Klæder skaber folk

Af Kasper Støvring 60

Der var engang nogle politikere fra et konservativt parti, der foreslog, at man indførte burkaforbud i kongeriget højt mod nord. ”De har jo intet tøj på”, skreg deres modstandere, ”det er jo ren symbolpolitik”. Og således endte historien med, at burkaforbuddet blev skrottet.

Nu kunne man tro, at modstanderne var som den kloge dreng i H.C. Andersens eventyr. Men sådan er det slet ikke. Burkaforbuddet var ganske rigtig symbolpolitik, men symbolpolitik er yderst vigtig: De konservative politikere, anført af Naser Khader, havde faktisk tøj på. At de gjorde ret i at fremsætte forslaget viser sig netop i tøjets betydning: Burkaen er ikke en neutral beklædning, men tillige et symbol, som alt andet tøj er det, i dette tilfælde et symbol på islam og den islamiske ekspansion.

Lad os tage en tur til Tyrkiet med rejsefører Niall Ferguson for at se, hvad tøjet symboliserer. For klæder skaber som bekendt folk.

For troende muslimer er beklædning, hvad enten i form af tørklædet, sløret eller burkaen, der som bekendt dækker hele kroppen, af afgørende betydning, og vestlig påklædning afvises, fordi der dermed så at sige af-sløres mere af den kvindelige krop, end hvad er tilladt ifølge både Koranen og haditherne.

I et muslimsk land som Tyrkiet har muslimsk påklædning fået en renæssance. Det hænger sammen med, at Tyrkiet er begyndt at genbekræfte den gamle islamiske identitet, der ligger i den osmanniske kulturarv. Det viser en afgørende vending i Tyrkiets udvikling.

Grundlæggeren af den tyrkiske republik, Kemal Atatürk, ønskede at vestliggøre Tyrkiet og således blev symbolpolitik, herunder påklædning, af største betydning. Man skulle gå klædt som i Vesten, og følgelig blev der udstedt et forbud mod religiøs påklædning i alle statsinstitutioner.

Det sekulære militærstyre udvidede i begyndelsen af 1980’erne forbuddet til også at gælde tørklæder på universiteterne (og skolerne). Den tyrkiske forfatningsdomstol bekendtgjorde siden, at tørklædet stred imod forfatningen, som beskytter republikkens sekulære karakter, og krævede forbuddet håndhævet. Imidlertid blev politiets forsøg på at håndhæve forbuddet mødt med voldsomme protester i 1998, og de har stået på lige siden. I 2008 forsøgte den islamiske regering, der siden 2003 er blevet ledet af Erdogans Retfærdighedsparti, at få ophævet forbuddet på universiteterne.

Sagen viser, ifølge Ferguson i bogen Civilisation, der udkom sidste år, hvordan vores ydre fremtoning kan have dybe indre betydninger. Er tørklædet (og burkaen) kun et udtryk for en personlig overbevisning, som bør tolereres med henvisning til ytringsfriheden? Eller er tørklædet et symbol på den ulighed, der hidrører fra islam, som giver særstatus til mænd, og bør et sekulært land forbyde den slags påklædning? Islamister siger jo ofte, at den type påklædning er harmløs og i øvrigt et udtryk for en kvindes frie valg. Men Ferguson indvender herimod:

”The reality, of course, is that promoting the headscarf is part of a wider agenda to limit women’s rights by introducing sharia law in Turkey, achieving gradually what was achieved much more suddenly in Iran after the 1979 Revolution – a backlash against the Shah’s ’Westoxification’ (gharbzadegi) of Iran […]”

I dag er det almindeligt at se burkaer på gaderne i Istanbul, og som Ferguson påpeger, er det ikke tilfældigt, at denne type symbolske markeringer af folk og politikere er sammenfaldende med Tyrkiets udenrigspolitik: Begge betegner en vending fra et sekulært orienteret Tyrkiet til et islamisk, osmannisk orienteret Tyrkiet:

”Once a pro-American pillar of NATO and a candidate for membership of the European Union, Turkey is increasingly turning eastwards, vying with the Iranian Islamic Republic for leadership of the Muslim World, reviving memories of the days of Ottoman power. In short (or in long, if you prefer), what people wear matters.”

Ja, symbolpolitik er vigtig, og hvad angår påklædning, så var udbredelsen af vestlig påklædning i det tyvende århundrede uadskilleligt fra udbredelsen af vestlig livsform, som Ferguson bemærker, akkurat ligesom afvisningen af den vestlige påklædning i den muslimske verden i dag er et symptom på en global islamisk revitalisering: Også i vestlige storbyer er muslimske kvinder med tørklæder og burkaer nu ganske almindelige.

Ferguson beder os om at stå fast på vores vestlige kultur, og det er et budskab, der er værd at minde om i disse dage, hvor den danske regering ihærdigt kæmper for at få Tyrkiet med i EU – imens det revitaliserede islamiske Tyrkiet på grund af sin stadigt stigende internationale betydning ikke længere udviser den store interesse for det kriseramte, sekulære EU.

 

60 kommentarer RSS

  1. Af Karsten Aaen

    -

    Kære alle.

    1) Burkaen er aldeles ikke opfundet af mænd; den er et praktisk stykke tøj i et ørkenland som Afghanistan er, og hvor folk i mange tusinde år har levet som nomader, og er vandret rundt fra sted til sted. Burkaen forhindrer at der kommer sand i alle revner og åbninger i kroppen, når der er sandflugt i landet, præcis som gitteret for øjnene forhindrer sand i øjnene. Nomaderne i Afghanistan bærer turban eller en turban-lignende ting på hovedet, og den har et stykke stof som kan trækkes for munden for øjnene af samme årsag. (Har man læst “Krabben med de gyldne kløer” af Hergé, man se hvordan…)

    2)
    Folk aner ikke hvad en burka er, en burka er en heldækkende kropsdragt som kvinder bærer, primært i Afghanistan og i visse dele af Pakistan. Det er ikke en Niqab, hvor kun øjnene er fri, ej heller er det en iransk chador, eller et somalisk ‘telt’ eller en jallaba.

    3) I en bog som jeg engang kiggede i på biblioteket var der billeder af tyrkere i traditionel klæde-dragt, altså billeder af gamle damer på marked med tørklæde om hovedet. Den tilhørende tekst handler om at fotografen tog billeder af de her damer om lørdagen – på markedsdagen. Ellers kunne man jo ikke se, at ‘vi var i Tyrkiet’ sagde fotografen. Forfatteren bemærker, at på alle de andre dage var der jo ikke damer med tørklæder i Istanbuls gader….

    Og er spørgsmålet ikke hvor Nial Ferguson har været henne i Tyrkiet, for i Øst-tyrkiet, også kaldet Anatolien og ude i de tyrkiske landsbyer er der altså stadig unge og ældre kvinder som går med tørklæder.

    4) Mange tyrkere er forundrede og vrede og for-urettede over at Saudi-Arabiens tolkning af islam, wahabismen og salafismen også er kommet til Tyrkiet.

    5) Vi må fastholde, at der er noget der hedder religions-frihed og ytringsfrihed, og netop stå fast på de her grundlæggende værdier i vore samfund, også når de bliver brugt af folk til f.eks. at iføre sig klæder, eksempelvis tørklæder mv. som vi ikke bryder os om. Tolerance hedder det – at man anerkender andres ret til at leve som de vil, man behøver ikke at forstå det, være enige med dem, eller kunne lide dem, bare anerkende deres ret til at leve som de vil.

    6) Mange muslimer arbejder altså på slagterierne i dag, mange muslimer arbejder med alkohol eller med at pakke svinekød – og de halal-slagtede kyllinger handler altså mere om eksport til Mellemøsten end noget som helst andet.

  2. Af Jacob Pedersen

    -

    Tag og se ”Niqab babes are looking at jewels in Copenhagen Zoo”.
    http://www.youtube.com/watch?v=3N4zHlrVxGw

    I øjeblikket er der en heftig debat om den hos Den Farlige Debat Om Indvandrerkriminalitet. https://www.facebook.com/pages/Den-Farlige-Debat-Om-Indvandrerkriminalitet/165892000144775?ref=mf

    I øvrigt har der været debat ud fra Kasper Støvrings artikel, ”Vold og Kriminalitet”, som blev fremlagt hos Den Farlige Debat den 4. maj 2012. I går var der endnu én, der kommenterede den.

  3. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Kasper Støvring , 27. juni 2012 kl. 16:52

    Du er vist en værre en, Kasper, ha, ha, ha.

    Ved du så osse hvoffor mænd æ-l-sk-a-r blondine vittigheder?

  4. Af hansen. hansen

    -

    Jeg har simpelthen aldrig forstået, at det aspekt med, at kvinder dækker deres hår til med et tørklæde kan opfattes kvinderundertrykkende?
    Er det ikke snarere en rettighed kvinder har? At de ved at iklæde sig dette tørklæde på en nem og enkel måde kan signalere, at de ikke er på udkig efter nye fyre og, at det kun er deres ægtemand, der må pille dette tørklæde af??
    Jeg synes da, at det er sød og erotisk sjov ting, at dette roderi med håret er forbeholdt ægtemanden indenfor hjemmets 4 vægge..
    Jeg kan simpelthen ikke se det kvindeundertrykkende i denne praksis!!!

    Det siger sig selv at burkaer og andre bevægelseshæmmende klæder i praksis er noget pjat. Det bliver jo kvindeundertrykkende i det omfang, at det indvirker negativt i det praktiske i hverdagen. Det er det jo klart, når kvinderne ikke kan kommunikere med ansigt og øjne i dagligdagens situationer..

  5. Af Lisa Ahlqvist

    -

    hansen. hansen, 28. juni 2012 kl. 10:26

    TØRKLÆDET ER LIG MED EN FANGEDRAGT
    Hvis man skal gå så langt til yderlighederne, at der kræves et tørklæde til at skjule hårpragten, er der tydeligt noget galt med forholdet.

    For mig ser tørklædet ud til at være lig en fangedradt.

  6. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Kasper Støvring , 27. juni 2012 kl. 16:52

    Kære Kasper, siden du var for genert til at svare på den med blondinerne, kan du vel sagten løse flg. irske gåde, som ikke kan oversættes til dansk, da den så ender op som en trist, flad irsk guinness;

    “What happened to Paddy the Irishman when he tried to blow up a car?”.

  7. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Morten Hansen, 23. juni 2012 kl. 12:43

    BRITER, AUSTRALIERE OG KIWIER DØDE FOR INTET
    Sandt er det, at briterne ofrede imperiet for de to verdenskrige.

    Endnu mere sandt er det, at danskerne INTET ofrede på 2. Verdenskrig, men blot lagde sig i hængekøjen og ventede på, at Hitler besejrede de Gale Hunde fra England, Australien og New Zealand.

    Da det gik helt helt galt, lagde danskerne sig om på den anden side i hængekøjen og ventede nu på at briterne, australierne og Kiwierne kom og befriede danskerne for Hitlers “åg”. Selvfø’li’ med en kasse kolde under hængekøjen. Det mangled’ bare.

    Briternes, australiernes og Kiwiernes tab af menneskeliv skulle tælles i flere hundrede tusinde.

    Danskernes tab under 2. Verdenskrig var til at overse, med ca 2900 tab, med over 50% af disse døde iført SS uniformer.

  8. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Rikke Nielsen, 22. juni 2012 kl. 18:47

    DEN LANGSKÆGGEDE JULEMAND ER VIST NOK IK MUSLIM
    Nå, Rikke, ku’ ikke finde ham du ironiserede over, men min gode gamle ven, julemanden, har da også et temmeligt langt hvidt skæg, ik’ osse. Og, så hudt jeg visker, er han vist nok ikke muslim.

    Julemanden har heller ikke tid til alt det der med at stikke rumpen i vejret fem gange om dagen. For enten pakker han julegaver til alle søde børn, Rikke og mig. Eller fiser rundt med Rudolf hver Juleften, Boxing Day og hvad det ellers hedder.

    Han har slet ikke tid til at være muslim!

    Og, da langskæggede muslimer ikke fejrer Juleaften (hvornår får muslimer så julegaver?), får de heller ikke besøg af den langskæggede Julemand. Trist men sandt.

    Hvad tror du, lille Rikke? Måske skulle vi nok heleere spørge ham der Seker Gün, som vist nok er muslim uden skæg?

  9. Af Liberale principper II — Retsstaten

    -

    […] I sin bog ”Civilization: The West and the Rest” (som Kasper Støvring også har behandlet i en blog) viser den britiske historiker Niall Ferguson, hvordan tøj og klæder har spillet en væsentlig […]

  10. Af Midtvejskrise? | Evo

    -

    […] til at jeg aldrig har haft et rigtigt, seriøst og længerevarende parforhold. Klæder skaber folk. Jeg mente, og troede at det var det indre det kom an på – det gør jeg på […]

Kommentarer er lukket.