I fornuftens rige

Af Kasper Støvring 77

Det er klart for enhver, at vi moderne mennesker lever i den bedste af alle verdener. Verden var vanvittig i fortiden, men nu kan solen ikke finde andet at skinne på end fornuftige mennesker, der har smidt de gamle fordomme på møddingen, overvundet overtroen, åbnet sig for verden og omfavnet humanismen. Fornuftens årtusind er indledt, hvor vi alle bader os i oplysningens sol.

Men alligevel… Det er altid godt at oplyse oplysningen, og det gør vi med en rundtur i tre aktuelle sager.

Første belysning:

Enhedslisten har for nylig afholdt årsmøde, hvor de fremmødte har tænkt, så det knagede: Skal vi bevare de revolutionære og utopiske paroler og bekende os til den voldelige revolution, hvor kapitalister og andre reaktionære skal myrdes? Nej, det skal vi vist ikke. I stedet skal den socialistiske omvæltning foregå gennem ”repræsentative forsamlinger”.

Hvad gør fornuftige mennesker? Flokkes satirikere for at latterliggøre et parti, der i ramme alvor diskuterer nødvendigheden af en voldelig revolution? Vender befolkningen partiet ryggen, så det ikke bliver repræsenteret i landets højeste forsamling? Afslører aviserne partiets demokratiske forsikringer som det rene fup, det vitterligt er?

Njaarh, ikke helt, en enkelt, som Ralf Pittelkow gør (Pittelkow må ganske vist også formodes at have særlig indsigt i de revolutionæres retorik og sindelag). Men aviserne køber ellers bedrageriet i stor stil. Enkelte satirikere har da også meldt sig, men Enhedslistens dronning fejres og hyldes stadig. Og i fornuftens rige er Enhedslisten nu næsten et lige så stort parti som Socialdemokratiet, ja, en tredjedel af landets lærere vil angiveligt stemme på partiet, og det er som bekendt især lærerne, der opdrager vores unger til at blive oplyste borgere.

Anden belysning:

Islamkritikeren Lars Hedegaard bliver forsøgt myrdet foran sin dør af det, man må formode er en radikal islamist (eller måske en jaloux rival til den 70-årige Hedegaard?). Hedegaard har ikke gjort andet end at bruge sin ytringsfrihed til at påpege problemerne med den aggressive, radikale islamisme, hvilket naturligvis gør repræsentanter for fredens religion meget aggressive.

Hvad gør fornuftige mennesker? Fylder de aviserne med støtteerklæringer? Bruger de løs af ytringsfriheden for at vise, at de ikke lader sig kue? Drager godmodige borgere i fakkeloptog i protest mod mordere og voldsmænd?

Njaarh, i enkelte suspekte kredse hører man ganske vist nogle røster. Men de er fåtallige, de ser måske lidt mærkelige ud, og de kan måske ikke helt formulere sig på anstændig vis. De får derfor stort set hele den etablerede offentlighed af journalister, meningsdannere, politikere og akademikere imod sig.

I fornuftens rige gør man alt for at jorde ”den nationalkonservative” Lars Hedegaard og dem, der kan associeres bare det mindste med ham. I Politiken ærgrer man sig over, at han ikke blev myrdet, han er jo selv ude om det, og selv på borgerlige aviser leder man med lys og lygte efter alt, der kan sværte ham til. En tv-journalist med stor selvfølelse udskriges som en højtbegavet mand, der med veltilrettelagt research er i stand til at kue en traumatiseret Hedegaard. At al den fornemme research har vist sig ikke at holde stik, er kun en biting når mennesker i fornuftens rige skal bekræfte hinanden i moralsk overlegenhed.

Tredje belysning:

Konstant søger og får mennesker fra især den arabiske verden – mennesker der hader Danmark og vestlig frihedskultur og som ifølge efterretningstjenesten udgør en trussel mod statens sikkerhed – den fornemste gave, vi kan give dem: statsborgerskab.

Hvad gør fornuftige mennesker? Afviser de potentielle terrorister med klare og kontante udmeldinger? Undersøger deres baggrund og eventuelle sympatisører, der allerede har fået statsborgerskab? Afviser den besynderlige FN-konvention, der forpligter Danmark til at give statsløse rettigheder i form af statsborgerskab?

Njaarh, Dansk Folkeparti stritter imod, andre lader retorisk deres utilfredshed skinne igennem – men undlader at handle derefter. I fornuftens rige bøjer flertallet af de folkevalgte nakken, med regeringen i front der blankt afviser at undlade at give potentielle terrorister statsborgerskab. Der er i forvejen mange problemer med utilpassede udlændinge, og nu vender jihadister i hobetal ”hjem” fra Syrien – endnu mere forråede, radikaliserede og terrortrænede end før.

I fornuftens rige er vi vidt fremskreden i oplysning og moral. Det er klart for enhver, ikke? Vi kan bare høre fornuftens Dronning, De Radikales Zenia Stampe: ”Konventionen er up to date og tidsvarende, og vi vil gerne give statsborgerskab til en potentiel terrorist.”

 

77 kommentarer RSS

  1. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kim Olsen

    “Omkring Hedegaard: Ingen har vel forlangt, at hans ideologiske modparter skal være enige med ham? At fordømme et (med stor sandsynlighed) mordforsøg på ham, er åbenbart forbundet med uoverstigeligt besvær.”

    Mig bekendt har ALLE medier og politikere taget kraftigt afstand fra overfaldet/mordforsøget på Hedegaard. Det gør jeg også selv personligt.

    Det kan man godt gøre samtidig med, at man tager afstand fra Hedegaards tidligere rablende, racistiske fuldemandssnak.

  2. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    Dit standpunkt giver ikke mening logisk set.

    En fordømmelse af både forbrydelse og offeret for forbrydelsen, er ikke en fordømmelse af forbrydelsen.

    Så snart man begynder på at kritisere et offer for en forbrydelse, er man på vej ned ad en farlig glidebane mht. at tillægge offeret en skyld for forbrydelsen og dermed en legitimering af forbrydelsen.

    Den brøde har Politiken lederskribenter og flere af avisens debattører med fuldt overlæg gjort sig skyldige i.

    Og du selv er også ude på den farlige glidebane: Du antyder, at mordforsøget nok kun var et overfald. Samtidig beskylder du Hedegaard for ikke at være ved sine fulde fem (rablende), for at være fordrukken (fuldemandssnak) og for at være racist.

    Hvad betyder det, at Hedegaard er blevet frikendt for racisme af Højesteret, når han ikke er frikendt ved Politikens og din domstol? Tilsyneladende ingenting.

  3. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Mine kommentarer om at Hedegaards udtalelser var rablende, racistisk fuldemandssnak, kom jeg også med kort tid efter offentliggørelsen.

    De bliver ikke mindre sande af, at en rablende vanvittig person forsøger at slå ham ihjel.

    Skæg for sig og snot for sig.

  4. Af Niels Poulsen

    -

    @Niels Juul Hansen

    Den malplacerede kritik af Hedegaards islamkritik efter attentatforsøget svarer fuldkommen til den malplacerede kritik af Utøya-ofrenes socialdemokratiske ideologi.

    Men fordi Politiken og du er imod islamkritik og ikke imod socialdemokratisk ideologi, så kan I ikke se, at I er på vej ned ad samme skråplan, som nogle debattører var i forbindelse Utøya-massakren.

    Jeg forstår slet ikke, at du vil være på hold med den slags debattører, som med deres synspunkter er på vej ud af retssamfundes hus.

    Politiken og du kan også sammenlignes med de imamer, som kritiserer et voldtægtsoffers påklædning. Voldtægten fordømmes, men voldtægtsofferet fordømmes også.

    Du siger: “Skæg for sig og snot for sig.” Jeg er enig. Kritik af et offer i forbindelse med en forbrydelse er snot.

  5. Af Jesper Høegh

    -

    Ja det gælder om at holde fornuften fangen – men som Herren så hans Svende – Bærme – Ros – 1.Maj.

    Regeringen har vind i Sejlene på de borgeliges bekostning – de råber og skriger – vi tør – reformere –
    de fatter intet – de kan ikke selv reformere – jeg er dybt
    skuffet over de borgerlige – lad dem sejle – med deres reformer.

    Så dead line med Carsten Koch – Pelle Dragsted – det nye
    Stjerneskud hos Enhedslisten – ham fra Kirkeasyl –
    han aner heller intet om hvem der den eneste indtægtskilde
    her i Danmark – Erhvervslivet – de skulle efter hans mening nærmest aflives.

    Nu har de bremset deres foretagende et års tid – hvor Lægerne indoktrineres i Lægehuse – alias Hospitalsfabrikkerne –
    hvor der fra nu af og 2½ døgn frem intet foregår – Patienterne – 60-80 % klares af SOSU assistenter – men hvad – vi er alle sundhedsfagligt uddannet – er parolen –
    Lægerne er på flere Sygehuse udlændinge – ses sjældent.

  6. Af søren sørensen

    -

    Det er forfærdeligt at se lægernes borgerlige penge grådighed og mangel på solidaritet med Danskerne og de syge. Med over l million kr i ¨årsløn som praktiserende læge og store skattefradrag PGA. af privat klinik derefter er det så usselt at de efter at ha fået betalt en uddannelse til millioner så vil ha endnu mere da de er en af verdens højst betalte læger stand i et land der er nede på 20 pladsen i rigdom…Læger- I burde skamme jer…Ligesom alle andre penge griske der bare vil betale mindre skat uden et gram af Dannebrog nationalisme..

  7. Af Thomas H Jensen

    -

    Citat Niels Poulsen: “Den malplacerede kritik af Hedegaards islamkritik efter attentatforsøget svarer fuldkommen til den malplacerede kritik af Utøya-ofrenes socialdemokratiske ideologi.”

    Betydningen af det standpunkt er jo så desværre, at Hedegaard efter attentatforsøget (og socialdemokraterne efter Utøya) frit og uimodsagt kan komme med deres standpunkter. For det at tage afstand fra dem, er jo “malplaceret”.

    Hvis Hedegaard (og Socialdemokraterne) vil deltage i debatten, må de efter min mening møde deres meddebattører i øjenhøjde og tillade kritik af deres synspunkter. Hvis de derimod, meget forståeligt, har brug for et pusterum ovenpå en traumatisk oplevelse, må de trække sig fra debatten i en periode.

    Ellers går du jo reelt de voldelige fanatikeres ærinde og dræber den demokratiske debat. Alt hvad Hizb-ut-Tahrir jo behøver for at standse kritikken af deres islamisme er, at finde en imam, og så skyde fire gange op i luften i nærheden af ham. Vupti, så er kritik af Hizb-ut-Tahrir og islamisme “upassende” og “malplaceret”.

    Jeg tror helt ærligt ikke du har fået tænkt den helt igennem før du satte dig til keyboardet.

  8. Af Troels Pedersen

    -

    Indvandring fra udviklingslande, som den Danmark har oplevet, giver altså gennemsnitligt set overhovedet intet positivt økonomisk bidrag til den enkelte danskers levevilkår. Hertil kommer så dels en ret beskeden, og dels en større problematisk omflytning af indkomst mellem befolkningsgrupperne.
    For det første betyder denne indvandrings forøgelse af mængden af ufaglært arbejdskraft, at lønstigninger i bunden af fordelingen bremses noget. Uligheden øges altså. Analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at for unge lavt uddannede under 40-årsalderen har indvandringen mellem 1995 og 2004 betydet et løntab på omkring 4.5 pct. (Malchow-Møller m.fl. 2007, afsnit 3.4.).
    For det andet betyder de ikke-vestlige indvandreres lave beskæftigelsesgrad naturligvis også, at de modtager større beløb i f.eks. dagpenge, kontanthjælp og førtidspension osv., end de selv betaler i skat.
    Der flyttes altså over den offentlige sektor indkomst til disse indvandrere fra den øvrige befolkning. Før opstramningen af udlændingepolitikken efter 2001 drejede det sig sammenlagt om et beløb, der efterhånden var steget til 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Opstramningen dengang stoppede så den langsigtede tendens til stigning, og tallet blev bragt svagt ned til 0,9 pct. af BNP i 2010.
    Det svarede i øvrigt til, hvad det offentlige kunne have brugt på at drive seks nye hospitaler på størrelse med Herlev Sygehus. Beregningsmetoderne bag tallene er de samme, som er benyttet i tilsvarende analyser fra vore nabolande (f.eks. Ekberg 2009 for Sveriges vedkommende, og for andre nabolande Rowtthorn 2008). Trods denne udbredte videnskabelige enighed om metoderne har vores nye regering alligevel besluttet helt at stoppe disse beregninger for Danmarks vedkommende.
    Man kan måske forestille sig, at uviljen hos politikerne bag liberaliseringen af udlændingepolitikken mod at tage disse økonomiske realiteter med i debatten også hænger sammen med en bekymring for, hvad vælgerbefolkningen faktisk mener om sagen, og her tager politikerne i så fald ikke fejl.
    Vælgerne synes at være klar over, at omkostningerne til nye indvandrere bl.a. vil blive taget fra de midler, der ellers er afsat til sengepladser på sygehusene, til folkepension osv. I alle tilfælde er vælgerne massivt imod lempelser af udlændingepolitikken. En meget stor undersøgelse hos TNS Gallup i juni 2012 viste, som før rapporteret på denne plads (10. oktober 2012), at andelen af befolkningen som ønsker vores udlændingepolitik lempet, nu er nede på 17 procent. Også i vælgerkorpsene bag vore tre regeringspartier er der solide flertal på to tredjedele eller mere for, at udlændingepolitikken tværtimod burde forblive uændret, eller at den burde strammes.

    Jo, de Radikale og Røde ‘ved’ bedre?

  9. Af Allan Hansen

    -

    Hvad gik galt?

    For centuries, the world of Islam was in the forefront of human achievement — the foremost military and economic power in the world, the leader in the arts and sciences of civilization. Christian Europe was seen as an outer darkness of barbarism and unbelief from which there was nothing to learn or to fear. And then everything changed. The West won victory after victory, first on the battlefield and then in the marketplace.

    In this elegantly written volume, Bernard Lewis, a renowned authority an Islamic affairs, examines the anguished reaction of the Islamic world as it tried to make sense of how it had been overtaken, overshadowed, and dominated by the West. In a fascinating portrait of a culture in turmoil, Lewis shows how the Middle East turned its attention to understanding European weaponry, industry, government, education, and culture. He also describes how some Middle Easterners fastened blame on a series of scapegoats, while others asked not “Who did this to us?” but rather “Where did we go wrong?”

    With a new Afterword that addresses September 11 and its aftermath, What Went Wrong? is an urgent, accessible book that no one who is concerned with contemporary affairs will want to miss.

  10. Af Niels Poulsen

    -

    @Thomas H Jensen

    Jeg synes nu, at mit synspunkt er rimeligt gennemtænkt, idet jeg medregner en tidsfaktor. Naturligvis må man kritisere Lars Hedegaards kamp for ytringsfriheden og kritik af islam, men jeg synes, at det er upassende, når det sker i umiddelbar forbindelse med et skudattentat på ham, som debattører på Politiken gjorde det, som Katrine Winkel Holm beskriver det her:

    http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1897626/hedegaard-attentatet-blev-moedt-af-bizarre-reaktioner/

    Men der er tilsyneladende forskel på folk, dem man kan lide, og så dem man ikke kan lide, og de, man ikke kan lide, skal have nogle verbale bank, når der bliver skudt på dem. Anderledes med dem, man kan lide: Jeg tror næppe, at Martin Krasnik ville have forhørt en af de overlevende fra Utøya om fejl og inkonsistenser i den socialdemokratiske ideologi.

    Jeg forstår ikke helt dit eksempel med Hizb ut-Tahrir. Hvis formanden for Hizb ut-Tahrir skyder mod en imam, vil han blive arresteret og dømt, og det vil afføde kritik af ham og den islamtolkning, han repræsenterer. Offeret, imamen, og hans tolkning af islam vil ikke blive debatteret. Hvis dit eksempel skal give mening, må det i stedet for være et medlem af en højrenational gruppe, som forsøger at dræbe formanden for Hizb ut-Tahrir.

    I det tilfælde tror jeg, at de fleste også vil tage klart afstand fra denne handling. Jeg vil aldrig udtrykke min afstandtagen fra den afskyelige handling på den dobbelte måde, som Politiken-segmentet har gjort det i tilfældet med Lars Hedegaard, altså med en kritik af formanden for Hizb ut-Tahrir.

    Når det så er sagt, så er der alligevel en forskel. Lars Hedegaard har ligesom ofrene på Utøya intet gjort andet end at benytte de vestlige samfunds frihedsrettigheder, ja, Lars Hedegaard er vel en af de fremmeste forkæmpere for disse frihedsrettigheder. Formanden for Hizb ut-Tahrir derimod er faktisk blevet dømt for trusler mod en minoritetsgruppe i Danmark og Hizb ut-Tahrir kunne muligvis opløses med baggrund i Grundlovens § 78.

  11. Af Jens Hansen

    -

    Nogle enkelte citater:

    ‘Our’s not to reason why,
    Ours’s but to do and die:
    Into the government of Socialism,
    Rode the noble Danes’.
    Lettere omskrivning af: The Charge of the Light Brigade.
    (Someone had blunder’d:
    Theirs not to make reply,
    Theirs not to reason why,
    Theirs but to do and die,
    Into the valley of DeathRode the six hundred).

    ‘The self-righteous, narrow minded confidence of the left wing who absolute believe in their correctness is amazingly. It’s kind of superstition, which reminds me of Friar Land in the 1500s and what they did in the Yucatàu Peninsula’.

    ‘Socialism is a religion of the masses. They believe in it of the way a true catholic believe in the church, without question or condition’.

    ‘Since the masses are always eager to believe something, for their benefit nothing is so easy to arrange as facts’. Som Hitler sagde: ’Vil man have de brede massers sympati, må man fortælle dem de dummeste og mest naive ting’.

    ‘A socialist is a man with two perfectly good legs who, however, has never learned how to walk forward’.

    ‘Socialists are not necessarily stupid, but most stupid people are socialists’.

    Dette var et par enkelte citater, der dækker venstrefløjen ganske udemærket.

  12. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jens Hansen

    “Som Hitler sagde: ’Vil man have de brede massers sympati, må man fortælle dem de dummeste og mest naive ting’.

    Jeg vil nu ikke bruge Hitler som sandhedsvidne.

    “Socialists are not necessarily stupid, but most stupid people are socialists.”

    Det mente Hitler også, så han sendte sit brune tæskehold efter dem og satte tusindvis i koncentrationslagre.

  13. Af Niels Juul Hansen

    -

    Lejre…

  14. Af Jens Hansen

    -

    Jeg vil aldrig forsvare Hitler for alle hans ugerninger; men han var en ’engel’ sammenlignet med åbenbart et af dine koryfæer Stalin. Denne dræbte vel 3 gange så mange som Hitler, og så af hans egne. Jeg vil slet ikke tale om Mao eller Pol Pot.
    Kun Historikere, Journalister og Politikkere kan omskrive sandheden, Og gøre det positive negativt.

  15. Af Kim Olsen

    -

    Med reference til Sass Larsens udmelding i dag:

    Hvor er det rart, at man nu også langt ind i Socialdemokratiet har erkendt, at der går en lige linje fra Enhedslistens hadske retorik til pøbeloptøjerne og angrebet på statsministeren 1. maj.

    En stemme på EL er en stemme på DKP, som jo er et element i EL!!

  16. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Kim Olsen, 3. maj 2013 kl. 20:35

    Dejligt at læse din bekymring for statsministerens ve og vel, en bekymring som jeg deler…Der er håb for nye græsgange stadig for dig…

    Men MHT. pia dyhr som blev sparket MV., en langt alvorligere hændelse og nu beskyldt i Socialdemokratisk og SF opportunisme at være sortklædte fra den Danske anti-Fascist aktion , men ordet derude at det var den borgerlige fascist fraktion i DF MV., der stod bag..Men selvfølgelig S og SF og R(politiken elsker jo historien i desperation over at få folk tilbage til R) har tabt så mange stemmer til liste Ø at de må trække alle strå..(helst nogen der ikke svarer igen…)Men når nu engang politiet har fundet Hedegaard´s gode ven i den lokale postmand, eller måske en hjemvendt syrer? Går de vel igang med opklaringen der….Men det var vist for meget indsigt for dig…åh, disse borgerlige postbude overalt…troldbude? Også ringer de altid 2 gange på en borgerligs dør, 1 gang på en rød..ud med dem..

    En stemme på Ø er en stemme på lønmodtagernes fremtid…

    Dog nødvendigt med en strammere indvandre politik. De borgerlige er jo igang, som michangama med religions forsvaret af Islam mv., for de mangler stemmere der og religionsfrihed er den billigste udvej for at garantere fremtidig billig arbejdskraft via indvandring(dobbelt så mange indvandrer ind med DF i spidsen end under Nyrup)..Og stadig vinde stemmere i de højredrejet julenisser i den Danske folkekirke…smart…Mod -90% af de etniske Danskere der er ligeglade med religion men dog støtter op om religionsfrihed, ja,ja,ja,ja!

    … Derfor behøves det nye røde parti ved siden af Ø mod indvandring der halvere DF´s indflydelse, som ikke repræsentere andre end ejerne…

  17. Af kim Olsen

    -

    sørensen,

    Du er en klovn!!

  18. Af Erik Larsen

    -

    Findes der en psykolog på “søren sørensens” plejehjem, der kan forstå hvad han mener og hvad hans egen tro m.m. er???? Det er ULIDELIGT at se hans syge indlæg hos b.dk.

  19. Af søren sørensen

    -

    ko,
    du er en ko…

    Erik larsen..hele den højkulturalle elite ude i aften,,der er jo puccini i aften i operaen? Glemte du at medbringe buspenge? Plejehjem er nu der hvor folk som dig bliver sat ind “før tid”.

    Og jer begge to, husk nu at relatere til emnet..Nu gør jeg jo en undtagelse da i begge er medlemmer af DF´s pressekorps…

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Jens Hansen

    “åbenbart et af dine koryfæer Stalin”.

    ???

    Jeg har aldrig haft sympati for kommunismen – og slet ikke en modbydelig diktator som Stalin.

    Man behøver sgutte være kommunist for at tilhøre ‘rød stue’ – ligesom du ikke behøver at være fascist for at tilhøre ‘blå stue’.

    Prøv at gøre dine indlæg en smule mere nuanceret.

  21. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    MAGTMISBRUG OG MANDATSVIG ER VED AT VÆRE DET NORMALE………….

    Der er vist ingen chancer for at regeringen kommer til fornuft.

    Det er nu “regeringen” (en flok forstyrrede kvinder mv.) mod alle andre. Det er nu “regeringen” mod det danske folk. Det er nu Helle, Vestager, Jelved, Stampe, Annette og Johanne mod millioner af bedragne og skuffede vælgere/ borgere.

    Før var demokrati af folket, ved folket og for folket. Men nu er vores demokrati blevet så udvandet og perverteret, at det er demokratiet imod folket. Demokratiet er blevet forvandlet til et udplyndrende, tyranniserende, undertrykkende, familieødelæggende og altødelæggende apparat.

    Politikken er blevet forrykt, folkefjendsk, forræderisk og en fjende af al kultur, velfærd og civilisation.

    Men det har regeringen det godt med.

  22. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Tusinder er allerede blevet drevet fra hus og hjem. Fremover vil det blive titusinder eller hundredtusinder.

    Det vil et parti der kalder sig SOCIAL-demokratisk sørge for.

    Også på mange andre områder går det tilbage. Det bliver snart til en række frie fald. Det vil det radikale parti være garant for.

  23. Af Thomas H. Rasmussen

    -

    Ja, det er utroligt så skånsomt som medierne – især det røde DR samt TV2 – behandler de 2 revolutionære blondiner som står i spidsen for Enhedslisten og lover deres naive vælgere mælk og honning – uden at kunne finansiere det!

    Når vi ser 1.maj billederne af disse autonome tosser fra det udemokratiske revolutionsparti Enhedslistens sammenrend af bz-ere, bistandsklienter, gammelkommunister og andre arbejdssky elementer, så forstår vi bedre at vi har brug for reformer af både skole og bistandslov m.m.

    Vi skal have gjort op med verdens højeste overførselsindkomster og alle bistandsklienter skal straksaktiveres! Og hvis de bliver væk fra aktiveringen så skal de trækkes i kontanthjælpen!

    Disse dovne typer har i alt for mange år kunnet ligge på sofaen dagen lang eller lave kriminalitet medens de samtidig har hævet kontanthjælp! Det skal der sættes en stopper for! Og de har heller ikke forstået demokratiets spilleregler, men Enhedslisten går jo også ind for væbnet revolution og vil bl.a. afskaffe politiet og den private ejendomsret!
    Og så har de det tidligere Sovjet og nuværende Nordkorea som forbillede – hvor alle er lige fattige!

  24. Af Thomas H Jensen

    -

    @Niels Poulsen: Så lad os prøve en gang til. En følge af dine holdninger er, at f.eks Hizb ut Tahrir kan finde en aktivist og en venligtsindet imam, lade aktivisten lave et “attentat” på imamen og lade imamen undlade at bidrage konstruktivt til opklaringen. Så længe politiet ikke kan opklare en sag uden reelle spor, kan Hizb-ut-Tahrir så påberåbe sig, at kritik af deres islamistiske holdninger er upassende og malplaceret.

    Interessant er det for resten, at Hedegaard altid har forsvaret, at ytringsfriheden netop IKKE skal tage hensyn til menneskers følelser. Se blot på debatten om hvordan islamkritik ikke skal tage hensyn til muslimernes følelser. Hvis ytringsfriheden er så abslout, som det igen og igen påstås fra det højrenationale Danmark, hvorfor skal alle vi andre så vise hensyn til Hedegaards følelser? Eller skal jeg tage dette som udtryk for at du mener, at kritikken af at eksempelvist Muhammedtegningerne trådte hensynsløst på muslimernes religiøse følelser var berettiget?

    Citat Kim Olsen: “Hvor er det rart, at man nu også langt ind i Socialdemokratiet har erkendt, at der går en lige linje fra Enhedslistens hadske retorik til pøbeloptøjerne og angrebet på statsministeren 1. maj.”

    Du mener altså heller ikke det er forkert, at drage en lige linie fra den hadske retorik på for eksempel dele af den danske højrefløj, og så videre til Breivik og Utøya? Argumentationen er i hvert fald den samme.

  25. Af rene vangkilde

    -

    Støvrings røde nationale front! -når ytringsfriheden
    har nationaliseret folkeoplysningen. ELLER sagt på en anden måde, så har de konservative jo ikke noget
    imod fremmede, bare de er selvforsørgende,rige og
    fornuftige. Utilfredsheden er et folkeligt bjerg i
    DF af røde, og så kald dem konservative.

  26. Af Allan Hansen

    -

    ” Forleden havde jeg en mærkværdig drøm. Jeg så en stor ørn ligge på ryggen på
    en klippe i dødskamp med to blodtørstige uhyrer. Disse sad på ørnens vidt udspilede vinger
    og holdt med deres frygtelige kløer ørnens afstumpede kløer fast trykket mod jorden.
    Man så det tydeligt ørnen var fuldkommen værgeløs og forsøgte kun med møje at holde sit stolte hoved hævet.
    På en klippeafsats lå resterne af ørnens sidste måltid, et afgnavet hare skelet og de sønderreven
    rester af en hane.
    Lidt afsides i en respektfuld afstand fra den grufulde skueplads, kikkede en lille mus
    med opstikkende øren og med skadefryd øjnene frem og spurgte forsigtigt: Er her noget at arve?
    Så vågnede jeg,,.

    ” Nordschleswigsche Zeitung,, den 17 August 1945.

    Kilde: Da freden brød ud. Udvalgt og samlet af Kai Berg Madsen 1946.

    DØMT TIL UNDERGANG.

    Hyldest til de skandinaviske lande:
    Einstein bragte i denne forbindelse en hyldest til de skandinaviske, Hollandske og schweiziske
    folk “”som gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at beskytte jødiske liv” , og til Sovjetunionen
    ” som var den eneste stormagt, der åbnede sine døre for hundredtusind af jøder, da de nazisterne
    arméer rykkede ind i Polen”.
    Den geniale forsker udtrykte sin harme over, at de europæiske jøder ikke får lov til
    at finde sig et tilflugtssted i Palæstina.
    ,, Sandheden er, at de allierede stadig lader mange af dem friste tilværelsen under
    koncentrationslejrenes nedværdigende forhold, hvilket er tilstrækkeligt bevis for situationens
    skændighed.”
    Situationen kræver, “at der sættes en dristig bestræbelse i gang, en radikal ændring af hele det politiske begreb. Hvis ædelmodigheden og broderskabfølelsen ikke er fremherskende hos de mænd, af hvis beslutninger vor skæbne afhænger, er den menneskelige civilisation dømt til undergang”.

    Einstein, den 9 Januar 1946.

    HVAD DET GÆLDER:
    Det er forsvaret for den jævne mand, vi er ved at opbygge!
    Premierminister Attlee ved UNO´s åbning, den 11 Januar 1946.

    Kilde: Da freden brød ud. Udvalgt og samlet af Kai Berg Madsen 1946.

  27. Af Allan Hansen

    -

    Hilmen og skyerne.

    Uanset hvordan vores liv er, så er vores buddha-natur der altid.
    Og den er altid fuldkommen. Vi siger, at end ikke buddaherne
    kan forbeder den i deres uendelige visdom, ej heller kan levende væsner ødelægge den i deres tilsyneladende endeløse forvirring.
    Vores sande natur kan sammenlignes med himlen og det almindelige sinds forvirring med skyerne.
    Når vi står på jorden og kigger op, er det svært at tro, at der er noget andet end skyer. Og dog skal der kun et fly til for at opdage den
    klare blå himmels grænseløse udstrækning ovenover.
    Deroppefra virker de skyer, vi antog for alt, så små og så langt nede.

    Vi må altid prøve at huske følgende: skyerne er ikke himlen
    og ´tilhører, den ikke. De hænger bare der og passer forbi på
    deres lidt latterlige og ikke-afhængige måde.
    Så præcis hvor er da denne buddha-natur?
    Den er i vores sinds himmellignende natur.
    Fuldstændig åben, fri og grænseløs, som den er, er den i grunden så enkel og naturlig, at den aldrig kan kompliceres, ødelægges eller plettes, og så ren, at den er hinsides begreber som renhed og urenhed. Al tale om dette sind som himmellignende er selvfølgelig kun en metafor, der skal hjælpe os til at forstille os dets altomfattende
    grænseløshed. For buddha-naturen har en kvalitet, som himlen ikke kan have, nemlig en slående klar bevidsthed.
    Som det siges: Den er simpelthen vores fejlfri, nærværende opmærksomhed, vidende og tom, nøgen og vågen – på samme tid.

    Dudjom Rinpoche skrev:

    Ingen ord kan beskrive den.
    Ingen eksempler kan henvise til den.
    Samsara (vildfarelse) gør den ikke værre Nirvana gør den ikke bedre.
    Den er aldrig blevet født.
    Den har aldrig ophørt.
    De er aldrig blevet befriet.
    Den er aldrig vildledt.
    Den har aldrig eksisteret.
    Den har aldrig været ikke-eksisterende.
    Den har overhovedet ingen grænser.
    Den falder ikke i nogen form for kategori.

    Nyoshul Khen Rinpoche sagde:

    Dyb og rolig, fri for kompleksitet, usammensat lysende klarhed
    hindsides ideernes og begrebernes sind.
    Dette er dybden af De sejrriges sind.
    Her er der intet at fjerne, ej heller noget at tilføje.
    Det er blot det ulastelige
    det naturlige ser på sig selv.

    Lev Vel.

Kommentarer er lukket.