Den danske salmeskat

Af Kasper Støvring 26

Det er et pragtfuldt værk, Kristeligt Dagblads Forlag og Taarnborg har udgivet: Hele 17 bind med nogle af de bedste værker i vores salmetradition. I hvert bind, der gennemsnitligt er på 30 sider, behandles – med enkelte undtagelser – en enkelt salme af en af landets dygtigste læsere og dertil kommer illustrationer af lige så dygtige kunstnere. Jeg vil især anbefale Ulrik Høys bogs bind om Kingos salme ”Far, verden, far vel”, Bo Hakon Jørgensens om Brorsons ”Kom regn af det høye”, Keld Zeruneiths om Brorsons ”Guds igienfødde, nye, levende, siele” og Erik A. Nielsens analyse af Grundtvigs salme ”I al sin Glands nu straaler Solen”.

Hvad er mere oplagt end at anbefale dette værk i den stundende højtid – og se nærmere på nogle af de andre mesterlige salmer og deres fortolkere?

I Østen stiger Solen op

Den spreder Guld paa Sky,

Gaaer over Hav og Bjergetop,

Gaaer over Land og By.

Jeg er så heldig, at jeg fra mit hus, ja, fra det arbejdsværelse, hvor jeg lige nu sidder og skriver dette indlæg, kan se direkte over til den plet på jorden, hvor Ingemann skrev nogle af sine bedste salmer, bl.a. ”I Østen stiger Solen op”, der som bekendt indledes med ovenstående strofe; ikke uden grund vel nok den bedst kendte salmestrofe i den danske sangskat. Ingemann skrev salmen ved Sorø sø lige ved siden af Akademiet, hvor han selv virkede.

Jeg tænker næsten dagligt på salmens verslinjer, når jeg vandrer ved søen, i den tilstødende skov eller cykler op til Sorø by. Bevares, der er ingen bjergtoppe her i området, og Sorø sø er som bekendt ikke et hav, men solens gyldne gang over landet opleves lige mirakuløst hver gang. Det står i forbindelse med det billede, man får, når man i tog passerer Sorø: Med ét åbner skoven sig, og fra togruden får man et glimt af det lysende akademi ved søen, inden skoven lukker sig igen. Sorø-visionen, har jeg døbt dette fænomen, som også litteraten Anne-Marie Mai har skrevet om i bogen Hvor litteraturen finder sted. En vision, ikke kun på grund af det sublime øjebliksbillede, men også med tanke på den vision om en dannelsesinstitution, som Grundtvig, Ingemann og andre fik rejst her i det Vestsjællandske.

Hvorfor nævner jeg nu alt dette? Ganske enkelt fordi den sansede tilstedeværelse er afgørende, når den himmelske paradistanke poetisk formidles til salmelæseren. Ingen ophøjelse uden forankring i det nære, i jorden og dagliglivet.

Som Henrik Wivel skriver i sit bind om Ingemanns morgen- og aftensalmer, symboliserer solen i salmen Gud og dermed paradis, men skifter så til Betlehems ledestjerne som vidnesbyrd om Jesu fødsel. Til slut bliver solen identisk med Jesus, hvis fødsel lyser mørket op i julenatten. ”Du soles sol” – Kristus som verdens lys. Det er netop vitalistisk kristendom, en naturteologi, der viser styrken Ingemanns åbenbaringskristendom.

Påsketemaet, så? Lad os høre ”Nu ringer alle Klokker mod Sky”:

Nu ringer alle Klokker mod Sky:

Det kimer i fjerne Riger.

Hver Søndag Morgen høit paany

Stor Glæde mod Himlen stiger.

 

Det toner med Lov og Priis og Bøn

Fra Jord mod Paradiishaven:

Det var en Søndag Morgen skjøn

Vor Frelser stod op af Graven.

I disse to første strofer udtrykkes en lovsang til Kristi opstandelse, som vækker kosmisk genklang. Klokkernes ringen på dette bestemte sted på dette bestemte tidspunkt får det til at kime i fjerne riger; menneskers længsler hæver sig fra jorden og når paradishaven og inkarneres endelig i den opstandne Kristus. Som Wivel skriver, er Ingemann glædens salmeskriver, hvilket jo hænger sammen med opstandelsen: med Kristus, der leder de fortabte ud af dødens rige, hvis de bliver enfoldige, altså som børn. ”Dejlig er den Himmel Blå”. Så naivt, så stort, så fyldt med glæde.

Er man i tvivl om Ingemanns poetiske evne til at formidle mellem det himmelske og det jordiske, mellem det høje og lave, mellem paradisdrømmen og dagliglivet, så bør man ihukomme den første strofe af ”Lysets engel går med glans” (hvis man da ikke, som Dan Turell, ligefrem besvimer under indtrykket af denne åbenbaring):

Lysets engel går med glans

gennem himmelporte.

For Guds engels strålekrans

flygter alle nattens skygger sorte.

I salmen identificeres englens lysglorie metaforisk med solens glans, der lysner himlen op og trænger mørket bort hos stor såvel som små.

Sådan kunne jeg blive ved, men det vil på dette ydmyge sted føre for vidt. Så jeg nøjes med nogle linjer af Jakob Knudsens salme ”Tunge, Mørke Natteskyer”:

Tung og mørk den tavse nat

over jorden spænder,

hist kun bag et vindve mat

vågelys der brænder.

Du, som lindrer sorg og nød,

al vor synd forlader,

lyser op den mørke død,

tak, du lysets Fader!

Salmens stemningsleje ligger helt i mørkets og ensomhedens, men pludselig giver et oplyst vindue – oplyst af en sygelampe – håb til den fortabte, der er udleveret til død og sygdom. I det øjeblik sygelampen, som Henrik Wigh-Poulsen skriver, bliver et varsel om opstandelsens morgensol, kan salmens klagesang ende med tak. Jakob Knudsen var på affattelsestidspunktet i dyb fortvivlelse, men efter at have fundet disse verslinjer var han i stand til at skrive sig frem til kulminationen med salmen ”Se, nu stiger Solen”, der vitalistisk minder om Ingemann og vel forudsætter dennes ekstatiske poesi.

Lad os slutte med den store, måske den største, salmedigter: Grundtvig. I en af hans kendteste salmer vokser en lille påskelilje op i den mørke, kolde tid. Påskeliljen har ikke rosens duft og skønhed, men man kan alligevel styrkes af den, ja, modtage syner og håb – og kan således glædes over påskebudskabet. Opstandelsestro trives med tvivl, regnen og den kolde jord er klangbunden for miraklet, som Kåre Gade skriver; i den golde ødemark vokser vantroen, men modsiges af den usle bondeblomst, der kender dødens og ikke mindst livets, opstandelsens gåde.

Påskeblomst! en dråbe stærk

drak jeg af dit gule bæger,

og som ved et underværk

den mig hæver, vederkvæger:

Hanegal og morgensang,

synes mig, af den udsprang;

vågnende jeg ser de døde

i en påske-morgenrøde.

 

Beruset i påskeblomstens dråbe triumferer troen i salmens ord:

 

Ja, jeg ved, du siger sandt:

Frelseren stod op af døde!

Det er hver langfredags pant

på en påske-morgenrøde

Glædelig påske!

 

Opstandelsen af Arne Haugen Sørensen

 

 

26 kommentarer RSS

  1. Af Arne Rud

    -

    Danmark er landet med flest sange og salmer, Grundtvig skrev 1600, Danmarks Historie og Bibelhistorie på vers, Danmarksbilleder.

    Det giver magt at ro i takt gennem en brænding, et skibskor løfter i flok og kirkeskibet sejler op ad åen og nedad igen.

    Her til lands har et gymnasie et kor, der besøger Lund Domkirke og gravstedet i Prag for Tyge Brage.

  2. Af Knud Madsen

    -

    I lige måde, glædelig Påske!
    Smuk og rar beretning som jeg måtte læse 2 gange, selv om jeg ikke går højt op i den slags! 🙂

  3. Af Allan Hansen

    -

    @ Kasper

    Du må lige høre min ven Jens Winther
    far til pianisten min Carl Winther.
    Jens gik desværre bort for nogle år
    siden han blev kun 50 år.

    Lyt til denne smukke komposition af Jens Winther.

    http://www.youtube.com/watch?v=G5wHse-h0vU

  4. Af Lars Busk

    -

    Overraskende artikel.

    Jeg troede, at det nu endelig var faldet regringen ind, at lægge skat på salmer.

    Det ville ellers være en direkte fortsættelse af Manu Sarens politik.

    “Det er hver langfredags pant
    på en påske-morgenrøde”

    Atter en grøn politik, som vil forhindre, at der kommer til at ligge en hellig fims over landet.

  5. Af Pål Hanson

    -

    Ja, skat på salmer vil være en god ide 😉

    På den måde ville man kunne financiere kirkernes fortsatte eksistens.

    Salmerne fremmer et fjernt og fordrejet verdensbilede.

  6. Af Axel Eriksen

    -

    @ Pål Hanson!

    Tag hjem og vug! I Sverige – eller Norge!

    Selv om vi andre ikke er trofaste salmesyngere, er det trods alt en del af vores historie!

  7. Af Thomas Larsen

    -

    Kasper, hvis du ikke var så morsom så ville det være rigtig trist. De salmer du nævner er da så banale og klichefyldte at man kun kan tage sig til hovedet. Synes du også at roser er røde, violer er blå, jordbær er søde og du lige så er et godt digt? For niveauet er det samme. I er sgu nogen trolde. Dansk kultur er bondsk og primitiv. Lige noget for folket og som folket kan forstå. Gud fader bevares.

  8. Af Torben Knudsen

    -

    Salmer,pyramider,kirker,moskeer,biblen det er så smukt og må på museeum det kulturarvshistoriske museeum.
    Gik alle konger frem på rad—— de formåede dog ej at sætte blad på nælde. Så smukt og fjernt fra dagens viden og verden.
    Hvem har skabt kolibrien,humlebien og alt det andet giv mig svar nu, men ikke med en salme eller lignelse.

  9. Af Karsten Aaen

    -

    Hej Kaspar – har du helt glemt denne her:

    Hil dig frelser og forsoner?

  10. Af Erik Larsen

    -

    Kære Kasper,
    Sympatisk oplæg til påsken – set med mine øjne.
    Men du vil kun få “røde ateisters” meninger i hovedet, hvilket allerede med kun 10 indlæg er de overvejende. Endelig vil du selvfølgelig få de helt andre “religioners” fanatikers meldinger, der jo ikke vil passe til Ingemann. Grundtvig m.fl. – Sådan er DET! Og kristendom, folkekirke, m.m. i lille Danmark er desværre på vej – out. Homovielser, Sareen m.fl. gør jo heller ikke alting bedre.
    Trist, men Glædelig PÅSKE til dig og læserne!

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ingemann – min yndling! inden for den formidable sangskat, vi har. Jeg købte Dan Turells bog: “Lysets engel”, vel i 1979 – og fandt her kunstneren Peter Hentze til forsiden af en lille bog, jeg selv havde skrevet da og udgav/fik udgivet. Digte.

    Tak for oplæg og God Påske.

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Torben Knudsen – 27.3. – 20:21

    Frygt ikke, thi ..

    Det har jeg da, skabt:

    “Underligt

    Endnu en dag
    hvor kolibrien
    i sin vidunderligste farvepragt
    svirrer ensom
    mens sanglærken skjuler
    sin pragtfulde stemme
    og som smørblomsten venter
    på solens komme
    mens den franske anemone
    i nedbøjet stemning
    har lukket sig
    i bortvendt undren-
    tidsbestemt”

    Sådan helt patetisk. – uden sml med de største poeter – og uden det teologisk guddommelige anmas.

    Såvel som dette, rent historisk:

    “Byen

    I morgen udfyldes nattens huller
    og sangen om Adam
    vil vække mit sind
    mens Amor næste dags morgen igen
    udfylder nattens drømme
    blidt med sin middagsklokke
    mens templets hvide kuppel
    på min nethinde
    filtreres
    og jeg mærker en stemning af at høre til
    selv som fremmed”

    altså i en drøm på vej i et fly, hvor jeg gennem ruden ser denne luftsvirring fra flyets udslip fra dets motorer og øjer Jerusalem + omgivelser med også moskéekuplen. – Og Adam (mand/en) – Amor, jo fra den græske mytologi, hvor meget jo også er hentet fra tidl i historien, vi her har fælles, og hvor vi også bruger disse udtryk i vore hverdag – alene udtrykkene ‘et mirakel’ og noget er ‘guddommeligt’mm.

    Lidt galgenhumor herfra – i al sin glans, nu hvor solen sråler – og jeg skal ud. 🙂

  13. Af Arne Rud

    -

    Enhedslisten er hjemløs uden morgensang om land og folk, men der er heller ingen hjemlandstoner hos De Kultur-radikale, de er europæere.

  14. Af B. S. Ingemann

    -

    På Golgota
    På Golgota
    Vor Frelser led
    Tralala!

  15. Af Axel Eriksen

    -

    Noget så uskyldigt som “danske salmer” kan få folk, der som regel skriger “racisme” op fra bedeskamlen!

    Som “blå – opdraget kristen – ateist” kan jeg altså ikke forstå, at visse danskere kan få tårer i øjnene – eller give dem frit løb – fordi de forveksler Islam med noget menneskeligt og sympatisk – men danske salmer har sin egen historie og kultur – netop i Danmark!

    I modsætning til en indvandrerreligion, der er helt i modsætning til alt dansk.

    Naturligvis mangler, der allierede. De “røde venner i øst” er forsvundet – så må Islam vel fremhæves – selv om de færreste af sympatisørerne ville konvertere – men bare generel modvilje mod Danmark er jo altid godt!

    Må det afspejle sig ved næste Folketingsvalg, hvor den nuværende regering burde få dumpe-/bundkarakter!!!

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lille rettelse:

    Dan Turells bog må være fra 1989, ikke 1979. Beklager.

  17. Af Lars Viggers

    -

    Jeg er helt enig med Pål Hanson og Torben Knudsen.

    Salmerne fremmer et fjernt og fordrejet verdensbillede og må på museum for kulturarvshistorie.

    De bør slet ikke præsenteres for børn uden klar fremlæggelse af den indbyggede overtro.

  18. Af Frank L

    -

    @ B. S. Ingemann, 28. marts 2013 kl. 10:25

    Var det Golgata Total?

    Og var det på grund af Triclosanen han led?

  19. Af Nicolai Foss

    -

    Sørgeligt. Støvring har begået en begavet og indsigtsfuld blog om de poetiske mesterværkerne salmerne er. Og kommentarsporet fyldes fluks med usandsynligt bøvede og ubegavede kommentarer. En “Thomas Larsen” viser sin vankundighed ved at karakterisere salmerne som “klichèfyldte.” En anden “kommentator” våser om “skat på salmer.” En lille cand. scient. skal lige lege kommissær og mene at salmer kun må præsenteres for børn “uden klar fremlæggelse af den indbyggede overtro.” Etc. Kære Berlingske: Luk kommentarsporene. Det er ubegavet forurening.

  20. Af Bjørn Sørensen

    -

    Pål Hanson:…et fjernt og fordrejet verdensbilede.

    Ja nu du nævner det, så er det hvad rød stue og pladderhumanisterne har, et fjernt og fordrejet verdensbilede, for realitetssans er de ikke i besiddelse af.

    Kristendommen er den bedste beskrivelse af vores eksistensgrundlag. For dens viden og indsigt er baseret på flere årtusinders erfaring om den menneskelige tilværelse.

  21. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Kære Kasper

    Som sædvanligt et velfunderet og befriende indlæg. Tak for det! Men du overser i farten vores nyere samledigtere, hvoraf ialtfald jeg holder meget af Johannes Johansen, som før sin provst og biskoptid i mange år var en meget populær præst på Thurø, hvor jeg også havde fornøjelsen at møde ham.Han havde som de salmedigtere du omtaler et meget tæt forhold til Thurø og dens befolkning, herunder også tilflytteren, Tom Kristensen. Joahnsen var givet socialdemokrat, men derfor kunne du nu gerne have husket ham i farten!

    Prøv f.eks. at logge ind og hør Lene Siel synge denneher:

    Du, som har tændt millioner af stjerner,
    tænd i vort mørke en tindrende tro.
    Du er vort lys, og du vogter og værner
    os, så vi sover i tryghed og ro.

    Tak for den lysende dag, der er gået,
    gaven til os, dine hænder har rakt.
    Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
    tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

    Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
    hver gang du gjorde vort liv til en fest.
    Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
    du ved alene, hvad tjener os bedst.

    Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
    når vi fandt vejen besværlig at gå.
    Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
    mød du os selv i de svage og små!

    Du, som har tændt millioner af stjerner,
    mørket i verden vil du byde trods.
    Du er vor Far, den, der vogter og værner,
    lys i det mørke, som kommer fra os.

    Med venlig hilsen og ønsket om en god påske,

    Jørn Strand

  22. Af B.S. Ingeman

    -

    @Frank L

    Golgata Sensitive

  23. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Læs under Søren Pinds blog hvor de røde ateister bliver sat til vægs.

  24. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, læs endelig!

  25. Af henning svendsen

    -

    Den danske salmeskat,er for det meste en gang uforståligt sludder,vi har dog nogle gode julesange med tekst og melodi,der aldrig vil blive overgået.

  26. Af Martin A. Hansen og ”gammellivet” | Kulturkamp

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/03/27/den-danske-salmeskat/ […]

Kommentarer er lukket.