Kampen imod fædrelandet

Af Kasper Støvring 305

Forleden på bloggen skrev jeg om de helte, der under besættelsen modsatte sig Naziregimet og betalte den ultimative pris. De kæmpede for fædrelandet. Imidlertid findes der også personer, der sætter sig selv på spil for at kæmpe imod fædrelandet – som den aktuelle spionsag viser.

Historikeren Thomas Wegener Friis er i Stasi-arkiverne kommet på spor af en nulevende, kendt dansker, der spionerede for DDR. Imidlertid vil han ikke afsløre personens identitet, før han får adgang til de amerikanske CIA-arkiver. Den adgang vil statsminister Helle Thorning Schmidt ikke give ham. Hun opfordrer i stedet til, at historikeren henvender sig til PET. Men det vil historikeren af gode grunde ikke. Sagen er nemlig i retslig forstand forældet.

Sagen er dog ikke forældet, hvis man skal forske grundigt i historien. Og endnu vigtigere: Sagen er slet ikke moralsk forældet: Det er vigtigt at vide, hvem der begik forræderi mod fædrelandet, hvorfor og hvordan det kan undgås i fremtiden. Mange flere spørgsmål trænger sig på. Men statsministeren unddrager sig på trods af pres fra begge fløje af Folketinget.

Se, det er jo interessant. Selv Enhedslisten kræver, at historikeren får adgang til CIA-arkivet. Så nu kan spekulationerne for alvor begynde. Dækker statsministeren reelt over spionen? Er det en ledende Socialdemokrat (eller SFer)? Gættelegen er allerede indledt på 180 grader.  Det er i det mindste endnu et stort problem for statsministeren og resten af regeringen.

Dertil kommer oplysningerne om, at den tidligere socialdemokratiske justitsminister Bjørn Westh i 1990’erne gav ordre til makulering af belastende sager om bl.a. Ole Sohn. Det fremgår, at der kan ligge politiske grunde bag, som Pittelkow skriver på Den Korte Avis i dag. Under alle omstændigheder er det problematisk, at historikere og andre forskere ikke har adgang til denne type dokumenter, som tilmed destrueres, uden at offentligheden informeres.

Kampen imod fædrelandet kan antage form af landsforræderi, i dette tilfælde spionage. Den kan dog også antage den mildere, men også dybt forkastelige praksis, som Roger Scruton kalder ”forkastelsens kultur”, ”ned med os”-mentaliteten, altså det at man hader sin egen kultur eller pisser i egen rede, for nu at tale bramfrit.

Det fænomen kender vi også i dag. Lige fra venstrefløjens og De Radikales promovering af det multikulturelle samfund til liberalisters lalleglade bekendelse til kulturernes ligeværdighed, hvormed alt reduceres til den enkeltes valgfrihed.

Vi kender det også fra kulturpersoner som Carsten Jensen, Rune Engelbreth Larsen, Suzanne Brøgger, Klaus Rifbjerg og de utallige 68’ere, marxister, EU-propagandister og islamforskere på uddannelsesinstitutionerne. Ja, vi kender det fra sprogskolerne, hvor udlændinge får at vide, at de er indvandret til et lille, racistisk lorteland, og vi kender det fra lærebøger som Helle Hinges ”Medborgerskab”, der direkte bekæmper dansk kultur.

Er der stadig noget, der hedder Danmark og en kultur, der nyder forrang her i landet? Eller er alt lige, ja, er fædrelandet chauvinistisk, racistisk, intolerant – fortsæt selv listen. Fædrelandets brave modstandere marcherer stadig.

305 kommentarer RSS

  1. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Erik Larsen, 15. april 2012 kl. 20:32

    Man skulle tro, at der var tale om persongalleriet i en rigtig dårlig gyserroman… 🙁

    Eller en opremsning af uværdige.

  2. Af t. petersen

    -

    @Axel Eriksen

    “M.h.t. “konkurrencen” om, hvorvidt kommunister eller muslimer har slået flest mennesker ihjel, så fører kommunisterne vist ganske klart! Sovjet og Kina 100 – 200 mill til sammen. Så var Pol-Pot i Cambodja en ren “fredsengel” med “kun” 2 mill. på samvittigheden!”

    Et tal på 100-200 mil. omkomne som følge af de statskapitalistiske eksperimenter i øst er for højt. Tjek f. eks. “The black Book of Communism”. Her opgøres tallet til 100 mil.

    Den største massemorder verden har kendt er dog hverken kommunismen, islam eller kapitalismen (hvis ofre opgøres til 100 mil. alene i det 20. årh. i “Le Livre Noir du Capitalism”), men der imod den kristne Gud, der som bekendt udryddede alt levende undtagen Noah og hans familie og et par af alle dyr.

  3. Af Axel Eriksen

    -

    @ t.petersen!

    Tjah – hvis man tror på det!

    Er det rigtigt – så må vi efter alt logik være i familie – godt nok formentlig efter min slægtsforsking ikke i “nær familie”! Det vækker vel også glæde hos dig?

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Kocsis er igen løbet tør for seriøse argumenter, og må derfor ty til løst krudt, ved at beskylde mig for at være betonkommunist.

    Men det er hinsides det bizarre, at kalde mig for betonkommunist, hvilket Kocsis selvfølgelig ved, for han har læst utallige indlæg, hvor jeg har kritiseret antidemokratiske kommunister, samt kritiseret de dele af venstrefløjen, der samarbejder ukritisk med de antidemokratisk islamister, som Kocsis konsekvent støtter…

    De danske frihedskæmpere kæmpede for at befri Danmark fra en udenlandsk, antisemitisk og antidemokratisk besættelsesmagt, der havde besat Danmark, uden at danskerne havde givet grund til besættelsen.

    Det er mildest talt ikke tilfældet i Afghanistan.

    Den marrokanske terrorist, som Kocsis kalder for frihedskæmper, er en antidemokratisk og antisemitisk udlænding, der truer sine nye, tyske landsmænd med terror, selvom de har givet ham asyl, for at sikre ham mod forfølgelse fra det muslimske regime i Marokko, som han er flygtet fra, med terror, for at støtte indførelsen af et racistisk diktatur i et tredje land, Afghanistan!

    Sammenligningen er altså indlysende absurd.

    Langt de fleste kommunistiske modstandfolk i Danmark var desuden organiseret i BOPA – Borgerlige Partisaner – som blev støttet direkte af englænderne – Montgommery kaldte de danske frihedskæmpere for “second to none”.

    Og langt de fleste kommunistiske modstandsfolk i Danmark var frihedskæmpere, netop fordi de kæmpede for frihed og demokrati, og som derfor blev helhjertede demokrater, da antisemitten Stalins forbrydelser efterhånden kom frem.

  5. Af t. petersen

    -

    @Axel Eriksen

    Jo, kære fætter. Det vækker naturligvis gælde, hvis vi er i familie, men nu er jeg ateist, så jeg tror ikke på historien om at Gud stod bag syndfloden, og at alt levende gik til grunde.

    Men i flg. den kristne kirken er der 1.3 mia. troende i verden, og for dem må det jo være ramme alvor (forstå det hvem der kan).

  6. Af t. petersen

    -

    @Jacob Schmidt-Rasmussen

    Under besættelsen var alle kommunister i Danmark sovjettro. Der fandtes praktisk talt ikke fraktioner (de kom først senere).

    For kommunisterne (fra Vladivostok til Vizcaya) var kampen mod besættelsesmagten en international kamp mod fascismen – en væbnet kamp de allerede havde taget hul på i 30’erne under den spanske borgerkrig.

    Jeg påpeger ikke dette for at fratage de kommunistiske frihedskæmpere deres nationale sympatier (dem havde de utvivlsomt også), men for at sætte dem ind i den rette internationale kontekst.

  7. Af Axel Eriksen

    -

    @ t.petersen!

    Nej, vi er ikke fætre – men så “brødre i troen” – jeg er også ateist!

    Kommunisterne i Danmark blev først frihedskæmpere efter 21. juni 1941 – da Hitlers Nazi-Tyskland brød ikke-angrebspagten med Stalins Sovjet!

    Deri har du helt ret!

  8. Af t. petersen

    -

    @Axel Eriksen

    Det er vi enige om, men der er den krølle på halen, at de godt 500 danske kommunister og socialister, der deltog på republikens side i den den spanske borgerkrig (1936-39) også må betegnes som frihedskæmpere.

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    T. Petersen.

    Min milde, men modige, jysk-fynske bedstefar var kommunist og jernbanesabotør under krigen, og han var vel nærmest en slags kulturkommunist.

    Da Stalins forbrydelser gik op for ham, blev han socialdemokrat – og senere medlem af sognerådet.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @eter Kocsis – 15. april 21:29 og 21:42

    Pariserkommunen 1871, – naturligvis, så har jeg i skyndingenskrevet forkert, der skulle have stået den franske revolution, 1789.

    Ang. dit indlæg til mig 21:42, så må du lige tydeliggøre dine sidste 2-3 linjer i det sidste afsnit. Det er ikke helt tydeligt for mig, hvad du kan mene dér;

    Hvis dette ikker er nok:

    Med medborgerskab forstår jeg, at Hele Hiingevil ophæve det nationale, den nationale følelse i et menneske, altså forstået her som blot det tilhørsforhold vi alle nu engang får ved fødslen, verden over i alle lande, forskellige kulturer, forskellige sprog, forskellige fødesteder.

    Bevæger et menneske sig fra et land til et andet, og sikkert sværere når kulturer er meget anderledes, så vil det nationale, hvor man er født altid være af betydning for en, man kan altså i den forstand ikke ophæve et tilhørsforhold fuldt og helt, og det kan hverken danskere, slet ikke når de bor i det konkrete, det pågældende eget land, som besidder den konkrete kultur, her den danske at forstå (det kunne være en hvilken som helst kultur og et andet konkret land, det samme ville gøre sig gøldende, og vi ser det verden over) – og med det konkrete sprog, landets konkretehistorie, dets indretning politisk og religiøst.

    Hverken danskere el udlændinge vil kunne ophæve følelsen af sit oprinndelige tilhørsforhold – det dyrkes jo også flittigt af de borgere her i landet, som endog er født her, altså for nogle også en splittelse imellem 2 kulturer.

    Jo fjernere en tidligere kultur er fra den, den enkelte nu befinder sig i, jo sværere kan det være – og det kan tage mange generationer – og endog måske aldrig, omend mennesker er lige så danske som de, der har rødder endnu længere tilbage os. Det slippes nk aldrig helt – omend det kun er en tanke på en tidligere fremmedhed. Nogle bliver mndet om det ved deres udseende, fx Uffe Elleman, der forleden i TV med Krasnik meddelte om sit spanske ophav, det lokale sted i Spanien.

    Så – somjeg forstår Helle hinge, så synes hun altså, at det er for galt, at vi kan have nationale følelser i forhold til ‘ophavssted’, hvis det kan udtrykkes sådan, at vi alle skal være medborgere, fordi, som hun opremser, at børn, flygtninge og indvandrere ikke er borgere. Altså bliver betragtet som borgere.

    Det gør vi alle, og alle er lige for loven. Alle indvandrere og flygtninge har muligvis ikke dansk statsborgerskab endnu; men de er stadig borgere og medborgere – indtil det modsatte er bevist, altså fx ved udvisninger og nægtelse af adkomst til landet.

    Men – det lyder som om at hun vil have danskerne til at blive indvandrere el indvandrere til at blive danskere – at vi i DK skal give køb på dele af os selv for at indvandrere kan føle sig bedre
    tilpas.

    Og – altså bundet op med at give køb på en national følelse, altså tilhørsforhold.

    Det er uladesiggørlig i sig selv – mentalt, også for indvandrere, da de fleste, som jeg erfarer det holder forbindelsen til hjemlandet vedlige i større el mindre omfang, og her tænker jeg på en kultur/er, der er meget anderledes end vores, med helt andre traditioner politisk og religiøst.

    At nogle indvandrere så har det vanskeligere end andre ser jeg, at det kan være på den måde, at de i hjemmet el fra hjemmet heller ikke får en tilstrækkelig stor opbakning til på forskellig vis at både forstå og deltage i det danske samfund.

    Vi skal på flere stræk ikke sættes lysår tilbage – og det er sådant, der kan være tale om. Det duer ikke, vi er kommet videre i mangt og meget i en udvikling af landet, så vi kan ikke skrue tiden tilbage; men må nøjes med på flere leder at påpege det både utimelige og urimelige i at indføre noget tilbagestående, såvel som at henføre landet ligefrem til stagnation i også menneskers udvikling.

    Det er trist, at der kan ses at være indvandrere, der ikke kan forst og dermed modtage den frihed, vi kan tilbyde (for både mænd og kvinder), måske fordi de heller ikke forstår sammenhænge og dermed hvorfor de er flygtet.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    peter kocsis

    Under overskriften:

    Demokrati udelukker indvandrere i B.T., som Niels Poulsen havde et link til, så skriver Helle Hinge – eller er citeret for:

    “Historisk set har demokratiet (ligesom medborgerskab) atid udelukket nogle og ekskluderet andre. Er alle mennesker i et samfund borgere? Nej,
    ikke børn, flygtninge og indvandrere.”

    Og – under overskriften:

    Demokrati er ikke godt

    “..Ofte kuppes, aflyses eller udelades demokratiske valg.”

    Til det sidste – det er politik, sådan er det i magtforhold; men jeg tror, at sol og vind her er, som vi siger det, til hvilken side hveranden gang?

    Og – hvad havde hun forestillet sig: Et totalitært styre, hvor alle er underlagt, ja ..???

    Dele af hendes projekt må være ganske pseudo-et-eller-andet i forhold til Danmark. Langt ude – omend der er plads til kritik, hvad vi ideligt udøver, og dermed forbedringer. Og derfor er der tale om processer, som vi dødelige på vores stemmeseddel kan minde om, hvis der ikke sker noget osv. BHL

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Til diskussionen om, hvem der har slået færrest millioner af mennesker ihjel?

    Det kommer da an på situationen, tid og sted samt varighed. Hvor få el hvor mange.

    Tåbeligt i sig selv, idet man så understreger (omend utilsigtet) en nødvendighed af at slå ihjel, så er der ingen højere el lavere bud i denne konkurrence om, hvem der slap med færrest mord på samvittigheden! Let the best man winn, lyder det for mig i denne konkurrence.

    Er der nogen, der kan ende på 0 mill.? Så giver jeg kage. Altså forudsat et oprør, en revolte en krig el lign.? 🙂

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Frank L

    Jeg kan ikke lige finde hverken dit eller eget indlæg – men læg mærke til min formulering, som jeg husker den, og naturligvis er det en attiude, vi kan observere, både blandt indvandrere og os gemene danskere.

    Det er samtidig den, vi ofte reagerer på i andre sammenhænge, hvis vi finder, at enrespektfuld forståelse overfor landet ikke er til stede. Mvh BHL

  14. Af Axel Eriksen

    -

    @ t.petersen!

    Jo, “frihedskæmpere” kan man vel godt kalde de, der tog i krig i udlandet for at indføre/bibeholde et socialistisk/kommunistisk system – f.eks. i Spanien!

    Skulle de ikke hellere været blevet i Danmark og bekæmpet den daværende S-R-regerings tyskvenlige politik?

  15. Af t. petersen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Du behøver ikke at bage kage, men man kunne da pege på Fløjsrevolutionen (16. november-29. december 1989), der var en relativt fredelig revolution i Tjekkoslovakiet, og som førte til den kommunistiske regerings fald.

    Når revolutionen blev så fredelig skyldtes det først og fremmest at kommunisterne ikke satte sig til modværge, men medvirkede til udnævnelsen af en ny regering uden kommunistisk flertal.

    Med hensyn til den åndsvage kappestrid om hvem der har flest døde på samvittigheden i det 20. årh.; statskapitalismen i øst eller den globale kapitalisme, så står det nogenlunde lige, men man gør nok klogt i at huske på, at en del af af de menneskelige omkostninger (for begge parters vedkommende) ikke var direkte tilsigtede.

  16. Af Axel Eriksen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer!

    Naturligvis kan du ikke finde Frank L`s indlæg!

    Prøv at se under Frank Larsen, Frank Lakman, Frank Leegaard eller Frank “Lort”. Han lider åbenbart af enten skizofreni – eller også er det blot en længevarende idenditetskrise – der giver sig udslag i hans vrangforestillinger – og manglende evne til at huske – eller være bekendt at huske – sit eget navn!

  17. Af t. petersen

    -

    @Axel Eriksen

    De spaniensfrivillige kom under besættelsen til at danne en hård kerne i den hjemlige modstandskamp. Dels havde havde de vist, at de var villige til at gå meget langt i kampen for deres overbevisning, og dels var de våbentrænede og kamperfarne.

    Allerede under 2. Verdenskrig fremsatte den fascistiske spanske diktator, general Franco, krav mod den danske stat om erstatning for borgerkrigens ødelæggelser. Den danske regering afviste først kravet om erstatning efter 2. Verdenskrigs afslutning, under henvisning til det faktum, at de frivillige havde bekæmpet samme kræfter som modstandsbevægelsen havde under krigen, og at det næppe var god, politisk tone efter krigen at straffe de frivillige for det, eller betale erstatning.

    På den måde kan godt sige at de spaniensfrivillige efter krigens afslutning faktisk blev ophøjet til frihedskæmpere.

  18. Af Claus Andersen

    -

    @ Axel Eriksen kl. 13:39

    Hvis nu denne “Frank L” kaldte sig underFRANKeret var det nok nemmere!. (smiley)

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    t. pedersen – 15. april 20:48

    Jeg kunne gentage, hvad jeg tidligere har sagt, at Marx ikke kender nok til menneskets psyko, og måske var han også ligeglad – men jeg tror, at hans begreb om frihed og frigørelse ville føre til lidt andre slutninger, fordi:

    Dit første afsnit om Marx og dit sidste afsnit modsiger hinanden, altså omkring spørgsmålet: revolution eller ej, Og vi kommer så i sidste ende ikke udenom Lenin heller, omend han skulle have misforstået noget!?

    Eller? Om Marx ikke så rækkevidden af sine tanker:
    Proletariatets diktatur? Som detaltså er blevet opfattet som og med udsagnet: – Prolatarer foren jer osv.

    Nu kan enhver tanke og idéIeologi både misforstås og
    misbruges, og jeg kender ikke nok til Marx og de forskellige retninger, som marxismen siden antog;
    men rigtigt, MARX så i England de samme trange kår
    som Dickens – og jeg er overbevist om, at selv uden de to herrer, så var den enkelte borger, ramt af fattigdom og kummer så ganske klar over situationen, så den havde ikke fået lov til at fortsætte eller kunne det uao.

    Men – vedr. det nationale el internationale i Marx og Engels tanker, så hedder det i den udmærkede Isaac Deutscher’s bog – nævnt i indlæg af mig ovenfor følgende:

    “Hvor konsekvent den klassiske marxisme afviste enhver tanke om national selvforsyning i socialismen kan ses af de følgende ord, som Engel kort før sin død henvendte til den berømte franske socialist Paul Engels advarede Lafargue imod en tilbøjelighed til i overdreven grad at prise den franske socialisme og tildele den en højere eller exeptionel rolle. Han skrev: (mit afsnit her)

    “Men hverken franskmændene eller tyskerne eller englænderne vil alene få æren af at have knust kapitalismen. Frankrig … vil måske (i kursiv) give signalet [til revolutionen], men det vil blive i Tyskland…at spørgsmålet vil blive afgjort; og selv Frankrig og Tyskland vil ikke kunne sikre en endelig sejr, så længe England forbliver i bourgeoisiets hænder. Proletariatets frigørelse kan kun være en international begivenhed; De umuliggør de, hvis De søger at gøre den tilen rent fransk begivenhed. Den eksklusive franske ledelse af den borgerlige revolution førte – selv om denne eksklusivitet var uundgåelig som følge af andre nationers dumhed og fejhed – véd De hvortil? – til Napoleon, til erobring og til den Hellige Alliances invasion i landet. At ønske at tildele Frankrig den samme rolle i fremtiden er at forkludre den internationale proletariske bevægelse og endog…at gøre Frankrig latterlig, for folk uden for Deres grænser spotter disse prætentioner.”

    Og – Deutscher fortsætter lige efter med at sige:

    “Jeg har citeret disse passager, der er karakteristiske for den klassiske marxisme, så fyldigt, fordi de forekommer mig at give nøgle til forståelsen af bolsjevismen og af forholdet mellem
    den russiske revolution og verden Bosjevikkerne voksede op i den tradition, hvis kvintessens Engels udtrykte; og selv efter at “revolutionens epicentrum” havde bevæget sig fra Vesteuropa til Rusland, blev de ved med at tænke påsocialismen som en international proces og ikke kun en russisk. Deres sejr var i deres ege øjne et forspil til verdensresolution eller i det mindste til en europæisk omvæltning. Bagklogskab viser os, at hvis vi havde ventet en umiddelbart forestående international revolution, tog de fejl. Men bagklogskab ser måske slet ikke begivenhederneend et dristigt, om end delvis fejlagtigt historisk fremsyn. Bolsjevikkerne gik ud fra den tankegang, at katastrofen i 1914 havde indvarslet en hel epoke af verdenskrige og revolutioner, den kapitalistiske nedangstids epoke.”

    Citat slut.

    Jeg finder i høj grad, at der med ordene er tale om det mere verdensomspændende i sagen, og jeg tror, at Deutscher med sin baggrund er særdeles kyndig.

    Og denne kampen mellem 2 klasser er egentlig en ekskluderende tankegang, omend jeg vil medgive, at undertrykkelse altid vil føre til oprør af en art på et givent tidspunkt.

    Men – Marx, som sammen med Engel levede af Engels fars penge (en af industri-kapitalist!) stort set, er de rene kapitalister på proletariatets vegne – bare alle har kapital og er selvstyrende osv. –

    MEN – til din omremsning af de 9 punkter, så forstår jeg ikke, at du ikke rent menneskeligt/psykologisk kan se – idet du også kender historien i dag, at punkter som – jeg tror, at det er 5) 6) og 7) (tiden er ved at løbe fra mig lige nu) alene vil føre til ufrihed, nationalisme, despoti – folk kan bare fyres fra deres embeder, hvis de ikke lige passer ind (tænk hvis embedsmænd el folketingsmedlemmer i Dk sådan bare kunne fyres, hvis de ikke lige havde ‘den samme opfattelse’ som
    en forordning med få i toppen (embedsmænd til arbejderlønninger), vil udløse – (der er noget selvmodsigende i punkter omkring dette).

    Det er diktatur og meningskontrol, ikke blot kan – men vil udløse sådant i længden, hvor måske gode ideer og initiativer vil blive molestreret, undertrykt – og ikke til glæde i stedet for for en befolkning, hvor alt og alle skalleve af en arbejderløn – uanset arbejdsområåde og ansvar.

    Uagtet – at Marx og med engels har villet frigøre og frihed for mennesker, så er der ganske meget omkring den menneskelige indretning, de ikke har med i deres overvejelser. Og dermed ikke sagt, at de ikke kan have tænkt én eneste fin tanke .. men
    det er blot vold og dikatatur – men med ønske om
    større bevidsthed og frihed/frigørelse for de undertrykte.

    Formålet er fint nok: At forbedre vilkår for mennesker – men jeg/vi ser jo både den historiske og den menneskelige udvikling som havende været en proces, også i forståelse, hvor teknologi, opfindelser, viden i alle ender og kanter er kommet til – og jeg fatter ikke, at du ligefrem kan ønske dig en sådan udvikling/en sådan stats-dannelse.

    Hvem siger, at en top er klog nok, vidende nok, sund nok i sidste ende – omend det må være svært med et samfund med mange millioner af mennesker –
    men – Nej, det samalede resultat vil være endnu en armod og undertrykkelse for mennesker, et land – en stat.

    I skal være lige (Sovjet/Rusland) – undtagen en elite (de nye kapitalister, som har erstattet de gamle,slået dem af pinden el måske ihjel, så de selv kunne kommetil fadet), som så kan styre og lede, hvem der må dit og dat, og måske nærme sig dem i en velstand, hvor millioner af alm mennesker stadig lider og nærmest må bo i et hul, sulte osv.

    Det var så det. Jeg må løbe – og får ikke tiden til lange forløb. Mvh BHL

  20. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    t. Pedersen

    Du ser det indenfor alle totalitære regimer, s jeg forstår ikke, at du er så blind – omend Marx da har ret i, at det ikke er i orden at undertrykke folk.

    Det er ensretning, det er: Nogle er beddre end andre – og er alle ikke sådan eller sådan, så falder fars hammer, fængsling og aflivning af borgere, tortur. I så høj grad ekskluderende – at det fratager mennesket netop en udvikling, at kunne skabe, at kunne tænke og handle frit uden fare for sit liv.

    Men da med den ‘begrænsning’ – ikke at dominere andre. Lev og lad leve – gælder spektret rundt.

  21. Af John Laursen

    -

    Frank l.

    ” Så længe man ikke folkeretsligt har erklæret nogle krig, er denne ulovlig “. Om krigen er lovlig eller ej blæser islam på – det der betyder noget er at krigen mod de ” vantro “, de facto eksisterer.
    Dine underlødige platheder mod mig,viser at du er en underlødig debattør, som saboterer debatten.

  22. Af t. petersen

    -

    @John Laursen

    Man må nu lade Frank L, at han har en pointe. Efter folkeretten kan kun stater erklærer krig. Religioner kan f. eks. ikke.

    Derfor kan man selvfølgeligt godt mene, at Vesten befinder sig i en slags krigslignende tilstand overfor islam – sådan som f. eks. Anders Behring Breivik gør gældende.

    Spørgsmålet er faktisk blevet et retsligt anliggende i og med at Breivik under sagen netop agter at føre bevis for en sådan krigstilstand. Et sådant bevis er selve rygraden i hans påberåbelse af nødret.

    Vi får således med andre ord snart retten i Oslos ord for om Vesten er i krig med isalm eller om der er tale om indbildning. Så har du beviser for en sådan krigstilstand, så lad dem tilflyde Breiviks forsvarer, Geir Lippestadt, eller anklagemyndigheden, så retten kan fælde dom på så oplyst et grundlag som muligt.

  23. Af Søren Vendelboe

    -

    t.petersen det ville være det samme som at den gale nordmand skulle være normen for de kristene.
    Hvem ville ønske det.

  24. Af Søren Vendelboe

    -

    Kampen for og imod her på Støvringe side foregår med hans sencur.

  25. Af Erik Larsen

    -

    “t.petersen” – hvad fanden har den rablende bindegale, syge Breivik noget som helst med denne ” debat at gøre??? Hvad foregår der dog i dit hovede?
    “Vi får snart Oslos? ord for om verden er i krig med islam”, siger du søreme’!!!! Det har da INTET med den syge Breivik at gøre, hvordan VI og det øvrige Europa har de – og hvordan VI bliver overrendt af religioner vi intet, intet har tifælles med! Glem psykopaten Breivik og tænk på Danmark. Men det giver jeg ikke 50 øre for at DU som kalder dig “t.petersen” gør.

  26. Af Axel Eriksen

    -

    @t.petersen!

    Frank L. – eller hvad han nu hedder – har altid ret!

    Bortset fra når han bliver bedt om at klarlægge sine påstande! Han skylder mig et svar fra en blog om Grundlovens §77 (eksproprioriationsret)!

    Men herren fra “uni” kunne åbenbart ikke finde noget der, som kunne fordrejes!

    Så klapper han i, som den Limfjordsøster, han er!
    Ingen må kende mig – jeg sidder bag min skal – og insisterer på at hedde:”Frank L.”!

    Velbekomme!

  27. Af t. petersen

    -

    @Erik Larsen

    Fald dog ned! Breiviks person har ikke en pind med denne debat at gøre. Det har derimod hans påstand om, at islam er i krig med Vesten eftersom et par debattører har haft den frækhed at gentaget den.

    Men som jeg skriver, så behøver vi ikke diskutere om islam er i krig med Vesten. Det tager retten stilling til – så det er bare at vente nogle uger.

  28. Af peter kocsis

    -

    “Den marrokanske terrorist, som Kocsis kalder for frihedskæmper, er en antidemokratisk og antisemitisk udlænding, der truer sine nye, tyske landsmænd med terror, selvom de har givet ham asyl, for at sikre ham mod forfølgelse fra det muslimske regime i Marokko, som han er flygtet fra, med terror, for at støtte indførelsen af et racistisk diktatur i et tredje land, Afghanistan!”

    De danske kommunistiske af Jakob Schmidt-Rasmussen såkaldte friheskæmpere støttede dels åbent én antidemokratisk og antisemitisk diktatur, nenlig nazismen, samtidig med de støttede en anden ligeså antidemokratisk og antisemitisk diktatur,stalinismen.
    Sammenligner vi denne imponerende opbakning til alt hvad der er modbydeligst i verdenshistorien, med vores marokkanske frihedskæmper, må selv Rasmussen indrømme ,at denne i det mindste kun støtter én eneste antidemokratisk og antisemitisk diktatur, nemlig Taleban.
    Ifølge Jakob Schmidt-Rasmussen er det åbenbart bedre at støtte 2 diktaturer, end at nøjes med at støtte en…
    Og det er selvfølgeligt også bedre at myrde millioner af småpiger, som kommunisterne gjorde,end at hindre dem i at gå i skole…

    “Da Stalins forbrydelser gik op for ham, blev han socialdemokrat – og senere medlem af sognerådet.”

    Så kan vi da heller ikke udelukke, at vores marokkanske frihedskæmper på sine gamle dage ligeledes vil indse, at han har holdt på den forkerte hest,og går i kloster?

  29. Af peter kocsis

    -

    Niels Poulsen

    “Det samme med guldaldermalerne. Christen Købke er verdensberømt, netop på grund af sin danskhed, ikke på grund af sin internationalisme.”

    Sikke noget vrøvl.Hele denne eksklusive ” danskhed” er en nationalromantisk konstruktion, som den nyheste kunsthistorike forskning har konstrueret.
    Han og andre “guldaldermalere” tilhører nemlig ddatidens internationale europæiske kunstretning, som hedder “Biedermeyer. ” og som der findes talrige repræsentanter for, især i de tysktalende lande.

  30. Af peter kocsis

    -

    Rettelse til ovenstående:

    Sikke noget vrøvl.Hele denne eksklusive ” danskhed” er en nationalromantisk konstruktion, som den nyeste kunsthistoriske forskning har dekonstrueret.

  31. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis

    Den danske guldalders åndelige far er N.L. Høyen. Det var ham, der satte de kunststuderende til at male de danske oldtidshøje, klinter og kyster, og det danske folkeliv.

    “I forlængelse af den borgerlige, nationalliberale bevægelse i Danmark og de nationale strømninger i Europa søgte Høyen som lærer og kritiker fra slutningen af 1830’erne at påvirke en række kunstnere til at dyrke det nationale gennem skildringen af historiske bygningsværker samt landskaber og folkeliv. Samtidig søgte han at fremme interessen for nordisk mytologi. Sine idéer formulerede han 1844 i foredraget Om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkunsts Udvikling i Skandinavisk Selskab, og i 1847 stiftede han Selskab for Nordisk Kunst.”

    Sakset fra:

    http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie%2c_kunstkritik_og_teori/Kunsthistorikere_-_Danmark/Niels_Lauritz_H%C3%B8yen

    Købke fulgte Høyens doktriner, selvom han vistnok blev lidt for lang tid i Rom efter Høyens smag. Jeg kender ikke noget mere dansk af temperament end Købkes landskaber og portrætter. Portrætterne altid med rødmende danske æblekinder. Et dybt enfoldigt menneske i ordet bedste forstand. Sådan som vi danskere er, når vi er bedst.

    I en eller anden forstand arbejder nutidige kunstnere som Maja Lisa Engelhardt og Per Kirkeby stadig med det samme danske landskab, som Høyen udpegede for guldalderens malere.

  32. Af Axel Eriksen

    -

    Peter Kocsis!

    Helt ret! Sikke noget forb….. vrøvl! Den “Danske Guldaldermalerkunst” var inspireret af kunstnernes besøg i udlandet – primært Rom – men blev omsat til dansk kunst med motiver hentet fra Danmark.

    Benægt det – eller la` vær`!

    Egentlig er din mening i den forbindelse lige så uinteressant som dine meninger om Islams generelle fortræffeligheder!

  33. Af Erik Larsen

    -

    “t.petersen” – du kan åbenbart ikke undvære “den syge Breivik”? Almindelige mennesker, demokrater,danskere, europæere vil da sk… på hvad Breivik siger. Men du kan da ikke flygte fra, at Islam siger at man skal overtage verdensherredømmet og dræbe de “vantro” m.m.
    DERFOR er det vel krigstilstande??? Det har sgu da intet med en syg nordmand at gøre! Fatter du det dog ikke.?

  34. Af Erik Larsen

    -

    Og så fatter jeg ikke at nogen gider at “debattere” og svare en “Kocsis”? Man kan jo ikke snakke med fanatikere. Jeg vil helt, helt undlade at sige hvad jeg tror og mener om den person og jeg kunne aldrig drømme om at svare ham på een eneste mail.
    Jeg tror at han er en særdeles speciel person – så er der ikke “fyret nogle injurier af”. ALT må jo slynges ud fra den ene side og intet fra den anden side. Det stammer helt tilbage fra da 68’erne overtog Danmark – endda før det 100% “kulturberigede” os.

  35. Af t. petersen

    -

    @Erik Larsen

    Når nogen siger det samme som Breivik, så skider de ikke just på det han siger – tværtimod.

    Islam er ikke i krig med Vesten. Nogle få islamister er det muligvis, men det er noget ganske andet.

    Men det er præcis det retten i Oslo skal tage stilling til, og jeg glæder mig personligt til den del af dommen.

    Så du må vente og rette ind, hvis retten siger at islam ikke er i krig med Vesten.

  36. Af peter kocsis

    -

    Axel Eriksen

    “Den “Danske Guldaldermalerkunst” var inspireret af kunstnernes besøg i udlandet – primært Rom – men blev omsat til dansk kunst med motiver hentet fra Danmark.”

    Niels Poulsen,

    “Den danske guldalders åndelige far er N.L. Høyen. Det var ham, der satte de kunststuderende til at male de danske oldtidshøje, klinter og kyster, og det danske folkeliv.”

    Aha, hvis det er det danske motiv der er afgørende for jer som definition af det danske kunst, kan i jo ikke regne alle de mange billeder, som guldaldermalerne lavede i Italien med italienske motiver, og som hører til deres bedste, for dansk kunst. Det er så måske italiensk kunst i jeres øjne?

    “Jeg kender ikke noget mere dansk af temperament end Købkes landskaber og portrætter. Portrætterne altid med rødmende danske æblekinder.”

    Der findes maser af tysk og Østrigsk Biedermeyerkunst ( en stilretning som Købke også tilhører) med lige så mange æblekindede portrætter og landskaber.
    Danmakr har hverken monopol på æblekinder elle landsskaber.

    Encyclopedia britannica:

    “Biedermeier style, in art, transitional period between Neoclassicism and Romanticism as it was interpreted by the bourgeoisie, particularly in Germany, Austria, northern Italy, and the Scandinavian countries”

  37. Af Axel Eriksen

    -

    Som sædvanlig Peter Kocsis: Du har naturligvis helt ret!
    Eckersberg, Købke, Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen, J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Niels Larsen Stevns, Krøyer, Michael og Anna Ancher m.fl. har ikke noget med Danmark at gøre!
    De er en skønsom blanding af italienere, tyskere og østrigere.

    Du kan heldigvis sætte tingene i det rette (bjerg)-perspektiv!

  38. Af Axel Eriksen

    -

    I øvrigt kan malerier – fremstillet af danske kunstnere – med udenlandske motiver vel godt henregnes til dansk kunst!

    Men med din sædvanlige spidsfindighed vil du vel hævde, at ingen i ovennævnte indlæg var rigtigt danske!

    Nogle indvandrede, andre med forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v. med udenlandske rødder!

    Peter Kocsis: Du er lige så selvmodsigende og utroværdig som begrebet:”En Ærlig Løgner”!

  39. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Kocsis…

    Min bedstefar begik jernbanesabotage, for at befri sit eget land, sin familie og sig selv fra en antidemokratisk og antisemitisk besttelsesmagt; han begik ikke terror og han myrdede ingen civilister.

    Han kæmpede ikke for at indføre et kommunistisk diktatur i Danmark, for han var hele tiden demokrat. Han var åbenbart bare lidt naiv (og meget modig), da han var ung.

    Den marrokanske terrorist, som du støtter, ville begå terror mod civile tyskere, for at støtte indførelsen af et antidemokratisk og antisemitisk diktatur i et tredje land, som han ikke havde nogen tilknytning til.

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    peter kocsis

    Du misforstår – og forstår ikke, hvad dansk kunst også er, du er i det hele taget utroligt nivellerende overfor, hvad vi i høj grad opfatter som dansk.

    Kunstretninger er el er blevet mere internationale, kunstnere er national i den forstand, at de kommer fra et konkret land – uanset deres kunst.

    Italienske motiver malet af danske malere er også dansk kunst, idet det er udført af den dansk maler.

    Købke har nogle fantastiske malerier fra Østerbro fx – det var det første, jeg så af ham – og jeg ‘forelskede mig straks’.

    Kunstnere rejste en del, blev inspireret – og æblekinder eller ej, så er øbleinder, malet af en dansk kunstner altså dansk malerkunst fra den og den tid, såvel som æblekinder fra udenlandske kunstnere så må tilhøre også deres tradtion i en konkret tid – eller senere osv.

    Thorvaldsens kunst er dansk, selv om han levede og arbejdede i mange år i rom.

    H.C. Andersens kunst er dansk – omend han rejste og skrev i udlandet, uanset hvad og hvorom han skriver.

    Shakespeare er engelsk, omend han lader “Hamlet” foregå påKronborg, Helsingør -altså i Danmark.

    Jeg ved ikke, hvilken kultur du evt. har med som bagage el kommer direkte fra; men jeg finder, at denne lille diskussion ovenfor omkring kunst kan illustrere, hvad jeg før har skrevet, af ligesom vi ikke kan fornemme et andet land helt og fuldt på samme måde som ‘de indfødte’ – så kan tilkomne til Danmark aldrig helt fornemme og forstå det, vi opfatter og lever med som dansk kunst/kultur.

    Det drejer sig ikke om at nivellere, hvad folk her forbinder med det danske – også det, vi frivilligt har taget til os,fx at spise franske bøffer medsalat. BHL
    Det gælder også politisk og religiøst.

  41. Af Niels Poulsen

    -

    @peter kocsis

    Jamen, den danske guldalder er da en konsekvens af den romantiske bevægelse, som virkede i hele Europa. Det har jeg da aldrig benægtet. I alle landene blev der skabt en national kunst ved at fokusere på fortiden og regionens landskabelige og befolkningens særpræg. I Danmark i exceptionel grad ved, at N.L. Høyen mente, at kunsten ville blomstre, hvis man fokuserede på det nationale. Så Romantikken er et europæisk fænomen, men den skaber en national kunst i de enkelte lande, og den kunst er fra land til land i høj grad forskellig. Man skal vist være fra en anden planet, hvis man ikke kan se forskel på henholdsvis tysk, østrigsk og dansk romantik. Jeg kan i hvert fald godt se en verden til forskel på en Christen Købke og en Caspar David Friedrich. Og ja, Købkes æblekinder er noget særegent dansk som billede på ”uskyld”. Og det har ikke noget at gøre med hudfarve: Indvandrernes børn, som nu vokser op i det trygge Danmark (i hvert fald dem uden for stenbroen) vil også blive repræsentanter for denne danske uskyld og enfoldighed, som Købke havde blik for. ”Det er godt i Danemark at være,” som den kære Grundtvig udtrykker det.

    Så ved jeg, at du som andre med en multikulturel synsvinkel mener, at ”det nationale”, ”nationalstaten” og ”den nationale identitet” er en konstruktion.

    Ja, men så er alt en konstruktion: Islam, EU, den multikulturelle ideologi er også en konstruktion.

    Og når alt er en konstruktion, så må man vurdere konstruktionens berettigelse ud fra, hvad den bringer os mennesker af godt. Man må så at sige vurdere træet på sin frugt.

    Mens jeg mener, at man kan argumentere for, at islam i de arabiske lande har haft og har et positiv og meningsskabende indflydelse (det tilkommer i hvert fald ikke mig at stille mig til dommer over deres kultur), så mener jeg, at nogle af de lande, hvor religionen og kulturen er blevet udbredt til, er blevet ødelagt. Det gælder eksempelvis Pakistan, Afghanistan og Iran.

    Og hvad angår Islam i Europa, EU og den multikulturelle ideologi, så har udbyttet været negativt: Det har ikke bragt blomstring af vores kultur: Tværtimod: konflikter, krise og åndelig armod er frugterne af disse træer.

    Høyen havde derimod ret: Kunsten og kulturen kom til at blomstre, fordi man fokuserede på det nationale. Den danske guldalderkunst er unik internationalt set.

    Men nu vil jeg jo ikke kun begrænse mig til guldalderkunstnerne. Fynboerne og skagensmalerne er også eksempler på kunst, der skaber noget unikt ved at fokuserer på det lokale frem for det globale. Igen er de danske kunstnere en del af en større europæisk bevægelse: Men de skaber noget unikt ved at være lokale og nationale. Og igen bliver kunstnerne verdensberømte på grund af deres nationale egenart: I hvert fald skagensmalerne med P.S. Krøyer i front. Det lys, der er i Skagen, er blevet kendt over hele verden.

    Der har været modbevægelser mod det nationale i kunsten. Her fra den engelske Wikipedia om Høyen:

    ”His (Høyen) influence on art and artists also had its opposition, such as painter and Academy professor Wilhelm Marstrand who wrote, “Hvad menes der med, at kunsten skal være national? […] ligesom den samme Sol skinner over hele Verden, saaledes er Kunsten ikke bundet” (“What does it mean that art needs to be national? … In the same way that the same sun shines over the whole earth, so is art not bound (to a specific land).”)
    Art in Denmark was split into two groups during this period, those oriented towards the Nordic (known as ”the blondes”) and those internationally oriented towards Europe (known as ”the brunettes”). At the higher levels the Nordic trend won, but it meant isolation for Danish art. At the World Exhibition in Paris 1878, a critic wrote that “nok er Danmark repræsenteret ved kunstnere, men ikke med kunst” (“Denmark is well represented with artists, but not with art”).”

    Jeg vil gerne pointere, at jeg synes, at det er sundt med begge bevægelser: Både den nationale og den internationale.

    Men ligesom Høyen mener jeg, at kunsten vil blomstre, hvis vi fokuserer på det nationale. Også der tager den multikulturelle ideologi, og forestillingen om globaliseringen som noget positivt, fejl.

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    t. petersen – 16. april

    Nu er jeg uden finesse for kagebagning, så jeg er altid henvist til at købe, og jeg er en god taber i denne sag, hvis du har 100% ret – ingen døde, men tænkte ikke på “Fløjsrevolutionen” eller fx “Murens Fald” i 1989 – men begge historiske begivenheder har jo haft, må jeg sige, blodig udfoldelse før – ligesom jeg ikke helt ved, om slet ingen blev dræbt under de forskellige uroligheder, og vi ved ikke tilstrækkeligt, om Dubcek’s død var bestilt.

    Og med dette sagt, så forstår jeg slet ikke dine politiske ønsker – og slet ikke i dag. Du må da ikke tro, at kapital sådan, fordi den skifter hænder, bliver bredere uddelt, kommer til at hedde noget andet,at SÅ er den hellige grav vel forvaret.

    Det er stadig mennesker, der agerer – såvel som vi ser i verdenshistorien, at det ‘går op og ned’ – også i ethvert menneskes liv, således også med verdensøkonomien, uanset dit eller dat.

    Det er der megen psykologi i; men det lader jeg ligge her. – Og der forsøges at blive rettet indog op, så det finansielle marked i det hele taget skulle kunne blive mere gennemskuelige. BHL

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit indlæg ovenfor var svar på t. petersens indlæg 16. april – og kl. 13:29. BHL

  44. Af t. petersen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Jeg kan ikke umiddelbart få øje på modsigelserne. Kapitalismen kan i følge Marx bringes til ophør på to forskellige måder; enten ved at den bryder sammen af sig selv, eller ved at den sættes på porten gennem en revolution. Der er tale om to forskellige perspektiver på kapitalismens ophør; et syn (det revolutionære), der er et organisationsteoretisk (sociologisk) perspektiv, og et syn (sammenbruddet), der er et økonomisk perspektiv.

    Som økonom mener Marx at kapitalismen før eller siden vil bryde sammen af sig selv. Den vil vikle sig ind i større og større og vanskeligere og vanskeligere modsætninger. Det begrunder Marx særdeles udførligt i hans hovedværk, ”Kapitalen”.

    Opfordringen ”Proletarer foren jer” handler om, at proletarerne i alverdens lande opfordres til at danne fagforeninger, så kapitalisterne ikke kan spille de enkelte arbejdere ud mod hinanden. Opfordringen har intet med proletariatets diktatur at gøre. Det er en misforståelse.

    Proletariatets diktatur er fasen umiddelbart efter kapitalismens sammenbrud (eller en revolution), hvorunder kapitalismen endegyldigt afvikles. Det er så at sige her en samfundsklasse (proletariatet) dikterer en anden samfundsklasse (kapitalen) samfundsudviklingen. Formentlig heraf navnet – proletariatets diktatur.

    Jeg kan ikke se at punkterne i 5, 6, og 7 i Marx’ udgave af proletariatets diktatur skulle give anledning til undertrykkelse. Måske du her kan forklare det nærmere?

    Marx var utrolig produktiv som skribent og han udviklede sig livet i gennem. Det nytter derfor ikke blot at dykke ned i hans undgomsskrifter (som f. eks. Manifestet) og så tro, at nu har man den endegyldige sandhed om hvad Marx mente om dette eller hint. Hele Marx’ forfatterskab må på banen for at hans løbende arbejde med tanker og ideer kan forstås.

    Jeg må fastholde, at Marx så revolutionen som et nationalt anliggende. Proletariatets befrielse så han naturligvis som et internationalt anliggende – et anliggende der skulle løses gennem kapitalismens afvikling nation for nation. Det er vist også dét, som Isaac Deutscher forsøger at sige med Engelscitatet.

    Hvad Deutscher derudover forsøger at sige står mig uklart uden adgang til at læse samtlige de citater han henviser til i sin helhed.

    Med hensyn til Deutscher, så er jeg ikke helt enig med ham. Jeg har læst hans Trotsky og Stalin biografi. Han ser Stalin som en perversion af Lenin og Marx, men ser ikke klart at Lenin er en perversion af Marx, men det er der jo andre forfattere der gør som f. eks. Rosa Luxemburg og Eric Hobsbawm

    Grundlæggende kan jeg ikke følge dig i en del af det du skriver. Marx døde i 1883. Han har intet ansvar for den russiske revolution i 1917, og Lenins perversion af hans tanker (marx-leninismen). Den russiske revolution udbrød på grund af interne forhold i Rusland – ikke som følge af Marx. Marx har ganske enkelt ikke lod og del i de ulykker som de totalitære statskapitalistiske eksperimenter påførte den halve verden. Der er intet totalitært i Marx. Det kommer først med Lenin og Stalin.

    Jeg kan heller ikke følge dig i, at Marx har et reduceret syn på den menneskelige psykologi. Hans udgangspunkt er, at det er menneskets natur at realisere sine potentialer. På hvilken måde er dette reducerende? For mig at se handler Marx netop om ”det hele menneske”.

    Mit ærinde er at få sat Marx i rette perspektiv. Der foregår i disse år en forfærdelig neokonservativ revisionisme, der forsøger at gøre Marx ansvarlig for ting han aldrig har haft lod og del i. Jeg mener ikke vi er færdige med Marx. Han rejser en grundliggende kritik af borgerligheden som vi næppe bliver færdige med at behandle.

    Grundlæggende mener jeg, at den økonomiske liberalisme har spillet fallit. Den frembringer krise på krise, og er ikke en del af den langsigtede løsning på menneskehedens problemer, men tværtimod en del af problemet, og det må vi forholde os til.
    Verden er jo på en gang socialistisk, fascistisk og liberal, og vi må være kritiske overfor alt – i særdeledhed det totalitære.

  45. Af Niels Poulsen

    -

    Og så er det i øvrigt godt nyt, at De Konservative er ved at finde tilbage til gamle dyder, som det kommer til udtryk i denne artikel:

    http://www.b.dk/kommentarer/regeringen-og-la-angriber-dansk-kultur

    Det tror jeg vil give dem mange nye vælgere og medlemmer.

    Folk er så trætte af at høre på de historieløse provokatører fra De Radikale og LA og dagbladet Politiken. Deres glatte blankhed og deres foragt for danske værdier. Der er en længsel i befolkningen efter tyngde og alvor. De Konservative har hermed taget et første skridt i denne retning.

  46. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Han har intet ansvar for den russiske revolution i 1917, og Lenins perversion af hans tanker (marx-leninismen). Den russiske revolution udbrød på grund af interne forhold i Rusland…”

    Tak for dit interessante indlæg, T. Petersen.

    Den egentlige, russiske revolution fandt sted i februar 1917.

    Februarrevolutionen var en folkelig, demokratisk revolution, som ville have medført, at Rusland sandsynligvis ville have udviklet sig til et almindeligt, rodet demokratisk system med en kapitalistisk økonomi, frie fagforeninger og et begyndende velfærdssystem.

    Det var en preussisk, militær efterretningstjeneste som smuglede Lenin til Rusland, og som finansierede Lenins antidemokratiske kontrarevolution i oktober 1917 – september 1917, efter den vestlige kalender.

    Det tyske militærs støtte til Lenins kommunistiske kontrarevolution i Rusland skyldtes, at den nye russiske statminister, socialdemokraten Kerenskij, havde lovet, at forsætte deltagelsen i Første Verdenskrig, hvor tyskerne var hovedfjenden.

  47. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Lenins tysk-støttede, antidemokratiske kontrarevolution løb af stablen i november 1917. Mig og kalendersystemer…

  48. Af Axel Eriksen

    -

    Det egentlige på denne blog er: Hvorfor modarjde Danmark?

    Jeg vil have navnet på den person, der hellere så danske værnepligtige blive nedslagtede end østtyskere eller russere!!!
    Og bedre i dag end i morgen!

    Det er vel næsten 100% sikkert, at det ikke var Peter Kocsis!
    Selv om han nærer et indædt had til alt dansk, så er hans viden om Danmark åbenbart temmelig begrænset!

    Det er da godt, at han har undervist indvandrere i dansk – og i samme forbindelse udleveret ærkedanske madopskrifter – som Osso Buco og Chili Con Carne.

    Men Peter Kocsis: Hvorfor bliver du i et land, hvor der ingen værdier er, som du kan anerkende? Hvorfor – Hvorfor – Hvorfor???

  49. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @t. pedersen – 10:26

    Modsigelsen ligger i, at du et sted skrev om Marx, at hans gerne så sine tanker udført – ‘om så med vold’. Og – generelt sagt: naturligvis er et menneske jo ikke ansvarlig for et andet menneskes handlinger, hvis de forvanskes, fordrejes el misforstås.

    Men Marx – og uanset hvornår fx den russiske revolution var, så siger han 1 a 2, som du meddeler. Målet er 1 a 2, altså også revolution, hvis ikke (hvis man kunne vente)kapitalismen og dens påståede indre modsætninger lod sig eliminere af sig selv.

    Det i sig selv, det sidste ville igen (tidligere også) kunne føre til både anarki og dermed revolution mm. Og – uundgåeligt med alle de perversioner, der tænkes kan inden for voldelige – udført i en sags tjeneste.

    Og du er med på sagen her – fordi du med Marx går ind for, og du skriver det direkte og er således med på: Undertrykkelse af overklassen, borgerskabet, kapitalisterne ..

    Undskyld mig, hvad skal det nytte – andet end at det vil føre til, at de nye undertrykte naturligvis vil gøre oprør mod undertrykkerne. Det fører til absolut intet – andet end to skridt frem og ét tilbage for menneskeheden, dvs konstante uroligheder, optøjer, krige – menneskelige OG økonomiske lidelser.

    En verden som Sisyfos og Stenen – aldrig fremgang, stagnation i en ideologisk navn.

    Og – iøvrigt mener jeg, at Marx var inspireret af
    Adam Smith – den liberalitiske økonomi.

    Jeg skal ikke beskylde Marx for noget, han ikke har sagt eller ment; men jeg vil dog med også vore udvekslinger her om Marx og din indrømmelse om at undertrykkelse af en befolkningsgruppe, her kapitalisterne, sige:

    Det er en perversion i sig selv – og i en udførelse til udslettlse af andre, fordi der med anarki og revolution følger destruktive tilbøjeligheder som
    død og ødelæggelse.

    Idealisme – en idé, uanset hvilken, er, hvis den påtvinges andre, netop et totalitært tiltag, og hvis du vil bekæmpe totalitære retninger, så bør du se, at de hede drømme, uanset hvad du skriver om, at det er fra nation til nation, så er der tale om et både nationalt og et internationalt ønske for ideen, marxisme.

    Vi står alle sammen (mere el mindre), når vi har en ydre fjende; men siden så skilles vi ud i den naturlighed det er at være menneske med hver sit særpræg – omend vi kan blive enige om en masse ting; men det sker i udveksling af tanker og ideer, altså på mere pluralistisk vis.

    Frihed – egentlig frihed, er for mennesket ‘en indre frihed’, og ikke kun en ydre foreteelse.. Uden en ‘indre frihed’ er mennesket en slave – og
    på Marx’ tid, så vidste man ikke om menneskets ‘indre frihed’ – eller det fængsel, det mere el mindre kunne sidde i, endog uden at vide af det.

    Det anses for godt at være imod undertrykkelse; men alle midler er ikke lige gode el bør nyde fremme – og slet ikke, hvor det ses at undertrykke andre mennesker. Det er neuroisk – og tillige perverst, og den er en sådan vekselvirkning jeg ser vil være tilbøjeligheden i denne ‘menneskelige marxisme’ – omend vi da skal undertrykkelse/r til livs – så helliger målet ikke ethvert middel.

    Nå – jeg blev afbrudt et stykke tid; men jeg tror ikke, at vi kommer længere i dit forsvar for Marx – omend jeg da respekterer, at du er på dupperne, hvis der bliver sagt noget forkert; men jeg mener, at du tillige ikke ser en slags også ‘konsekvens-beregning’ af at undertrykke andre.

    Eller – at den vil have undertrykkelse som effekt, også på de ‘befriede’ .. . For mig at se, så ser du ikke det loft, der vil blive sat over mennesker og mulighed for at udvikle frit, i tanke, ord og handling.

    Jeg når ikke mere her. Eller vi når ikke længere, vil jeg tro.

  50. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    t. petersen

    Med Marx – som ideologi, så bliver det ligeså reducerende som med en hvilken som helst anden ideologi, der tvinges ned over hovederne på folk, og det er muligt, at Marx ville ‘det hele menneske’.

    Det er muligt – men virkningen bliver en reduktion, et loft, hvor ingen må rage højere op end andre, og hvor de, der virkelig kunne rage op til glæde for andre også, de bliver holdt nede.

    Selv mærkede jeg primo 80’erne virkningen af en sådan tankegang, så jeg forlod universitetet – ensretningen dengang.

    Kendskabet til ‘det hele menneske’ kendtes psykologisk set slet ikke på Marx’ tid, og siden vil næppe nogen påstå at kende det, omend der vides en bunke mere i vore dage; men hverken særligt udbredt eller af alle inden for det psykologiske område.

    Den ballast er du ikke ene om ikke at have med. Men tak for dine redegørelser. Mvh BHL

Kommentarer er lukket.