Hvorfor vi skal læse klassikere

Af Kasper Støvring 28

Ikke: Hvorfor skal vi læse klassikere? Men: Hvorfor vi skal. Hvorfor er det nødvendigt at svare (bekræftende) på det spørgsmål, hvis svar jo nærmest giver sig selv? At en bog har klassikerstatus er jo et udtryk for dets kvalitet.

Det skal der svares på i det følgende, fordi avisens udmærkede litteraturredaktør Søren Kassebeer og Weekendavisens lige så udmærkede anmelder Søren Staal Balslev for nylig har argumenteret for, at vi ikke nødvendigvis bør læse dem, altså klassikerne. Sidstnævnte skrev således, at hvis ingen læser Johannes V. Jensens Kongens fald (1900-1901) længere – hvad så?

Jeg er med på, at klassikere ofte identificeres med det kulturelle snobberis såkaldt gode smag. Jeg er også med på, at klassikere skal kritiseres, genfortolkes og genvurderes for at få nyt liv – og for at se, om de stadig holder. Ellers bliver de døde bogstaver.

Men den rigtig gode grund til at forsvare klassikeren fik jeg af en ældre kollega, der engang fortalte mig, at de studerende på universiteterne ikke længere gider læse Johannes V. Jensens store roman, fordi den er for kedelig!!

Dér kan man virkelig tale om et dannelsestab – og mon ikke det er en klumme eller to værd? De studerende møder op på universitetet uden kendskab til klassikerne, uden tålmodighed til at læse lange romaner og uden tilstrækkelig veludviklet sans for litterær kvalitet. Det gælder ikke alle, naturligvis, men rigtig mange. Det er udtryk for et forfald, der er blevet særdeles mærkbart inden for de seneste ti år.

Den gode historie er nu, at de studerende faktisk er i stand til at sætte pris på kvalitet og til at se, at læsning af romaner, selv hvis de er skrevet i et gammelt sprog, er al umagen værd, når de møder dem – og når de bliver udlagt for dem.

I grunden er der ingen bedre måde at anbefale klassikeren end at citere vidt og bredt fra den og forsøge sig med en tolkning af den. Det vil jeg så gøre i det følgende; det skal dreje sig om intet mindre end den bedste danske roman nogensinde – Kongens fald. Her er jeg i pagt med det danske folk, der i Berlingske og Politiken i 1999 kårede Jensens roman som den bedste overhovedet i dansk litteratur.

Det mytiske i Kongens fald

Nederst i dette indlæg har jeg samlet de passager, som jeg vil sige nogle ord om. Det er klart, at man kunne skrive lange afhandlinger om romanens karakterer, stil, komposition, budskab osv. Men jeg vil begrænse mig til at skrive lidt om myterne, som Jensen skaber, og det mytiske stof, som han arbejder med i romanen.

Kongens fald er blevet kaldt den besynderligste blanding af epik og lyrik i dansk litteratur. Hver eneste side, nej, hver eneste sætning rummer frapperende udsagn af voldsom intensitet. Hele værket er lyrisk fortættet som ét stort prosadigt.

Stilistisk kombinerer romanen en lyrisk naturmytik med psykologisk indsigt. Det er en historisk og mytisk roman, der finder sted i første halvdel af 1500-tallet. Men denne historie er indlejret i et mytisk-cyklisk perspektiv, der bygger på naturens lovmæssighed. Alt i romanen er underkastet den lov, der hedder: at føde og dø.

I romanen skaber Jensen nye myter. Det sker især i kapitlerne ”Døden”, ”I Urskoven” og ”Inger”. Han gendigter også gamle myter, bl.a. Ovids myte om Jupiter og Europa, der giver forrang til hedenskabet og dets lystfyldte forbundenhed med naturen. Indsigten er lagt i munden på kvaksalveren og vismanden mester Zacharias og udlevet på frugtbar vis af hedningen Kese. Zacharias’ indsigt: at jorden drejer om solen, ikke omvendt, er den indsigt, de fleste personer viger bort fra med tragiske følger. Først den, der tilpasser sig tyngdens lov, er jorden tro og lever i overensstemmelse med naturens cykliske forløb, er i stand til at hengive sig og nyde øjeblikkets frodighed.

Det gælder romanens kvindeskikkelser, der ejer den varme og naturlighed, som de fleste mænd, himmelstormerne, mangler. De opfatter sig derimod narcissistisk som verdens centrum – men er også underkastet tilværelsens dualistiske, mytiske kræfter. Det bliver klart i gendigtningen af en anden myte, nemlig Eddaens grottesang (se passagen ”Grotte” i citatmosaikken).

Men Jensen gendigter ikke blot gamle myter og skaber nye myter, han formulerer også en række syner og drømme, der har mytisk karakter. Det gælder beskrivelsen af slagtningen af Anders Graas hest, Axels rejse om bord på ”Columbi lykkes skib” samt Axels død, ”den danske død” (se igen citaterne nedenfor). Karakteristisk for den slags mytiske visioner er, at de rummer en overskridelse af tiden – selve den nedbrydende kraft i livet, faldets lov. Tiden bringes til standsning og rummet udvides i disse, stærkt positivt opladte mytiske visioner. Det mytiske almengør desuden forfatterens udsagn og giver dem autoritet. Det ses i udtryk som: ”Naar Manden er paa sin Krafts Højdepunkt, maa han slaa ihjel. Livet dræber”, der står som indgangsmorale til beskrivelsen af slaget i Ditmarsken.

Myterne, ikke kun Jensens, gør fordring på almengyldighed og tidsuafhængig generalitet; de handler om selve tilværelsens lovmæssigheder. Deres virkemåde er at billedliggøre og personificere universelle love og abstrakte naturfænomener. Det er tydeligt i kapitlet om døden, der jo som bekendt kommer i form af en rytter (se citatet). Vi kender det fra Dürers træsnitsbilleder, der blev skabt i renæssancetiden (hvilket ikke er tilfældigt, jf. romanens historiske tid).

Mytiske passager

Lad os se på nogle af de mytiske indslag, som jeg har citeret fra i den nedenstående mosaik.

Myten ”Grotte” fremviser tilværelsens dualistiske karakter. Højere mytiske kræfter former livet, og disse kræfter inkarneres af Fenja og Menja, livets og dødens jættepiger. Også her gennemspilles tilværelsens lovmæssighed: at føde og dø, men på så radikal vis, at tiden og dermed altings forgængelighed synes at få overtaget og truer med fuldkommen tilintetgørelse. ”Men tilsidst maler vi dig Vintertid”.

Den mytiske vision, jeg i citatmosaikken har kaldt ”synet af rytterhæren på himlen”, fremviser meningsløsheden af alle himmelstormernes længsler. Landsknægtene er ligesom hovedpersonen Mikkel Thøgersen eksempler på himmelstormere, drømmere og idealister, som i al deres pragt forsvinder og til sidst går under i det uendelige, bundløse rum. Det er en negativ vision, for så vidt som mennesket anskues som et atom i et koldt univers; her er der ingen harmonisk kosmostanke, som mennesket kan få sin plads i. Romanen har sit udgangspunkt i den tids nye erkendelse, nemlig overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede ved udgangen af den kristne middelalder.

Den lykke, som himmelstormeren med sine storladne projekter og utopiske planer ser for sig selv, er bedragerisk. For hvor tiden råder, er mennesket dømt til undergang, og visionen på himlen er netop en tidsmæssig progression. Karakteristisk for den slags syn er desuden, at det er gennem en stærk sansning, at rummet udvider sig. I dette tilfælde er det lynskæret, der fremkalder en associationskæde, der åbner rummet.

”Slaget i Ditmarsken” er et udtryk for romanens gennemgående ide, nemlig at mennesker styres af blinde biologiske drifter. Følgelig er det de unge mænd, der med deres livskraft intakt falder hårdest mod jorden, når ”der prikkes hul på dem”. Blodet styrter ud i ét eneste plask!

Myten ”Døden” er en personificering af den vældige naturmagt, vi kalder døden, der jo altså kommer som en rytter og som sådan ikke møder nogen hindringer på sin vej. Døden henvender sig ikke, men prikker sit offer uden tøven. Personificeringen bygger på folketro og folkeviser, men jo altså også på Dürers billede af døden som rytter. Passagen om døden foregriber blodbadet i Ditmarsken. Som Jensen-forskeren Poul Bager (der har skrevet en hel bog om bogen, og som jeg her står i gæld til) har peget på, er skildringen af døden paradoksal; for når døden ”vender hjem” til gamle mennesker, må den resignere: Her er der intet frodigt liv at slå ihjel og derfor lægger døden sig som en barselskvinde og føder. Døden reproducerer altså sig selv – selv døden er underlagt den evige rytme: at føde og dø.

Endelig har vi det fantastiske syn af ”slagtningen af Anders Graas hest”. Det er Mikkel, der overværer slagtningen, og det sker karakteristisk nok på et tidspunkt, hvor han har vendt sig bort fra kristendommen, givet sig hen til døden og fortabt sig i vellysten. Han har for en stund glemt sine høje idealer og befinder sig blandt den laveste af de lave, nemlig rakkeren. Først da åbner universet sig og viser sin mangfoldige rigdom. Thi – først den, der tør åbne sig og gribe øjeblikket, får adgang til det dybe perspektiv – og det er netop det, himmelstormerne er udelukket fra.

Igen ser vi, at det er sansningen, der åbner, og at det universelle får konkret fylde i den intense øjebliksvision. Mikkels sansninger udtrykker længslen efter at træde i forhold til jorden, ikke blot den nærværende, men Østerlandets, Egyptens, Eufrats, Orientens, Indiens farvemættede jord, og den fylde, han får adgang til, tjener til at dulme hans angst for tiden: menneskets og hans egen forgængelighed.

Føler man ikke straks trang til at gribe ud efter Johannes V. Jensens roman på bogreolen – for dér står den selvfølgelig – kan man vente til den udkommer på det Danske Sprog- og Litteraturselskab i form af en tekstkritisk udgave næste år.

 

 

KONGENS FALD I EN CITATMOSAIK

 

 

SLAGET I DITMARSKEN:

 

Og saa anden Akt — Slagtningen. Disse høje Hoveder blev slaaet ind med Bondeknipler under en storartet Iscenesættelse af Storm og Tøbrud, Sne og Regn fra Nordvest og Indvælten af det vilde Hav. Der løsnedes en halv Snes daarlige Kanoner, og Kuglerne braadede ind i det tykke Hærlegeme, Døden smaskede højt uopdragent med Kæberne i denne Fylde. De druknede, de blev traadt ned i Mudderet, og Ditmarskerne aabnede flittigt for alle de hidsige Blodstrømme. Væsken var ikke sen til at styrte ud i det fri. De gamle Soldater, der blev prikket Hul paa, forblødte ikke saa meget hastigt endda; men de unge frodige Fyre slog Blodet fra sig næsten i et eneste Plask. Dette var Stykkets Kynisme og Pointe.

 

SLAGTNINGEN AF ANDERS GRAAES HEST:

 

Rakkeren vred Anders Graas Hest om paa Ryggen og begyndte at aabne den. Blodet laa i en stor brun Pøl, der smeltede sig ned i Sneen, den blegrøde Fraade frøs snart til Is. For hvert Snit af Kniven vældede en Farve ud af den dampende Hestekrop, Kødet spillede i dejlige blaa og røde Farver. Og se Trævlerne blev ved at røre sig, fare sammen og skælve mod Frostluften, de overskaarne Muskler krympede sig som Orme i den svirpende Ild. Det lange Luftrør kom for en Dag, Kindtænderne laa synlige som fire Linjer mystiske Bogstaver. Der kom en fin lyserød Hinde frem, den var mønstret med mangfoldige blaa Aarer som et flodrigt Land set højt oppe fra. Da Brystet blev aabnet, var der ligesom en Hule; store hvidblaa Hinder hang ned, brunt og sort Blod kom ud af Smaahuller i de aarede Vægge, det gule Fedt stod fra Loft til Gulv i langelige og drivende Klaser. Leveren var mere brun end alt andet brunt i Verden, Milten kom tilsyne blaa og skimlet som Natten og Mælkevejen. Og der var mange flere skære Farver, blaa og grønne Indvolde, teglstensrøde og okkergule Dele.

Alle Østerlands frodige, raa Farver; gult som Ægyptens Sand, turkisblaat som Himlen over Evfrat og Tigris; alle Orientens og Indiens ublu Farver blomstrede ud midt i Sneen under Rakkerens skidne Kniv.

 

DEN DANSKE DØD:

 

Der fløj en tavs Fugl hurtigt forbi og videre ud i den svale Dæmring. Piletræet ved Brønden hældede sig stille med alle de milde, hvide Blade i den lyse Nat. En spæd, askehvid Mølsværmer flakkede i Natluften. Himlen var taaget af Stjærnelys. Axel lukkede sine Øjne.

 

Og han fløj i oprejst Stilling i den lyse Nat og dalede ombord paa Lykkens Skib. De sejlede paa Havet under Maanens og Stjærnernes Lys. Og da de havde sejlet let og længe, kom de til Lykkens Land. Det lave Land, der har den forunderlige Sommer. Du mærker med lukkede Øjne den søde Lugt af Jordens Grønsvær, Landet er blødt og grønt som en frisk Seng i Havet, Fødeseng, Dødsseng. Himlen hvælver sig med Forkærlighed over det, Skyerne staar stille over det, Bølgerne rækker ind og klapper den lyse Strand. To blaa Have bejler til Kysterne, hvor Sandet er fint, og hvor den magre Græsbund er pikket med lutter runde, brogede Sten. I Landet er en Fjord, der aldrig glemmes, dér staar Solens Støtter. Landets Kyster og Øer viser sig med vidunderlig Ynde i Havet. Fjordene synger, og Sundene er som Porte ind til Overflødighedens Land. Her er alting dybt farvet. Jorden er grøn, grøn, og Himlen mødes med Havet i blaa Stemning. Det er den store Sommers Land, Dødens Land.

 

LYKKENS SKIB:

 

Men agterude i det bratte Tømmerkastel, paa Dækket og under Dækket, i hver en Vraa og Rede venter Alverdens Kvinder; der er en af hver Slags fra Jordens tusinde Landskaber. Af hvide er der mange, fra de yngste unge med Drengeben og spirende Barm til de føre Fruer, hvis Knæ er ru af Gangen i Kjolen; fra de hvide Frøkner, som vasker sig tidligt og silde, til Bondedøtrene, der lugter som Mælk af Munden, og hvis haardføre, laadne Lemmer slaar som Knipler. Der er Piger af røget Lød med Øjnene fulde af dristig Uskyldighed, der er Kvinder med luerødt Haar og Fødder saa hvide som Sne, Negerprinsesser med rosenrøde Mundvige og Tigertænder i Krans rundt om de ranke, sodsorte Lænder. Arabiske Møer, slunkne og smidige som Leoparder; frodige Jomfruer fra de rige Gaarde i Polen, smaa blomsterstøvede Væsner fra det inderste Asien, og Kvinder, som ingen Evropæer saa, fra Øerne i Havet.

 

SYNET AF RYTTERHÆREN PÅ HIMLEN:

 

Skyen var sunken lavt ned, Tordenen lød drønende og meget fjærn, og Lynene havde ikke saa blændende en Kraft. Ildebrandene lyste op som grove røde Baal rundt om i Landet.

Mikkel vendte sig mod Syd, og her saa han en høj, sløret Sky, der stod op mod Himlen som en Mur. Dens øverste Kant lyste, og den var i sær indre Bevægelse, levende, gennemkrydset af fine Naalelyn — nu besloges den af et rødt Skær, som steg Ilden bagved . . . og pludselig gik der lydløst et Syn ud i det klare Himmelrum, en Rytter — Hesten sprang med alle fire fra sig og med Halen ligeud, Rytterens Fødder pegede i den frie Luft. Efter ham steg en bølgende Røg af Heste og Folk ud i Luften, tusind Lanser vendte sig alle paa engang, og nye Heste og Lanser sprudede lige i Vejret, gled ud paa de frie Baner og slyngede sig op og ned, sitrede uroligt ind over Himlen uden en eneste Lyd. De blev ved at komme med højtrejste Spær, svimmelhøjt oppe, lutter Hestfolk i Firspring, og de jog frem og fældede Lanserne, som Korn bøjer sig for Blæsten — de havde Hastværk, og der var vidt at ride. Som ved indre Pulsslag blegedes Hærene, blev glimtvis tydelige igen — og se nu straalede Myriader af Soldater ud paa Himlen, hvor de spredtes og tog til, vælige Knægte i udskaarne Klæder og med Hagebøssen paa Skuldren skrævede ud i den lyse Luft, Oberster i Harnisk red frem med Staven almægtigt støttet mod Hoften, Kanoner og Vogne fulde af Kugler kørte i Karriere, Tærninger fløj herreløst omkring, unge fede Kvinder vandrede opskørtet afsted . . . snusende Hunde, Marodører, Præster og Skyer af Ravne! Og atter Knægte i Possement og Fløjel, Fjer og opskaarne Sko, og alle med Næsen i Vejret. Unge Fanejunkere, glatte af Vækst som Ganymeder, bar deres Lokkehoveder i Skyen, magre Graaskæg stirrede ud, griske under Brynet som Gribbe. Toget drev ind under Stjærnerne . . . alle Lykkens Ryttere, alle de umættelige Stormere, og de forsvandt som en Dug i det bundløse Rum.

 

DØDEN:

 

Et Lys. Døden ser fremdeles Lys og gaar efter det. Han kommer ind i Striben og slæber sig længe over en frossen Pløjemark. Men da han er saa nær, at Huset kan skimtes, bliver han underlig varm. Det er nu nok endelig hjem han er kommen, jo her hører han til fra Begyndelsen af. Det har knebet for ham at finde Hjemmet. Men nu gudskelov. Han kommer ind, og et Par gamle enlige Folk tager imod ham. De ser ikke andet, end at det er en rejsende Haandværkssvend, der er udgaaet og syg. Han lægger sig straks paa Sengen uden et Ord, de kan vide, han er syg. Han ligger paa Ryggen — de gaar med Lyset i Stuen og snakker — han glemmer dem.

Han ligger længe vaagen og stille. Saa begynder han at klage, først sagte og afbrudt, som om han prøver sig frem, han græder men holder snart op igen.

Men han bliver ved at klage, højere, han jamrer med tørre Øjne. Han ligger i en Bue med Ryggen krummet, hviler kun paa Nakken og Hælene, han ser i dybeste Nød op mod Loftet og skriger, skriger som en Barselskvinde. Tilsidst falder han sammen og klager sig ikke saa haardt. Han tier omsider og ligger stille.

 

GROTTE:

 

Og nu skyder de Ryg, de vrede Jættepiger, og planter Benene dybt i Mulmet og svinger den rygende Kværnsten. De synger sammen, Fenja og Menja:

Vi maler dig Sol, Maane og Stjærner løbske om Jorden. Dagen og Natten skal veksle i Blink, hvidt og sort, og Himlen skal gaa som et Hjul. Vi maler dig Sommer og Vinter som Feber; Hede skal flyve paa dig og vige igen for Kulde.

Men tilsidst maler vi dig Vintertid. Vi træller i Aartusinder, men vi maler dig endelig Istid.

Nordlys over vore Hoveder! Vi maler dig milevid Is og Aaret fuldt af Nordenstorme og fygende Sne. Vi maler Haabet tyndt i dig, vi synger Regnestykker, hvor Kuldens Tal stiger. Vi maler dig evige Nætter, vi svinger Solen ud paa fjærne Veje. Vi maler hostende Isbjærge med knust Fjæld ned fra Norden og ud over alle rige Sletter, vi knuser Byerne under Bræen, vi grutter al Frugtbarhed.

Og vi forstener dit Hoved, vi hvirvler Øde ud, vi synger med frostkoldt Hjærte, til Kværnen springer.

 

28 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    RELEVANT VIDEN KAN VÆRE VEJEN TIL LIV, GLÆDE, TRYGHED OG VELFÆRD…….

    De fleste klassikere har en langt højere kvalitet end nyere og mere moderne bøger. Specielt når det gælder børne- og ungdomsbøger. Hans og Grethe og heksen i pandekagehuset, og historien om den lille rødhætte og den store stygge ulv, og mange andre “gammeldags” historier, kan lære børnene meget om den falskhed og hykleriske ondskab der kan ligge på lur hvorsomhelst.

    Også fortællinger i romanform, for voksne, kan være lærerige. Men måske er der mere brug for at læse nogle samfundskritiske bøger.

    Når en stor del af befolkningen bruger næsten al fritid på kriminalromaner, underlødige TV-serier og computerspil, kan det ende med fordummelse, hvorefter samfundets bærende værdier kan gå tabt. Blot se hvordan nationalstaten, demokratiet, familiens enhed, hjemmets fred, erhvervslivet/ jobsikkerheden, retssikkerheden, folkesundheden, økonomien og velfærden snigløbes og undermineres i disse år.

    Kollektiv mangel på forståelse, indsigt og viden, kan ende i at en kultur og civilisation går i opløsning eller smuldrer væk.

    Lige nu har vi en regering (og en opposition) der går ind for en mørklægning af de demokratiske processer, der går ind for enorme forringelser på sundhedsområdet, der vil have en kommunistisk heldagsskole, der hellere vil bruge mange milliarder kroner på indvandring, EU og Afrika mv., end på velfærd til danskerne.

    Ligesom borgens flertal tillader og fremmer mange former for familiefjendsk og borgerfjendsk politik.

    Bl.a. vil man til at bakke op om 27 forskellige “familie-former”, man vil have de praktiserende læger til at bruge mindre tid på patienterne og mere tid på skemaer, computer-betjening, administrativt bøvl og andet, man vil presse og stresse de arbejdsløse, de erhvervsdrivende, de voldsramte, de syge og de gamle endnu mere, så endnu flere penge kan overføres til stribevis af radikale og udanske projekter osv.

    Et kæmpeangreb på vores civilisation, frihed, velfærd, fred og sikkerhed er i gang, og der er stort set ingen der protesterer. Det sidste kan være et resultat af fordummelse, uvidenhed og manglende indsigt. Flertallet fatter ikke hvor det bærer henad.

    Læsning af klassikere og især historiske bøger kan måske være med til at rettet lidt op på tingene?

    Læs f.eks. lektor Steen Steensens (Ranum) bøger om udviklingen i DK siden 1968, eller læs Solsjenitsyns “Gulag Ø-havet” om den kommunistiske terror mod millioner af sagesløse russere. Også Niels Høibys bog om hospitalsvæsnets storhed og fald kan man lære noget af. Og så er der bøger om indvandring og islamisme, om svindel med MR, om nye sygdomme og dødsensfarlige superbakterier der er på vej, om klimahumbug, om velfærdsstatens skumle bagside osv., osv.

    Læsning af disse og andre bøger kan give et værn mod den manipulation og propaganda, som diverse radio- og tv-stationer overøser os med.

    I den senere tid har der også været en lang række afslørende artikler i aviserne. Artikler som tilsammen viser at fattigdommen og kriminaliteten breder sig, at sundhedsvæsnet hærges af uhyggelige skandaler, at visse partier udhuler og bekriger danskernes økonomi og velfærd, familieliv og fremtidsudsigter.

    Uvidenhed er ikke det samme som dumhed. Men konsekvenserne kan i begge tilfælde være invaliderende og dødbringende.

  2. Af Jens Hansen

    -

    Kasper Støvring: ’Hvorfor vi skal læse klassikere’?

    Nu vil jeg ikke sige at Johannes V. Jensen er en af de største klassikere, der er mange, der er væsentlig mere interessante.
    En ting jeg dog vil kommentere, hvor der skrives: ’Selv hvis de er skrevet i et gammelt sprog’.
    Gammelt sprog? Nu er dansk et fattigt sprog, og bliver mere og mere ødelagt. Der er dog mange forfattere fra de sidste århundrede, der skrev et meget smukt dansk. Når man møder dette, er det meget ofte, man læser et afsnit flere gange, for ligesom at ’smage’ på sproget.
    Det er ikke plat og stupid som mange af nutidens forfattere – se eks. Rifbjerg – hvis man læser noget af hans, krøller man tæer.
    Ps: Her kunne man ønske bl.a. at journalister lærte et korrekt dansk. Deres sprog kan dårligt blive meget ringere.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg sidder netop nu undtagelsesvis ved bibliotekets computer og læser dette oplæg.

    Det er nok snart et par år siden, at jeg læste ‘Kongens Fald’ – og med stor fornøjelse, da den blev drevet frem i handlingen som en god krimi kan gøre det; men jeg kan se, at jeg skal genopfriske for bedre at kunne svare – måske endog læse den hele igen.

    Bogen havde jeg købt år tidligere, så jeg havde den stående, da jeg af andre årsager blev tunet ind på Johs. V.; men det er vigtigt med klassikerne, de gamle, fordi det også er muligt at forstå den tid, dens sprog og dets mennesker – og dermed i sidste ende os selv og nutiden, set i forhold.

    Det kan være, at jeg kan vende tilbage på bloggen.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    En god lærer vil kunne motiver de unge; såvidt jeg husker skrev Johs. V. den, da han var 23 år og ud i nærmest et stræk. Nem er den ikke sine steder – men med en god portion motivation, så vil den være interessant at komme igennem, også for de helt unge.

    Herman Bang er også et besøg værd med hans ungdomsroman, som han vist også skrev som 23 årig – ligedan Pontoppidans ‘Lykke-Per’, Paludans ‘Jørgen Stein’ mfl – disse forskellige typer – og tiden.

    Ikke ueffent at have med sig i en bagage.

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Klassikerne er særdeles vigtige: ligedan norske Sigurd Hoel og ja, så amerikanske John Steinbeck’s ‘Øst for Paradis. Margaret Mitchells ‘Borte med Blæsten og Boris Pasternaks ‘Dr. Zivago’ – et brag af nogle bøger de 3 sidste filmatiseret, som jeg læste som hhv 15, 16 og 23 år gl. Hoel faktisk først for vel l år siden, hans ungdomsbøger.

    Uh, der er mange – så de er langt fra overflødige, når de udsiger noget mere almenmenneskeligt, vi mere el mindre kan identificere os med, også fordi de er såkaldt strukturrigtige i det psykologiske. Og skrevet så forbandet godt.Derfor.

  6. Af Allan Hansen

    -

    Nu er der nok en lille/stor forskel å¨hvad vi hver især kalder for Klassikere. Her kommer et lille udvalg af mine Klassikere.

    Litteraturliste

    1 Den TIBETANSKE dødebog. Af. Timothy Leary. Ralph. Metzner.
    Richard Alpert. 1927

    2 Don Juans lære. Af. Carlos Castaneda. 5 bind. USA
    3 Den indre erfaring. Af. Georges Bataille. Frankrig.
    Aldous Huxley’ 4. Fager nye verden. 5 Gensyn med fager nye verden. . Livets rund dans.6
    >Dyret og sjælen.7
    >Kontrapunkt.8 Huxley.født i England 1894.
    Ø. 9
    10 Salman. Rushdie. De sataniske vers. Salman Rushdie. 11 Skam. født i Bombay 1947. Siden 1968 – England. 12 Jaguarens smil.
    13 Midnats børn.
    14 James Clavell. Hvirvel Vind, 4 bind.
    Søren Kierkegaard. . 1813 – 1855. 15 Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. af. Peter Thielst.
    16 Ideens politispion. Af. Søren Kierkegaard.
    .
    Pär Lagerkvist. 17 Det hellige land. 18. Ahasverus død. 19. Barabbas.
    20 Sibyllen.
    21 Bøddelen. 22 Det evige smil. 23 Dværgen. 24 Gæst hos virkeligheden.
    25. Mariamne. 26 Pilgrim på havet. F.1891-74 Nobelpris 1951. Bøddelen.
    Sverige.
    27 Øjet. Af. Cecil Bødker. 28. Frihed i nuet. Af Krishna Murti. Zen Buddhisme. Født i Indien
    .
    29. Peter Høgh. Fortællinger om natten. 30 Forestilling om det tyvende århundrede.
    31. Mika Waltari. Sinuhe Ægypteren.F.1908. i Finland.
    32 Ellen Sander Jacobsen. Nøgle til åbenhed.
    33. Frantz Fanon. Fordømt her på jorden.
    34. André Gide. Jordens frugter. F. Frankrig,(1869-1951)
    35. Nobelpris 1947. Falskmøntnerne.
    36. Francois Voltaire. Candide.

    Hermann Hesse. 37 Demian. . Knulp. 39. Siddhartha. 40 Sol og Måne.
    41 Steppeulven. 42. Glasperle Spillet. F.1877-62. Tysk-Schweiz.
    Nobelpris.1946.

    42. Villy Sørensen. Nietzsche. 43. Ecce Homo. F. Nietzsche. 44. Eino Kaila. Personlighedens Psykologi. Finland.

    45 Vejen til livet. Af, Anton Makarenko.(Russ.)
    46 Ebbe Kløvedal Reich. Rejsen til Messias.
    47 Tom Kristensen. Hærværk.
    48 Floder i havet. af, Jørn Riel.
    49 Verden ifølge GARP. Af, John Irving. USA
    50..R.R. Tolkien. Hobbitten. Island.
    51 James Mills. Panik i nåleparken. USA
    52.100-års ensomhed. af. Gabriel Garcia Márquez. Colombia.
    53 Karen Blixen. Skygger på græsset. F. Danmark i 1885-1962.
    54 Dan Turell. I byen så det basker.
    55. Scietologi, Tankens grundbegreber. Af, L. Ron Hubbard. USA
    56. Budd Scbulberg. Hvorfor har Sammy så travlt. USA
    57. Franz Kafka.* Processen. F, i Tyskland i 1883-1926.
    58 MÆRKVERDEN. af Tor Nørretranders.1994.
    60 Palæstina problemet, fra krig til fred. Af, Johan Bender.
    61 Jazz, Af, Finn Slumstrup.
    62 Psykologi Leksikon, Larousse Dictionnaire de la psychologie
    oversat fra fransk af, Karen Mathiasen.
    63 Højdepunkter i menneskets historie. Første gang det skete
    Af Ronald Seth. USA
    64 Den Trojanske Hest, Af. Eric Williams.
    65 Videnskabens Verden Mennesket. Af DR. i filo. Bernard Dixon.
    66 De uanstændige. af. Leif Panduro.
    67. Bhagavad-Gitá som den er Af. A CBhaktivedanta Swami Prabhupada.
    His Divine Grace.
    68. Den lille Prins. Af. Saint Exupery .(Frankrig)
    69 At leve og at elske. Af. Laura Huxley.1963.
    70. Verden omkring os SAMFUND Og ADFÆRD.af, Gerald Barry.
    71 Verden omkring os FOLKENS HISTORIE. Af. Gerald Barry.
    J. Bronowski. Alan Bullock. James Fisher. Julian Huxley.
    72 Tanker og Tænkere. Af. Peter. H. Waldeck. Lademann.
    73 De skjulte kræfter. Af. Claus Toksvig.
    74 Mennesket og universet. Af. Colin. A. Ronan. USA
    75 Besøget. Af. Svend Åge Madsen.
    76. Antikrist. Friedrich Nietzsche.77 Afgudernes ragnarok. f. Nietzsche.
    Albert Camus.f.1913-60. Nobelpris, 1957. 78.. Pesten. 79. Den fremmede.
    80. Johannes Sløk. Herre-giv mig mere vantro. 81. Det religiøse sprog. Johannes Sløk.
    82 Den muntre videnskab. af. Freidrich Nietzsche, 1882. 83. N.F.S, Grundtvig. Skrifter i udvalg.F.1783-1872. Danmark.
    84 John Osborne. Ung vrede skuespil i 3 Akter.
    85 Cirklen. Albertine Sarrazin.

    86. Mus og Mænd. af John Steinbech.F.1902.nobelpris 1962.

    87 Vejene. af. Jack Kerouac.

    88. Balkonen.af. Jean Genet. Frankrig.

    89. SØREN KIERKEGAADS, HEMMELIGHEDER og Eksistensdialektik. af
    Leif Bork Hansen.1994.

    90 Den niende indsigt. James Redfield. USA.1994.

    91 Således talte Zarathustra. NIETZSCHE.

    . 92 Desmond Morris. F.1928. Den menneskelige ZOO..

    93 Guds knyttede næve. af. Frederick Forsyth.1995.

    94 Mænd er fra Mars Kvinder er fra Venus. af. John Gray. US.A.

    95. Kvalme. af. Jean-Paul Sartre.F. Frankrig 1905. Fluerne.96

    97 1984. af. George Orwell.F. England 1903-50.

    98 VESTEN MÅ VÆLGE. af Marius Baar. oversat af Frode Thorngreen. Dansk Copyright 1980. Forlaget Scandinavia Copenhagen. 99. Drømme tydning. Sigmund Freud.(1856-1957)Østrig.

    100. Videnskabs vurdering. Forskning fremtid og folkestyre. Tor Nørretranders.

    101. År 2000- hvad så? . Af. Viggo Kampmann.1973.

    102 Er der plads til os alle? af, Viggo Kampmann.1972.

    103 Foucaults pendul. af. Umberto Eco.1989.

    104. At læse Platon. af. Johannes Sløk.1964.

    105 Jeg og du. af. Martin Buber. Jødisk filosof. F. Wien. 1878-65.

    106 Grundlæggelse af moralens metafysik. af. Immanuel Kant.
    Tysk filosof.(1724-1804)

    107 Med udsigt til borgerkrigen. Af, Hans Magnus Enzensberger.1994.

    108. The Unholy War. Af, Marius Baar. Oversat, Af Thomas Nelson.

    109 Løgn. af, Sissela Bok.1979.

    110 Nostradamus Samlede Profetier. (Idiom 1555)

    111. Platon. FAIDON. af, William Norvin.

    112 Verdens store mysterier. Politikens forlag.

    113 Verdens underværker. Af, Hakon Mielche. By Lademann 1971.

    114 Brøndums ENCYKLOPÆDI.1994.

    115 Muhammeds liv og lære. Af, A.S. Madsen.1967.

    116 Genetisk variation og menneskelighed. Af, Theodosius. 117 Soyas bedste.1968. Dobzhansky.
    118 Den bedragne. af, Thomas Mann.1953. (født i 1875)

    119 Tidens nar Af, Aldous Huxley.

    120 Falskmøntnerne.1941. (Nobelpris 1947.)Af. Andre Gide. Født
    i Frankrig (1869-1951)

    121 Almenmenneskelige. Rudolph Simonsen.
    Platon-Spinoza-Goethe.

    122 Verdens historie. af, H.G.wells.1940.

    123 Israel i den arabiske verden -krig eller fred.?
    af. Svend Holm-Nielsen.1967.

    124 Prøvelsernes år Af, David Ben-Gurion. En af Israel
    grundlæger og sener Statsminister. Udsendt 1963.

    125 Man bør tvivle om alt – og tro på meget. Af. Peter Thielst.1997.

    126 Jeg er ikke noget menneske- Jeg er dynamit! af Peter Thielst.1997.

    127 Troldmandens lærling. af, Gore Vidal. 1956.

    128. The Greek myths. af, Robret Graves. 1955.

    129 Eksistentialisme er en humanisme. af Jean-Paul Sartre. 1946.

    130 Aristoteles. POETIK. af, Poul Helms.

    131 Vedisk filosofi og religion. Skrifternes vidnesbyrd. af
    Satavarupa dasa Gosvami. 1977.

    132. Hypnosebogen. Af. H.D, Birns.

    133 Guds Gøglere. af. Sam Besiakow.1934.

    134 På sporet af Adam. af. Herbert Went.1958.

    135 Lykkens dør går udad. af. Peter Thielst.1995.

    136 Mao Tes-tung. Filosofiske skrifter. ( Danmark-1973 )-1930.

    137 Med ryggen mod muren. af. Hans. P. Pedersen. 1997

    138. Flavius josefus. Den jødiske krig. Af. Erling Harsberg. 1997.

    139 De første græske filosoffer. af. Niels Henningsen. 1994.

    140 ETIK. Hæfter til en moral. af. Jean-Paul Sartre. 1983.

    141 Schopenhauer. af. Villy Sørensen. 1995.

    142 Det gode! Lille moralfilosofi. af. Peter Thielst. 1995.

    143 Latterens lyst. af. Petre Thielst 1995.

    144 Islam og Europa. af, Ingmar Karlsson. 1994.

    145. Avesta. Ved, Kaj Barr og Jes Asmussen. 1997.

    146 Forskning og samfund. En grundbog i videnskabsteori, af. Søren Kjørur.1985. Magister i filosofi og professor i videnskabsteori.
    147 Karl Marx. 1,2,3,af, Georg. R. Mac. 1965

    148 En Forfatters dagbog. af, F.M. Dostojevskij.1948.

    149 Islamisk mystik i Senegal. af. Gina Smith & Bodil Jørgensen.1991.

    150 Fordømt til frihed. af Jean-Paul Sartre.1938.

    151 Skitse til en teori om følelserne. af. Jean-Paul Sartre.1939.

    152 Moralen der blev væk. af, Johannes Sløk.1993.

    153 Thomas Evangeliet. ved Søren Giversen.1996.

    154 Tragediens fødsel, af, Friedrich Nietzsche.

    155 Den nøgne abe. af, Desmond Morris.1967.

    156 Da gud fortalte en historie. af, Johannes Sløk.

    157 Hvad i alverden er verden? af, Johannes Sløk.

    158 De senere græske filosoffer. af Niels Henningsen.

    159 Sprog, sandhed og logik. af, Alfred Ayer.

    160 Viljen til viden. af, Michel Foucault.

    161 Psykoanalysen i grundtræk. af, Sigmund Freud.

    163 Hvad er metafysik? af, Martin Heidegger. 1994. Af Jørgen Hass.

    164 Virkelighed. af, Peter Zinkernagel. ( F. 1921- og han lever endnu)

    165 Guder og Gudinder. af. Robert Ingpen& Molly Perham. 1985.-1995.

    166 I Rosens navn. AF. Umberto Eco.1980.

    167. Lademan’s Lexicon. 22. Bind. 1975.

    168. Educability and Group Differences. Af, Arthur R. Jensen. 1973.

    169 Den indre rejse. Af. Stanislav Grof.1987.

    170 Træk af vor erkendelse psykologi. Af. C. Lambek. 1925.

    171 Grundrids af sjælelivet. Af. C. Lambek. 1932.

    172 Goethes FAUST. Af Carl Roos, 1964.

    173 Omverdensproblemet. Af, Peter Zinkernagel. 1957.

    174 Under evighedens synsvinkel. Af, Kai Sørlander. 1997.

    175 Oprør fra Midten. Af, Villy Sørensen. 1978.

    176 Mennesket & Verden, Johannes Sløk. 1996.

    177 Arthur Jensen. Debatten. Hans Gerhardt Nielsen. 1975.

    178 Opdagelsen af Mennesket. Johannes Sløk. 1996.

    179 Kort og godt om ISLAM. Religion. Historie. Ritualer. Af Federico Peirone. 1882.

    180 Jehovas Vidner under anklage, af Poul Bregning. 1967. 181 islam i fokus. Af Hammudah Abdalati. 1991.

    182 Henny Harald Hansen. Islam. Den yngste af de store verdens- religioner. 1964.

    183 Europas sjæl. Af Johannes Sløk. 1994.

    184 Broen over Drina. Af. Ivo Andric. Som gav ham Nobelpris i 1961.

    185 Maurerens sidste suk. Salman Rushdie.1995.

    186 Øst, Vest. Af, Salman Rushdie. 1996.

    187. I god tro, er intet helligt? Salman Rushdie. 1990. De sataniske vers.

    188 Verdenshistorien i antroposofisk belysning. Rudolf Steiner.1992.

    189. Frihetens filosofi. Af. Rudolf Steiner. Norsk udgave fra 1978.

    190. Åndserkjennelse og kulturfornyelse. Rudolf Steiner, (Foredrag i 191 Eksilets ensomhed. Af Patrick Abide. 1996. Norge 1921. )
    192 Hume. Af J. Sløk. J. Hartnack. Og E.G. Christensen. 1991.

    193 Historiens nytte. Af Friedrich Nietzsche. 1994.

    194 Teosofi. Af Rudolf Steiner. 1981.

    195. Man and his symbols. Af. Carl G. Jung. 1994.

    196 Religions psykologisk tekstbog. Ved Sv. Norrild & Per Salomonsen.

    197. Lao Tes, Tao Te King. AF. Vigtor Dantzer. 1971.

    198. The Texts of Taoism. The Tao Te Ching of Lao Tzu.

    The Writings of Chuang Tzu. The Cacred Books of China.

    Translated by Jams Legge.1962. To parts.

    199. Taoism. The road to immortality. By John Blofeld. 1978.

    200. YIN & YANG. The Taoist Harmony of Opposites.
    Af J. C. Copper. 1981.

    201. Chuang Tsu. By Gia-fu Feng and Jane English. 1972.

    202 Forstanden drager nordpå. Tre kapitler af filosoffen CHUANTSE.

    203 OLDMESTER og hans bog. Af Ernst møller. 1909.

    204. Blaise Pascal (1623-1662) ved Knud Ferlov.

    205. Ole Fogh Kirkeby: Ordenes tid.

    206 Simone de Beauvoir: En tvetydighedens moral!

    207 Meditationer. Af, Marcus Arelius.

    208 Den evige Filosofi. Af. Aldous Huxley.

    209 Træd Varsomt. Af. Hanne Reintoft. 1998.

    210 Død over Nilen. Christian Jacq. 1998.

    211 Kort og (godt) om islam. 1982.

    212 Demokratisme. En kritik. Af. Søren Krarup. 1968.

    213 Et liv – manges liv. Af Hanne Reintoft.1996.

    214 Det kan kolde hjerner ej forstå. Af Hanne Reintoft. 1985.

    215 FILOSOFI. Nyere tid, fra Bacon til Nietzsche.1993.

    216 Øen af i går. Umberto Eco. 1995.

    217 Da gud fortalte en historie. J. Sløk.1985.

    218 Da mennesket tog magten. J Sløk.1989.

    219 Begrebsforvirring. J Sløk.1995.

    220 Opgøret mellem filosofi & retorik. J. Sløk.1987.

    221 Det absurde teater og Jesus forkyndelse. J. Sløk.1968.

    222 Den kristne forkyndelse. J. Sløk.1983.

    223 80 år med gud. J. Sløk.1996.

    224 Det her samfund. J. Sløk.1989.

    225 Moralen der blev væk. J. Sløk.1993.

    226 Anti Duhring. Engels. 1984.

    227 Frem i tiden. Tor Nørretranders.1999.

    228 Ud med gud. Bent Rensch.2001.

    229 Den sidste gud Søren Matthiesen.2001.

    230 Visdommens bog. TAO TE KING.

    231 Livets elendighed. J. Sløk.1997.

    232 Kritiske Bemærkninger. J. Sløk.1973.

    233 Hvad er idehistorie. J. Sløk.1968.

    234 Eksistentialisme. J. Sløk.1964.

    235 Det religiøse instinkt. J. Sløk.1960.

    236 David Hume. J. Sløk.1960.

    237 Den vestlige verdens filosofi. Bertrand Russell.

    238 Fornuften eller døden. Bertrand Russell.

    239 Fanden i Forstæderne. Bertrand Russell.

    240 Lykkens Erobringer. Bertrand Russell.

    241 Om Menneskerettigheder. Kai Sørlander.2000.

    242 Demokrati og retsstat. Jürgen Habermas.2005.

    243. Human rights. Paul, Miller & Paul.1984.

    244. Galskabpens historie. Michel Foucault.

    245 The Sense of Reality. Isaiah Berlin

    246 The Way of Zen. Alan Watts.

    247 The Good Heart. His Holiness the DALAI LAMA.

    248 The Impossible Question. Krishnamurti.

    249 Almen Psykologi. 1 & 2 K.B. Madsen.

    250 Verden som vilje og forestilling. Arthur Schopenhauer.

    251. EINSTEIN. Tor Nørretranders.

    252 The Universe in a Nutshell. Stephen Hawking.

    253 A Brief History of time. Stephen Hawking.

    254. Sprogets dimensioner. Peter Kemp.

    255 Tilløb. Willy Sørensen.

    256 Tro og overtro. Martin Elmer.

    257 Historien om Vestens intellektuelle forfald. Allan Bloom.

    258 Bevidsthedens Inderste. Jes Bertelsen.

    259 Det onde – Et menneskeligt – problem. Peter Thielst.

    260 Adam, Eva og Lucy. Inge Damm.

    261. Unended Quests. Karl Popper.

    262 The central questions of philosophy. A. J. Ayer.

    263 The origin of species. Darwin.

    264 Nutidens Tænkning. Peter Kemp.

    265 The age of reason. By Stuart Hampshire.

    266. Descartes. Philosophical writings. Elizabeth Ancombe and Peter Thomas Geach.

    267 The philosophy of ARISTOTLE. A.E. Wardman and J .L. Creed.

    268 Our place in the cosmos. Fred Hoyle & Chandra Wickramasinghe.

    269 The Next 500 years. Adrian Berry.

    270 Menneskets Historie De sidste to millioner år.

    271 Gads historie for gymnasier og seminarier.1,2 og 3.

    271 Nord Amerikas historie. Arild Hvidtfeldt.

    272 I krigens hus. Helle Merete Brix, Torben Hansen, Lars Hedegaard.2003.

    273 Derfor er jeg ikke muslim. Ibn Warraq. 1995.

    274 Problemet med islam. Irshad Manji.

    275 Islam and the West. Bernard Lewis.

    276 The Crisis of Islam. Holy war and unholy terror. Bernard Lewis.

    277 Den arabiske bog. Johs. Pedersen.

    278 Tugt og utugt i mellemtiden. Svend Åge Madsen.

    279 De måske egnede. Peter Høeg.

    280 Månen er skjult. John Steinbeck.

    281 Den tiende indsigt. James Redfiel.

    282 Da gud kom på en Harley. Joan Brady.

    283 FILOSOF I. Keld. B. Jessen.

    284 Rottekongen. James Clavell.

    285 Frøken smillas fornemmelse for sne. Peter Høeg.

    286. Tai-pan. James. Cavell.

    287. Psychology and the occult. C .G .Jung.

    288. Dreams. C. G. Jung.

    289 What is creative thinking? Catherine Patrick.

    300. Totem and Taboo. Sigmund Freud.

    301 Løft låget og tænk live om. Poul Blak.

    302 Jorden under hendes fødder. Salman. Rushdie.

    303 Bhagavadgita. Dr.PHIL. Poul Tuxen.

    304 Laotes TAO TE KING. Oversat AF Victor Dantzer.

    305 Dhammapada. Dr.PHIL. Poul Tuxen.

    306 The end of time. A meditation on the Philosophy of History. Josef Pieper.

    307 The Philosophy of Compassion. Esme Wynne-Tyson.

    308. John Lennon. Af. Marie Clayton og Gareth Thomas.

    309. Demokrati og retsstat. Jürgen Habermas.

    310 An inquiry into Meaning and Truth. Bertrand Russell.

    311 C. G. Jung: Psychological Reflections.

    312 Hidden Histories. Orhan Pamuk.

    313. Koranen og Muhammeds liv. Kåre Bluitgen. 2006-07-29.

    314. Jeg Anklager. Ayaan Hirsi Ali.2005.

    315. The Koran. Translated by N. J. Dawood.1956.

    316. The Holy Quran. Translated by Abdullah. Yusuf. Ali.2000.

    317. Koranen. Af. A. S. Madsen. 2006.

    318. Det Bedste Guld. En bod om frihed. AF. David Grees. 2005.

    319. On Liberty. By. J. S. Mill.1859.

    320. Eye To Eye. By. Ken Wilber.1996.

    321. The 1980`s: Countdown To Armageddon. By. Hall Lindsey.

    322. The Truth about Muhammad. The Founder of the world´s most intolerant religion. By Robert Spencer.2006.

    323. While Europe Slept: How radical Islam is Destroying the West from within. By Bruce Bawer.2006.

    324. Religion of Peace? Islam´s war against the world. By Gregory M. Davis.2006.

    325. The myth of Islamic tolerance: How Islamic law treats non-muslims. Edited by Robert Spencer.2005.

    326. The new Islamic presence in Western Europe. Edited by Tomas Gerholm and Yngve. Georg lithman.1988

    327. Islamister og Naivister – et anklageskrift. Af. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.2006.

    328. Bravo to nul: Elitesoldat. By Andy McNab.1993.

    329. Kærlighed og mørke. Af. Isabel Allende.1984

    330. Sartre. Af. Hans Jørgen Thomsen.2001

    331. Hverdagslivets psykopatologi. Af. Sigmund Freud.

    332. Manden Moses og læren om én Gud. Sigmund Freud.

    333. Det onde & Latterens lyst. AF. Peter Thielst.

    334. The Republic of PLATO.

    335. Towards understanding Islam. Sayyid Abul Ala Mawdudi. 1980.

    336. The World is flat. Thomas L. Friedman. 2005.

    337. Man and the state. Jacques Maritain. 1951.

    338. Troens Falit. Sam Harris.

    339. Et liv på kanten. B. S. Christiansen.

    340. Danmarks dåb. Peter Grove. 1961.

    341. Storm over Europa. Islam – fred eller trussel. Redigeret af Lone Nørgaard og Tabita Wulff. 2006.

    342. Conversations. J. Krishnamurti. 1970.

    343. The last Talks. J. Krishnamurti. 1989.

    344. Forsvar for rationaliteten. Kai Sørlander. 2008.

    345. Sveriges tragedie. G. Castonier. 2007.

    346. Muslimske ekstreminstbevægelser i Danmark. Rolf Slot-Henriksen. 2004.

    347. Erobring og besættelse. Muslimske originaldokumenter om kolonisering af Danmark. Rolf Slot-Henriksen. 2005.

    348. Danmarks fremtid! Dit land – dit valg. Ulla Dahlerup og Anders Skjødt. 2001.

    349. Ørken blomst. Fra omskåret nomade pige i Somalia til topmodel i USA. Waris Dirie & Cathleen Miller.1998.

    350. Det generøse menneske. Tor Nørretranders.2002.

    351. Efterlyses: Demokrati. Martin Elmer. 2004.

    352. Erik, min elskede. Martin Elmer. 1987.

    353. Western Philosophy. Antony Flew. 1971.

    354.Fra fatwa til jihad. Kenan Malik. 2010.

    355. Muhammeds piger. Lars Hedegaard. 2011. (gave)

    356. Verden var så rød, mor. Lars Hedegaard 2011.(gave)

    357. Frihedens væsen. Mikael Jalving og Lars Hedegaard (gave)

    358. Eventyr. Hermann Hesse (1913-19) 1955 (gave)

    359. Den Munter videnskab. Friedrich Nietzsche 1997.

    360. Islamic Jihad. A legacy of forced conversion imperialism, and slavery M.A Khan 2009.

    361. 1400 års krigen. Lars Hedegaard.

    362. Morden day Trojan horse. Sam Solomon 2009.

    363. A God who Hates. Wafa Sultan 2009.

    364. Faldet, Albert Camus.2010 (gave)

    365. Den politiske forpligtelse. Kai Sørlander 2011.

    366. Global Jihad – islams sjette søjle. Massoud Fouroozandeh og Marianne Søndergaard 2012.

    367. The Hajj. F. E Peters 1994.

    368. Islams magt – Europas ny virkelighed. Karen Jespersen & Ralf Pittelkow 2010.

    369. Al Queda – The true story of redical islam. Jason Burke 2004.

    370. Iliaden. Homér. (ca. 3000 år).

    371. Hvedekorn – digt samling fra 1950-60.

    372. Islams magt.Karen Jespersen & Ralf Pittelkow 2010.

    373. Den politiske forpligtelse. Kai Sørlander 2011.

    374. Netotsjkas barndom. Dostojevskijs.

    375. Hermann Hesse. Eventyr.1955.

    376. Global Jihad. Massoud Fouroozandeh og Marianne Søndergaard 2012.

    377. Verden var så rød, mor. Lars Hedegaard 2011.

    378. Faldet. Albert Camus på dansk 2010.

    379. The blind Watchmaker. Richard Dawkins. 1986.

    380. Den Tibetanske boge om livet og døden. Sogyal Rinpoche på dansk 2009.

    381. Brandes samlede værker. 1890

    382. Shantaram. Gregory David Roberts 2003.

  7. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg er flyttet fra Danmark for længst, orkede ikke længere dette dybe fald. Og, selvfølgelig tog jeg ikke mindst Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen med mig – og Thøger Larsen m.fl – jyder hele banden, stort set (hov, den tanke har aldrig strejfet mig tidligere!) – og selvfølgelig Knud Rasmussen og William Heinesen, fra udkants-Danmark.

    Hvorfor og ikke mindst, hvad de to førstnævnte angår, fordi de gav os Danmark, nærmest sproget dansk med, folkets Danmark – frigjorde os fra ”Guldalderen”. Gav os en lektie i, hvem vi var – og er, et kvart spadestik nede.

    Selvfølgelig synes nutidens anmeldere ikke, at de er vigtige – så mange har beskæftiget sig med dem før, så hvad skal der så blive af dem, nutidens anmeldere? Med deres up-to-date claims to fame.

  8. Af A Aggerby

    -

    Sikke noget pjat at skrive så meget om.

  9. Af Helge Nørager

    -

    De unge er ikke hvad de har været – og det har de nok aldrig været. Filosofiens stamfader Sokrates (470-399 f. Kr.) gjorde i sin tid følgende observation:

    Intet nyt under solen, og bøger er stadig en guldgruppe af viden, oplevelser og andres tanker.

  10. Af Karsten Aaen

    -

    Kære Kaspar Støvring – ja, Kongens Fald er dybt kedelig. Og dynt uinteressant for moderne danske unge.
    (har selv forsøgt at læse den som danskstuderende på et universitet i 1980erne….og jeg var ved at falde i søvn……forstår ganske enkelt ikke hvorfor alle falder i svime over den….)

    Skal man læse Johannes V. Jensen – og det skal man! – er der altså aldrig tekster man kan læse, f.eks Digte 1906, Himmerlandshistorier eller hans beskrivelser af rejserne, f.eks. den lille fine novelle Dolores eller andre af hans fine skriverier.

    ps:
    solsjenitsyn viste sig jo – til mange borgerliges store forfærdelse – ikke at være demokrat…

  11. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg tror, at vi har et problem, “i Danmark”, for nu at citere Johannes V. – Kasper Støvring er ligeså “konservativ” i egen selvdefinition og selvoverbevisning som de “venstreorienterede”, også i Danmark altså, ser sig selv som, ja gæt selv, “venstreorienterede”.

  12. Af søren sørensen

    -

    Most people are other people.
    Their thoughs are someone else´s opinion
    their lives a mimicry,
    their passions a quotation…
    oscar wilde

    allan hansen men har ikke læst en bog og derved opnået uddannelsen “klassisk konservativ uddannet i dannelse” før men har læst Dostoyevsky, proust, tweig og ikke at forglemme balzac,voltair…Som bogsælger kan jeg dog oplyse at der er rigtig mange unge derude der stadig køber og læser.Alt håb er ikke ude endnu…Men samtidig med læsningen skal men husk det endnu større “at ha levet” der er ingen af de store der ikke gjorde denne og levet individuelt og ikke kopieret. Dannelse er ikke ensbetydende med gode meninger, ej heller oprigtig viden..Den er levet kun via blod,sved og tåre…Der er for mange sofa levende/læsende i Danmark!

  13. Af Erik Bramsen

    -

    Om smag kan der jo ikke disputeres, men Kongens Fald er så langt fra den bedste danske roman i det tyvende århundrede. Romanen er een af de (eneste) kunstarter der har udviklet sig i det tyvende århundrede og Kongens Fald viser sin alder: handlingen er fragmentarisk; som du beskriver, serveret gennem en række novelle- eller fabellignende små tableauer, der kun har et par af hovedpersonerne tilfælles. Noget sammenhængende handlingsforløb er der ikke tale om.

    De fleste moderne kriminduller kan skrue en bedre historie sammen, omend ingen af dem nærmer sig Jensen’s sprog. Metafysikken og psykologiseringen er jeg ikke særlig imponeret af, der er nærmere tale om mystifikation og noget klart billede af hvem Mikkel er, får man ikke.

    Bevares, det er da en udmærket bog, årgangen taget i betragtning og som dansker må man jo lære at være taknemmeligt for lidt, men at den er blevet stemt in som nr. 1 hos det kultursektionslæsende segment undrer mig ikke – det er sikkert de samme mennesker som påstår at Shakespeare er deres yndlingsforfatter.

  14. Af Flemming Rickfors

    -

    Fra det oldengelske digt ”Lærdom” (Precepts, sætning 62, 67-68, 72-73, 78-80), der findes i Exeter Book fra 900 tallet e.Kr., har jeg sammensat et par sætninger:

    Wene þec in wisdom.
    Nis nu fela folca þætte fyrngewritu healdan will.
    Ac læt þinne sefan healdan forð fyrngewritu.
    Snyttra bruceþ þe fore sawle lufan;
    warnað him wommas worda ond dæda,
    on sefan symle ond soþ fremeð.

    og oversat dem til nudansk:

    Tænk dig til visdom.
    Ej nu mange folk de forne skrifter erholde vil.
    Men lad dit sind erholde fort de forne skrifter.
    Snusfornuft bruger du, har du sjælen kær;
    advarer om farer, ord og dåd,
    i sindet for altid, og sandheden fremmer.

  15. Af Kim Andersen Damhus

    -

    V FOR VANGEDE !

    Dan Turéll !

    Coda: Begravelses-Blues

    Nej siger jeg
    Nej
    Sæt ikke noget gitter op omkring min grav
    Læg ikke nogen hvidgruset sti op til monumentet
    Og hug ingenting ind i nogen sten
    Slæb ikke blomster derhen med lad dem stå i jorden
    Og sæt ingen duer eller ørne op
    Og lad være med at plapre om at “hvile i fred”
    det véd I jo ikke en kæft om alligevel –

    Nej
    Og lad ingen præster stå og messe over nogen fóret 500 kr.’s kiste
    Og lad ingen eventuelle pårørende komme i sort og sé sørgende ud
    Og lad mig være fri for fallos’er og kors
    Men begrav mig i en æblehave
    Så jeg kommer til at røre
    jeres læber igen
    Begrav mig i en æblehave
    Så jeg kommer til at røre
    jeres læber igen –

  16. Af Carsten Nielsen

    -

    Klassikere er klassikere fordi, de holder!

  17. Af Henrik Knage

    -

    Er det et fluebinderkursus på Ditmarsken, hvor samtlige klassiske fluemønstre remses op, fra a – z?

    Dannelse kontra klassikere, giver nul mening!

    De gange jeg har prøvet klassikeren frem og taget mig selv i at læse samme linie 30 gange, da klappes bogen sammen.

    Kender flere der har læst klassikere, men som ingen dannelse har.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kongens Fald

    Jeg har en udgave fra 2002 (den udkom i 2000) – og med en rigtig dejlig og oplysende efterskrift i denne bogs store format med billeder overvejende fra Dürer og Holbein, som Johs. V. selv var inspireret af “samt et maleri Ribera, en dejlig jødepige, jeg havde set i Madrid.”, hvor Johs. V. i citatet her starter med at sige:

    “Billeder gror i Fantasien, har et ekspansivt Liv, ligesom de jo også har i Historien, en udviklet Eftertid formaar at lægge mere i dem end selve den Tid der har frembragt dem. Hvor Tingene selv var udenfor Rækkevidde har jeg næret mig med Billeder, har benyttet dem som Kilder, ofte de eneste, til fortiden. En Bog af mig “Konens Fald”, der dog som historisk Roman kunde tænkes at forudsætte et vidtløftigt Studium, skrev jeg uden andre Hjælpemidler end Allens Danmarkshistorie og Kncackfuss’ Udgave af Dürer og Holbein .. .” Og så til slut dette med maleriet, jeg citerede først.

    Der er flere citater – så herligt, og denne ‘billedbog’ samt det store format også i skrift gjorde det nemmere, vil jeg tro, at læse denne også komprimerede historie – om end den begynder i København med Mikkel og hans tid og forskellige møder med mennesker dér – og fortsætter med Blodbadet i Stockholm og ender i Sønderborg, hvor vi vist alle husker Kong Christian den II gående rundt om dette runde bord, hvor det i hv f i mine historietimer i skolen blev sagt, at denne også sindssyge konge havde gået rundt og rundt omkring bordet, hvorfor der var mærker af slid fra hans tommelfinger i kanten af dette.

    Ligedan er der et kobberstik af og et kort fra 1520 over København ved Erich Pontoppidan 1760.

    Der står i efterskriften endvidere at:

    “Akkurat for et århundrede siden, i marts 1900, udkom Foraarets Død, første del af Johannes V. Jensens romanfragtment på 127 små sider for Majregn eller Sidst i Maj, men foretrak alligevel, med gehør for årstidernes rytme og deres indvirken på den menneskeige sjæl, at give titlen en symbolsk drejning, idet han efter alt at dømme har hentet inspiration fra et digt af en af sine yndlingslyrikere, tyskeren Lenau. Digtet hed Frühlings Tod, og det blev i Johannes V. Jensens formulering til Foraarets Død. (titler er i kursiv)

    Allerede i november smame år fulgte romanens anden del, Den store sommer, og i oktober 1910 afsluttede Johannes v.Jensen sin ungdoms livs- og dødscyklus med Vinteren. (titler er i kursiv)

    Så kommer lidt om omslagene til de 3 hæfter – og jeg vil lige nævne en af disse ialt 3 nævnte kunstnere, Sikker Hansen fra 1944, fordi Johs. V. selv (1947)om billederne her udtaler, at de:

    “er fremgaaet udelukkende af has egen Inspiration, efter indtryk af teksten, lg jeg kan kun sige at jeg følte mig slaaet af hvor nær de kom Tonen i denne Ungdomsbog, hastigt skrevet, improviseret, paa Farten fra et Sted til et andet, men intimt jydsk, Indtrykket af et Landskab hvor Tiden har staaet stille. Denne Tone, en Fortid optaget i Nutiden, har Sikker Hansen truffet, uden Tvivl fordi han selv er af jydsk Oprindelse.” (jeg har ikke selv set dette)

    Fra Efterskriften fortsat:

    “Den anden af Johannes V. Jensens inspirations-genkaldelser findes i Nordvejen (1939), med dette panorama fra Norge:

    “Rønnens Blomstring oplevede jegfor anden Gang i Aar, oppe på Ekeberg, hvortil jeg gjorde en Pilgrimsgang i en stille Vaarregn. Jeg tilbragte en Sommer her for mange Aar siden paa en lille Bondegaard der laa oppe paa Sletten, her sad jeg paa et Loftsrum i et Udhus og skrev, og den lysende Himmel venover Grefsenaasen, hvor Solen stod bagved, som jeg kunde se fra min Seng, blandede sig med mne Drømme. Natten var saa lys, ikke altid var man klar over om man sov, eller om man var baagen. Jeg kom vist for Skade at væve Maanen og Rønneblomsterne og et og andet Møl og den gule Himmel og nogen ungdomskummer, i Forbindelse med et Knippelhelbred, Sovehjerte og Synskhed, sammen med Christian II og den danske Mikkel, Folkevisen om Aage og Else, og Albrecht Dürer, lykkelige Vildelser, Ulivsaar,Agoni og Død, til hvad der skulde være en streng historisk roman .. .” osv – læs selv – og så en beskrivelse af stedet en del år senere og genkaldende sig denne:

    “duftede Rønnen, vaadt og svalt og intimt, vældigt, ganske samame Henrykkelse, samme Ve, som for alle de mange Aar siden.

    Af Natteregn var Rønnen vaad
    og dufted i den lyse Nat,
    en lønlig, øm Dryadegraad,
    forhaabningsfuld og dybt forladt.

    Der gaar en Aand i Busk og Skov
    or rører Rønnens spinkle Løv,
    et Liv som havde sin Forlov
    hvor og hvornaar? – og nu er Støv.

    Ja, gik det ikke som han tænkte, denne urolige unge vagant, der skulde skrive om Middelaldermennesker for 400 Aar siden og blev forfærdet over Livets Flygtighed, alt hvad han fik ud af Historien, et Pust i Haarrødderne, som var også han lidt død allerede, hvirvlet hen og lagt i Graven?

    Kræfter og Fantasi har man til at gennemleve Livets Korthed paa Forhaand, naar man er ung. Naar det saa endelig er kommen som man tænkte, alle Aarene, har man Filosofi. – Har man det?”

    Støvring nævner det med døden – her står gengivet:

    “Forfatteren har fortalt mig,” oplyser Leif Nedergaard i sin monografi om Johannes V. Jensen fra 1943, “at det er en gengivelse af Shakespeares apokryfe dødsmaske, han har brugt til beskrivelsen af Mikkels udseende i døden.”

    Omslaget til bogen fra 2000 og fremad i flere udgaver/oplag er taget fra Holbein den Yngres maleri fra 1517 ‘Adam og Eva’ – i udsnit, hvor vi kun ser Adam.

    Det er en så ganske forrygende bog, skrevet af en ganske ung mand, og jeg tror faktisk, at det er ganske usædvanligt at tænke et liv og dets evt. korthed i en opfattelse igennem i så ung en alder.

    Jeg vil nævne 30 sider fra en anden bog, som jeg på anden vis var heldig at få fat i nogen tid efter:

    “Digtning og livssyn” af Sven Møller Kristensen, hvor han ganske ‘repeterer’ Mikkels historie over 30 sider og melder om de forskellige stilarter, som Johs. v. bruger – og nævner de drømme, som Mikkel gengiver, dog uden at tolke disse – men en lettere tolkning får vi ellers så fint med undervejs, om end han påpeger, at det naturligvis ikke kan give sig ud for en fuldstændig analyse af bogen. Nej, naturligvis ikke på 30 sider – men fint.

    Jeg var i hv f glad for denne bagefter læsningen, som jeg husker jeg blev afbrudt i af andet i et lille stykke tid, så jeg kunne fsv godt give

    @Erik Bramsen ovenfor 01:30

    ret i, at den er fragmenteret, da jeg måtte læse et par kapitler for at repetere, inden jeg igen læste videre. Og – smag og behag er forskellig.

    Men – den er fra start til slut Mikkel Thøgersen og et par andres historie fra ungdom til ældre/alderdom, og ingen, skriver i n g e n krimi-forfatter kan gøre dette, da der udover sproget også er et særligt præg over sted og mennesker, umiskendeligt fra ældre tid/er og dets steder – også en vis tankegang, vil jeg mene – måske specielt jysk? Det er bogen alligevel for særegen til – og ikke helt nem at læse, hvis man ikke kommer ind i sproget og en ganske anden tid, før vores ovenud materielle.

    Ligedan hvis man læser Blicher og nogle af Pontoppidans jyske fortællinger om folk og fæ – er man først ‘inde’, så er man så ganske med omend det kan kræve tålmodighed til en start.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ai, nu har jeg brugt mere end l time på at skrive et længere indlæg fra specielt min udgave af ‘Kongens Fald’, fra 2000 – i stort format fra Gyldendals bogklubber med gedigne og lækre illustrationer af Dürer og Holbein mfl, og hvor der er en efterskrift af Niels Birger Wamberg, der er ganske informativ og med originale ‘Jensen-citater’ omkring bogen her og et enkelt digt fra Norge omkring et rønnebærtræs blomstring og andre indfald til denne også historiske ungdomsroman .. øv altså!

    Og – så nævnte jeg en bog: “Digtning og livssyn” af Sven Møller Kristensen fra 1960, jeg kort efter var så heldig at få fat i. Der er 30 sider om ‘Kongens Fald’, skrivestil og -arter – en lille analyse og genfortælling af historiens forløb. Meget inspirerende.

    Øv, og atter øv – igen, så ærgerligt, da jeg gjorde mig umage med en del citater til inspiration for læsning af disse. Øv!

  20. Af Kasper Støvring

    -

    Der har været problemer med spamfilteret, de fleste er kommet på nu.
    Dog ikke de indlæg, der intet har med emnet at gøre.

  21. Af Helge Nørager

    -

    Hvad skaber en klassiker, alder eller indhold ?.

    Som omtalt af ovenstående Hr. Kim Andersen Damhus, er Dan Turell, en digter som jeg mener kan skabe følelser ved læser.
    Et eksempel, Copyright Dan Turell.

    Dan Turell:
    For meget, mand (Det er ikke let) 1979
    (Omtalt i prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2009)

    det er ikke let
    de fleste synes ofte
    at det hele simpelthen bliver for meget
    og standser midt i deres aktiviteter
    fordi det ikke er let at være dem
    og hvis bare de andre foretog sig lidt mere
    og hvis der bare var lidt mere drøn på dem
    så var det ikke altid så nødvendigt
    at man selv kørte det hele

    det er ikke let at være en selv
    og hver gang man kommer til at tænke sådan
    så skal man prøve at skifte sig selv ud med en anden
    og vælge et billede af hverdagsdanmarkshistoriens richsalbum
    og forestille sig hvordan det er at være vedkommende

    tænk på hvordan det er fx at være enlig mor
    det er ikke let at være enlig mor
    så bor man i sådan en toværelses atriumsgård i Tåstrup med offentlig boligstøtte
    og alle andre omkring en er også enlige mødre eller fremmedarbejdere
    og man får aldrig en chance for at komme hjemmefra
    for børnene er der jo altid og kræver en fuldstændig
    og henne på reolen står stadig billedet af ham man fik dem med
    og som man troede det virkelig skulle blive til noget med
    og som nu ikke engang gider komme og se til dem engang imellem i weekenden
    og man er altid helt alene med sine egne tanker
    og når det endelig lykkes at få nabomoren til at tage børnene en aften
    så man kan komme lidt ud i byen
    og når man så for en gangs skyld ikke går alene hjem
    så bliver fyren altid panisk og farer ud af vinduet når han hører ungerne
    eller også regner han med at han lige kan komme og knalde og forsvinde
    fordi enhver ved at en enlig mor er et let offer
    det er ikke let at være enlig mor

    Og hvis det så endelig er lykkedes og man har truffet en fyr
    og man kan li’ ham
    og man kan forstå hvad hinanden snakker om
    og man kan holde hinanden i hånden
    og se hinanden ind i øjnene
    uden at føle sig som Ghita Nørby og Ebbe Langberg i et lystspil fra Nordisk Film 1960
    og han er ikke bange for børnene
    og de kan li’ ham og spørger selv om de må kalde ham far
    og man er ved at planlægge sommeren sammen
    8 dage sydpå
    og for første gang skal man være sammen hele dagen
    kun han, hun og børnene
    og så er det at brevet kommer dumpende ind af brevsprækken en morgen
    brevet fra hans kone der fortæller at han har 4 børn i Herlev
    og ikke får skilsmisse og ikke kommer oftere
    og når det brev kommer
    så er det ikke let
    at være enlig mor
    Men det er heller ikke let at være det postbud
    der skal smide brevet ind af sprækken
    postbudet ved hvad der står i det
    postbudet ved hvad der foregår i gaden
    postbudet har set fyren køre væk så mange morgener i sin lille beskidte grønne Peugeot
    postbudet har sine anelser
    og han ville så gerne skåne den enlige mor
    men han er nødt til at passe sit job og smide brevet ind
    ellers går det ud over hans familie
    postbudet startede i sin tid muntert fløjtende på jobbet og glædede sig til at bringe folk breve
    men efterhånden har han dårlig samvittighed over det
    han synes ikke han bringer andet ud end skidt
    han synes det hele er reklamer for det lokale supermarkeds trikinbefængte udsalgssvinekød
    eller politisk propaganda eller rykkere
    eller intetsigende idiotkort fra Mallorca
    om at solen skinner og vinen er billig
    og jeg bor bag det vindue der er afkrydset på hotellet på forsidebilledet
    og postbudet synes ikke at det gør nogen stærkere eller klogere
    og når man først har set i øjnene hvad det er man bringer ud
    så er det ikke let at værepostbud

    og postbudet ser misundeligt over på vinduespudseren
    der står og blanker ruder i kareen overfor
    og ønsker han var ham
    men det er heller ikke let at være vinduespudser
    og skulle stå der på en 10 meter høj stige og balancere med sæbe og klude og vand i al slags vejr
    og det er endda ikke det værste
    for så er der alle de varme og villige hjemmegående forstadshusmødre
    der bare venter på en vinduespudser at forføre
    for de har al den tid den enlige mor ikke har
    og vinduespudseren kan komme ud for 16 til 18 af den slags på en almindelig arbejdsdag
    og det er de færreste mænd der kan klare det
    og så er det heller ikke let at være vinduespudser

    Og det er ikke let at være avismand
    det ser så let ud udefra
    bladene ligger bare i en bunke på disken
    og de koster stort set det samme
    og kunderne siger selv om de vil ha’ BT eller Aktuelt eller Politiken
    men når man så står der bag disken
    så kan man ikke lade være med at se på de aviser
    og de indeholder ikke andet end vold og mord og modbydelighed
    og man synes det smitter
    og man synes der lægger sig et stort gråt lag over en af vold og mord og modbydelighed
    og man bare går rundt i det altid
    og så er det ikke engang let at være avismand
    og det er heller ikke let at være kunde og komme ind til en avismand
    og skulle vælge mellem forskellige former for vold og mord og modbydelighed
    fordi det er alt hvad der er at få
    og det er heller ikke let at være journalist
    og finde vold og mord og modbydelighed hver dag
    for det er det eneste folk gider læse
    og altid er der næsten ingen vold og mord og man skal helt ud i omegnen for at finde så meget som et knivstikkerdrama blandt fremmedarbejdere
    så er det ikke let at være journalist

    og det er ingen gang let at få en lejlighed i dag med den boligspekulation der er
    og det er ingen gang let at være boligspekulant med det EkstraBlad der er
    ikke let at være EkstraBlad med det BT
    ikke let at være BT med de typografer
    ikke let at være typografer med de fagforeninger
    ikke let at være fagforening med det Socialdemokrati
    og før i tiden ku’ man da i hvert afld blive luder eller trækkerdreng
    hvis man ikke kunne klare andet
    men nu har man den såkaldte frie kønsmoral
    og det bevirker at alle mulige skruebrækkere kommer og blander sig til lavpris eller grartis
    og så er det ikke engang let at være luder mere
    det er ikke let at være nogen

    og de der er nederst og gør det hårde og beskidte arbejde
    de tænker så tit at det må da være let at være dem der er oppe
    dem man ser på tv og færdes i ugebladenes blitzlys
    og det er heller ikke let at være dem
    det er ikke let at være Frank Sinatra og skulle ind på scenen i Las Vegas med et alkoholbombet baghoved
    og skulle forsøge at huske ordene til yes sir, that’s my baby
    mens mafiosoerne venter med maskingeværerne i kulissen
    det er ikke let at være Muhammed Ali
    og opdage at man vågner om natten ved at man trykker sig selv i hånden og siger vi er den største
    det er ikke let at være Gustav Winckler og stå i Nustrup Forsamlingshus
    og se det er regnfuldt og tåget og der kommer ikke til at gå noget fly i nat og der bliver ikke noget med at se
    familien og det bliver det lokale missionshotel med bibelen i natskuffen
    og så alligevel vende sig om mod publikum med et charmerende smil og synge
    Gem et lille smil til det bliver gråvejr
    det er ikke let at være Erhard Jacobsen
    hvad nu hvis stemmebåndet knækker midt i en transmission
    og hvad nu hvis Røde Mor holder op med at spille
    det er ikke let at være Gasolin og partout hele tiden skulle indtage USA
    det er ikke let at være Gasolin når Shu-Bi-Dua indtager Danmark
    imens man forsøger at indtage USA
    det er ikke let at være Shu-Bi-Dua og have indtaget Danmark og vide at USA venter
    det er ikke let at være Dronning Margrethe og skulle åbne en udstilling hver dag
    og så begynder Klaus Rifbjerg ovenikøbet at drømme om en
    det er ikke let at være nogen
    det er ikke let for nogen
    det er ikke let for nogen

    og fordi det ikke er let for nogen
    sker det så tit
    at det bliver for meget
    pludselig bliver det for meget for en eller anden
    et postbud eller en popmusiker eller en portør
    pludselig kan man ikke klare det mere
    og det hele slår klik for en
    pludselig ligner det hele en stor slimet paranoid sammensværgelse
    hele livet igennem er man bare blevet proppet ud og ind af skoler og arbejdspladser som det passede andre
    man har altid bare skullet bukke og skrabe bare for at betale og sige tak
    man får lov til at sætte et kryds hvert fjerde år og i øvrigt er der ingen der spørger om hvad man mener med noget som helst
    man skal bare være cpr-nummer og kanonføde og stemmekvæg og strøgfyld og bare stille op i køen
    og det højeste man nogensinde får for det er 8 dage på Mallorca
    og pludselig bliver det bare for meget
    for man kan ikke klare det mere
    man får paranoiaanfald
    man ved de vil komme og hente en i sorte regnfrakker en tidlig morgen
    man ved tyskerne lurer med maskingeværer på naboens tag
    når som helst venter man at bomberne kommer sejlende ind af brevsprækken
    det hele kokser sammen for en
    man ville løbe skrigende ned til bartenderen på det nærmeste natværtshus og fortælle ham alt om alle sine
    sorger og bekymringer siden man var 12 år gammel
    hvis det ikke var fordi man vidste at så ville det blive for meget for bartenderen
    for somme tider bliver det bare for meget
    somme tider bliver det bare for meget
    og man synes at alle madvarer i køledisken bliver forgiftede
    og man synes at der bliver oprustet hele tiden
    der bliver flere og flere bomber og mere og mere vold
    og politikerne taler og taler bare
    og somme tider kan man bare ikke klare det mere
    man synes at hele verden består af ensomme og alkoholikere og narkomaner og ødelagte og forfulgte
    og pludselig kunne man gå amok i blind aggression og gribe en springkniv og gå amok med den første den
    bedste midt på et gadehjørne
    for somme tider bliver det bare for meget
    så bliver det bare for meget
    somme tider bliver det alt, alt, alt for meget
    mand

    (1977).

  22. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Ulf Timmermann

    “Gav os en lektie i, hvem vi var – og er, et kvart spadestik nede.”

    Helt enig – præcis hvad alle gode bøger kan.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Kasper Støvring – 21:03

    Tak for oplysningen, jeg nåede endog at skrive til digital-afdelingen på Berlingske. Det er jo så ærgerligt med lange indlæg, der har taget en del tid. Så hvilken lettelse. 🙂

  24. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kasper Støvring – 21:03

    Tak for oplysningen, det er så ærgerligt med speciel ltange indlæg, der har krævet tid. Jeg nåede endog at skrive til digital-afdelingen på Berlingske. Helt lettet. 🙂

  25. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Niels Juul Hansen

    Ja, vi læser – forhåbentligt – på sporet af os selv.

    Og, hvad ”Kongens Fald” angår, det er en ”roman” skrevet af en lyriker, der fik vores sprog, dansk, til at eksplodere om ørene på os. Og som gjorde drømmen om Danmark så nærværende i hvad der også blev til hans sange, at den var lige til at plukke.

    Selv Henrik Pontoppidan, alvorsmanden, anerkendte ham med: – Han skriver godt, den unge Jensen, gid han havde noget på sinde.

    Jeg synes, at det var lidt unfair, at ”Kongens Fald” vandt de to afstemninger – unfair mod deres nummer to: Pontoppidan´s ”Lykke-Per”. Trak på skuldren og tænkte blot: Danskerne gider ikke at læse 2-bindsværker. Okay, ”Kongens Fald” er uovertruffen, men for at vinde skulle afstemningen have gjaldt noget andet – og Johannes V. ønskede som bekendt også ”Kongens Fald” slettet af sit forfatterskab, men ombestemte sig: Noget skulle han jo leve af.

    Så er det sagt!

  26. Af Arne Rud

    -

    Jacob Paludan afsluttede rækken af store idé- og tidsdebatterede danske udviklingsromaner med ”Torden i Syd”(1932) og ”Under regnbuen”(1933).

    Midt i en Jazztid satte hærværket så ind med fiskerne i det forsømte forår med en flygtning, der krydser sit spor med Danmarksbilleder, der endte i Det lykkelige Arabien præget af Den kroniske Uskyld.

  27. Af Ulrik T. Bertelsen

    -

    »Finanskrise_og_Oehlenschläger.dk – Download Guldhornene«

    K. Støvring har såre ret; visse værker runge i evighed. Det er klassikeren, det værk hvis udsigekraft transcenderer tid, rum og sted.

    Det er just min egen holdning. Selv gamle støvede og bestavede udgivelser bør agtes: den fortsatte reception giver nemlig nyt perspektiv på dig og i dag og i morgen.

    Lad mig eksemplificere med de jordholdige Guldhorn, som Oehlenschläger fandt sin poetiske flid ved.
    tjek Youtube og dato virtuel:

    »Finanskrise_og_Oehlenschläger.dk – Download Guldhornene«

    http://youtu.be/3OPshAZh5GM

    re-aktualisering af Danmarks ´lands og finanskrise 1801-14´, Oehlenschläger og Guldhornene i perspektiv af den nuværende finanskrise … Hvordan forvalter du egentlig din?

    Le Berthélaine – dansk kunstner, forfatter og kritiker

  28. Af Axel Eriksen

    -

    Der findes mange “officielle klassikere” – men en rigtig “klassiker” er for den del af befolkningen, der endnu kan læse – en bog, der gav en rigtig god læseoplevelse 1. gang. Og derfor vender man efter år tilbage til den – og læser den igen – og igen!

Kommentarer er lukket.