man må selv om man vil sætte sig ind i det sted man levers historie og kultur eller ej. Indvandrere eller andre er således ikke forpligtet til at leve på en særlig måde. Det er efter min mening en misforståelse af demokratiet – og dermed hvad der kan gøres til genstand for demokratisk besluttende – at tro, at flertallets måde at leve på skal nyde særligt fremme. Jeg mener at demokrati kun kan anvendes på det rent politiske. Handler det om hvorvidt en kvinde er køn, eller om Søren Krarups gud er en båtnakke, så finder jeg mig ikke i at komme i mindretal. På det sæt er jeg selvfølgeligt modstander af dansk kultur, når den formuleres som flertallets diktat over mindretallet vedrørende noget ikke-politisk. En dansk kultur vil der selvfølgeligt altid være forstået som den måde de fleste til hver en tid vælger at leve på inden for statens territorium.

    Hermed også sagt at jeg har et godt øje til konservatismen. Den er netop et diktat om at vi ikke må leve i frihed, men tværtimod er født ind i noget som er gået forud for os – noget som vi er forpligtet til at bevare. Sagt på en anden måde, at vi skal lade os regere af de døde og tilmed skal presse det ned over alle og enhver.

  21. Af t. petersen

    -

    @Niels Poulsen

    Du tager fejl. Flertallet i landet er ikke konservative og dyrkere af nationalkonservative udgaver af danske værdier. Tværtimod så er det Konservative Folkeparti på vej ud af Folketinget. Kirkegården tager deres gamle vælgere, og ungdommen vil ikke vide af konservatismen.

    Danmark har heller ikke nogensinde været en “homogen masse”. Vi skal ikke langt tilbage i historien før de tre største byer i riget var Hamborg, København og Christania, og der blev talt både tysk, grønlandsk, norsk og dansk i riget.

  22. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Kocsis skriver: “Derfor har jeg også tidligere karakteriseret Støvrings diskurs som værende præterroristisk.”

    Kocsis er mere direkte i sin støtte til terrorister.

    Kocsis kaldte for et par år siden en islamistisk, tysk terrorist af marrokansk afstamning, for en frihedskæmper, netop fordi terroristen truede med at begå terror mod sine nye, tyske landsmænd, der havde givet ham asyl fra Marokko, hvis tyskerne valgte en regering, der ikke trak tropperne tilbage fra Afghanistan øjeblikkeligt.

    Eller skrevet på en anden måde:

    Kocsis støttede altså en islamistisk terrorist af marrokansk afstamning, der ville begå terror i Tyskland, for at støtte de talebanere, der vil rense Afghanistan for vantro – på helt samme måde, som Anders Behring-Breivik vil rense Norge for vantro…

    Men Behring-Breivik og hans ekstremt få tilhængere vil så vidt vides ikke smide syre i øjnene på små muslimske piger, blot fordi de vil gå i skole, ligesom de talebanere, som den tysk-marrokanske og Kocsis støtter, gør.

    Det er den slags islamistiske “frihedskæmpere”, eller rettere terrorister, som fupidealisten og antinationalisten Kocsis støtter.

    Anders Behring-Breivik beundrer i øvrigt også islamistiske terrorister. Han foreslog endda en midlertidig alliance med al Queda i sit manifest, indtil de såkaldte “kulturkommunister” er nedkæmpet.

  23. Af thomas sørensen

    -

    jeg har nu altid syntes at personer der gerne vil sole sig i det strålende lys fra frihedskæmperne under WW2 er suspekte, derfor også KS. Også anders Fogh var en gang ude med forsimplede opfattelser af situationen under krigen. Ja, for hvis KS og AFR havde levet under krigen, SÅ ville de da have været frihedskæmpere, rigtige helte.
    ikke mindre frastødende finder jeg KSs pinlige postulat om at HTS dækker over en person der har udført spionage mod DK. Rimelig rystende . Er der nogen bundgrænse for den borgerlige presse og opinions udfald mod den siddende regering?

  24. Af Niels Poulsen

    -

    @t. petersen

    Du begår den fejl, at du ikke skelner mellem et parti, som selv mener, at de repræsenterer konservative tankestof, og så den bredere værdikonservatisme, kulturkonservatisme, som er uafhængig af partifarve.

    Er man medlem af folkekirken, kan man godt lide kongehuset, bliver man rørt, når den danske nationalmelodi bliver spillet og det danske flag går til tops, tænker man af og til på sine forfædre, ønsker man udvikling og fornyelse, men på en harmonisk måde, så er man konservativ mht. til værdier og kultur.

    I den forstand er majoriteten af danskerne konservative.

    Man kan eksempelvis sagtens stemme på Socialdemokraterne, selvom man er værdikonservativ. Den gode del af Socialdemokraterne repræsenterer værdikonservatismen. De ønsker at værne om deres kultur, som er en del af danmarkshistorien.

    Så du må lære at skelne mellem det snævre politiske og det bredere kulturelle og værdimæssige.

    Man kan jo også stemme på De Radikale uden at være kulturradikal og hade kristendom og kongehus, som brødrene Brandes gjorde det.

  25. Af Uffe Clausen

    -

    Man kan med rette stille det spørgsmål, om Helle Thorning-Schmidt forsøger at dække over socialdemokrater m.fl., som har haft en tvivlsom omgang med efterretningsfolk fra det sovjetiske regime. Det er næppe PET, der egenhændigt har slettet personoplysninger, hvilket bekræftes af den selvudnævnte talsmand (tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen, formentlig på DR´s lønningsliste), som retter skytset mod politikerne, særligt tidl. justitsminister Bjørn West, som sikkert efter samråd med Poul Nyrup Rasmussen (daværende statsminister) har truffet beslutning om sletning af måske meget følsomme personoplysninger – og måske i strid med lovgivningen.
    Er dette tilfældet, vil det være en pernibel sag for socialdemokraterne. Og derfor løber Helle Thorning-Schmidt naturligvis uden om ubehagelige oplysninger, akkurat som hun løber uden om alt muligt andet.
    Der var en del socialdemokrater, som havde en meget betænkelig omgang med russisk efterretningstjeneste – også i dag særdeles kendte socialdemokrater. Og en minister, tidligere DKP-formand Ole Sohn, hvis parti modtog penge fra Sovjet. Hvad skulle den forventede modydelse være?
    Hvad var deres motiv?
    Var de måske hyret, fordi russisk efterretningstjenste havde “fået noget på dem”?
    Eller – forudså de et muligt russisk overherredømme i DK, hvor de så selv kunne komme i front som ledende politiske skikkelser under kommunisme?
    Eller – var de bare naive idealister?
    Historieforskerne har ret. Arkiverne må åbnes. Der kan ikke længere rejses straffesager p.g.a. forældelse, men vi må vide, hvem der gik kommunisternes ærinde som potentielle landsforrædere.

  26. Af Niels Poulsen

    -

    Og her endnu et eksempel på “forkastelsens kultur”

    Nogle danske kokke fik den ide at vende sig mod danske råvarer og forny de traditionelle danske opskrifter og skabte hermed “det nye nordiske køkken” repræsenteret ved restauranten Noma. Det var en herlig ide, som har givet Danmark omtale over hele jorden. Og det støtter mig også i den teori, jeg har, at vi bliver globale ved at insistere på vores danskhed og rødder, og ikke ved at blive globale, som de multikulturelle og globalisterne mener.

    H.C. Andersen elskede jo at rejse og var enorm åben over for de steder, han besøgte. Men han er verdensberømt, fordi han han var så dansk, som han var, og han er en af de danskere, som har skrevet smukkest om Danmark og det danske sprog. Det samme med guldaldermalerne. Christen Købke er verdensberømt, netop på grund af sin danskhed, ikke på grund af sin internationalisme.

    “Det nye nordiske køkken” rummer en rigtig god tanke: At forny vores tradition, at forny vores danskhed. Og den tanke kunne sagtens udbredes til andre felter: Malerkunst, litteratur etc.: I stedet for at orientere os efter udlandet, så lad os vende tilbage til vores rødder og skabe en ny version af dem. Dermed vil vi forny os selv. Forandre for at bevare. Konservatismens credo. Og dermed vil vi skabe værdier, som også vil få betydning for resten af verden, som Noma netop har.

    Nå, hvordan tog så repræsentanterne for “forkastelsens kultur” i Danmark imod “det nye nordiske køkken” og Noma?

    Jo, det er udtryk for fascisme og nazisme. Læs Ulla Holms dom her:

    http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1275730/noma-er-fascisme-i-avantgardistiske-klaer/

    Det viser da igen, at Støvring har ret i sine pointer om “forkastelsens kultur”.

  27. Af t. petersen

    -

    @Niels Poulsen

    Der findes næppe en bredere konservatisme, der er uafhængig af partifarve, som et flertal af danskerne kan tilslutte sig. Det bliver i hvert fald ikke tilfældet af man blot skriver det. Et sådant flertal må materialisere sig, og hvor og hvordan er det du ser at det skulle være tilfældet?

    Jeg kan ikke få øje på det. Man bliver nemlig ikke automatisk værdikonservativ af at blive rørt over at høre “Der er et yndigt land” eller se Dannebrog stryge til tops. Med til at være værdikonservativ hører som de vigtigste ideen om, at andre her i landet ikke må føle anderledes – at de skal dele disse følelser – og det er her de fleste falder fra.

    Grundlæggende strider værdikonservatismen da også mod vores frihedsforestillinger. Vi lever i frihed og der kan ikke legitimt formuleres krav om at man skal leve på en særlig måde eller have særlige værdier. Den slags er det helt op til den enkelte selv at bestemme – for han lever jo i frihed.

    Indvandringen kan være et godt eksempel. Der er ikke et flertal af befolkningen, der ønsker at der stilles særlige krav til hvordan indvandrere skal leve og hvilke holdninger og værdier de skal antage. Et sådant flertal har ikke kunnet manifestere sig – og hermed er der ikke noget værdikonservativt flertal i landet.

    Det er måske hård kost for den del af befolkningen der tror de har vundet en værdikamp at skulle erkende. Men der er ikke vundet nogen værdikamp. De ti år under VKO var en parrantes – ikke et systemskifte. Friheds- og menneskerettighedstænkningen gennemsyrer forsat landet som det helt dominerende.

  28. Af Niels Poulsen

    -

    @t. petersen

    “Der er ikke et flertal af befolkningen, der ønsker at der stilles særlige krav til hvordan indvandrere skal leve og hvilke holdninger og værdier de skal antage. Et sådant flertal har ikke kunnet manifestere sig – og hermed er der ikke noget værdikonservativt flertal i landet.”

    Det er ikke korrekt. 92 procent af befolkningen mener, at udlændinge i Danmark skal leve “helt efter danske normer” (20 %) eller “overvejende efter danske normer” (72 %). Se omtalen af undersøgelsen her:

    http://www.bt.dk/politik/i-skal-vaere-som-os

    En af de ting, som jeg ser frem til, hvis den konservative tænketank bliver til noget, er, at samfundsdebatten bliver kvalificeret: At der kommer tal og statistikker på bordet. Det er meget vigtigt. Tal, tal og tal, som dokumenterer.

    For så kan vi undgå det med, at folk som Thomas H Jensen, peter kocsis og du forveksler jeres egne følelser, fornemmelser, drømme, patier og antipatier med virkeligheden.

    Så lad os endelig få nogen videnskabelige analyser med en masse tal, så vi kan få aflivet den onde multikulturelle ideologi, som eliten i landet desværre stadig sværger til og imod folkets vilje vil trække ned over hovedet på os.

  29. Af Arne Andersen

    -

    @Niels Poulsen

    Når nu “92 procent af befolkningen mener, at udlændinge i Danmark skal leve “helt efter danske normer” (20 %) eller “overvejende efter danske normer” (72 %)” så er spørgsmålet; hvad er danske normer?

    Og hvis vi ikke er enige; hvem skal bestemme hvad danske normer er?

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @t. pedersen – 00:55

    En ordentlig mundfuld – og jeg vil starte med at sige, at alene udtrykket/ordvalget “proletariatets diktatur” – omend du påpeger 9 punkter – efter en revolution – af Marx, så går denne, altså revolutionen forud.

    Pariserkommunen vr en solo fransk revolution – og den førte videre til Napoleonskrigene, såvel som jeg har forstået, at marxismen/socialismen havde højere mål, dvs hele Europa med, hvor England ville være en svær størrelse at få med – men også at man ønskede sig verdensherredømme for at styrte kapitalismen.

    Jeg mener, at det er en utopi af rang, såvel som det fra de første socialister side mentes at være udmærket at gøre opmærksom på for ringe kår for arbejderne. I dag ser jeg stor rimelighed i mange forhold imellem kapital/erhverv/produktion og diverse arbejds-/arbejder-grupperinger i vort samfund.

    Sådant – du sikkert i en bedste mening og opfattelse – kunne ønske er naivt, fordi du ikke tager højde for menneskers indretning; men lider af ensort/hvid tankegang – kapitalen/kapitalisterne er deonde – arbejderne/proletariatet kun de gode.

    Sådan hænger det ikke sammen, og der har i de sidste vel 500 år været mange bud på, hvad subjektet består – og først i vore dage har vi en større viden og større helhed omkring mennesket -o også i en større forståelse og viden om, at mennesket består af både krop og sjæl/sind, som ikke er adskilte størrelser for den enkelte.

    Disse forskellige subjekt-opfattelser var også ganske ensidige, idet de skulle passe til en konkret ideologi mm.

    Uden kapital/kapitalister, var der mange opfindelser som vi ikke havde fået, såvel som den større teknologiske udvikling siden – og i sin tid borgerskabet og småborgerskabet ikke var modsætninger; de var mere lige om at bekæmpe enevælden og adelen.

    Ikke kun industriarbejderen kunne ses fremmedgjort undeer udviklingen til og under det industrialiserede samfund – væk fra stagnation i udvikling og handel, hvor småhåndværk/ere og bønder blev indsluset, og hvor også familien på den måde ændrede sig med disse vilkår.

    I en virkelighed forekommer “proleariatets diktatur” elitært, udformet af en elite med Marx – omend en fattigrøv (menmåske derfor), og hvor en elite automatisk vil tage styringen, hvorefter arbejderen, man gerne vil befri/give frihed nok skal få kærligheden at føle, fordi ideologien skal kunne holde stik, ingenslinger i valsen – ingenselvstændig tænken, vurderen, udvikling for det enkelte menneske.

    Det kan gådt være, at Marx ikke har dikteret Lening; men hvordan kan en revolution gennemføres uden vold, hvis vi ikke taler om processer i et samfund og dermed nærmere evolution.

    Det hjælper ikke ‘bare’ at bytte roller – og ud med den fæle kapitalist; arbejdere el alm mennesker er ikke de rene engle og uden trang til at gøre ting på andres bekostning, hvadenten det bevidst tilsigtet eller ej.

    Hvad angår konservatisme, så mener jeg, at det, der er værd at overtage, det skalforblive, såvidt det fungerer, såvel som det gælder og at udvikle og forny (sig selv) og et samfund. Og – ikke kun en syltekrukke.

    Selv har jeg en mere liberal tankegang; men jeg fokuserer på, hvad der er sundt og neurotisk, og jeg forstår godt, at du ikke vil være et mindretal – men jeg ser også, at du er underlagt en tankegang, der fordrer revolution og prletariatets diktatur – omend fredeligt, hvis jeg forstår dig ret.

    Den slag er ikke fredeligt. I Danmark er udviklingen fra den feudale tid og enevælden foregået ganske anderledes end både den franske og den russiske revolution. Det foretrækker jeg – og jeg ser din holdning i DK som gammeldags, set i forhold til udviklingen.

    Og – jeg ser ikke, at vi skal romantisere ligefrem indvandrere. Der er også nogen, der mere el mindre vilprofiterepå forskelligvis – og på bekostning af os og visse forhold, som er sundere i vort samfund.
    Også for den enkelte.

    Det ses ikke, hvis folk skal trække noget tilbage – og pyt med omverdenen, bare lille jeg får mine ønsker opfyldt.

    Det kan ikke altid lade sig gøre, fordi vi i forvejen har undergået en udvikling væk fra mange af de ting, som indvandrere kunne fordre – for os henhørende under gammeldags, og hvor de også må se på denkultur, de kommer fra – og hvorfor de er flygtet, hvad de er flygtet fra. Enstørre bevidstgørelse her, som du fordrer med Marx omkring proletariatet.

    Og – Marx’s opfattelse af bevidsthed strakte sig ikke langt nok, så vi har helt andre forudsætninger, og ligedan erfaringer (den enkelte) – hvad han ikke kalkulerede med hos det enkelte individ.

    Jeg finder også, at det i vore dage er for svært for mange – at der er for lidt fokus på tiden til et familieliv mm, at tingene er for overfladiske; men jeg ser ikke, hvordan vi skal kunne vende tilbage til, at hver familie er selvforsynende med hver sin produktion heller.

    Og – der er nødt til at være kapital, således at den enkelte el nogle få i et firma har ansvaret for kapital til, drift og kapital indtjening mv.

    Det bliver ikke bedre af, at en elite skaffer frihed for sig selv, hvor så masserne skal tjene denne elite – det er forløjet snak, og den elite, der kom med her var intellektuelle fra småborgerskabet, som aldrig havde været i nærheden af en produktion, ejet kapital – endsige havde forstand på drift.

    Nå, jeg når ikke mere – men du ser i en eller anden grad romantisk tilbageskuende for mig at se, såvel sum du ikke inkalkulerer viden om menneskers forskelligehder, tager højde for det og dermed giver det frihed til at udvikle sig i samfund, hvor vi forsøger videst muligt at undgå koruption mm – udnyttelser af enkeltindivider.

    Så – en stadig proces, såvel som vi er ved at få et regelrytteri og indblanding i f privatsfæren i Danmark, såvel som vi ses at få stramninger af love og regler, og jeg skal komme efter dig, hvor vi får en strammere og mere overvåget dimension i vor tilværelse, som ikke var nødig i den grad førhen!

    Og – iøvrigt fik jeg forleden stjålet min taske .. overvågningen var desværre kun inde i forretningen og ikke også udenfor, så ..

    Selvom jeg er imod al den overvågning, så må vi desværre melde ud, at det havde vi ikke før en indvandring – heller ikke disse advarslet om tyveri, hvorend vi snart færdes – også forårsaget af mennesker, der direkte tager hertil for at stjæle.

    Jeg når ikke mere i debatten. Tiden. Mvh BHL

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @t. pedersen – 00:55

    En ordentlig mundfuld – og jeg vil starte med at sige, at alene udtrykket/ordvalget “proletariatets diktatur” – omend du påpeger 9 punkter – efter en revolution – af Marx, så går denne, altså revolutionen forud.

    Pariserkommunen vr en solo fransk revolution – og den førte videre til Napoleonskrigene, såvel som jeg har forstået, at marxismen/socialismen havde højere mål, dvs hele Europa med, hvor England ville være en svær størrelse at få med – men også at man ønskede sig verdensherredømme for at styrte kapitalismen.

    Jeg mener, at det er en utopi af rang, såvel som det fra de første socialister side mentes at være udmærket at gøre opmærksom på for ringe kår for arbejderne. I dag ser jeg stor rimelighed i mange forhold imellem kapital/erhverv/produktion og diverse arbejds-/arbejder-grupperinger i vort samfund.

    Sådant – du sikkert i en bedste mening og opfattelse – kunne ønske er naivt, fordi du ikke tager højde for menneskers indretning; men lider af ensort/hvid tankegang – kapitalen/kapitalisterne er deonde – arbejderne/proletariatet kun de gode.

    Sådan hænger det ikke sammen, og der har i de sidste vel 500 år været mange bud på, hvad subjektet består – og først i vore dage har vi en større viden og større helhed omkring mennesket -o også i en større forståelse og viden om, at mennesket består af både krop og sjæl/sind, som ikke er adskilte størrelser for den enkelte.

    Disse forskellige subjekt-opfattelser var også ganske ensidige, idet de skulle passe til en konkret ideologi mm.

    Uden kapital/kapitalister, var der mange opfindelser, som vi ikke havde fået, såvel som den større teknologiske udvikling siden – og i sin tid borgerskabet og småborgerskabet ikke var modsætninger; de var mere lige om at bekæmpe enevælden og adelen.

    Ikke kun industriarbejderen kunne ses fremmedgjort undeer udviklingen til og under det industrialiserede samfund – væk fra stagnation i udvikling og handel, hvor småhåndværk/ere og bønder blev indsluset, og hvor også familien på den måde ændrede sig med disse vilkår.

    I en virkelighed forekommer “proleariatets diktatur” elitært, udformet af en elite med Marx – omend en fattigrøv (menmåske derfor), og hvor en elite automatisk vil tage styringen, hvorefter arbejderen, man gerne vil befri/give frihed nok skal få kærligheden at føle, fordi ideologien skal kunne holde stik, ingenslinger i valsen – ingenselvstændig tænken, vurderen, udvikling for det enkelte menneske.

    Det kan godt være, at Marx ikke har dikteret Lening; men hvordan kan en revolution gennemføres uden vold, hvis vi ikke taler om processer i et samfund og dermed nærmere evolution.

    Det hjælper ikke ‘bare’ at bytte roller – og ud med den fæle kapitalist; arbejdere el alm mennesker er ikke de rene engle og uden trang til at gøre ting på andres bekostning, hvadenten det bevidst tilsigtet eller ej.

    Hvad angår konservatisme, så mener jeg, at det, der er værd at overtage, det skalforblive, såvidt det fungerer, såvel som det gælder og at udvikle og forny (sig selv) og et samfund. Og – ikke kun en syltekrukke.

    Selv har jeg en mere liberal tankegang; men jeg fokuserer på, hvad der er sundt og neurotisk, og jeg forstår godt, at du ikke vil være et mindretal – men jeg ser også, at du er underlagt en tankegang, der fordrer revolution og prletariatets diktatur – omend fredeligt, hvis jeg forstår dig ret.

    Den slag er ikke fredeligt. I Danmark er udviklingen fra den feudale tid og enevælden foregået ganske anderledes end både den franske og den russiske revolution. Det foretrækker jeg – og jeg ser din holdning i DK som gammeldags, set i forhold til udviklingen.

    Ligedan ser jeg ikke, at frihed i et demokrati skal lefle for noget tilbagestående fra noget der kan minde om en feudaltid. Vi er altså kommet et stykke vej videre, hvor vi ser, at totalitære kræfter påberåber sig demokrati. Det er det ikke – og jeg ønsker fremskridt for menesker og ikke tvangsprægede forhold, de skal underkaste sig, såvel som altid for ikke at vælte et samfund, paralellisere det undigt, skal kunne rumme tiltag i tilbagestående retning.

    Af hensyn til det enkelte menneske og helheden i, hvad vi ønsker fortsat i et også i vore dage mere sækulariseret samfundet. Det jeg mener er, at vi ikke skal kanonisere snart sagt alt til en samfundsorden, fordi vi lader indvandrere/flygtninge og andre beholde deres religiøse tlhørsforhold, deres anvendte sprog i familien, deres påklædning, deres spisevaner, deres paraboler til hjemlandet osv.

    Og – jeg ser ikke, at vi skal romantisere ligefrem indvandrere. Der er også nogen, der mere el mindre forskelligvis – og på bekostning af os og visse forhold, som er sundere i vort samfund.
    Også for den enkelte. Ligesom indvandrere er frskellige både indbyrdes og i forhold til hinanden.

    Det ses ikke, hvis folk skal trække noget tilbage – og pyt med omverdenen, bare lille jeg får mine ønsker opfyldt. Og tillige hjenlandet opfyldt i det fremmede.

    Det kan ikke altid lade sig gøre, fordi vi i forvejen har undergået en udvikling væk fra mange af de ting, som indvandrere kunne fordre – for os henhørende under gammeldags, og hvor de også må se på den kultur, de kommer fra – og hvorfor de er flygtet, hvad de er flygtet fra. En større bevidstgørelse her, som du fordrer med Marx omkring proletariatet.

    Vi har en anden viden idag ivore samfund – omend altikke er godt, selvom vi fx er gjort obs på barndommens betydning, så sidder vi det stadig alt for meget overhørigt.

    Og – Marx’s opfattelse af bevidsthed strakte sig ikke langt nok, så vi har helt andre forudsætninger, og ligedan erfaringer (den enkelte) – hvilket han mmm ikke tog højde for, eller kunne på den tid.

    Jeg finder også, at det i vore dage er for svært for mange – at der er for lidt fokus på tiden til et familieliv mm, at tingene er for overfladiske; men jeg ser ikke, hvordan vi skal kunne vende tilbage til, at hver familie er selvforsynende med hver sin produktion heller.

    Og – der er nødt til at være kapital, således at den enkelte el nogle få i et firma har ansvaret for kapital til, drift og kapital indtjening mv.

    Det bliver ikke bedre af, at en elite skaffer frihed for sig selv, hvor så masserne skal tjene denne elite – det er forløjet snak, og den elite, der kom med her var intellektuelle fra småborgerskabet, som aldrig havde været i nærheden af en produktion, ejet kapital – endsige havde forstand på drift.

    Nå, jeg når ikke mere – men du ser i en eller anden grad romantisk tilbageskuende for mig at se, såvel sum du ikke inkalkulerer viden om menneskers forskelligehder, tager højde for det og dermed giver det frihed til at udvikle sig i samfund, hvor vi forsøger videst muligt at undgå koruption mm – udnyttelser af enkeltindivider.

    Så – en stadig proces, såvel som vi er ved at få et regelrytteri og indblanding i f privatsfæren i Danmark, såvel som vi ses at få stramninger af love og regler, og jeg skal komme efter dig, hvor vi får en strammere og mere overvåget dimension i vor tilværelse, som ikke var nødig i den grad førhen!

    Og – iøvrigt fik jeg forleden stjålet min taske .. overvågningen var desværre kun inde i forretningen og ikke også udenfor, så ..

    Selvom jeg er imod al den overvågning, så må vi desværre melde ud, at det havde vi ikke i så stort et omfang før indvandringen, såvel som vi er plagede af mennesker, der kommerherop udelukkende fr at berige sig.

    Jeg når ikke mere i debatten. Tiden. Mvh BHL

  32. Af t. petersen

    -

    @Niels Poulsen

    Tal er udmærket og kvalificerende, hvis man forstår at tyde dem – og jeg er skam tilhænger af en kvalificeret debat – så kom bare med dine tal.

    Min pointe – som du misser – er imidlertid, at uagtet at et flertal ønsker at de skal leve som “os” (hvilket ikke er særlig præcist, da vi jo ikke lever ens) – så er der ikke et flertal, der politisk ønsker at tvinge dem til det.

    De 72%, der har svaret bekræftende på spørgsmålet, kan tilsyneladende ikke enes og formulere en fælles politik. Det kan vi jo konstatere ved blot at åbne vinduet og se ud.

    Friheds- og rettighedstænkningen er altså forsat politisk dominerende. Det er en realitet – ikke en følelse og fornemmelse hos mig. Den sætter individet over og før det nationale og værdikonservative, og her kan er kan man måske virkeligt tale om en bredt funderet fælles “dansk” værdi.

    Jeg køber med andre ord altså ikke, at der eksisterer et nationalkonservativt flertal førend det som minimum er i stand til at manifesterer sig rent politisk og omsætte sin ideologi til konkret politik.

    Den definition skal så ikke forlede dig til at tro jeg mener, at der under VKO var et nationalkonservativt flertal – selvom der rent faktisk blev gennemført en række racistiske og diskriminerende angreb på flygtninge og indvandrere. Sagen var nærmere den, at VK måtte give køb til DF (og strømningerne til højre for DF) for at få sin politik i gennem. En købslåen der førte til en dyb borgerlig splittelse, og som i sidste ende var udslagsgivende for at man tabte regeringsmagten.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nå , mit indlæg blev da ellers sendt (2 gange) – beklager.

    Men – naturlivis har Marx tanker haft indflydelse; men en ideologi, hvor han bla siger noget om staten OG REVOLUTION, fra Sven Erik Stybe’s idéhistorie:

    “I slutningen af manifestet sammenfatter Marx de socialistiske opgaver således:

    “Proletariatet vil benytte sit politiske herredømme til lidt efter lidt at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere produktionsmidlerne i staten, d.v.s. i det til herskende klasse ophøjede organiserede proletariats hænder, og til så hurtigt som muligt ar forøge produktionskræfternes mængde.”
    Derved vil der skabes et samfund, “hvor erhvervs frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling.” – “Lad så de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Proletarerne har kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde. – Proletarer i alle lande,foreer eder!”

    Han kalkulerede således kun med to klasser – men også på hans tid var der flere, som vi i dag har stærkere udmøntet – takket være de mange forskellige uddannelser.

    Og vi har tydeligt set en stats dominans i Rusland.

    Men – udnyttelse vil altid, verden over give baslag og grobund for revolutioner/krige/opstande – det ser vi stadig verden over, hvor en ideologi bliver fremmet på bekostning af større pluralisme i et samfund, dvs sige selvstændighed og netop frihed.

    Det Marx siger med sit 2-klasse-system og “proletariatets diktatur” vil udløse større anarki, når folk opdager, at hensigten var god nok – at højne de fattiges vilkår; men midlerne eller resultatet af midlerne, der anvendtes, ikke gav den ønskede frihed og selvbestemmelse, hvorelitn havde taget teten og beholdt magten, erstatningen for den tidligere kapitalisme og dermed kapitalisterne.

    Nå – envoldsom historisk udvikling med mange facetter. Langt skrevet her -men uforsvarligt kort alligevel. 🙂

    Mvh BHL

  34. Af Niels B. Larsen

    -

    Arne Andersen

    “hvem skal bestemme hvad danske normer er?”

    Det kan ingen, da de ofte er temmelig udefinerbare.

    Men prøv at overtræde dem – så skal det nok blive påtalt, for man er nemlig ikke i tvivl om det, når overtrædelse sker.

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Peter Kocsis – 14. april 21:25

    Jeg må være lidt hurtig nu, og jeg giver dig ikke ret;

    Det er ikke os, der er indvandret, såvel som vi er en stor mangfoldighed af mennesker i forvejen, selv om vi ligner hinanden og kan kaldes homogene; menvi har fundet ud af det.

    Hvad angår Bertel Haarder, så er det også at læse i B.T. – og hvad han opfatter omkring bogen, som jeg må gå ud fra, han har læst i sin helhed for at kunne udtale sig.

    At jeg ikke lige fremdrager hele citatet omkring medborgerskabet, er i denne forbindelse lige- gyldigt, idet det er uladesiggørligt at ophæve en national følelse, altså forstået som et ophavssted for den enkelte og et konkret tilhørsforhold med sprog mmm. Så -slutningen er fsv ligegyldig, idet vi i forvejen ved, at der er tale om, at hvis ..
    indvandrere og danskere skal leve side om side, s å.. omend jkan medgive, at man citere hele det korte citat – men det er ikke meningsforstgyrrende, idet første halvdel så at sige er fattet, og hvor hovedvægten ligger i en forståelse, fordi jeg blot meddeler, at det i sig selv er utopi for ehver dansker el indvandrer – fx. ethvert menneske, selv om det ville.

    Det er op til indvandrerne selv at lade sig indlemme i den danske kultur, de får en hjælpende hånd som også hjælp til selvhjælp.

    Mere er der ikke at sige om dette, vi skal ikke ændre i forhold til andre kulturer, folk i forvejen er flygtet fra. Der er mere end rigeligt af frihed og muligheder for os selv og for indvandrere/flygtningen i forhold til deres egen status i helbred, uddannelse i forvejen osv.

    Jeg er nødt til at takke af for nu . BHL

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Danske normer!

    Hvis man er indstiller sig på at leve i samfundet, er interesseret i landet og dermed sin fremtid somflygtning/indvandrer, så opdages det langsomt.

    Intet land kan i alle ender og kanter fremdrage en færdig spiseseddel i så henseende. Besøger jeg en anden landsdel i Danmark, så stikker jeg fingeren i jorden, erfarer og/eller spørger til el spørger mig for. Ligedan i et udland – jeg begynder ikke at spille KongGulerod – og for den sags skyld ejheller på en arejdsplads!

  37. Af Arne Andersen

    -

    @Niels B. Larsen

    Nå nu danske normer er “temmelig udefinerbare” virker det så ikke lidt mystisk at “92 procent af befolkningen mener, at udlændinge i Danmark skal leve “helt efter danske normer” (20 %) eller “overvejende efter danske normer” (72 %)”?

  38. Af Frank L

    -

    @ Birgit Hviid Lajer, 15. april 2012 kl. 14:05

    I mit arbejdsliv har jeg mødt en del af anden etnisk herkomst.

    Jeg har dog ALDRIG mødt nogen der spillede “Kong Gulerod”.

    Tværtimod har de været ydmyge – tenderende til det selvudslettende.

  39. Af Frank L

    -

    @ Arne Andersen, 15. april 2012 kl. 14:34

    Ser du – det er et af de der trickspørgsmål som alle kun kan svare ja til.

    Svarer man nej, giver man jo lov til at en amerikaner kan køre bil her i DK som sekstenårig, og omvendt i USA at en mand på 40 fra DK have sex med en 15 årig pige.

    Det er jo uacceptabelt alle steder, så naturligvis mener man det man gør.

  40. Af Arne Andersen

    -

    @Frank L

    Jeg mener ikke det er et trickspørgsmål. Jeg læser “danske normer”, som normer og ikke som dansk lov.
    Jeg vil blive overrasket om 8% ikke mener, at udlændinge i danmark skal følge dansk lov.

    Men jeg er bare noget mystifiseret. 92% mener at udlændinge skal følge danske normer, og hvad er så danske normer?
    Ref Niels B Larsen er de udefinerbare.
    Kasper Støvring nævner nogen som ikke følger danske normer; det er:
    – venstrefløjen
    – De Radikales
    – lalleglade liberalister der bekender sig til kulturernes ligeværdighed
    – Carsten Jensen
    – Rune Engelbreth Larsen
    – Suzanne Brøgger
    – Klaus Rifbjerg
    – utallige 68’ere
    – marxister
    – EU-propagandister
    – islamforskere på uddannelsesinstitutionerne
    – Helle Hinges
    Hvis nu bare én af de nævnte ikke var helt enige med Kasper Støvring, hvem skal udlændige i danmark så spørge for at følge danske normer?

  41. Af Erik Larsen

    -

    Flot “Arne Andersen” – du nævner rigtig mange udanske personer. De er ikke tilhængere af et Danmark som i “gamle dage”. Så siger du “hvem skal udlændige (flot stavet) spørge for at følge danske normer”? Ihvertfald ikke dem du nævner!!
    De nævnte er nok præcis dem som nogle ville betegne som værnemagere/landsforræddere. Det er absolut heller ikke personer som jeg bryder mig om. De vil ikke være danske – ok, HVORFOR flytter de så ikke væk?

  42. Af t. petersen

    -

    @Arne Andersen

    Ja, det er en morsom liste Støvring laver over danskere, der ikke er rigtige danskere. Alene gruppen af EU-tilhængere udgør et flertal af befolkningen – og så kommer alle de andre.

    Rigtige danskere efter Støvrings hoved er altså i mindretal i Danmark, og det passer jo meget godt med at de sådan ca. svarer til DF og de kulsorte strømninger til højre herfor, eller det antimuslimske univers om man vil.

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Frank L – 16:38

    Det jeg påpeger er, at det handler om at stikke fingeren i jorden, så finder man automatisk ud af, hvor man er henne, hvem man er iblandt, således lærer man et nyt land/landområde at kende med dets befolkning, dets skikke – såvel som der vil være naturligt for den enkelte både at spørge sig for og læse om landet, se landet yderligere, og så har vi jo også TV dagligt til at berette såvel nyheder fra ind- og udland samt mange udsendelser fra/om mennesker landet rundt.

    Det er et spørgsmål om vilje til at orientere sig – udover lige hvor manevt. kommer til at bo lokalt.

    Men udmærket at erfare selv, hvad og hvem man i et nyt land kan korrespondere med, have fælles interesser med osv. Komme ud ganske enkelt.

  44. Af Erik Larsen

    -

    Hvis jeg må komme med en liste over personer jeg ikke ville købe en brugt bil af og personer som jeg ikke ville være sikker på var dansk-venlige – så se her:
    Kjeld Olesen
    Birte Weiss
    Gert Petersen
    Niels helveg
    Lone Dybkjær
    Poul Nyrup
    Aksel Larsen
    Morten Lange
    Ole Espersen
    Svend Auken
    Lasse budtz
    Morten Lange
    Bjørn Westh
    Ritt Bjerregård
    og mange flere…….

  45. Af t. petersen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Marx er delt i spørgsmålet om kapitalismens endeligt. Han anfører to muligheder: 1) En revolution (i Manifestet) 2) At kapitalismen bryder sammen af sig selv under sine indre modsætninger (i Kapitalen). Indførelse af ”proletariatets diktatur” forudsætter således ikke nødvendigvis en revolution.

    Marx valg af betegnelsen ”proletariatets diktatur” fortaber sig i det dunkle. Betegnelsen er ikke Marx’ egen, men et lån fra de franske socialister. De ni punkter som Marx mener samfundet skal organiseres efter for at afvikle kapitalismen (proletariatets diktatur) er: 1. De umiddelbare producenters selvstyre og et lokalt selvstyre som skal omfatte alle provinserne skal indføres. 2. Kommunens repræsentanter skal vælges efter almindelige valgregler 3. «Kommunens form», styret nede fra og op, skal gælde i alle enheder. 4. Hæren skal erstattes af en folkemilits. 5. National repræsentation sammensat af udsendinge fra hver selvstyrende enhed, hvor repræsentanterne når som helst skal kunne kaldes tilbage, skal indføres 6. National enhed skal etableres gennem en kommunalforvaltning, 7. Den overordnede statsmagt skal afskaffes og visse funktioner og overtages af «samfundets ansvarlige tjenestemænd». 8. Politiet skal fratages alle politiske funktioner. 9. Offentlige tjenester skal udføres til arbejderlønninger.

    Som nævnt ligger overnstående langt fra Lenins grufulde ideer om Proletariatets (udvidede) diktatur. Jeg kan med min bedste vilje ikke se noget hos Marx der tilsiger anarki eller despoti.

    Marx er endvidere af den opfattelse at revolution kan gennemføres i et enkelt land. Det er først længe efter Marx’ død, at opfattelsen af nødvendigheden af den altomfattende revolution opstår. Marx er endvidere af den opfattelse, at masserne er undertrykt med vold og magt under kapitalismen. Derfor har han ingen moralske skrupler over at gennemføre en revolution med vold og magt. Marx lægger sig hermed på linje med en lang række forfattere indenfor den politiske filosofi, der mener at det er legitimt at gøre oprør mod et illegitimt styre.

    Selvom Marx er fuld af indignation, så mener han ikke at kapitalister er “onde”. De udfylder bare deres historiske funktion og kan ikke undværes. Onde kapitalister og borgerdyr finder du derimod til overflod hos Marx’ samtidige Charles Dickens.

    Der hvor Marx’ analyse forekommer mig for rigid (på den korte bane) er at han operere med to klasser med hver sin determinerede skæbne. Der kan ikke medieres mellem klasserne og analysen må derfor ende i det store brag.

    Den udvikling vi har set siden Bismarck og den prøjsiske politistat har ellers vist at mediation er mulig at der kan forhandles mellem klasserne. Borgerskabet kan presses til forbedringer og dets vigtigste undertrykkelsesinstrumenter kan afmonteres.

    På den lange bane er jeg måske mere optaget af at Marx får ret. Kapitalismens kriser er voldsomme og grundlæggende og spørgsmålet om vi kan opretholde privat ejendomsret til produktionsmidlerne i al evighed er relevant.

  46. Af peter kocsis

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen,

    “Kocsis kaldte for et par år siden en islamistisk, tysk terrorist af marrokansk afstamning, for en frihedskæmper, netop fordi terroristen truede med at begå terror mod sine nye, tyske landsmænd, der havde givet ham asyl fra Marokko, hvis tyskerne valgte en regering, der ikke trak tropperne tilbage fra Afghanistan øjeblikkeligt.”

    Ligesom du selv kaldte de danske moskvatro betonkommunister for frihedskæmpere, der først støttede Hitler, og dernæst ville indføre et kommunistisk diktatur i Danmark.

  47. Af peter kocsis

    -

    Birgit Hviid Lajer

    “Pariserkommunen var en solo fransk revolution – og den førte videre til Napoleonskrigene,”

    Dette kun ,hvis man mener, at historien går baglæns.

  48. Af peter kocsis

    -

    Birgit Hviid Lajer

    “At jeg ikke lige fremdrager hele citatet omkring medborgerskabet, er i denne forbindelse lige- gyldigt, idet det er uladesiggørligt at ophæve en national følelse, altså forstået som et ophavssted for den enkelte og et konkret tilhørsforhold med sprog mmm.”

    Men med dette indsigt synes jeg, at det er ejendommeligt, at netop du vil basere medborger- skabsbegrebet på en dansk nationalisme,fordi så bliver på forhånd alle ikke – danskere udelukket fra denne,idet disse jo umuligt kan ophæve deres hjemmefra medbragte nationale følelse.

  49. Af peter kocsis

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen,

    “Men Behring-Breivik og hans ekstremt få tilhængere vil så vidt vides ikke smide syre i øjnene på små muslimske piger, blot fordi de vil gå i skole, ligesom de talebanere, som den tysk-marrokanske og Kocsis støtter, gør.

    Til gengæld har Taleban aldrig ladet en million børn dø af sult ,sóm de kommunister betonkommunisten Jakob Schmidt-Rasmussen helhjertet og varmt støtter gjorde.

    Det er den slags islamistiske “frihedskæmpere”, eller rettere terrorister, som fupidealisten og antinationalisten Kocsis støtter.”

    De kommunister og ” frihedskæmpere” Jakob Schmidt-Rasmussen varmt støtter myrdede alene i Sovjet millionvis af mennesker.

  50. Af Axel Eriksen

    -

    For en gangs skyld må jeg give Peter Kocsis ret. Endda på to punkter:

    Napoleonskrigene fra ca. 1792 – 1815. De første år som general i revolutionsregeringens hær – senere som diktator/kejser indtil det sluttede ved Waterloo.
    Pariserkommunen under den tysk/ franske krig blev etableret i foråret 1871 – under preussernes belejring af Paris!

    M.h.t. “konkurrencen” om, hvorvidt kommunister eller muslimer har slået flest mennesker ihjel, så fører kommunisterne vist ganske klart! Sovjet og Kina 100 – 200 mill til sammen. Så var Pol-Pot i Cambodja en ren “fredsengel” med “kun” 2 mill. på samvittigheden!

    Disse historiske fakta bortforklarer dog ikke, at Islam p.t. ikke er den største garant for fred i verden! Gør det? Afghanistan/Kabul i går?

Kommentarer er lukket.