Universalisme, en problematisk linje i vestlig udenrigspolitik

Af Kasper Støvring 92

Verden er ikke et univers, men et plurivers; verden er ikke en enhed, men mangfoldig; vi deler ikke de samme værdier på verdensplan, hver kultur har derimod sine egne partikulære værdier.

Der er mange måder at formulere en kritik af universalismen på, og skulle nogen være i tvivl om berettigelsen af en sådan kritik, ja, så se bare på, hvad der sker lige nu i Egypten, ja, i hele den arabiske verden, hvor folk har revolteret imod de sekulære regimer og nu bakker op om islamiske kulturværdier. Eller se på Kina og den asiatiske verden, der har succes, ikke fordi landene efterligner Vesten, men fordi de ikke gør det. Ikke mindst spiller konfuciansk kultur en stor rolle her.

Hvorfor så denne stærke drøm om universalisme? Hvorfor hyldes den kun i Vesten? Er det mon et tegn på vestlig svaghed? Har vi glemt, at vores kultur er unik, og har vi derfor svært ved at forsvare os selv?

At drømmen er stærk, ser man alene derved, at de mægtigste mænd og kvinder i Vesten har bekendt sig til den, statsledere, der ikke blot giver mæle til en vidt udbredt idé, men som også har magt til at forme verden ud fra denne idé: Universalismen har af og til på nærmest fatal vis præget vestlig udenrigspolitik. Lad os derfor se på en række markante taler af de forskellige ledere siden Murens fald.

Bush senior

Efter Murens fald og kommunismens sammenbrud var historien slut: vestligt, liberalt demokrati skulle nu udbredes på verdensplan. George Bush senior talte derfor henført om ”den nye verdensorden”. Det gjorde han bl.a. i en tale for den amerikanske kongres den 11. september 1990, præcis 11 år inden historien vendte tilbage i form af terrorangrebet på Pentagon og WTC og afslørede, at den nye verdensorden var en illusion. Bush talte om, at alverdens nationer nu, efter Murens fald, kunne mødes i harmoni og samarbejde. Det var en helt enestående åbning i historien, som mange altså troede på – dengang.

En ny verdensorden var altså ved at blive født, sagde Bush:

”A new era – freer from the threat of terror, stronger in the pursuit of justice and more secure in the quest for peace. An era in which the nations of the world, east and west, north and south, can prosper and live in harmony. A hundred generations have searched for this elusive path to peace, while a thousand wars raged across the span of human endeavor, and today that new world is struggling to be born. A world quite different from the one we’ve known. A world where the rule of law supplants the rule of the jungle. A world in which nations recognize the shared responsibility for freedom and justice. A world where the strong respect the rights of the weak.”

Clinton

I 1990erne dominerede Clintons universalisme med humanitære interventioner på Balkan og i Somalia. Hans udenrigsminister Madeleine Albright udtrykte det meget godt i en tale til senatet i januar 1997: “To defeat the dangers and seize the opportunities, we must be more than audience, more even than actors, we must be the authors of the history of our age.” Med andre ord en hovmodig tro på, at historien kan formes, en hed fantasi, som også marxisterne troede på.

Fukuyamas vision om universelle værdier blev siden dementeret af Huntingtons besindelse på civilisationernes sammenstød. Afslutningen på den bipolære orden førte ikke til en unipolær, men til en multipolær verdensorden. Etniske, religiøse og nationale kampe intensiveredes, hvilket myrderierne på Balkan var et blodigt vidnesbyrd om.

Og for dem, der stadig slumrede i troen på verdensharmoni, frihed og retfærdighed, kom den bratte opvågnen med terrorangrebet i 2001 og Muhammedkrisen i 2006. Historien vendte tilbage, så blodig som den altid har været. Vi så nye geopolitiske kampe mellem Rusland, Kina og Vesten i 00erne. Den nye verden, Bush senior og de fleste andre havde drømt om, og som var anderledes end den, vi hidtil havde kendt, opstod aldrig: Verden blev i 00erne normal igen.

Bush junior og Blair

Man kunne have troet, at universalismedrømmen blev slukket efter 2001. Men den blev tværtimod revitaliseret under Bush juniors regimente, dog i en anden form.

I 00erne dominerede den missionære entusiasme, som Bush bekendte sig til sammen med sine neokonservative rådgivere – hvoraf flere ikke tilfældigt var gamle trotskister. Den entusiasme kom ikke mindst irakerne til at mærke. I en tale ved det republikanske partikonvent i september 2004, sagde Bush:

“I believe that America is called to lead the cause of freedom in a new century. I believe that millions in the Middle East plead in silence for their liberty. I believe that given the chance, they will embrace the most honorable form of government ever devised by man. I believe all these things because freedom is not America’s gift to the world, it is the Almighty God’s gift to every man and woman in this world.”

Bush troede, at man kunne intervenere i Irak og skabe liberalt demokrati – ”the most honorable form of government”. Når diktatoren falder, vil muslimerne af sig selv springe ud som fuldt færdige liberale demokrater. Det var ikke kun ufattelig naivt; det kostede også Vesten dyrebare menneskeliv, kræfter og penge.

Den nære allierede, britiske Tony Blair, var lige så slem. Han bekendte sig til en fuldblodsuniversalisme, da han i en tale  til den amerikanske kongres i juli 2003, kort efter at de første kamphandlinger i Irak var afsluttet, udtalte:

“There is a myth that though we love freedom, others don’t; that our attachment to freedom is a product of our culture; that freedom, democracy, human rights, the rule of law are American values or Western values […] Members of Congress, ours are not Western values, they are the universal values of the human spirit.”

Katastrofen for Vesten i forbindelse med interventionen i Irak og Afghanistan opstod, da man opgav realismen til fordel for idealismen, det sikkerhedspolitiske perspektiv til fordel for nationbuilding, opbygning af demokrati, pigeskoler og andre gode ting, der vanskeligt kan slå rod i en kultur, hvor der ikke er tradition for den slags.

Obama

Så er vi endelig fremme ved den nuværende præsident for USA, Barack Obama. I Obamas berømte tale til det britiske parlament den 25. maj sidste år, en tale, som JP på lederpladsen gik i selvsving over, bekendte Obama sig til oplysningens idealer og sagde, at ”the longing for freedom and human dignity is not English or American or Western – it is universal, and it beats in every heart.”

Obama følte sig som præsident kaldet til at forsvare demokratiske værdier over alt i verden, ja, hele verden føler et ansvar for at hjælpe demokratiet på vej i den arabiske verden, hvor en hel generation længes efter selv at bestemme. Som Obama mente at vide.

BRIK-landene har ikke førertrøjen på, det har Vesten, og det skal Vesten have, ifølge Obama. Vesten må påtage sig et globalt lederskab for at skabe et århundrede, der bliver mere fredeligt, velstående og retfærdigt. Vesten forsvarer nemlig de værdier – tolerance og selvbestemmelse – der fører til fred og værdighed.

Man kunne ønske, at Obama havde besindet sig på verdens multipolære karakter og koncentreret sig om at styrke det kriseramte Vesten. At vende kræfterne indad i stedet for udad. Men sådan forholder det sig ikke.

Obama forkyndte i sin tale, at Vesten ikke blot tror på nationernes ret, men på borgernes ret. Obama viste sig også her forblændet af det arabiske forår, når han talte om, at folk i den arabiske verden mobiliserer sig for at frigøre sig fra diktaturets ”jernhånd”, og også Obama begik den fejl at sammenligne de arabiske revolutioner med opstandene i Østeuropa. Forskellen er bare, at de sidstnævnte folkeslag have en relativ stærk tillidskultur at falde tilbage på, i Mellemøsten findes ingen civile og nationale traditioner.

Det vil ganske vist tage flere år, erkendte Obama, før disse revolutioner når deres endemål. Liberalt demokrati stråler altså stadig for enden af historien – også Obama tror på en historisk determinisme, på historiens afslutning. Det er bare et spørgsmål om tid, før lighedens og frihedens velsignelser er bragt ud til alle folkeslag. Liberalt demokrati vil endegyldigt sejre, historien er slut og endt med vestlig triumf. Tilbage er kun krusninger på overfladen.

Med Obamas ord:

“What we saw, what we are seeing in Tehran, in Tunis, in Tahrir Square, is a longing for the same freedoms that we take for granted here at home. It was a rejection of the notion that people in certain parts of the world don’t want to be free, or need to have democracy imposed upon them.”

Det arabiske forår var altså et hårdt slag for islamismen – det kan man så sammenligne med Salafisternes og Broderskabets aktuelle sejre i Egypten.

Obama forsvarede altså ”universelle rettigheder”, og han afviste det, han kaldte det falske valg mellem Vestens interesser og idealer, mellem stabilitet og demokrati, netop fordi han I sin tale mente, at stabilitet først kommer med liberalt demokrati. Det kan han have ret i i visse særtilfælde. Men demokrati uden for Vesten fører altså ikke til stabilitet, men har det med at føre til det modsatte.

Obama er desværre en idealist, ikke en realist, der tænker på Vestens interesser først. Det ses også i hans syn på Libyen: Man kunne ikke tillade folkedrab, som han sagde i talen. Men i Libyen begås der netop udrensning i stor stil – begået af de selvsamme islamiske oprører, som Vesten støttede! Også i Libyen venter sharia i kulissen.

Endelig sagde Obama i sin tale, at der er en afgørende kvalitet ved det vestlige samfund, og det er den måde, vi forstår os selv. Også her viste han sig som universalist:

”Unlike most countries in the world, we do not define citizenship based on race or ethnicity. Being American or British is not about belonging to a certain group; it’s about believing in a certain set of ideals – the rights of individuals, the rule of law. That is why we hold incredible diversity within our borders.”

I lande som USA og England er forskellige folk åbenbart forenet gennem en fælles bekendelse til abstrakte idealer: Det er ikke kulturen, der forener folk. Det er Obamas udgave af forfatningspatriotismen, og det er et alt for svagt bindemiddel mellem folk.

Her burde Obama have læst Huntington, ikke Clash-bogen, men Who are We? Fra 2004, hvor Huntington netop betoner den fælles anglo-protestantiske kultur som årsagen til den amerikanske styrke. Kulturel diversitet gør ikke en nation stærk, det splitter den ad i vold og mistillid.

Afslutningsvis bekendte Obama sig til bl.a. Churchill og heltene fra verdenskrigen. De ville forandre verden, sagde Obama, og de troede på frihedens og den menneskelige værdigheds ultimative triumf, altså liberale værdier. Men det var dog konkrete ting som familie, fædreland, kristendom og vestlig kultur, der gav disse konservative hædersmænd styrke, ikke abstrakte værdier.

Men det kan universalisten naturligvis ikke se.

 

92 kommentarer RSS

  1. Af Jacob Selchau

    -

    Du tror på politikernes retorik, og det er en fejl.

    Tag Bush senior, der ævlede om en ny verdensorden. Det var i forbindelse med Golfkrigen og murens fald. I de foregående 10 år havde Bush selv været med i en regering, der havde støttet folkemord i Mellemamerika og undervist dødspatruljer i tortur. I 1989 invaderede Bush senior Panama under påskud om at en ledende general, Manuel Noriega, handlede med narkotika. Det havde han gjort længe, også mens han var USAs ven, men nu var han ikke længere nyttig. USA påstod at borgerne i Panama støttede invasionen, men af en eller anden grund er årsdagen for invasionen i dag national sørgedag.

    Clinton lukkede også en masse sludder ud om demokrati og alt det der, men i hans regeringstid støttede man den tyrkiske og den columbianske regering i de mest forfærdelige massakrer. Flygtningetallet i begge lande skulle tælles i millionstørrelse. At han lukkede lidt fin retorik ud i forbindelse med højtidelige taler betyder mindre.

    Bush junior var heller ingen god demokrat. Ja, i dag påstår man at det handlede om at bringe demokrati til Mellemøsten, men sandheden er at man kun udskrev valg i Irak fordi Ayatollah Ali-Sistani tvang besættelsesmagten til det. Paul Wolfowitz har udtrykkeligt været ude og sige at det ikke handlede om demokrati, men mere om strategiske mål. Man har organiseret dødspatruljer i Irak efter latinamerikansk forbillede (i flere tilfælde af de samme mennesker, der stod i spidsen for de latinamerikanske dødspatruljer som USA samarbejde med i firserne). I Afghanistan siger man at man kæmper for demokrati og kvindefrigørelse, men alligevel accepterer man at Vestens mand, Hamid Karzai, snyder ved valgene og at hans bror handler med narko. Samtidig ønsker den mest kendte liberale kvindegruppe i Afghanistan, RAWA, NATO og Karzai ud, da de af en eller anden grund ikke tror på at det er deres rettigheder det handler om.

    Jeg fatter ikke hvorfor folk tror på politikernes frihedsretorik. Den slags lukker politikere ALTID ud i forbindelse med krig – det er på tide at vi lærer at de er fulde af løgn og hykleri.

  2. Af Peter Nielsen

    -

    Ja, ja Kasper. “Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte”, sagde min klasselærer altid. Måske kan man måske til dette indlæg “lang i spyttet, skaber træthed hos læseren”.
    På et helt døgn, er der kun én, der har orket at reflektere på dine tanker. Work shorter not longer next time.

  3. Af Kasper Støvring

    -

    Peter Nielsen, tak for dine pæne råd. Imidlertid har bloggen været nede et døgns tid – men nu er der jo så igen mulighed for at udtrykke dybsindige reflexioner på de dunkle tanker!

  4. Af Jacob Selchau

    -

    Psst. Jeg tror at grunden til at der kun kom én kommentar var at der var noget vrøvl med linket fra berlingerens forside, til blogindlægget. Jeg måtte først smutte ind på Kaspers blog, og så finde linket til det nuværende blogindlæg derfra.

  5. Af Arvid Holm

    -

    Formodentlig er denne tyrkertro på de vestlige værdiers universelle dominans også medvirkende til, at politikerne gennemtvinger det multikulturelle samfund?

    De tillægger generelt muslimer en længsel efter samfund, der er indrettet som i Vesten.
    Det gælder både demonstranterne, der omstyrter diktaturerne i Mellemøsten og de mange indvandrere fra islamiske lande, der er rejst til Europa.

    Politikernes ønsketænkning garanterer støtte til muslimer, der ikke ytrer sig alt for voldsomt mod vestlige værdier.
    Tavshed er i sandhed guld.

    http://www.scb.se/statistik/_publikationer/LE0001_2010K03_TI_09_A05TI1003.pdf

    ”En befolkning reproducerar sig om dottergenerationen blir lika stor som
    modergenerationen.”

    http://femalenavigators.com/380/barn-nr-2-for-europas-fremtid

    ”de europæiske kvinder bør føde i snit 2,1 børn hvis vi vil fastholde vores befolkningstal og i øvrigt kunne forvente at have den fornødne arbejdskraft i fremtidige generationer”

    Men:

    ”fødselstallet i Vesteuropa (de såkaldte EU 15) ligger på 1,5 børn per kvinde”

    Fortsætter denne lave reproduktion, vil antallet af etniske europæere være halveret på to generationer.

    Hvis politikernes ønsketænkning viser sig at stride imod virkeligheden, som det hidtil tyder på, vil den vestlige kultur således have afskaffet sig selv indenfor overskuelig tid.

    Og lederne i den islamiske kultur vil naturligvis ikke følge det afskrækkende eksempel.
    Kvinderne får ikke lov til at bestemme antallet af børn.
    Islam kan jo erobre den vestlige verden blot ved børnefødsler.

  6. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    USA’s handlinger globalt viser, at målet er total dominans. Det må ikke siges, så derfor hedder det, at amerikanerne har et brændende behov for at udbrede deres specielle udgave af demokratiet.

    Det minder om noget, der er sket tidligere. Europa udplyndrede tidligere det meste af verden under påskud af at ville redde hedningerne ud af djævelens klør, eller det der er værre. Det gjorde europæerne rige.
    Det kan gøres igen, så teknikken genbruges af USA – der er ikke sket nogen udvikling bortset fra, at nu er det demokratiet, der er frelsen.
    Det er for langt ude. Tror amerikanerne virkelig, at vi og resten af verden er så naive? Eller er de ligeglade? Er de så militært stærke, at de kan være ligeglade? Nogen burde fortælle amerikanerne, at deres optræden kan gøre dem til verdens fjende nr.1.
    Hvem fortæller dem, at deres militære baser og installationer i Europa er uønskede – det er reelt en besættelse af europæisk område, der for længst burde have været afviklet.

  7. Af Jacob Selchau

    -

    @Jørgen Villy Madsen

    Jeg er naturligvis helt enig. Og USA/Europa er langt fra ene om det. Jeg har lige læst lidt om japanerne før 2. Verdenskrig lykønskede sig selv med deres ædelmod i at hjælpe indbyggerne i Kina og Manchuriet. De beskrev deres land som værende på en verdenshistorisk unik frihedsmission. Bare en skam at de mennesker, de “befriede” ikke kunne værdsætte japanernes ædelmod – meget som med amerikanerne og Irak.

    Så var der også Sovjet, der ligeledes var godt gammeldags imperialistisk, men gemte det under socialisme og retorik og folkenes frihed fra andres imperialisme.

    Selv Djenghis Khan beskrev i hvert fald nogle af sine hærgninger som motiveret af retfærdighedssans. Efter at det i dagens Iran/Pakistan beliggende Khorasm havde overfaldet nogle af hans efter eget udsagn fredelige udsendinge, raserede han landet på det allergrusomste som retfærdig gengældelse.

    Der er meget lidt nyt under solen. Det er først og fremmest et tegn på vestens intellektuelle elendighed at nogen som helst tror på sludderretorikken om demokrati. Dem der tror på løgnene kan med fordel google ‘children of Fallujah’ og lære lidt om de forfærdelige misdannelser som en stor del af denne bys børn nu fødes med, efter at amerikanerne har anvendt giftige våben i civilt område.

  8. Af Erik Larsen

    -

    Utroligt, at man om og om igen ser hadske indlæg mod “Gods own country” – efter min mening det mest frie, demokratiske og bedste land i verden!
    Er man misundelige? Har man aldrig været i landet?
    Man skulle tro det. Jeg har meget, meget familie i USA – jeg har vel været derovre mindst samlet 4 år af mit liv. Jeg kender amerikanerne. I Californien, Nevada, Florida, Tennessee, Minnesota o.s.v.
    Det er dejlige mennesker (de fleste).
    Når det er sagt, så – i næsten alle debatter – forstår folk ikke: 1) at vesten, (eller USA) aldrig, aldrig vil invadere lande, tilkæmpe sig lande,myrde folk i 100.000-tal o.s.v.
    2) DET stoppede ved Hitler-banditten!
    3) Men verdenskrig og forsøg på at overtage lande og religionskrige vil vi få meget meget mere fremover. Men HVORFRA? Selvfølgelig fra muslim/islam og de fanatiske koran-elskeres side.
    DET er den eneste fare idag og fremover.
    At USA overhovedet gider at sende deres unge ud for at f.eks. hjælpe Afghanistan idag til at få bare et snert af demokrati, forstår jeg snart ikke.

  9. Af Jacob Selchau

    -

    @Erik Larsen

    Det er fuldstændigt rigtigt at langt de fleste amerikanere er fortrinlige mennesker, der ikke vil nogen noget ondt. Men sådan er det jo også med f.eks. russere, og dog har Sovjet undertrykt andre folkeslag.

    Så lad os se på fakta. Du tager fejl, når du skriver at den amerikanske regering – lad dig aldrig narre til at tro at USA eller noget andet land er lig dets regering – ikke kunne finde på at myrde 100.000’er af mennesker. Lad os se på lidt historiske fakta:

    – I 1953 (Wikipedia ‘1953 Iranian coup d’état’) styrter CIA og Storbritanniens MI6 den folkevalgte leder i Iran Mohammed Mossadeq til fordel for shahen. De organiserer shahens hemmelige politi, SAVAK, og underviser dem i tortur. (Wikipedia ‘SAVAK’, se under ‘Victims’). Shahens knuser de borgerlige og venstreorienterede politiske partier, således at det til sidst bliver de islamistiske stoddere, der tager magten.

    – I 1954 styrter CIA i samarbejde med et par latinamerikanske diktatorer, primært Nicaraguas Somoza, den folkevalgte leder i Guatemala, Jacobo Arbenz Guzman.

    – I Vietnam, hvor USA forhindrer et frit valg, i visheden om at kommunisten Ho Chi Minh vil vinde, dræber man hundretusindvis af vietnamsere, især i Sydvietnam, og 100-200.000 af Cambodianere direkte og indirekte med “hemmelige bombardementer.” Måske et tilsvarende antal i Laos. (Se Wikipedia ‘Vietnam War’ og ‘Operation Menu’)

    – I Chile støtter man et kup mod en folkevalgt præsident i 1973. Man likviderer den chilenske stabschef, fordi han er imod kuppet, så Pinochet kan komme til.

    – I Mellemamerika i 80’erne slagter man hundretusindvis af uskyldige og man underviser deres “sikkerhedsstyrker” i tortur. (Se f.eks. Wikipedia ‘Rios Montt’, Latinamerikas værste folkemorder i nyere tid, som Reagan skamroste, eller de amerikansk-organiserede Contraer, der primært angreb civile. Se endelig Wikipedia ‘U.S. Army and CIA interrogation manuals’ angående undervisningen i tortur.).

    – I Irak har flere undersøgelser uafhængigt af hinanden fået dødstal mellem 600.000 og ca. en million (de 600.000 skyldes at krigen ikke var forbi på det tidspunkt). Ingen kender med sikkerhed det virkelige dødstal, men et lækket internt memo fra det britiske forsvarsministerium øverste videnskabelige rådgiver vurderede de 600.000 til at være realistisk. (Se BBC ‘Iraqi deaths survey ‘was robust’).

    Problemet er hvis man tror at sige disse ting er det samme som had til USA. USA er ikke værre end andre stormagter. Tag Frankrig i Vietnam og Algeriet, hvor man også slagtede hundretusinder (og det efter 2. Verdenskrig). Eller den franske efterretningstjenestes bombning af Greenpeace-skibet Rainbow Warrior. Jeg foragter disse ugerninger, men det betyder ikke at jeg hader Frankrig eller franskmændene. Der er tværtimod mange ting, jeg kan lide ved det land. Tilsvarende med England, der var med i kuppet i Iran, Irak-krigen, invaderede Britisk Guyana og væltede en folkevalgt regering i 1953, eller deporterede over 500.000 mennesker i 1950’er i Britisk Malaya (se Wikipedia ‘Briggs’ plan’). Men det betyder ikke at jeg hader England. Jeg kan lide det land og elsker London.

  10. Af V WE

    -

    Hr. Selchau bruger Djengis Khan som bevis på, at nogle stater og deres ledere erobrer lande og folk, fordi de tror bringer dem mere frihed. Han har imidlertid ikke rigtigt læst på lektien. Det ville ellers hjælpe.
    1. Den store mongolske kejser levede for ca 800 år siden. Hele verden så den gang en smule anderledes ud og moralen (herunder ang. udenrigspolitik) var noget anderledes. Fx kæmpede den danske kong Valdemar Sejr mod… esterne, fordi disse ikke havde været så flinke at acceptere katolicismen. Hvad skal vi bruge Djengis Khan til, når vi kan bruge Kong Valdemar? Tallinn betyder faktisk “Danskernes borg”.
    2. Djengis Khan og hans efterfølgere troede fuldt og fast på, at Vor Herre (eller nogen af den størrelse) havde bestemt, at de skulle regere over hele verden. At de var et “herskerfolk”. Derfor gik de systematisk i gang med at skabe verdens historiens største imperium.
    3. Både Djengis Khan og hans efterfølgere, ikke mindst Kubilai Khan, som blev kejser i Kina, drev deres imperier efter princippet “Er Du med os, får Du et godt liv (og så må Du tro på hvad Du vil). Er Du imod os – bliver Du og Dine slagtet”. Således havde Kubilai både kristne, muslimer, buddhister og konfucianister som ministre og officerer.
    4. Khorezm var et khanat under det Stormongolske Rige. I dag ligger det i Uzbekistan, hvorfra i det 15. århundrede kom den mest brutale kriger-khan: Timur Lenk (Halte-Timur). Han var gået over til Islam og slagtede rask væk alle vantro, han kunne komme i nærheden af.
    MAO: lad være med at bruge Europakonventionen på… det 13. århundrede.

  11. Af Erik l

    -

    “Hr. Selchau” er da det bedste bevis på en “USA-“hader” der er set! Det er jo rent vrøvl han skriver.
    “Dræber man hundrede tusinde af Vietnamesere????
    “Dræber man hundrede tusinde af nazister (tyskere)??
    Hvad taler du om mand? Vi/du taler om krig! Det er ikke drab – det er KRIG! USA henretter ikke deres “modstandere” – de kæmper for demokrati og hjælper de lande der har diktatorer der netop mr. Selchau MYRDER deres borgere de er uenige med!!! DER er forskellen. Hvor ER det trist at nogle ikke kan fatte ganske almindelige realiteter!
    Saddam Hussein myrdede og myrdede ! Der – lige DER kan du bruge den betegnelse og USA fik ham heldigvis fjernet. At så situationen derovre stadig er næsten ude af kontrol, er jo fordi de millioner af religiøse fanatikere, islamister mm i området nu bruger lige dette sted til een af deres kampmarker mod vesten og USA.
    Jeg forstår simpelthen ikke et menneske som dig “Seichau”? Har du bind for øjnene eller ønsker du en ny Hitler eller Koran-verden??

  12. Af Jacob Selchau

    -

    @Erik I

    Jeg dokumenterer alle mine påstande i links, hvor jeg viser at den amerikanske regering var indblandet i kup mod demokratisk valgte regeringer og har undervist Mellemamerikanske regeringers “sikkerhedsstyrker” i tortur. Alt dette er historisk veldokumenteret.

    I Vietnam angreb USA landet. Man sønderbombede det. Man sønderbombede nabolandene. Det har ikke noget at gøre med at forsvare demokrati. Du kan også læse om ‘Phoenix Program’ på Wikipedia, hvor man gik efter civile tilhængere af Viet Cong, og torterede dem ihjel. Så der henrettede man netop sine modstandere. Meget demokratisk.

    Jeg vil i øvrigt gerne vide hvorfor du ikke vil forholde dig til noget af al min dokumentation. Og jeg vil i øvrigt også gerne vide hvorfor du kalder det had mod USA, når der alene er tale om historisk veldokumenterede fakta, som jeg lægger frem, og at jeg klargør at jeg heller ikke hader Frankrig, Rusland eller England for nogle af de landes regeringers forbrydelser.

    @V WE

    Det var ikke det jeg skrev. Jeg skrev at man alle dage har fremlagt “ædle” motiver for sine angreb. Jeg anvendte udtrykket “retfærdig gengældelse.” Lad venligst være med at misrepræsentere det jeg skriver. (Og Khorasm var regeret af en shah, og hovedparten lå i Irak-Pakistan, selv om det er rigtigt at nutidens Khorasm er delt mellem Uzbekistan, Kazakhstan og Turkmenistan).

  13. Af Jacob Selchau

    -

    PS: Jeg ønsker naturligvis ikke en Hitler eller en Koran-verden. Men det betyder ikke at jeg støtter de amerikanske eller britiske regering i at vælte folkevalgte regeringer, deres drab på hundretusinder af civile, deres støtte til tortur, eller den franske regerings beskidte kolonikrige eller dens terrorbombning mod Greenpeace.

    Jeg er faktisk imod at man angriber og dræber civile, uanset om det er USA, England, Frankrig, Sovjet, Tyskland eller Irak, der gør det.

  14. Af Erik Larsen

    -

    Stakkels dig “Selchau”! Du forstår intet. Men forholder dig til paragraffer, beretninger, Wikipedia, – men ikke til realiteter! Forstår du da ikke, at hvis man overhovedet skulle have en mulighed for at overleve, så MÅ der være nogle der ligesom skærer igennem og sætter stolen for døren for Hitler, Vietcong, Saddam, Bin Laden o.s.v. o.s.v. – DU “overfører ” det til “myrderier af civile”!!!!! Det er grotesk! Tror du, tror du (ja, det gør du nok) men det er ude i hampen, at demokratiske lande ønsker massakrer på civile??? HVOR dum kan du eller man være?
    Det nytter ikke noget, at du kommer med alle dine “links”! Det er sygt, forstår du det ikke?
    Forstår du ikke hvor Danmark havde stået idag, hvis ikke amerikanerne havde hjulpet os? Føj, hvor ER det ulækkert, at man ikke kan være taknemmelig overfor de der har – indtil nu – sikret vores land?

  15. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    USA kunne jo have besat og undertrykt hele Europa i 1945, hvis det havde været det man ville. Det undlod man, og tværtimod hjalp man Vesteuropa på fode, efter at have befriet landene for nazisterne. Og siden har man jo forsvaret os mod kommunisterne, og har hjulpet Polen og DDR og andre østlande væk fra den røde mishandling og undertrykkelse.

    Det er så rigtigt at der har været nogle krige hvor USA burde have undladt at angribe. Men det viser jo blot at amerikanske magthavere/politikere nogle gange er forbavsende ubegavede.

    De danske politikere er jo ikke bedre. Se blot hvordan de allesammen plaskede ned i spinatbedet med begge ben, da de eenstemmigt besluttede at bruge en masse penge på at bombe Libyen. Fuldkommen åndssvagt.

    At udnævne USA til at være værre end så mange andre store magter, er kun et udtryk for uvidenhed og manglende dømmekraft.

    Faktisk burde de fleste danskere hellere tænke på hvordan de kan hjælpe deres eget land. For Danmark er en truet og nødstedt nation hvor de almindelige danskere, ca. fem millioner, har kurs mod onde, ubehagelige, vanvittige og kaotiske tider.

    De politiske partier er fulde af ord og løfter, men sandheden er at Danmark er et misregeret land hvor alt med frihed, velstand, folkestyre, fred og tryghed er på vej ned i en bundløs sump.

  16. Af Jacob Selchau

    -

    @Preben F1 Jensenh

    Jeg udråber ikke USA til at være værre end andre stormagter. Jeg har f.eks. fremhævet Frankrig, England og Rusland. Jeg mener at USA først og fremmest adskiller sig fra de andre nævnte stormagter i at være mægtigere.

  17. Af Jacob Selchau

    -

    @Erik Larsen

    Jeg forstår ikke hvorfor de uden argumentation afviser mine links. Alle de episoder jeg nævner er veldokumenterede desuden i den historiske litteratur og i flere tilfælde nu offentliggjorte amerikanske regeringsdokumenter. Kuppene i Guatemala og Chile er desuden indrømmet og undskyldt af Bill Clinton.

    Personligt mener jeg at det er uhyggeligt at man kan afvise dokumentation og finder den sygelig.

    Desuden passer det simpelthen ikke at demokratiske lande ikke massakrer civile. USA massakrerede indianerne og holdt sorte som slaver. Frankrig og Storbritannien begik grusomme overgreb i kolonierne. Det samme gjorde f.eks. Belgien. Det nogenlunde demokratiske Tyrkiet har også slagtet kurdere i den store stil.

    Jeg anerkender USAs bidrag til at besejre nazimen. Jeg mener bare ikke at det undskylder nogensomhelst forbrydelser. Sovjet ydede en endnu større indsats i kampen mod nazismen, men det undskylder dem ikke i at undertrykke så meget som et eneste andet folk.

  18. Af Jacob Selchau

    -

    PS: Jeg kan anbefale stort set en hvilken som helst historiebog om Mellemamerika, hvis du vil vide noget om den amerikanske regerings forbrydelser der, men f.eks. ‘A Brief History of Central America’ af Lynn V. Foster, University of Massachusetts, eller ‘Nicaragua: Living in the Shadow of the Eagle’ af Thomas Walker, professor emeritus ved Ohio University, ‘Bitter Fruit: The Story of the American Coup in Guatemala’ af Schlesinger og Kinzer, hhv. Harvard mand (og søn af Arthur Schlesinger, den kendte historiker, der arbejdede i Kennedy-administrationen) og underviser ved Boston University. For en mere personlig beretning kan du læse den tidligere amerikanske missionær Thomas Melvilles beretning om hans ven og kollega Ron Henneseys oplevelser i Guatemala i 1980’erne, ‘Through a Glass Darkly.’

    Hvis du vil vide mere om amerikansk opbakning til tortur kan du læse Darius Rejalis bog ‘Torture and Democracy.’ Denne bog har vundet American Political Science Association menneskerettighedspris i 2007 og er blevet rost til skyerne i Financial Times og Times Higher Education.

    Alle disse bøger kan bestilles gennem dit lokale bibliotek. Enhver der ønsker at lære lidt mere om Vestens magtpolitik og forbrydelser kan altså gøre det nemt og ganske gratis.

  19. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvad vi her på bloggen mener om stormagterne er nok uden betydning for stormagternes politik, så det er nok spild af tid at fordømme dem med lange indlæg.

    Det er jo allerede et spørgsmål om den danske politik påvirkes af blog-debatterne. Som hos jp blev cen… su re ret i meget betydeligt omfang. Og selv her er det ikke helt sjældent at debatten svækkes ved utidige indgreb.

    I betragtning af Danmarks alvorlige situation, og de stadig flere udgifter, uretfærdigheder og problemer som “systemet” påfører borgerne, må man ønske sig at den frie debat vil vinde større udbredelse og indflydelse.

    Men lige pt. ser detdesværre ikke ud til at demokratiet og ytringsfriheden har megen medvind.

  20. Af Allan Hansen

    -

    Nietzsche om ytringsfrihed .- Friedrich Nietzsche (1844-1900).

    Om ytringsfriheden skriver Friedrich Nietzsche i ” Den munter videnskab,, der udkom i 1882 følgende:

    297. At kunne sige imod. – Enhver ved idag, at det at kunne tåle at blive sagt imod er et tegn på høj kultur.
    Nogle ved endda, at det højere menneske ønsker og provokerer til at blive sagt imod
    for at få et fingerpeg om sin egen uretfærdighed, som han hidtil ikke har været klar over.
    Men det at kunne sige imod, den gode samvittighed, der fremkommer, når man er fjendtlig mod det vante, overleverede og helliggjort – det overgår det andet og er det egentlige store, nye, forbavsende i vor kultur, den befriede ånds vigtigste skridt: men hvem ved det?,,,,.

    Se det var vise ord!

    Kilde: Den munter videnskab. Oversat af Niels Henningsen – http://www.detlilleforlag.dk

  21. Af Allan Hansen

    -

    Knus jeres gamle tavler, det er tid til at filosoferer med hammeren
    – det er tid til nye tavler. Skrev Nietzsche.
    Se det var vise ord!

    HANSEN´S NYE TAVLER.

    I kærelighed – vær ærlig.

    I venskab – vær toldmodig.

    I fjendskab – vær viis.

    I indsigt – vær dyb.

    I viden – vær beskeden.

    I erkendelsen – bliv den du er.

    I lyst – vær ydmyg.

    I nød – vær stærk.

    I maven – vær rolig.

    I hjertet – vær stor.

    I sandhed – vær vantro.

    Love & Visdom.

    Hansen.

  22. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Den i Vesten udbredte naive tro på at alle lande og folkeslag vil det samme når det kommer til stykket, og at alle mennesker grundlæggende er gode, har vel også noget at gøre med at mængden af politiserende kvinder er større end nogensinde.

    Noget der har skaffet den røde radikale pladderhumanisme en plads i solen.

    Og lige nu fortæller P1 i en propaganda-udsendelse om en (dansk?) skole “Kontiki” hvor børn decideret hjernevaskes med menneskerettigheder og multi-kulti. Og nu vil de radikale og S/SF have alle danske skoler til at indoktrinere børnene med den røde ideologi.

    Danmark som et multi-kulti land og som en betonkommunistisk DDR-bananstat er klart og tydeligt både de radikales, de rødes og DRs endemål.

  23. Af Kent Andersen

    -

    Jesus! Så kan man igen læse Kasper Støvring fortælle os, at forklaringen på verdernshistorien udvikling er nogle “store” lommefilosofiske “værker” og “ideer”. Mon ikke Kasper Støvring ville forklare den industriele revolution som et resultat af een eller anden filosofibog – og at den tekniske udvikling kun spillede en mindre rolle. At opdagelsen af, at jorden drejer rundt om solen og ikke omvendt – ja det skyldes vel ifølge Kasper Støvring “en stor filosofisk tænker” – og ikke at man ved opfindelsen af teleskopet fik mulighed for at se ud i rummet.

    “Universalisme”, “Huntingtons besindelse”, “plurivers” og “konfuciansk kultur”. Give me a break! Som om folk i verdens fattige lande sidder med benene over kors og læser lommefilosofiske “værker” og styrer deres liv derefter. Men man skal vel bruge sin ph.d. indefor Humaniora til et eller andet, så hvorfor ikke pseudoforklare hele verdenshistorien ud fra sit studie. Som ph.d. indenfor naturvidenskab kan jeg ihvertfald sige, at Kasper Støvring INGEN fremtid har i den branche. I naturvidenskab betragtes løse teorier og løse påstande ikke som et seriøst bidrag til nogetsomhelst. Det kan enhver udstyret med en mund jo gøre.

  24. Af Kent Andersen

    -

    Kunne det måske tænkes, at når USA handler som de gør, så gøres det for at sikre egne interesser og forhindre, at nogle mennesker slår andre mennesker ihjel og ikke “store” filosofiske teorier?

  25. Af Arvid Holm

    -

    Det er påfaldende, at universalismen/multikulturen fagligt set er et projekt for politikere, der tydeligt har undladt en tværfaglig analyse af projektets sødygtighed.
    Skatteborgerne betaler for uddannelse af diverse faglige eksperter, men de må holde kæft, hvis de har deres jobsikkerhed og bevilling kær.

    For naturligvis kan de relevante fag levere stof til modsigelser og protester imod det politisk korrekte tyranni.

    Artiklen her om demografernes situation siger det meget tydeligt.

    http://www.information.dk/283582

    Erfaringer fra fusioner af firmaer kan give input om personalereaktioner, der kan ses som relevante for overvejelser om multikultur.

    http://hr.ku.dk/pdf/Historier_om_fusioner.pdf/

    Men eksperter/forskere fra disse og mange andre fag bliver forfulgt som Bjørn Lomborg, hvis de ikke holder deres viden for dem selv.

  26. Af Erik Larsen

    -

    Kære “Hr. Selchau” – Jeg giver ikke en 25-øre for alle dine “links”, historiebøger, “lektores udgydelser” m.m. ! Og når du begynder at tale om behandlingen af indianerne (som – korrekt – var slem) – så bevæger du dig lidt væk fra 2012 situationen i dag. Danskerne har også engang i tidernes morgen “brændt hekse”, og vikingerne sejlede til England og huggede hovedet af folk der!
    Men kære Selchau – igen – det sagen drejer sig om I DAG er hvem er de slemme lige nu??? Det skulle du nok fokusere en anelse mere på og sammen med Danmark, Vesten, USA være på vagt overfor. Tænk over det. (siden Hitler har der vel kun været en sindssyg nordmand, som eksempel på en grufuld handling udført af en europæer men massevis, massevis af terroraktioner med religiøs baggrund).

  27. Af Jacob Selchau

    -

    @Erik Larsen

    Hvis du ikke giver noget for historiebøger, leksikonartikler, offentliggjorte regeringsdokumenter, øjenvidneskildringer fra præster og nonner, menneskerettighedsorganisationer, USAs forening af politiske forskere (som Samuel Huntington og Woodrow Wilson begge har været formand for) videnskabelige artikler fra læger og epidemologer eller for chefen det britiske forsvarsministeriums forskningsenhed, så er det vidst der problemet ligger. Jeg vil dog gerne vide hvorfor du ikke giver noget for denne massive dokumentation.

    Du siger at vi ikke skal se på fortiden, men på nutiden. Sagen er bare at nogle af de mennesker, der stod bag de allerværste grusomheder i 80’erne og 70’erne, f.eks. John Negroponte, Dick Cheney, Paul Wolfowitz, Donald Rumsfeld eller John Poindexter, har været med til den såkaldte krig mod terror.

    Og krigen mod terror er ikke en krig mod terror. Den øger terrortruslen ifølge både den britiske og den amerikanske efterretningstjeneste. Se f.eks. artiklerne ‘Spy Agencies Say Iraq War Worsens Terrorism Threat’, New York Times, 2006, hvor en rapport fra de amerikanske efterretningstjenester diskuteres eller fra åbne udsagn fra britiske MI5s leder om at Irak-krigen øgede terrortruslen mod England og radikaliserede mange unge, se ‘Iraq war increased terrorist threat to the UK, former MI5 chief tells Chilcot Inquiry’ Daily Telegraph 2010.

    Det vidste man naturligvis godt ville ske inden man angreb Irak og Afghanistan, for det råd fik man fra alle efterretningstjenesterne og desuden kunne enhver regne det ud. Man prioriterede bare andre ting højere end terrorbekæmpelse. Saddam Hussein udgjorde ingen trussel. Se f.eks. John Pilgers artikel ‘Colin Powell said Iraq was not a threat’ eller ‘Intelligence made it clear Saddam was not a threat, diplomat tells MPs’, the Guardian, 2009. Betyder efterretningstjenesternes vurderinger noget, når andre ikke gør?

    I Irak kostede den amerikanske besættelse måske (sandheden er at ingen kender det reelle tal) 1 million mennesker livet. De fleste dræbt EFTER at Saddam Hussein var arresteret. Jeg regner ikke Bush og Blair for bedre end Saddam, når man tænker på at deres ofre nok skal tælles i millioner. Jeg mener at man skal betragte dem som man nu engang skal betragte mennesker, der er millionmassemordere i en angrebskrig. Og hvis du tvivler på brutaliteten opfordrer jeg dig endnu en gang til at google ‘children of Fallujah.’ Og se på billederne. Det er hjerteskærende.

  28. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Kent Andersen…….

    Har du en forklaring på hvorfor diverse helt irrationelle former for ideologi og politik får lov til at hærge verden med mellemrum? Er det blot sådan at nogle halv- eller helforrykte sammenspiste aktivistiske kliker skaffer sig tilhængere indenfor magtfulde og toneangivende kredse, eller i brede lag af befolkningen, hvorefter vanviddet bryder løs og bliver til et kollektivt amokløb?

    Eller hvad sker der?

    Det kunne være interessant at høre din forklaring på hvordan politisk idioti vinder frem eller hvorfor det radikale vanvid som nu har hærget Danmark længe, ikke kritiseres af flertallet af medierne?

    Har bøger, artikler og propaganda ikke haft stor betydning for udbredelsen af kommunisme, nazisme og pladderhumanisme?

    Mener du at det er forkert og skadeligt at tænke eller filosofere over hvordan det går til at hele befolkninger kan bringes ind under skrupskøre klikers herredømme og ind under tankesæt og ideologier, som er åbenlyst forrykte/åndssvage, menneskefjendske, destruktive og morderiske?

    At kommunisme og nazisme kunne vinde frem en overgang, pga. millioner der var ramt af nød og fattigdom, er der en vis logik i. Men hvordan er det gået til at radikal politik er blevet populær i brede kredse, selvom Danmark de sidste 60 år ikke har haft tilstande der kan sammenlignes med de russiske og tyske tilstande i tierne, tyverne og trediverne.

    Er danskerne bare et infantilt, kortsynet og selvdestruktivt folkefærd som nogen mener, eller hvad er din forklaring?

  29. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Jacob Selchau…….

    Det er jo blevet moderne at danskere skal engagere sig i hvad 200 lande har haft af problemer de sidste 2000 år. Det ivrer DR og Pollertiken og de radikale ihvertfald for. Kun Danmarks og danskernes nutid og fremtid skal man ikke bekymre sig om. (Måske derfor det går ad H til her i landet?)

    Er du sikker på at du ikke er blevet hjernevasket af rødradikal propaganda?

  30. Af Jacob Selchau

    -

    @Preben F1 Jensenh

    Alle de ting jeg baserer mine udsagn på er standardreferencer. Kan du forklare mig hvorfor du finder de amerikanske og britiske efterretningstjenester utroværdige i deres vurdering af terrortruslen? Eller det britiske forsvarsministeriums forskningschef? Er de venstreorienterede?

    Det samme med amerikanske historikere og katolske præster. Hvorfor skulle amerikanske historikere være rødradikale? Hvorfor skulle den amerikanske forening for politiske forskere være rødradikale?

    Derudover offentliggjorte amerikanske regeringsdokumenter. Jeg kan give dig links til nogle af de værste – såsom brugsanvisninger i tortur eller forslag fra den amerikanske generalstab om at begå terrorangreb på den amerikanske befolkning for at fremprovokere en krig mod Cuba. Adskillige af disse dokumenter er offentliggjort af George Washington University, et universitet grundlagt af den amerikanske kongres, i deres arkiv for national sikkerhed.

    ALT det jeg skriver er veldokumenteret, med undtagelse af antallet af døde i Irak, som det har været vanskeligt at fastslå. Hvorfor afviser du historikere, militærfolk, efterretningschefer, politologer og præster uden videre?

  31. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Jacob Selchau………

    Fordrejer du ikke mine ord, og undlader du ikke at svare på mit spørgsmål? Og hvorfor har du så travlt med problemer og hændelser du ikke kan ændre en tøddel, mens du i dine skriverier ignorerer alt hvad der foregår af negative, vanvittige og barbariske ting i dit eget land?

  32. Af Allan Hansen

    -

    300 år – med tanker.

    Rousseau blev født den 28.Juni i Genéve i 1712 og døde i nærheden af Paris i 1778.
    De mellemliggende sekogtres år er en uafbrudt kæde af kaotiske hændelser ægte og indbildt ulykke, forbitrede kontroverser med venner og fjender.
    Rousseau kaster sig skiftevis ud i febrilsk foretagsomhed og synker hen i drømmerier og dorsk vegeteren, eller han undslipper den onde verden i nervøse sammenbrud.

    I sin ungdom udøver han næsten alle de professioner, der findes for en ung mand, der er stukket af fra et ærbart hjem; han bliver skriverlærling, håndværker, elev på et præsteseminar, musiklærer, kammertjener, sekretær, opdrager, omstrejfende musikant, ansat på et matrikelkontor. Senere bliver han sekretær i den diplomatiske tjeneste, nodeskriver og opfinder i den forbindelse sit eget nodesystem, dirigent og ganske succesrig operakomponist og skuespilforfatter; hans værker opføres endog ved det kongelige hof i Versailles, hvor ophavsmanden dog vækker mishag ved sin overdrevent skødeløse påklædning.

    I disse ustadig år af sit liv flakker han om mellem Genéve, Italien, Schweiz den franske provins og Paris; han skifter bolig hvert andet år, ja somme tider hver anden måned. I denne frovirrede tid tillægger han sig selv i sin ærlighedsfanatisme alle laster: tyveri, løgne, anfald af dovenskab, bagvaskelse af piger med uplettet rygte, planløs læsning af romaner, sener lige så planløs læsning af filosofiske og historiske bøger.

    I Paris får han indflydelserige venner, som Diderot og Voltaire, som han dog også under tiden raver uklar med men får dog klinget skårene igen.

    Man kan tænke over Gud. Man kan tænke over verden. Men man kan også fæstne tankernes tråd til sin egen eksistens. Det er det, Rousseau gør. Han er nok den mest egocentriske tænker i filosofiens historie*. Han skriver selv, at hele hans kendskab til mennesket , og det er hans hovedeærinde – udspringer af iagttagelser af sig selv. ” Hvor skulle maleren og den menneskelige natur apologet også hente sit forbillede, om han ikke havde fundet det i sit eget hjerte? Han skildret naturen sådan, som han følte den i sig selv.

    * ( en sandhed med modifikationer: Schopenhauger, Kant, Nietzche og Kierkegaard var også meget egocentriske – omend på hver sin måde, dog altid på den pæne måde dvs. nok kritiserende men ikke fordømmende).

    I sit hovedværk: Bekendelse (på dansk 1948) afsløre han, hvor langt han var fra selv at realisere sine idealer. Rousseau blev en banebryder, både litterært, pædagogisk og politisk.

    – Filosofisk set er Rousseau ikke nogen stor ånd, og erkendelsesteori og klassisk moralfilosofi interessrede ham overhovedet ikke.

    Skal vi ikke snart have nogle nye guder?

  33. Af Jacob Selchau

    -

    @Preben F1 Jensenh

    Jeg mener at det er meget relevant at diskutere de krige, som vores land har været med i.

    – Dødstallet skal sandsynligvis tælles i million(er)-størrelsen.

    – Krigene øger terrortruslen betragteligt.

    – Krigene er dyre.

    Dertil kommer at emnet for den blogpost, skrevet af Kasper Støvring, er Vestlig udenrigspolitik. Hvis du mener at det er irrelevant at diskutere denne, så bør du snarere rette henvendelse til bloggeren end til mig. Jeg diskuterer dog også indenrigspolitik i forbindelse med debatindlæg, der handler om indenrigspolitik. Men her er emnet altså udenrigspolitik.

    (Desuden er det upassende at tale om at jeg fordrejer dine ord, når du spørger om jeg er sikker på at jeg ikke er hjernevasket af de rødradikale).

  34. Af Allan Hansen

    -

    Vis creativa: Tankekraft og skaberkraft, der henvises til aristoteliske kategorier.

  35. Af Adam Hyllested

    -

    At egypterne “nu bakker op om islamiske værdier”, er mildt sagt en sandhed med modifikationer. Er det forbigået din opmærksomhed, at islamistisk baserede stemmer sank fra 70% til 25% på den korte tid, der gik fra parlaments- til præsidentvalg? Har du fulgt med i de reportager fra Egypten, hvor man har spurgt vælgere om bevæggrunden for, at de stemte på mere eller mindre islamistiske partier? Kun hos et begrænset antal syntes motivationen at være religiøs, og med en islamistisk indstilling havde man som vælger nok heller ikke skiftet side til liberale, Nasserister og Mubarak-tilhængere på så kort tid; fundamentalister er ikke troløse vælgere. At den nye islamistiske præsident så som sin første handling vælger at udnævne en kvinde og en kristen som sin 1. og 2. vicepræsident (med reel magt) kan enten være udtryk for et reelt kursskifte à la de mange pludselige reformkommunisters i 1990, eller det kan være “skriften på væggen” (en 2/3 nedgang i antallet af stemmer) eller det kan for at være tækkes generalerne eller flere af disse ting. Uanset hvad er resultatet foreløbig moderat og pluralistisk. Og dette vel at mærke uden at vække protester fra den kæmpe islamistiske hob, du synes at påstå egypterne udgør. Selv sejrsskarerne over denne præsident var jo ret forkølede i forhold til hvad de sekulære revolutionære kunne samle.

  36. Af Adam Hyllested

    -

    I det hele taget virker det som om at du bruger dine egne præmisser som argumenter, og uden at modparten godtager dine præmisser, går argumentationen simpelthen i stå. Er verden ikke et univers? Tja. Selvfølgelig er der forskellige kulturer, men er demokrati kultur? Er der ikke demokrati i Asien? Det er der da. Har Kina succes? Tja. Indtil for nylig en af verdens største modtagere af bistand, social og etnisk uro og opstande i overmåde stort antal hærger landet, der stadig har utrolig mange fattige, og som ikke mindst trues af kollaps ifølge kinesiske systemkritikere, netop fordi man IKKE fokuserer på kultur og menneskelige værdier. Som Chang Ping siger “et samfund uden bundlinje” – man ved simpelthen ikke, hvorfor man er kineser, og hvorfor man skal tjene penge til Kina – utilfredsheden med og især frygten for systemet er enorm. Det forholder sig simpelthen modsat! Asien er fyldt med demokratier: Indonesien, Sydkorea, Taiwan, Filippinerne, Japan, Thailand, Mongoliet, Indien, Pakistan, Nepal, indtil for nylig Hongkong, Sri Lanka, Maldiverne, selv Bhutan og senest Burma og Singapore er på vej. Det nytter ikke noget at svare, at disse lande er korrupte, har problemer etc., for de efterligner stadig de lande, der fik demokrati før dem – og dermed er din påstand simpelthen ikke rigtig. Uanset hvad synes du at læne dig op ad den udbredte misopfattelse, at nogle lande “vælger” andre styreformer end demokrati. Det kan man bare ikke. Man kan kun vælge VED demokrati, ellers er det ikke valg, så er det at nogle bestemmer over andre – og det kan ikke tælle som en nations “valg”. Det er en selvmodsigelse. Ingen tvivl om, at disse befolkninger i Kina og andre steder ville vælge nogle andre ledere, hvis de fik muligheden – OG selvom de ikke gjorde, så handler demokrati ikke kun om flertalsdikatur.

  37. Af Kasper Støvring

    -

    Adam Hyllested:

    Jeg er for længst blevet mildest talt skeptisk over for reportager fra det lykkelige Arabien. Undersøgelser er bedre, de viser at langt, langt over 80 procent af befolkningen ser islamisk politik som noget positivt. Det kan da være, ja, det er da oplagt, at der vil blive indgået studehandler. Sådan er det jo, men lad være med at tro, at der kommer liberalt demokrati med respekt for mindretal, lighed mellem kønnene, sekularisme, ytringsfrihed osv. Der mangler basalt set en national loyalitet og civile traditioner. Et mindre fuldendt demokrati kan også gøre det og er helt fint med mig, hvis folket vil have det. Men det var vist ikke, hvad mange havde tænkt sig.

    Asien: som jeg også skrev til dig tidligere, så kan det være, at magthaverne i Kina formår at udsprede en effektiv propaganda om, at folket ikke ønsker demokrati (i vestlig forstand), men autokrati. Så skulle propagandaen afsløres som en taktisk tilsløring af viljen til magt. Det er der bare ikke noget der tyder på: folket er tilfredse med autokratiet, og det kan nok så mange interviews i vestlige medier med kinesiske frihedsforkæmpere ikke ændre på.

    Se f.eks. disse undersøgelser:

    http://www.eastasiaforum.org/2011/07/24/chinese-governance-seen-through-the-people-s-eyes/

    http://pewresearch.org/pubs/1945/chinese-may-not-be-ready-for-revolution

    Af de lande i Asien du nævner er det kun Japan og Sydkorea, der er fulde demokratier, dvs. liberale demokratier, ifølge bl.a. Democracy Index. Men selv i Japan gør kulturen demokratiet til noget helt andet end i Vesten. Jeg sidder og skriver på sagen lige nu, så du får lige en længere smøre:

    I Japan er der f.eks. et helt andet syn på strafferetsplejen end i Vesten, kollektivet har forrang for individet i f.eks. domstolssystemet, der findes bureaukratisk magtfuldkommenhed og retssystemet har generelt et autoritært tilsnit, ligesom der er masser af diskrimination mod minoriteter. En artikel var i den henseende oplysende: ”Vil Japan gradvis blive ligesom andre lande, det normalt sammenligner sig med? Iagttagere er ikke så sikre, og de næsten hvisker forklaringen: kultur. Seriøse forskere er normalt varsomme med at tillægge kulturelle faktorer for stor betydning. I både øst og vest er rationalitet og egoisme basale menneskelige drivkræfter. Alligevel er det vanskeligt at se bort fra fundamentalt forskellige verdenssyn, som er udviklet i løbet af årtusinder i gensidig isolation. Folk i Vesten ser menneskerettigheder som et spørgsmål, der først og fremmest angår individet. De er til for at beskytte den enkeltes frihed, værdighed og lighed for loven. Japan og andre asiatiske lande er anderledes i den forstand, at menneskerettighederne bliver begrundet kollektivistisk, ifølge Teruhisa Se, en ekspert i teorier om menneskerettigheder ved Kyushu Universitet i den sydjapanske by Fukuoka.”
    Se Peter Harmsen: ”Man skal gøre sig fortjent” i Weekendavisen den 24. februar 2012.

  38. Af Jørgen F.

    -

    “Der er ingen sandhed, kun sandheder”

    Udmærket lille interview…

    http://www.sappho.dk/der-er-ingen-sandhed-kun-sandheder.htm

  39. Af Allan Hansen

    -

    Kosmos er ikke statisk med dynamisk.

    ” ikke to gange kan vi stige ned i den samme flod
    for hver gang – er både vi (mennesket), og floden forandret,,,. (Heraklit).
    Kosmos kender ikke til tid og navne, men kun bevægelser.
    Altså: tøf tøf lidt frem og fut fut lidt tilbage.

    P.s Jeg var ærligtalt ikke særligt begejstret da Obama blev valgt, men i dag må jeg erkende,
    at han faktisk har gjort det meget gjort – han er faktisk meget sympatisk mand.
    Til sidst: – man skal være mere end blot almindelig naiv for at forstille sig
    demokrati i den islamiske verden. Så har man ikke læst sin islam skole!

  40. Af Jacob Selchau

    -

    @Allan Hansen

    Rent faktisk har flere islamiske lande en demokratisk historie. Iran havde en folkevalgt leder, Mohammed Mossadegh, som blev styrtet af et amerikansk/britisk organiseret kup i 1953, for at beskytte olieinteresser. I Egypten havde man op til halvtredserne parlamentsvalg, omend der regerede en britisk lydkonge. Det største parti var det nationalliberale Wafd-parti. Libanon har nogenlunde frie valg i dag. Både Indonesien og Pakistan har nogle demokratiske traditioner med delvist frie valg, omend det bestemt ikke entydigt er nogen succeshistorie.

    Hermed ikke sagt at islamisme ikke er et problem, men det er meget vanskeligt at sige noget fornuftigt om hvilke statsformer, der vil danne sig om en generation eller tre.

  41. Af Adam Hyllested

    -

    Den retfærdige udlægning af Democracy Index er følgende: Den kategori, du taler om, hedder “flawed democracies”, men falder klart under “democracies”. De lande, jeg nævner, falder i denne kategori ligesom også Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland, Sydafrika og Israel – Indien er ifølge indekset mere demokratisk end Cypern, Polen og Brasilien. Sri Lanka, Thailand og Indonesien er omtrent på samme niveau som Kroatien og Rumænien – sidstnævnte er medlem af EU, og førstnævnte bliver det snart. Osv. osv. Der er mange pudsige iagttagelser – fx er Kap Verde mere demokratisk end sin gamle koloniherre Portugal. Man kan ikke slutte sig fra en stats styreform til dens kultur. Kulturen i DDR og Vesttyskland var fx ret tæt på hinanden.
    Jeg kan stadig ikke godtage præmissen “en befolkning vil noget bestemt andet en anden befolkning”. Man havde inderligt svært ved støtten til de libyske oprørere, for det lod jo til, at de var uenige og ikke vidste, hvad de ville! Var der nogen, der sagde Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti? “Vil” en befolkning noget bestemt? Mon ikke danske oprørere i en lignende situation ville blive betegnet som ret heterogene?

  42. Af Adam Hyllested

    -

    Med hensyn til meningsmålinger i Kina, så tror jeg der er en mere troværdig metode at måle på end ved at spørge 4000 kinesere, der er vant til at frygte systemet. Det hedder “valg”. Alternativt “Tienanmen-oprør”.
    Du skal i øvrigt holde øje med bl.a. Venezuela til efteråret – det ser ud til, at de er ved at skifte kultur.

  43. Af Allan Hansen

    -

    Kære Jacob Selchau.
    Stavefejl, det du omtaler hedder Dhimmiekrati
    og det er en ganske anden størrelse.

    Jeg vil gerne give andre indsig i noget af det kilde materiale, som jeg har bragt til torves
    så her kommer den franske filosof Robert Redeker.

    Den franske avis Le Figaro bragte den 19. september 2006 en artikel af filosoffen og gymnasielæreren Robert Redeker med titlen >> Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes trusler?

    Få dage efter var han på flugt fra rasende islamister. Hans trygge og kendte hverdag, som filosof på et fransk provinsgymnasium var forbi. Han måtte leve som flygtning i sit eget land.

    I dag er han verdensberømt og et symbol på, hvordan rettroende muslimer forsøger at knægte ytringsfriheden.

    I sin bog >> Man må prøve at leve 2007. fortæller Redeker om rasende trusler, om at leve i skjul, om venstreorienterede gymnasielærere, der falder ham i ryggen, om den manglende støtte fra offentligheden, fra fagforeningen, om politikere, der svigter.

    Bogen er oversat af Geoffrey Cain.

    P.S.

    “Dhimma,, ordet er arabisk og betyder – laverstående dyr. Urene vantro svin og aber.

    “Taqiya,, ordet er arabisk og betyder de løgne som muslimerne skal anvende for at fører
    de vantro bag lyset.

    Dhimmikrati: er et samfund hvor ALLE ikke-muslimer, bliver behandlet som slaver, andenrangsborger og urene dyr – Dhimmier.

    Så kan man jo selv vælge hvor man høre hjemme. Så fik vi lært lidt arabisk – Sov godt Europa!

    Du har vist ikke meget indsigt i de lande, som du omtaler.

    Må jeg bede dig om, at besøg http://www.political Islam.com ved Bill Warner.

  44. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Jacob Selchau……

    Jeg giver dig ret i et par ting: krige er dyre, og kræver mange ofre.

    Af mange grunde bør angrebskrig være absolut sidste udvej.

    Krigen mod Afghanistan burde have været afsluttet langt hurtigere, invasionen af Irak burde ikke have fundet sted, heller ikke bombningerne i Kosovo og Serbien, og slet ikke bombekrigen mod Libyen. Og et angreb på Syrien bør man også afstå fra.

    Hvad Afghanistan angår, kunne vi have sendt et feltlazaret og nogle transportfly eller jagerfly. Det havde sparet flere hundrede danske hjem for at få deres søn hjem i en kiste eller som lemlæstet/invalideret. Men det var AF Rasmussen og folketingets partier ikke indstillet på, antagelig fordi den politiske “elite” normalt ikke går højt op i om de almindelige danskere har det godt eller dårligt, eller om de lever eller dør. For det meste har man vist et meget kynisk syn på borgernes liv og velfærd.

    Kritik af USA på disse blogs er slag i luften, og er uden virkning. Kritik af danske politikere har måske en chance for at virke?

    Men ok, du har ret i at Bush var en dårlig præsident, og at USA (og Frankrig og en del andre lande) har lidt for travlt med at gå i krig.

  45. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Hvad mener du ellers om det faktum at Europæiske og danske politikere bekriger vores økonomi og kultur, og fører vores verdensdel og Danmark mod tilstande der risikerer at ende en gigantisk borgerkrig og civilisationens sammenbrud? (Her kan du jo læse Allan Hansens indlæg ovenfor, bogen “Tyskland er ved at afskaffe sig selv”, “Danmark ved en korsvej” og Uriasposten/Snaphanen, eller en bog af H.M.Brix om den islamiske trussel mod Vesten)

  46. Af Jacob Selchau

    -

    @Allan Hansen

    Du kan checke wikipedia for følgende artikler:

    – Wafd party

    – 1953 Iranian coup d’etat

    – Lebanese parliament

    Og du vil finde at der er demokrati-traditioner i den muslimske verden. At islamisme er en trussel ændrer ikke ved det faktum.

    PS: Ordet dhimmi kommer af pagt/kontrakt, dvs. en slags beskyttelseskontrakt. I samtiden var den ikke videre barbarisk i forhold til hvorledes kristne behandlede hinanden, hvis man f.eks. ser på hvorledes det byzantinske imperium behandlede f.eks. de egyptiske kristne, men det er naturligvis frastødende efter vore dages standarder.

    Der hvor jeg opponerer er dels i forbindelse med de historiske og nutidige fakta jeg har fremlagt, samt at man siger “sådan er de muslimske lande” som om der var tale om noget uforanderligt. Det er der naturligvis ikke. Sammenlign Kina under Mao og i dag. De har forandret sig meget. Se på Tyskland i 1944 og 1984. Se på Iran i 1952 og 1992. Cuba i 1930 og 1970. Ingen af disse lande havde samme styreform og politiske kultur.

    Hvis man vil sandsynliggøre at disse eller noget andet lands politiske kultur er permanent noget som helst, så må man sandsynliggøre det.

  47. Af Jacob Selchau

    -

    @Preben F1 Jensen

    Jeg så ikke lige dit svar først, så undskyld, hermed mit svar, lidt forsinket.

    Mht. Afghanistan, så tilbød Taliban faktisk at udlevere Osama bin Laden, hvis man ville give beviser, men det afviste man. Det har bidraget til at mange mennesker uden for vesten – ikke kun i den muslimske verden, men også f.eks. i Indien – ikke tror på at bin Laden stod bag 911. (Jeg gør, skal jeg nævne for en god ordens skyld). Hvis man absolut skulle invadere, så skulle man have indraget lokale kræfter i langt højere grad. Men det er en anden historie.

    Mht. indvandring og Europa, så er jeg meget usikker. Der er det demografiske problem, som jeg mener skyldes at vi har fremelsket en forbrugs- og karriereorienteret kultur, hvor man altid skal have travlt og hvor familierne bliver pressede. Med hensyn til indvandringen tror jeg at der vil opstå gensidig mistænksomhed og politisk polarisering på mellemlangt sigt – jeg er meget tilbageholden med at sige hvad der vil ske på længere sigt – men på den anden side er det vanskeligt at begrænse indvandringen til Europa, simpelthen fordi der nu engang er et middelhav, der er relativt let at krydse.

    Mit eget forslag vil være at prøve at begrænse indvandringen og forsøge at reformere økonomien til at fokusere mere på livskvalitet end på bruttonationalprodukt.

  48. Af Erik Larsen

    -

    Selchau – du er en “kloge-Aage” der tror at du er verdensmester i politik, men du er i virkeligheden det stik modsatte. Hold da kæft – du “ved”, at Afghanistan ville udlevere Bin Laden, !! Du ved………………….. Du Ved intet, men du har dine drømme der minder ret så meget om noget der kun fandtes i Hitler og Stalin-æraen.
    Stop dine lange usaglige indlæg please!

  49. Af Jacob Selchau

    -

    @Erik Larsen

    Det kan let dokumenteres at Taliban kom med sådan et tilbud. Men det er vel ligemeget i denne sammenhæng. Jeg ved selvfølgelig ikke om de faktisk ville gøre det, men man burde da have gjort forsøget og sparet en masse menneskeliv og penge.

    Men jeg forstår ikke din modvilje mod dokumentation. Hvorfor er det Hitler/Stalin-agtigt at henvise til de britiske/amerikanske efterretningskilder, standardværker i historie og forskning og det britiske forsvarsministeriums forskningschef? Kan du forklare det, eller nægter du at argumentere?

  50. Af Ulf Timmermann

    -

    Det er befriende, at Kasper Stövring sätter spörgsmålstegn ved selve den Ånden Bistaden, vores selvforståelse, som har rådet i Vesten over de seneste årtier – og jeg er enig med ham i, at den tidsmässigt, denne Ånd, gik i selvsving med Muren’s fald. Men, dens dybere rödder er selvfölgelig vores äldgamle gak ud og ”gör alle folkeslag til mine disciple” og forestillingen om Den Hvide Mand’s Byrde. Den bygger på et solidt fundament. På hele to regimenter.

    Jeg finder den vestlige selvforståelse, både indadtil og udadtil, for kultagtig – og derfor yderst skröbelig og kan derfor også svare ja til Kasper Stövring’s sprörgsmål: ”Hvorfor så denne stærke drøm om universalisme? Hvorfor hyldes den kun i Vesten? Er det mon et tegn på vestlig svaghed?”

    Herunder finder jeg tilbedelsen af USA og amerikanerne, som er så söde og rare, så pinlig og pinagtig, at jeg fattes ord. Åh, denne hengivelse, denne bukken og skraben. Så umandig. Så langt min hukommelse räkker tilbage, d.v.s. til anden halvdel af 50’erne, husker jeg selvfölgelig lommer, i Danmark, af denne tilbedelse, men som helhed var vi stadig rodfästede som danskere, skandinavere, europäere – også selvom vi, som det også var tilfäldet i min familie, og på begge sider, havde familie over there. Og stadig har.

    Universalismen er ulöseligt forbundet med, som det også fremgår af blogoplägget og en räkke efterfölgende indläg på denne blog, tilbedelsen af USA. Alt andet lige er den aldeles kvindagtig.

Kommentarer er lukket.