Bioteknologiens fagre nye verden

Af Kasper Støvring 25

Det Etiske Råd har i år 25-års jubilæum. Rådet anlægger ofte en konservativ og teknologikritisk vinkel på de nye problemer, som især udviklingen inden for bioteknologien afstedkommer. Det gælder ikke mindst i forhold til genteknologien.

Der er da også adskillige problemer og dilemmaer, ja, en masse normative bør-spørgsmål, forbundet med bioteknologiens fagre nye verden. For at nævne en håndfuld:

  • Bør man forlænge livet og forbedre mennesket f.eks. ved hjælp af human genetik, der gør det muligt at undgå sygdomme selv i en fremskreden alder?
  • Bør man designe mad og f.eks. sælge genmodificerede fødevarer?
  • Bør man blande mennesker og dyr og skabe kimærer, der indeholder celler fra flere organismer?
  • Bør man lave reagensglasbørn ved hjælp af kunstig befrugtning?
  • Bør man dømme folk på deres DNA og f.eks. idømme psykopater og voldsforbrydere forebyggende straf eller helt frasortere dem inden fødslen?
  • Bør man manipulere stamceller ved f.eks. at fremstille forstadier til fostre med henblik på at finde behandlingsmetoder til kroniske sygdomme?
  • Bør man designe dyr og f.eks. fremstille produktionsdyr, der er tilpasset det moderne landbrugs krav om vækst og billig produktion?
  • Bør man designe mennesker, så vi i fremtiden kan avle klogere, smukkere og stærkere eksemplarer af menneskeracen – bør vi genetisk opdyrke ”menneskeparken”, som filosoffen Peter Sloterdijk provokerende formulerede det for nogle år siden – og ved hjælp af gen-modifikationer forbedre menneskers ydeevne eller genmanipulere fostre, så børn undgår alvorlige sygdomme?
  • Bør man skabe donorbørn og f.eks. give forældre mulighed for at redde deres syge barn ved, gennem ægsortering, at skabe en donor? Dette spørgsmål rører ved et af de vigtigste og mest kontroversielle dilemmaer inden for genteknologien, nemlig muligheden for at klone og altså foretage en genetisk kopiering af celler, dyr eller mennesker. Men er et klon et ”autentisk” menneske? Det er jo i hvert fald ikke unikt. Og hvis man kloner et barn for at bruge det som donor til at redde det – så at sige – originale barn, reducerer man så ikke det klonede barn til et redskab?, som den tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling, har spurgt.
  • Ja, bør man overhovedet skabe liv og lade forskere agere Gud ved f.eks. at fremstille kunstigt liv med en bakterie, der overlever med laboratorieskabt arvemateriale?

Spørgsmålene er legio – og påtrængende. Vi bliver nødt til at tage stilling, for fremtiden er allerede begyndt. For et par uger siden kunne man i avisen læse om den debat, et donorbarn på Rigshospitalet har afstedkommet. Det er heller ikke uden grund, at filmindustrien svælger i katastrofer, der har sin grund i muligheden for at lave vira i laboratorier, der vil kunne undslippe og smitte mennesker med potentielt dødbringende konsekvenser eller i terroraktioner med biologiske våben.

Jeg er selv sympatetisk indstillet over for en konservativ og teknologiskeptisk position, som af og til kommer til udtryk i Det Etiske Råd, andre er det ikke og mener eksempelvis, at menneskers moral kan forbedres gennem indtagelse af piller.

Men udgør de opstillede spørgsmål overhovedet problemer? Hvad siger I, kære læsere? Og hvis de gør: Hvordan kan man så overhovedet forsvare og begrunde en konservativ position i en moderne tidsalder, der bryster sig af at være progressiv? Det vil jeg forsøge at give et bud på i et kommende indlæg.

 

25 kommentarer RSS

  1. Af Kevin Mikkelsen

    -

    Ja, ja og atter ja x 10

    Der er nok ingen vej uden om nogle af de 10 punkter.

    Selvom det nu synes forrykt at at skulle frasortere en voldsforbryder i fosterstadiet så er det vel, alt andet lige, ikke værre end at vi frasorterer selvsamme voldsforbryder i voksenstadiet med kortere eller længere tids fængsel (og nogle steder fjerner en helt fra landkortet).

    Hvis vi mener at det er et lorte liv at leve med Downsyndrom og sorterer på dette, så kan vi også mene at det er et lorteliv at skulle leve som voldsmand – endda med uskyldige ofre til følge.

    Fagre nye verden følge eller planet fly – kunne man fristest til at sige.

  2. Af Kurt Dejgaard

    -

    Problemstillingen er kunstfærdig opstillet med en klar vinkling. Og det er trist. Etiske debatter er derved reduceret til nok en tur rundt i spindoktorers mediemanege.

    Det vil jeg mene at emnet er for vigtigt til.

    1) Den første snubletråd er at alle spørgsmålene starter med ordet “Bør…”

    Her, opstilles det somom at der er nogen allerede har besluttet sig for at det altsammen er ønskværdigt og sat det i sving (se 2), hvorfor den etiske diskussion forlods er presset ud i en konstrueret defensiv.

    2) Herefter, er spørgsmålene en blanding af

    a) -ting vi allerede gør og har gjort længe (eks.: Reagensglasbørn, GMO fødevarer og donorbørn – alle, prædaterer Etisk Råd) eller arbejder på (eks.: Stamcelleforskning med henblik på stamcelleterapi)
    b) -elementer som den bioteknologiske forskning end ikke arbejder med, men som filosoffer har kastet i ringen (eks.: rent teoretiske muligheder for at skabe humane kimæer samt “designerbabyer”)
    c) -rene fantasterier, hentet fra en forskruet verden og som ingen udenfor en meget snæver kreds af psykologer (uden molekylærgenetisk indsigt) tror på eller vil arbejde med (eks.: at dømme folk på deres DNA – i realiteten, et forsøg på at reintroducere eugenik/arvehygiejne fra historiens mødding og gøre den “stueren”, igen).

    Er det rimeligt at “blande bolsjerne” på den måde?

    Gør man det, har man i mine øjne et bagvedliggende motiv som jeg godt vil stille yderligere et par spørgsmål til.

  3. Af Allan Hansen

    -

    TESTOSTERONE ON MY MIND AND IN MY BRAINA Conversation With Simon Baron-CohenHosted by Brian Eno Introduction by John BrockmanSLIDE SHOW – EdgeVideo (1hr 20m) – 11,400 words[Permalink: http://edge.org/conversation/testosterone-on-my-mind%5D “This is a hormone that has fascinated me. It’s a small molecule that seems to be doing remarkable things. The variation we see in this hormone comes from a number of different sources. One of those sources is genes; many different genes can influence how much testosterone each of us produces, and I just wanted to share with you my fascination with this hormone, because it’s helping us take the science of sex differences one step further, to try to understand not whether there are sex differences, but what are the roots of those sex differences? Where are they springing from? And along the way we’re also hoping that this is going to teach us something about those neuro-developmental conditions like autism, like delayed language development, which seem to disproportionately affect boys more than girls, and potentially help us understand the causes of those conditions.” SIMON BARON-COHEN, Psychologist, is Professor of Developmental Psychopathology and Director of the Autism Research Centre at Cambridge University, a Fellow of Trinity College, Cambridge; Author, THE SCIENCE OF EVIL; THE ESSENTIAL DIFFERENCE.

  4. Af Knud Madsen

    -

    1. Man bør overhovedet ikke forsøge at forlænge livet ud over det naturlige ved vanvittig dyre behandlinger m.v.
    2. Man bør genmodificere fødevarer, for at kunne holde trit med den forrykte befolkningstilvækst, som man åbenbart ikke skal holde i ave, pga vanvittige religiøse tossers hærgen.
    3. Man bør ikke lave kimære, hvis man ikke er 112 % sikker på, at der ikke sker noget utilsigtet. Men da man ikke kan tage højde for det ukendte, skal man lade være. Det hænger også lidt sammen med det første spørgsmål.
    4. Allerede nu gør man i reagensglasbørn, hvilket også er udmærket til en vis grænse. Man skal i alle tilfælde ikke lave den slags på individer, der har de mest elendige forudsætninger for at kunne producere afkom, der klare sig selv. End ikke fertilitetsbehandling på individer, hvor man ved, at man skal fjerne afkommet straks ved fødslen må finde sted.
    5. DNA er et glimrende og nødvendigt værktøj til at beskytte os imod stigende antal individer, der ikke er i stand til at klare sig selv, eller endnu værre, være til stor skade for samfundet. Vi oplevet stadig stigende antal individer, der koster adskillige millioner pr. individ om året at opbevare.
    6. Det er nødvendigt med midler til at udrydde dyre, kroniske sygdomme, idet samfundet ikke kan klare stadigt, vildt stigende udgifter til de stadigt flere med kroniske sygdomme. Man har jo sat naturens naturlige udvælgelse ud af kraft, så derfor er man nødt til at hjælpe naturen.
    7. Det handler ikke om man bør eller ikke bør fremstille produktionsdyr. Det er man nødt til i stil med genmodificerede planter, for at kunne brødføde de stigende horder af sultne alle vide vegne, når man nu ikke vil tillade familieplanlægning.
    8. Igen er det ikke et spørgsmål om bør eller ikke bør. Man er nødt til at sørge for, at der bliver flere begavede mennesker til at kunne finde ud af at få den øvrige og stadig ringere del af befolkningerne til at fungere.
    9. Der er rigeligt med ikke naturligt levedygtigt afkom, så derfor er donorbørn en nødvendighed, til at få de der er født til at fungere. Det er som tidligere nævnt ikke muligt, fortsat at øge udgifterne til passiv opbevaring af ikke selvforsørgende, syge individer.
    10. Man bør stoppe det vås med om man spiller Gud eller anden sagnfigur. Man skal holde sig til faktuelle problemstillinger, og er der klare fordele med overskuelig risiko, ja men så klø på.

  5. Af Jesper Høegh

    -

    Det kræver enorm viden -indsigt

    før at røre ved biologien – og hvem er i besiddelse af den ultimativt. Alle hospitalslæger er selektivt uddannet.
    Der foretages allerede indgreb – provokerede
    aborter -20 tusinde årligt – uønskede børn – der destrueres – hvor flere
    har udtalt – kunne anvendes til behandling af demens etc. – etisk råd forbyder det.
    Yderligere kunstige indgreb foretages på fertilitetsklinikker – 5-6 tusinde årligt-børn er en ret-siges der – men kun de rigtige designede.
    Der foretages flere tusinde Brystoperationer – skrives -siges der – ikke på grund af sygdom – Botox behandlinger i uanede mængder -Tatoveringer osv.
    – indgreb i natuens orden – hvem bestemmer.
    Hvem forestillede sig hvad hulkortsystemet udviklede sig til – ingen overhovedet ville i dag undvære teknologiens udvikling – det samme vil gøre sig gældende med biologien.
    Menneskene er flokdyr – hvis der kommer en Karl Smart Nok – følger flokken med og gør hvad som helst.

  6. Af h svendsen

    -

    Lad os endelig åbne for alle sluser og komme igang,samtlige lande i Europa,de er jo rene taber fabrikker.Se bare de fire unge der render rundt på en rismark i Asien,de gør os til grin i hele verden.
    Et par haletudser i fostervand!-det lyder som en drøm,så kan vi hurtig få gen`skabt den Ariske race,og vinde Europa tilbage,men det skal ske i samarbejde,med vores ven,staten,Israel,de kan forsyne os med `gener´,så vi handler og tænker rationel,og hvem ved måske bliver Danmark igen et sted som er kendt for andet end Cristania og bøsser.

  7. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    I dag kunne man på P1 høre om trenden med nedfrosne æggestokke. Ja, glem alt det dér med det “biologiske ur.” Nu kan kvinder blive mødre som 50 årige, eller endda 60 årige, så der rigtigt kan praktiseres selvrealisering gennem det meste af livet, inden den “sure tjans” med at give generne videre og opdrage børn påbegyndes. Og hvem ønsker da ikke at se sit barn få studenterhuen på… som 78 årig?

    Som mange af de fine eksempler som Kasper Støvring kommer med (tak for det!), ligner dette noget der er taget ud af en science fiction roman, som jo ofte har det med at “pille ved naturen” som præmis.

    Spørgsmålet som stilles er: Blot fordi vi kan, skal vi så gøre det? Og hvad er prisen der betales?
    Blot fordi man kan spotte “uheldig” DNA længe inden moderen ligger med spredte ben på fødegangen, skal man så sortere? Præcist som vi gjorde i Danmark i 1929 med datidens racesortering?

    I årevis har man i USA kunne designe sine egne børn. En dreng med brunt hår og blå øjne, som ender med at blive høj? No problem. Bare skriv under her.

    Og herhjemme er der stor jubel over der ikke længere fødes så mange mongolbørn. Mon det skyldes at man nu, via en nakkefoldsscanning, meget tidligt i graviditeten kan identificere anlægget for mongolisme, og at derfor er lettere at trykke på abortknappen?

    Tanken om designermennesker skabt på et laboratorie med en DNA som får Angelina og Brad Pitt til at ligne Sussi og Leo, løber mig i hvert fald koldt ned af ryggen. For hvis der bliver skabt flere og flere alfamennesker, hvilke nye idealer skabes så? Vil der ikke altid kunne udpeges nogle laverestående? Mindre udviklede? Uanset hvor højt den videnskabelig-biologiske overlægger sættes?

  8. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Desværre har nogle tekniske problemer været årsdag til ombytning af rækkefølgen af afsnittene i dette indlæg. Derfor, venligst læs A, B, C, D og E:

    A: Efter at TV-stationerne, computerspil-fabrikanterne og biograferne/filmindustrien er begyndt at kappes om hvem der kan tilbyde den mest voldelige, mest modbydelige og mest perverse underholdning….. er det vist gået tilbage med den gennemsnitlige moral. F.eks. synes antallet af overgreb mod børn at være gået betydeligt i vejret.

    B: Hvis der ikke dæmmes op for den hæmningsløse spekulation i forbrydelse, sadisme og ondskab, vil kriminaliteten og mængden af vold eller tortur sandsynligvis vedblive med at stige.

    D: Videnskab er jo heller ikke bare videnskab, (i nogle tilfælde er det f.eks. mest bedrag, hypoteser/teorier eller kold forretning) og hvis gudløse mennesker vil til at lege Vorherre, kan det ende med et væld af fejltagelser, uheld, dumheder og ulykker og ideologiske/politiske forbrydelser.

    E: Desuden kan der ske en politisk eller åndelig forurening af “tidsånden” og den elitære tænkning som kan føre til nihilisme og en devaluering af menneskelivet.

    C: Det er nok det samme med bioteknologien, der kan misbruges på talrige måder, specielt hvis mafia-organisationer, terror-bevægelser eller en udemokratisk og ondsindet totalitær statsmagt begynder at udnytte denne teknologi. Hvis der ikke opstilles nogle begrænsninger, kan det få vidtrækkende og meget negative/ubehagelige konsekvenser.

  9. Af Thomas Paine

    -

    Hold da kæft man, Støvring skrev om noget andet end indvandring og kriminalitet!!! Hvad skete der lige der?

  10. Af Søren Hansen

    -

    I stedet for at se babyfabrikker – samt anden Science Fiction lignende forkasteligheder – som et nødvendigt komme, kunne vi jo startede med at åbne vores øjne for virkeligheden, og bl.a. sætte fokus det problem at lavt uddannedes fertilitet er betragteligt højere end de højtuddannedes. Det er uheldigt fordi 1) de lavt uddannede har statistisk set en lavere intelligens og 2) intelligens er i høj grad arveligt(mellem 60-80 %). Gæt, hvad det regnestykke ender med. Men det er jo selvfølgelig en utopi, at vi nogen sinde kommer til at tale om sådanne forhold her i Dannevang. Danmark er et lille land, der er fritaget fra naturens ubehageligheder. Evolutionens principper trækker ikke ind her. Her skinner solen og her er græsset grønt. Her er ingen klogere end andre! Her har vi alle lige meget at bidrage med! Her ser vi styrkerne i vores svage og svaghederne i vores stærke. Her er vi alle lige!

  11. Af Katrine R

    -

    Pfff Søren Hansen, 60-80 estimatet er arvelighed i en person og ikke mellem personer. Hele teorien om arvelighed af intelligens i en population bygger på regression-towards-the-mean princippet, altså at højt begavede vil få dummere børn og ubegavede vil få børn der er bedre begavede end deres forældres gennemsnit. Desuden udelukker høj arvelighed ikke høj malleabilitet, jvf som bekendt højde.

  12. Af Søren Hansen

    -

    Kathrine: Selvfølgelig er der regression mod midten, men lad nu være med at relativere og forsøge at omgå det forhold, at højtbegavede par statistisk set får mere intelligente børn end lavtbegavede.

  13. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg kan ikke opstille nogen forkromet model for, hvordan man som konservativ bør forholde sig til de muligheder, bioteknologien giver mennesket.

    Det ærgrer mig, at jeg tit møder teknologiske landvindinger med skepsis og irritation. Det er, som om man som konservativ altid er i forsvarsposition. Det er en lidt trættende attitude, og andre folk synes, at man er et oldtidslevn.

    Men reaktionen kommer instinktivt. Således reagerede jeg også surt på den kronik af Thomas Søbirk Petersen, som Kasper Støvring linker til i sit indlæg. Kronikken, som handler om, at vi bør arbejde hen imod at skabe en pille, som har den effekt, at mennesker bliver bedre mennesker med en højere moral.

    Den tankegang virker så fremmed på mig. Grundlæggende, fordi jeg tror på, at tilværelsen handler om kampen mellem godt og ondt, og at vi som mennesker har fået friheden til at vælge mellem det gode og onde. Her er jeg på linje med den kristne filosof Pascal, som mente, at vi er Gud nærmest, når vi ransager vores samvittighed.

    At kunne vælge mellem at gøre det onde og det gode, er livets drama. En pille for det gode vil fjerne denne valgmulighed. Og dermed vil tilværelsen miste sit drama og sin autenticitet. Verden vil blive et stort hospital, hvor folk ad medicinsk vej har fået fjernet deres dæmoner og mørke drifter og lever som Adam og Eva før syndefaldet.

    Det undrer mig, at en uddannet filosof som Thomas Søbirk Petersen kan være talsmand for sådan en ide. Det er, som om han er uvidende om menneskehedens historie, om den visdom menneskeslægten har akkumuleret gennem årtusinder. Den visdom, som ligger nedlagt i hybris-nemesis forestillingen, syndefaldsmyten og visdomstraditionen i Det Gamle Testamente. Denne visdom er vi alle rundet af, fordi vi er efterkommere af dem som formulerede visdommen. De slægter, som handlede imod visdommen, uddøde.

    Denne forfædrenes visdom hører ikke kun hjemme i en fjern fortid. Menneskeslægten bliver ved med at genformulere disse tanker. Freud med hans advarsel om, at det fortrængte vil vende tilbage i dæmonisk form, og Anthony Burgess med ”A Clockwork Orange” er også repræsentanter for denne menneskehedens akkumulerede visdom. Disse mere nutidige indsigter må Thomas Søbirk Petersen også være uvidende om, når han så naivt kan tro på, at en pille skulle kunne give mennesker en bedre moral. Der er altid en slange i paradiset.

    Det undrer mig, at der generelt er så lidt respekt for fortidige tiders indsigt.

    Verden består jo både af fortid, nutid og fremtid, som Gauguin har fremstillet det i sit billede: ”Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor skal vi hen?”:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Where_Do_We_Come_From%3F_What_Are_We%3F_Where_Are_We_Going%3F

    Vi må ikke skære vores bånd til fortiden over. Vi har brug for fortidens indsigt for at være bedst muligt kvalificerede til træffe valg med hensyn til fremtiden. Vi skal forsætte ad den sti, som vores forfædre trådte.

    Det behøver man hverken at være religiøs eller bagstræberisk for at følge.

    At evolutionen og den naturlige selektion er det grundlæggende princip i naturen viser jo, at selve naturen en konservativt indstillet. Ved en langsom udvikling tilpasser menneskene og dyr sig sine omgivelser, bliver dygtigere og dygtigere og opnår mere og mere indsigt i tilværelsens gåde. Det knapt så egnede bliver med tidens løb sorteret fra.

    Det er netop evolution og ikke revolution. Kontinuitet, frem for brud.

    Derfor kan den bioteknologiske revolution også bekymre mig, i og med at den sætter den naturlige selektion ud af kraft. I hvert fald som udgangspunkt.

    De planter og væsner, som bliver skabt i laboratorier er jo svagelige: Klonede dyr kan ikke formere sig. Og gensplejsede planter er ikke i stand til at overleve uden pasning og pleje. Det er jo netop ikke de bedst egnede væsner, der skabes i laboratoriet, for evolutionen har netop sørget, at det er de bedst egnede, som allerede lever i naturen.

    Derfor kan jeg også godt være bekymret for alle de børn, som bliver skabt ved kunstig befrugtning i disse år. Når et par ikke på naturlig måde kan få børn, så er det naturen og evolutionen, som har afsagt sin hårde dom over parret: duer ikke er budskabet. Det overhører vi ved den kunstige befrugtning. Og i den selve den kunstige befrugtning i laboratoriet går vi også imod den naturlige udvælgelse, der sker ved den naturlige befrugtning. Vi vælger måske et æg, som naturen selv ikke ville have valgt. Og kapløbet blandt sædcellerne om at komme først til ægget er også afblæst. Ingen Usain Bolt dér.

    Derfor synes jeg, at det burdes undersøges, om reagensglasbørn er mere syge og svagelige, end børn fremkommet ved naturlig forplantning. Hvorfor er der f.eks. så mange børn, der får stillet diagnosen ADHD? Sådan spørgsmål støder sikkert de berørte. Men de er altså nødvendige for at kunne komme til en klarhed over, om vi det er en klog vej, vi har valgt.

    Konklusion: Jeg ser evolutionsprocessen med den naturlige selektion som et udtryk for naturens konservatisme. Der er en fare ved, at videnskaben med negligering af den naturlige selektion skaber svage og sygelige væsner. Piller mod ondskab er også en dårlig ide, fordi det reducerer livet ved at fjerne dets drama og autenticitet.

  14. Af Kasper Støvring

    -

    Thomas Paine: “Hold da kæft man, Støvring skrev om noget andet end indvandring og kriminalitet!!! Hvad skete der lige der?”

    I min seneste bog på lidt under 300 sider skrev jeg en del om teknologi og ikke et ord om indvandring, islam, kriminalitet, osv. Du overvurderer hvor meget de temaer fylder i mine samlede skriverier. Det har du selvfølgelig lov til i et polemisk ærinde, men sandt er det altså ikke.

    Niels Poulsen:

    Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, og de opstillede dilemmaer er netop dilemmaer: vanskelige at tage bare nogenlunde entydigt stilling til. Det gør jeg heller ikke, nogle af mulighederne går jeg faktisk ind for. Men overvejende er jeg skeptisk bl.a. af nogle af de grunde, du opregner, og især om udsigterne til gennem en art teknologisk ingeniørkunst at “forbedre” mennesket og dets moral.

  15. Af Thomas Paine

    -

    @Niels Poulsen,

    Kort fortalt så ved du ikke hvad du taler om her. Du blander en masse sød musik sammen uden at de har relevans til hinanden. Det er med logik og forskning at man skal forstå hvorfor mennesker er intelligente og ikke med ideologi og hjemmebrygget filosofier.

    Det er både miljø(omgivelser, føde osv.) og arv(dna,, rna osv.) der spiller ind hos et menneskes intelligens.

  16. Af Thomas Paine

    -

    @Kasper Støvring

    Jamen så undskyld da :o)

    Var bare blevet vant til at se tekster fra dig der omhandlede førnævnte emne :o)

  17. Af Kasper Støvring

    -

    Thomas Paine: helt fint, det er som bekendt meget menneskeligt kun at have øje for det, man selv interesserer sig mest for… og skriv lige under dit eget navn (medmindre den gamle radikale englænder da er genopstået).

  18. Af Niels Poulsen

    -

    @”Thomas Paine”

    Jeg kan ikke se, at jeg repræsenterer “sød musik”. I modsætning til Thomas Søbirk Petersen har jeg ikke noget ønske om at “frelse” verden ved at udrydde det onde. Jeg accepterer netop verden i al dens gru. Jeg accepterer netop, at en person som eksempelvis Breivik findes. Idyllen og det ideale tilhører en anden verden, et andet rige. I den forstand er jeg realist og Thomas Søbirk Petersen utopiker.

    Det at være intelligent er nødvendigvis ikke endemålet eller det allerbedste at være her i verden.

    Jeg skelner mellem at være intelligent og klog.

    Et intelligent, men distræt menneske kan let komme galt af sted, f.eks. kørt over af en bil, fordi han eller hun ikke ser sig for. Også er det slut med hans eller hendes gener her i verden.

    Det undgår det kloge menneske, fordi hun eller han ser sig for.

    Evolutionen fremmer nødvendigvis ikke intelligensen, snarere klogskaben.

  19. Af Henrik S

    -

    Det er problematisk at Støvring blander æbler og appelsiner, her bioteknoligske fremskridt som kan sikre fødevarer, brændstof og bedre sundhed for alle 9 milliarder mennesker i 2050 med etiske aspekter som hvordan og hvorfor får vi børn.
    Det er samtidig problematisk at lovgivere og lign i Europa ser skramme billeder i bioteknologi generelt. Dette kommer sig af nogle uheldige episoder i 80’erne. Vi er dog kommet meget videre.
    Jeg vil ikke forhold mig til hvorfor og hvordan folk får børn. Det har jeg selv fået på den naturlige måde. Dem som blander inteligens ind i arveligheds debatten er helt afsporet fra virkeligheden, da ca 50% af din personlighed og dermed også evne og lyst til at blive klog (intelligens og klogskab er ikke det samme) skabes gennem det miljø du vokser op i – læs anden debat.
    Tilbage til bioteknologi. Jeg vil kun berører ting hvor jeg mener etisk råd og lovgivere er langt efter virkeligheden.
    1. Det er i da muligt at skabe afgrøder som vil kunne brødføde 20 milliarder mennesker, hvis det var muligt at få lov at dyrke dem. Og samtidig vil man kun skabe planter som kun ved tilførelse af f.eks. svolvnitrat kunne gro. Derved ville disse ikke sprede sig i naturen, da også samtidig kunne være sterile og dermed er evolution meget meget langsom. Men det er desværre kun i USA og enkelte andre lande man har set dette, og med det problem at det så er patenteret af monsanto (mega stor frøfirma) og dermed ikke til gavn for landmænd i Burma. Igen var flere lande med, ville dansk fokus på dette felt være større og vi ville som stor landbrugs nation (hvis man ser på vores placering i forskningsverden i hvertfald) kunne bringe os langt. Desværre vil folk hellere lade millioner af mennesker dø af sult – allerede i dag.
    2. Vi bruger allerede bioteknologi til at løse sygdomsproblemmer, hvor ville Novo Nordisk være hvis ikke det var tilfældet? Om vi så også kan bruge det til at løse problemer som rygmarvskræft osv gennem stamceller – ja hvorfor ikke. En stamcelle fra person C er jo netop en blanding af mor A og far B. Igen er der ikke tale om skabelse af nye mennesker men livsforberinger for levende. Igen her er der store problemer med mangle tilladelser og dermed motivation til yderligere forskning.
    3. Produktions dyr. Kunne da være skønt hvis man kunne skabe en ko som ikke bøvser så meget methan ud, som er meget mere skadeligt for miljøet en CO2. Den kan man muligvis snart, men så skal koen og fodres med GMO fodder, da methan udviklingen hænger sammen med bakteriefloraen i maven. Men fyha niks.

    Der er mange etiske problemer som HAR VÆRET reelle, men hvor der i dag er masser af løsninger. Men vi halter meget meget langt bagefter med lovgivning osv pga af konservatisme.

    Igen langt de fleste vil ikke og kan ikke lave nye supermennesker, men søger at hjælpe alle de mennesker som allerede lever. Derfor fokus på dem der lever, og ikke dem som måske kommer til at leve.

    Ang ægselektion osv, så vil evolutionen også finde en vej uden dem. Det er lige så naturstridigt at folk som IKKE kan få børn skal have dette kunstigt. Der er jo en grund til at Naturen har gjort de ikke kan få børn. Og nå nu vi giver dem lov, kan vi ligeså godt sikre os, at moders naturs grund til de ikke skulle få børn, e.g. høj risiko for kromosom fejl eller genetiske sygdomme, bliver undgået. Igen dette glemmes tit som den anden side af “medaljen” når man taler om ægselektion.

    PS – hvis du adoption var gratis men kunstig befrugtning kostede 100.000, hvad tror i så? Igen fokus på dem der lever.

  20. Af Daniel C. Thompson

    -

    Kan rigtig godt li’ at du lægger op til denne debat. Sejt!

    Mht. til at “designe” mennesker, har jeg forstået det som, at det faktisk er sundest med masser af variation og mangfoldighed rent genetisk. Det er det, som ruster os bedst til den svært forudsigelige fremtid.

  21. Af Daniel C. Thompson

    -

    Forresten, @ Kevin Mikkelsen, er det muligt at frasortere en “voldsforbryder” inden vedkommende har begået en forbrydelse? Det lyder lidt absurd i mine ører 🙂

  22. Af FLEMMING Dyremose

    -

    Her er da i hvert fald en hel del at tage fat på. Man kunne starte med at skrive og ende med at publisere en bog. Men man er nødt til at forholde sig overordnet, for ellerser der ikke plads nok. Min allerførste tanke når jeg læser de mulighder du præsenterer, er at, på nær enkelte, så drejer det sig om muligheder som vi er temmelig langt fra at beherske. Hvis vi behersker en mulighed tilstrækkelig, vil den ikke virke lige så overvældende som hvis vi bare præsenterer en forestilt mulighed. Man bør nok lige vende bøtten et øjeblik og spørge sig selv om hvorfor vi forestiller os at vi kan håndtere livsforlængelse, autoevolution, intelligens udvikling og mange andre grænseoverskriden teknikker, når fakta er at vi efter over 100 års forskning kun har formået at give kræft patienter ganske få ekstra år at leve i, ikke kan kurrere diabetes men må se den ekspandere som aldrig før, må ser opgivende til medens mennesker dør af hjerteinfarkt og hjerteinsufficiens, er milevidt fra at forstå hvad alzheimers er for en sygdom, for slet ikke at tale om at kurrere den. Med alle vores samlede kræfter kan vi efter 30 års global indsats kontrollere HIV, men ikke helbrede AIDS. Jeg jeg kunne fortsætte i en uendelighed, og jeg læste for mange år siden en bog der hed “den biologiske eksplosion”, som svælgede sig i påstande om hvad der ville ske indenfor de næste 20-50 år. Spændende læsning, men ikke meget af det blev til noget. Da vi kunne dechifrere det humane genom, var der ingen ende på hvilke muligheder det ville give os. Nu kan vi læse et fuld genom indenfor en forholdsvis kort periode og til en pris alle dansker ville være i stand til at betale hvis man mente det prisen værd. Men helbredelse af sygdomme og livsforlængelse har det ikke bragt os. Spørgsmålet om intelligens og arv, har jeg svært ved at forholde mig til. Der er ikke mange der bruger begrebet intelligens som det oprindelig blev defineret. Derfor er der heller ikke megen koncensus omkring forsåelsen og definitionen af intelligens begrebet i dag. Hvis man vil påvirke eller udvikle noget, er den første betingelse af man har klarhed over hvad det præcist dækker over. Skal vi måle intelligens i forhold til Alfred Bínet´s oprindelige betydning, eller er det Gardners intelligens begreb med mange forskellige intelligens områder vi har som udgangspunkt. Mon ikke man skulle klappe hesten lidt, og spørge om hvornår bioteknologien når så langt at mænd ikke dør tidligt af prostatacancer, kvinder af brystcancer, rygere af KOL, overvægtige af AMI..og så videre. Når vi er i stand til at klare disse sygdomme, er vi måske nået så langt at vi skal diskutere aspekterne i de mere sci-fi orienterede muligheder. Til den tid virker de næppe mystiske og futuristiske, men indlysende og let forståelige, hvilket igen vil gøre diskussionen mindre religiøs og mindre politisk.

  23. Af Ulrik Bertelsen

    -

    Spørgsmålene er legio – og påtrængende – lad derfor Pave Benedict og Le Berthélaine føre ordet!

    Tjek youtube om du tør: »I vold af Teknik: det dødfødte Æg«

    http://youtu.be/CNsvKYM7Ozw

    Le Berthélaine – dansk kunstner, forfatter og kritiker

  24. Af Er en konservativ teknologikritik mulig? — Kulturkamp

    -

    […] mit seneste indlæg opstillede jeg en række dilemmaer, der er knyttet til især bioteknologiens muligheder – og […]

  25. Af Dette er en alvorlig udfordring til de mest begavede i denne verden | Det bliver en krig at overleve

    -

    […] mit seneste indlæg opstillede jeg en række dilemmaer, der er knyttet til især bioteknologiens muligheder – og […]

Kommentarer er lukket.