Den europæiske forfatningstraktat og Grundloven

Af Kasper Støvring 71

I min avisklumme i fredags skrev jeg om Václav Klaus’ nye EU-kritiske bog og kom her ind på EU-systemets bestræbelse på at underminere nationalstaten.

Det er naturligvis en stor ulykke, for nationalstaten er den bedste måde at sikre sammenhængskraft på – som igen er betingelsen for, at mennesker kan have tillid til hinanden, handle med hinanden uden at frygte at blive snydt, vil kæmpe for hinandens rettigheder, udvise solidaritet og anerkende andre tilhørsforhold til deres nationer. Hvis folk hviler trygt og godt i deres egen nationale identitet, vil de ikke fare aggressivt frem mod andre.

Alt dette er sagt og skrevet før – noget af det bedste kommer fra den konservative engelske filosof Roger Scruton, som Klaus også henviser til i sin bog. Det interessante ved Klaus’ bog er imidlertid, at han gennemgår stadierne i den europæiske integrationsproces.

En afgørende ny- og fejludvikling foregik under Jacques Delors, den tidligere kommissionsformand, som er en af de mest betydningsfulde eurokrater. Det var Delors, der var utilfreds med, at EU – dengang EF – blot var et markedsprojekt; det var for dumt og købmandsagtigt. Nej, EU skulle have ikke mindre end en ”sjæl”, en ånd. Det lyder mere værdigt, og i den opfattelse fik han følgeskab af mange kommunister og socialister.

Resultatet så man med Maastrichttraktaten i 1991, hvor projektet gik fra at være et mellemstatsligt samarbejde til en overnational styring. Adskillige love blev derefter indført og virkeliggjort i kraft af deres implementering i staterne; og adskillige kampagner og opfindelsen af en forloren folklore af symbolsk karakter blev tillige indført for at vinde hjerter og sjæle. Modvillige sjæle, må man sige.

Eurokraterne frem til Prodi og Barroso har siden sagt det meget klart: EUs udvidelsestempo skal ikke dikteres af de langsomste. Ønsket om en hastig proces kalder på ændringer i Lissabontraktaten, der som Klaus meget rigtigt skriver er gjort af et revolutionært stof. Forfatningstraktaten blev i øvrigt med få ubetydelige undtagelser skrevet ind i Lissabontraktaten, hvilket vi endda har ophavsmanden, Giscard d’Estaings, ord for.

Lissabontraktaten blev som bekendt ikke sendt til folkeafstemning. Eurokraterne har luret – efter forfatningstraktaten blev nedstemt i Frankrig og Holland (ligesom danskerne og irerne har stemt andre traktater ned) – at hvis folket får muligheden, viser de deres modvillighed. Så den skal de ikke have. Folket er dumt og tilbageskuende.

Et andet middel til at undgå folkets modvilje er at skrive uforståelige traktater, så borgerne ikke forstår konsekvenserne. Men forfatningstraktaten har en dramatisk indvirkning på alle borgere i de europæiske nationalstater.

Traktaten er ikke blevet underkastet en grundig analyse og gjort til genstand for en folkelig debat. Der eksisterer nemlig ingen kritisk offentlighed, og de forskere, der som Malene Wind har indsigt på området, har ingen interesse i kritik. Folket skal ikke vide, hvor vigtig forfatningen – der jo altså i store træk er indskrevet i Lissabontraktaten – er; derfor er den bevidst uklar og diffus.

Den franske forfatter og adelsmand Joseph de Maistre skriver i Essai sur le principe générateur des constitutions politiques (1810) nogle kloge ord om forfatninger. De Maistre opstiller følgende punkter, som er vigtige at holde sig for øje:

”1) At de grundlæggende principper i politiske forfatninger eksisterer forud for enhver skreven lov.

2) At en konstitutionel lov er, og kan kun være, en udlægning eller en sanktion af en uskreven forud eksisterende rettighed.

3) At det væsentligste, det dybest set konstitutionelle og i sandhed grundlæggende, skrives aldrig ned, og kan ikke skrives ned uden at staten bringes i fare.

4) At svagheden og skrøbeligheden i en forfatning er direkte proportional med mængden af skrevne paragraffer i forfatningen.”

I min bog Sammenhængskraft (2010) har jeg draget en parallel mellem EUs forfatningstraktat og den danske forfatning. Det er berettiget at sige, at Grundlovens ord, paragraffer og juridiske tekst er en pålidelig beskrivelse af grundtræk ved dansk statsstyre. Men det er ikke forfatningens tekst, der først ”skaber” borgernes loyalitet over for deres land og medborgere, sådan som fortalerne for en formel forfatningspatriotisme – i modsætning til national patriotisme – gerne ser det.

En generelt formuleret forfatningstraktat som den europæiske er næppe i stand til at skabe en kollektiv følelsesmæssig tilslutning; patriotisme kan ikke udfolde sig uden en substantiel historisk dybdedimension. Forsvaret for den europæiske forfatningstraktat og den ledsagende idé om en formel forfatningspatriotisme går følgelig hånd i hånd med en politisk-pædagogisk bestræbelse på at erstatte nationalstaten med et overnationalt EU.

Ligesom et imperium og en fejlslagen – svag eller autoritær – nationalstat hviler også EU på en langt svagere ”vi”-følelse end nationalstaten. I min bog argumenterer jeg derfor for, at relationerne mellem borgerne i de europæiske nationalstater ikke bør reguleres af diktater fra EU, men af historiske loyaliteter mellem folkenes nationalstater.

Det er vigtigt at bemærke, at den nationale forfatning, Grundloven, er en lovgivningsmæssig ramme om det nationale fællesskab, der netop allerede er givet og altså eksisterer i forvejen. Imens den europæiske forfatningstraktat udviser en bekendelse til abstrakte, neutrale menneskerettigheder med henblik på at forene de europæiske befolkninger og moralsk opdrage dem til gode demokrater, er Grundlov og kulturelt fællesskab om sprog, historie, religion og territorium sammenfaldende.

Det giver plads til en utvungen nationalfølelse, der ikke er abstrakt, deterministisk og autoritær. Den nationale identitet kan nøjes med at være forudsætning for medborgerskabet, der netop – fordi det ikke er politisk mobiliseret – bliver særlig stabilt og præget af sammenhængskraft.

Det særlige, og særligt positive, ved den danske nation er, at den har at gøre med sprog og fædrelandskærlighed (ifølge Grundtvigs bestemmelse). Tilsvarende er det positive ved en nationalstat som den danske det forhold, at Grundloven ikke skal spænde over mange nationer, men kan falde tilbage på et homogent folk, der længe har levet med fælles myndigheder. Politikere er ikke nødt til med forfatningen at forsøge at konstruere et fællesskab; det tvinges de til i forbindelse med den transnationale europæiske union. Det er deres – og vores – problem.

Nuvel, der kommer vel en dag – hvis imperiet ikke er brudt sammen inden da – hvor EU-projektet ikke længere er dunkelt, men så er det for sent. Så er EU allerede blevet en superstat, nationalstaterne er endegyldigt blevet reduceret til regioner eller provinser, og EU-systemet har fået fuldkommen juridisk forrang for de nationale jurisdiktioner. Til den tid vil de mindre stater som Danmark og Tjekkiet ikke have nogen reel betydning.

71 kommentarer RSS

  1. Af Claus T.

    -

    Stort set alle vores udfordringer er i dag internationale: terrorisme, klima, energi, økonomisk krise – ingen af disse udfordringer kan løses i Danmark alene.

    Og alligevel er der folk som Kasper Støvring, der ser EU som roden til alt ondt.

    Men hvad er alternativet? Alles kamp mod alle?

    I den kamp vil Danmark i sagens natur gå sin undergang i møde. Så hvis man holder bare en lille smule af det kære, gamle Danmark, så man man da kæmpe for, at et stærkt og demokratisk internationalt samarbejde løser vores udfordringer. Og da ikke mindst, at vores stemme bliver hørt, også selvom vores befolkningstal kun udgør 0,8 promille af verdens samlede ditto.

  2. Af Niels Poulsen

    -

    Det er rigtigt alt sammen, hvad Kasper Støvring skriver.

    Man kan også vælge at udtrykke det med de to kontrasterende termer, autentisk-syntetisk: Nationalstaten Danmark er et autentisk fællesskab. Unionen, føderationen eller imperiet EU er et syntetisk fællesskab. Og det autentiske har nu altid været at foretrække for det syntetiske.

    Marie Krarup har også nogle gode betragtninger i sit seneste blogindlæg:

    http://www.b.dk/politiko/en-international-retsorden-er-en-trussel-imod-friheden

    Hovedbudskabet er, så vidt jeg kan se det, at nationen (nationen med demokrati og borgerlige rettigheder) har demokratisk og folkelig legitimitet, mens transnationale eller overnationale institutioner eller myndigheder ikke har det. “Rummet” mellem eller over nationalstaterne er simpelthen et demokratisk vakuum. Hvem befolker egentlig dette demokratiske vakuum? Det er en elite af teknokrater og magtfulde individer og organisationer, som intet folkeslag nogensinde har sagt god for. Det burde få det til at løbe koldt ned ad ryggen på ethvert demokratisk indstillet menneske.

    Men hvad hjælper Kasper Støvrings og Marie Krarups fine teoretiske analyser, når ingen af magthaverne lytter efter og den aktuelle udvikling går i den helt forkerte vej? De danske politikere er ude af sync med befolkningen. Socialdemokraterne og Venstre er enige om, at

    “Danmark skal være så tæt på kernen i EU som muligt.”

    Og Helle Thorning har netop indkaldt folketingets partier for at opnå fælles fodslag om dette nye radikaliserede mantra mht. EU-poltikken.

    De aktuelle danske politikere vil altså med speederen i bund den syntetiske union og på sigt føderationen. De vil erstatte kronen med den syntetiske valuta euroen. De vil, at finanspolitikken på sigt skal dikteres af teknokrater i Bruxelles. De vil efterlade de danske vælgere som statister og det danske demokrati som en tynd skal uden indhold. En apati vil brede sig i befolkningen.

    Jeg vil stærkt opfordre til, at de danske politikere besinder sig. Lad os forblive lunkne over for EU, som vi altid har været det. Lad os bevare vores fire forbehold. Lad os få mest mulig ud af situationen. Bevare et ben indenfor, men formulere en plan B til når det hele går i opløsning. Vi er med på sporvognen, men står i bagenden ved døren, så vi kan hoppe af, inden sporvognen forulykker ved næste vejkryds.

  3. Af Claus T.

    -

    @Niels Poulsen

    Du(og Marie Krarup) mener altså, “at nationen (med demokrati og borgerlige rettigheder) har demokratisk og folkelig legitimitet, mens transnationale eller overnationale institutioner eller myndigheder ikke har det”.

    Men undskyld mig, det er da noget vås. EU er fuldstændig lige så legitim en institution som fx Grundloven. Vi har stemt om EU-medlemsskabet i 1972, og siden har vi haft 3-4 afstemninger om delspørgsmål.
    Det er da mere end man kan sige om Grundloven, som sidste gang blev demokratisk prøvet i 1953!

    Alle målinger viser, at danskerne bakker massivt op om EU-medlemsskabet, og EU-modstanderne (skeptikerne?) i Folketinget udgøres med nød og næppe af DF, Enhedslisten og LA. De har mig bekendt ikke flertal?

    Så naturligvis har EU da demokratisk legitimitet!

    Og helt sort bliver det, når du, Støvring og Krarup som alternativ hylder det såkaldt mellemstatslige samarbejde i modsætning til det internationale.
    Altså traktater fra gang til gang i stedet for et løbende og forpligtende samarbejde.
    Elle for at sige det lige ud: I foretrækker tilsyneladende FNs ineffektivitet i stedet for EUs effektivitet.

    I FN nedlægger enten Kina, Rusland eller USA på skift veto mod alle vigtige beslutninger, og intet får man fra hånden. End ikke borgerkrigen i Jugoslavien kunne man finde ud af at stoppe! (Det skete først, da Bill Clinton og USA tog sagen i egne hænder)

    Og så er det, jeg spørger: hvad får dig til at tro, at fx Kina og Rusland vil tage mere hensyn til danske interesser, hvis vi står alene, end hvis vi er en del af verdens største handelsmagt, nemlig EU?

  4. Af Ole Brockdorff

    -

    Danmarks Riges Grundlov af 1849 sætter med alle sine paragraffer klare grænser for, hvad de til enhver tid 179 folkevalgte politikere kan træffe af beslutninger i repræsentativt flertal uden folkeafstemninger, men hvad kan vælgerbefolkningen gøre på demokratisk vis, når afstumpede ryggesløse politikere og korrupte meningsdannere gennem de sidste 40 år bare har solgt ud af vores selvstændige opbyggede demokratiske land, hvor de hver dag urinerer på vores fornemme demokratiske historisk-kulturelle arv, som nationens forfædre har kæmpet for gennem så mange år?

    I dag er Grundloven ikke det stykke papir værd som det er skrevet på, fordi vi aldrig har etableret en regulær forfatningsdomstol som i blandt andet Tyskland, men i stedet har overladt det juridiske ansvar til en politisk korrupt ombudsmandsinstitution og en flok inkompetente dommere i Højesteret, der naturligvis burde have underkendt tiltrædelsen af Lissabon-traktaten, fordi den hen over hovedet på befolkningen afgiver nationalt suverænitet i et uhørt omfang.

    Historieforskerne kan allerede nu skrive masser af veldokumenterede bøger om et omfattende europæisk statskup mod 27 medlemslande under EU, som er foregået gennem de sidste 20 år efter underskrivelsen af Maastricht-aftalen, takket være de ledende vesteuropæiske socialdemokratier, der har rottet sig godt og grundigt sammen med de værste superkapitalistiske kræfter i USA, Europa, Asien og Mellemøstens islamiske regimer, der har taget fuldstændig kontrol over EU-landenes nationaløkonomier gennem bankerne og realkreditten.

    ”I skal bare sørge for den frie bevægelighed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne, så kan I få lov til at have magten i de nationale regeringer, når bare I hele tiden retter jeg efter de ”landespecifikke henstillinger” og direktiver, som I modtager fra vennerne i EU-kommissionen”, synes mantraet at være fra superkapitalisterne, der hader den ærlige konkurrence. De går derfor fint i spænd med alle socialisterne, der hader andre menneskers holdninger til livet, og som aldrig har været i stand til at skabe rentabel vækst eller produktion i noget land.

    Superkapitalisterne, der repræsenteres af en global elite af rigmænd fra især USA, har gennem EU skabt et omfattende monopol på de enkelte EU-landes regeringer, penge, industri og ejendom, hvor de uden hæmninger bruger deres økonomiske magt til at opnå politisk magt over samtlige EU-lande, og de vesteuropæiske socialdemokratier og radikaliserede partier som Det Radikale Venstre herhjemme, er deres villige håndlangere til at nedtrampe ånden og sjælen i de nationale forfatninger.

    Næh, Kasper Støvring, løbet er desværre nok allerede kørt med hensyn til den nationale suverænitet, fordi vores egne politikere har forrådt alt, hvad vores forfædre har bygget op gennem 164 år, nemlig demokratiet og folkestyret, og ansvaret for EU-udviklingen hen over hovedet på befolkningen kan udelukkende placeres hos alle de fanatiske EU-partier med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance i front, der uden at blinke med øjnene forvandler deres eget land til en lille ussel delstat i det nordlige Europa.

    I løbet af bare 40 år er det lykkedes disse folkevalgte partier, at nedbryde Danmark som et homogent, flittigt, oplyst, fredeligt og harmonisk folkefærd, så vi dag står med to generationer af uvidende og historieløse mennesker, hvoraf langt de fleste i dag er ”skovlet” ned i en massiv social massegrav, hvor de lever på statens nåde gennem den førte velfærdspolitik med overførselsindkomsterne, indtil den på et tidspunkt ikke holder længere, og derfor efterlader et par millioner danskere i ufattelig nød og fattigdom.

    Samtidig har man i 30 år tilladt en massiv indvandring af u-integrerbare muslimer fra hele verden, hvis kulturelle og religiøse livssyn er uforeneligt med demokratiet som politisk styreform, og hvor mere end 90% af disse mennesker dagligt livsforsørges gennem overførselsindkomster af indtjeningen fra det private erhvervsliv, hvis arbejdsstyrke med arbejdsgivere og lønmodtagere overvejende består af den etniske majoritetsbefolkning, og fordi den katastrofale Schengen-aftale med de åbne grænser oversvømmer vores land med titusinder af illegale kriminelle indvandrere.

    Danmark er fortabt som nationalstat, takket være politisk korrumperede politikere uden ære, uden etik, uden moral, og for mig er der ingen tvivl om, at Grundlovens fædre vender sig i deres grave af skam over de sidste 40 års folkevalgte politikere, der bare hver eneste måned henter løn, ferie og pension fra den arbejdende befolkning, alt imens de år efter år sætter deres fædreland og folkets personlige frihedsrettigheder over styr, og stik imod Danmarks Riges Grundlov af 1849 sælger vores land ud til de værste kriminelle superkapitalister på denne klode.

    Gid de må brænde op i Helvede.

  5. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Tak til Støvring for et godt vue over situationen. Delors var ganske rigtigt den store syndebuk, og derefter havde Internationale foreløbigt sejret.

    Det er en trøst, at danskerne ikke er ene om at hade diktaturet fra Bruxelles. Og jeg mener ikke som Niels Poulsen, at et europæisk fællesskab er syntetisk, for når jeg er uden for Europa, føler jeg mig mere som europæer end som dansker, og blandt europæere kan jeg sagtens finde ligesindede.

    Fortsætter det på den nuværende måde, vil danskerne imidlertid om få år blot være en af flere nationaliteter, der beboer territoriet Danmark, idet de nuværende nationale mindretal vil have mere voksværk end det danske folk og successivt kræve særrettigheder. Her bliver overbefolket af stridende folkeslag, men slagene bliver ikke mellem forskellige europæiske folkeslag men mellem de europæiske og ikke-europæiske.

    Det forbandede ved dette socialistiske kup er bl.a., at vi med fandens vold og magt skal tvinges til at agere og føle ens efter en norm, som fastsættes af grå eminencer, der ikke er folkevalgte, og som vi end ikke kender navnene på.

  6. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, Ole Brockdorff har forstået det hele, mens Claus T. ikke synes at have forstået ret meget, men kører løs med politisk korrekte røde postulater.

    F.eks. den med klimaet. Sandheden er at lillebitte Danmark ikke kan ændre verdens klima, og at klima-hysteriet, co2 kvoterne og “den globale opvarmning” bygger på vrøvl, vås og humbug.

    Og EU er da ikke et demokratisk foretagende, men et centralistisk, planøkonomisk, korrupt og totalitært monstrum der strør om sig med million- og milliardbøder til virksomhederne, og med afgifter, tvang og nævenyttige/ nærgående påbud og forbud til borgerne. Plus at man er i fuld gang med at nedbryde nationalstaterne og deres demokratier.

    Og borgerkrigen i Bosnien. Var det ikke de kristne der blev bombet, så muslimerne/ islamisterne kunne komme til magten?

    Og dagligt kan man følge med i hvordan nykommunisterne, forklædt som radikale og socialkammerater osv. ødelægger danskernes nutid og fremtid. Både velfærdsstaten, retsstaten, familiemønstret og sundhedsvæsnet rasler nedad brættet……… det skråplan der ender i den berygtede afgrund.

    Men danskerne er tilsyneladende blevet så hjernevaskede i skolerne og via tv-apparaterne, at det store flertal er blevet til duknakkede, feminiserede og selvdestruktive slaskedukker der sløvt og passivt afventer at blive frataget alt, og derefter kastet ud over kanten og ned i dybet.

    I går jøderne, i morgen jyderne.

  7. Af Krister Meyersahm

    -

    Man ville ikke det overstatslige med det europæiske samarbejde.

    Adenauer og de Gaulle ville det mellemstatslige, da de underskrev Elysée-traktaten 22. januar 1963. Man var selvfølgelig så langt fra det overstatslige som man overhovedet kunne komme, i “tænkearbejdet” omkring freden og fremtiden i Europa.

    Tyskland og Frankrig forpligtede sig til, så vidt muligt, at nå til enslydende standpunkter, omkring samtlige vigtige økonomiske, politiske og kulturelle anliggender.

    “Så vidt muligt” – ja indlysende, for videre kan man ikke binde sig, uden at krænke de nationale staters vælgeres ret til, selvbestemmelse over egen lovgivning.

    Alle de fordele det europæiske samarbejde giver os, kan jo sagtens realiseres, selvom de enkelte lande beholder retten til at, alene, adoptere de dele af flertallets beslutninger man finder rimelige og fornuftige for sit eget land og folk.

    Samarbejde mellem lande er et stort gode men samarbejde hvor man løbes overende er ikke holdbart. Det duer ikke, at de enkelte landes folkevalgte forsamlinger, skal gennemføre noget, deres vælgere er imod. Det er i direkte konflikt med demokratiets grundtanke, den, at det er folket der bestemmer. Ikke nationale eneherskere eller overstatslige forsamlinger. Det var jo netop denne styreform, demokratiet skabte en vej væk fra.

    EU må finde vejen til en ny samarbejdsform, uden domstol, parlament, forordninger og direktiver. Ellers vil det på et tidspunkt ende med folkelig opstand, f.eks. i form af national vægring ved, at udføre fælles beslutninger.

  8. Af Krister Meyersahm

    -

    Eu og Grundloven – går slet ikke i spænd.

    Læs her, hvad grundlovskommissionen slog fast med syvtommersøm, i forbindelse med behandlingen af § 20/1953 Grundloven, der der muliggør afgivelse af suverænitet.

    “Det bemærkes, at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal”.

    Altså; det er altid, det til enhver tid siddende folketing der bestemmer i Danmark. EU bestemmer alene i det omfang, folketinget tillader det. Den orden skal vi tilbage til, for den vi har i forholdet til EU er indlysende i strid med Grundloven og et overgreb på folkestyret.

  9. Af Claus T.

    -

    @ Krister Meyersahm
    jeg tror, du har misforstået noget. Det citat, du bringer, slår fast, at Folketinget kan tilbagekalde en suværitetsafgivelse. Ja. Og hvad så?

    Det ændrer jo ikke på, at adskillige folkeafstemninger har bekræftet Danmarks medlemskab af EU, og at der i det demokratisk valgte folketing er et massivt flertal for at forblive.

    Det er kun på den yderste ventre- og højrefløj, at man finder EU-modstanderne.

    Men hverken Brockdorff, Meyersham eller Preben F1 har stadig ikke været i stand til at froklare, hvem der skal kunne sikre danske interesser, hvis vi med vores 0,8 promille af verdens befolkning ikke kan beskyttes af EU, Nato og internationale konventioner?

  10. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Claus T, det er et ganske almindeligt dansk synspunkt, at man gerne vil indgå i et fælles marked ++, men at EU er gået for vidt og bør stækkes.

    Man kan sagtens være meget EU kritisk uden at stemme på Enhedslisten eller høre til Krarupfamiliens beundrere. jeg synes, at Krarupfamilien har opført sig så dårligt på det sidste, at jeg helst undgår at høre mere fra den kant. Det er et problem, at den seriøse islamkritik står i skyggen af Hedegaard-Krarupfløjen.

    Jeg hører til dem, der fandt David Camerons tale intet mindre en befriende, og jeg tror på, at et beskåret EU kan blive til gavn for alle europæere, hvis man kvitter det der med sjæl og ånd efter overstatslig dikat og lader os i fred, hvad kulturelle særpræg angår.

    “Elle for at sige det lige ud: I foretrækker tilsyneladende FNs ineffektivitet i stedet for EUs effektivitet.”

    Det er jo en urimelig sammenstilling, hvordan du end vender og drejer den. De fleste er vel enige om, at FN efterhånden har mistet det meste af sin berettigelse, vi holder blot ved, fordi vi ikke har tilsvarende internationale fora at diskutere verdens problemer i.

    Hvad EU’s påståede effektivitet angår, kan du da kun mene evnen til at dominere indadtil, for udadtil er EU en dværg med ringe betydning og omtales ofte som sådan. Hvem forstår ikke amerikanernes tiltagende foragt for de evigt kævlende og handlingslammede europæere.

  11. Af M V Jensen

    -

    Kære Claus T – der er ingen danske interesser sikret ved åbne grænser, og overdragelse af al lovgivning
    til EU, – det hedder fuldstændig overgivelse i min forståelse. Tillykke med det totale nederlag!

  12. Af Søren Revser

    -

    Er der andre end mig, der husker da Holger og konen med lige dele trusler og løfter overtrumfede demokratiet, og gennemtvang et ja til Maastricht-traktaten via endnu en folkeafstemning?

    Det sjove er, at man dengang ovenikøbet lovede Danskerne højhelligt, at vi under ingen omstændigheder ville få problemer med Øst Europæisk løn dumping. Det var som bekendt altsammen blot ammestuesnak og konspirationsteorier.

    I dag er Øst Europæisk løndumping desværre nærmest et luksus problem, når man tænker på hvilke forringelser og ulykker vi ellers kigger ud i.

    Så gad vide, om ikke der i dag, sidder en eller anden EU venlig Dansker og føler sig både lidt dum og, ikke mindst, ført bag lyset.

  13. Af Jørgen Mathiasen

    -

    “..det positive ved en nationalstat som den danske det forhold, at Grundloven ikke skal spænde over mange nationer”.
    – Nation bliver her forvekslet med stat.

    Den tyske grundlov, som eksplicit understøtter den europæiske integration ved at støtte EU, skal lige så lidt som den danske “spænde over mange nationer”, da såvel den tyske (og danske) nation kun findes i en udgave. Til gengæld er der flere tyske stater, og hvor mange det er, kan diskuteres – og bliver det også indenfor det danske sprogområde. Medlemmerne af EU er stater, medlemsstater, og det står vel også de fleste klart.

    Så er der en anden traver, som Støvring vel næppe bliver træt af lige med samme: “Folkets modvilje”. Næst efter Vor Herre er “folket” det bedste at have på sin side, og de demokratisk valgte og repræsentative regeringer i EUs medlemskreds har da også et flertal bag sig, uanset hvor ofte EU-modstanderne hævder det modsatte.

    Til forbundsdagsvalget i september opstiller partiet AfD “Alternative für Deutschland”, der er som taget ud af Støvrings forestillinger og ønskedrømme. De tyske vælgere vil få lejlighed til at tilkende en fundamental modvilje over EU-politikken og den europæiske integration, i realiteten altså en folkeafstemning. På trods af krisepolitikken og udsigten til mere integration i Eurozonen står AfD til at falde igennem. Fra og med oktober 2013 kommer vi derfor nok ikke til at høre mere om “folkets modvilje” i Forbundsrepublikken, for AfD kan ikke virkeliggøre den.

  14. Af Rasmus Vestergaard

    -

    “Det sjove er, at man dengang ovenikøbet lovede Danskerne højhelligt, at vi under ingen omstændigheder ville få problemer med Øst Europæisk løn dumping.”

    Søren Revser, situationen er den, at hvis vi ikke havde østeuropæerne til at overtage, hvor de overforkælede danskere siger nej, ville vi være i endnu større vanskeligheder.

    Problemerne med lærerne er symptomatisk for store dele af det danske arbejdsmarked: for ringe produktivitet, for dårlige resultater, for mange sygedage og for store lønninger.

    Lærerne er blot de første, der får kniven for struben, andre fag står for tur, fordi det er urimeligt at betale for “arbejdsløse” danskeres underhold, når der er masser af arbejde.

    Tænk, jeg synes, at det er FLOVT, når jeg læser i aviserne, at arbejdsgiverne f.eks. foretrækker østeuropæere, fordi de er dygtigere end danskerne, møder til tiden og har færre sygedage.

  15. Af Peter Rasmussen

    -

    Enig med ….

    Ole Brockdorff, 23. april 2013 kl. 14:37

    PREBEN F1 JENSENH, 23. april 2013 kl. 15:25

    Rasmus Vestergaard, 23. april 2013 kl. 16:23

    Det er derfor dybt bekymrende at statsministeren har indkaldt Folketingets partier, for at planlægge den kommende EU politik.

    Det lyder i mine ører til, at statsministeren vil have afstemt en politik og holdning, der skal køres HEN OVER danskerne.

    Danmark er i opløsning og i totalt kaos efter mindre end to år med S SF R som regeringspartier – det er jo at tage munden for fuld at skrive at “de er ved roret” – for der er ingen ved roret, skibet driver for vind og vejr.

    Og, det for lov at fortsætte så længe S SF R har regerings-“ansvaret”.

    Danskerne må forvente, at Morten Bødskovs mørklægninglov skal bruges til at udvide Danmark tilknytning til EU – være i “EUs kerne” som statsministeren siger.

    Uden af danskerne kan få indblik i årsagerne til, at S SF R V K kommer at neglicerer Grundloven og de lovede folkeafstemninger om ændringer i tilknytningen til EU – og i stedet, at S SF R indgår alle aftaler og Helle Thorning-Schmidt kan brilliere blandt sine socialistvenner i Bruxelles.

    Danmark har gennem de seneste to år udviklet sig til en socialistisk diktatur stat – hvor grundlov, folkestyre, demokrati tilsidesættes for at fremme personlige sær interesser.

  16. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Jeg stemte ja til unionen og fortsætter med at stemme ja, fuldstændig klar over, at der er tale om tab af suverænitet. Det er kun et tab for den lille del af befolkningen, der ikke vil dele noget med nogen, og fordi fordelene langt opvejer tabet. USA har overtaget langt de største dele af dansk suverænitet og holder f.eks. stadig Grønland besat.

    Den vigtigste grund til at stemme ja var, at EU kunne sikre den fred, som Europa så hårdt behøvede efter de to verdenskrige og den kolde krig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at uden unionen ville nationalstaternes Europa have været igennem både tredje og fjerde “verdenskrig” og i fuld gang med forberedelserne til den femte.

    Desværre har EU ikke kunnet hindre europæisk deltagelse i de amerikanske krige i Mellemøsten og deltagelsen i Nato, men det må være det næste store mål. Det er på tide, at Europa udfærdiger en uafhængighedserklæring, der markerer klart og utvetydigt, at på europæisk område gælder alene europæisk lov.

  17. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    “Hvis folk hviler trygt og godt i deres egen nationale identitet, vil de ikke fare aggressivt frem mod andre.”

    Kommentar:
    Fortæl det til Hitler, Mussolini, Lenin, Mao, Hirohito, Napoleon, Victoria, Elisabeth, Ferdinand II, Henrik VIII, Karl VI, Karl XII, Julius Cæsar, Augustus, Nebukadnesar II, Alexander den Store, Ramses den Store, Karl den Store, Knud den Store, Suleiman den Store, Peter den Store…

    Der er simpelhen ikke belæg for den påstand i historien, nogetsteds overhovedet. Tværtimod!
    Den er et falsum og det er Scrutons fabuleringer i den anledning osse. Det er ren ølstue-sentimentalisme.

  18. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Kurt Dejgaard, det er nemt at tilbagevise, at flere af de nævnte hvilede trygt og godt i deres nationalitet. Men det er alt sammen længe siden. I dag betragter vi ikke vores utidige indblanding i andres affærer som erobringer, vi er blevet mere sofistikerede udenlands som indenlands.

    I vore dage blander vi os officielt for folks egen skyld (og for at forsvare os), og ingen har været mere hidsige end Dansk Folkeparti. Så du har ret, der er noget, der kikser. Men det er jo nok, fordi de er så utrygge. Vi har endda fået ”frihedskæmpere”, der antageligt er købt til at kæmpe under Israels flag for Danmark, eller omvendt, og ”danskere” der kæmper for islamismen i Syrien og bombede Libyen sønder og sammen for at hjælpe det muslimske broderskab til magten. Det er næsten som i gamle dage, hvor vikingerne drog rundt som bander og lod sig hverve.

  19. Af Niels Poulsen

    -

    Modsat af hvad Claus T. og Jørgen Mathiasen tror, handler en forfatning for enten en nationalstat eller en union af nationalstater om mere end et kryds i en stemmeboks.

    Kasper Støvrings tolkning bygger på den konservative tænker Roger Scruton, som igen bygger på Edmund Burke. Jeg har ikke læst dem, men jeg ved, at Scruton har en forestilling om, at der længe inden den demokratiske nationalstats forfatning eksisterede en præ-politisk orden, ja, at forfatningen faktisk er et forsøg på at formalisere denne præ-politiske orden.

    Den præ-politiske orden. Det er et meget vigtigt begreb. For det er mere denne præ-politiske orden end, at borgerne stemmer ja til forfatningen, som legitimerer forfatningen.

    Og hvad er så den præ-politiske orden? Det må være civilsamfundets kultur, sæder og skikke. Den måde, et folkeslag i et givet geografisk område har fundet ud af at omgås hinanden på.

    Hvis vi ser på Danmark som eksempel, så betyder det, at Grundloven af 1849 ikke var den omvæltning, som nogle vil gøre den til. Den præ-politiske orden, som banede vejen for Grundloven og blev forsøgt formaliseret i Grundloven, var til stede langt tid inden. Så det var ikke nogen revolution. Vi gik ikke fra enevældens kongelov af 1665 til demokratiets grundlov fra den ene dag til den anden. Jorden var så at sige for længst gødet, og det var civilsamfundets kultur, som ændrede forfatningen, og ikke omvendt.

    Faktisk burde der på Domhuset i København stå: “Med kultur skal man land bygge” i stedet for “Med lov skal man land bygge”. Men så bliver juristerne vel fornærmede. De tror, at det er deres branche, som står for den herskende orden. Men det er faktisk befolkningens kultur, det civile samfund, som står for den herskende orden.

    Vi så det under Besættelsen, da lovene blev sat ud af kraft. Da trådte civilsamfundet til. Det var jo ikke Grundlovens beskyttelse af minoriteter, som sørgede for at bringe jøderne uskadte til Sverige. Nej, det var danskernes hævdvundne kultur, som tager vare på minoriteter, som gjorde det. Den kultur var til stede som en præ-politisk orden, længe inden Grundlovens fædre nedfældede den som paragraffer.

    Og hvor vil jeg hen med hele denne smøre? Jo, Grundlovens legitimitet hviler på mere end et kryds i en stemmeboks. Den hviler på den præ-politiske orden, som var til stede, længe inden Grundloven blev nedskrevet. Og derfor er den danske forfatning bygget på klippegrund.

    Omvendt med EU’s forfatningstraktat. Der har aldrig eksisteret en præ-politisk orden i Europa taget som et hele. Bare se, hvor vidt forskelligt civilsamfundene reagerer på kriser rundt om i Europa (eksempelvis den aktuelle økonomiske krise, men også under tyskernes besættelse!). Og så konstruerer teknokrater ud fra et abstrakt udgangspunkt, som intet har med en præ-politisk orden at gøre, en forfatningstraktat. Et af de eneste elementer af en præ-politisk orden, som faktisk eksisterer i Europa taget som et hele, nemlig den fælles kristendom, har man faktisk nægtet at skrive ind i forfatningstraktaten! Derfor er Unionens forfatningstraktat bygget på sandgrund.

    Det må være svar til Claus T. Det handler ikke kun om et kryds på en stemmeseddel. Det handler om, at Grundloven er legitimeret ved en præ-politisk orden, og at der ikke hersker en sådan præ-politisk orden med hensyn til den europæiske union. Ja, faktisk er det sådan, at den eneste præ-politiske orden, der eksisterer for et fælles Europa, kristendommen, har man nægtet at skrive ind i forfatningstraktaten.

    Og det må også være svar til “Rasmus Vestergaard”. Man kan sagtens have venner i andre europæiske lande, som man føler, at man deler kultur med, fordi man sammen kan tale om eksempelvis fodbold, Kierkegaard eller Sokrates og umiddelbart forstå hinanden. Men det ændrer ikke på, at der ikke eksisterer en præ-politisk orden mht. et fælles Europa. Og derfor bliver Unionen til et syntetisk fællesskab.

  20. Af Claus T.

    -

    @ M V Jensen
    “..der er ingen danske interesser sikret ved åbne grænser..”
    Jo, det er der da i allerhøjeste grad. Så vidt jeg husker, kommer ca. halvdelen af det danske BNP fra udenrigshandel, både eksport og import.
    Som et lille land lever vi også højt på udveksling af forskning, uddannelse,kultur osv.
    Så vi er interesserede i så åbne grænser som muligt.

    @ Rasmus Vestergaard
    Du skriver, det er unfair, at jeg hævder, at du går ind for en FN-model i stedet for en EU-model.
    Nu vil jeg selvfølgelig ikke tillægge dig holdninger, du ikke har, men det er for mig at se konsekvensen af dit synspunkt:

    Enten vælger man et løst og uforpligtende mellemstatsligt samarbejde. Et tag-selv-bord, om man vil, hvor staterne selv bestemmer, om de vil tilslutte sig fx FNs Kyoto-protokol eller FNs mål for ligebehandling. Det betyder, at lande som Saudi-Arabien, Kina og Nordkorea bare kan lade være med at underskrive og derfor heller ikke overholde fx krav til kvinders rettigheder eller demokrati.

    Eller man kan vælge det forpligtende samarbejde som i EU, hvor Ungarn er ved at komme i vanskeligheder, fordi regimet der stille og roligt udvander forfatningens garantier for fx domstolenes uafhængighed og den enkelte borgers politiske rettigheder.

    Jeg er tilhænger af den sidste model, fordi den er effektiv.

  21. Af søren sørensen

    -

    I går jøderne, i morgen jyderne.
    Skrevet af PREBEN F1 JENSENH, 23. april 2013 kl. 15:25

    Altid jyderne…. glem det ikke du u-vejledte produkt af ekstremistisk breviks produkt…kaldes logisk bedømmelse via analysering af de seneste mange års reale grisehandler magthavere i Danmark…Logik ved du formel 1, først tænk så skriv….og hjælp nu din psykolog økonomisk i morgen hun har også ret til lidt anstændighed, lige som lærerne….

  22. Af søren sørensen

    -

    “Jacques Delors, den tidligere kommissionsformand, som er en af de mest betydningsfulde eurokrater. Det var Delors, der var utilfreds med, at EU – dengang EF ”

    Altid dejligt at borgelige bloggere relatere til fortiden…men en dag for landets fælles gode kunne de relatere til nutiden….EU!

  23. Af Jørgen Mathiasen

    -

    @Niels Poulsen, 23. april 2013 kl. 21:53
    Jeg bekymrer mig ikke ret meget om forfatninger for EU. Grunden er bl.a., at enhver som tager de nationalistiske briller af, ser følgende: En konservativ britisk regering, som planlægger en folkeafstemning, der kan føre til en sang- og klangløs exit for briterne, og et (rest-)EU, som er opdelt i den hurtigkørende euroklub, og en gruppe af lande, som ser meget forskelligt på unionen. Hertil kommer nogle perspektiver for den globale udvikling, som er kendt i hvert eneste europæisk regeringskontor.

    Mens Støvring bekæmper vejrmøller i det ene drabelig slag efter det andet, må vi andre spørge os, hvordan unionens udviklingen (rent faktisk) fortsætter. Meget taler for, at der bliver øget integration i Eurozonen, da kriselandene ikke vil af med euroen, og Tyskland forlanger koordineret (tysk) finanspolitik for at fortsætte valutaunionen.

    Hvad de godt 5 mio danskere mener – altså mindre end 1/3 af befolkningen i NordRhein-Westphalen – er ikke afgørende. De andre forstår ikke en lyd af det, men har noteret, at DK i reglen finder en eller anden metode til at være med i hvert fald med den ene fod. Derimod er udfaldet af forbundsdagsvalget i september ganske afgørende, bl.a. fordi det er en de facto folkeafstemning om euroen.

  24. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Claus T, så længe europæerne har det nuværende syn på unionen, kan den umuligt kaldes effektiv, medmindre man går ind for at tvinge folk ind i et mønster, som de ikke har bedt om, får meget svært ved at blive fri for, og som nogle få socialister har besluttet, skal være normen for ordentlige menneskers eksistens og samfund.

    Niels Poulsen, når folk bliver ondskabsfulde og kommer med insinuationer som dine, tænker jeg altid, at det må have noget at gøre med dem selv.

    Jeg antager, at Edward Burkes ideer om noget præ-politisk skal relateres til filosofien om naturretten, som var in på hans tid. Burke havde i almindelighed ringe tiltro til folk, eller rettere sagt folkene, og for de konservative var han en slags garant for det moralsk rigtige i Englands kolonisering af en stor del af kloden. Hans mente som mange på sin tid, at det både hjemme og ude var til folks eget bedste og i virkeligheden også deres eget ønske, at de blev styret og kontrolleret af en elite, fordi de ikke selv kunne finde ud af det. Det er helt Bruxelles-agtigt, men det var jo ikke der, du ville hen.

    Socialismen og ældre og stivbenede former for konservatisme langt ude til højre legitimerer sig på mange måder lige unuanceret med samme mistillid til menneskers fornuft. I begge tilfælde spiller økonomisk vinding, ensretning og magtbrynde en dominerende rolle. Den igangværende politiske og moralske proletarisering af det danske samfund giver Burke og Hobbes ret, demokratiets svagheder træder i øjeblikket tydeligere frem, end vi tidligere har set det.

    Jeg ved ikke, hvor meget fornuft og sammenhold, der kan etableres i årene fremover, og mange vil sikkert føle sig mere hjemme blandt ligesindede på tværs af grænserne end hos landsmænd, som de ikke har noget tilfælles med, og som mener at være mere ægte danske og at kunne diktere andre, hvad ægte danskhed er. Dansk Folkepartis danskhed er i hvert fald ikke den, jeg befinder mig bedst med, dens firkantethed skyder mange fra sig, og min konservatisme er af en anden art.

    Jørgen Mathiasen, jeg er meget enig, skønt det med vindmøllerne synes jeg nu ikke passer i denne sammenhæng. Der er ingen tvivl om, at noget væsentligt er under pres, og at det angår os alle.

  25. Af M V Jensen

    -

    @Claus T – udenrigshandel handler om at have produkter som andre vil købe og valuta til at købe andre landes produkter – ikke om åbne eller lukkede grænser. Derudover – at overlade al magt til et lukket kommisærstyre og at foretrække homogenisering fremfor forskellighed er vel nok det mest taberagtige man kan finde på i et folkestyre. Men sådan er det at blive (for-)ført af ledere som hverken har følelser for land eller folk, men udelukkende indretter sig efter en egen lille 4 års horisont. Måtte der blive indrettet et særligt trummerum til dem i skærsilden hvor de skulle recitere fra Saxos krønike. Der bliver ikke skrevet mere historie af hverken Søren Pind eller de andre øllebrødssøbere!

  26. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Når europaterne taler om “fællesskab” og “samarbejde” glemmer de at uden nationalstater og demokratier bliver der hverken tale om fælleskab eller samarbejde. Der bliver derimod tale om et Neuropa, et 4. rige, en ny marxistisk-leninistisk union, en slags kejserrige hvor “kejseren” er en nomenklatura, en lillebitte privilligeret gruppe bestående af politiske pampere, lobbyister og koncernchefer mv.

    Alle de millioner og atter millioner af menige borgere vil blive reduceret til malkekvæg og retsløse nuller.

    Som det kan ses af udviklingen i EU-landene, er
    EU allerede i gang med at forringe levevilkårene for befolkningerne. Overalt udhules den sociale velfærd, overalt er løndumping blevet et problem, overalt vokser kriminaliteten.

  27. Af Claus T.

    -

    @ Rasmus Vestergaard
    Du har som præmis, at EU er lukket, udemokratisk og et projekt skabt af “nogle få socialister”.

    Hvilke “få socialister” sigter du til? Den borgerlige franskmand Jean Monnet? Den borgerlige tysker Konrad Adenauer. Eller er det Chaques Jirac eller Angela Merkel, du sigter til?

    Man kan altid kritisere graden af åbenhed i EU, men ministerrådet består altså af folkevalgte politikere som repræsenterer medlemslandene. EU-kommisionen består af folkevalgte politikere udpeget af medlemslandene, og EU-parlamentet er som bekendt valgt ved direkte valg.
    Mener du, at en mellemstatslig FN-model er mere demokratisk? Hvordan?

    @ M V Jensen

    Udover at gentage den udokumenterede påstand om EUs lukkethed, påstår du også, at samhandel og åbne grænser ikke har noget med hinanden at gøre.
    Are you kidding me???
    Reel frihandel forudsætter fælles standarder. Derfor er man nød til at harmonisere alt fra typegodkendelser af stikkontakter over godkendelse af hjertemedicin til regler for fødevarekontrol på slagterier.
    Og det forudsætter naturligvis et forpligtende politisk samarbejde på tværs af landegrænserne.
    Spørg bare NOVO – de må hvert år finde sig i (og betale for), at inspektører fra FDA inspicerer deres anlæg, for at de fortsat kan få tilladelse til at eksportere til USA.
    Men når de danske myndigheder har godkendt Novos produktion, er deres produkter automatisk godkendte i hele EU.

  28. Af Niels B. Larsen

    -

    Har du, Claus T. (og andre) overvejet, om der kan være ting, som mennesker værdsætter højere end et fjernt, gennemsyret udemokratisk og totalt borgerforagtende system som EU?

    Eksempelvis ting som selvbestemmelsesret, beslutningsnærhed, egenartsfastholdelse, patriotisme etc.

    Indenlands repræsenterer hver folketingspolitiker ca. 31.000 mennesker; i EU repræsenterer hvert parlamentsmedlem ca. 700.000 mennesker. Hvor tror du lydhørheden og påvirkeligheden er størst?

    Og har I hørt om bilaterale aftaler?

    Desuden er det for mig ligegyldigt om Europa har politisk gennemslagskraft ude i verden; andre landes interne forhold er ikke og bør ikke være vores problem – og ydre trusler har vi NATO til at håndtere.

    Dermed være også sagt, at asylanter/indvandrere fra andre verdensdele skal kunne afvises uden yderligere forklaring.

    Nej tak til EU, helt betingelsesløst.

    Ja tak til EF anno 1986, helt betingelsesløst.

  29. Af M V Jensen

    -

    @Claus T. Man skal ikke kaste perler for svin, men her alligevel en enkelt: Hvis 27 lande havde hver deres mindre medicinalindustru, så kunne man hurtigt sammenligne løsninger og resultater og dermed udvælge vinderprodukterne. Det kaldes fri konkurrence og “survival of the fittest”. Nu bliver “det bedste produkt” udvalgt på forhånd vhja. kriterier som bedste videnskabelige beskrivelser, største hær af advokater, bedste lobbyister og flest politikerkontaker. Det er “survival of the fattest”. God morgen!

  30. Af Arvid Holm

    -

    Med etableringen af EU-staten, globaliseringen, menneskerettigheds- og ligheds- og multikultur- projekterne har politikerne iværksat en hel serie af løbende samfunds-omvæltninger, der sammen med øget accept af politisk spin har medvirket til, at politik nu er blevet lige så uoverskueligt og uforudsigeligt som langtidsprognoser for vejret.
    Man har tilladt, at politik har udviklet sig til et kaossystem, hvor mængden af variable og kompleksiteten af disses indbyrdes afhængighed gør det umuligt at træffe kvalificerede beslutninger, da konsekvenserne oftest er uforudsigelige.

    De begrundelser, der fremføres for valg af handlinger, bliver dermed reduceret til forhåbningsfulde gætterier.
    Det samme kommer så til at gælde for valg af overbevisninger og valg af moral/etik.

    Den tamme bjørn, der i den bedste hensigt ville smække fluen, der forstyrrede dens herres søvn, kom til at slå manden ihjel.
    Den slags sker, når man ikke magter at overskue konsekvenserne af sine handlinger.

    Den respektable målsætning i den foreliggende situation synes at være simplificering – så man igen kan foretage kvalificerede valg – dette må gælde uanset overbevisning.

  31. Af Klaus Kaaslund

    -

    Nationalstaten og demokratiet er en følge af oplysningstiden enevældens fald. Hvor fyrsten før kun havde været ansvarlig over for Gud, blev han nu ansvarlig over for “folket”. Det er forkert at tro, at national identitet opstod som følge af revolutionerne i det 19. århundrede. National identitet havde eksisteret så længe mennesker havde levet, men nu opstod nationalstaten. Og det gjorde den ud fra en sociologisk grundregel: Mennesker søger sammen med andre mennesker, der ligner dem selv. Derfor er folkelig sammenhængskraft og offervilje over for fællesskabet nært forbundet med nationalstaten. Og på trods af en voksende globalisering er den folkelige vilje til nationalstaten ikke under afvikling, tværtimod. Vi ser en fremspirende nationalfølelse i Grønland, På Færøerne eksisterer den allerede, Katalonerne har aldrig opfattet sig som spaniere, Skåningerne kalder ikke dem selv for svenskere, og sådan kan man nævne utallige eksempler fra den virkelige verden. Det er en realitet, som man må tage med i betragt, når man argumenterer for tværnationalt samarbejde.

    Og det er en realitet, som eurokraterne ikke vil forstå. Derfor er EU nu kommet i en situation, hvor folkeafstemninger ikke længere kan holdes, for uanset spørgsmålet vil resultatet blive et nej. Det er vanskeligt at se, hvordan EU skal bevare sin legitimitet uden folkeafstemninger. Påstanden om EUs “demokratiske underskud” vil klæbe til EU. At gennemføre Lissabon-traktaten uden folkeafstemninger var måske juridisk holdbart, men politisk et selvmål.

    Meget tyder på, at EU i sin nuværende form, er kommet til vejs ende. Hvis det lykkes for Storbritannien at for handle sig frem til et tilhørsforhold til EU, der hovedsagelig er en frihandelsaftale og ikke ret meget mere, vil det vise vejen for andre EU-medlemmer.

    Den europæiske identitet er og bliver et fata morgana, men nationalstaterne vil blive flere.

  32. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Det er rystende, at mennesker med kendskab til nationalstaternes Europa, ønsker at vende tilbage til noget, der ligner. Er det fordi den viden er helt fortrængt, eller er fortidens nationalisme ved at komme sig efter nederlagene i et par verdenskrige og en enkelt kold?

    Befolkningerne, især det danske, skulle ifølge EU-modstanderne over en bred kam være imod EU, fordi fænomenet er udemokratisk. Det passer simpelthen ikke. Flertallet af vælgere har på demokratisk vis igen og igen givet partier, der går ind for EU, stort flertal. Dette flertal repræsenterer åbenbart ikke “folket” i modstandernes terminologi. Det er rystende primitivt.

    Stadigvæk fremsættes den sære påstand, at luskede politikere bestak, lokkede eller tvang Danmark ind, men det er ikke politikerne, der har ansvaret, men det flertal af danske vælgere, der ønsker at være en del af det europæiske fællesskab. Man har hele tiden haft mulighed for at stemme nej eller stemme politikere og modstanderpartier ind. Det er ikke sket, fordi flertallet er for et demokratisk Europa og modstandere af et primitivt nationalstatseuropa.

  33. Af Claus T.

    -

    @ M V Jensen
    Konsekvnsen af, at alle EU-lande har ders egen medicinalindustri vil være, at Danmark går glip for eksportindtægter, som skal måles i tocifrede milliardbeløb. Alene NovoNordisk eksporterer for små 40 mia. kr. om året – det er mere end den samlede danske eksport af svinekød!

    @ Niels B. Larsen
    Du beskriver EU som et “fjernt, gennemsyret udemokratisk og totalt borgerforagtende system”.

    Men EU er præcis en demokratisk ledet institution. Og hvorfor skulle EU være specielt “borgerforagtende”. Hvori består denne foragt sådan helt konkret?
    Hvis borgerne er utilfredse med EU, kan de jo bare vælge nye medlemmer af EU-parlamentet og nye regeringer til at repræsentere dem i Ministerråd og EU-kommisionen.
    Hvad udemokratisk er der ved det?

  34. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det ville være komisk, hvis det ikke var så tragisk, at der er folk som Claus T., Jørgen Villy Madsen, Søren Sørensen og andre, der er så europatiske, at de fuldstændig lukker øjnene for virkeligheden.

    De benægter at det går ad Pommern til i mange EU-lande, de påstår at EU er et demokratisk foretagende, de ignorerer på ægte radikal vis at Danmark og rets- og velfærdsstaten er ved at gå i opløsning, og de bortforklarer at de åbne grænser er en trussel, osv.

    De er så rødbrune og så fulde af lyv og selvbedrag, at det er sørgeligt. Eller også har de fået sig et job med at reklamere for radigal eller socialkammeratlig politik?

  35. Af Niels Poulsen

    -

    @Claus T.

    “Men EU er præcis en demokratisk ledet institution. Og hvorfor skulle EU være specielt “borgerforagtende”. Hvori består denne foragt sådan helt konkret?”

    Et eksempel er, at Danmark rullede stramningen af loven om udvisning af kriminelle udlændinge tilbage efter diktat fra EU-kommissær, Vivian Reding, som anså stramningerne for at være i strid med den europæiske lov om fri bevægelighed.

    Det er et eksempel på, at nationalstaternes suverænitet udhules af EU. Love, som støttes af et stort flertal i den danske befolkning og er vedtaget af et flertal i Folketinget, får det røde kort af en EU-kommissær og rulles tilbage.

    Danskerne er ikke mere herre i eget hus. At du ikke har forstået det, synes jeg i grunden er underligt, for det er det, hele øvelsen med EU går ud på: at stække nationalstaternes selvbestemmelse og at gøre borgerne fremmede og hjemløse i deres eget land.

  36. Af Claus T.

    -

    @ PREBEN F1 JENSENH

    Du påstår, at EU er en slags diktatur. Hvordan? Er det ministerråd, kommision eller EU-parlament, der er blevet kuppet? Af hvem?

    Du har et problem, fordi du forveksler dine absurde og ekstreme holdninger med virkeligheden. Du nægter at tro på, at et flertal af danskerne støtter EU-medlemsskabet, at EUs instutioner er demokratiske.

    Og din insinuation af, at jeg skulle være halvt stalinist og halvt nazist fortæller mere om din karakter end om min.

  37. Af Niels B. Larsen

    -

    Ja, der er da ingen tvivl om, at EU er et diktatur, Claus T.

    Det styres efter en traktat, som borgerne har haft absolut nul indflydelse på.

    Det styres af en gruppe mennesker – kommissærer – som borgerne ikke har haft mulighed for at sige ja eller nej til.

    Og det har et Mickey Mouse parlament, som ikke kan fremsætte lovforslag, men udelukkende kan sige ja eller nej til kommissærernes forslag.

    Kan du kalde det andet end diktatur?

  38. Af EU lobbyen - Folket eller forretningsfolk Kim

    -

    Danskerne er siden 1972 holdt i lykkelig uvidenhed om EU. Unions-tilhængerne har løjet, bedraget og lullet store dele af befolkningen i søvn. Lige siden 1973 har regeringer af forskellig politisk observans misbrugt deres mandat til at lave en egentlig stats-dannelse i EU.Disse smarte politikere har benyttet sig af ”salami-metoden”. Suveræniteten bliver overdraget i små bidder. Ofte er der taget så små skridt, at vi slet ikke opdager det, før det er for sent. Mange små og store skridt i løbet af 40 år udgør efterhånden et stort hop.

    På trods af en stigende modstand mod EU i samtlige EU lande, så kører Rumpuy videre med sine og EU’s planer om mere EU og hvad enten du stemmer Rødt eller Blåt, så er lederne i Rød og Blå blok parate til at følge Rumpuy og afgive stadig mere magt til EU, uden at spørge den Danske befolkning om det er det de bakker op om, selvom alt tyder på at det gør de ikke.

    Den danske befolkning har stort set bakket op om de partier der har solgt ud af dansk suverænitet, ved at finde sig i at de EU fundamentalistiske partier har holdt EU ude af debatterne ved samtlige folketingsvalg…

  39. Af Jørgen Mathiasen

    -

    EU regeres som bekendt af konservative regeringer med Angela Merkel i spidsen, hvad der dog ikke forhindrer enkelte debatdeltagere her i at kalde foretagendet socialistisk.

    Selvfølgelig kan man bare afvise det, som det skinbarlige vrøvl det er, men det er ikke bare højreorienteret vrøvl, for EU-modstanden på venstrefløjen bruger i vid udstrækning argumenter af samme kvalitet, uanset om det er det falske argument om det manglende folkelige mandat eller det er de fanesvingende sammensværgelsesteorier.

    Al tale sig igennem den larm svarer omtrent til at forklare Oplysningen for en religiøs fanatiker, og man under sig over, at den slags finder sted i et nordisk land, men al respekt for dem her i bloggen som forsøger at bringe en lille smule fornuft ind i forskruetheden.

    EU falder ikke sammen med mindre italienerne lader det komplette anarki tage over, eller tyskerne stik mod alle forventninger stemmer sig ud af euroen.

    For kongeriget som helhed er derfor klogt at foretage realitetsorienterede og – bundne analyser af verdens sande beskaffenhed og derefter i overensstemmelse med landets muligheder og under erkendelse af, at landet har undtaget sig ud i periferien, at skaffe sig indflydelse på beslutningerne.

  40. Af Kurt Dejgaard

    -

    Niels Poulsen (23. april kl. 21:53)

    Citat:
    “[…] Scruton har en forestilling om, at der længe inden den demokratiske nationalstats forfatning eksisterede en præ-politisk orden, ja, at forfatningen faktisk er et forsøg på at formalisere denne præ-politiske orden.

    Den præ-politiske orden. Det er et meget vigtigt begreb […]”

    Kommentar:
    Det kan man jo hævde. Og da vi intet til den mytiske “præ-politisk orden”, kan vi jo putte hvadsomhelt i den kasse.

    Det er her, Scrutons fabuleringer degenererer til bodega-sentimentalisme.

    Det mest oplagte gæt på en “præ-politisk orden”, hvis nogen faktisk har eksisteret, er “Høvdingen har ret (og er du uenig, gør du klogt i at holde kaje”

  41. Af Kurt Dejgaard

    -

    Ups – kom til at udelade et “kender” i første linie af kommentaren. -Beklager

  42. Af M V Jensen

    -

    @Kurt – “… Scrutons fabuleringer degenererer til bodega-sentimentalisme” – det lyder vigtigt, men hvad betyder det? Mener du også at hvis man skriver nogle procedurer ned – fx i en virksomhed – så er det helt utænkeligt at det skulle være nogle procedurer man har udviklet og fulgt i en længere periode forinden eller hvordan skal dit indlæg forstås?

  43. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Jørgen Mathiasen

    “EU regeres som bekendt af konservative regeringer med Angela Merkel i spidsen, hvad der dog ikke forhindrer enkelte debatdeltagere her i at kalde foretagendet socialistisk.

    Selvfølgelig kan man bare afvise det, som det skinbarlige vrøvl det er, men det er ikke bare højreorienteret vrøvl, for EU-modstanden på venstrefløjen bruger i vid udstrækning argumenter af samme kvalitet”

    Nu er det jo faktisk ikke nogle enkelte kommentarer men en del af Støvrings oplæg, du afviser som skinbarligt vrøvl. Omend det ikke står til diskussion, at Delors karriere kom på skinner, efter at han meldte sig ind i et socialistisk parti, og at han få år senere blev en af de stærkeste og mest initiativ- og succesrige formænd, kommissionen har haft.

    Det er derfor anbefalelsesværdigt, at du en anden gang tilegner dig mere viden om det emne, du skriver om.

    Jeg er villig til at kalde meget af den patriotiske palaver for bodegasentimentalisme, men hvad Scruton og hans forhold til Burke angår, er det noget helt andet, der er på spil.

    Som jeg gættede på i aftes, er det igen det oldgamle tankespind om naturretten, der spøger, og det gjorde den på Burkes tid, fordi borgerstanden var blevet oplyst og havde fået mere magt.

    Sagen drejer som om magtens legitimering, og det lader også til, at jeg havde ret i mit gæt på, at det er en deprimerende menneskeopfattelse, der er på spil. Kynisk formuleret af oplysningsfilosoffen Thomas Hobbes, der ikke havde meget til overs for mennesket.

    Wikipedia har følgende om Scruton:

    “Burke also convinced him that there is no direction to history, no moral or spiritual progress; that people think collectively toward a common goal only during a crisis such as war, and that trying to organize society this way requires a real or imagined enemy; hence, Scruton wrote, the strident tone of socialist literature. He further argued, following Burke, that society is held together by authority and the rule of law, in the sense of the right to obedience, not by the imagined rights of citizens. Obedience, he wrote, is “the prime virtue of political beings, the disposition that makes it possible to govern them, and without which societies crumble into ‘the dust and powder of individuality.'” Real freedom, Scruton argued, does not stand in conflict with obedience, but is its other side.”

    Ergo, patriotisme er noget, man hiver op af kommodeskuffen til fodboldkampe, og når der er brug for en fælles indsats ud over det sædvanlige.

    Burkes betragtninger om behovet for en fælles fjende går så tit igen i litteratur om nationalitetsbegrebet, at synspunktet synes almindeligt antaget. Det er hadet til fjenden, der får nationalsangene til at stige mod himlen.

    Hvis det er rigtigt, at det forholder sig sådan, kan det forklare, hvorfor nogle af os ikke ryger så hurtigt med på vognen. Vores fjendebilleder er, om jeg så må sige, ikke så fast etablerede som andres.

    Ang. synet på lydigheden, der påstås at sætte folk fri (til at undlade at tænke og handle selv), er det en oplagt undskyldning for elitær magtudøvelse, og det ved DR f.eks. alt om. Derfor den ofte hørt bemærkning, når nyhedsudsendelser slutter: “Dette var hvad vi havde valgt at fortælle jer i aften”. Derefter formodes idioterne ude ved kakkelbordene at være taknemmelige og tilfredse, nogen ved jo, hvad der er bedst for dem (ironi).

  44. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    @Jørgen Mathiasen, 23. april 2013 kl. 23:29.

    Ganske enig i dine betragtninger om eurozonen. Allerede om få år kan der meget vel blive suverænitets- og kompetenceafgivelse til overnationale organer inden for eurozonen i et omfang, som grundlovens par. 20 ikke kan rumme. Der kan bruges andre paragraffer i grundloven til samme formål, men de er meget tunge. Jeg synes det ville være uklogt, hvis Danmark melder sig ind i euroen, uden at vi i forvejen har ændret grundloven m.h.p. at KUNNE nedlægge os selv som selvstændigt land uden alt for lange og omstændelige procedurer. Rent ud sagt – det er et valg vi bør træffe i forvejen. Ellers står vi måske en dag som euromedlem midt i forhandlinger om vidtrækkende kompetenceafgivelse til centralinstanserne, uden at vores grundlov giver nogen adgang til det og så kan vi enten vælge mellem at tilsidesætte grundloven (ved at misbruge par. 20 som rendyrket gummiparagraf), spænde ben for alle de andre eurolande, eller træde ud af euroen igen. Altså den samme situation som med Maastricht-traktaten efter folkeafstemningen tilbage i 1992, men langt, langt værre end dengang. Det synes jeg vi skal undgå, og det går jo i øvrigt udmærket med vores nuværende bilaterale samarbejde med eurozonen om fastkurspolitikken. Mvh.

  45. Af Søren Revser

    -

    Danmark er nedlagt helt uden modstand, fordi befolkningen ganske enkelt ikke har fået nogen chance for at sige fra – kun til.

    Er det et demokratisk forløb eller resultat – Nej ikke engang noget der ligner.

  46. Af Søren Revser

    -

    Og jeg kan blot gentage hvad jeg har sagt så ofte før.

    Det her, altså afviklingen af demokratiet, havde aldrig kunnet lade sig gøre med en blot marginalt fungerende presse,

    Vi har set det masser af gange før – Italien og Berlusconi f.eks – Når først pressen er købt og betalt, så er der ikke nogen stopklodser tilbage. Derouten er uafvendelig.

  47. Af Allan Hansen

    -

    Nyt fra Spanien:
    http://radiosolymar.es/spanske/nyheder/al-qaeda-i-murcia-og-zaragoza

  48. Af Jonan Bahnsen

    -

    hvordan folk stadigvæk kan mene at EU er en god ide. må være et forsøg på at bide fast i en gammel drøm. eller lignende.

    lad os nu se realiteterne i øjnene. istedet for at drysse sukker på.

    åbne grænser:
    lyder skide godt vi kan nu kører helt ned til italien uden at vise pas! yes!
    ulempen: om du vil det eller ej så åbner det op for at folk fra dårligere stillede lande kan komme til danmark og tage arbejde.
    det har jeg intet imod. men når de gør det til 1/3 af hvad jeg skal tjene for at kunne leve realistisk i danmark med de danske priser. så skaber det en enorm ubalance.

    hertil skal vi huske den store sammenhæng imellem grove røverier og dets lige (som vi også ser flere af herhjemme) og fattigdom. som vi må forvente bliver en realitet i lille danmark hvis hele middelklassen bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet. og ned på laveste løn. (som også bliver sænket hvis vi skal stå i forhold til resten af EU)

    Gældsfælden EU:
    meget kort fortalt:
    georg går konkurs.
    han skal bruge 10 kroner
    nu låner han
    4 kroner af frank
    3 kroner af thomas
    3kroner af holger
    men frank og thomas har ikke penge nok selv.
    så de skal nu låne pengene af banken. til en rente på 7 % men de har indgået en aftale med Georg som siger at de skal låne til ham ved 4%
    så nu går thomas herefter konkurs. (tæt fulgt af frank)
    og skal derfor låne penge af:
    Georg Frank og Holger. kan du se problemet eller skal det skæres mere ud for dig?
    det er meget sjovt at det er et fåtal der kan se det her.

    jeg slutter denne tese af med at sige at frankrig snart får et ordentligt nyrerstød da jeg går ud fra at de fleste der læser det her og er uenig vil vælge at være ignorante og se væk da det er nemmere.
    og jeg kan så håbe på at det kommer som en ufrivillig tiks på dem når de hører om det i medierne og det sædvanligvis kommer som et chok for omverdenen (suk)

    Cypern
    tag pengene fra folket og betal til bankerne.
    yes det var godt nok smart. så holdte vi banken oven vande og ingen skade sket.
    gennemtænkt til det sidste. yes!

    hvorfor putter folk i bund og grund pengene i banken? sikkerhed.

    ok vi beskærer da bare befolkningens mulighed for at hæve penge. så er den sikret………

    det lyder som noget Rusland kunne finde på og havde vi hørt at Rusland have gjort det havde vi været forarget.

    men når vi selv gør det er det selvf. okay.

    der er tilmed fremlagt ideer om at indkræve folks ejendom (land og ejendele)

    yep super…

    ud over at alle de ting jeg her har sagt er helt enormt over i det ekstreme næsten militante kommunisme. altså vi snakker her ikke om den søde: alle skal dele. vi snakker om grådig regering der lever fedt på samfundets befolkning der må gå sulten i seng.
    og som almindelig del af befolkningen kan man undre sig. over hvorfor der skal være socialisme i toppen. imens vi skal sammenlignes med dovne robert hvis vi mister vores arbejde.
    men langt værre er hvis du ser det med capitalist briller.

    ser du grund reglerne: socialisme: alle skal dele (nu i bank version) liberalisme capitalisme: you win you win. you lose, you lose. meget meget simpliceret
    og står du som top investorer med internationale firmaer. og en kæmpe omsætning og arbejder hele kloden rundt. og du oplever det som vi så EU gøre i cypern

    så skal du jo være fuldtstændig skudt i hovedet hvis du kan finde på at lade dine værdier blive stående indenfor deres rækkevide. da et enkelt klik kan fjerne dem.

    jeg stopper her da det efterhånden er langt. og det heller ikke skal være for stor en mundfuld.

    men realiteten er at hvis du er ved godt helbred og er læge. inviterer du ikke en smitsom syg person ind i dit hjem så han smitter hele din familie. da det vil være kuleskørt. og helt grundlæggende forkert i din læge gerning.

    du tager hjem til patienten hjælper patienten på fode igen. og når patienten har det bedre kan du altid inviterer ham over på en kop kaffe.

    vi har åbnet for alle grænserne.

    det betyder altså ikke at vores velfærd nu bliver ganget ud på resten af kontinentet på helt magisk vis. det betyder at alting flyder ud og mødes på midten. vi mister velfærd nogen får velfærd. det kommer i balance.
    vi får mere kriminalitet nogen mister noget kriminalitet.

    men at forvente at de negative ting som der desværre findes i nogen af de lande længere nede i syden ikke kommer herop er direkte naivt.

    skulle vi lave et sammenarbejde med dem så hjælp dem op i fart istedet for at have værnepligtige. så lav en gruppe af unge med energi som tager ned og hjælper med at opbygge de andre lande.

    politik behøves ikke at være svært medmindre man vil have at det skal være sådan

  49. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    EU ER EN FORKRØBLET KONSTELLATION
    – skabt i et forkrøblet forsøg på at efterligne fiaskoen USA, der, som bekendt, er godt på vej ned-ad-slisken” ( primært grundet de senere års massive indvandring af latinoer, hvoraf en stor del er funktionelle analfabeter, eller – i bedste fald mennesker, der belaster hele systemet, økonomisk, i en svær grad ). Ingen nation i hele verdenshistorien , der har forsøgt at “mixe” folk og kulturer med forskelig baggrund ( bortset fra USA indtil ca. 1950, hvor langt hovedparten af indvandrerne angiveligt kom fra Nord-vest-Europa ) har været i nærheden af succes og det samme gør sig gældende for EU.
    – når tyskerne, snart, selv bliver fattige af at skulle betale til et fallent-system går det hele “op-i-limningen” – heldigvis..!
    PS.: der er og VIL ALTID være EKSTEM STOR FORSKEL på nationer og mennesker til trods for NAIVISTERNES
    og EUROPATERNES løgnagtige og forkrøblede forsøg på at bilde folk ind at “alle er ens” – hvordan vil man ellers forklare at såvel Japan som Tyskland lynhurtigt rejste sig efter to verdenskrige og blev henholdsvis nr. 3 og 4( indtil for nylig var Japan med kun ca. 128 millioner endda = nr. 2 ) og 4. største økonomi i verden..?
    – de europæiske befolkninger har, igennem historien, betalt en ekstrem høj pris for at bevare deres nationale identiteter og det glemmes ikke over en kort periode på ca. 60 år.
    PPS.: i øvrigt opnåede Danmark en meget stor fremgang og de rigeste købmænd allerede i 1700-tallet med de mange Ostindien-farer
    ” HVIS PROTUKTET ER EFTERTRAGTET KAN DET SÆLGES OVERALT -OGSÅ UDEN EU”!
    HVIS MAN MISTER SIN NATION MISTER MAN ALT!!

  50. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    @ Claus.T
    – m.h.t til dine kommentarer omkring lægemidler, NOVO og USA ( nødvendige godkendelser )er du ganske uvidende og naiv.
    – som tidligere eksportchef indenfor medicinalbranchen ( ikke hos NOVO )kan jeg så fortælle dig, at

    – NOVOs største konkurrent i verden ( på insulinprodukter ) er E. Lilly – et mega stort amerikansk medicinalfirma, der konkurrerer hårdt med Novo om specielt Insulin produkter.
    – FDA = de amerikanske medicinalmyndigheder har ATID været ekstremt emsige og har ALTID forsøgt at beskytte og “give tid til Lilly” ( og de andre amerikanske medicinalvirksomheder, i øvrigt ), således at de kunne nå, at “kommme på niveau” med NOVO samt andre udenlandske konkurrenter, der vil ind på det lukrative amerikanske marked. Følgelig, er det, naturligvis, i FDA’s interesse at forsinke/boykotte NOVOs produkter ( bl.a. ved at opstille helt urimelige krav, regler og andre stupiditeter )så lang tid som muligt for dermed, at, give Lilly den nødvendige tid til at “opfinde et lignende produkt og dermed forhindre, at NOVO får en for stor del af det amerikanske marked. Logik for “pedalhøns”!
    PS.: fremgangsmåden er ganske NORMAL for andre amerikanske myndigheder ( og i ekstrem grad for kinesiske, russiske osv. ) – HELT FATASTISK IKKE..?
    NAIVISMEN VIL INGEN ENDE TAGE…..ikke sandt?
    Ja,- den virkelige verden er hård og brutal, men, naturligvis ikke noget man taler om OFFICIELT, vel..!

Kommentarer er lukket.