Livet i skyggen – interview med filosoffen Rüdiger Safranski

Af Kasper Støvring 85

 

Det gamle spørgsmål om menneskets ondskab er i dén grad blevet reaktualiseret med Anders Behring Breiviks massemord på Utøya sidste sommer. Breivik har netop fået sin dom, efter at psykologer og psykiatere havde været i strid om, hvor vidt Breivik er tilregnelig. Eksperterne havde mere end svært ved at finde den rette nøgle til at åbne den sorte boks. Måske bør man i stedet gå til filosofien for at finde svar på ondskabens mysterium, ja, for overhovedet at finde nogen, der stadig er villig til at bruge en så elementær kategori som ”det onde” og ikke blot tolker Breiviks gerninger i lyset af fagtermer som patologi, skizofreni og psykose.

En af de filosoffer, der mest indgående har beskæftiget sig med ondskab, er tyskeren Rüdiger Safranski, der i en dansk sammenhæng er kendt for bøger om Heidegger, Nietzsche, globalisering og altså også om det onde. Det onde eller frihedens drama hed hans bog i dansk oversættelse. Safranskis tanke er, at det onde følger friheden som dens skygge. Mennesket er ikke kun frit til at gøre det gode. Det har også friheden til at ødelægge sig selv og andre. Weekendavisen har talt med den tyske filosof om menneskets ondskab – og Breiviks.

 

Menneskets tvivlsomme privilegium

 

Er Breivik ond?

”Selvfølgelig er han det, og han har fået lovens strengeste straf for det, han har gjort, selv om hans gerning er så forfærdelig, at der overhovedet ikke findes en passende måde at udsone den. Hvis den, der køligt smilende og med klar hensigt nedskyder forsvarsløse mennesker, herunder børn, ikke er ond – hvem er så ond? Ondskab er det afskyelige, som et menneske bevidst og frit vælger at begå. Vi har ikke noget stærkere udtryk for den slags handlinger, alle andre udtryk ville bagatellisere en sådan gerning.”

Safranski fortsætter:

”Det er kun mennesket, der kan være ondt, for det er kun mennesket, der har bevidsthed og frihed til at være det. Et dyr kan ikke være ondt, for det følger blot sit instinkt. Et dyr er heller ikke brutalt; kun mennesket kan være bestialsk. Det er menneskets tvivlsomme privilegium, at det er i stand til at være ondt. Ondskaben er ikke den sten, der falder på nogens hoved. Det er derimod mennesket, der smadrer et andet menneskes kranium med en sten. Der er ingen grund til at fjerne det ’onde’ fra vores ordforråd, tværtimod bør vi bekæmpe de banaliserende udtryk. Hvis vi for hastigt kalder de onde handlinger for psykopatiske, glemmer vi, at det hører til ethvert almindeligt menneske at kunne begå onde handlinger.”

I Safranskis tænkning hænger ondskab og frihed, ansvar og skyld intimt sammen. Man bør ikke hylde friheden for så at forklare den væk – f.eks. ved at henvise til psykiatriske diagnoser om utilregnelighed – når man møder konsekvenser af friheden, man ikke bryder sig om.

”Ondskabens forudsætning er frihed. Det, der ikke sker frit, men ved en tilfældighed og af kausal nødvendighed, bliver faktisk ofte betegnet som ’ondskab’, som når vi taler om en ’frygtelig ulykke’, en ’fatal hændelse’ eller en ’ond skæbne’. Det er dagligtalens upræcise sprogbrug, og her betyder ondskab egentligt blot noget uheldigt. Men det onde er det, der i alle kulturer opfattes som det foragtelige, som når nogen slår ihjel for fornøjelsens skyld og begår grusomme gerninger med fuldt overlæg. I mødet med det onde erkender vi den indre afgrund i mennesket. Fordi mennesket er frit, kan det vælge at gøre det onde og faktisk ikke kun, fordi det har misforstået noget, men netop fordi det selv ønsker at gøre det onde. At torturere, dræbe, ødelægge osv.”, siger Safranski.

 

Straffen er en kompliment til forbryderen

 

Safranski ser retssagen mod Breivik som et udtryk for netop tendensen til at bortforklare menneskets frihed og dermed ondskaben:

”I retssagen diskuterede man spørgsmålet om tilregnelighed, altså om Breivik er syg. I en rapport argumenterede man for, at hans gerning var så forfærdelig, at den kun kunne begås af et sygt menneske. Men det er katastrofalt for retskulturen, hvis et sådant synspunkt sejrer – heldigvis er det ikke sket. Diagnosen utilregnelighed, altså tabet af den indre frihed, bør være uigendrivelig og indiskutabel. Er der tvivl om, hvor vidt gerningsmanden er tilregnelig, er det bedst at antage, at han er et frit menneske. Hvis der er tvivl om, hvor vidt den anklagede er et frit menneske, rejser man også tvivl om, hvor vidt han er skyldig i sin gerning. Hvis man er i tvivl, bør man altså anse gerningsmanden for tilregnelig. Derfor havde Hegel ret, da han sagde, at straf er en kompliment til forbryderen, fordi idømmelsen af en straf forudsætter, at man betragter gerningsmanden som et frit menneske.”

Som bekendt modsatte Breivik sig sygdomsdiagnosen, som han opfattede som uværdig. ”Det er det eneste punkt, hvor han har ret”, som Safranski konkluderer.

Safranski ser kulturens institutioner som midler til at domesticere mennesket og få noget godt ud af det. Kulturens institutioner i form af familie, kirke, skole og venskabsforhold er med til at retlede mennesket og kanalisere friheden ind i opbyggelige former. Og det er netop karakteristisk, at Breivik isolerede sig i sin skyggetilværelse de sidste år, hvor han planlagde udåden:

”Fordi mennesket kan gøre ondt, skal man civilisere, uddanne og disciplinere det. Kultur er det disciplinerende, kanaliserende og sublimerende svar på ondskaben i mennesket.”

”Men”, fortsætter Safranski, ”vi ved fra historien, at der findes kulturer, der tværtimod baner vej for det ondes gennembrud. Man behøver blot at minde om den tyske nationalsocialisme. Nationalsocialismen var een stor opmuntring til at bringe alt det frastødende i mennesket frem: angiveri, berigelse af de myrdede jøders ejendom, opportunisme osv. Der findes statslige ordninger, der sætter kriminaliteten i system og belønner de kriminelle. I nationalsocialismen faldt kriminaliteten i samfundet. Men det var jo ikke underligt, eftersom alle de kriminelle energier i samfundet stod i statens tjeneste. Det var det samme med stalinismen i Sovjet. I dag sker der lignende ting i forskellige verdensdele.”

 

Kants skumle dobbeltgænger

 

I bogen Det onde eller frihedens drama spørger Safranski: Hvad nu hvis det onde intet vil opnå, men tværtimod vil opnå intet?” Spørgsmålet er vendt imod den liberale tænker Immanuel Kant, der mente, at mennesket hæver sig op over den blotte selvopholdelse i kraft af den etiske handling, altså ved at adlyde pligten. Men i bogen er Marquis de Sade Kants ”skumle dobbeltgænger”, der hævder, at også i den onde handling hæver mennesket sig over naturnødvendigheden. Med andre ord: I den onde handling viser mennesket sig som frit. De liberale tænkere antager, at den onde handling er bestemt af egeninteressen, den naturlige selvopholdelse, men at de stridende egeninteresser med den rette indretning af samfundet leder til et fælles bedste af en slags usynlig hånd. Men de Sade river grunden bort under den liberale tanke. For onde handlinger er ikke altid bare egoistiske, men kan også finde også en særlig ”ophøjet” nydelse i selve handlingens i øvrigt formålsløse ondskab. Man kan bare tænke på Jokerens lyst til den rene destruktion, som det ses i Batmanfilmen The Dark Knight.

Eftersom den liberale filosofi altså synes at stå magtesløs over for den formålsløse og absolutte ondskab, der har til-intetgørelsen som eneste mål – og fordi Safranski selv har bekendt sig til en form for kulturkonservatisme – spørger jeg ham, om konservatismen har mere at tilbyde end liberalismen?

”Det konservative menneskesyn er mere realistisk end det liberale. Liberale hengiver sig alt for ofte til drømme i stedet for at se virkeligheden i øjnene. For de liberale er friheden afgørende. Det er meget godt. Men hvis man anerkender, at mennesket er frit, må man drage langt flere konsekvenser, end de liberale normalt gør. Til det at være fri hører nemlig, at man kan vælge det negative, det onde. Mennesket er ikke bare programmeret til at gøre det gode. En gennemtænkt liberalisme må gå i skole hos konservatismen. Kant gjorde sig imidlertid ingen illusioner om mennesket. Han kaldte mennesket et væsen, der var gjort af et ’kroget træ’ (”hvoraf intet fuldkomment lader sig tømre”, KS). Men så onde excesser, som dem de Sade forestillede sig, lå ganske vist uden for Kants forestillingsevne. De Sade foregreb på mange måder det tyvende århundredes onde overskridelser. Det tyvende århundrede bød på mange ’onde’ overraskelser.”

Er vores tid blevet mere human?

”I anden halvdel af de tyvende århundrede har vi i den vestlige verden entydigt været vidner til et fremskridt i humanitet, og vi har oplevet mere fred end tidligere. Det er der ingen tvivl om, når blot vi husker på rædslerne i første halvdel af det tyvende århundrede. Selv i den tidligere Østblok forsvandt stalinismen. Men mennesker er og bliver ved med at være skrøbelige. Det er bedst at forblive bevidst om alle skyggerne, så man kan erindre, hvor kostbart det er at opholde sig lidt i solen, og at det er værd at forsvare.”

 

[En forkortet udgave af dette interview blev bragt i Weekendavisen den 7. september]

 

85 kommentarer RSS

  1. Af niels hansen

    -

    Kære Kasper Støvring,

    Jeg synes ikke, at du konstant behøver at forklare os, at det er OK at have et konservativt livssyn.

    Selvfølgelig er det helt OK.

  2. Af Kasper Støvring

    -

    Puh, Niels Hansen, det lettede! Det var lige, hvad jeg manglede at få at vide. Tak.

  3. Af niels hansen

    -

    Det var godt at høre. 🙂

    Forøvrigt et yderst interessant interview.

    Tak for det.

  4. Af Knud Madsen

    -

    Man må da være sær i bøtten for at kunne præstere den massakre.
    Jeg har flere gange, sikkert som så mange andre, prøvet at forestille mig selv i tossens sted.
    Et er at lave en bombe og placere den i en bil i regeringskvarteret og fyre den af. Der ser man jo ikke de mennesker i øjnene som omkommer. Det er i grunden ikke anderledes, end at skyde en kanon af i en krigssituation, eller til nød kaste en håndgranat ind i et hus med andre soldater, som man ved vil dræbe en, hvis de fik chancen først.
    Men derefter køligt og roligt begive sig ud på en længere køretur for at sejle over til øen med sine våben og så kigge børn og unge i øjnene og begynde at plaffe dem ned.
    Efter nogle få drab, burde selv den mest rå type, begynde at føle lede og usikkerhed ved og på sig selv. Det er fantastisk, at han kunne blive ved og ved og ved, selv om han nærede et voldsomt had til disse socialistspirer, og det var jo end ikke disse personer personligt, han hadede.
    At han så oven i købet kan optræde rolig og fattet i retten, og oven i købet spille smart, er da fuldstændig ufatteligt.
    Den mand må, i min og mange andre almindelige menneskers optik, da være sindssyg på en eller anden måde.
    Citat:
    at det hører til ethvert almindeligt menneske at kunne begå onde handlinger.
    Citat slut.
    Ja, men i det omfang??? Det tror jeg ikke, selv det dummeste møgsvin kan, hvis ikke han er sindssyg.

    Det ligger langt ud over min fatteevne, at han ikke skulle være sindssyg, og jeg tror ikke jeg er ene med den opfattelse.
    Og så den primitive vinkel: Hvis han nu selv var så forhippet på IKKE at blive erklæret sindssyg, synes jeg, det havde været på sin plads at kende ham sindssyg. Der er jo i grunden ingen, som kan afgøre den diagnose med sikkerhed.

  5. Af Allan Hansen

    -

    Verden består af godt og ondt, og livets stadige
    problemer synes at være, at det onde, vi ikke vi,
    breder sig på det godes bekostning.
    Det er der en del, som lider under – eller dør af, og
    det er slemt nok. Det bliver ikke bedre af, at det
    onde ikke lader sig undskylde som guds vilje, arvesynden eller rå natur, men
    vi er et kulturprodukt, vi selv har ansvar for.

    Siden antikken har vi talt om mennesket som
    “en ulv mod mennesket”, og endnu længere
    tilbage har vi spekuleret over det ondes væsen
    og oprindelse. Man kan – som inden for naturvidenskaben
    – forsøge at spore det aggressive gen, der forklare alt, eller man kan undersøge
    de træk ved den menneskelige kultur, der synes at skabe
    eller stimulere det onde.

    “Det onde,, – tager læserne med på en rundtur i det ondes
    fortolkning, fra myterne og matefysikken til vor egen tids biologi, psykologi,
    civilisationkritik m.v. Bogen munder ikke ud i en ny eller
    bestemt teori, men vender sig i sympati med de kulturelle forklaringer.
    Også for at spille bolden med ansvaret for dette menneskelige problem
    tilbage i vore egen hænder.

    Kilde: Den danske filosof Peter Thielst
    ” Det onde – et menneskeligt problem 1993.

  6. Af Dan bøndergaard

    -

    Kære Kasper

    Tak for indsigtsfuldt og vigtigt bidrag til forståelse af det onde.

    Men du skylder at forklare, hvorfor konservative/konservatisme går fri ift., “at man kan vælge det negative, det onde”?

    Det er jo en kendt sag, at konservative flirtede med nazismen i 30ernes Danmark, og at SA primært rekrutterede og mobiliserede blandt datidens tyske små-borgerskab.

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det mest dæmoniske ved Behring-Breiviks ufattelige forbrydelse er, at der altid er en risiko for, at ofrene bliver dæmoniserede af en oplevelse, der er så ekstrem – herunder politikerne og borgerne i det land, som blev ramt af terror.

    Men heldigvis reagerede den norske statsminister – og de andre norske politikere – ikke ved, at indskrænke nordmændenes frihedsrettigheder, for at beskytte sig. – Heller ikke selvom der stadig er en reel terrortrussel mod norske politikere fra norske islamisters side:

    Den landskendte, norske islamist mullah Krekar blev dømt for at opfordre til terrormord på den norske statsminister for nogle uger siden.

    Et af hovedformålene med den STASI-støttede, kommunistiske terrororganisation, Rote Armeé Fraktions terrorattentater var, at få den demokratiske stat til at “afsløre sin sande, undertrykkende natur”, ved at indskrænke borgernes frihedsrettigheder, i forsvaret mod terrorismen.

    Formålet med at øge mistilliden, mellem den vesttyske stat og almindelige borgere i Vesttyskland, for derved at skabe en revolutionær situation i Vesttyskland.

    Det skete heldigvis ikke, selvom der var flere socialistiske terrorsympatisører i Vesttyskland (og Danmark) dengang, end de fleste unge er klar over i dag.

    Men intet tyder på, at islamistiske terrorister tænker så strategisk – eller at de overhovedet tænker.

    For de er jo med til at ødelægge islams omdømme blandt almindelige mennesker, ligesom de kommunistiske terrorister var med til at ødelægge kommunismens omdømme blandt almindelige mennesker i sin tid.

  8. Af Kasper Støvring

    -

    Dan Bøndergaard: “Men du skylder at forklare, hvorfor konservative/konservatisme går fri ift., “at man kan vælge det negative, det onde”?

    Det er jo en kendt sag, at konservative flirtede med nazismen i 30ernes Danmark, og at SA primært rekrutterede og mobiliserede blandt datidens tyske små-borgerskab.”

    Mellemkrigstidens konservatisme var en såkaldt radikalkonservatisme, der på revolutionær vis ønskede at smadre det bestående for at bringe udviklingen tilbage til en autoritær model. Denne radikale konservatisme var altså noget andet end en traditionel institutionskonservatisme, og den var faktisk på linje med venstreradikalismen bl.a. ift hadet til det bestående.

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg tror iøvrigt, at en af grundene til, at mange mener, at Behring-Breivik burde være blevet erklæret sindssyg, er, at de ønsker, at alle hans synspunkter skal opfattes som sindssyge.

    Ordet “islamofobi” er jo en pseudopsykiatrisk neologisme, som oprindeligt blev dannet af islamister, der ville lukke munden på menneskerettighedsforkæmpere, der kritiserer deres menneskerettighedskrænkelser – samt kritiserer islamisternes systematiske angreb på menneskerettighederne.

    Men da islamister og venstreradikale antiracister jo ikke få “islamofober” spærret inde for deres sygelige fobi mod radikale islamister – vi benytter os ikke af sovjetrussisk psykiatri – så må “islamofobi” jo i stedet kriminaliseres som en overtrædelse af menneskerettighederne.

    Ellers kan man jo åbenbart ikke få spærret alle islamofoberne inde.

    Tyrkiets islamistiske præsident har faktisk netop foreslået overfor FN, at FN skal arbejde for et internationalt forbud mod “islamofobi”, der skal gøres strafbart.

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse af en meningsforstyrrende fejl:

    “Et af hovedformålene med den STASI-støttede, kommunistiske terrororganisation, Rote Armeé Fraktions terrorattentater var, at få den demokratiske stat til at “afsløre sin sande, undertrykkende natur”, ved at indskrænke borgernes frihedsrettigheder, i forsvaret mod terrorismen.

    Formålet VAR, at øge mistilliden mellem den vesttyske stat og almindelige borgere i Vesttyskland, for derved at skabe en revolutionær situation i Vesttyskland.”

  11. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Nu kan man vel godt sige at der ligesom er tre slags ondskab, den almindelige, kriminelle og klassiske ondskab, hvor brutale, ondskabsfulde og sadistiske typer slår tilfældige sagesløse mennesker ihjel med køller, knive eller skud, eller mishandler og torturerer dem. Eller man begår rovmord eller bruger brutal, “unødvendig” og overflødig vold i forbindelse med røverier mv. Eller man stikker ild til en beboelsesejendom hvor folk ligger og sover, for at kunne hæve nogle forsikringspenge.

    Så er der den anden slags kriminalitet, hvor ugerningerne begås af folk der er voldelige og fuldstændig utilregnelige, dybt åndssvage eller rablende sindssyge. (her er der måske ikke tale om “ondskab”, men om dumhed/ galskab, omend det for ofrene kommer ud på eet)

    Den tredje slags ondskab er den politiske-ideologiske (eller fanatiske-moralske ondskab) (Denne tredje slags kan igen opdeles i egentlig ondskab og i ligegyldighed overfor de mange der bliver afsporet politiks ofre)

    I Danmark er nu alle tre hovedtyper i vækst. Både den klassiske, den utilregnelige og den politiske ondskab er ved at udvikle sig til betydelige trusler mod alle danskere.

    De to første former for ondskab breder sig, fordi vi har fået et utrolig slapt retsvæsen, der ikke overholder sine egne domme, men har pissetravlt med at sende livsfarlige typer tilbage til samfundet, så de hurtigst muligt kan komme til at fortsætte med deres overfald på sagesløse.

    Som når en køllemorder efter kort tid er tilbage på gaden, hvor han så fortsætter “karrieren” ved at stikke en lang kniv i maven eller ryggen på en uskyldig mand eller kvinde. Eller en pyroman fortsætter med at brænde folk inde.

    Men den politiske ondskab er dog den værste art af ondskab, fordi den rammer tusinder og atter tusinder af uskyldige og harmløse borgere. Og fordi den har potentiale til at lægge hele lande øde, eller sænke deres befolkninger ned i endeløse rædsler.

    (fortsættes om lidt)

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Uenig – konservatisme, som andre ‘ismer’, har deres konkrete udsagn – og dermed en ramme i og for en forståelse.

    Derfor kan ‘isme’ som liberalismen ikke ‘gå i skole’ dér – det ville opløse denne i sit udgangspunkt og bestræbelser. I yderste konsekvens menneskets bestræbelser i mangt og meget for udvikling og netop frihed til dette – også det onde, hvis vi ikke evner at forholde os og skelne melem det sunde og det skadelige, også hvor mennesker gerne vil dominere andet og andre.

    Alt har et formål – også dette intet. Og der er ikke noget, der er intet. Noget kan tilintetgøres – men der er gået noget forud, hvorfor der har været en hensigt (bevidst eller ubevidst) og dermed et slutresultat, vi kan kan kalde noget konkret – omend vi skulle være ordløse overfor en handling.
    Det onde eller det gode.

    Der siges i oplægget:

    “Mennesket er ikke kun programmeret til det gode”.

    Mennesket er medfødt godt, det onde programmeres ind i det, når det forsøges at blive sat ind i en kulturs vedtagne samfundsskema, der ganske modsvarer det sunde driftsliv, der dermed bliver forstyrret – ofte særlig rigt det seksuelle, som ikke har været eller heller i dag forstås tilstrækkeligt.

    Mennesket ophober dermed aggressioner, som så siden samvittigheden (hos Breivik fx) ikke kan holdes tilbage. Breivik har vist selv udtalt, at der var noget i ham, der sagde: Lad være .. så han var i en konflikt – hans tidlige forhold og programmering ved vi jo, bla forholdet til familien på forskellig vis, har ødelagt ham, har allerede som barn forstyrret ham gevaldigt i en egentlig forstyrrelse eller flere.

    At Breivik skulle erklæret tilregnelig eller sindssyg har med domsudøvelse at gøre, at kunne afsige den rigtige dom til ham. Naturligvis er manden syg – men måske ikke sindssyg i den norske psyiatriske forståelse. Svært at sige – konkret skal kendes, og jeg har forstået, at Breivik ikke har villet tale egentlig om hans tidllige barndom.

    Her er han nemlig ramt eklatant i det tidlige forhold til også moderen.

  13. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    “Det Onde” er for mig at se et religiøst begreb, som kun giver mening inden for en given religiøs referenceramme eller paradigme.

    Problemet er jo det helt elementære, at der ikke findes én universel religion eller én universal etisk fordring som er anerkendt i alle kulturer/religioner.

    I de tre monoteistiske religioner var/er det mest onde et menneske kunne gøre at vende sig bort fra Gud, fornægte, bagtale og forhåne Ham.

    Ikke blot aktuelt i islam, men også tidligere i kristendommen og judaismen blev blasfemi anset for en værre forbrydelse end overlagt drab.

    Ifølge den indflydelsesrige kristne filosof og teolog Thomas Aquinas var blasfemi værre end mord og skulle straffes med døden. Filosoffens begrundelse var, at hvis blasfemikeren ikke blev straffet med døden, så ville den krænkede guddom hævne sig på menneskene. Statsdrabet var altså nødvendigt for at stille Guds vrede og undgå Hans hævn.

    Set med moderne vestlige øjne legitimerede man statsdrabet på blasfemikeren for at undgå, at endnu værre ulykker skulle ramme samfundet.

    “Eftersom den liberale filosofi altså synes at stå magtesløs over for den formålsløse og absolutte ondskab, der har til-intetgørelsen som eneste mål – og fordi Safranski selv har bekendt sig til en form for kulturkonservatisme – spørger jeg ham, om konservatismen har mere at tilbyde end liberalismen?”

    Jeg afviser forestillingen om, at der findes en absolut eller formålsløs ondskab, hvis eneste formål er selve tilintetgørelse.

    Selv en lystmorder har et formål med de drab han begår, nemlig at tilfredsstille en trang til at begå drab.

    Når det drejer sig om forbrydelser som terror- og folkedrab forsøges de altid legitimeret med henvisning til en ideologi eller religion, der anser sådanne handlinger for nødvendige for at nå et stort og glorværdigt politisk eller religiøst mål, der angiveligt kommer hele menneskeheden til gode.

    Dette er særligt tydeligt når det gælder det tyvende århundredes totalitære massedrabsideologier – marxisme-leninisme, nazisme samt islamismen der har hentet ideologisk og oganisatorisk inspiration i begge totalitære ideologier og smeltet dem sammen med ortodoks islam.

    Den norske terrorist og massemorder Anders Breivik skriver sig ind i denne tradition, hvorefter målet helliger midlet.

    Breivik var tydeligvis ikke nogen lystmorder, der begik terror og massedrab for at tilfredsstille en privat drift eller patologi. Han måtte faktisk overvinde sig selv for at begå ugerningerne. Men som Lenin, Hitler og Osama bin Laden havde han brug for en god begrundelse for at nedslagte sagesløse medborgere.

    Lenin (og Stalin) legitimerede klassedrabet ved at henvise til at den borgerlige klasse stod i vejen for udviklingen hen imod det klasseløse kommunistiske idealsamfund, som ville være en velsignelse for hele menneskeheden.

    Hitler legitimerede racedrabet – på de skadelige racer – som nødvendigt for at skabe det perfekte samfund – Tusindårsriget.

    Osama bin Laden legitimere jihadisk terror mod vantro ved at henvise til Koranen og islams tradition hvorefter det er en hellig pligt for de sande troende at underlægge hele verden for islam, der er den samfundsorden som tjener hele menneskeheden bedst.

    Breiviks forsøg på at legitimere terror og massedrab var, at der var tale om en slags nødret for at redde samfundet fra islamister og deres forbundsfæller kulturmarxisterne. Altså en legitim kamp mod landsforrædere som undergravede de kulturelle værdier Breivik ønskede at bevare. Derfor opfatter han sig selv som frihedskæmper.

    Problemet for Breivik er blot, at han qua sine barbariske handlinger krænker selve de værdier han angiveligt ønsker at bevare. Den inkonsistens kan han ikke skrive sig ud af i Menifestet. Derfor ender han da også med at udvise en vis beundring for terrornetværket al Qaeda. Det er til gengæld konsistent.

    Specielt for en konservativ kultur- og værdirelativist som Kasper Støvring må det da være selvmodsigende at hævde eksistensen af en ondskab som er absolut og universel – Det Onde. I den moderne sekulære verden kan et begreb om “Det Onde” ikke bruges til noget som helst. I stedet for at afklare begreberne forplumrer det blot vore muligheer for at beskrive virkeligheden på en konsistenst måde. Således som jeg her kort har argumenteret for.

  14. Af Arvid Holm

    -

    Den moderne ideologi i Vesten repræsenteres af menneskerettighederne, hvor godhed er empati, der hævdes at være menneskets universelle, altdominerende egenskab?

    Ondskab er følgelig mangel på empati – hensynsløshed, ufølsomhed, egoisme?
    Den slags djævelskab må skyldes forkrøbling af individet, der ellers starter livet som godt?

    Vedtagelsen af dette amputerede værdisæt har dog ikke amputeret mennesket og dets dyder og synder tilsvarende, så de passer i den nye ideologis skabelon.

    Da Vestens dominerende værdier var kristne, var de lige så omfattende og mangefacetterede, som muslimernes værdier er i dag.
    Men dyder som eksempelvis – mod, loyalitet, kvindens renhed, retfærdighed, evnen til at træffe hårde valg, handlekraft, ærlighed, besindighed, materialistisk mådehold, enkelhed, taknemmelighed, høflighed for ikke at nævne selve TROEN – er jo ikke helt forsvundet og erstattet af menneskerettighedernes få omsorgsdyder.
    De fleste dyder og synder er stadig i spil i varierende grad.

    På det grundlag kan prioriteringen af dyderne variere, så man kan vurderes som god, selvom man ikke viser empati.
    Når muslimerne stener en utro kvinde, prioriterer de blandt andet kvindens renhed og dens samfundsbevarende virkning højere end medfølelsen.
    Også i Vesten kan vi stadig finde på at tale retfærdighed, når vi straffer forbrydere.

  15. Af Dan Bøndergaard

    -

    Kære Kasper Støvring

    Du overbeviser mig ikke ved at henvise til en studentikos variant af konservatismen.

    Tværtimod. Nazisterne startede med at gasse handicappede og psykisk syge (herunder nationale veteraner fra 1. verdenskrig sic) og endte med at have gasset 6 millioner mennesker.

    De konservatives svar lød på ny tøjstil: skrårem, brunskjorter og seler..
    De havde ikke noget svar ift. til det ubeskrivelige had, den ondskab, den kyniske vold, som nazisterne angreb alle de samfundsmæssigt bærende historiske institutioner med.

    Det havde liberalisterne derimod – ikke i det historisk institutionelle, men i det i de universelle. DVS i de evige og umistelige rettigheder og værdier, der bør gælde for ALLE mennesker.

    Husk Churchills ord:

    “Never give in, never give in, never; never; never; never – in nothing, great or small, large or petty – never give in except to convictions of honor and good sense”

  16. Af Allan Hansen

    -

    – ” Det Tao, som kan defineres er ikke det absolutte Tao.
    Det navn, som kan udtales, er ikke det evig navn.
    Det, som er uden navn, er fader til himmel og jord.
    Det, som kan nævnes, er moder til alle ting.

    Den, som ikke søger, kan se det skjulte.
    Den, som søger, ser kun det synelige.

    Disse to ting udspringer af samme kilde,
    men er forskellige af navn.

    Tilsammen udgør de mørket,
    mørke inden i mørke.

    Porten til alle gåder:

    “Alle kan se, at det smukke er smukt,
    fordi der også findes grimhed.
    Alle ved, at det gode er godt,
    fordi der også findes ondskab.
    “At være” og “ikke at være”
    opstår på samme tid.

    Tao siger at det store, er stort fordi, det er usynlig!
    – Men er det sandsynligt?

    Det svære og det lette definerer hinanden.
    Det samme gør langt og kort.
    Højt og lavt.
    Lyd og stilhed.
    Tid og rum.

    Derfor går den vise om uden at udrette noget
    og lære uden ord.

    Tingene kommer og går uden ophør,
    de frembringer uden at besidde,
    arbejder uden at kræve løn.

    Arbejde udføres og glemmes.
    Derfor varer det evigt,,. (visdommens bog).

  17. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Arvid Holm

    Du skriver:

    “Når muslimerne stener en utro kvinde, prioriterer de blandt andet kvindens renhed og dens samfundsbevarende virkning højere end medfølelsen.”

    Hvis sharias grusomme uretfærdighed stoppede dér, ville der være tale om en barbarisk form for retfærdighed, set fra familiens og samfundets side.

    Der ville på en måde også være tale om en form for påstået retfærdighed overfor horkvinden – eller hormanden – der bliver stenet. For de muslimske dommere påstår jo, at horkvinder og hormænd renses for skyld overfor gud, når de bliver stenet.

    Men sharia er jo i praksis – langt! – mere uretfærdig, end som så.

    Voldtægtsforbrydelser dømmes ikke længere af shariadomtole i Pakistan, efter de såkaldte hudud-love – altså den pakistanske udgave af sharia.

    Nu er det sekulære domstole, der dømmer i pakistanske i voldtægtssager.

    Lovændringen, der sekulariserede den følsomme del af pakistansk jura, blev til på foranledning af en mandlig, pakistansk minister, der selv var blevet voldtaget af sin koranlærer, da han var barn.

    Ministeren måtte som dreng finde sig i, at den mand, der havde voldtaget ham, blev frikendt, fordi ministeren dengang ikke kunne leve op til sharias nærmest umulige beviskrav til ofrene i voldtægtssager.

    Sharias nærmest umulige beviskrav til ofrene i voldtægtssager betød, at pakistanske voldtægtsforbrydere næsten aldrig blev dømt.

    Men hvis grusomhederne så bare stoppede der…

    For pakistanske voldtægtsofre blev meget ofte beskyldt for hor, efter at deres voldtægtforbryder var blevet frikendt.

    I de allerværste tilfælde blev voldtægtsofrene endda stenet for hor, efter at deres voldtægtsmænd var blevet frikendt!

    Det var også et stort problem for pakistanske drenge og mænd, der var blevet voldtaget, at voldtægtforbrydelser blev overladt til shariadomstole.

    For de havde jo ikke “kun” begået hor – de måtte være homoseksuelle, hvis de havde haft sex med en mand, når sexakten ikke var voldtægt.

    Det betød ofte, at drenge og mænd, der var blevet voldtaget, både blev straffet for hor og for at være homoseksuelle, efter at deres voldtægtforbryder var blevet frikendt.

  18. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    FLERE SLAGS ONDSKAB………. (fortsat fra kl. 16.38)

    Der er skrevet tykke bøger hvor der filosoferes over hvad ondskab er, men lad os nu gribe det lidt praktisk an.

    De fleste vil sikkert være enige i at det er en eller anden form for ondskab at overfalde og myrde uskyldige. Og er der tale om en “almindelig” forbryder, burde det jo ikke være et stort problem at holde vedkommende afsondret fra samfundet i meget lang tid, så overfaldene og myrderierne ikke bare fortsætter.

    Når det alligevel ofte er et problem, skyldes det ganske enkelt at man i nutidens danske halvkommunistiske samfund tager mere hensyn til forbryderne end ofrene.

    Men udover de gemene og primitive ugerninger der udøves af utilregnelige, af afstumpede bøller eller af gangstere fra “underverdenen” eller udlandet……. så er der jo den kriminalitet og ondskab der udøves af politikere og partier.

    Det er nok ingen nyhed, at i det sidste tilfælde er der slet ingen grænse for uhyrlighedernes omfang.

    For det er jo bevist af kommunistiske, fascistiske og totalitære kræfter kloden rundt.

    (fortsættes om lidt)

  19. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    “De fleste vil sikkert være enige i at det er en eller anden form for ondskab at overfalde og myrde uskyldige.” (Preben Jensen).

    Hvis alle kulturer og religioner havde den samme definition af begrebet “uskyldig”, så ville påstanden være en tautologi – nødvendig sand alene som følge af de involverede begrebers betydning.

    Det er heri problemet, der er paradigmatisk, ligger.

    Politisk motiverede massemordere og terrorister har aldrig savnet begrundelser der skulle legitimere deres forbrydelser.

    Motiverne hentes som regel i en etableret ideologi, sekulær eller religiøs, hvis mål er at skabe et ‘bedre’ mere ‘retfærdigt’ samfund eller verdensorden. Det er ideologien der legitimerer handlingerne og deler man ideologi med gerningsmændene så opfattes deres ugerninger som både retfærdige og nødvendige.

    Deler man ikke ideologi med gerningsmændene, så er deres handlinger uforståelige og meningsløse forbrydelser. Handlingerne unddrager sig forståelse hvis de bedømmes inden for et paradigme som er radikalt anderledes end gerningsmændenes.

    I sociologien defineres et samfundsparadigme, også kaldet et ”symbolsk moralsk univers”, som en virkelighedsopfattelse, der integrerer symboler, betydninger, værdibegreber, motiver og begrundelser i et sammenhængende system, der legitimerer en bestemt moralsk orden.

    Det symbolsk-moralske univers definerer de moralske grænser, og dermed kriterierne for, hvad der er afvigende. En afviger tilhører ofte et andet symbolsk-moralsk univers som legitimerer hans handlinger.

    Så længe der ikke findes et universelt rationelt begrundet paradigme som alle religioner og kulturer tilslutter sig, kan der være forskellige opfattelser af, hvornår en person er uskyldig, og hvornår det er berettiget at slå vedkommende ihjel.

    Erklæringen om universelle menneskerettigheder er et forsøg på at etablere universelle normer som hvis de overholdes vil føre til en verden der er præget af frihed, retfærdighed og fred.

    Problemet her er, at der findes konkurrerende “menneskerettigheder” i den asiatiske og islamiske civilisation som er uforenelige med FN’s erklæring fra 1948.

    Da rettighederne i verdenserklæringen ikke er rationelt begrundede, men et resultat af et politisk kompromis, bliver det en trossag hvilke “menneskerettigheder” man foretrækker.

    Problemet er ikke så enkelt som du forsøger at fremstille det.

  20. Af Carsten Jacobsen

    -

    Ondskab eksisterer bare som et begreb. Lissom godhed.

    “efter at psykologer og psykiatere havde været i strid om, hvor vidt Breivik er tilregnelig.”

    Det er vel lissom fastslået, at helt tilregnelig var han ikke, ud fra de afstukne normer…
    Om han var sindsyg eller psykotisk – måske…

  21. Af Carsten Jacobsen

    -

    At mene mennesket bare er fornuftstyrede helt uden instinktive, ikke helt gennemskuelige, motiver, er vist at stramme den en anelse…

  22. Af Carsten Jacobsen

    -

    Hvad er ondskab?
    Er det manglende impulskontrol. Er det da i givet fald ondskab, om man æder ungernes lørdagsslik, selvom man godt ved de vil blive noget skuffede…

  23. Af Carsten Jacobsen

    -

    Afviger individet fra det omgivende, påhæftes diagnosen psykoseramt. Er tilstrækkeligt mange ramt, feks. hele samfund der er ramt af vrangforestillinger – tales der om massepsykose – psykose er en form for induceret indoktrineret hysteri…

    Brevik klarede det helt selv.

  24. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Jan Jeppesen…….

    Du har ret i at det er meget kompliceret. Det er derfor at jeg skrev: “men lad os nu prøve at være lidt praktiske”. For meget lange indlæg kan jo hurtigt blive trættende forlæserne. Men du har jo også ret i at islamisterne har deres egne “MR”, som dog mest bruges til undertrykkelse og censur, hvor vores egne MR mest bruges til manipulation, bedrag og udnyttelse.

    Det sidste er ærgerligt, for hvis de ikke blev misbrugt på korrupte og luskede måder, kunne de være udmærkede som pejlemærker. Nu bruges de i stedet på uærlig vis, til at frarøve danskerne deres indfødsret, arbejdspladser og velfærd osv.

    Hvad angår de forskellige “universer” har du vel endnu en gang ret, men emnet kan jeg måske sige mere om ved lejlighed.

  25. Af Carsten Jacobsen

    -

    I totalitære samfund, spærres kritikerne inde på sindsygehospitaler – med diagnosen – psykotiske.

  26. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    DEN POLITISKE ONDSKAB I DANMARK…….

    Helt udenom alle filosofiske tilgange til “ondskaben” vil jeg tillade mig at fastslå at det nazistiske regime i Tyskland var gennemsyret af ondskab. Det samme var det kommunistiske regime i Sovjet-unionen. Topfolkene i de to lande var nogle skøre kugler, hårdkogte slyngler og hæmningsløse blodtørstige banditter. Ganske enkelt. Og deres ideologier kan på ingen måde undskylde deres afstumpede ugerninger. Og kan egentlig heller ikke forklare dem.

    Men hvordan ligger det så med det regime eller de regimer vi selv har eller har haft siden 1917? Ja, indtil videre er der jo en gigantisk forskel. Kommunisterne har været marginaliseret det meste af tiden, og de kom ikke igennem med deres skumle planer om at gøre Danmark til en filial af Sovjet-unionen.

    Men den politiske ondskab i Danmark er stor og voksende. Den har pakket sig ind i tykke lag af floskler om “humanisme”, “menneskesyn” og “global næstekærlighed” osv., men i bund og grund er den både korrupt, ondsindet, fladpandet og forræderisk. Og den er nu blevet så stor og magtfuld, at den snart vil kunne styrte Danmark ned i den berømte afgrund.

    Hvorfor er der flere og flere danskere der er utilfredse med den politik som Borgen står for?

    Jamen, det er jo fordi mængden af hykleri, arrogante tåbeligheder, hensynsløse “reformer”, tomme løfter, asociale nedskæringer, erhvervsfjendske tiltag, familieødelæggende lovgivning, fjollede milliard-fråserier og landsskadelige/ folkefjendske/ forræderiske eller korrupte politikker er blevet så stor, at det begynder at ligne organiseret ondskab. Eller opleves som ondskab.

    Ja, man har vel lov til at mene, at når politikere forærer Danmark væk til alverden og undergraver danskernes økonomi, familieliv, tryghed, frihed og medbestemmelse og meget mere, så ER det ondskab. Organiseret, systematisk ondskab.

    I min optik er det ihvertfald ondskab overfor utallige danskere, når man af korrupte og utopiske-kommunistiske årsager plager dem med et utal af afgifter, gebyrer, bøder, jobtab, forringelser, problemer, konkurser, skandaler, menneskelige ulykker, nye sygdomme og massevis af forbrydelser mod liv og helbred og hjemmets fred. Osv.

    For de fleste af disse tab af livskvalitet kunne jo have været undgået hvis rettidig omhu og hensynsfuld loyal politik havde været i højsædet, og der ikke havde været ført en decideret kynisk, sjusket, korrupt og menneskefjendsk politik.

    Af alle partier fremstår dræbersneglenes parti som det værste og mest landsskadelige. Men de andre partier er jo heller ikke for kønne. Det kan vi forhåbentlig også få en debat om.

  27. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Er der virkelig ikke flere der har en mening om den voksende ondskab og uretfærdighed i Danmark, overfor de arbejdsløse, de hjemløse, patienterne, de voldsramte, de indbrudsramte, de fraskilte, de gamle, børnene og de unge, lønmodtagerne, de erhvervsdrivende, boligejerne, bilisterne og alle skatteborgerne mv.??? Eller er der opstået et teknisk problem ligesom for et par uger siden?

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    At der findes systemer, der belønner ‘det onde’ – som det nævnes i oplægget, fx nationalsocialismen og kommunismen, hvor det kriminelle sættes i system og belønnes for ‘de rette udøvere’ af denne form for sadisme – gør ikke, at vi må se på det enkelte menneske og dets indretning/programmering på forskellig vis.

    Man kan bruge Kants udtryk, som det nævnes, at mennesket kan sammenlignes med ‘et kroget træ’.

    Billedet af et kroget træ får ganske vist mig til først at tænke på et gammelt menneske eller H.C. Andersens ‘Fyrtøjet’ – noget muligt smukt og æventyr.

    På grund af oplægget, så ser jeg så også Kants krogede træ som symbol på mennesket, som det også (fejl)programmerede menneske, med alle dets såkaldte fejlforvaltninger, dvs neuroser – der netop kan udløse ‘det onde’, fordi de sunde og naturlige driftsforløb har måttet ændre bane – derfor det krogede og ikke det frie og ranke menneske, fit for figth i livet i enhver henseende.

    Vi har og kan have selv forbud mod ‘det gode’ – disse ovenfor nævnte systemer blokerer for sådant, må man sige; men ‘det onde’ plejer vi at sørge for at minimere i de liberale demokratier, så godt vi kan. Ligedan er der også liberale elementer i f de konservative ideer.

    Der er i oplægget tale om, at vi har frihed til både ‘det onde’ og ‘det gode’. Det er ikke helt rigtigt, og filosoffen kan ikke komme uden om spørgsmålet om de ‘frie vilje’, og dermed størrelsen af denne tillige i det enkelte menneske.

    Et menneske kan vælge at klappe naboens hund og smile til ejeren eller at give hunden et spark og vrisse ad ejeren, dvs at være GOD eller at være OND – femfor helt at undlade at give hund og ejer opmærksomhed. Altså alene disse to modpoler og inden for præmissen her, hvor talen er om god/ond – disse yderpunkter i menneskelig udfoldelse.

    Det ene menneske ønsker faktisk at klappe hunden og vise det gode, det andet menneske ønsker faktisk at sparke den og dermed udøve sin ondskab – men ingen af dem gør det. Og jeg skrev med vilje – UDEN grund i forhold til hund og ejer, altså ingen konflikt med dem; MEN alene et spørgsmål om temperament/karakter hos den enkelte ‘gode’ eller ‘onde’, det vil her skulle forstås som programmeringen af den enkelte.

    Vi bliver jo allerede i barndommen ofte gjort opmærksom på, hvad der opfattes som ‘det gode’ og ligedan ‘det onde’. Vi skal lære at skelne, vi skal opføre os ordentligt. Vi har ingen ret eller viden til at vurdere selv, bliver der sagt.

    Men – hvad sker der? Selv det gode må vi ikke udvise eller selv nå, ikke bare i forholdet til næsten – men i forhold til vores egen person, de voksne HAR afgjort, hvad der er godt for dig. DIN vilje hviler i de voksnes hænder, som det gjorde det generationerne før, hvorfor det også kan ses at videreføres uden blusel og reflektion iøvrigt.

    Så – bliver DU under alle omstændighder sur, og specielt hvis det du vil heller ikke skader nogen; men faktisk efter din egen vurdering kunne gøre dig og evt. andre godtr samtidig. Være til glæde og fælles gavn.

    MEN må fortrænge sådanne forskellige oplevelser på det godes bekostning for dig selv – og vende vreden indad, fordi du må heller ikke sparke i nogen betydning af ordet, dvs blive vred og slet ikke vise det. (Ofte de netop konservative og religiøse mennesker – men også andre igen, naturligvis).

    Depression og angst ofte til følge.

    Således er man fx med til at programmere (også) en tvungen adfærd og mange former for udtryk for sådanne, hvor fx tvangsneurotikeren kan spørge sig selv igen og igen om det samme, fordi han ikke kan beslutte sig, tage stilling – og det han egentlig diskuterer, eller den han diskuterer med, ubevidst for ham selv, er sit ophav, en far og/eller en mor, en opdrager i hv f (altså her som voksen) – og OM:

    Hvad der nu kan lade sig gøre/må foregå for dette såkaldte Overjeg, og hvor meget han selv (hans jeg) kan tillade sig i dette forhold, hvor han således sidder i klemme imellem sig selv og opdragerne, ofte ubevidst for ham selv.

    Derfor ligger ‘den frie vilje’ ofte på et meget, meget lille sted, og gennemtrumfes der, så kan der falde brænde ned fra en omverden – men også fra den enkelte selv, fordi han har overskredet det tilladelige, og så kan han ubevidst (for ham selv) kmme til at skade sig selv og/eller sin person og/eller hele virke.

    Så – friheden er begrænset til ofte det tvangsmæssige, hvor der også holdes tilbage, eksemplet med hunden. Men hvad kan der ikke egtl holdes tilbage overfor, hvor der ingen skade kunne ske – men ‘det gode’ kunne optimeres!?

    MEN desværre:

    Det modsatte kan også være tilfældet, og så handler det om denne tvangsmæssige given kærlighed: du er jo et godt menneske og skal være kærlig i enhver henseende, derfor husker du at klappe naboens hund og smiler – selv om du måske har travlt og slet ikke har lyst. OG:

    Har du særskilt mange ophobninger af vrede, så giver du måske los og er ligeglad – selv om du også skader dig selv. ELLER:

    Du sparker den heller ikke, hunden eller vrisser af manden – alene fordi du har lært, at du ikke må sparke eller blive vred, hverken med eller uden grund. At forstå: Vi tillader ikke i en opdragelses forståelse reel og forståelig vrede for et barn – vi voksne skulle jo gerne have magten og ikke lide nederlag.

    Fremfor at respektere et barns også vrede, i det hele taget dets følelser og vurderinger dermed. Også fordi et barns også ustyrlige vrede, gråd og sorg er lige så relevant for det som for en voksen, som så skal repareres senere af terapeut!

    Derfor ser vi disse opsparede/ophobninger ført ud i helt andre forhold overfor helt andre personer, som fx krige – og den ultimative ophobning er: ATOMBOMBEN!

    Så den enkelte, med ‘det gode’ eller ‘det onde’ i sinde passerer på den måde, fordi den accepterede handlemåde ER inkorporeret i den enkelte, hvad han må eller ikke må; MEN så kan rammerne sprænges, og bliver det – og det kan gå galt overfor andre, hvis det er ‘det onde’ – men selv ‘det gode’, hvis der overskrides i f det af Overjeget tilladellige, kan give problemer for den enkelte i form af straf.

    En straf, som det så selv sørger for – uden at kunne forbinde et uheld med en overskridelse af det tilladte (fra ophavet, sædvanligvis forældrene i barndommen, hvor programmeringen og dermed karakteren dannes.

    I oplægget snerper det henad, at det konservative er det gode, det liberale er det onde, denne frihed skal uao inddæmmes, hvor der ikke røres ved eller ses disse ophobninger af aggressionsdriften (den seksuelle spiller også en rolle i også dette) p gr af undertrykkelse i en barndom eller i en omverden, fx den franske og den russiske revolution – eller overklassen i fortiden, hvor så socialisme som idé dukkede op.

    Der er en årsag til alle disse ismer – udover den konservative: at folk føler sig strammet ind og tillige uden grund. Frihed kan ikke kun dyrkes i f rammerne af fx kun én ‘isme’ – uden omkostninger og mangler. Vi lever måske derfor – er nået dertil, at vi netop har et liberalt demokrati, med en rimelig stor grad af frihed; men også indskrænknnger, hvor vi heller ikke behøver det.

    Der er nok lighed for loven – men loven skal i sin egen forståelse være såkaldt retfærdig. Det ved alle, at den ikke er – men alle hoveder er ens,og der må ikke gøres forskel eller tages individuelle hensyn.

    Så – det er ligegyldigt, hvor godt og pligtopfyldende et menneske du har været forud for et eller andet – stofmisbrugeren eller ham på bænken får nøjagtig det samme, selv om du ikke erpå røven i forvejen. Det ser vi også nu med dagpenge-perioden, der er forkortet, fx!

    Derfor kan det, som skrevet, gå så grueligt galt og voldsomt til med oprør, krige og revolutioner. Og – det vil ikke ænde sig, hvis vi ikke ændrer forholdene i den måde, vi forstår en opdragelse og varetager et barns behov og følelser.

    Jeg håber, at billede med ‘det krogede træ’ mm kan forstås her – og at Kants billede forstås i den ånd, det er brugt.

    Dette også med tanke på diverse tyranner i fortiden i Europa samt nu Breivik som det seneste eksempel – som også disse selvmordsbombere, der – må vi kunne sige – tager straffen for disse bomber/mord i form af egen død eller livsvarig ‘død’ i et fængsel, hvor der ikke er dødsstraf.

    Sådan cirka. BHL

  29. Af niels hansen

    -

    2 PREBEN F1 JENSENH,

    “Er der virkelig ikke flere der har en mening om den voksende ondskab og uretfærdighed i Danmark…”.

    Det er ikke et tegn på ondskab, at folk ikke deler dine politiske holdninger.

    Du kan begynde med at forklare, hvem det er, som er onde overfor danske billister.

    Jeg kan tage fejl, men jeg tror ikke, at det var dine nævnte eksempler, som Kasper Støvring tænkte på.

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Preben Jensen

    Det kommer – og i morges hørte jeg på tv kritikken:
    Det gælder alle partierne. Altså at tingene er for dårlige.

    Nåede bare ikke den kommentar til dig -til de sidste linjer 24.9. – 20:44.

    Når ikke mere i dag. BHL

  31. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    niels hansen……

    Du må da indrømme at der var en lang pause i debatten.

    Men bortset fra det undrer det mig at du ikke kan se at den politiske “elite” behandler danskerne ringere og ringere eller værre og værre. På nærmest alle områder.

    For mig at se er ny-kommunismen (forklædt som humanisme og kvindekamp osv.) på vej fremad hvad magt og indflydelse angår. Og det er da uhyggeligt, for kommunismen er jo en af de mest ødelæggende og morderiske ideologier der findes. Og nu er man ovenikøbet, via de radikale feminister, i gang med at alliere sig med udemokratiske, centralistiske, planøkonomiske samt totalitære og udpræget kvindefjendske/ menneskefjendske kræfter udenfor og indenfor Danmarks grænser.

    Det er jo næsten som Rusland i 1910 eller Tyskland i 1930. (selvom der endnu er mange og store forskelle)

    Men du har jo dit på det tørre, har du selv fortalt, og er på ca. 30. år muslimsk gift, så du kan ikke få øje på at udviklingen er foruroligende.

    Til lykke med det, men for op mod fem millioner danskere er der tale om en ildevarslende udvikling. Især fordi Borgens partier virker mere og mere ligeglade med hvad der bliver det danske folks videre skæbne.

  32. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: At hundredtusindvis af danskere allerede har fået deres liv kraftigt forringet eller helt ødelagt af politiske og bureaukratiske svigt, overgreb og udskejelser, betragter du vel også som irrelevant og ligegyldigt?

  33. Af Hans Andersen

    -

    Nu starter udøvere af ondskab med at regne deres ofre som undermennesker/urene så de i egne øjne ikke er onde. Så enhver ideologi overtro der deler mennesker op i rene og urene er grobund for ondskab, og bør derfor bekæmpes og fremvises i al dens vederstyggelighed.

  34. Af Allan Hansen

    -

    Ondskab er blot fraværet af det gode, siger man.
    Eller:
    ” Det eneste ondskaben behøver for at sejer, er, at gode mennesker ikke gør noget,,
    Citat af Edmund Burke (1729-97) filosof og politiker,,..

    Nuvel, med blot en smule viden og indsigt i psykologi
    vil man vide, at der bor en smule ondskab i os alle
    opgaven er nu, som Nietzsche har formuleret det
    “at holde hunden i kort snor,,.
    Man kan ganske vist, som Kant opstille en masse
    spekulative “bageopskrifter,, men det er jo, ikke i sig selv
    nogen garanti for, at kagen smager godt!
    Kant var et religiøst vrøvle hoved – og den slags kan man som bekendt
    ikke bruge til noget.

    “Kants vid: – Kant ville på en for “alle og enhver,, hovedrystende måde bevise, at
    ” alle og enhver,, har ret – det var denne sjæls hemmelige vid.
    Han skrev imod de lærde til gunst for folkets fordom, men
    for de lærde og ikke for folket,,.
    – Friedrich Nietzsche.
    Kant forsøgte, at opstille et kategorisk etisk “tagselvbord,, men der gives
    ikke noget universalt etisk konsistenskrav, det er blot spekulativ metafysik.
    Om det onde skriver Nietzsche: Undersøg de bedste og frugtbarste
    mennesker og folkeslag liv og spørg, om et træ, der skal vokse sig højt, kan undvære dårligt vejr og storm; om ikke udefra kommende modgang og modstand og alskens had, skindsyge,
    stædighed, mistro, hårdhed og ligefrem hører til de befordrende omstændigheder, uden hvilken en stor vækst selv af dyden næppe er mulig?
    Den gift, som den svagere natur går til grunde ved, styrker blot den særke – som jo heller ikke kalder det gift.

    I god tro er intet helligt skriver Salman Rushdie.
    Vi kunne lære meget af buddhisterne – i de buddhistiske samfund findes, der ikke
    meget ondskab, så noget kunne tyde på, at ondskab er forbundet med den måde
    vi betragter verden på. Blandt eskimoer og indianer findes der ikke meget
    ondskab, så noget kunne tyde, at “hunden,, kan tæmmes.
    Nu har vi fået stillet brikkerne op og spillet kan begynde:

    Som bekendt er ondskab og undertrykkelse (islam) to sider
    af samme mønt, mens kærligheden har ført til frihed.
    Nogle gange bliver vi narret – nemlig når det gode og det onde bytter plads.
    Den mest afstumpet form ondskab vi har kendskab til
    er islam – had, vold, blod og terror!
    For islam er kristendommen ondskab, ja selv jul og julemanden
    kaldes for ondskab i den islamiske verden.
    Mere perverst kan det ikke blive.

  35. Af Niels Poulsen

    -

    Det er ikke, fordi jeg vil være efter Jan Aage Jeppesen, men jeg synes, at han og andre liberale med en blind tro på menneskets rationalitet og de universelle menneskerettigheder står med begge ben solidt plantet i den blå luft. Og jeg finder påstanden om, at mennesket alene handler ud fra rationelle grunde (som Jan Aage Jeppesen hævder i sine to indlæg) for direkte naiv.

    For mig selv er det indlysende, at mennesket indeholder et irrationelt mørke. Det lærte jeg allerede som lille i skolen, selv om det heldigvis ikke gik så vidt som i ”Fluernes Herre” af William Golding. Og det var både mig selv og de andre børn, som udfoldede en ondskab over for hinanden, som der ingen fornuftig forklaring er på.

    Jeg ved i grunden ikke, hvor jeg skal begynde og ende mht. menneskets onde handlinger, som har en oprindelse i et irrationelt mørke, som fornuften aldrig kan oplyse, altså ondskab.

    Jeg har eksempelvis svært ved at se, hvordan man kan forklare seriemorderen Albert Fish’s motiver som værende rationelle eller undgå at bringe begrebet ondskab i anvendelse.

    en.wikipedia.org/wiki/Albert_Fish

    (Marker link og søg på Google).

    Et andet og helt aktuelt eksempel er det forældrepar, som i fire år har holdt et barn skjult i deres garage. Jeg ser ingen menneskelig fornuft i deres handlinger.

    Og endelig et af historiens største blodbade: 1. Verdenskrig. Jeg finder ingen menneskelig fornuft i den begejstring, hvormed Europas ungdom drog ud for at myrde hinanden. Man har navngivet fænomenet ”spirit of 1914”. Freuds kontroversielle begreb, dødsdrift, har sin oprindelse i fænomenet og hans møde med de unge mænds krigstraumer. Dødsdrift er ikke et rationelt begreb.

    en.wikipedia.org/wiki/Spirit_of_1914

    De to sidste eksempler er måske ikke eksempler på den rene ondskab. Men det er eksempler på, at mennesket ikke handler rationelt, ud fra fornuftige grunde.

    Det liberale og fornuftsorienterede menneske har en forestilling om, at hvis man indretter samfundet på en optimal måde, og at det enkelte menneske oplyses via skolegang, så vil menneskets onde handlinger kunne begrænses til et minimum. Det tror det konservative menneske ikke på. Der vil altid være ondskab til. Så vil nogen måske sige, at den konservative er pessimist. Jeg vil hævde, at han er realistisk, og at denne realistiske tilgang til virkeligheden faktisk er den, der sparer os for flest konfrontationer og blodsudgydelser i længden. Ja, faktisk er der nogen, som mener, at der er grænser for fornuft, at fornuft i sin yderste konsekvens fører til ondskab, det man kalder ”fornuftens perversion”.

    Vores historieskrivning bærer desværre præg af, at den er skrevet af kulturradikale, af historikere, som ser positivt på den franske oplysningstid, den franske revolution og de universelle menneskerettigheder. Derfor er det underbelyst, at der også var en modbevægelse mod det europæiske oplysningsprojektet. Selvom han vistnok ikke selv er kulturkonservativ (tværtimod vistnok) forklarer idehistorikeren Mikkel Thorup her godt om denne modbevægelse, som vel kan siges at være konservatismens fødsel:

    vimeo.com/38361214

    (Marker link og søg på Google).

    Citatet af Edmund Burke, som Mikkel Thorup refererer, er fantastisk. Man kan også læse om modoplysningen her:

    en.wikipedia.org/wiki/Counter-Enlightenment

    Jeg selv har interesseret mig lidt for Giambattista Vico, hvis originale tanker jeg gerne så få betydning for civilisationen igen. Tænk, hvis Giambattista Vico havde samme status og betydning som Immanuel Kant har i dag.

    Desværre har både liberalismen og socialismen sit udgangspunkt i den franske oplysningstid og revolutions ideer. Hvorimod konservatismen er en modreaktion på disse ideer.

    Hvis jeg selv skal komme med et sindbillede på, hvad der er forskel på at være liberal og konservativ, så vil jeg vælge et ved første øjekast måske lidt mærkeligt sindbillede, nemlig beruselsen (eller rusen) set i modsætning til tømmermændene.

    De liberale er repræsenteret ved rusen: De taler begejstret om, hvordan de vil reformere verden: Deres ideer om liberalt demokrati og menneskerettigheder skal spredes ud over verden. Og i tilfældet Danmark skal den hævdvundne kultur trænges tilbage. I stedet for skal vi indrette samfundet rationelt. Straf er et forældet begreb. De kriminelle skal uddannes i stedet for at blive straffet. Så bliver de gode samfundsborgere. Det er bare et eksempel blandt mange på fornuftens perversion. Men det var rusen, hvormed man taler om disse fornuftens ideer, jeg ville anskueliggøre. Jeg ser denne rus hos radikale politikere som Zenia Stampe og Anna Mee Allerslev. De er berusede af deres egne visioner om en verden indrettet på grundlag af fornuften. Det Robbespieres beruselse. Det er fornuftens perversion.

    De konservative, de kulturkonservative, repræsenterer derimod tømmermændene. Man tøver med at kaste sig ud i flyvske projekter. Man ved, at alt har en pris. F.eks. at man ikke fjerner menneskets ondskab ved blot at uddanne det. Den rolige samfundsmæssige udvikling er langt at foretrække. Det samfund og de traditioner, som tidlige generationer har opbygget, indeholder en visdom, som vi i nutiden med vores fornuft er blevet blinde over for. Jeg skal ikke rulle hele konservatismens verdenssyn ud her. Blot fokusere på den eftertanke og skepsis, som ”tømmermands-tilstanden” giver den konservative. Når man har tømmermænd, så ransager man sin samvittighed, og når man ransager sin samvittighed er man Gud (og dermed sandheden nærmest), som filosoffen Blaise Pascal sagde.

    Efter massakren på Utøya har vi i Norden befundet os i denne tømmermandstilstand. Der er mange, som har forsøgt sig med forklaringer, men ingen af dem synes rigtig at være fyldestgørende. Jeg ser gerne, at vi bliver i den introspektive tømmermandstilstand længe endnu. Det er bedre at befinde sig i denne tømmermandstilstand uden svar end at befinde sig i rusen, hvor man flyder over med fornuftens alt for nemme svar, som mange debattører og meningsdannere i Norden desværre har gjort i kølvandet på massakren på Utøya. (Undskyld, at indlægget blev så langt).

  36. Af Allan Hansen

    -

    Nietzsche om bevidstheden:

    “Bevidstheden er den sidste og seneste
    udvikling af det organiske og følgelig også det mest ufærdige
    og kraftløse ved det.
    Fra bevidstheden stammer utallige fejlgreb, som gør, at et
    dyr eller menneske går til grunde, førend det måtte være nødvendigt,
    “ud over skæbnen” , som Homer siger.
    Var den bevarende forening af instinkter ikke så meget mægtigere
    og tjente den ikke i det hele som regulator, så skulle menneskeheden
    gå til grunde ved sine forkerte domme og åbenlyse fantasier, ved sin overfladiskhed
    og lettroenhed, og kort sagt, netop ved sin bevisthed, eller retter: uden instinkterne
    ville menneskeheden for længst ikke mere have været til!

    Før en funktion er udbygget og moden, er den en fare for organismen:
    kun godt, hvis den bliver grundigt tyranniseret – og ikke mindst af stolthed over den!
    Man tænker, at den er menneskets kerne, dets blivende, evige, fremmeste, oprindeligset.
    Man anser bevidstheden for en fast og given størrelse!
    Benægter dens vækst og dens afbrydelser! Opfatter den som “organismens enhed”!
    Denne latterlige overvurdering og misopfattelse af bevistheden har det meget nyttige
    til følge, at en alt for hurtig udvikling af samme bevidsthed dermed er blevet forhindret.
    Fordi menneskerne troede, at de allerede havde den, har de kun gjort sig ringe umage
    for at erhverve den – og sådan forholder det sig stadigvæk!
    Det er stadigvæk en helt ny og først nu for det menneskelige øje dæmrende og
    endnu ikke tydelig erkendt opgave at indoptage viden i sig og gøre den instinktiv
    – en opgave, der kun ses af dem, der har fattet, at vi hidtil har indoptaget vore
    fejltagelser, og at al vor bevidst knytter sig til fejltagelser!,,.

  37. Af Keld Jensen

    -

    Teorien om det gode og det onde bygger på en række grundantagelser.

    Man kan ikke opstille en teori om det gode og det onde, som ikke opfylder definitionen af, hvad en religion er:

    Religion:
    Som trosretning er en religion et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Religion

    Sekularismen kan altså ikke lede Mennesker væk fra det onde og i retning mod det gode.

    http://anthropos-ecclesia.org/

    Det er muligvis tilfældet, at Demiurgen i virkeligheden slet ikke er ond, men bare er retfærdig og hader og bekæmper ondskaben….

  38. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Deet kan måske være givtigt at læse:

    “Tre breve om KRIGEN og FREDEN –
    EINSTEIN FREUD BOHR”

    Einstein henvender sig til Sigmund Freud i 1932, opfordret af Folkenes Forbund og dets Internationale Institut for åndeligt Samarbejde i Paris for en fri meningsudveksling og et frit valgt spørgsmål, hvor Einstein på grund af tingenes tilstand da anser spørgsmålet:

    “Findes der e vej til at befri menneskene for krigens ulykke?” Einstein giver i brevet til Freud udtryk for, at han på grund af teknikkens udvikling er bange for den civiliserede menneskeheds overlevelse, og at denne erkendelse har bredt sig i vide kredse; “men alligevel er de ihærdige bestræbelser, der er udfoldet fr at finde en løsning, hidtil strandet i uhyggelig grad.”

    Freud svarer 2 mdr. senere. Læs selv – omend det ikke kan være det fulde svar, ejheller fra Freuds side. Det er jo fra 1932; men i svaret nævner Freud på forskellig vis driften som en destruktionsdrift, en dødsdrift el en dødsdrift.

    Det vides i dag, at der ‘kun’ er tale om aggressionsdriften, når vi taler konkrete drifter.
    En dødsdrift eksisterer ikke.

    Vores aggressionsdrift kan virke både sundt og neurotisk, dvs også destruktivt – men positivt både i og uden for vores livsenhed. Alle vore drifter (ca. 30) kan, udover at de samarbejder, fungere såvel positivt som negativt inden for livsenheden såvel som udenfor. Kort:

    Positivt, når vi fx tygger vores mad, så er den i sving, såvel som når der nedbrydes bakterier eller når vi ‘går i krig med’ en opgave – og negativt, fx hvor vi er i stand til at skade endog os selv, dvs aggressionerne vendes indad, eller andre, hvor disse vendes udad – med drabet som det ultimative.

    Aggressioner kan også blive kanaliseret som fx i slagergerning, kirurgi, skovhugst m.fl., hvilket er en sund, frivillig og partiel anvendelse af driften.

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rettelse: Jeg er i afsnittet, der begynder med: “Freud svarer .. kommet til at skrive ‘dødsdrift’ to gange, hvor der sidst i linjen, det sidste ord skal stå aggressionsdrift i stedet for. Beklager. BHL

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Dan Bødergaard – 15:43

    Det var også tilfældet i Danmark, at der inden for det konservative også blev flirtet med nazismen – ikke alle. Gøres noget énsidigt, som jeg finder, at der fra konservativt hold gøres her i Berlingske pt, så kan deet føre i den retning, det totalitære, der er kendetegnet ved det facistiske, hvadenten det kommer fra højre eller venstre side af det politiske spektrum.

    Derfor har vi et liberalt demokrati, vi kunne aldrig være sikre på, at et ‘oplyst enevælde’ heller kunne være sagen, da de mennesker i en sådan top næppe ville være tilstrækkeligt sunde – altså fx ikke totalitære i deres udøvelse. Sådan cirka.

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Positivt ved det konservative er, at det går ind for at bevare – men ikke kun for at bevare; men hvad der er dueligt fra fortiden for også at tilføre nyt, der viser sig brugbart, som jeg ha forstået en del af dette.

    Per Stig Møller nævnte det engang og sagde samtidig, at ‘vi er alle knservative’. Det gik på dette med at bevare – nok undtaget Enhedslisten, kunne vi vist med sikkerhed sige her i nyere tid – nogle af dette partis medlemmer.

  42. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det konservative “folkeparti” er ikke ude på at bevare nogetsomhelst. Tværtimod har det i årevis ignoreret sit eget partiprogram, ligesom partiet har sjoflet egne vælgere ved at optræde som en filial af det radigale parti. Igen og igen og igen har K medvirket til at undergrave danskernes livskvalitet, værdier, rettigheder og traditioner.

    Der bør dannes et nyt og ægte konservativt parti. Det gamle er udbrændt, utroværdigt og er IKKE dansk-sindet. Dvs. partiet er ikke på Danmarks og befolkningens side, men på EUs og godhedsindustriens side.

    K er et skabsradikalt parti.

  43. Af Allan Hansen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer.

    Det sidste brev, Einstein underskrev, er dateret 11. april 1955, en
    uge før han døde. Det er stilet til den engelske filosof Bertrand Russell.
    Brevet indeholdt Einsteins tilslutning til et manifest om nedrustning,
    Russell havde skrevet havde det, der sener blev kendt som Russell-Einstein-manifestet.
    Da brevet nåede frem til Russell, var Einstein allerede død.

    En række forsker havde skrev under på dette manifest, der blev offentliggjort
    den 9. Juli 1955 med budskab om, at atomvåbens trussel mod menneskehedens
    overlevelse, og at de ikke kan bruges til at nå politiske mål.

    ” Vi er nødt til at lære at tænke på en ny måde,, står der i manifestet,,.
    ” Vi må lære ikke at spørge os selv, hvilken skridt vi skal tage for at vinde en
    militær konflikt til fordel for en eller anden gruppe, for der findes ikke længere
    sådanne skridt”.

    Atomvåbnene gjorde krige forældede og umulige til brug ved konfliktløsninger.
    Tekstens afsluttende sætning er med rette blevet berømt.
    ” Foran os ligger, hvis vi vælger det, forsatte fremskridt for vores lykke, viden og visdom.
    Vi appellerer som mennesker til mennesker: Husk din menneskelighed og
    glem alt andet..

    Mvh. Allan Hansen.

  44. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvad ondskab og vanvid angår, sættes der rekorder i disse år. Ondskaben og galskaben er nu så stor, at det kan ende i Danmarks ruinering og totale ødelæggelse i løbet af få år. Og det danske folk kan ende helt ude i kulden og mørket.

    Denne organiserede og voksende ondskab vil det være klogt at sætte lys på og debattere grundigt, så vi kan opnå større indsigt i dens art og omfang.

    Vi har ikke råd til at være så distræte og verdensfjerne, at vi lukker øjnene for hvad der er ved at vokse frem, både i det åbne og i det skjulte.
    At gøre sig selv blind overfor truslerne mod Danmark, mod den danske befolkning, ja, mod alle familier og borgere, er kortsynet og direkte selvdestruktivt.

  45. Af Allan Hansen

    -

    Til den lange Hr. Jensen.

    Hvad skal tolerancen stille op imod intolerancen?

    Den berømte filosof Karl Popper slog hovedet på sømmet, da han
    i sin til konstaterede ” Hvis vi ikke er indstillet på at forsvare et
    tolerant samfund mod angreb fra de intolerante, så vil både samfund og tolerance
    gå til grunde. Vi må forlange – i tolerancens navn – retten til ikke at tolerere
    det intolerante. Menneskers værdighed, frihed og retfærdighed må ikke ødelægges, fordi
    vi skal være tolerante og politiske korrekte.
    Mvh. Allan Hansen.

  46. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Allan Hansen……

    Ja, hvis de mennesker der går ind for demokrati og nyder godt af de mange goder der følger med, hvis de ikke gider eller orker at forsvare demokratiet mod de kliker som ønsker at undergrave og afskaffe demokratiet, så vil demokratiet automatisk blive afløst af diktatur og tyranni indenfor et overskueligt tidsrum. Det siger sig selv.

    Men ligesom en flygtende tyv sommetider kan narre folk ved at råbe “stop tyven”, således kan de røde, de intolerante og de landsskadelige sprede forvirring ved at beskylde andre for at være intolerante og meget andet som de selv er.

    I USSR blev jo også normale og sundt tænkende mennesker der var åbenlyse modstandere af det pilrådne system og de sindssyge magthavere, klassificeret som sindssyge.

    Men lad os bevæge os fra fortiden og udlandet til nutidens Danmark, for at få sat lys på hvad der foregår af rådden politik og forvaltning her i vores egen for- og baghave mv.

  47. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Det du tænker på, er vel især de radigales opførsel, der viser at de dårligt nok kan tolerere deres egne landsmænd, da slet ikke dem som mener at Danmark er danskernes land. Dem har man jo svinet til med alle mulige falske beskyldninger om indre svinehunde og racisme osv.

  48. Af Henrik Brandon

    -

    Omsider et reflekteret, FILOSOFISK perspektiv på Breivik-sagen og begrebet ondskab fra den tyske filosof Safranski.
    Desværre drukner det dyberegående FILOSOFISKE BLIK som regel fuldstændigt i den fordummende informationsstrøm, hvor stemmerne er en flok halvstuderede røvere i form af journalister, pyskologer, diverse forskere og DJØF´ere, som DESVÆRRE er vor tids ‘orakler’.
    Filosofikum bør genindføres på alle højere læreanstalter inkl. journalisthøjskolerne.
    Det er på tide, at der igen SKELNES mellem overfladisk formidling og VIDEN på den ene side og filosofisk VISDOM på den anden side!

  49. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    @Niels Poulsen, 25. september 2012 kl. 13:19

    Tak for din gode lange kommentar. Lad mig indlede med at rette to misforståelser, som muligvis bunder i, at jeg ikke har udtrykt mig med tilstrækkelig præcision i de to indlæg du kommenterer.

    Før det første er jeg ikke liberalist og for det andet påstår jeg ikke, at mennesket alene handler ud fra rationelle grunde eller motiver, men blot at vi har mulighed for at handle rationelt fordi vi er personer. Det vil sige væsener med evne til selvreflektion og som besidder sprog, logisk evne samt hukommelse, etc. Det er nødvendige betingelser for at kunne tænke rationelt, og for at kunne stille og besvare det etiske spørgsmål.

    De eksempler på ”menneskelig ondskab” og irrationalitet du fremfører viser jo ikke andet end at vi ikke altid handler rationelt og moralsk korrekt og at grundene dertil kan være mange og forskelligartede. Du kan have ret i, at dér hvor ugerningerne unddrager sig en rationel forklaring kan grunden være en eller anden patologi eller alvorlige personlighedsforstyrrelser, der fratager personen selve muligheden for at handle etisk korrekt og ansvarligt. I sådanne tilfælde er en henvisning til sygdommen en tilstrækkelig forklaring på ugerningerne. Og så slutter diskussionen dér. Breivik hører tydeligvis ikke til kategorien af patologiske forbrydere, men til de ideologiske der forsøger at retfærdiggøre ugerningerne så langt hans forstand nu rækker.

    Du kan hverken slå mig oven i hovedet med liberalismen, socialismen eller den nærmest religiøse dyrkelse af menneskerettighederne, for jeg forholder lige kritisk til alle tre ”ideologier”, og konstaterer at de savner en rationel begrundelse. Vel at mærke på et rationelt grundlag, hvor det alene er argumenternes vægt og konsistens der tæller. Desuden kritiserer jeg Kant, selv om jeg anerkender, at han gør det første seriøse forsøg på at begrunde en universel etik rationelt – det vil sige begrebslogisk.

    Du kritiserer at vi skal indrette samfundet rationelt. Den kritik er i virkeligheden en kritik af den demokratiske styreform som netop er en rationel måde at indrette samfund på. Den vokser ud af et rationelt spørgsmål om, hvem der skal bestemme, hvorledes samfundets love skal være. Det er, fordi det ikke er muligt på en rationel uangribelig måde at begrunde, at nogen har en særlig ret til at bestemme lovene, at man i stedet kan slutte, at så bør alle have lige ret. Således kan man negativt begrunde rationaliteten i den demokratiske bestræbelse. (At begrundelsen også kan tage en positiv vej som bygger på det etiske konsistenskrav, er i denne sammenhæng kun en parentes værd).

    Det er måske derfor de konservative forholdt sig så negative og modstræbende da vi herhjemme med juni-grundloven i 1849 langsomt bevægede os frem mod et ægte folkestyre baseret på parlamentarisme og politisk ligeværdighed. En proces der tog 66 år takket være et bagstræberisk Højre, der krampagtigt holdt fast i de før-demokratiske traditioner der havde etableret det klasse- eller stændersamfund, hvor de gamle magthavere befandt sig i den øverste elite.

    Problemet for konservatismen har altid været hvornår man skal forny traditionen og hvornår man skal holde fast i den. Konservatismen har intet svar på hvordan dette spørgsmål afgøres, andet end en diffus tale om ”den naturlige orden”. De ‘naturligt’ fremvoksende samfund er mere et resultat af magtforhold der gennem alles kamp mod alle efterhånden har etableret sig som tradition. Altså en slags socialdarwinisme.

    Ligesom konservatismen var tøvende og modstræbende over for etableringen af en demokratisk samfundsorden var den i begyndelsen ret så positiv over for nationalsocialismen, som vel i grunden intet andet var end en ekstrem form for konservatisme – nationalkonservatisme iblandet socialkonservatisme og et stænk socialdarwinisme, jfr. den konservative organisme-teori.

    Hermed mener jeg, at der er en etisk blindhed indbygget i konservatismen, som ikke kan løses ved at henvise til traditionen og som heller ikke kan angive principper eller kriterier for hvornår traditionen skal ændres og hvornår den skal bevares. Heri ligger konservatismens Achilleshæl.

    Et rationelt etisk grundprincip kan hverken begrundes på basis af vore ønsker eller på traditionen.

    Liberalisterne har forsøgt at begrunde etikken på det utilitaristiske princip der hævder, at man bør handle således, at man opnår den størst mulige ønske-opfyldelse alt taget i betragtning. De konservative har ment at den tradition som var fremvokset naturligt indeholdt de værdier som samfundet burde bygges på.

    Et etisk grundprincip kan imidlertid ikke begrundes på basis af vore ønsker, for det skal besvare spørgsmålet om, hvad vi bør ønske – eller hvad vi bør gøre uafhængigt af vore ønsker. Det kan heller ikke begrundes på basis af traditionen, for det skal besvare spørgsmålet om, hvorledes vi bør forholde os til traditionen – eller hvorledes traditionen bør være.

    At det etiske grundprincip hverken kan begrundes på ønsker eller traditioner, er udtryk for, at det ikke kan begrundes empirisk. Derfor er den eneste positive mulighed, at et rationelt etisk grundprincip må skulle begrundes ud fra selve de begrebslogiske betingelser for, hvad der må gælde for et sådant princip.

    Dette bygger på, at vi ikke kun kan opnå erkendelse på basis af empiriske konstateringer, men også ved hjælp af begrebslogiske eksplikationer. Til forskel fra videnskaben hvis erkendelse bygger på empiri, sprog og logik, så søger transcendental filosofien en dybere erkendelse, der alene bygger på sprog og logik. Derved ligner den teologien, der dog tilføjer et irrationelt element, nemlig åbenbaringen.

  50. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Noget der er en smule underligt, det er at hvis en enkelt person eller en lille bande ødelægger menneskeliv på stribe, så er vreden og fordømmelsen klar med det samme.

    Men hvis et PARTI ødelægger 100 gange, 1000 gange eller 100.000 gange så mange menneskeliv, så er det nærmest acceptabelt, og man affinder sig med det med stor ro og apati.

Kommentarer er lukket.