Når det nationale går ud, går barbariet ind

Af Kasper Støvring 172

Højrefløjen var til debat i Cafe Teatret i søndags, og oplægget var: Den højrenationale fløj er i vækst i Europa, er det godt eller skidt? Underteksten var selvfølgelig: Det er skidt. Nationalisme = chauvinisme, undertrykkelse, folkemord – sådan er ligningen i den offentlige debat. Nationalisme har, for nu at sige det kort, aldeles dårlig presse.

Mit synspunkt i debatten, som jeg gerne vil gentage her, er, at denne dårlige presse i sig selv er noget skidt. For hvis vi mister den nationale loyalitet, risikerer vi at bane vejen for langt værre ideologier. Ind træder barbariet.

Det er nemlig afgørende at bevare nationalfølelsen i vores tid. Den nationale loyalitet er ikke så varm som familiens, slægtens, stammens, klanens eller den religiøse menigheds loyalitet. Den er heller ikke lige så kold som forfatningspatriotismen. Den er ”lunken”, og netop derfor passer den så godt til den form for loyalitet, som moderne politiske fællesskaber baserer sig på: retsstatens jurisdiktion.

Den fælles nationalfølelse gør nemlig, at vi kan møde fremmede mennesker med tillid, og at vi har loyalitet over for medborgerne i retsstaten. De varme fællesskaber går under i nepotisme, de kolde kan ikke skabe samhørighed. Ingen kan forenes i den rene bekendelse til forfatningens abstrakte værdier og universelle rettigheder. Det har selv Habermas indset.

Det nationale fællesskab er ikke neutralt; det er tværtimod båret af en bestemt kultur. Også det nationale er partikulært, ikke universelt. Det er et tykt fællesskab, ikke tyndt som forfatningspatriotismens rettighedsfællesskab. Det er et dyds- og pligtfællesskab, men altså ikke så tykt og varmt som det, der baserer sig på afstamning eller religion. I det nationale fællesskab er man samlet om sproget, territoriet, traditionerne, normerne og den historie, der har formet nationen. Det er både noget subjektivt, oplevet, men også noget objektivt bestemt.

Det nationale fællesskab har for tiden stærke konkurrenter, og hvis vi giver plads til dem, risikerer vi at miste den fred og samhørighed, det har taget os adskillige år at opbygge. Konkurrenterne er især multikulturalismen og imperiet.

Faren ved multikulturalismen består i, at den opsplitter det nationale fællesskab i en række enklaver, parallelsamfund, hvor borgerne barrikaderer sig bag egne dogmer; de udvikler mistillid til fremmede og har kun loyalitet over for ”stammens” egne medlemmer, dem med samme oprindelse og religion. Vold, konflikt og polarisering bliver resultatet. Balkanisering. Og når man mister sansen for loyalitet over for det omgivende samfund, sænkes tærsklen for, hvad man kan tillade sig. Kriminalitet, bedrageri og had vokser frem. Det ser vi især i det muslimske parallelsamfund – ikke kun i Danmark.

Borgerkrigen står for enden af det multikulturelle samfund. Ikke som en lovmæssighed, men som en stor risiko, hvilket vi kan få bekræftet alene ved at se på historien. Lad os bare blive ved Europa: Europas nyere historie er historien om, hvordan etniske og kulturelle grupper har tilstræbt at grundlægge deres egne homogene nationalstater – stater hvis grænser falder sammen med nationens – uden mindretalsdominerede områder. Det er ofte sket med frygtelige midler: etnisk udrensning og folkemord.

De stater, hvor homogeniseringsprojektet ikke er lykkedes fuldt ud, er i dag svangre med konflikt: Frankrig, Belgien, Italien, Irland, Spanien og store dele af Østeuropas og især Balkans stater. Historisk er millioner af tyskere, ukrainere, polakker, ungarer, rumænere for ikke at tale om serbere, kroater og bosniere med vold og trusler blevet udrenset af hele områder.

Jeg har skrevet om dette i tidligere indlæg, men det er mig stadig en gåde, hvorfor man ikke lærer af historien og standser det vanvittige sociale og politiske eksperiment, der hedder multikulturalisme. Eksperimentet foregår i stor stil, i hvert fald i Europa og resten af Vesten. Vi har for længst fået parallelsamfund mere eller mindre uden for statens jurisdiktion. Frankrig, England, Belgien, Tyskland og Sverige er langt fremme.

Det værste ved det hele er, at ingen europæiske lande har knækket koden: Hvordan får vi vidt forskellige kulturer til at leve sammen i fred? Tværtimod synes logikken at være: Når først parallelsamfundet er konsolideret, kan det ikke fjernes igen. Vi kan ikke gøre noget. Når den nationale loyalitet er tabt eller opgivet, står vi tilbage med ren damage control. Mere politi, strengere fængselsstraffe, bedre efterretningsvæsen, flere gated communities.

Vi står over for et enormt kulturtab – men the world won’t listen! Også vores egen regering går i front med lempelser af udlændingepolitikken på alle afgørende områder – asyl, familiesammenføring, statsborgerskab, opholdstilladelse – og kommunalpolitikere anbefaler mere af samme gift: mangfoldighed, mangfoldighed, mangfoldighed…

Jeg plæderer altså for at bevare den kulturelt homogene nationalstat, hvor nationens kernekultur dominerer og kræver assimilation. Etnisk renhed? Nej, for har man en anden etnisk baggrund, kan man stadig vælge at blive en del af kulturen. Min meddebattør til mødet, Mehmet Necef, er selv et godt eksempel. Men problemet er dog, at kultur har det med at følge etnicitet, så det etniske komponent har selvfølgelig meget at sige.

Jamen, er nationalisme ikke også farlig, har historien ikke også bevist dét? Jo, som alle stærke følelser kan nationalfølelsen også misbruges. Kærlighed fremkalder også jalousimord. Men de historiske eksempler på farlig nationalisme er hyppigt eksempler på, hvordan magthavere ved hjælp af nationalistisk retorik har kunnet mobilisere folket til et helt andet mål end det at hvile i sin nationale identitet. Og her vi ved den anden trussel og fare: imperiet.

Nationalfølelse er at hvile i sit eget, imperialisme er at påtvinge andre nationer sit eget regime. Her virker nationalistisk retorik ofte overmåde effektivt. Men er de højrenationale partier, der ofte skandaliseres i Vesten, ude på at erobre andre områder og undertvinge dem? Drømmer Wilders om et Storholland, Le Pen om et Storfrankrig, Thulesen Dahl om et Stordanmark, Åkesson om et Storsverige? Nej, selvfølgelig ikke.

Den fredelige nationalfølelse som vi kender i Danmark og Vesten skaber sammenhængskraft, den er uden imperiale ambitioner. Bevar den dog!

Europa var uroligt under tiden med de store imperier – det Russiske rige, Osmannerriget, det Østrig-Ungarske monarki, Sovjetunionen og dets lydstater – indtil vi fik de homogene nationalstater. Nu vil den imperiale ambition atter gøre end ende på stabiliteten. Imperier er nemlig også multikulturelle, dvs. multinationale sammenslutninger. Den seneste gevækst hedder EU.

172 kommentarer RSS

  1. Af Allan Hansen

    -

    @ Eva Madsen.

    EU er og bliver en kæmpe skandale.
    EU blev demokratiets død.
    Luk det lort – og lad os genindføre
    demokrati. Tak

  2. Af Erik Larsen

    -

    TAK, TAK, TAK “Rasmus Vestergaard” – fordi du forklarer os hvorfor de konservative ligger under 4% opbakning i Danmark pt.!!!! Tak.
    “så det hele bliver rødt og handler om muslimer”????? skriver du???
    Hvad mener du?
    Undertegnede mener bare at muslimer ikke skulle bo i Danmark (det tror jeg at der er 80% der mener) – men hvad er en gammel ultra-konservativs mening om det? Du kalder dig jo gammel-konservativ, ikke?
    Jeg tror du er ret så meget oppe “i årene”, right?
    Men forklar dig dog.

  3. Af Niels Poulsen

    -

    @Rasmus Vestergaard

    “Jeg er konservativ og har altid været det.”

    Såh?

    Du skrev ellers i dit forrige indlæg:

    “Til det borgerlige hører blandt andet en livsnær pragmatisme og overlevelsesvilje og -evne, og er man liberal, kan håbet række helt ind i det himmelblå, men det har stadig væk intet med utopier at gøre. Det handler om livskraft.”

    En liberal, hvis håb rækker ind i det himmelblå? Det kan jeg kun tolke som et udsagn fra en liberal med tendens til manglende jordforbindelse og luftkasteller.

    Du er vist ikke for fastholdere, men smutter som den rifbjergske sæbe mellem hænderne på en, hvilket understreges af, at du det ene øjeblik anvender pebermø som metafor for konservatismen, det næste øjeblik luder (luderrosa). I en normal (maskulin) hjerne udelukker det ene ligesom det andet.

  4. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Fortsæt bare i samme rille med syge overfortolkninger af andres bidrag, men forvent ikke, at jeg skal gide stille op som boksebold. Kommentarerne til Støvrings blog viser, at jeg tog helt fejl af ham.

  5. Af peter kocsis

    -

    Allan Hansen

    “Endnu et klokke klart eksempel på Peters sædvanlige
    sludder, pladder, vrøvl og nonsens!
    Peter har aldrig læst en historie bog, men henter sine citater
    på Week end sex, Se & Hør og andre kulørte dammeblade.”

    Selv ikke min kilde weekendsex kan finde på så tåbeligt idioti som dig:

    Allan Hansen

    “I Mainz (Rumænien), 1874 brændte muslimerne (tyrkerne)
    0ver 6000 jøder på én dag og i Erfurt blev over 3000 slagtet
    på en dag.”

    Kilde: Georg Brandes – 1902.”

    Eller:

    ” Kosovo er således en gammel by i Serbien.”

    ERIK LARSEN

    “Du TROR vel ikke inderst inde at nogle bare OVERVEJER at tro på alle dine “henvisninger, postulater m.m.”? No way – du er afsløret for år tilbage.

    Skrevet af Erik Larsen, 10. marts 2013 kl. 13:36”

    Jamen så tro da hellere, ligesom den brillante Allan Hansen, at Mainz og Erfurt er byer i Rumænien hvor tyrkerne slagtede jøder i 1874 og at Kosovo er en by i Serbien…

  6. Af Thomas Larsen

    -

    Det er fascinerende hvilke kommentar Kapsers blogs altid får. En ting er dog sikkert og det er at ingen som kommenterer her har nogen som helst universitetsuddannelse eller har læst en historiebog nogensinde. Det er vist mest wikipedia og fordomme som er baggrunden for ” viden”. Og så er man vist ikke kvalificeret til at udtale sig om nationalisme og historie. Kilder på nettet er ikke kilder. Det lærer man allerede i gymnasiet. De skal dobbeltjekkes andre steder. Det hele bliver pinlig udstilling af fordomme og net “viden” som ikke er viden eller lærdom.

  7. Af Hugo Pieterse

    -

    Tak til Allan Hansen for den fine beretning om Serbien / Kosovos historie.

    Men når vi ser på NATOs feje angreb på Serbien, skal vi også notere os at angrebet på Serbien blev forsvaret kraftigt af den zionistiske lobby i USA, og specielt af nogle zionistiske politikere.

    Madeleine Albright, Richard Holbrooke og Stanley Clark, spillede en væsentlig rolle, franske Bernard Kouchner blev FNs guvernør i Kosovo, mens førende fransk/jødiske filosoffer; fhv. venstreorienterede konvertitter til neokonservatisme, som Pascal Brückner, André Glücksmann og Bernard Henri-Lévi propaganderede også for den “humanitære indgriben” i Kosovo. (Sidstnævnte har siden været permanent ambassadør for krig!)

    De tre amerikanske Zionister er blevet fotograferet i hjertelige omfavnelser med nogle af de værste UCK-terrorister. Den fhv. general Wesley Clark har siden investeret privat i minedrift i Kosovo.

    Som en lille modvægt til alle disse historier om Hitler og Jerusalems Mufti; i jødiske og zionistiske kredse er der en opfattelse af et venskabeligt forhold mellem Jøder og Albanere, fordi Albanerne angiveligt har reddet en masse Jøder fra at blive taget til fange af Tyskerne. Google: “Rescue in Albania – One hundred percent of Jews in Albania rescued from Holocaust” for dokumentationen. Om det er USAs formente geopolitiske interesser, forholdet til Rusland og pipelines der har været udslagsgivende; de zionistiske aktivisters anstrengelser har leveret de “moralske” undskyldninger for det USA ledede NATO-angreb på Serbien. Foruden de tilsyneladende hjertelige forbindelser mellem Albanerne og zionistiske kræfter, eksisterer der også gode mafiarelationer mellem Albanien/Kosovo og Israel; hvid slavehandel, narkosmugling, organhandel og hvidvaskning af penge forener også kriminelle miljøer i disse lande, og vi hører jævnligt om arrestationer.

    Og for at brodere lidt videre på de forfladigende propaganda-slogans omkring de tyske nationalsocialisters samarbejde med Handschar, Jerusalems Mufti og hvad ved jeg, så er det et faktum at mange flere Muslimer deltog i de Allierede kamp mod Tyskland end den modsatte vej, de fleste af dem som afdelinger af franske og britiske styrker fra kolonierne. I Nordfrankrig er der vist nok indrettet en gravplads fyldt med Muslimer som “døde for Europæernes frihed” med det pædagogiske formål at fortælle europæiske skolebørn at Muslimerne skam er vore venner.

  8. Af John Laursen

    -

    thomas larsen d.10/3 kl. 21.37

    Mage til tåbeligt, opblæst, kloge Aage vrøvl fra din side skal man lede længe efter !
    Hele din kommentar består kun i at nedgøre samtlige debattører på denne blog.
    Hvad vedkommer dine personlige fordomme om debattørerne, emnet her ? Du ved ikke engang hvilke uddannelser debattørerne har eller hvilke bøger de har læst og på trods af denne manglende viden, kloger du dig på det.
    Du er ikke engang i stand til at formulere en selvstændig mening eller holdning til emnet.
    Hvad i alverden skal vi dog bruge din bull shit kommentar til ?

  9. Af John Laursen

    -

    PS

    thomas larsen d. 10/3 kl. 21.37

    Din kommentar har en umiskendelig hørm af institut for sludder,vrøvl og vås, over sig. Hold venligst hørmen inden for dette instituts fire vægge og undlad at belemre os andre med den.
    Regelmæssig udluftning på institutet tilrådes – frisk luft er sundt for de små grå.

  10. Af Larsen Thomas

    -

    Hvordan jeg kan udtale mig om hvilke bøger de har læst og deres uddannelsesniveau? Nemt, ved at læse deres indlæg. Og du John Laursen er et ganske godt eksemplet hvad det er jeg præcis mener. Mindreværd som viser sig som en aggressiv og voldelig holdning til viden, oplysning og uddannelse. Et sprogbrug som tydeligvis viser dit eget svage ego og mangel på dannelse og uddannelse. Tak for det strålende eksempel. Folkets stemme og massen er som altid rå, uvidende og voldelig.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Allan Hansen – 9. marts – 19:37

    Det var det, jeg mente, med at skrive ‘det hele’ igen – dette med at skulle trykke 2 gange i hvert felt. Kun enkelte gange har jeg været ude for egtl at skulle skrive det hele forfra, dog når det ikkee virker med de 2 tryk også.

    Jeg mener, at det tidl ‘bare stod dér’. Jeg ringede ovenikøbet til Berlngske, og de kom vist så på et el andet teknisk.

    Jeg ville jo tro, at når jeg var inde på en blog, at jeg så i samme omgang ‘blev stående’ – indtil jeg skiftede side el slukkede PC’en. BHL

  12. Af John Laursen

    -

    thomas larsen d. 11/3 kl. 16.34

    ” Folkets stemme og massen er som altid rå, uvidende og voldelig. ”

    Når du nu ikke tilhører folket, hvad tilhører du så – ingenting.
    ” He`s a real nowhere man, living in he`s nowhere land, for nobody. ”

    Nej,selvfølgelig kan du da ikke vide hvilket uddannelsesniveau debattørerne har eller hvilke bøger de har læst, ved at læse deres kommentarer – det siger sig selv !
    Der er nok ingen debattører, på denne blog som har givet dig oplysninger om deres uddannelsesniveau og om hvilke bøger de har læst – så du gætter bare og kalder gætterierne for sandheden.

  13. Af Thomas Larsen

    -

    Du har ret i at man ikke kan vide hvilken uddannelse folk har men man kan vide hvilken de ikke har. Hvilket du illustrerer fint ved at citere Beatles. Helt ærligt, du gør det hele tiden. Viser hvad du er. Måske hvis du havde citeret Kant eller Hegel, bare lidt Spengler så kunne du måske have en pointe. Men Beatles…. Du faldt i igen…

  14. Af Allan Hansen

    -

    Kant og Hegel:
    To tåber.

  15. Af Allan Hansen

    -

    Undersøgelser af intellektuelles forhold til sproget
    har vist, at de ofte eksperimenterer med nye udtryksformer, at
    de bevist overtræder regler for retskrivning og grammatik osv.
    Autodidakte, der tror, at man blive intellektuel ved at
    lære sig reglerne for korrekt sprogbrug, bliver typisk
    modløse, når de opdager, at en intellektuel tværtimod
    er en, der kan overtræde reglerne, som det passer ham.
    Der er nu fremført den påstand, at de intellektuelles leg
    med sproget har den “funktion,, at holde andre ude –
    forklaringen på aktiviteten skal søger i, at de derved sikrer
    sig en monopolstilling.
    Svagheden ved denne forklaring er, at der ikke er noget belæg
    for den overhovedet, som den står, og det er vanskeligt at forstille sig, at
    der i det helle taget kan gives et sådan belæg – medmindre
    man antager, at der findes en hemmelig sammensværgelse mellem alle
    med der formål at holde andre ude.
    I så fald ville ingen have at gøre med en formålsforklarings, ikke
    en funktionalistisk forklaring.
    Funktionalistiske forklaringer i samfundsvidenskaberne står
    derfor over for et dilemma. Hvis forklaringerne er gode, kan de ikke være
    funktionalistiske, og hvis de insisterer på at være funktionalistiske, er
    der ikke noget belæg for dem.
    En form for belæg er at angive en tilbageføringsmekanisme fra de
    gunstige virkninger til det fænomen, der skal forklares; men her
    har vi blot at gøre med en særlig form årsagsforklaring.
    En anden form for belæg består i at henvise til, at en bevidst person har valgt
    eller formet det fænomen, vi skal forklare; men så har vi
    at gøre med en ren formålsforklaring.
    Hvis man insisterer på at forklare et fænomen ved dets virkninger, men
    ikke kan vise, at virkningerne har forklaringskraft, bliver forklaringen
    et blot og bart postulat.

    Altså:
    Hvis x og kun hvis så y.
    Hvis ikke så er x falsk
    og vi må starte forfra!

  16. Af Allan Hansen

    -

    Om sprogfilosofi:

    Determinisme, det vil sige, at:alt har en årsag,,.
    For en hvilken som helst hændelse findes der en forudgående hændelse og en
    almen lov, så kravene (1)-(3) i definitionen er opfyldt.
    Eftersom vi ikke altid er i stand til at angive en årsag og
    en lov er der tale om et metodologisk postulat snarere
    videnskabelig påstand.

    Hvis x og kun hvis så y.
    Hvis ikke så er x falsk
    og vi må starte forfra!

    Med én undtagelse går vi ud fra, at virkeligheden er
    sådan indrettet, at vi i princippet altid vil kunne finde
    en årsag til enhver hændelse, hvis vi søger længe nok.
    Undtagelsen gælder kvantamekanikken, der synes at være
    styret af “objektiv tilfældighed,,.
    Hvor tilfældighed i de allerfleste sammenhæng blot dækker over manglende
    viden, og derfor har en helt subjektiv karakter, mener flertallet af fysiker i dag, at
    der i kantemekanikken hersker en form for tilfældighed, der aldrig vil kunne elimineres
    ved at skaffe sig mere viden.
    Denne tilfældighed, der er fænomenerne iboende, indbærer dog ikke, at det er helt ubestemt, hvilken
    hændelser, der vil finde sted; det er muligt i kantemekanikken at angive “sandsynligheder,,
    for hvert af de mulige udfald af en situation. Ved hjælp af “de store tals lov,, kan man ofte
    med stor sikkerhed regne sig frem til, hvad resultatet vil blive, hvis man betragter mange
    situationer på samme.
    ” De er sure sagde ræven,,.når virkeligheden ikke svarer til det billede man ønsker at se hedder kognitiv dissonans.
    – en transparent manglende ” eksegese,, ordet er græsk og betyder = evnen til, at tyde og tolke og dermed forstå tekstens indhold.
    Den klassiske sprogfilosofi inddeles normalt i tre
    discipliner: syntaks, semantik og pragmatik.
    P.S: i al beskedenhed så er de store tals lov
    årsagen til, at du kan sidde og skrive dansk
    på din P.C og samtidig være på internettet.

    Desuden anvendes Determinisme, og den hypotetiske deduktive metode – Eukild. (HDM).
    og den hermeneutikske analytiske metoder også inde for samfundsvidenskab herunder
    Antropologi, sociologi og socialpsykologi.
    Så vi kan nu spørge ” hvorfor ønsker regeringen ikke at løse integrations
    problemerne? Og derefter gå frem efter de overnævnte metoder.
    Det er imidlertid karakteristisk for den hypotetiske-deduktive
    metode, at begrundelsen primært sker “nedefra,,, og opefter – fra
    konsekvenserne, og ikke “ovenfra,, og nedefter som i jura hvor, der begrundes
    ud fra præmisserne (omstændighederne), således som Euklid og mange andre har forstillet.
    Hypoteser skal altid begrundes ved deres konsekvenser samt erfaring
    (empirisk-konsekvent).

    Mht. til statistik så kan enhver gå på Danmarks statistik og læse
    alt det man ønsker sig. Det skal dog lige siges, at ikke alle “tal,,
    er troværdige idet man ikke ved hvilken forskning, der ligger
    til grunde for disse undersøgelser fx. Hvad har man spurgt om?
    Hvem har man spurgt? og hvorledes er spørgsmålene formuleret?
    etc. etc. jf. de overnævnte metoder.

    Hvis x og kun hvis så y.
    Hvis ikke så er x falsk
    og vi må starte forfra!

    “Alle ytringer om Guds natur er nonsens,,
    – A. J. Ayer.

    Sir Alfred Jules Ayer (1910-1989) var en
    årrække (1959-1978) professor i filosofi
    ved Oxford-universitetet.
    Han blev adlet i 1970. Han var i sin studietid blevet påvirket af Wienerkredsen
    dvs. den tidlige L. Wittgenstein og R. Carnap.
    Sammen med B. Russell anses han for en af de klareste fortalere
    for den logiske positivisme (eller logisk empirisme, som den også kaldes).
    I sin bog “sprog, sandhed og logik,, fra 1936 fremførte Ayer ud fra denne
    sproganalytiske metode en kritik af enhver metafysisk, moralsk og religiøs
    opfattelser.
    Disse filosoffer anså det for at være en af filosofiens hovedopgaver
    at sikre natur videnskabens objektivitet og uafhængighed af politik, moral og religion
    kort sagt: uafhængighed af værdiopfattelser.
    Grundsynspunktet var, at ethvert udsagn, som påstod noget om
    virkeligheden, skulle kunne underkastes en sproglig-logisk analyse.

    Meningsfulde påstande er enten analytiske eller syntetiske.
    Hvis de ikke er analytiske eller syntetiske (sammensatte udsagn, som påstår noget om virkeligheden)
    er de meningsløse.

    Idéen om retsksaffenhed:

    Religionen hindrer os i at fjerne de afgørende årsager til krig.
    Religionen forhindrer os i at undervise i den etik, der ligger i videnskabeligt samarbejde i stedet
    for de gamle barske doktriner om synd og straf.
    Det er muligt at menneskeheden står på tærskelen til guldalderen, men
    hvis det er tilfældet, så er det nødvendigt at dræbe den drage som vogter døren, og den drage er religionen. (…) Det ser altså ud til, at de tre menneskelige bevæggrunde, der kommer til udtryk i religionen, er frygt, indbildskhed og had.

    Lev Vel.

  17. Af Thomas Larsen

    -

    Allan Hansen. Hverken Ayer, Russell, Wittgenstein eller Moore kunne desværre løse barberparadokset. Hvis en barber i byen barber alle som ikke barber sig selv. Barber han så sig selv? Før logisk positivisme letter fra grunden må du først fortælle mig om barberen barber sig selv.

  18. Af Thomas Larsen

    -

    Det smerter mig at skulle sige noget så banalt som at det er mennesker som starter krige ikke religion. Vi er her meget tæt på banalitetsgrænsen men religion er kun en undskyldning for krig og magtbegær. Hvis religionen ikke er der finder mennesket bare på andre undskyldninger. Jeg deler din holdning til religion og nationalstaten som er noget nær det samme. Men den er ikke skyld i krig, ikke mere end skellet mellem parcelhushaverne. Og når du nu er så logisk positivistisk må du vel stille dig det spørgsmål om der overhovedet findes religion eller kun (over) troende mennesker. Så du har en lang nat foran dig, får efter barberparadokset skal du løse striden mellem nominalisme og universelisme. God fornøjelse

  19. Af Allan Hansen

    -

    Jeg synes ikke om din nedladende, selvhøjtidelige, selvoptaget og selvgalde
    “kloge Åge,, stil! Tværtimod får jeg kvalme af selv højtidelige mennesker.
    (kvalme).

    Men pyt nu med det:
    En kylling må vel pippe med det næb den har.
    ( det er aldrig forskningens formål, at være nedladende!)

    Jeg synes at du skulle læse hvad folk skriver
    ud fra de anviste sprogfilosofiske og analytiske
    metoder ( se ovenfor).
    Det er en udbredt misforståelse “myte,, at
    alle akademiker er intellektuelle!

    “Doesn’t have a point of view,
    Knows not where he’s going to,
    Isn’t he a bit like you and me?

    Nowhere Man, please listen,
    You don’t know what you’re missing,
    Nowhere Man, the world is at your command.

    He’s as blind as he can be,
    Just sees what he wants to see,
    Nowhere Man can you see me at all?
    Doesn’t kave a point of view,
    Knows not where he’s going to,
    Isn’t he a bit like you and me?
    Nowhere Man, don’t worry,
    Take your time, don’t hurry,
    Leave it all till somebody else
    lend you a hand.

    He’s a real Nowhere Man,
    Sitting in his Nowhere Land,
    Making all his nowhere plans
    For nobody,,.

    Nuvel, tilbage til udgangspunktet:
    Hvad var det egentlig du ville sig?
    – bortset fra, at du selv synes – at du er skide klog.
    Hvad var det du ville sige?.

    P.S:
    Hvad er det så du er?

    Ph.D. Hvad?
    Can.mag. Hvad.

  20. Af John Laursen

    -

    @ Nowhere man

    You doesn`t have a point of view,
    knows not where you are coming from,
    knows not where you are going to,
    sitting in your nowhere land,
    making all your nowhere plans, for nobody.

  21. Af Karl Wilders

    -

    En stor grund til, at Asien stormer frem som den ‘nye verden’, og USA kan klare skaerene meget bedre end EU, er klart deres udpraeget nationalistiske loyalitet.

    Det, at staa sammen i skabelsen og viderefoerelsen af et samfund – egen stat; – hvor egen kultur og egenskaber opretholdes, er naturligvis grundlaget for overhovedet, at kunne lede en stat til nye hoejder af succes og velstand for alle.

    Hvem der tror det at ‘basis-dele’ fungere i en saa ekstrem konkurrencepraeget verden vi lever i, har fuldstaendigt misforstaaet hvad det handler om idag.

    Saaledes staar Europa – med EU – ogsaa som taber, for dets ‘tvangskonformitet’ ligger i et EU samhold, og ikke i de enkelte nationalstaters. Et samhold de enkelte befolkninger naturligt ikke kan forholde sig til. Hvor vi i Europa foer havde stater, der var gearet til egne overlevelsesforhold, foere EUs ‘tvangskonformitet’ i sin konsekvens til, at alle idag skal foeje sig tyske. Et saadant ’sammenhold’ er naturligvist paa laant tid, og uanset om den europaeiske politiske Elite proever alle tricks i bogen for, at holde befolkningerne ‘bundet’, vil nationalistiske partier som UKIP i UK og Grillio i Italien etc, etc – storme frem – og i deres konsekvens kvaele EU.

    Det europaeiske planoekonomiske pseudo-sammenhold er saaledes en doed sild. Ikke eksisterende.

  22. Af John Laursen

    -

    @ Karl Wilders

    God kommentar, jeg er helt enig. EU i sin nuværende form er et europæisk selvmordsforetagende.

Kommentarer er lukket.