Når en jurist forsvarer friheden

Af Kasper Støvring 46

Den bogaktuelle CEPOS-jurist Jacob Mchangama er på mange måder en god mand. Hans kritik af velfærdsstaten, menneskerettighedsdomstolen, EU-domstolen, Europarådet og forskellige menneskerettighedsorganisationers udvanding af de elementære borgerlige rettigheder er velgørende.

Den liberale jurist er så tilpas fornuftig, at en diskussion med ham ofte bliver god, hvilket jeg selv har erfaret; enigheden profilerer så at sige uenigheden – og viser svagheden ved et liberalt forsvar for frihedsprincipperne.

Er det tilfældigt, at liberale frihedsforkæmpere ofte er jurister eller i hvert fald debattører, der tænker principielt, formalistisk og legalistisk? Er det tilfældigt, at en liberal tænketank ansætter en jurist, når den ønsker at bidrage til værdidebatten og ikke kun den økonomiske debat? Jeg tror det ikke. Men igen: Det viser begrænsningerne ved en ideologisk liberalisme, når en jurist forsvarer friheden.

Mchangama har ofte udtrykt sig kritisk om partikulære værdier, som er kulturelle af væsen, herunder nation, kristendom og ”symbolpolitik”. Således også i hans seneste bog Fri os fra friheden, der er bygget op omkring den hyppigt anvendte retoriske stilfigur om det tredje standpunkt midt imellem ekstremerne på yderfløjene. Højt hævet og med principperne intakt kan den liberale helt rakke ned på os andre dødelige, der sidder fast i kulturens hængedynd. Lad os tage et eksemplarisk citat:

”Hvor venstrefløjen og kulturradikale har udvandet ytringsfriheden på grund af afsmitning fra multikulturalismen, er nationalkonservative, anført af Dansk Folkeparti, villige til at udvande ytringsfriheden i monokulturalismens navn. Venstrefløjen vil indføre indskrænkninger i ytringsfriheden ud fra særhensyn til etniske og religiøse minoriteter, mens nationalkonservative ønsker indskrænkninger af ytringsfriheden i form af særforbud mod samme og indførelse af særhensyn til majoritetskulturen. Mens centrum-venstre mener, at begrænsninger i ytringsfriheden er nødvendige for at undgå marginalisering af og vold mod minoriteter – særlig muslimer – mener nationalkonservative, at det er nødvendigt at begrænse ytringsfriheden, for at muslimer ikke ’islamiserer’ det danske samfund og marginaliserer og udøver vold mod ikke-muslimske danskere.” (Side 147 f.).

At denne måde at italesætte (et grimt ord, men anvendeligt i sammenhængen) fronterne på ægger til øjeblikkelig modsigelse, er allerede blevet bekræftet. I JP har teologen Katrine Winkel Holm således gået i rette med Mchangamas lige lovlige abstrakte og universalistiske ræsonnement (hvilket har fremkaldt en replik fra Mchangama).

Et andet sted i bogen skriver Mchangama:

”For den national-konservative er det altafgørende at fastholde de nationale og kristne værdier (som defineret af den national-konservative selv). Men med dette principløse udgangspunkt er det umuligt at modsætte sig alle mulige andre gruppers krav om symbolpolitik.” (Side 167).

Principper betyder (næsten) alt for Mchangama, principper er den sikre havn, han sejler ud fra – og bestandigt vender tilbage til. Det er på én gang hans styrke, for det gør det hele enkelt og let, og hans svaghed, fordi den mudrede virkelighed jo ofte har det med at lade hånt om fine principper. Det kommer i bogen tydeligt frem, når Mchangama diskuterer sikkerheds-dilemmaet: hvor meget frihed skal vi give afkald på ansigt til ansigt med terrortruslen?

Men generelt gælder det tolerance-dilemmaet, når vi i Vesten er konfronteret med andre kulturer, især den islamiske, der ikke anerkender grundelementer i det vestlige, liberale demokrati (f.eks. ytringsfriheden): skal vi være tolerante over for de intolerante? Der gives ingen lette svar. Men efter min mening er Mchangama for hastig til at afvise det, han vrængende kalder symbolpolitik. Jeg har selv forsvaret symbolpolitiske tiltag i dette indlæg – som er kritiseret af Mchangama i et andet indlæg, der i visse passager ordret er indføjet i den nye bog.

Mchangamas kæphest er det universalistiske frihedsbegreb. Sværmeriet for universalismen var en af grundene til, at han stiftede netværket ”Fri debat” sammen med filosoffen Frederik Stjernfelt. Det skete i polemisk afstandstagen til Trykkefrihedsselskabet, som de to opfattede som et kulturrelativistisk inficeret selskab. I et indlæg i Weekendavisen skrev de:

”[…] førende medlemmer af Selskabet har taget del i den vildledende forestilling om ytringsfriheden som en særlig ’dansk værdi’, som om det var noget, der udsprang af traditionel dansk kultur. […] Selvom vi ikke er fuldstændig enige om betydningen af kultur, er ophøjelsen af ytringsfriheden til en særlig ’dansk værdi’ reelt en kulturalisme, der hævder dansk kultur som noget specielt – en kulturdyrkelse, der er den nationale højrefløjs pendant til multikulturalismens kulturdyrkelse på venstrefløjen. I modsætning hertil ser vi menneskerettighederne som universaliserbare og altså ikke som et særlig nationalt ’kulturelt’ produkt.”

Den position, som Mchangama indtager, er temmelig overbefolket, i hvert fald blandt intellektuelle. Selv om han nok ikke opfatter det sådan, har han f.eks. meget til fælles med den tyske retsfilosof Jürgen Habermas. ”Forfatningspatriotisme” og ”abstrakt solidaritet”, som Habermas kalder det i The Postnational Constellation (2001), er det kit, der ifølge liberale retsfilosoffer og jurister skal holde samfundet sammen (jeg har kritiseret det beslægtede fænomen domstolsstyre i tidsskriftet Critique).

Gennem statsborgernes respekt for fælles love og rettigheder sikres sammenhængskraften, om end de næppe ville bruge netop dette ord – det klinger ”kulturalistisk”. Det er altså ikke kulturen, der skal binde borgerne sammen.

Denne retslige og instrumentelle tilgang til integration er netop universalistisk; sædvaner, traditioner og hævdvundne kulturelle ideer om det gode er principielt udelukket, og en national kernekultur må ikke nyde forrang, for den er diskriminerende – strider altså imod det universalistiske princip. Det eneste, der har legitimitet, er de politiske og juridiske principper, der har universel karakter.

Efter min mening kommer man dog ikke uden om det nationale, historisk fremvoksede kulturfællesskab – og bør heller ikke forsøge på det. Man har nemlig vanskeligt ved at forsvare friheden i praksis, hvis man gør det.

For frihed forudsætter orden, og rettigheder skal betales med pligter; du skal føle dig forbundet med dine medborgere for at være villig til at samarbejde med dem og til at forsvare dem. Et nationalt kulturfællesskab er den bedste garant for disse medborgerlige dyder, som retsstaten afhænger af.

Heri har der altid ligget et paradoks, som liberale formalister og proceduralt orienterede tænkere har haft svært ved at håndtere: En liberal retsorden forudsætter en præ-liberal kultur. Det paradoks udstiller Mchangama på indirekte vis, imens f.eks. den sene Habermas i sin samtale med Paven erkender, at der i kristendommen findes en vigtig kilde, som det liberale demokrati øser af.

Pointen er ydermere, at der er forskel på at formulere og implementere principper, på at nedskrive og virkeliggøre dem. Universelle menneskerettigheder, hvortil frihedsprincipperne hører, skal effektivt realiseres som konkrete borgerrettigheder, og det formår kun den nationale retsstat (der ifølge sit væsen er forankret i en national kultur).

Så meget anerkender Mchangama da også (jf. s. 45). Men han vægrer sig konstant ved at drage konsekvensen. For så måtte han jo blive ”kulturalist”!

 

46 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Vil her tillade mig at mene at mene at denne kronik bør følges op med læsning af lektor Steen Steensens bøger om den sære udvikling i samfundet mv., plus Paul Johnsons bøger om intellektuelle og politiske miljøer.

  2. Af Jakob Hjorth Hansen

    -

    Tja, KS,
    Jeg er ikke altid enig med dig, men det er en interessant opstilling og nogle gode argumenter.
    En samfundside der gør op med fortiden vil altid være et paradoks, da det netop er fortiden og erfaringer der har lagt grunden for den nye ide. Filmen knækker især når man så vil overføre sin nye ide til andre steder, hvor den historiske og kulturelle baggrund er en anden.
    Man vil kunne opleve de samme “mangler” i visse anarkisters verdensbilled – men på en måde er liberalister og anarkister vel også i samme båd. Begge mener at staten og andre ikke skal blande sig i individdets sager.

  3. Af Krister Meyersahm

    -

    “Universelle menneskerettigheder, hvortil frihedsprincipperne hører, skal effektivt realiseres som konkrete borgerrettigheder, og det formår kun den nationale retsstat”.

    Jo, men den nationale retsstat er i vore dage degraderet til at være det, det til enhver tid siddende politiske flertal bestemmer.

    Nogen særlig respekt for Grundlov o.l. findes stort set ikke længere. Se blot hvordan vi mishandler borgerne ved ekspropriationer og med indgreb i boligens ukrænkelighed. Til og med, er store dele af vort folkestyre sendt til afgørelse i EU.

  4. Af Jakob Hjorth Hansen

    -

    Åh nej, nu ikke denne diskussion igen.

    Ekspropriation er ikke et overgreb imod grundloven. Det er en repræsentativ demokratisk beslutning (normalt foretaget i kommunen) der derved konstituere almenvældetes interesse. Hvis du har brug for flere detaljer så læs Morten Klerckes indlæg her:
    http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2012/02/27/roskilde-festival-vigtigere-end-den-private-ejendomsret-ii/

    Han støttes endda op af en uddannet landinspektør

  5. Af Ole Brockdorff

    -

    Problemet med dygtige og begavede mennesker som Jacob Mchangama er desværre, at han i enhver argumentation fuldstændig negligerer de etniske danskeres naturlige førstefødselsret til deres fædrene jord gennem mere end 1000 år, fordi han som mange andre glødende tilhængere af New World Order (NWO) med sin globalisme og grænseløse samfund har den opfattelse, at Danmark i dag lige så meget tilhører en somalier, araber, iraker, afghaner, pakistaner, vietnameser, kineser, inder eller hvem som helst fra den store verden, der kan finde vej til en lille nation i det nordlige Europa, som ellers indtil for bare 30 år siden var et af de mest fredelige og homogene folkefærd med en god sammenhængskraft, monokultur plus demokrati og folkestyre siden 1849.

    Universalismen er den hellige gral for NWO-folkene, der ønsker kloden omdannet til èn stor markedsplads med total fri bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser, men det sker på bekostning af veludviklede demokratiske nationalstater med opbyggede personlige frihedsrettigheder gennem de sidste par hundrede år, fordi det hele tiden er os som etniske danskere med førstefødselsret, der i mangfoldighedens og tolerancens navn skal indrette os efter andre etniciteter, kulturer og religioner, som finder vej til vores lille moderne og veludviklede nation.

    Demokratiet og folkestyret har trods alt gennem mange år bevist, at det er og bliver verdens bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker, hvor man lever sammen efter et sæt fælles vedtagne love og regler i simpelt flertal. Også fordi demokratiet giver vælgerbefolkningen ret til at udpege sine politikere gennem frie hemmelige valg til den lovgivende forsamling, ligesom demokratiet giver borgerne ret til at udøve demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ligestilling, ytringsfrihed og fri næring.

    Ikke desto mindre beviser udviklingen i Det Arabiske Forår og mange andre steder i verden, at milliarder af mennesker slet ikke er indstillet på demokratiet som politisk styreform – ej heller menneskerettighederne – fordi de bare ønsker at leve et liv baseret på deres egne patriarkalske stammekulturer og familietraditioner. Hvilket islam som lovreligion for sine knap 1,5 milliarder troende muslimer klart dokumenterer, men alligevel fortsætter man til bevidstløshed med at lade klodens demokratier blive ”oversvømmet” af disse mennesker i multikulturalismens hellige navn.

    Demokratiet spiller imidlertid endegyldigt fallit på den lange bane, når de folkevalgte politikere i demokratierne bare uden videre afgiver national suverænitet hen over hovedet på befolkningerne til et EU-monster i Bruxelles og et islamistisk styret FN i New York. Godt orkestreret i baggrunden af hårdkogte kapitalistiske og socialistiske og islamistiske tilhængere af NWO, der gennem systematisk organiseret løgn, svindel, manipulation og propaganda i medierne samt på uddannelsesinstitutionerne gør alt for, at eliminere nationalstaterne i bevidstheden hos 500 millioner EU-borgere.

    Alt dette gør man udelukkende for at skabe èn stor europæisk forbundsstat, selvom Europa ikke har været forenet siden Karl Den Store i 800-tallet. Inden for ganske kort tid får vi èn verdensregering, èn møntfod, èt verdenspoliti og èn verdenshær, fordi man i FN slår klodens kontinentale unioner sammen. Derefter er begreber som frie valg, demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ligestilling og ytringsfrihed en saga blot, fordi alle der ikke bare makker ret efter den nye verdensorden bliver elimineret.

    Jacob Mchangama er desværre tilhænger af New World Order.

  6. Af Lisa Ahlqvist

    -

    HVAD MORMOR GØR ER (NÆSTEN) ALTID DET RIGTIGE

    Min mormor var en gammel fornuftig kone. Og af og til også klog. som alle burde have lyttet til. For så ville vi alle blive hundrede år. Men det var så sandelig før verden gik af lave.

    Se, i en meget tidlig alder, gav mormor mig det allerførste gode råd, ”Hav mange kæreste, men gift dig aldrig!”. Og det sku’ være ganske vist. Det første råd levede jeg virkelig op til, og du ka’ rigtig nok tro, jeg havde det så sjovt, at du ville blive vanvittig jaloux. Hvis ellers tungen løb af med mig og jeg fortalte dig alle de finere detaljer. Hvilket du dog ikke ska’ vente dig. Mht det næste kloge råd fra mormor, har jeg imidlertid mindst skuffet hende et par gange. Men, ingen er vel helt perfekte i limkanten, som har det med at gå op, nu og da.

    Og, kom mormor så med det andet kloge råd, mens hendes øjne bare skinnede af klogskab og kærlighed, især til spil, at ”hvis du holder dig langt væk fra advokater og læger, bliver du over 100 år!”. På det område har jeg nok skuffet mormor ganske betydeligt. Desværre er det for sent at angre bagefter. Men hun kan ikke længere høre eller se hvad jeg laver. Rent matematisk set, iflg mormor, skulle livet så have været slut for ca 40 år siden, meeen, jeg har virkelig snydt hende godt og grundigt, idet jeg har opnået en betydelig alder. Hun ville nok alligevel være glad og ophøjet på mine vegne, hvis hun vidste af det.

    Det var altså før verden gik af lave. Nu til dags findes der næsten ingen mormødre, som ka’ give deres børnebørn gode og fornuftige råd for et godt livs skyld. Det er allerede for sent. For i disse svære tider er mormor nok røget på guldbajere, port- eller kirsebærvin. Eller ta’r sig et lille hiv på en sort Marokko. Derfor er de i dag knapt nok i stand til at gi’ demselv gode råd. For enten hænger deres liv i laser, eller også knokler de rumpetten ud af kedeldragten på en eller anden slavepisker fabrik og har slet ikke tid til lille nuttede Sofie og frække Henning-Karl.

    Derfor opfandt fanden psykologen! Og det sku’ være ganske sandt.

    Men, nu skal vi altså tilbage til det der om advokater og jurister. Du har nok hørt om Romerrigets fald! Men næppe om årsagen dertil? Der går selvfølgelig rygter om vilde fester med umådeholden druk og sex – og så gik hele Rom til bunds i grisefy og sølet. Det er såmænd bare onde rygter, som du ikke skal give plads til i de små grå. For ingen er da nogensinde gået til grunde af for meget druk og sex. I hvert fald ikke det sidste. Iflg mormors dybe og kloge filosofi! Det gik da osse godt NOK tilbage i 60erne. Verden eksisterer da stadig.

    Næh, Romerrigets fald skyldes helt andre årsager. Nemlig fordi det sank ned i mudderet, da alle alle Romerrigets advokater og jurister samledes i Rom.

    Moralen er så, at det betalte sig at lytte til mormor. Før i tiden i hvert fal. Tilbage i de go’e gamle dage. Derfor går det hele ad helvede til i dag. For psykologer kan aldrig erstatte min kloge mormor, ka’ du godt tro.

    Og det er ganske vist.

    LISA AHLQVIST

  7. Af Erik Larsen

    -

    Kære Kasper,
    Jeg må indrømme , at jeg er lidt “splittet” med hensyn til McHangama. Nogle gange er jeg enig med ham , men mange gange synes jeg ikke at han er pro=for danskere og Danmark.
    Jeg er født sidst under krigen og derfor nu i 60’erne. Jeg har set og haft en fantastisk barndom (uden iPod, PC, ja selv TV)! Jeg interesserede mig kun for sport (fodbold og tennis) og piger! he, he.
    Der fandtes i 50-60’erne ingen vold , mord, knivstik, røverier m.m. Man så højst et næveslagsmål på Dyrehavsbakken om lørdagen.
    I vores lokale avis i Gentofte stod : “cykeltyveri ved biblioteket”!!!!!!! i den lokale avis.
    Situationen idag kender nok de fleste, men FÅ af de unge kender slet ikke til at vi engang havde et godt og roligt samfund. De tror ikke engang på at vi ikke fik SU dengang o.s.v. Socialdemokraterne har totalt, totalt ødelagt vores samfund og nu skal der ramadan-fester i vores regeringskontorer o.s.v. o.sv. Chokerende er at V og K snorksover. Det kan vel ikke komme bag på nogen, at Vestager”pigen” følger tråden op fra Jelvad? Men at man vil basere aftaler på et autonomt parti og have en DDR-fan – minister m.m..m.mm det er grotesk og utroligt!
    Det virker som om Danmark er Titanic-synkende.
    Mit bud er at det er SLUT – det (DK) kan ikke mere reddes.

  8. Af Niels Larsen

    -

    Flemming Balvig Professor og forsker i ungdomskriminalitet ved Københavns Universitet skriver flere steder, at der var mindst lige så meget kriminalitet i 50´erne, som der er i dag. Den steg drastisk op gennem 60´og frem til engang i 80´er pga flere…nå ja, unge.

    i 50´erne blev der begået fire gange så mange drab, som der gjorde sidste år.
    http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/drabssager_-_1946_.html

    44 drab i 2011
    http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/drabssager_-_2011.html

  9. Af Lisa Ahlqvist

    -

    @ Erik Larsen

    Så var der til gegæld masser af vold i familerne og endnu flere tørre tæsk i skolerne og brutale skolelærere. For ikke at glemme Juletræskampe og andre kampe mellem forskellige boligområder.

  10. Af Erik Larsen

    -

    “L.Ahlqvist” forklar dig venligst lidt nærmere?
    En endefuld , ja det fik man engang imellem og i skolen var der endda lussinger og slag med pegepinden i bagdelen.
    Jeg kender ingen, der tog skade af det, men jeg tror nok jeg kender nogen der har taget skade af den såkaldte “frie” opdragelse!

  11. Af Lisa Ahlqvist

    -

    @ E. Larsen

    Man kan da ikke tale fornuftigt med folk, som synes vold mod børn er ok. Dit svar er helt ude i skoven.

  12. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Lisa Ahlqvist……

    Nu overforenkler du måske tingene? Selvfølgelig skal lærere og andre fremmede ikke prygle ens børn. Men hvis forældre giver et fireårigt barn et let dask bagi, hvis barnet ikke forstår at det altså ikke må løbe ud foran biler mv., så er det jo hysterisk at kalde det vold.

    Vi er helt enige om at man ikke skal slå “børn”, men hvis der nu er tale om en bølle på 15-16-17 der kører totalt hensynsløst med en cykel, knallert eller bil, eller overfalder mindre børn med en tyk stok, måske ens egen søn eller datter, hvad så?

  13. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Erik Larsens kritik af S er vist helt berettiget. Partiet kalder sig et arbejderparti, men det er et parti styret af arrogante overkloge akademiske teoretikere og en samling umodne ogj halvstuderede røvere. Og partiet kæmper hverken for arbejderne, funtionærerne, virksomhederne eller de svage. Der er et bundløst svælg mellem hvad partiet siger det vil, og hvad det i praksis foretager sig. Utallige gange har det svigtet lønmodtagerne og de vanskeligt stillede. Det var S der konfiskerede lønmodtagernes pensionsopsparing, og det har igen og igen medvirket til at plyndre borgerne med et utal af afgifter. Nu vil det igen stramme skatteskruen overfor både husejerne, bilisterne og forbrugerne, så der kan blive råd til at øge indvandringen, støtte Afrika og sende 40-50 MILLIARDER ned til Bruxelles. Plus at man vil bygge en bro til Fehmern. Og i lighed med de radikale gider S ikke beskytte danskerne effektivt mod kriminalitet, løndumping, ufrihed, familieopløsning, sygdom og hjemløshed. Og man tillader at R angriber og undergraver danskernes kultur og traditioner mv.

    S er ikke noget godt parti for danskerne. Men det skal indrømmes at det er V heller ikke. Ja, V er ikke et hår bedre.

  14. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    En artikel i Berlingske i dag fortæller om hvordan rets-systemet udleverer vidner til voldsmænd. Blot eet af mange eksempler på manglende retssikkerhed og retfærdighed.

    Både S og V har et stort medansvar for at vores retsvæsen er på vej ned ad et skråplan.

  15. Af Christian Provstgaard

    -

    Tak til Kasper Støvring for et aldeles fremragende indlæg!

  16. Af Lisa Ahlqvist

    -

    PREBEN F1 JENSENH

    Du har godt nok en syg fantasi for at finde på undskyldninger for at kunne tæske børn og unge. Det lyder som om i danskere elsker at tæske børn. De få syge kommentarer jeg desværre har set indtil nu, håber jeg ikke er et normalt gennemsnit på danske mænd, selvom der er godt med alkoholikere i Danmark, som nok er Nr 1 land i verden mht druk. For så står det godt nok langt værre til, end jeg troede.

    Hvor jeg kommer fra ryger sådan nogle afvigere heldigvis bag tremmer. Det ville være mere praktisk at hugge deres hænder af, for de som gør det anden gang. For så er den sag løst for evigt.

    Der burde være en forskel på mennesker og dyr, da mennesker ikke blot har en mund for at æde, drikke og overleve. De har nemlig fået et sprog, så de kan tale og derfor lære børn og unge, at det er forkert og dette er rigtigt. De som så ikke kan tale til deres børn, som er deres pligt som forældre, burde aldrig tillades at have med børn at gøre.

    Og så er denne sørgelige og sygelige debat helt slut for mit vedkommende. For voldelige mænd giver mig dårlige vibrationer. Plus at det ikke leder til noget godt, da man næppe kan lære barbarer at barbarisme er unormalt.

  17. Af Ulf Timmermann

    -

    Hvordan er det, det fungerer derhjemme i Oplysnings- og Videnssamfundet Danmark? Man må ikke “kritisere” Jer derhjemme, udefra, mens I selv sidder og peger fingre ad hele verden, og enten vil I frelse den, hvis I er til den slags Hvid Mands m/k Byrde, alternativt, hvis I er til den anden variant, nakke den “inden det er for sent”. Altså, I peger fingre ad hele verden, altså, bortset fra ad dette fredhellige USA. Det er Jeres konsensus, også partimässigt, raden rundt i Folketinget. Og, måske Jeres eneste sammenhängskraft – ud over denne her Hvid mands m/k Byrde forestilling, hvor I er uenige om midlerne.

    Ud over det, og udover man ikke må ”kritisere” Jer derhjemme, udefra, med mindre man er dansk-amerikaner, selvfölgelig, så må I gerne kritisere hinanden indbyrdes, inde fra. Også mens jeg boede i Danmark, tänkte jeg: Jeg er ligeglad med, hvem af Jer, der vinder, blot denne klovneforestilling bliver bragt til en afslutning.

    Så, min kritik er ikke af ny dato, ikke farvet af, at jeg er flyttet udenlands – Danmark ligger der präcist som for 10 år siden, intet nyt under solen, i Danmark – bortset fra, at det er blevet permanent krigsförende i mellemtiden – med et endda meget solidt flertal i Folketinget bag sig.

    Og, nu til denne diskussion, uenighed, om Jeres frihedsbegreber: ”I don’t want your freedom in a lie”, som det hedder i en gammel sang. For Jeres frihedsbegreber har gjort Jer til ufrie mennesker, og de lovmässige indgreb, der hele tiden begränser Jeres ”frihed”, halter håblöst bagefter Jeres i forvejen selvvalgte, vilde flugt fra friheden.

  18. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:

    “Er det tilfældigt, at liberale frihedsforkæmpere ofte er jurister eller i hvert fald debattører, der tænker principielt, formalistisk og legalistisk? Er det tilfældigt, at en liberal tænketank ansætter en jurist, når den ønsker at bidrage til værdidebatten og ikke kun den økonomiske debat? Jeg tror det ikke. Men igen: Det viser begrænsningerne ved en ideologisk liberalisme, når en jurist forsvarer friheden.”

    Kommentar:
    Igrunden er det ikke spor tilfældigt. Ejheller er det det spor odiøst.
    Ville en Henning Christoffersen, en Uffe Elleman-Jensen eller en Anders Andersen have haft standpunkter som adskiller sig fra Jacob Mchangama?
    I substansen, ikke det ringste!

    Kasper Støvrings problem er at han ikke magter at løfte den opgave det er for ham at modgå Jacob Mchangamas uforlignelige evne til at formulere sig logisk og nøgternt rationaliserende, enskønt han naturligvis forbeholder sig retten til at være uenig med manden (og som selverklæret “nationalkonservativ” – af den ugrunden meget lidt konservative, DFske gradbøjning af slagsen – er han pisket til det).

    Når han ikke kan det, må han så søge mod det halmstrå det er at mistænkeliggøre Jacob Mchangama på basis af hans professionelle baggrund som jurist (“Hvis ikke det var fordi han var jurist…”).
    Mistaenkeliggoerelsen kan så få yderligere en tand, ved at drage paralleller til neo-Marxisten Jürgen Habermas. Paralleller som holder lige netop så langt som til at osse Jürgen Habermas støtter sig til objektivisme. (Hvornår er det pludseligt blevet suspekt? Det gør f.eks. osse Ayn Rand)

    Men det er en falsk undskyldning/bortforklaring han opstiller. Enhver liberal vil være enig med Jacob. Osse enhver liberal konservativ.
    Det piller ikke ved Jacob Mchangamas formuleringsevne. Den er stadig unik, knivskarp og beundringsværdig. Men det gør ikke hans meninger til undtagelser for overbeviste liberalister. Det gør ham stadig “kun” til een af de absolut bedste oratorikere blandt dem/os.

  19. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Erik Larsen

    Jeg ville også gerne tväre hele derouten af på Socialdmokratiet. Jeg går også ind for nemme lösninger og syndebukke, for at ”det er de andres skyld”.

    Sammenfattende vil jeg dog beskrive udviklingen i Danmark over de seneste fire årtier som en ”amerikanisering”. Det er ikke en spor orginal betragtning, mange andre har gjort den, men med så meget anden, den er blevet glemt. It didn’t fit in.

    Amerikanisering, ja: Friheden f.eks. målt i, hvor mange TV-kanaler, vi kan se (”det frie forbrugsvalg”), disse TV-kanaler, som alle sender amerikanske serier 24 timer i dögnet, eller amerikanske B eller C film. Eller dansk-sprogede udgaver, med danskere som statister, af amerikanske underholdningskoncepter. Gennemkommercialiseringen af Danmark er selvfölgelig närt forbundet hermed, dette rastlöse forbrug, inklusiv forbruget af underholdning.

    Kvindebevägelsen, feminismen i dens moderne udgave, kom også til os fra USA, sekundärt England. Husker stadig navnene på alle disse nye Kvinde-Messias’er, alle med Anglo-amerikanske navne, hvis böger udkom i fede oplag – oversat til dansk. Fed forretning.

    Senest har vi importeret det her med, at vi ikke må ryge längere, også fra USA. Jeg ser iövrigt det fänomen som närt forbundet med Ånden i Bistaden i denne Anglo-amerikanske kvindebevägelse.

  20. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Lisa Ahlquist……

    Hvis der er nogen der går over gevind, er det da dig selv. Din fantasi løber jo helt af med dig. Du pludrer løs om vold og barbari, tæsk og syge undskyldninger, skønt jeg skriver at jeg er helt enig i at man ikke skal slå børn. Og Erik Larsen skriver da heller ikke at han går ind for at man bare skal være voldelig eller noget i den retning. Han tillader sig blot at antyde at “fri” opdragelse eller ingen opdragelse måske også har nogle skyggesider. Og straks fabler du løs om tremmer, alkoholisme og afhugning af hænder. Du lyder som om du er lidt speedet/hysterisk eller bor i Sverige.

  21. Af Erik Larsen

    -

    “Lisa Ahlqvist” du er vist ikke een af de skarpeste knive i skuffen som man siger. Og dansk kan du tilsyneladende ikke læse. (Men du siger også at du kommer et “andet sted fra”!)
    JEG kunne aldrig drømme om at SLÅ et barn, jeg skriver at JEG tog ikke skade af at min mor gav mig et lille klask bagi, hvis jeg var FOR fræk.
    Jeg har 6 børnebørn, der elsker deres bedstefar mere end nogen lover jeg dig!
    Men som PrebenF1Jensen skriver, må man vel nok træde til, hvis en 12,13,14,15-årig tæver en mindreårig, ikke???
    Du er helt ude i hampen, med dine anklager over “voldelige, alkoholiserede” danske mænd, som du skriver. Du må have en særdeles trist omgangskreds og nogle grimme oplevelser i din tidligere tid. Mon ikke du skulle stikke piben ind her?? Føj.

  22. Af h svendsen

    -

    Som førstemand,på denne tænketank,så skal han være på banen med banebrydende tanker.Som kultur relativist,går han ind for jungleloven,og kristendommen skal selfølgelig underkaste sig.
    Som tilhænger af universalismen,så taler han på menneskehedens vegne,og den danske grundlov er selfølgelig under ordnet.Som idealist er han nok på højde med både Ellerman og Breivik.Og mon ikke han kommer i frimurelogen,på Blegdamsvej,her drikker han sjus med en kollega fra højesteret!Jens Peder Kristiansen(danmarks svar på Sai Baba)også han er god til at blande politik og jura. Ja denne Manganna har mange kasketter og er sikkert gode venner med Ulf Pilegård,så han kan slutte af med maner,i Cirkus revyen eller som en af Ørknens Sønner.

  23. Af Lisa Ahlqvist

    -

    @ Niels Larsen

    Ja, der er i sandhed nogle stykker, der glorificerer de såkaldte “gode gamle dage”, som aldrig har eksisteret.

    Men det er alt for påfaldende for disse “glemsomme idealister”, fantaster eller hvad man nu kalder dem, at på rette tidspunkt at lide af en gang midlertidig amnesia. Folk har det med at tilpasse fortiden med deres nuværende politiske ideologi, selvom de ved, det er den rene og skære uvirkelighed. Eller, en ordentlig gang løgn og latin.

    Og det der med at “ingen tager skade af en gang ‘fortjente’ tæsk”, viser helt klart, at de virkelig HAR taget skade. Fordi de har fået så mange tæsk, at de efterhånden tror, det er helt normalt.

    Sådanne mennesker er en lækkerbidsken for psykiatere og psykologer.

  24. Af Bolette Pedersen

    -

    Mchangama og Støvring kan og skal kombineres.
    Man kan rent rationel argumentere for, at de vigtigste af frihedsrettighederne (uanset enhver kultur) burde være en del af ethvert samfund (eller land). Det vil sige, det logiske går på, at men mener “bør”, at de er bedre end andre rettigheder eller interesser, og frihedsrettighederne nødvendige for at mennesker kan leve disse steder som frie vidende og hele personer. For at de kan være hele mennesker eller personer.
    Det betyder ikke nødvendigvis, hvis man har den position, at man så ikke alligevel er 100 % enig med Støvring i, at indførelsen af disse frihedsrettigheder er meget vanskeligt i f.eks. de arabiske lande (måske aldrig muligt?). Det betyder mere, at man udtaler sig om, at disse frihedsrettigheder burde udbredes og være universelt gældende. Det betyder, at man udtrykker, hvordan det burde være, at man retter ryggen og siger, at disse frihedsrettigheder synes man er rigtige. Ikke kun her i Vesten, hvor d e pga., vore kultur er opstået og hører godt hjemme, men at man siger, at man mener, at de grundlæggende frihedsrettigheder er så rigtige, så man mener, de uafhængigt af kultur også burde (bemærk ordet burde) være gældende andre steder. Ja faktisk overalt i verden.
    Man ved at mange lande skal have ændret deres kultur markant, hvis de nogensinde skal lade sig gøre og på nogen måde være realistisk. Og at ændre kultur er svært/umuligt ofte. Men det behøver ikke, som Støvring vistnok altid antager, betyde, at man (hvis man har denne position) er så naiv, at man har udtrykt at det er muligt eller tror, det let kan lade sig gøre. Man kan altså godt på den måde give udtryk for en slags universalisme begrundet på et “det er det rigtige” for alle mennesker, at sådan bør det være, mens man samtidig mener, at det er umuligt eller svært f.eks. i den muslimske verden nogensinde at få indført frihedsrettighederne. Her udtrykker man bare og kan begrunde logisk, hvorfor man finder, at f.eks. religionsfriheden er så grundlæggende rigtig, at den burde være gældende overalt, Og det vil man egentlig gerne kæmpe (verbalt) for.
    Det har Mchangama forstået, men han begrunder det for meget som noget jura. Til gengæld underdriver han så betydningen af kulturen i modsætning til Støvring, der har ret i, at kulturen har kolossal stor betydning. (Efter min mening)
    Jeg synes de begge to er blændende dygtige, men at der er nogle svagheder i deres argumentation, som dog ikke skal overskygge deres vigtige budskaber og fantastiske arbejde. Men hvis de kunne nærme sig hinanden, så ville det være godt. Især hvis Mchangama kunne se, at kulturen er meget vigtig – også – samt at Støvring kunne forstå, at man faktisk kan universalisere de grundlæggende frihedsrettigheder på den måde, jeg lige har beskrevet, som en slags fordring. (Og egentlig uden eller at være uenig med Støvring).
    Når man har gjort dette (universaliseret frihedsrettighederne) og begrundet dette logisk, kan man jo godt bagefter med et suk konstatere og argumentere for (som Støvring netop ofte gør så godt), hvorfor vi nok ikke kan få ytringsfrihed eller religionsfrihed i lande, der f.eks. er domineret af elendig skolegang, dårlig uddannelse, manglende evne hos befolkningen til at tænke selvstændigt, overtro, kastesystemer, islamisering af samfundet etc.

  25. Af j nielsen

    -

    Ja, føj.

  26. Af Jens Nørgaard

    -

    KS er du imod det, du kalder det tredje Standpunkt? Er det ikke netop pragmatisme, der har karakteriseret dansk folkestyre i mere end 50 år?

    “Er det tilfældigt, at liberale frihedsforkæmpere ofte er jurister eller i hvert fald debattører, der tænker principielt, formalistisk og legalistisk? Er det tilfældigt, at en liberal tænketank ansætter en jurist, når den ønsker at bidrage til værdidebatten og ikke kun den økonomiske debat? Jeg tror det ikke.”

    Bolette. Vi skal tro på det, for ellers underkender vi vores egen kultur. Det ka’ godt være, at man skal lovgive på en måde, så det lykkes, men altså: Bertel Haarder blev sat til at skrive lovgrundlaget for den mest restriktive indvandringspolitik i Europa og lykkedes med det. Kunne man ikke forestille sig, at man kunne påvirke de islamiske lande, gennem at tvinge dem til at gennemføre nødvendige reformer?

    Det gode gamle retoriske spørgsmål. Du opstiller præmissen, som den store sandhed, at jurister er sådan og sådan…. Det er godt nok en stor gruppe du skærer over en kam. Hvad er dit grundlag, for at lade dette være grund-præmissen for dit indlæg? Hvis jeg var din vejleder, ville jeg nok forsøge at få dig til at støtte det standpunkt med temmelig meget empiri.

    Hvad med eksempler på, at venstrefløjen vil indskrænke ytringsfriheden? Det kan vist kun ske ved lov, og mig bekendt har ingen venstrefløjspolitikere i DK fremsat et forslag, der vil begrænse ytringsfriheden. Men der er masser af eksempler på politikere, der gerne vil… Det er for det meste folk på højrefløjen, der har svært ved at anerkende, at ytringsfrihed er universel – jeg refererer her til Breivik-teaterstykket på Café-teatret og Katapult i Aarhus. De mest liberale har sværterst ved at overholde armslængdeprincippet. Måske du, Kasper, kan give en god “præ-frankfurterskole-“‘videnskabelig’ forklaring på det? (Notér dig venligst de små ironi-indikatorer))

  27. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Lisa Ahlquist……

    Det var ihvertfald sådan for få årtier siden, at kriminaliteten var minimal i forhold til nu, at skattetrykket var langt mindre, at den offentlige service (postvæsnet, skolevæsnet, sundheds-systemet, DSB og politiet mv.) fungerede langt bedre, at familiernes sammenhold og det folkelige fællesskab var langt bedre……. at det stod bedre til med den personlige frihed, erhvervslivet og demokratiet mv……… Kommunisme og feminisme var der ikke meget af, og det med at overdænge borgerne med løgne om berigelse, racisme og svinehunde osv. var slet ikke begyndt endnu.

    Bortset fra det har du tilsyneladende svært ved at læse indenad. Når man er enig med dig, svarer du som om man er uenig, og omvendt. For at bruge dit eget sprog: du vil nok være lidt af en lækkerbidsken for en ordblindeskole eller et ignorant-kursus.

  28. Af Egon Techo Plet

    -

    Lisa Ahlqvist: Du har ikke ret når du skriver at de gode gamle dage aldrig har eksisteret. Der var noget
    I fortiden som er ikke eksisterende i dag respekt for andre mennesker den er stort set gået af fløjten.

    Nu tidens opdragelses mønster er slap pågrund af mange forældres uduelighed som opdragere,dermed mener jeg ikke at tæsk er løsningen,og jeg er heller ikke selv blevet tæsket hverken som barn eller ung.

    Men tæsk er alligevel en løsning,når den bliver udført med loven i hånd,her tænker jeg på politiet brug ag stav,man kan måske kalde det legalt vold,det tjener jo netop et formål at sprede en menneskemasse som er udenfor pædagogisk rækkevidde.
    Så tæsk har en vis effekt i nogen tilfælde. Og har været brugt i fortid som nutid,med en rimelig god effekt.

  29. Af Bolette Pedersen

    -

    Til Ole Brockdorff,

    Tak for et prima indlæg, som jo klargør en vigtig forskel mellem Mchangama og Støvring, som falder ud til Støvrings klare fordel – Og jeg er i øvrigt 100 % enig med dig i dit gode og vigtige indlæg.

    Du har ret i, at denne New World Order (NWO) med troen på globalisme og det grænseløse samfund er en stor misforståelse. Støvring har en grundlæggende forståelse og respekt for betydningen af lande, nationaliteter, kulturelle fællesskaber, tillid, sammenhængskraft, fællesskaber i det hele taget etc. hvor Mchangama forekommer næsten naiv, blind og historieløs.

    Nu tog jeg fat på noget lidt andet i mit tidligere indlæg nemlig selve frihedsrettighederne – og her forsvarer jeg faktisk en slags universalisme.

    Og her synes jeg, at Støvring skulle indse, at frihedsrettighederne burde være for alle mennesker i hele verden. Logisk begrundet som en slags etisk fordring. At tænkende væsener, som mennesker er, altid burde leve i samfund med de grundlæggende frihedsrettigheder, så de har en mulighed for at udvikle sig til de åndfulde og selvstændigt tænkende individer som vores natur og vores Gud har skabt os alle som mennesker. I den arabiske verden bliver menneskets fornuft alt overvejende undertrykt, de bliver de fleste steder holdt i uvidenhed og indoktrineres til dumhed.

    Ved at sige det klart får man jo også udstillet, hvor svage og underudviklede de arabiske og nordafrikanske lande desværre er, for de er jo milevidt fra samfund og kulturer, der kunne tænkes foreløbig at forbedre disse (etisk set) universelle frihedsrettigheder. Måske sker det aldrig, det kan vi ikke vide. Jeg deler Støvrings sortsyn her, han får bare aldrig sagt, at det ikke burde være sådan, alene fordi det er mennesker født som mennesker med hjerner og fornuft, der især fordi der ikke er disse frihedsrettigheder, aldrig bliver til fornuft personer i samme grad som i vesten.

  30. Af Erik Larsen

    -

    “Lisa Ahlqvist” skriver følgende:”Og det der med at “ingen tager skade af en gang ‘fortjente’ tæsk”, viser helt klart, at de virkelig HAR taget skade. Fordi de har fået så mange tæsk, at de efterhånden tror, det er helt normalt.”!!!!!
    Kun KAN altså ikke læse dansk! Hvem og hvor står det at nogen har brugt denne formulering??? Opdigtet af hende selv!
    f.eks. skrev jeg , at jeg ikke har taget skade af at min mor gav mig et lille “klask” bagi, når jeg var FOR uartig! Det er ikke ligefrem TÆSK!
    Kender du slet ikke det danske sprog?
    Kender du slet ikke til den gode, rolige, fredelige tid danskere, danske familier, børn o.s.v. havde i 50’erne og 60’erne? Du må åbenbart kunne lide konflikter, uroligheder, børn der skriger i supermarkedet o.s.v . o.s.v. – siden du ikke VIL forstå at situationen er løbet løbsk i dag.
    Hvis du bare var et ærligt menneske ville du indrømme at du intet ved om tidligere tider og at du synes tingene fungerer OK i dag. Den mening har du jo lov til at have, men der er ikke mange med erfaring der deler den.

  31. Af Allan Hansen

    -

    DØMT TIL UNDERGANG.

    Hyldest til de skandinaviske lande:
    Einstein bragte i denne forbindelse en hyldest til de skandinaviske, Hollandske og schweiziske
    folk “”som gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at beskytte jødiske liv” , og til Sovjetunionen
    ” som var den eneste stormagt, der åbnede sine døre for hundredtusind af jøder, da de nazisterne
    arméer rykkede ind i Polen”.
    Den geniale forsker udtrykte sin harme over, at de europæiske jøder ikke får lov til
    at finde sig et tilflugtssted i Palæstina.
    ,, Sandheden er, at de allierede stadig lader mange af dem friste tilværelsen under
    koncentrationslejrenes nedværdigende forhold, hvilket er tilstrækkeligt bevis for situationens
    skændighed.”
    Situationen kræver, “at der sættes en dristig bestræbelse i gang, en radikal ændring af hele det politiske begreb. Hvis ædelmodigheden og broderskabfølelsen ikke er fremherskende hos de mænd, af hvis beslutninger vor skæbne afhænger, er den menneskelige civilisation dømt til undergang”.

    Einstein, den 9 Januar 1946.

  32. Af Lisa Ahlqvist

    -

    @ Voldelige mænd står i kø for at øve vold og ordvold!

    Det er dog noget af det værste jeg længe har hørt og læst. For her i Berlngskes Debat & Blogs står mænd ligefrem i kø, for at fortælle den undrende omverden, at tæsk skam er godt nok! Og at det tager skam ingen skade af. Og at kvinder bare skal tie, ellers kommer vi efter jer.

    Men, det er KUN mænd, som råber op, om hvor godt og pædagogisk tæsk så er Det undrer mig overhovedet ikke, når det drejer sig om Alfa-hanner. Endnu har ikke en eneste kvinde stået frem og støttet en eneste af jer voldselskende mænd. Det skal dog ikke ikke undre mig mig, at der nu pludselig træder en eller flere kvinder frem og støtter jer. Men falsk er det, fordi hun er sandsynligvis truet af en af jer mænd med tørre tæsk, ifald hun ikke står frem og råber rigtig højt efter undertegnede.

    Det undrer mig aldeles ikke, at det kun er alfa-hanner, som propaganderer for vold, vold og endnu mere vold. For 97% af alle indsatte i danske fængsler er mænd. Mens kun 3% er kvinder.

    Bare læs lidt om de mange, mange forurettede og mishandlede kvinder, som søger beskyttelse mod deres voldelige mænd på Grevinde Danner Stiftelsen og lign. beskyttelseshjem landet over.

    I burde skamme jer, men en del af jer på denne klumme, skriver ligeledes om jeres ynkelige foragt for kvinder. Derfor tror jeg, at det er normal opførsel for jer.

    Man kan dog se på et par stykker af jer, som bruger meget gammel retskrivning, at I er så gamle, at I må være fra dengang hvor kvinder ellers bare havde at holde kæft, servere mad til tiden og ellers blive ude i køkkenet, indtil andet er beordret.

    Når I mænd så ikke længere kan klare jer intellektuelt, begynder I så at svine undertegnede til med grimme gloser og beskyldninger om straks det ene og snart det andet. For sådan opfører mænd sig, når de ikke kan klare sig med ord. Og mange mænd ligefrem hader lærde kvinder, for det kan jeres alfa-han gener slet ikke overskue. Jeg håber dog, at Berlingske holder got øje med jeres grove gloser.

    Men, hvor er mange mænd dog nogle ynkelige og sølle skrog. Som man faktisk burde have ondt af, da disse har hårdt brug for hjælp. Især mænd som bor alene, går helt til bunds i rendestenens mudder og søle.

  33. Af Maria Due

    -

    Kurt Dejgaard sætter begrebet national-konservativ i gåseøjne, og det er han ikke ene om, for parallelt med den tiltagende brug blandt en forsvindende lille håndfuld debattører, er vi andre, der spørger os selv, hvad begrebet skal gøre godt for, og om det ikke er fedt på flæsk?

    En ven af mig kom forleden for skade at stille dette spørgsmål i en islamkritisk blog og blev prompte overfuset hysterisk, hvilket i samme ombæring overgik en håndfuld tidligere medlemmer af Det konservative folkeparti, der ikke deltog i debatten og ligeledes må have undret sig, hvis de googler deres navn. Min ven blev i national-konservatismens navn udsat for en argumentation, der mindede stærkt om Enhedslistens og Pernille Rosenkrantz-Theils, og han forlod debatten med det indtryk, at venstreorienterede til lejligheden gav sig ud for at være borgerlige, udelukkende fordi islamkritik kun kan forbindes med borgerlighed. Det samme indtryk har jeg tit haft, og det er jo noget vrøvl. Man bliver ikke borgerlig af at være islamkritisk. Nynazisterne er stadigvæk nationalsocialister.

    Nogen seriøs forklaring fik min ven altså ikke. Han fandt imidlertid selv frem til wikipedia, der udnævner national-konservatisme til at være en ideologi forbundet med DF. Men hvornår er konservative begyndt at opføre sig som marxister, socialister og socialdemokrater med et fanatisk positivt forhold til forbudslovgivning? Og er Kasper Støvring DF’er? Det var tidligere ikke mit indtryk, men efterhånden ved jeg ikke, hvad jeg skal tro.

    Hvor jeg vil hen med dette?

    Meget gerne derhen, at de få hovedaktører i den danske debat, der bekriger hinanden i dysten national-konservatisme vs. liberalisme, gør sig klart, at deres tankekonstellationer virker meget diffuse og forenklende samt jævnligt så provokerende, at det mere end noget andet forvirrer og skaber modvilje eller træk på skulderen.

    Jacob Mchangama og Katrine Winkel Holms har bl.a. bekæmpet hinanden i JP, hvor hun kun kan forbinde liberalister med tomhed og landsforræderi, og hvad forventer hun at få ud af det? Der skal en del hovmod til at mene, at man selv ved, hvad livsindhold og moral er, og at andre ikke gør det. Og kunne KWH så endda enten nøjes med at kalde sig DF’er, tidehvervsk eller nykonservativ. Men national-konservativ! Winkel Holm råber desuden forbi Mchangama, der på sin side svæver i et utopia højt hævet over virkeligheden, hvor multikulti tørner sammen.

    Hvad Pia Kjærsgaard angår, har jeg aldrig hørt, at hun har kaldt sig national-konservativ, og det er tankevækkende. Hun er måske slet ikke med i billedet, er bare den, der lægger parti til den ene part. Den strømlinede Mchangama tillægges derimod alt for meget, når han bliver udlagt som fællesnævner for alle liberale, hvilket han heldigvis langtfra er.

    God sommer.

  34. Af Jan Jørgensen

    -

    Det var frihed og social uro, der bragte Hitler til magten.
    Det var også frihed og social uro, der bragte Lenin og Stalin til magten.
    Gad vide, om det bliver frihed, dumhed og social uro, der bringer den næste diktator til magten….

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Man kan jo ikke i el for et konkret land tale om frihed i et tomrum, såvel som et land, også vores, er forankret igennem en historie (fælles), også i nyere tid.

    Så – naturligt med en forrang her, idet landet heller ikke er et tomrum, dvs ubefolket – men befolket af mennesker, med slægter tilbage i tid.

    Den egentlige frihed består for mig i det enkelte menneskes frihed, ikke kun den ydre – men den indre, der ikke er befængt med dogmer, ideologi af enhver slags, dvs alt muligt tankegods af enhver slags, der kan være med til at obstruere udsyn for den enkelte.

    Alle er vi vokset op i en familie med forskellige holdninger og traditioner; men vi har landet tilfælles.

    Og – det er dét, der blev kæmpet for under 2. Verdenskrig – uanset partifarve, enten i en modstandsbevægelse eller overbevisning. Man stod sammen i bevidstheden om det fælles, så kunne man altid siden være uenige i fredstid og tage sager af betydning for landet op på parlamentarisk vis.

    Så – der blev kæmpet for en frihed, dvs fortsat retten til et landområde, og dermed også retten for dets mennesker til fortsat at være på dette område, med dets sprog, udvikling og særpræg i det hele taget. Også med den individuelle pluralisme i forhold til religion og politik, som vi nu havde indrettet os omkring også da.

    Vi er ikke i tvivl om vores indretning, om hvordan vi gebærder os både i indbyrdes forhold, såvel som religiøse og politiske, hvor vi har et demokrati, der sikrer tale-, tanke- og handlefrihed – såvel som retten til at tro og mene, hvad man vil, også religiøst og politisk, såvel som i klædedragt – dog med en vis anstændighed som også en slags uskreven gylden regel i en anstændigheds navn overfor andre.

    Det turde være rigeligt – også for indvandrere. Det har det været hidtil, stort set, selv om jøder har fået deres synagoge. Men det vi oplever og registrerer er en intolerance imod os, hvor mér vil have mér, især da indvandringen på meget kort tid er blevet stor i forhold til landets størrelse og dets befolkning, hvor landet risikerer at blive delt op, ikke bare i ‘dem og os’ – men særligt i ‘os og dem’, altså den anden vej rundt,hvilket vil sige: ingen el sværere integration.

    Og – hvor der så rives et stykke eller stykker af landet af landet ud af fællesskabet. Et parallesamfund – der vil bestå af mange etniske minoriteter, og med forskellig opfattelse også af islam og andre religiøse mindretal ditto.

    Rejser man til et fremmed land, så er det ikke god tone at ville ændre eller ligefrem besejre dette – og slet ikke når landet har haft velvilje og mulighed for at hjælpe og integrere.

    Det har i forvejen kostet kassen på forskellig vis – og gør det stadig, hvorfor vi ikke skal se os misbrugt i frihedens navn til at indføre intolerance overfor os selv.

    Det er en simpel forsvarsmekanisme og vores ret til at skelne imellem tilbageskridt for landet og evt. progressivt, dvs for menneskelig udvikling.

    Og – ikke ‘frihed’ til fængselsophold i armene på et aggressivt indvandrersegments opfattelse af deres egen friheds ofte stærkere begrænsninger.

    De har retten til religiøs frihed – men ikke dominans over andre af den grund, hvor religion bør være en privat sag, og landets historie og nuværende udvikling blandt dets mennesker, danskerne, den skal være i fortsat udvikling for det enkelte menneskes frihed, som i vores forståelse ikke er hverken frivillig eller ufrivillig indklamring af totalitære ideer eller deres udøvelse af magt over mennesker.

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Støvring henviser i sit oplæg til flere andre artikler, og Støvring selv nævner Obama og Ground Zero, hvor det for mig at se naturligvis er både en hån overfor amerikanske liv såvel som en aggression, at der ønskes opført en moské tæt ved.

    Uagtet – at USA også selv har været en aggressor, så hører det i et civiliseret og civilt samfund ingen steder hjemme.

    Og – herhjemme: Burka-spørgsmålet – omend få kvinder i dette klæde herhjemme, så er det symbolet på ufrihed, hvilket det ligesåvel ville være, hvis det var mænd, der var tvunget til at bære sligt – uanset om nogen vil finde det ‘befriende’ at kunne gemme sig, når de går på indkøb, hvilket jeg engang læste!

    Både stærkt usympatisk, for ikke at sige stærkt neurotiske udtryk – uagtet at lande også tér sig sådan; men det bliver det ikke bedre af.

  37. Af Allan Hansen

    -

    HVAD DET GÆLDER:
    Det er forsvaret for den jævne mand, vi er ved at opbygge!
    Premierminister Attlee ved UNO´s åbning, den 11 Januar 1946.

    Kilde: Da freden brød ud. Udvalgt og samlet af Kai Berg Madsen 1946.

  38. Af Bolette Pedersen

    -

    Til Birgit Hviid Lajer,

    Du skrev i det forrige indlæg: “Winkel Holm råber desuden forbi Mchangama, der på sin side svæver i et utopia højt hævet over virkeligheden, hvor multikulti tørner sammen.”

    Og så vil jeg gerne spørge dig, jamen har Winkel Holm og Støvring så ikke ret i deres kritik af Mchangama (om end de måske overdriver lidt og især den sidste i sin form godt kan virke for aggressiv i sin måde)

    Jeg kom i tvivl om, hvad du mente her i det indlæg, men blev nysgerrig, da jeg ellers er meget enig i det, du skriver? Uanset Mahangamas rammende kritik af ECRI/Europarådet/EU-domstolen osv. og hans enormt dygtige måde at fremføre kritikken på, som man kun kan have respekt for – og det skal man huske at udtrykke – så er hans frihedsbegreb da lidt for svævende, hvor f.eks. Støvring ikke er bange for også at indbygge fællesskabet, nationen, historien osv.

    Er du enig?

    Jeg mener, at derfor er og bliver Støvrings analyser mest holdbare, selv om jeg ville ønske, at han og andre gode nationalkonservative forenede kræfterne med og forsøgte at komme Mchangama mere i møde. Nok er Mchangamas frihedsbegreb lidt for svævende og for individualiseret samt næsten renset for betydningen af fædreland, følelsen af fællesskab, kultur osv., men han gør et kæmpe og dygtigt arbejde for at fremstille råddenskaben og det elendige arbejde som disse hykleriske menneskerettighedsdomstole mm præsterer. Han fortjene stor ros.

    Nogle gange tænker jeg, at han, når han bliver ældre vil få mere øje på betydningen af kultur, nation og fællesskaber.

    MVH den nationalkonservative, der også i høj grad kan bruge en del af det Mchangamas skriver – bare han dog med tiden ville indbygge lidt mere (uden at overdrive) af det Støvring har indset og skriver om.

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Bolette Pedersen 20:08

    Jeg vil gerne svare dig; men jeg kan ikke finde et ndlg her på bloggen, hvor jeg skulle have udtrykt mig sådan, så du må være venlig at skrive et evt. klokkeslet – men jeg erindrer ikke lige dette, kan du have taget fejl af en anden debattør? Jeg mener ganske enkelt ikke, at jeg har anvendt noget råberi fra Winkel Holms side fx – eller utopia eller at svære over virkeligheden.

    Men jeg har meddelt mig på Støvrings om emnet frihed, såvel som jeg har flere indlæg under en kronik af Selsing, Eva og Rune er det vist?

    Så venligst – men kan nu oplyse, at Mchangama – eller fra det indlæg, Støvring henviser til, der mangler jeg en tydeligere definition af ‘principiel frihed’; men jeg har kun læst Mchangamas artikel svar til Katrine Winkel-Holm én enkelt gang, såvel Støvrings oplæg nu til emnet.

    Jeg kom så på Støvrings med ‘et bud’ på frihed – fordi uden den indre, så er intet menneske frit – og samfundet består nu engang af enkeltindivider.

    Ligedan tænkte jeg, at trist, at det skal stå mellem Mchangama og DF’s forståelse af national-konservatisme, som plejer at være de egentlige konservative, det konservative folkeparti, omend der naturligvis kan være flere af slagsen.

    Tror også efter en hurtig læsning af dit hér, at
    du er inde på en større bredde af ‘deltagere’ inden for emnet, vist i Støvrings opfattelse; men jeg er i lidt knap tid med al mit også skriveri her 🙂

    Men – jeg har lige lagt et svar til en på Tom Jensen blog – og ivørigt der, om kontrol – det enkelte menneske – og de første 0-3 år.

    Så – på den måde hører det også under Lilleør’s emne – omend vi nok må forholde os til de enkelte blogge og ikke diskutere for meget andre steder ..
    men jeg har ikke haft tid til at læse andet nu heller, stort set – end dit nu.

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Bolette Pedersen (og da Støvring)

    Undskyld, jeg er vist kommet med et svar her på Støvrings blog, hvor jeg troede, at jeg var inde på Lilleør’s: ‘Statens Børn’.

    Det skal jeg meget beklage!

    Men:

    Bolette Pedersen, jeg kan ikke finde citatet, så venligst, hvor – hvis du ikke har taget fejl af mit skriveri og en anden? Mvh BHL

  41. Af Maria Due

    -

    Bolette Pedersen, dit indlæg til Birgit Hviid Lajer burde have være rettet til mig, da det er mine ord du citerer og stiller dine spørgsmål ud fra. Ingen af jer kan åbenbart få øje på mit indlæg 28. ds. 13:01.

    Jeg kan ikke huske, at jeg har været væsentligt uenig i noget af det, Kasper Støvring har skrevet, om end jeg finder det meget naturligt, at Cepos har ansat en ildsjæl af en jurist som Jacob Mchangama. Juraen er jo i høj grad en krigsskueplads i disse år, både nationalt og overnationalt. Jeg er imidlertid i tvivl om, hvad Støvring og I andre lægger i begrebet national-konservativ, som jeg opfatter som rigeligt svulstigt. Blandet andet fordi jeg voksede op i en tid, hvor nationalisme betød overdreven fædrelandskærlighed med tilsvarende nedvurdering af andres.

    I dag kan jeg se, at man på et erklæret national-konservativt site som Uriasposten betragter nationalisme som noget positivt, og det frastøder med garanti mange både af min årgang og de ældre og yngre, selv om vi opfatter os selv som fædrelandskærlige. Lignende forhold giver sig udslag mange steder i den islamkritiske debat, hvor de fleste efter min mening er sørgeligt dårlige til at kommunikere uden for en sluttet kreds, og hvad værre er også synes aldeles uinteresserede i at gøre det. På Uriasposten har der fx etableret sig et tæskehold, der overfalder anderledes tænkende, og det har ikke noget med debat at gør. Man tæsker blot løs, sådan som også Jacob Mchangama og Katrine Winkel Holm efterhånden gør det i mere akademiske vendinger. Den slags får hurtigt andres interesse til at køle ned, når jordforbindelsen går tabt. Se fx hvad KWH skrev om Mchangamas bog i sin klumme ”Frihed og tomhed:

    ”Noget mere grundlæggende er den snigende følelse af tomhed, man får under læsningen af den på mange måder glimrende bog. Frihed til frihed er jo bare et andet ord for tomhed. Men netop denne principfaste neutralitet er liberalisternes adelsmærke.

    Efter sådan en salve kan jeg ikke se, at den national-konservatisme, som KWH står for, kan forenes med liberale synspunkter af nogen art. Jeg har altid følt mig liberal på en klassisk måde, og jeg finder det helt unødvendigt at fremmane et billede af liberale som en flok ansvarsløse og holdningsløse laissez faire idioter, der lever i en permanent mental tomhed kun optaget af at tjene penge og det, der kan købes for penge. Det er ikke desto mindre normen i den islamkritiske debat. Det er ofte slemt at være kvindelig deltager, medmindre man er medlem af Trykkefrihedsselskabet, og det bliver direkte giftigt, når man er liberal. Folk kan ikke skelne mellem de radikale, Obama´, Blair og en ganske almindelig dansk Venstre-kvindes synspunkter.

    Hvis man læser i Venstres principprogram om ”det danske fællesskab”, vil jeg tro, at de fleste konservative vil kunne få øje på en stor fællesmængde, for her er det væsentlige fra den ægte konservative og nationale værktøjskasse nævnt, bl.a. det kristne grundsyn, og Venstre er dog landets store liberale parti. Det er en skam, at hverken KWH eller JM synes at interessere sig for den kendsgerning, og at de i deres lange debatslagsmål begge får generaliseret så voldsomt, at de efterlader det indtryk, at det hele handler om Trykkefrihedsselskabet vs. Cepos.

    Det er som sagt nyttigt, at Jacob Mchangama interesserer sig for at påpege den juridiske undergravning af vore rettigheder og demokratiet, som jeg er enig med ham i finder sted. Men som politisk filosof befinder han sig efter min mening i en umoden uvirkelighed, og han mangler helt tydelig viden om almindelige danske forhold både i nutiden og i fortiden. Sammen med Frederik Stjernfelt skrev JM for et år eller to siden en højst pinlig JP-kronik, hvor begge demonstrerede en påfaldende mangel på historisk viden samt en fanatisk vilje til at afskrive kristendommens betydning for demokratiets udvikling. Den var helt ude i hampen og efterlod indtrykket af, at ingen af de to har sans for deres egen begrænsning.

    Så egentlig ville jeg helst lade KWH og JM hvile, for begge er atypiske. Mit spørgsmål om national-konservatives tilhørsforhold blæser imidlertid stadig i vinden. Er I helt jer selv og på vej til at danne det nye politiske parti, som vi trænger til, eller er I af mere end praktiske grunde politisk placeret hos DF, der i bund og grund hylder en Pia Kjærsgaardsk socialdemokratisme? Det forekommer mig, at I har et kommunikationsproblem til os andre, hvis I fastholder betegnelsen national-konservativ.

    jp.dk/opinion/breve/article2775454.ece

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 16:57

    Nej, det ville overstige mine ‘evner’, hvis jeg skulle kigge hvert eneste indlæg igennem, altså faktisk for Bolette – om hun har taget fejl et sted,
    denne el andere blogge. 🙂 Men tak for at du ‘meldte’ dig på banen til Bolette.

  43. Af Maria Due

    -

    Jeg er ikke tidligere stødt på Bolette Pedersen og forstår ikke, hvad du mener. Men jeg er godt klar over, at der er mange, der ikke læser, hvad de øvrige deltagere på en tråd, skriver.

  44. Af jesper jensen

    -

    Lisa Ahlquist, “97 procent i fængslerne er mænd!” ja og mindst 70 procent af dem er opvoksede med enlige mødre, desuden er Anders B. B. ligledes opvokset med en enlig mor.

    Idag kan man iagtage, at rigtig mange kvinder råber og skriger, samt slår deres børn mens mændene snakker og taler stille og roligt med dem.

    Set herfra skulle man tro/mene at du er en lesbisk mandehader.

  45. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 30.5. – 18:52

    Det har ikke noget at gøre med, om du har mødt Bolette Pedersen før her på blogge – og jeg svarer på dine første 3 linjer omkring fejltagelsen, altså hvor Bolette P svarer mig i st f dog. Og – prøv at læse mit svar igen.et er faktsik tydeligt.

    Iøvrigt – er der ingen pligt til hverken at læse andres indlæg (omend jeg oftest gør det) eller at svare på disse, heller ikke omend adresseret – på blogge

  46. Af Kasper Støvring

    -

    Kære debattører, hold jer venligst til sagen og undlad at komme med nedværdigende udtalelser som “lesbisk mandehader” o.l.

Kommentarer er lukket.