Er en konservativ teknologikritik mulig?

Af Kasper Støvring 30

I mit seneste indlæg opstillede jeg en række dilemmaer, der er knyttet til især bioteknologiens muligheder – og risici, herunder kloning og eugenik: en art genetisk ingeniørkunst, hvor genetiske forandringer risikerer at blive nedarvet til kommende generationer. Det sker alt sammen under den progressive parole: vi forbedrer mennesket og dets livsbetingelser – og i alliance med industrien, bl.a. indenfor neurofarmakologi, der har stærke interesser i at sælge produkter, der lover konstant optimering, evig lykke, det perfekte barn, ja, udødelighed.

Men den konservative teknologikritik stiller spørgsmålet: hvad nu hvis teknologien ikke hjælper, men i stedet binder mennesket i en ny tvang?

Dette dilemma har at gøre med, at videnskaben ikke kan begrænse sig selv, simpelthen fordi den ingen grænser kender. Hvad der KAN gøres, SKAL gøres. Tilsvarende er det vanskeligt at forestille sig, at patienter af sig selv styrer og begrænser deres behov for nye midler til ”helbredelse”.

Francis Fukuyama er en skarp kritiker af den bioteknologiske udvikling i bogen med den sigende titel ”Our Posthuman Future” – vores postmenneskelige fremtid. Fukuyama er ham med tesen om historiens afslutning, som vi har nået, fordi liberalt demokrati ikke har nogen alvorlige konkurrenter.

Dog mener Fukuyama selv, at netop videnskaben og især bioteknologien faktisk udgør den største trussel imod liberalt demokrati. Hvorfor? Ganske enkelt fordi bioteknologien udgør en trussel mod selve den menneskelige natur og den tilhørende ide om værdighed, der udgør kernen i et liberalt demokrati. Fordi videnskabens udvikling ikke er slut, er historien det heller ikke.

Af samme grund bør stater regulere teknologien og standse eller bare hæmme udviklingen. Men det er svært at se, hvordan det kan ske effektivt. Deri det konservative dilemma. I den moderne tidsalder vi lever i, har den progressive – fremskridtsvenlige – liberalisme i bred forstand sejret. I dag er vi alle moderne, godt og vel.

Bioteknologien er en frugt af moderniteten, og hvorfor skulle vi ophøre med at æde af den forbudne frugt, når nu vi lystigt æder af alle andre af modernitetens mange frugter – de liberale og materielle goder, vores rettigheder og vores velstand – i det mindste i Vesten.

Vi kan vanskeligt påkalde os et betydningsfuldt, a-moderne eller anti-moderne værdigrundlag, der er i stand til at fortælle os, hvorfor og hvordan udviklingen skal standses. Religionen har tidligere udgjort modernitetens korrektiv, men den har ingen bred indflydelse i dag, om end den muligvis kan revitaliseres.

Man kan i stedet henvise til ideen om en evig og almen menneskelig natur. Menneskets indre natur og de behov, der udgør menneskets artskendetegn, er ikke moderne; fortalerne opfatter netop naturen som en essens (modstanderne reducerer i stedet naturen til en konstruktion). Ved at appellere til naturen bygger man bro mellem metafysik og etik: Fra naturens hånd gives der så at sige gode og dårlige måder at leve på. Til naturen hører en særlig etik; men det er, hvad modstanderne kalder en naturalistisk fejlslutning: Man kan ikke slutte fra ”er” til ”bør”.

Til samme klasse af argumenter hører naturretten, der begrunder den retmæssige opfyldelse af menneskets behov i samme almene indre natur. Problemet er imidlertid, at naturretten er en skøge, som den berømte retsfilosof Alf Ross sagde: Den sover med hvem som helst, der påkalder den. Liberalister, konservative, kommunister, kristne og islamister m.fl. taler alle – i hvert fald om en slags – naturlige rettigheder, altså om det, der er i naturens orden. Og historisk er mange ting, som f.eks. slaveri, blevet forfægtet som en naturlig værdi. Og hvordan kender vi i det hele taget de naturlige behov? For en stor dels vedkommende kender vi dem kun i en indirekte forstand, nemlig som afledte fra de kulturelle aktiviteter, de er forbundet med.

Også moderne evolutionsbiologi taler positivt om menneskets natur, og den har, som f.eks. hos filosoffen Steven Pinker, meget at tilbyde. Men det helt store problem er, at bioteknologien enten afviser eksistensen af en fastlagt menneskenatur, en indre natur – eller den ønsker at omforme naturen. Bioteknologien stræber med andre ord mod at ændre eller helt fjerne selve det menneskelige eksistensvilkår.

Hvorfor er det nu et problem? Det korte svar er, at store ændringer altid vil skabe negative konsekvenser, der ikke var tilsigtede eller forudsete. Bare tænk på muligheden for at forlænge livet: Konsekvensen vil blive overbefolkning. Hvad med ressourcerne? Vil der udbryde nye krige eller terror? Hvad med arbejdsløsheden? Og forskellene mellem dem, der har råd til teknologien og alle de andre? Osv., osv.

Genetisk ingeniørkunst vil ændre ved alt det fundamentale i tilværelsen. Historiske erfaringer, der er overleveret gennem trial and error, hvor fejl løbende er blevet korrigeret, vil blive udvisket, tavlen vil være ren, og man vil starte forfra med uoverskuelige konsekvenser. Selve ideen om menneskets værdighed – der hænger intimt sammen med elementære forhold som fødsel, aldring og død – vil blive forandret til ukendelighed.

Allerede Nietzsche talte om, at selve tilværelsens tragiske dimension, som er med til at gøre mennesker menneskelige, vil blive afskaffet af den nye form for anti-humanistiske nyttetænkning. Det, der med et tungt ord kaldes skæbne, vil miste sin betydning.

Tilbage til det konservative dilemma: Hvordan standser man udviklingen, når vi nu i øvrigt omfavner moderniteten, herunder teknologien. At appellere til naturen er at appellere til noget før- eller endda a-moderne. Til trods for alle de problemer, vi skrider ud i, hvis vi henviser til en menneskenatur, så synes det at være den nok bedste mulighed, vi har.

For vi har brug for noget i vores moderne tilværelse, f.eks. en ide om værdighed, der forbyder at reducere mennesket til en genstand for påvirkning, behandling og manipulation, altså noget, der gør det muligt at bevare de vundne liberale goder, men som ikke desto mindre er uforeneligt med moderniteten selv.

Lidt på samme måde som man kan argumentere for, at kristendommen leverer de værdier, dyder og normer, som et frit og stabilt, moderne og demokratisk samfund afhænger af – men som er af før-liberal, før-demokratisk og før-moderne art og i øvrigt er intrinsiske, dvs. opfattes som værdifulde i sig selv og ikke blot ses som instrumenter for at opnå noget andet (man tror – hvis man tror – ikke på Kristus, fordi det skaber et demokratisk samfund).

De fleste i dag er dog alt for moderne til at acceptere f.eks. pavens religiøse påbud; de er for samtidige til at bekende sig til antikkens filosofiske naturbegreb; og de er for videnskabelige til at tro på kunstens apokalyptiske fortællinger modus Huxleys Fagre nye verden. Desuden er teknologikritikere oppe imod stærke interesser indenfor industrien, politikere er for forvirrede til at kunne enes om en fælles vej, og sidst men ikke mindst er den indre motor i videnskaben for mægtig. Igen: Hvad der KAN gøres, SKAL gøres.

Stort set alle forsvarer videnskabens autonomi: Videnskaben må ikke underkastes ydre krav i form af politik, filosofi, teologi osv. Videnskaben har sine egne love, der skal respekteres. Vi, dvs. de konservative iblandt os, kan udmærket vælge at stige af toget – men toget fortsætter fremad. Hvad der er fornøden, er netop bredt og selvfølgeligt accepterede ikke-moderne værdier for at bremse udviklingen, samtidig med at vi bevarer de liberale goder i moderniteten.

Det er, som man siger, lettere sagt end gjort. ”Kun en gud kan redde os”, sagde Heidegger.

30 kommentarer RSS

  1. Af H. Hanson

    -

    Meget relevant emne – og med risiko for at blive kaldt bagstræberisk og gammeldags – og udviklingsforskrækket – ppuuuhhh alle sammen fy-ord:)).

    – ja så er jeg enig med dig i at udvikling sandt for dyden ikke altid er positiv udvikling, set ud fra helikoptersynet….udsigten herfra varsler ikke godt for menneskeheden….blandt andet fordi motiverne for div “udviklinger” ikke baserer sig på godhed alene, men er styret at grådighed og præstige, på en måde så vores art i virkelighed på sigt undergraver og degenererer sig selv.

    Det samme ser jeg ske med IT teknologien…vi vader rundt i stråler i grad som menneskene aldrig tidligere har gjor – så vi kender ikke virkningerne. Laves der målinger (de få) der viser skadeligheden – tilbagevises de straks af branchen – og her kommer det virkelig farlige – ingen stat tør stoppe det, så reel fare tåges ned – fordi ALT i dag er digitaliseret…så konsekvensen ved at sig stop for “herlighederne” er uoverskuelige!!!…ergo forsætter vi også her med at degenerere vores gener – som vi så også kan leve længere med – og producere flere børn med, i en højere og højere alder osv osv.

    Ja SÅ kloge er menneskene:))….næææ jeg tror vi får en brat opvågning en dag…..måske af en gud som “redder” os?

  2. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    “Dette dilemma har at gøre med, at videnskaben ikke kan begrænse sig selv, simpelthen fordi den ingen grænser kender. Hvad der KAN gøres, SKAL gøres.”

    Kommentar:
    Igen, ser vi et forsludret angreb på videnskaben, begået af en ikke-videnskabsmand, som en temmelig spagfærdig stråmand.

    Den slags er man forvent med at se fra to fronter: Religiøse fundamentalister (så som Jehovas Vidner) og så fra folk med en politisk agenda, men ingen “sag”.
    Begge, har behov for kunstfærdige “fjender” om hvem de kan brygge løs på konspirationsteorier uden synderligt indhold. -Typisk skydes videnskaben i skoene at den enten vil slavebinde/terrorisere befolkningen eller slå Gud ihjel.

    I denne blog ser vi det eksemplificeret fra den politiske vinkel.

    Lad os kikke på et par stykker:
    “Bioteknologien stræber med andre ord mod at ændre eller helt fjerne selve det menneskelige eksistensvilkår.”

    Her kunne man få lyst til at spørge efter et eksempel eller to: Hvorved adskiller bioteknologien sig fra andre teknologier?
    Har udvikling af nogen højteknologier haft undergravning af menneskets eksistensvilkår som mål?
    Jaeh, måske atombomben som det ene (og ret alenestående) oplagte eksempel.

    Er det hvad bioteknologien “stræber efter”?
    Helt seriøst?

    Som bioteknologisk forsker, vil jeg kalde påstanden en omgang kværgulerende vås.

    “Desuden er teknologikritikere oppe imod stærke interesser indenfor industrien, politikere er for forvirrede til at kunne enes om en fælles vej, og sidst men ikke mindst er den indre motor i videnskaben for mægtig. Igen: Hvad der KAN gøres, SKAL gøres.”

    Industri har aldrig haft som mål at hvad KAN gøres, SKAL gøres, alene af den grund at for industri tæller eet og kun eet: Der skal være en omgående fortjeneste ved det!
    Industri står først og fremmest til ansvar overfor aktionærer. Så industri skal svare for rentabilitet, vækst og overskud – alt andet er sekundært for dem.
    For den ikke-industrielle forskning, gælder at den foregår på nøjagtig de vilkår som fondsbevillingerne tildeles for. D.v.s. at universitetsforskningen er underlagt offentlig (ultimativt, ministeriel) styring og kontrol. (Det er en skrøne at forskning er “fri”).

    “Hvorfor er det nu et problem? Det korte svar er, at store ændringer altid vil skabe negative konsekvenser, der ikke var tilsigtede eller forudsete. Bare tænk på muligheden for at forlænge livet: Konsekvensen vil blive overbefolkning. Hvad med ressourcerne? Vil der udbryde nye krige eller terror?”

    At vi idag bliver 10-20 år ældre i snit end vores bedsteforældre- eller oldeforældre-generation, har først og fremmest med forbedrede levevilkår at gøre. Sulle vi med ovenstående svada in mente osse sfskaffe udvikling?
    Det er jo absurd.

    Overbefolkning påvirkes ikke nævneværdigt ved at vi lever længere, men derimod af hvordan (-hvor meget-) vi reproducerer os.

    Hvis bloggeren har et problem med at vi (over)lever længere end tidligere, står det ham frit for selv at nægte at modtage recepten for antibiotika hvis han en dag skulle få lungebetændelse, insulinen hvis han får sukkersyge eller kemoterapien, hvis han en dag skulle blive ramt af kræft – han lever i et frit land og kan selv vælge til eller fra som han vil.

    Skulle han derimod tage imod, når det er hans egen overlevelse der står på spil, kan han overveje – når han efterfølgende har spist sin tudekiks – at sende en venlig tanke til den industri som gjorde det muligt for ham at få behandlingen, fordi samme industri kan tjene penge og skabe arbejdspladser på at producere og sælge det.

  3. Af Mads Bødker

    -

    Uden at være super belæst indenfor politisk filosofi vil jeg mene at den kritik af “teknologi” (hvis det bare var så simpelt) der tilbydes her læner sig mere opad en Marxistisk kritik, altså kritikken af social rationalitet, og vel forsåvidt hele kritikken af kapitalismen. Det kunne fx. være Weber og/eller Frankfurterskole-inspireret kritik af det rationelle arbejde (i.e. samlebåndet, Fordismen/Taylorismen) etc. eller oplysningens dialektik.

    På papiret er bloggeren konservativ, men hvad er det i selve kritikken der er konservativt når tankegodset på mange måder har marxistiske aner? Jeg vil lige afprøve nogle argumenter, det er ikke sikkert at det hænger helt sammen, men here goes.

    Et (tentativt) svar på bloggerens spørgsmål være “nej”; den er ikke muligt da en konservativ kritik på et eller andet plan må være baseret på en repressiv (altså at man må undertrykke det der er truende) og/eller samfundsbevarende model der sigter mod at konservere det bestående. Derfor kunne man forestille sig at en konservativ kritik ville være for simpel til, i filosofisk forstand, at benævne den en kritik, da den udelukkende sigter mod bevarelsen af en forudgiven samfundsorden som den ser truet af teknologien. Og det, vel og mærke, en orden som fra første færd, er menneskeskabt udfra en række præmisser, moralske/etiske påbud, hierarkier/aristokratier, politiske, sociale, og kulturelle. Videnskaben, al den tid den er skabt af mennesker, er en del af denne orden, og ikke, som der antydes, frigjort fra den. Den er ikke apolitisk eller løsrevet fra det sociale (fagfællebedømmelse, for blot at nævne et simpelt eksempel)…

    Den konservative kritik, eller hvad man kunne, som Feenberg, kalde den “romantiske kritik”, bliver i bedste fald unuanceret al den tid at den ikke ser teknologien som en del af en dialog med den bestående orden, som en process (eller et “netværk”, jvf. Latour mfl.) mere end som en simpel trussel mod det bestående.

    Det der antydes i blogposten er at konservatismen (igennem kristendommen eller, går jeg udfra, andre religioner) fremsætter et muligt værdisæt af “dyder og normer”, men vi må gå udfra at den orden det guddommelige fremsætter OGSÅ er menneskeskabt, al den tid at Gud, Zeus eller Tor og Odin som bekendt ikke findes. Den rene marxistiske kritik er ikke, i min optik, væsentligt bedre, selvom den muligvis er mere progressiv. En mulighed er en radikalt demokratisk kritik der ikke tager “det bestående” (gud, kongen, fædrelandet, patriarkatet, ægteskabet etc.) og konserveringen af dette som udgangspunktet for regulering. Det er meget mere komplekst og meget sværere end at sige “fordi sådan har det altid været”, men det kunne skabe rammerne om en mere realistisk og fremadrettet (eller emancipatorisk) kritik af “teknologi” – der iøvrigt ikke, som Heidegger, behøver at benytte sig af forestillingen om hverken gud eller et essentialistisk begreb om “teknologi” (som om det kun er een ting) for at skabe et friere forhold til det teknologiske…

  4. Af Mads Bødker

    -

    …for måske lige at skære det lidt ud i pap; jeg synes ikke at en teknologikritik er “bagstræberisk” – den er nødvendig! Hvis en kritik er bagstræberisk er det ikke fordi dens objekt forekommer “moderne” og oplyst (i.e. “teknologien”), men fordi kritikken blindt tager bevarelse eller konservering som udgangspunkt.

  5. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvor den brede folkelige medbestemmelse er sat ud af kraft, er der jo ikke længere styr på nogetsomhelst, ud fra den enkelte almindelige borgers synsvinkel.

    Uden et velfungerende demokrati er der ingen begrænsninger for hvad særinteresser, korrupte interesser, ideologiske kliker, kriminelle kliker, landsforræderiske kræfter, våbenindustrien eller videnskaben kan slippe afsted med. For uden folkestyre er der i princippet intet der beskytter borgerne mod magtmisbrug og djævelske politiske og videnskabelige overgreb og forbrydelser.

    I både nazi-tyskland og sovjet-unionen foregik der uhyggelige og grusomme videnskabelige eksperimenter, og videnskaben er blevet brugt til frembringelse af tortur, giftgas, napalm, kæmpebomber og dødbringende bakterier. Og selvfølgelig vil der også i fremtiden være videnskabsfolk uden moral og uden samvittighed.

    Og “tidsånden” nu er jo temmelig afsporet, plat, vulgær, rå, overfladisk, leninistisk og totalitær. (er den ikke?) Så fremtidsudsigterne er ganske dystre, og det er næppe heldigt at videnskaben og teknologien får større og større magt, for hvor bringer uoverskuelig, ubegrænset og ustyrlig magt os hen?

    En anden udvikling der er ildevarslende er den dalende intellektuelle standard hos både politikere, journalister og vælgere/borgere.

    En professor i politisk filosofi, Allan Bloom, har skrevet en bog om den fremadskridende fordummelse i den vestlige verden: “The Closing of the American Mind”. Bogen var en bestseller i USA i lang tid.

    Det er Blooms påstand at det intellektuelle niveau blandt vor tids unge akademiske generation er dalet til et alarmerende nulpunkt, og at det man kalder en social, økonomisk og politisk krise i virkeligheden er en intellektuel krise. Tænkning, rationel fornuft og klassisk idédebat er svundet ind tilreklamesprogets hurtige jargon og snak om kreativitet og fast food. Formålsløshed og manglende viden hærger universiteterne. Demokratiet er truet, fordi den almene dannelse er i færd med at smuldre.

    Bogen er oversat til dansk.

    (også et værk af Christopher Lasch om “Eliternes forræderi” kan anbefales)

  6. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Betragter man “de løse skruers klub”, det såkaldte folketing, er det skræmmende tydeligt at intelligens niveauet og realitetssansen i snit befinder sig på et forbløffende lavt plan. Vores politikere har simpelt hen aldrig været ringere. Rettes der ikke op på det åndelige forfald i partierne, kommer hele samfundet ind i en ond cirkel.

  7. Af Karsten Aaen

    -

    Vil Kaspar Støvring mon også afskaffe hjælpen til de handicappede eks. krigs-veteraner som får nye hofter?, nye kuglelejer skuldrene eller ben-proteser?

    Alt sammen er dette jo også skabt af teknologien for at løse et problem og gøre eks. handicappede, heriblandt f.eks. soldater som har mistet et ben mere selvhjulpne…

    og eugenik – eller arvebiologi – har jeg altså lidt svært ved at kæde sammen med genetisk ingeniørkunst som ændrer ved arve-anlæggene, altså DNA, hvor forandringerne så nedarves….?

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    P-pillen er en af de mest dramatiske bioteknologiske opfindelser, især set fra et vestligt synspunkt, når man tænker på de enorme kulturelle – herunder religiøse – demografiske og sociale konsekvenser, som p-pillen har haft.

    P-pillen er f.eks. mere end medskyldig i, at stort set alle såkaldt vestlige samfund er underfertile og derfor angiveligt har brug for indvandring fra såkaldt ikkevestlige samfund.

    Nogle forskere mener endda, at kvinder, der tager p-piller, ligefrem fravælger såkaldte alfaamænd, fordi p-pillerne ændrer kvindernes naturlige hormonbalance.

    Så konsekvenserne af denne bioteknologiske opfindelse er også værdipolitiske, på et helt fundamentalt plan, hvis disse forskere har ret.

    P-pillens opfinder sagde for et par år siden, at han inderligt fortrød, at han havde opfundet p-pillen.

    Men det er der nok ret få, der vil støtte ham i. Afrikanske kvinder ville helt sikkert føde langt færre børn, hvis p-pillen var mere udbredt i Afrika, så kvinderne i langt højere grad selv kan bestemme, hvor mange børn, de vil have. Til gavn for alle.

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “man tror – hvis man tror – ikke på Kristus, fordi det skaber et demokratisk samfund…2

    En af reformationens vigtigste følger var opfattelsen af, at præsten ikke er tættere på gud, end menigheden, samt at alle har ret til at kunne læse guds ord.

    Det var den vigtigste grund, til at Grundtvig begyndte at lære den danske landbefolkning at læse, og det er en grundforudsætning for et folkestyre, at langt de fleste stemmeberettigede kan læse.

    Som tiden gik blev der færre og færre, der mente, at monarken havde fået sin magt af gud, hvilket jo var enevældens forudsætning.

    Det var teologen J. J. Dampe, der begyndte den fredelige kamp for indførelsen af folkestyre i Danmark, da han begyndte at prædike for demokrati i de københavnske kirker, hvilket den enevældige monark brød sig så lidt om, at han prøvede at lukke munden på demokratiforkmperne, ved at fngsle dampe på Christiansø.

    Men især borgerskabet ville af med enevælden, som reformationen havde berøvet sin angiveligt guddommelige legitimitet, og derfor vandt teologen Dampe til sidst på fredelig vis, da folkestyret blev indført i 1848.

  10. Af Jacob Holm-Jørgensen

    -

    For at svare på spørgsmålet i overskriften: Tilsyneladende ikke! I hvert fald ikke seriøs teknologikritik. Ignorant teknofob kritik fra konservative kredse (især religiøse kredse) har man oplevet siden videnskaben opstod. Intet nyt der.

  11. Af r. vangkilde

    -

    I LYKKELIG UVIDENHED,-er osse liberal forskellighed,
    i det nære samfund kan vi blive mæt af dage,med det
    stille enkelte liv ELLER, – kan vi fravælge med
    forlov demokrati og fællesskabet. Den mangfoldige
    teknologi og forskning afløses konstant af nye
    forandringer, OG ikke at forglemme følelseslivet med
    familie, slægt, venskaber og de arvede værdier.

  12. Af Lise Bitsch

    -

    Positivt at du tager emnet op, men dit spoergsmaal er en smule naivt formuleret. Som du formulerer det henviser du til det beroemte Collingridge dilemma “konsekvenserne af ny videnskab og teknologi kan foerst bestemmes naar det er for sent, derfor maa vi opgive at forsoege at kontrollere udviklengen”. Problemet med dit indlaeg er antagelsen at vi skal/kan stoppe teknologisk og videnskabelig udvikling. Istedet boer vi taenke over hvordan vi kan skabe betingelser for en mere REFLEKTIC teknologi og videnskabsudvikling (check for eksempel sociologiske/filosofiske udviklinger under betegnelsen “Constructive Technology Assessment”) –

    God fornoejelse.

  13. Af H. Hanson

    -

    Lise Bitsch….om vi skal/bør stoppe den teknologiske og videnskabelige udvikling?”…..synes jeg i høj grad skal vurdes ud fra den mulige positive/negative forventede gevinst – og for hvem!!!

    Vi skal som udgangspunkt forholde os balanceret mellem kritisk og nysgerrighed til både teknologiens og videnskabens udvikling…og ikke lade os forføre at folkeforførende selvpromoverende økonomiske motiver.

    Idag synes jeg at det nærmest er forbudt at sige noget imod den teknoligiske udvikling – til trods for at det koster enorme summer for samfundet i køb og evig udvikling og tilpasning i både software og hardware…og evig vedligholdelse…evige merindkøb…og branchen laver hele tiden nyt, så der løbende skabes større og større afhængighed for at følge med…i både firma-kommunale-statslige-mæssige sammenhæng…ja alle sammenhænge i samfundet og globalt (ret smart markedføring:)…og for tiden påtvinges denne afhængighed ud i fjernest fattige lande (sultne afrikanere med mobiler og toushscreens i skolehytterne) og herhjemme kan man man nu tvinge mobile-ejerskab ind, hvis du vil vide hvornår bussen kører………..ja jeg synes i den grad det har taget overhånd!!!!
    IT-branchen har haft enorm “udvikling” og markedsførings”succes”….med deres øjne – men hvad med samfundets øjne?

  14. Af Bjørn Holmskjold

    -

    Dette er en alvorlig udfordring til de mest begavede i denne verden.

    Gén-manipulering o.lign. svarer til, at man spredt rundt har hele familien stående stille i stuen, mens man selv drejer rundt med bind for øjnene og en pistol i hånden. For så at affyre 20 skud med jævne mellemrum. Eksperimentet kan gå godt, det kan gå skidt. Man ved det ikke på forhånd.

    Men for forskerne er det spændende at eksperimentere, som det er spændende for et barn at forme ler. Men konsekvenserne kan meget let blive ufatteligt vidtrækkende, på kort sig og på langt sigt. Man vil ikke vide det på forhånd.

    Havde stenaldermanden vidst, at han ved at binde sin flintesten på et skaft startede en udvikling, til det, vi kender i dag, med en teknologisk udviklingen, ingen længere kan overskue konsekvenserne af, ville han nok have klaret sig uden det skide skaft. Men han kunne ikke vide bedre, hvorfor han opfandt øksen.

    I biblen står skrevet, at man ikke må spise af kundskabens træ på godt og ondt. For gør du det, da SKAL du dø! Naturens love gør gældende, at dersom man overskrider naturlovenes grænser, da får man naturens love imod sig. Det er altså ikke fordi vi drikker vand, at mennesket, som den eneste art, er opformerende det psykisk syge i et accelererende tempo!

    Da det psykisk syge så afgjort er en kendsgerning i den teknologiske verden, da findes de mennesker i stort tal, som vil det onde, uagtet at forskningen som udgangspunkt var tilsigtende noget godt. Så udover at have fokus på de meget store ricisi, som forskningen i sig selv rummer, da skal man også inkludere den psykologiske faktor, og dermed hvilke ondskabsfuldheder, genteknologien kan afstedkomme. De kan blive mange, voldsomme og altødelæggende.

    Der er i dag langt fra stenaldermandens møjsommelige opfindelse, til dagens verden, hvor der findes adskillige millioner mennesker, hvis eneste formål er at opfinde noget nyt. Man skal være født ualmindeligt ubegavet om nogen tror, at det går godt!

    Vi er i den vestlige verden meget tæt på at have udviklet os selv, og som konsekvens, også resten af menneskeheden til udryddelse. Nu er det kun et spørgsmål om tid. Stenaldermandens normalitet er i dag en karikatur af den nu eksisterende normalitet. Som folk flest rent faktisk opfatter, som en normalitet. Så psykisk syge er folk blevet!

    Skal menneskeheden overleve sig selv, da skal al forskning forbydes. Eller mere forudsigeligt sagt: Udryddes! Politikerne er jo i sagens natur ikke klogere, end den eksisterende normalitetsfaktor i befolkningen. Hvorfor de, udover deres taburetters placering, intet fatter af det hele. Dette her er derfor skrevet til de, der endnu evner at forstå noget af det hele. Og de er ikke mange, men til gengæld er de meget begavede. Hvorfor de vil kunne forstå disse problematikker, som jeg her gør gældende.

    Udfordringen til dem er derfor, hvorledes vender vi mest effektivt skuden i den rigtige retning?

  15. Af Dette er en alvorlig udfordring til de mest begavede i denne verden | Det bliver en krig at overleve

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2012/05/09/er-en-konservativ-teknologikritik-mulig/#comment-10… _________________________ . Skrevet af Bjørn Holmskjold, 11. maj 2012 kl. 12:20 . […]

  16. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, Bjørn Holmskjold har jo ret i at både den videnskabelige og mentale/moralske udvikling er bekymrende. Antallet af potentielt dødsensfarlige opfindelser og våben og antallet af tosser og psykopater er stigende.

    Henholdsvis pga. gensidig frygt, skarp konkurrence om penge og resourcer….. og pga. en afstumpet og menneskefjendsk familie- og børnepolitik.

    Og hertil kommer så underholdningsindustriens udvikling, hvor børn, unge og ældre får sindene fyldt med vold og mord, perversiteter og udskejelser.

    Selv skolerne og universiteterne er ramt af et mentalt forfald. Som beskrevet i bl.a. “The Closing of the American Mind” af Allan Bloom.

    Det moralske forfald er beskrevet i bl.a. Christoher Laschs bog “Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet”. Eller læs Paul Johnsons bog “Om de intellektuelle”. Også vor egen lektor Steen Steensen har skrevet fremragende bøger om udviklingen.

    Spørgsmålet er i første omgang om Danmark og Europa kan undgå en række enorme katastrofer i nær fremtid.
    Ikke meget tyder på at det lykkes at undgå dem, for det er pt. uduelige og korrupte politikere der fører an. Politikere der går mest op i egoistiske, utopiske og totalitære projekter, og som synes blinde og døve overfor alle advarsler om at de sætter den vestlige verdens økonomi, fred og frihed over styr, hvis de fortsætter på samme kurs.

    Det samlede resultat af de politiske udskejelser og forræderier kan blive den europæiske civilisations undergang.

    Ja, og her i Danmark undergraves både økonomien, velfærden, kulturen og traditionerne jo i stigende tempo. Borgen synes at have valgt side til fordel for EU og 50 andre lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Borgens/regeringernes foragt for deres eget folk og land skinner tydeligere og tydeligere igennem. Og R og EL ligner mere og mere marxistisk-leninistiske partier, en slags genopstandne DKP-partier.

    BH har helt ret i at vi står overfor en krise af kolossale dimensioner. Det går mod voldsomme og dramatiske omvæltninger hvis flertallet af vælgerne/borgerne bliver ved med at drive med strømmen som bevidstløse svømmere.

  17. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Hvorfor har der ingen kommentarer været i timevis? Er læserne og debattørerne forsvundet? Kender kun få disse blogs? Hvis der er mange/tusindvis af læsere, er det da underligt at BH først nu får svar, og at de øvrige indlæg siden i middags heller ikke har fået nogle kommentarer med på vejen??

  18. Af Steen Grønlund

    -

    Udmærket blogindlæg, som dog bygger på en række misforståelser og stiller de forkerte konservative spørgsmål.

    Kasper Støvrings (KS) udgangspunkt er, at moderniteten er gået i udbrud og kun kan indhentes, hvis vi stikker en kæp i dens hjul. De til rådighed stående kæppe er dog mangelfulde – både religion, den gudgivne natur og andre. Men hvad er modernitet? Er den er misfoster, der er skabt af en hellig pagt med djævelen, eller er den noget vi kan styre, hvis vi gider anstrenge os lidt?

    Hvis man ikke gider anstrenge sig, skal man bare stille nogle bovlamme konservative spørgsmål og føle sig forladt af Gud. Problemerne i det moderne samfund – her er jeg i KS’ diagnose – er ikke forårsaget af en temmelig mystisk modernitet, men af at vi har opgivet at styre samfundet. Liberalisme og materialisme er selv for konservative blevet hellig køer, og når man lader disse hellige køer græsse frit på et for lille område, ender det naturligvis med, at det der engang var en græsmark bliver til gold jord.

    Økonomisk liberalisme er i dag en forældet ideologi og en ineffektiv styringsmetode, idet flere og flere produkter i deres natur er offentlige goder. Det koster fx ikke noget at producere software – derfor er det spild at forhindre folk i at bruge software ved at sætte en pris på den. Det privatøkonomiske incitament til udvikling af software vil naturligvis forsvinde sammen med retten til at sælge den, derfor bør udviklingen finansieres af offentlige midler. Sådan kunne man nævne andre eksempler.

    Materialismen har nu nået et omfang, hvor vi som befolkning er ved at æde os selv ihjel. Men istedet for at indrette samfundet på enlidt slankere måde – det kunne være folk havde godt af at stille bilen, og bevægede sig lidt til fods – er det mere bekvemt at få en biokemiker til at ændre på nogle gener, så vi kan forsætte med at æde løs uden at dø af det.

    Hvis man vil styre samfundet efter etiske principper, er der ingen vej udenom at styre den økonomiske liberalisme. Der er også brug for en moralsk oprustning, hvor den åndløse jagt på materielle goder fremstilles som det den er – latterlig og barnagtig. KS’ ide om menneskelig værdighed, der forbyder at reducere mennesket til objekt (for genetisk manipulation), kunne man passende generalisere: Mennesket har værdi i sig selv og skal ikke reduceret til sin værdi på markedet og arbejdsmarkedet. Det behøver man ingen religion eller naturret for at begrunde. Hvis man indrettede samfundet efter dette princip, kunne man nå langt.

  19. Af Flemming Rickfors

    -

    Den oprindelige betydning af ordet “gud” er “ånden fra gravhøjen”, der intet har at gøre med ørkenreligionernes opfindelser fra 300 og 600 tallet.

    Og personen, eller enheden, i gravhøjen er forfædrene, hvorfor “gud” forekommer i flertalsforståelsen.

    Når vi derfor, som ortodokse konservative forsigtig-Per mennesker, spørger “gud” hvad han eller hun nu måtte mene, da spørger vi De Gamle hvad de mener om sagen. Og hvad De Gamle mener om sagen fremgår knivskarpt i sæder og skikke, i skrevne og uskrevne love.

    I tanke kan vi derfor, med historisk indsigt, tage stilling til langt de fleste af livets udfordringer, og al form for nytænkning falder i denne gruppe.

    Fordi nytænkning indebærer tanker der ikke tidligere er tænkt netop på denne vis, bruger man sæder og skikke til først og fremmest at afgrænse hvad man ikke ønsker at se.

    I vor filosofi bremser vi ikke nytænkningen af en meget vigtig årsag, som Darwin genopdagede, men urnordisk tanker altid har bygget på:

    Den der er bedst til at tilpasse sig, klarer sig bedst. Men hvilke egenskaber dette indebærer kan vi kun udtale os om i dag, ikke hvad er gældende i morgen.

    Kun en tåbes tanker indskrænker derfor nytænkning. I stedet kræver det dyb historisk indsigt at afgrænse hvad vi ikke ønsker at se. De dovne vil altid foretrække at stække nytænkning, medens de raske udstikker kursen.

  20. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Ny teknologi, er ofte produkt af en lang udvikling.

    Den digitale revolutions grundlag, boolsk algebra.

    0 eller 1, sandt eller falskt, for eller imod.

    Smitter af på vores hverdag, som POTUS Mr. Bush, udtrykte, “Enten er i med os, eller imod os”.
    Typisk digital tænkning.

    Denne “digitale” forgiftning af samfundet er lamgsomt men sikkert sket.
    Ofte sættes folk i en enten er du med eller imod kasse.
    En mening om et emne, bruges til at beskylde andre for et komplet sæt af meninger.
    Du er med i blå eller rød stue….

    Denne digitale forgiftning af debat og hvores hverdag er næsten lige så slem, som den generale opfattelse af at en printer og edb, sparer papir.

    Hvor ofte kan en medarbejder, ganske uden hensyn til hvem de taler med, komme med en lang søforklaring om at fejl skyldes EDB eller en forsinket batch kørsel ved kommunedata eller ligende.
    Fejl i digitale journaler, pga. simple indtastningsfejl osv.
    Altid hører klient/patient/kunde det er en EDB fejl, beklager.

    Den digitale revolution har givet skrankepaver det ultimative våben, det er en EDB fejl.

    Samt polariseret den politiske debat.

    Måske undervisning i “Fuzzy logic” burde gøres obligatorisk i folkeskole, sammen med programmering.

    Men der er som nok ingen der er uddannet til at undervise i de fag på folkeskole niveau.

    Vi har skabt en folk af digitale brugere som kun forstår, enten eller, men ofte er ude af stand til at skabe en programkode selv.

  21. Af Niels Poulsen

    -

    @Helge Ebbe Nørager

    Det var nu ikke boolsk algebra, George W. Bush var påvirket af, men den kære Jesus:

    “Den, der ikke er med mig, er imod mig …”

    Matt 12,30

    Se i øvrigt

    http://en.wikipedia.org/wiki/You're_either_with_us,_or_against_us

  22. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg har svært ved at se, at man kan tale om “menneskets værdighed” med mindre at man tror på Guds eksistens.

    Det kunne renæssancefilosoffen Pico della Mirandola, som skabte begrebet i hvert fald ikke. I hans version af skabelsesberetningen skabte Gud mennesket som en art kamæleon uden for “The Great Chain of Being”, som både kunne stige op mod englenes og Guds niveau, og stige ned mod dyrenes niveau. Vi blev skabt for at beundre Guds skaberværk, og vi fik en frihed til at blive vores egen skulptør og kunstner.

    I den verdensforståelse var det Gud, som forlenede os med værdighed.

    For den moderne naturvidenskab er mennesket ikke noget specielt. Det er et dyr som alle andre dyr. Et led i evolutionen. I den verdensforståelse er der ingen Gud, der peger på mennesket og siger, at det er et specielt væsen, et væsen, som har en værdighed, som adskiller det fra dyrene.

    Alligevel er menneskets værdighed blevet et kernebegreb i de menneskerettigheder, der blev formuleret efter WW2 i skyggen af nazisternes udryddelseslejre. Moderniteten har altså måttet gribe tilbage til renæssancefilosoffen, som igen selv greb tilbage til Platon og arabisk filosofi og andet, men alt sammen i et grundlæggende kristent verdenssyn.

    Derfor er moderniteten lidt af et blændværk: Vi tror ikke på Gud. Men vi bruger ham (uden at kreditere ham for det) når vi taler om vores egen værdighed. Det hænger ikke sammen.

    Under alle omstændigheder viser det for mig at se, at vi ikke kun kan nøjes med at være moderne mennesker i en moderne verden. Vi må også inddrage tidligere tiders indsigter, som i tilfældet med Pico della Mirandolas forestilling om menneskets værdighed.

    Men ellers ville jeg blot sige, at det ville være en god ting, hvis Kasper Støvring blev medlem at Det Etiske Råd. Jeg tror, at han vil kunne bidrage positivt med sin store belæsthed og kulturkonservative ståsted. Det at være kulturkonservativ er jo at have eftertanken indbygget i sit væsen. Og eftertanken er netop det, vi har brug for i denne tid.

  23. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    @Niels Poulsen,

    Nu er der om den såkaldte boolske algebra, en sjov historie.

    Antropologer i 1970érne forskede i buskmænd, “hottentotter” og opdagede til deres rædsel at ti fingre og ti tæer er lig med 20 bit.
    At buskmænd kunne udtryke nøjagtigt antal af dyr i en flok, samt kunne mere end at lægge 2 og 2 sammen, de kunne regne binært.
    Og de anede ikke hvem George Boole var.
    De gjorde blot som de i de sidste 20000 år havde gjort.
    Men for dem var det et brugbart talsystem ikke en filosofi.

    Din henvisning til biblen, tjaa nogle læser den som fanden, andre har fejloversat, og forvansket.

    At tidligere POTUS Mr. Bush, bruger et budskab om ubetinget næstekærlighed til at fremme egne interesser burde få alle “troende” til at forkaste den slags udsagn.

    Jeg er medlem af folkekirken, det er min kultur.
    Jeg er nok mest agnostiker, ateist.

    Min baggrund i elektronik, samt mine personlige oplevelser, gør at jeg ikke kan tro på en gud.

    At Jesus har levet, et menneske.
    Tror jeg på.

    Budskabet om næstekærlighed tror jeg på.

    Som skrevet tidligere, ny teknologi er produkt af en lang udvikling.
    Det digitale talsystem, er ældre end mange forestiller sig.

  24. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Vi giver vores unge fejlagtige informationer, fra start.

    Den rette linjes tyrani.
    Alle burde idag vide at en “ret linje mellem punkt A og B”, eksistere ikke.
    Linjen vil være deformeret af tyngekraften, og dermed en del af en cirkel eller elipse.

    Strømlære.
    De stakkels børn lærer at strømmen løber fra plus til minus, senere i livet på en vidregående uddannelse, lærer de at den løber fra minus til plus.
    DC, jævnstrøm får de også at vide eksistere.
    Hvilket er løgn.
    DC er defineret som en AC med en frekvens tilnærmet nul.
    Og jeg kan blive ved.

    Vi fylder vores børn fra 1 klasse med løgnagtige opfattelser af virkeligheden.
    Og når de bliver ældre, kan de måske få sandheden at vide…

    Hvorfor fortæller vi ikke tidligt vores børn hvad sandheden er ?.

    Måske igen fordi vores undervisere er mere optaget af andet end undervisning.
    Eller er det mangel på kvalifikationer fagligt ?.

    Hvad end det er, er det en fejl.

  25. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Den konservative teknologikritik begyndte da vi kravlede ned fra træerne og tæmmede ilden. De ægte konservative er de aber som blev i træerne fordi de holdt fast i den naturlige orden. 😉

  26. Af Niels Poulsen

    -

    @Jan Aage Jeppesen

    Nej, de ægte konservative var de aber, som indså, at knoglen både kunne anvendes til at bringe mad på bordet og til at dræbe ens egne artsfæller med. Det sidste bekymrede de ægte konservative en smule, og de skrev et lille bekymret essay om de udfordringer den nye teknologi skabte for abeheden, men det gjorde dem ikke til modstandere af anvendelse af knogler.

    http://www.youtube.com/watch?v=mM6OIlreneA

    Hvis naturvidenskaben ikke kan tåle kritik fra humanismens eller kristendommens side, så er der noget galt med naturvidenskaben. En bil skal både have speeder og bremse for at kunne bringe føreren sikkert frem.

  27. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    EB har lige lukket sin debatblog, JP har lige indskrænket sin blogdebat ganske betydeligt, Politiken har længe censureret og ensrettet al debat, og selv har jeg lige fået slettet alle indlæg på en anden blog.

    Det er jo også en slags teknologi-kritik.

    Først fik den folkelige og demokratiske debat vinger via nettet, og nu er man så begyndt at klippe vingerne i stykker. Er der mon stadig noget ytringsfrihed tilbage på nettet om et år eller to?

  28. Af Bjørn Holmskjold

    -

    Preben

    Ja, jeg har godt bemærket mig afvikling af ytringsfriheden rundt om. Men på den anden side er der andre, mere nonverbale måder, at skabe debat på. Så vi får se, hvad fremtiden bringer.

  29. Af georg christensen

    -

    Muligheden tror jeg ikke længere på, er tilstede, tidspunktet er forpasset. Efter min bedømmelse, for langsommelighed med nyudvikling af nye “konservative” modeller.

    Et parti, som har “sovet” i timen og tiden. Et party, som allerede har opløst sig selv, lidt “vedmodigt”, og “fred være med dem”, er det bedste, som jeg kan give dem.

  30. Af Mette Hansen

    -

    Vil Kaspar Støvring mon også afskaffe hjælpen til de handicappede eks. krigs-veteraner som får nye hofter?, nye kuglelejer skuldrene eller ben-proteser?

    Alt sammen er dette jo også skabt af teknologien for at løse et problem og gøre eks. handicappede, heriblandt f.eks. soldater som har mistet et ben mere selvhjulpne…

Kommentarer er lukket.