Putin genrejste Rusland

Af Kasper Støvring 29

Putin er blevet genindsat som Ruslands præsident, og det har fået mange til at spå om fremtidens Rusland. Vil Rusland blive mere demokratisk og vestligt orienteret, eller vil Putin fortsætte sin traditionelle politik ved at genbekræfte Ruslands identitet som en ikke-vestlig stat med klare autoritære træk?

Mange håber og tror det første; men det ligner ønsketænkning, som jeg skrev i min klumme i fredags. Putin genrejste nemlig Rusland i 00erne, og det høstede han en god del popularitet på i hjemlandet, om end ikke i Vesten.

At linjen fortsættes, tyder flere aktuelle begivenheder på. Ved et krisemøde i Geneve forleden var der fortsat uenigheder mellem Rusland og Vesten om en indgriben i Syrien; Nato er bekymret over en russisk oprustning i form af militærinstallationer ved Kaliningrad, der ligger tæt på grænsen til Nato-landene Litauen og Polen; eliten i Rusland er anti-vestlig, for EU ses som svækket af recession og politisk uenighed om den strategiske retning.

I takt med at Putin centraliserede magten i 00erne, blev landet præget af stormagtsambitioner i udenrigspolitikken – akkurat som i gamle dage. Rusland vil næppe blive en supermagt igen, men mindre kan også gøre det. Militært har landet øget udgifterne, og Rusland er nu det land i verden, der bruger flest penge på forsvaret bortset fra USA og Kina. Dertil kommer, at landet har ført krig i Tjetjenien og haft tropper i Georgien og Moldova.

Rusland har med andre ord længe opretholdt en identitet som en traditionel magt fra det nittende århundrede – og det passer dårligt med det syn på den globale orden, som præger det postmoderne, postnationale EU, der med sin tro på blød magt slet ikke er gearet til geopolitiske konflikter. Modsætningen mellem EUs postnationale imperium og den russiske restaurering af nationalstaten er emnet i Ivan Krastevs artikel ”Russia vs. Europe” på Opendemocracy, september 2007.

Som flere andre russiske kommentatorer, som f.eks. Dmitri Trenin i sin artikel ”Russia Leaves the West” i Foreign Affairs 85 nr 4, juli/august 2006  har peget på, anså mange russere Ruslands tilpasning til Vesten i 1990erne som en ren overgivelse. Det samme gælder accepten af NATO-udvidelsen, tilbagetrækningen af tropper fra de tidligere Sovjetrepublikker, anerkendelsen af Ukraines, Georgiens og de baltiske landes uafhængighed, accepten af den europæiske indflydelse på Centraleuropa, Kaukasus og Centralasien.

Efter den kolde krig triumferede Vesten, og de tidligere østeuropæiske lande blev EU-medlemmer som et vidnesbyrd om EU-projektets succes. Vestliggørelsen blev af mange russere opfattet som en fremmed ordning, der blev påtvunget Rusland på et tidspunkt, hvor landet var svagt, og den russiske revanchisme, der fandt sted i løbet af den genrejste storhedsperiode i 00erne, skyldtes i høj grad oplevelsen af ydmygelsen i 1990erne. Stater kan som bekendt ligesom mennesker være besjælet af vrede, stolthed og ære.

Med Ruslands genvundne magt fulgte nye ambitioner eller rettere: en tilbagevenden til de gamle ambitioner. Nationer er aldrig helt tilfredse, og magtfulde nationer er ikke nødvendigvis mere tilfredse nationer, men kan snarere være mindre tilfredse. Efter sejren i Tjetjenien forsøgte Putin at styrke Rusland i Østeuropa, landets traditionelle interessesfære.

Det kaldte på en annullering af de pro-vestlige tendenser, som prægede regeringerne i 1990erne og i begyndelsen af 00erne i lande som Georgien, Ukraine, Moldova og på Baltikum. Rusland måtte engang tåle den udvikling. Men i dag er det anderledes. Rusland kunne ikke forhindre, at Baltikum kom med i Nato og EU; men landet kan og vil forhindre, at Georgien og Ukraine gør det.

Hvad Putins Rusland ønsker, er det, stormagter altid ønsker: at opretholde sin dominerende indflydelse i de regioner, der betyder noget for dem. Rusland forstår sig selv som en stormagt med globale interesser og med global rækkevidde. Jeg har tidligere henvist til Robert Kagans bog om Ruslands storhedstid under Putins første periode. ”The Return of History” er en glimrende præsentation af global storpolitik i 00erne, hvor verden blev multipolær. Om russisk magtpolitik skriver Kagan:

”Power is the ability to get others to do what you want and prevent them from doing what you don’t want. With its natural resources, its disposable wealth, its veto at the United Nations Security Council, and its influence across Eurasia, Russia has made itself a player on every international issue, from the strategic architecture of Europe to the oil politics of Central Asia to the nuclear proliferation policies of Iran and North Korea.”

Over for Rusland står så EU, der tror på blød magt og nationalstatens svækkelse som en garant for fred. Som jeg skrev i mit seneste blogindlæg, bygger EU på 1990er-illusionen, hvor geo-økonomi har erstattet geo-politik. Som et modsvar til EUs succes med at tiltrække de østeuropæiske stater i 1990erne, har Rusland anvendt den gamle type hårde magt for at straffe de pro-vestlige ledere i landets interessesfære. Rusland har f.eks. blokeret handelen med Georgien, forhindret olieleverancer til Baltikum og gasleverancer til Ukraine og Moldova. Som Frankrigs tidligere præsident Sarkozy sagde den 27. august 2007: ”Rusland viser sin tilbagevenden på verdensscenen ved at spille med sine ressourcer, særligt olie og gas, med en vis brutalitet.”

Tilsvarende har den finske forsvarsminister udtrykt bekymring over, at militærmagt igen anvendes af Rusland i internationale relationer, og det kan ikke undre, eftersom demokratiseringsprocessen har været rullet tilbage i de sidste ti år i det gamle Sovjet, ikke mindst på grund af Ruslands indflydelse.

Vesten kan ikke stille meget op over for denne verdens autokratiske regimer; Vesten er svækket, og autokratierne nyder både økonomisk, diplomatisk og militær fremgang. USA har udtømt sine kræfter i forgæves forsøg på at sprede demokrati rundt omkring i verden, og indefra er landet ved at blive omdannet fra et anglo-protestantisk land til et multikulturelt land præget af især den latinamerikanske indvandring, der er ved at ændre landets traditionelle etniske befolkningssammensætning, demografisk set, og dermed kulturelt. ”Gigantens fald”, som historikeren Morten Uhrskov har kaldt det i sin nye bog Indvandringens pris.

Geopolitikken er vendt tilbage, og som det ses med Rusland, kan nationer søge at skabe økonomisk vækst, ikke for at opgive den geopolitiske kamp, men for at føre den endnu mere effektivt. Også Rusland genbekræfter sin identitet; landet søger ikke at blive integreret i Vesten, men søger, som Trenin påpeger, en tilbagevenden til russisk storhed. Som Kagan resumerer sit kapitel om Rusland:

”How contrary to the perceptions and expectations of the post-Cold War era. In the 1990s, the democracies expected that a wealthier Russia would be a more liberal Russia, at home and abroad. But historically the spread of commerce and the acquisition of wealth by nations have not necessarily produced greater global harmony. Often it has only spurred greater global competition. The hope at the end of the Cold War was that nations would pursue economic integration as an alternative to geopolitical competition, that they would seek the soft power of commercial engagement and economic growth as an alternative to the hard power of military strength of geopolitical confrontation. But nations do not need to choose.”

 

 

29 kommentarer RSS

  1. Af s sørensen

    -

    En af dine bedre artikler støvring. Normalt er jeg uenig, men ret præcis her.
    Geopolitik har vi jo manglet i DK det sidste lo år. Grønland Er danmarks fremtidige mulighed, endda så stor at vi kan blive verdens rigeste…USA, Canada, Rusland, og vores evige geo fjende norge, er alle mere fordible fjender end os. Grønland bliver taget,brugt af dem! Danskerne under vko har spillet helt forlidt i Danmarks interesser i grønland. De radikale er garanten for mærsk og et par venner at sådan fortsætter det under den nuværende regering.

    Hvor er det positive Danske parti der kæmper for vores fremtid der, og har befolkningen ikke forstået hvad der står på spil? Geopolitik er jo et grimt ord, når det drejer sig om andres lande interesser i vores, men grønland og Danmarks fremtidige velfærd er blevet forææret væk af vores uduelige, borgerlige selvfikseret politikere der kun tænker på deres kortsigtede rigdom “via gaver fra mærsk og co”, der mener at det “frie” marked er bedst. Se på argentina og hvordan Fru kirchner kæmper for argentinas retfærdige malvinas, dets olie og dets rigdom. Jo Falklandsøerne 14.oookm fra UK, tilhører dem, som gør Grønland os og ikke usa,canada,rusland eller norge.

  2. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Efterhånden som Vesteuropa kommer til at lige Østeuropa mere og mere, vil Rusland nok få et mere afslappet forhold til EU. Det kan ende med en slags pardans hvor den gamle sovjetunionen og den nye sovjetunion danser kinddans. 🙂

    Spøg til side. Den største trussel mod Vesten kommer nok ikke udefra, men indefra og oppefra. Både i Danmark og de øvrige EU-lande synes en slags kollektiv galskab at sprede sig, en politisk galskab der svækker og undergraver demokratierne, nationalstaterne, økonomierne og samtlige velfærdsordninger osv. Ligesom de enkelte landes kulturelle værdier og traditioner står for skud.

    Det begynder at minde lidt om trediverne eller romerrigets sammenbrud for snart længe siden.

    Men da nærmest ingen synes at have interesse for eller mentalt overskud til at få Danmark og Europa ind på en anden kurs, kan man vel kun se til mens katastrofen udvikler sig Grækenland, Spanien, Portugal og Italien osv? Og i Danmark. Hvor situationen er langt værre end de fleste aner.

  3. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Naj, men dog, min gode ven Kasper, så du mener, at Putin genoprettede Rusland?

    Jeg gik rundt og troede, at Putin kun havde genoprettet den Russiske Mafioski, tidl. kendt som KGB og GRU.

    Men hvad, de fleste Ruslands eksperter tager fejl konstant. Så hvorfor ik osse lille mig, som slet ikke er en ekspert på Rusland. For den slags findes slet ikke.

    Selvom ikke så få tror de er.

    Men, jeg har da både læst Gogol og Dostejevski og forstår, hvordan Rusland altid har fungeret. Men, helt ærligt, ingen forstår hvorfor.

    Hvad jeg heller ikke forstår, mht Rusland, er, hvordan kan et land med så fantastiske forfattere, komponister, dirigenter, musikere, malere og andre kunstnere fungere så dårligt, som Rusland altid har gjort?

    Se, hvis du kan forklare mig det, Kasper, bliver jeg først imponeret.

    Men, jeg tør spytte langskrå på, at du kender til Ruslands smukke kvinder!

  4. Af niels hansen

    -

    @Kasper Støvring

    “Geopolitikken er vendt tilbage, og som det ses med Rusland, kan nationer søge at skabe økonomisk vækst, ikke for at opgive den geopolitiske kamp, men for at føre den endnu mere effektivt.”

    Det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, når Rusland er så vigtig en energileverandør til Vesten.

    Så kan Danmarks turistindustri til gengæld glæde sig over, at det nu er rige russiske turister, der lægger flest penge herhjemme!

    Noget for noget.

  5. Af Johannes Bremer

    -

    Den røde Zar spiller højt spil i Syrienkonflikten.

    Vesten har længe forsøgt at overtale Rusland til at finde en overgangsløsning i Syrien og presse præsident Assad fra magten. Men trods massivt pres har russerne nægtet at gå med til dette, og i de senere dage er fronterne blevet trukket yderligere hårdt op.
    For mange i Vesten er det et mysterium, hvorfor Rusland stadig støtter et regime, der ifølge aktivister nu har dræbt mere end 17.000 mennesker i sit forsøg på at knuse det godt 16 måneder lange oprør.
    Hertil kan føjes at en højtstående afhopper fra det syriske regime bekræfter en dyster mistanke om, at det syriske regime er klar til at bruge kemiske våben i kampen mod oprørerne.
    I sidste uge brød Syriens ambassadør i Irak Nawaf Fares med regimet, og nu betegner han over for britiske BBC præsident Bashar al-Assad som en »en såret ulv«, der er »trængt«, og som muligvis vil tage kemiske våben i brug.
    Faktisk kan præsidenten muligvis allerede have brugt masseødelæggelsesvåben, der er forbudt ifølge FN’s konvention om kemiske våben.
    »Der er information, ubekræftet information naturligvis, om, at kemiske våben har været brugt delvis i byen Homs«, siger Nawaf Fares.
    På denne baggrund må vi i her i vesten kunne efterspørge eventuelle muligheder for sanktionerer eller andet overfor Putin.
    Det forholder sig således, at knap en fjerdedel af den gas, der bruges i EU-landene, importeres fra Rusland.
    Vel vidende, at vore politikere, både her og i EU er fuldstændig handlingslammede, ganske som dengang Putin etablerede gasblokade til alle sine nabolande, herunder EU, så er der nok ikke så meget vi ganske almindelige vælgere kan gøre, andet end at investere i grøn klimavenlig energi, netop hvor afskrivningstiden nu kan konkurrerer med fossil russisk brændsel – også vel vidende at en sådan `storpolitisk` handling kun vil have symbolsk betydning; men dog med nogle kroner flere i kommende investors tegnebøger.
    På længere sigt vil de stærkt stigende priser på russisk energi svække Putins økonomi, hvor analyser fra BP klart viser, at priserne på fossilt brændstof vil stige med 40 procent inden for de nærmeste år. Hvordan han fortsat kan afsætte sin Kalasjnikov-produktion til fattige borgerkrigstruede områder, det melder beretningen intet om!
    På kort sigt ser det imidlertid ud til at Putin holder stædigt fast i Assad, som sidste gammelt Sovjetisk interesseområde – vel og mærke kun så længe det kan betale sig ved et give ham den opmærksomhed han så længe har sukket efter.
    V.h. johannes

  6. Af Lisa Ahlqvist

    -

    SOVJET/RUSLAND ER NU IKKE MEGET BEDRE END SYRIEN
    Nu er Rusland, som så mange ved eller husker, ikke meget bedre end Syrien mht at bekrige og myrde sine egne borgere, såsom i Dagestan og Tjetjenien, samt bombe hele byer til grunde. Sende tropper ind i Georgien osv.

    Ligesom hedengangne Sovjet heller ikke holdt sig tilbage med at bekrige sine besatte “venner” i Øst-europa, såsom Polen, DDR, Ungarn og Tjekkoslovakiet (nuv. Tjekkiet og Slovakiet).

    Lige børn leger som bekendt bedst.

    Og nu har Rusland også fået tilranet sig en flådebase i Syrien. Siden russiske venner ikke ligefrem hænger på træerne, er den værd at holde fast ved. Så længe det varer.

    Sovjet Unionen/Rusland har jo ikke ligefrem haft den helt store success, med at beholde oversøiske baser rundt omkring.

    For først blev Sovjet nødt til at forlade en tyvstjålet flådebase i Finland. Derefter blev de kylet ud af Ægypten. Og bedre gik det heller ikke med en kæmpe base de havde i Vietnam.

    Men, det er vel ingen skam at gå, når man bliver smidt ud. Siges det.

  7. Af C. Lucas

    -

    Du skriver konsekvent aldeles ubrugelige artikler, Støvring. Virker som om du burde tage en Jordomrejse.

    Interessant at du totalt ignorerer, at NATO har brudt alle løfter vi gav Gorbatjov om ekspansion osv. I den forstand er Putin en “allieret” for de gamle høge i Washingtons militær industri og NATO, da de bruger ham som undskyldning for at udvide NATO til reel angrebsalliance.

    NATO bør nedlægges og AFR undersøgt for krigsforbrydelser.

  8. Af Adam Hyllested

    -

    Putin er ikke “blevet genindsat” som Ruslands præsident. Han har genindsat sig selv på denne post, de facto er han stadig (som da Medvedev beklædte posten) Ruslands autokratiske leder. Der er ingen grund til at lade denne ikke-begivenhed ændre på det syn, man i øvrigt måtte have på landets nutid og fremtid.
    Mere interessant er Støvrings gengivelse af situationen i de næste par afsnit. Her kan man uden problemer indsætte “Hitlertyskland” i stedet for Rusland og udskifte de øvrige navne – beskrivelsen af situationen fra 30’ernes Europa, inkl. vestmagternes tro på “blød magt”, ville ikke se stort anderledes ud. Der er mange eksempler på diktatorer og autokratiske regimer, der har “genrejst” fordums imperier, men sådanne genrejsninger er pr. definition notorisk ustabile. Imperier er kunstige stater, og sådanne enheder kan kun holdes sammen med midlertidig kit på et midlertidigt fundament. Stabilitet fås i samfund, hvor sammenhængen bag styrken er mere holdbar. Heldigvis, kunne man tilføje.
    Støvring indikerer fornuftigt nok, at det multikulturelle vil ændre en stats karakter. Det er dog ikke særligt velvalgt med USA som eksempel – denne stat er allerede multikulturel, og områdets oprindelige beboeres kultur skinner ikke meget igennem. “Rusland” forstået som den moderne russiske føderation er også multikulturelt – en kunstig stat bestående af mange nationer, mange andre end blot russere. Støvring har dermed ret i, at det er en stat, der i sin karakter ikke passer ind i et moderne verdensbillede. Men om det er verdensbilledet og ikke Rusland, der stikker ud, russiske regime eller verdensbilledet, der stikker ud, kan man så være uenig med Støvring i. En truet magt har større grund til at bide fra sig, hævde sin suverænitet og indtage ledige standpunkter som gentagne gange i FN-regi. Man kunne hævde, at det mest er det russiske regime selv, og ikke omverdenen, der burde frygte regimets opførsel hjemme og ude.

  9. Af Ulf Timmermann

    -

    En ud af mange inspirationskilder til dannelsen af det oprindelige EF – én af mange, skal det understreges – var, at USA ved afslutningen af 2. verdenskrig sad på 50% af klodens industriproduktion og selvfölgelig önskede at fastholde det forspring. I 2009 havde samme USA underskud i samhandlen med 90 lande. Denne udbytning af resten af verden står for fald.

  10. Af jens holm

    -

    Sidste skud på stammen er, at russiske NGO`er pr definition er udenlandske agenter.

    Den kedelige nøgle til forståelse for Rusland er, deres BNP ikke vokser. Så man bør også se landet som en svækling, der dog er et vist liv i sig a la Jeg brokker mig, altså er jeg ikke helt død.

    Opfatter Putin som en overgangsfigur. Herfra kan det så enten gå tilbage til det gamle eller lidt den anden vej.

    Lige nu er Putte en fejl. Omvendt har man ikke og fremelsker heller ikke andre.

    Man har jo systematisk reduceret delstaternes selvbestemmelse, og så er man altså tæt på Politbureau/fpmandsvælde og med et parlament som nikkedukkende garniture.

  11. Af Jesper Schmidt Hansen

    -

    Enig med Sørensen. Denne analyse er klart over vanlig standard.

  12. Af Finn O. Hvidberg-Hansen

    -

    Kedeligt, for ikke at sige forfærdende er det, at de toneangivende vestmagter fortsætter med at lade Rusland og Kina være udslagsgivende for en underhånden-våben-støtte til oprørerne i Syrien. Kofi Annan er velmenende, men FN er lige så bovlamt som Folkeforbundet i mellemkrigsårene. Forhåbentlig kommer der i Syrien snart en udvikling á la den, der væltede Gadaffi i Libyen – en succeshistorie som det lige afholdt valg dér jo viser

  13. Af Poul Gottlieb Jacobsen

    -

    Hr Kasper Stoevring, De glemmer bare at Putin sidder med et kaempe problem, nemlig domografien i hans store land. Foedselgraden falder, der bliver flere af mindre tallende, og den Russiske del af befolkningen skrumper.
    Laes en god bog om Rusland: RUSSIA af Jonathan Dembleby, som meget fint beskriver det problem Putin sidder inde med.
    Ingen store chancer for at Rusland igen bliver en stor national stat man behoever at tage hensyn til. Kun ved magt og trusler kan Rusland spille en rolle i fremtiden. Befolkningen skrumper og i aar 2100 er de naesten vaek.

  14. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    KS – godt og meget relevant indlæg – helt korrekt, som du anfører, at vesten er blevet lalle-svagt og har nedskåret den militære kapacitet til et latterligt svagt niveau – derfor udtalte den russiske Generalstabschef Makarow, så sent som i Maj i år ( altså ikke i 1941 eller 1963 ),følgende.:

    ….Rusland vil ikke tøve med et første angreb mod Europa og USA, hvis vi finder det nødvendigt, – som vi stadig ANSER SOM FJENDEN – med atom- og brintbomber etc.

    citat/slut

    ja, sandelig – de kan “holde fast” ved deres overbevisninger ( ligesom Kina ) i modsætning til vesten, der snart ingen har, bortset fra “lalle-idioti”.
    Det kan kun gå rigtigt galt.

  15. Af Jens Iversen

    -

    Eksport af demokrati!

    Med skurke som Kina og Rusland i FN’s sikkerhedsraad er det umuligt at at skubbe Verden i en mere demokratisk retning eller bare forhindre folkedrab som i Syrien. Derfor maa der snart tages andre midler i brug inden Kina har overtaget, hvad der er tilbage af industri fra Vesten og bliver Verdens stoerste oekonomi og mest magtfulde nation.

    EU kunne evt. sammen med USA aendre alle toldregler, saa toldrater blev gjort afhaengig af graden af demokrati eller ytringsfrihed i eksportlandet. Lande med veludviklet demokrati, som Brasilien, Indien, Thailand, Botswana kunne slippe billigt eller helt mht told, imodsaetning til Kina, Rusland, Saudi Arabien, som maatte betale mere end i dag, hvis raterne fulgte demokrati indeks: http://en.wikipedia.org/wiki/Democracy_Index. Paa sigt vil saadanne oekonomiske beloeninger vaere mere effektive end sanktioner. Dette boer goeres gradvis og inden Vestens firmaer har udflaget for meget til Kina og det er for sent.

  16. Af georg christensen

    -

    Putin? og hans udenrigs politik, har allerede fjernet “Arabien” på “tossens” magtbegærlighed, her vil eller kan hverken Araberne eller Europæerne stå model til (Putin´s ruslands model).

    I fællesskab håber vi kun på, at “KINESERNE”, endelig siger nej tak til “Putin modellen”.

    NB: Jeg forstår “KINESERNE”, i deres neutralitet´s fornemmelse, alligevel må jeg minde dem om, at den østlige del af Rusland er i fuld gang med at fjerne sig fra det “PUTIN”, styrede Rusland, vel nok på vej mod KINA. Russernes nuværende Putin, er kun i stand til, at spille rollen, som “klovnen” i den nuværende Amerikanske “party” bevægelse.

  17. Af georg christensen

    -

    Putin? og hans udenrigs politik, har allerede fjernet “Araberne og Europæerne” fra hans Indflydelses område, her vil eller kan hverken Araberne eller Europæerne stå model til (Putin´s ruslands model).

    I fællesskab håber vi kun på, at “KINESERNE”, endelig siger nej tak til “Putin modellen”.

    NB: Jeg forstår “KINESERNE”, i deres neutralitet´s fornemmelse, alligevel må jeg minde dem om, at den østlige del af Rusland er i fuld gang med at fjerne sig fra det “PUTIN”, styrede Rusland, vel nok på vej mod KINA. Russernes nuværende Putin, er kun i stand til, at spille rollen, som “klovnen” i den nuværende Amerikanske “party” bevægelse.

  18. Af georg christensen

    -

    Rusland, med “Putin” ved “rorpinden” lander, som en lille mation, uden værdighed overfor sig selv, noget lignende “USA modellen”, som heller ikke virkede.

    Verden, har i bund og grund kun “KINESERNE” tilbage,som en “stormagt”, desværre også en form for “diktatur”, men med fordelen i: At til pasningen til “globaliserings modellen” stadig og stædig er tilstedeværende.

    NB: Til “KINESERNE”, spring fra, Russerne´s Putin er ikke holdbar, det samme som den såkaldte (vestlige verdens “demokratier`s”, såkaldte “demokrati fornemmelser”. Vesten venter ikke længere på (putins) Rusland, men på “jeres” KINESERNE´s svar, uanset, hvad Putin mener, send jeres “svar”.

  19. Af Hans Lembøl

    -

    En meget fin analyse. Det er næppe forkert at mene, at Putin genrejser Rusland som Hitler genrejste Tyskland for 80 år siden.
    Vi skal ikke være naive her i Europa. Bjørnen er aldeles hverken tandløs eller tam.
    Og som ethvert diktatur forstår Rusland kun ét sprog: Magtens. Derfor skal vi i EU satse på konfliktforebyggelse ud fra den gamle romerske devise “si vis pacem, para bellum”.
    Vi skal selvfølgelig ikke hverken udøve aggression eller magtdemonstrationer imod Rusland, men derimod stræbe efter et for begge parter gunstigt samarbejde baseret på styrkemæssig balance.
    Det vil russerne forstå og acceptere som et godt udgangspunkt for samarbejde, som de også har brug for, ligesom vi har brug for deres energiressourcer.
    Accept af forskellighed, styrkemæssig balance, realpolitik, samarbejde, forebyggelse af konflikter; det kan blive til stor gavn for begge parter.

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Du glemmer et helt basalt forhold: 2/3 af Ruslands skatteindtægter er eksportafgifter på olie og gas.

    Da USA kan styre olieprisen, så vil den balancere mellem hvad der får Kina på den ene side og Rusland på den anden til at falde sammen.

    Som det ser ud nu vil olieprisen falde. Så fremtiden vil altid for Rusland være lort og lagkage.

  21. Af Kristian Andersen

    -

    Forresten sjovt som vi er forargede over, at Rusland og Kina støtter en Diktator i Syrien, ved at nedlægge VETO, mens vi ikke hører mange pip, når USA konstant nedlægger VETO overfor berettigede resolutioner imod Israels Apartheidpolitik. Ja verden er ved Gud hyklerisk!

  22. Af Erik Hayek

    -

    Som vanligt kommenterer den samme skare læsere på alt mellem himmel og jord. At de næppe har noget indgående kendskab til nyere russisk historie bekymrer dem næppe.

    Kasper Støvring, når Putin nyder så meget anerkendelse som han gør, bør det nævnes at Rusland før han kom til magten lige var blevet plyndret af en gruppe opportinistiske forretningsfolk kendt som Oligarkerne (http://en.wikipedia.org/wiki/Russian_oligarchs). Disse oligarkerne, overvejende jødiske, brugte deres nyfundne kapital – sandsynligvis lån fra vesten – til at købe Russiske samfundsværdier til absolut discountpris. Det er estimeret at de på toppen ejede 80% af Ruslands samlede værdier. Denne gruppe af 10-20 personer havde altså på få år ’stjålet’ alt hvad der havde taget det russiske folk et århundrede at opbygge gennem omfattende korruption hos den fordrukne Jeltsin.

    Putin tog den politiske magt fra disse oligarker og gav dem et ultimatum: De kunne beholde deres rigdom, så længe de blandede sig uden om politik. Det tilbud tog de fleste imod og flyttede til London, mest kendt selvfølgelig Roman Abramovich. Dog kunne Mikail Kodorkovsky ikke holde sig tilbage fra at ville bruge sin illegitime formue til at ville have indflydelse. Resultat kender vi godt.

    Når det russiske folk derfor er så glade for Putin, for det er de, så skyldes det også at de ser ham for den der satte en stopper for udplyndringen af deres land af disse oligarker for hvem deres jødiske baggrund, straks blev kilde til spekulationer og konspirations teorier om at de blot var stråmænd for vestlig kapital.

    Disse konspirationsteorier fik vind i sejlene, ikke alene ved det besynderlige i at en gruppe 20-30 årige havde kunnet samle store formuer sammen på et par år, men også ved at Mikail Kodokovsky overdrag alle sine aktier i Yukos til Sir Lord Baron Jacob Rothschild i England et par dage før nationaliseringen (http://www.standard.co.uk/news/rothschild-lined-to-take-over-at-yukos-6971290.html).

    Således blev alle tiders offer for jødiske konspirationsteorier lige pludselig meget synlig i den russiske offentlighed, hvilket næppe dæmpede teorien om at Rusland var blevet plyndret af udenlandske kræfter i Jeltsin’s skamfulde år.

    Med andre ord er der altså andet end den simple ’stormagts teori’ bag Putins succes. Med nogen rette ses han også som den der satte oligarkerne på plads.

  23. Af Morten Hansen

    -

    Interessant artikel, men en anelse “off the point”.

    Støvrings beskrivelse af “det svækkede EU/USA” og “det styrkede Rusland” er da for så vidt korrekt nok. Men at hævde at det er denne ændrede magtbalance, der holder Ukraine og Georgien uden for EU og NATO er besynderligt. Hverken EU eller NATO har ønsket røre de to lande med en ildtang i årevis. Det var da vist kun hvis man lod sig rive med af de kortvarige skåltaler i kølvandet på hhv. Den Orange og Rosenrevolutionen, at man kunne tro anderledes.

    Rusland er pt. tilbage i en lettere opdateret version af zardømmet: et nu kun semi-autokratisk styre, men fortsat overvejende afhængig af råstof-eksport. En væsentlig grund til at den model fungerer, er det drastiske befolkningsfald, som gør at faste statsindtægter kan fordeles på stadig færre personer. Sæt det i modsætning til eks. de store årgange af arabiske unge, hvis autoritære ledere ikke kan tilbyde denne voksende gruppe rimelige fremtidsudsigter.

    Men en råstofeksportøkonomi, autoritære styreformer og faldende befolkning er altså ikke noget man kan bygge meget imperium på, når EU trods alt har mere tiltrækkelseskraft på sine mindre randstater, og Kina buldrer afsted på den østlige flanke. EU har mere demokratisk “X-faktor”, Kina mere økonomisk.

    Rusland er kommet ud af den økonomiske sump, som Chicago-økonomernes “chok-doktrin” (eller “tryllestavsløsningen”) kastede landet ud i i 1990’erne. De hedeste demokratidrømme er (pt.) heller ikke gået i opfyldelse. Men Rusland har ikke meget at byde på andet end klassisk “krudt & kugler-bestikkelse”, suppleret med den militære næve, som man jo også har (forsøgt) benyttet i 1990’erne (husk Tjetjenien). Rusland kan nok være spielverderber, men har svært ved selv at sætte dagsordenen.

  24. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Putins Rusland er jo bygget på Sovjet Unionens ruiner, hvilket nok er årsagen til de mange uovervindelige kloakrotter i samfundet, som er med til at stoppe en sund fremtid for Rusland.

  25. Af Kent Andersen

    -

    Citat fra Støvring om USA:

    > Vesten er svækket, og autokratierne
    > nyder både økonomisk, diplomatisk og
    > militær fremgang. USA har udtømt
    > sine kræfter i forgæves forsøg på
    > at sprede demokrati rundt omkring i verden,
    > og indefra er landet ved at blive omdannet
    > fra et anglo-protestantisk land til
    > et multikulturelt land præget af især
    > den latinamerikanske indvandring, der
    > er ved at ændre landets traditionelle
    > etniske befolkningssammensætning,
    > demografisk set, og dermed kulturelt.

    Igen brilierer Støvring med løse og uvidenskabelige påstande som han INGENSOMHELST baggrund har for at udtale sig om andet end lommefilosofiske mavefornemmelser som enhver anden gennemsnitlig borger også kan påstå. Med en reference til et andet lommefilosofisk “værk” – denne gang af een eller anden historiker med navnet Morten Uhrskov som tilsyneladende også havde en mavefornemmelse.

    For det første: “autokratierne nyder både økonomisk, diplomatisk og militær fremgang”. Hvor i alverden har Støvring fra, at disse landes økonomiske fremgang har nogetsomhelst at gøre med om de er “autokratier” eller ej??? Ja – mange af disse lande er “autokratier” og ja – mange af disse lande har økonomisk fremgang. “Ergo” er der en sammenhæng imellem den økonomiske fremgang disse lande oplever og det at de er autokratier??? Grisen er lyserød og grisekød smager godt så derfor smager lyserøde dyr generelt godt??? Vel nogenlunde samme “logik” som man hører i en gennemsnitlig børnehave!

    For det andet: “USA har udtømt sine kræfter i forgæves forsøg på at sprede demokrati rundt omkring i verden”. Så nu er det en selvfølge at USA’s manglende økonomiske fremgang skyldes “forsøg på at sprede demokrati”??? At USA har en økonomisk interesse i, at lande der er potentielle eksportmarkeder for USA er “stabile” – eller bare at USA moralsk ikke ønsker at acceptere, at diverse tyraner i verden ikke tyraniserer deres befolkninger – disse forklaringer kan Støvring tilsyneladende ikke levne plads fordi de ikke passer ret godt sammen med hans mavefornemmelser.

    For det tredje: “indefra er landet ved at blive omdannet fra et anglo-protestantisk land til et multikulturelt land præget af især den latinamerikanske indvandring”. Så nu skal vi tilsyneladende sluge en påstand råt om, at den stigende latinamerikanke indvandring har stor indflydelse på USA’s politik. Gudfrimigvel! Ja Støvring observerer vel også, at månens situation har været rimeligt stabil, og at der ikke har været udsat for en stor indvandring – ergo skyldes den stabile situation på månen manglende indvandring. Lommefilosofering på “højt” plan – videnskabeligt indhold på absolut laveste plan – lig nul.

    For det fjerde: “ændre landets traditionelle etniske befolkningssammensætning, demografisk set, og dermed kulturelt”. Og USA har historisk set haft HVILKEN “kulturpolitik”??? JEG troede der stod “land of the free” i USA’s grundlov og IKKE “land of the free anglo-protestants”. Så nu vil Støvring fortælle os, at der er en sammenhæng imellem USA’s etniske sammensætning og USA’s økonomiske situation. Forklaring??? Den samme “grise er jo lyserøde og grisekød smager godt” “logik” som altid. Fint nok hvis Støvring var en almindelig borger der ville lufte sine mavefornemmelser – en skandale at det skal fremstå som værende en repræsentant for universitetsverdenen.

  26. Af Kent Andersen

    -

    Og den historisk store italienske indvandring til USA??? Hvordan passer den ind i “anglo-protestant” påstanden??? Og ordet “protestant” – hvordan passer det med de nærmest fundamentalistisk-kristne folk der bor i syden??? Jesus!!!

  27. Af Lisa Ahlqvist

    -

    PUTIN ER VED AT KØRE RUSLAND I SÆNK
    Det kan godt være, at Putin geoprejste Rusland, men det var nu heller ikke så svært efter det kaos drukmåsen Yeltsin efterlod ham.

    Men pt er Putin godt på vej til at føre Rusland tilbage til det totalitære USSR. Putin har indført love, som minder ikke så lidt om Breshnevs diktatur.

    F.eks. blev en sangerinde fornylig smidt i fængsel for blot at synge sange, som ikke ligefrem rosTE Putin.

    Og et land som bruger al for megen tid på, at holde øje med, hvad dets borgere nu end foretager sig, har slet ikke tid til at tage sig af det, der er vigtigt og til fordel for landets fremtid.

    Derfor er Putin ikke ved at genopbygge Rusland, men at køre det i sænk. Som det har prøvet så mange gangge før.

  28. Af georg christensen

    -

    Putins Ruslandstid, er forlængst forbi. Putin, genrejste “ingenting”, det var hans største fejl, han fulgte bare den amerikanske “party bevægelse”, i den´s intetsigenhed.

    Som en “abekat” i et bur, har og hærger han. Han hører slet ikke hjemme i den “russiske” kultur.

  29. Af georg christensen

    -

    Når jeg påstår, at “Putin”, ikke hører hjemme i den “rusiske” kultur, bygges det på,at hele “Rusland”, også det store assiatiske område, ikke længere vil være med: Når Putin råber “kæft trit og retning”.

    NB: Et “globaliseret” oplyst (verdensfolk), har ikke længere brug for lokale “diktatore”.

Kommentarer er lukket.