Efter det menneskelige

Af Kasper Støvring 25

Ændrer den bioteknologiske udvikling på fundamental vis selve det menneskelige vilkår? Spørgsmålet bliver diskuteret af en lang række danske og internationale forskere i en antologi fra sidste år, der allerede i titlen synes at svare bekræftende på spørgsmålet: The Posthuman Condition – det efter-menneskelige vilkår eller det trans-humane, som ligefrem er navnet på et nyt forskningsfelt.

Jeg har talt med en af redaktørerne, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen, om de forskellige dilemmaer, som den nye bioteknologi stiller os over for. At der er en række dilemmaer, oplever i hver dag: Bør man forlænge livet og forbedre mennesket f.eks. ved hjælp af human genetik, der gør det muligt at undgå sygdomme selv i en fremskreden alder? Bør man manipulere stamceller ved f.eks. at fremstille forstadier til fostre med henblik på at finde behandlingsmetoder til kroniske sygdomme? Bør man designe mennesker, så vi i fremtiden så at sige kan avle klogere, smukkere og stærkere eksemplarer af menneskeracen? Bør vi klone mennesker? For få dage skete der et nybrud indenfor kloningsteknologien, der viser, at fremtiden allerede er begyndt.

Når man lytter til de mest teknologi-begejstrede får man nærmest indtrykket af, at bioteknologien er del af en ny utopi, hvor mennesket, som vi hidtil har kendt det, skal laves om, så det fungerer bedre. Det lyder jo negativt sagt som om, at man derved umærkeligt manipulerer med mennesket. Og det har jo altid været diktaturstaters ønskeforestilling. Til det svarer Lippert-Rasmussen:

”Meget afhænger naturligvis af, hvad man har i tankerne med ordet utopi, og hvis ideer om bioteknologi vi tænker på her. Der er utvivlsomt folk, f.eks. meget optimistiske transhumanister, som tror, at bioteknologien radikalt vil forandre menneskelivet, som vi kender det, og det til det bedre. Der er også kritiske folk, der diskuterer bioteknologi som om alle, der er positive overfor bioteknologi, har utopiske forestillinger om hvad den kan bringe af godt. Men mange af dem, der er positive, fokuserer snarere på at løse konkrete problemer som fx at fjerne lidelser i forbindelse med bestemte sygdomme.”

Men mange ser dog forjættende muligheder i bioteknologien?

”Mit bud er, at bioteknologien vil medføre store forandringer de næste 100 år, men ikke bringe utopiske forandringer med sig, hvis utopiske forandringer fx betyder, at vi eliminerer menneskelig sygdom, tragedie, død og ulykke. Bioteknologien ændrer fx ikke på, at vi er biologiske væsener og biologiske væsener er nu engang forgængelige. Selv hvis vi kunne slippe for indbyggede aldringsmekanismer, så vil vi stadig ikke kunne tåle at drukne, trafiksammenstød osv. Og selv hvis vi slap for at tænke over døden, så ville det stadig være alt andet end rart at blive skilt eller fyret.”

Videnskabens autonomi

En del af dilemmaerne omkring den bioteknologiske udvikling synes at komme af, at videnskaben har svært ved at begrænse sig selv, dels fordi den ifølge sit væsen ingen grænser kender – der er konstant nye landvindinger og nye områder, der skal udforskes – og dels fordi vi langt hen ad vejen anerkender videnskabens autonomi. Vi bør ikke begrænse videnskaben ved at regulere den eller gøre den til tjenestepige for andre værdisystemer, det være sig religion som i gamle dage eller politik som i den moderne tid. Det virker som om, at hvad der kan gøres, skal gøres ganske uanset konsekvenserne, som meget vel kan være utilsigtede og uforudsete. Til det svarer Lippert-Rasmussen:

”Når man spørger om, hvad vi skal gøre, så afhænger det selvfølgelig af, hvem vi er. Om en lang række bioteknologier gælder det formentlig, at hvis de skal reguleres, så skal det ske via internationale organer eller aftaler. Fx er det i sidste ende næppe holdbart, at landmænd i Sydamerika og Asien dyrker GMO afgrøder, mens EU forbyder det. En anden ting er, hvor meget og hvad vi skal gøre for at regulere bioteknologien. Generelt kan vi vel i dag pege på få teknologier, som vi kun i ringe eller ingen grad har benyttet os af som følge af regulering, og hvor det har haft gode virkninger.”

Lippert-Rasmussen peger på, at der dog også er undtagelser, som f.eks. brug af giftgasteknologi og biologisk krigsførelse. Her har restriktioner haft gode konsekvenser, fordi vi har undgået rædsler som under Første Verdenskrig. Men han forudser, at megen bioteknologi vil adskille sig herfra.

”Det er heller ikke givet, at regulering nødvendigvis skal bestå i at forbyde brugen af en bestemt teknologi snarere end at sikre, at den bliver anvendt på bestemte måder eller, hvis vi bekymrer os om ulighed, at den bliver gjort tilgængelig for folk, der ellers ville være afskåret fra at nyde gavn af den. En grund til at være optimistisk hvad angår bioteknologi anvendt på mennesker kunne være, at en lang række risici ved teknologien er risici som brugerne selv har en interesse i at undgå, fx fordi de selv eller deres børn er dem, som teknologierne anvendes på. Andre teknologier er anderledes, for de påvirker andre end dem, der anvender dem. Global opvarmning skyldes fossile brændstoffer. Det har kun en meget begrænset direkte skadevirkning på mig, at jeg kører i bil. Men det skader andre, ja, os alle, fordi de fleste gør det. Det er fælledens tragedie om igen. Jeg er mere optimistisk med hensyn til bioteknologien, for typisk går skaden kun specifikt ud over patienterne, som jo vil gøre alt for at undgå den. Det er med andre ord brugeren selv, der bærer omkostningerne”, siger Lippert-Rasmussen og fortsætter:

”Endelig er det vigtigt ikke at stirre sig blind på, hvad videnskaben måtte bringe i fremtiden og glemme, hvad den allerede har frembragt. Global opvarmning er et resultat af brug af eksisterende teknologier og er, tror jeg, en meget mere konkret og virkelig trussel mod menneskeheden end nye fancy bioteknologier.”

Den konservative kritik

En velkendt konservativ kritik af teknologien lyder, at teknologien og ikke mindst bioteknologien fjerner selve det menneskelige vilkår, det, der gør mennesket til menneske. Det kan være ideen om skæbne, at der er nogle ting, mennesket ikke kan beherske og bemestre. Store præstationer inden for kunst, kultur og politik er forsøg på at komme overens med det vilkår, at vi er ufuldkomne, begrænsede og endelige væsener.

Med udsigt til at f.eks. døden engang i fremtiden kan, om ikke ophæves, så i det mindste udsættes, anerkender du så denne kritik?

”Som jeg antydede før, så er jeg uenig i den kritik. Det er jeg på flere måder. For det første ser jeg ikke nogen værdi i det menneskelige som sådan. Denne tankegang er ikke fremmed for konservative. Fx ville religiøse konservative formentlig se Gud som et væsen, der har mere værdi end mennesket, og gammeldags katolske konservative ville formentlig sige noget tilsvarende om engle. På tilsvarende måde kan jeg ikke se, hvorfor den art af rationelle, følende væsner som homo sapiens måtte udvikle sig til, med eller uden teknologiens hjælp, ikke skulle have samme værdi som mennesket.”

Kasper Lippert-Rasmussen beder os om at erindre, at evolutionsbiologiske processer stadig foregår, og at der ingen grund er til at tro, at menneskeheden ikke på et senere tidspunkt vil blive afløst af andre arter. Og som han påpeger: Få vil foreslå, at vi skal søge at stoppe de processer, hvis vi ellers kunne, for at sikre det specifikt menneskelige.

”For det andet tvivler jeg som sagt på, at bioteknologien faktisk vil ændre på menneskelige grundvilkår. Bioteknologien eller for den sags skyld teknologi i det hele taget vil ikke ændre på, at vi ikke kan kontrollere al ting – herunder hvad andre mennesker foretager sig og gør ved os – og at vi er underlagt ydre vilkår. Forestillingen om, hvad teknologien kan gøre, tror jeg er modsætningen til utopisk tænkning. Nemlig dystopisk tænkning.”

Mennesker og personer

Den berømte amerikanske filosof Francis Fukuyama har også bidraget til antologien, og hans egen bog om bioteknologien, Our Posthuman Future fra 2002, er allerede i titlen et slags forlæg til den antologi, som Lippert-Rasmussen er medredaktør på. I sin teknologikritiske bog skriver Fukuyama, at bioteknologien faktisk er den største trussel mod historiens afslutning, altså tesen om, at liberalt demokrati har sejret på verdensplan.

For bioteknologer anerkender ikke ideen om menneskets natur – eller de ønsker at lave den radikalt om – og dermed forsvinder den tilhørende ide om værdighed, der ligger til grund for det liberale demokrati. Vi diskriminerer ikke ud fra race, etnicitet og køn, fordi alle mennesker har lige værdighed og deler samme essentielle natur, og vi spiser dyr, fordi de ikke har samme værdighed. Vi tilkender rettigheder til alle, der er i stand til at handle moralsk, tænke rationelt, anvende sprog og er i stand til at føle empati, og kun dem, der ikke er det – børn, sindssyge og demente – har ikke de samme rettigheder.

Hvad mener du om Fukuyamas argument?

”Jeg er uenig med Fukuyama. Der er mange begrundelser for liberalt demokrati, der ikke er bundet op på den forestilling om værdighed, som Fukuyama har. Faktisk er der mig bekendt ingen demokratiteoretikere, der har fremført et synspunkt i stil med det, som Fukuyama mener bioteknologien underminerer. En vigtig begrundelse for demokrati hviler fx på en forestilling om, at personer bør have indflydelse på politiske beslutninger, der berører deres interesser. Der er ingen grund til at tro, at de individer der måtte komme ud af brugen af bioteknologi, som Fukuyama frygter, ikke vil være personer og derfor ingen grund til at tro, at nærværende begrundelse for liberalt demokrati ikke vil gøre sig gældende i deres tilfælde.”

Lippert-Rasmussen sondrer mellem mennesker og personer og mener, at Fukuyama knytter værdighed for snævert an til det at være menneske, snarere end til det at være person: ”De fleste mennesker er personer, dog undtaget f.eks. børn født uden hjerne, for de har ingen selvbevidsthed og ingen evne til at udvikle den. Men der kan også være personer, som ikke er mennesker. Hvis Peter Singer [australsk moralfilosof, KS] har ret, er fx chimpanser også at regne som personer og neandertalere har ganske givet været personer, selvom de ikke var homo sapiens. I særdeleshed er der ingen grund til at tro, at de supervæsner, som Fukuyama forestiller sig, at bioteknologien kan resultere i, ikke også skulle have værdighed. Nok snarere tværtimod! Når folk som Fukuyama skal forklare, hvorfor mennesker har en værdighed, som fx dyr ikke har, så vil de normalt henvise til menneskets rationalitet. Men hvis det er tilfældet, så er det uklart, hvorfor supervæsner, der er mere rationelle end os, ikke skulle have mindst samme værdighed som os. Og dermed er det også uklart, hvorfor de ikke skulle have mindst samme krav som os på at have indflydelse på politiske beslutninger, som berører deres interesser. Begrundelsen for liberalt demokrati skulle også finde anvendelse på dem.”

Teknologiforkastelse er ikke en farbar vej

I det hele taget er Kasper Lippert-Rasmussen skeptisk over for tanken om, at vi bør begrænse den teknologiske udvikling. Han ser ikke pessimistisk på udviklingen, og selv om man som Amishfolket afstår fra at bruge nye teknologier, undlader at udvikle nye teknologier og måske ligefrem gør noget aktivt for at afskaffe de teknologier, som vi nu mestrer, så er det ikke en farbar vej. Han tror heller ikke, at det vil ske, og han betragter det ligefrem som en katastrofe, hvis det skete:

”Som verden ser ud i dag, hvor store dele af Asien og andre verdensdele i løbet af nogle få årtier vil opnå samme eller højere levestandard end den, vi kender i Europa, og dermed belaste miljøet på samme høje niveau, som vi allerede gør, så tror jeg ganske enkelt ikke, at vi kan klare os uden ny teknologi. Vi kunne selvfølgelig forestille os, at vi alle gjorde som Amishfolket, men det ville betyde en massiv nedgang i levestandard og levealder, som vi i andre sammenhænge ville se som katastrofale, og som det er ganske givet, at meget få frivilligt vil acceptere. Og hvis vi ellers tænker indenfor rammerne af et liberalt demokrati, er det også ganske givet, at politikere, der er fortalere for radikal økologi eller en total fornægtelse af teknologi, ikke vil blive valgt. Givet liberalt demokrati har vi derfor formentlig ingen anden mulighed end at forsøge at forene høj levestandard og bæredygtighed gennem udvikling af nye og mere miljøvenlige teknologier.”

Kasper Lippert-Rasmussen, Mads Rosendahl Thomsen og Jacob Wamberg (red.): The Posthuman Condition. Ethics, Aesthetics and Politics of Biotechnological Challenges, Aarhus University Press 2012.

 

25 kommentarer RSS

  1. Af Allan Hansen

    -

    ” Richard Dawkins has updated evolution
    – The Times.

    The Blind watchmaker 1986.

  2. Af Kurt Dejgaard

    -

    Der er noget sigende over at når man vil beskæftige sig med bioteknologiens muligheder, er det ikke bioteknologer man først og fremmest spørger. -Ja, faktisk undgår man dem helst.

    Er det fordi virkeligheden har det med at punktere for mange fantasi-balloner for filosofferne og de andre tørre tænkere?
    Konkret viden er… “I vejen”… når der skal snakkes og fantaseres blandt ikke-fagfolk?
    Virkeligheden er for… “Begrænsende”?

    -Eller vil man bare helst ikke mindes om at man ikke ved hvad man taler om, når man taler?

  3. Af Carsten Madsen

    -

    Kurt Dejgaard,

    Mon ikke det skyldes, at det er et (bio)etisk spørgsmål der bliver diskuteret, dvs. fagfolkene på dette område er folk der – sjovt nok – beskæftiger sig med etik, dvs. filosoffer?

    Bioteknologer er lige så meget fagfolk på spørgsmål om bioetik som kokke er fagfolk på spørgsmål om hvorvidt det er forkert at spise kød.

    Det er tilladt at tænke sig om før man skriver – eller er det kun for tørre tænkere?

  4. Af Jørn Strand Nielsen Nielsen

    -

    Kasper – Tak for et som sædvanlig tankevækkende indlæg. Din frygt for, at den genteknologiske udvikling vil underminere vores liberale demokrati, er dog sandsynligvis ubegrundet. Ikke den hypotetiske sammenhæng som sådan, men simpelthen fordi demokratiet med de tendenser til elitært teknokrati, som allerede idag stikker sit magtfuldkomne ækle fjæs frem, meget sandsynlig vil være gået fløjten lang tid inden genteknologien kan nå at slå igennen på den menneskelige natur. Det fremtidige scenarium bliver derfor ikke, at genmanipulerede mennesker ikke vil udvise demokratisk adfærd, men at vores nuværende medmennesker i det lille, elitære udsnit af befolkningen, også vil sætte sig som selvbestaltet herrer over, hvad genteknologien skal bruges til. Og når man ikke længere styrer vores samfund med demokratiske bremser, ja så viser 30’ernes samspil mellem samfundsøkonomi og videnskab alt for klart, i hvilken retning elitestyret vil føre os hen. Det er jo allerede elitens ikke evidenskrævende dogmer, at alt hvad der er større (economy of scale) og sundere (sustainability) er mindre udgiftstyngende (least cost) for samfundet, så selv en blind kan jo ikke misse med sin stok, med hvilke argumenter vores tiltagende teknokrati vil styre os på afveje. Iøvrigt ses det jo allerede med f.eks. Folketingets behandling af den nye offentlighedslov, at teknokratiets elitære hoiveder allerede er modnet til en grad, hvor de synes de ikke længere behøver at argumentere for såkaldte “nødvendige” lovændringer. Det er jo meget a propos RV’s slogan “at sådan er det jo”, så hvorfor dog opretholde end sige nu overhovedet længere foregøjle en demokratisk beslutningsproces, når den udfra RV-logik blot forsinker “den rigtige beslutning”, ja i værste fald måske endda fører til “den næstbedste beslutning”.
    Det er i alt fald ganske gyseligt, at dagens elite i den ene hånd standardargumenterer med, at den nye offentlighedslov blot medfører marginale ændringer, og at de på den anden hånd ikke åbent vil argumentere for lovens åbentlyse indskrænkning i offentlighedens adgang til at se eliten i kortene. DJØF er jo en totalt indfedtet del af den teknokratiske elite, og jo en ganske inhabil “driver” i den igangværende teknokratisering, så hvor FORBUNDET bestemt i mine yngre dage i 68’erne ville have deltaget i modstanden imod loven, er FORBUNDET idag tavst indforstået vel vidende, at loven blot er endnu en brik i den DJØF’isering, som udtærer alle varme dele af vores samdund som soten selv, men skaber en øget vækst af mere klamme embedsmænd.
    I hovedstaden på min fynske ø, er man p.t. ved at barbere børne- og unge institutionerne for ca. 35 millioner kr. med klare snit tydeligvis udtænkt af rektangulære DJØF-hjerner. Får megen omtale i min Fyens Stiftstidende, hvorimod avisen blot i en lille sidebeærkning oplyser, at der sørme også OVERVEJES et UDEFINERET stillingstop I kommunens administration, som MÅSKE vil udmønte sig i kroner og ører på UBESTEMT TID. Hvis kommunen endelig presses til mere definerede besparelser i administratione, vil kommunens centralt placerede DJØF’er naturligvis definere bortskæringsbar administation, som ledelsen ude på institutionerne, og derfor hårdt presset vil sikre egen røv ved at sammenlægge (KOORDINERE) nogle institutionsledelser.
    At danske politikere har tillid til at centralt placerede DJØF’ere kunne drømme om selv at sætte ild til den stol de selv sidder fedt og solidt på, er så grænseløst naivt, at det skriger til himlen.
    OK, genteknologien kan føre een langt omkring!

  5. Af Kurt Dejgaard

    -

    Carsten Madsen (22. maj kl. 11:27)

    Det er meningsløst at diskutere bioetiske aspekter, hvis det ikke har bund i praktiske muligheder, på samme måde som det er meningsløst at diskutere kollonisation af rummet, uden hensyntagen til om det overhovedet er fysisk muligt at bygge raketter der er store nok til at transportere en hel befolkningsgruppe med hvad de skal bruge for at overleve…

    Uden bund i virkelighedens realiteter og praktiske muligheder, bliver debatter aldrig andet og mere end en snakkeklub for fantaster og sciencefiction forfattere.

    Jeg var involveret i etiske debatter omkring gensplejsning i Danmark i de tidlige halvfemsere. Det var tydeligt, dengang, at de mest ivrige debattører helst holdt debatten helt fri for praktiske aspekter – de var simpelthen i vejen for de horror-scenarier de med en lommefuld livlig fantasi kunne male op.

    Det, ændrer bare ikke ved at de skrækhistorier om hvad vi stod på nippet til, dengang, stadig ikke er teknisk mulige, idag, ejheller ser ud til nogensinde at kunne blive det. -Ejheller overhovedet har forskningens interesse. (Hverken dengang eller idag).

    (Og de ting vi som fagfolk var interesserede i dengang, og selv håbede på, med basis i hvad vi mente var teknisk muligt, dengang – nemlig genterapi (i det mindste, midlertidig) paa somatiske celler for at afhjælpe livstruende sygdomme som cystisk fibrose – ja, de viste sig heller ikke at kunne lade sig gøre og kan det stadig ikke, idag. Faktisk ser vi ikke engang idag antræk til at de måske engang kan komme til at ske…).

    Og du her helt ret: Det er tilladt at tænke sig om før man skriver.

  6. Af Allan Hansen

    -

    Så lige for en ordens skyld
    Richard Dawkins er ikke filosof
    men professor i biologi.

    Og ja, det er som regel filosoffer, der
    diskuterer etik. Den klassiske moral filosofi
    kan spores tilbage til Sokrates.

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Allan Hansen

    “Og ja, det er som regel filosoffer, der
    diskuterer etik. ”

    Ikke på Berlingske debatblogs. 🙂

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det var dog underligt med denne Lippert-Rasmussen. Skal det være en undskyldning, at nogen sætter en gud over mennesket.

    Og så dette rationelle – og hvor man ikke kender ‘resultatet’ af noget, så ses det straks at kunne ligestilles i et samfund!?

    Når Gud er øverst (et han Tidehvervsmand?) – så kan alt jo lade sig gøre, blæse være med mennesket .. jeg har ikke flere kommentarer, jeg tror folk kan tænke selv.

    Der er noget usmageligt ved ‘affæren’ her.

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Støvrings titel “Efter det menneskelige” – først tænker jeg sludder; men der er i hv f ikke noget af værdi for mennesker, hvis ting bliver ‘umenneskeliggjort’.

    Vi mennesker har andet end et rationale.

    Håber – at denne Lippert-Rasmussen har fine samtaler med Gud, som siges at have skabt mennesket.

    Så – alt kan vel ikke være tilladt; medmindre man selv vil lege Gud.

    Det er i hv f en ganske ucharmerende fremstilling om en evt. teknologisk udvikling, fra el om denne Lippert.

  10. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Når de utopiske ideologier kommer til kort og bryder sammen er forklaringen i sidste instans de begrænsninger der ligger i menneskets natur.

    Marxismen-leninismen er netop utopisk og brød sammen indefra fordi det ikke var muligt, med de midler samfundet havde til rådighed, at skabe det socialistiske menneske – “Homo Sovjeticus”. Et ægte altruistisk individ der sætter medmenneskets behov højere end egne behov.

    Hvis det engang i fremtiden ved hjælp af genteknologi og folkeopdragelse bliver muligt at skabe det socialistiske menneske, så er det kommunistiske idealsamfund, hvor der hersker frihed, reel lighed og fred og hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov, ikke længere en utopi, men realiserbar mulighed.

    Hvis målet om det socialistiske samfund og midlerne til at nå det besluttes på demokratisk vis hvad er da de etiske indvendinger mod at gå denne vej hvor lammet græsser ved løvens fod?

    Når egoismen fjernes fra det humane genom og erstattes af altruisme, så er det slut med liberalismen, der forudsætter egoisme eller egennytte for at kunne fungere.

    Man kan læse Huxleys “Fagre nye verden” fra 1932 som et tankeeksperiment, hvor forfatteren forestiller sig, hvordan et samfund bliver struktureret hvis det alene styres af den utilitaristiske nytteetik, hvor målet er størst mulig lykke til flest mulige mennesker. Midlerne er manipulation med fostrenes gener og senere massesuggestion hvorved der fremavles mennesketyper, der er prædestineret til at indtage en bestemt funktion i samfundets hierarki. Det lyder nærmest som totalitær konservatisme hvor organismeideen er gennemført med teknologiske midler. I denne ses samfundet i analogi med en biologisk organisme: på samme måde som organismen består af celler med bestemte funktioner, således består samfundet af bestemte grupper med hver sine funktioner. At ændre på disse funktioner ville være imod “naturens orden”.

    I Huxleys dystopiske samfundsversion bliver individerne dog ikke lykkelige af, at de alle indtager deres rette plads i samfundsorganismen i overensstemmelse med deres væsen og forudbestemte evner. For at individerne kan føle sig trygge og veltilpasse og i mindste detalje styre af en totalitær elite, som er øverst i samfundshierarkiet, må stabiliteten og lykken understøttes ved hjælp af en kemisk stimulans – Soma – som er uden bivirkninger, men frembringer en lykkerus nærmest på niveau med heroin, men som åbenbart ikke tilfredsstiller seksualdriften. Da al reproduktion sker ad kunstig vej og staten står for opdragelsen eller rettere konditioneringen af de nye individer anvendes begreber som far, mor og familie ikke længere – de er tværtimod blevet tabuiserede sammen med kærligheden mellem individer. Det virker ulogisk at magthaverne ikke har fjernet seksualdriften når der ikke længere er behov for den til at sikre reproduktionen. Men den er bibeholdt for sammen med Soma at forhøje den ekstatiske lykkefølelse i denne hedonistiske utopi.

    Modsætningen til det socialistiske menneske er Nietzsches Overmenneske der sætter sin egen moral, som nationalsocialismen lod sig inspirere af og bevidst forsøgte af frembringe sin version af ved hjælp af positiv eugenik og benhård opdragelse.

    Nazismen kan ses som en videreudvikling af konservatismens organismeteori – analogien mellem natur og samfund. Nationen er indbegrebet af den samfundsmæssige organisme. En sund organisme vil have en stærk overlevelsestrang, og vil derfor af al magt forsvare sig mod trusler udefra (militarisme) og indefra – fremmede, utilfredse, svage, de anderledes (racisme m.v.). Organismen må have “et hoved” som styrer denne mod opfyldelsen af sin bestemmelse. De enkelte samfundsmedlemmers/cellers underkastelse under denne styrelse gør organismen stærk. Opsætsigheden svækker organismen. Opofrelse, personlig lidelse og afsavn styrker den. Netop disse tankegange er udviklet i ekstrem form i fascismen og nazismen.

    Lebensborn programmet hvor de mest tapre og hensynsløse SS-soldater parrede sig med de bedste ariske kvinder var et bevidst forsøg på at skabe det nazistiske idealmenneske. Hitler drømte om dette nye Overmenneske og havde mareridt fordi dets morderiske hensynsløshed skræmte ham fra vid og sans.

    Lad os som tankeeksperiment forestille os, at ét samfund skaber det altruistiske socialistiske menneske og et andet Hitlers hensynsløse og lydige dræbermaskine – det ariske Overmenneske. Hvilket samfundsideal vil overleve en konflikt mellem de realiserede utopier?

    Måske behøver vi slet ikke at gøre os overvejelser derover, for i en vis forstand foregår der allerede en konflikt mellem samfunds- og mennesketyper der kommer ret tæt på de to nævnte utopiske idealer. Jeg tænker på konflikten mellem islamismen og velfærdsdemokratierne.

    Hvis konflikten i Afghanistan tages som prøvesten, så tyder alt på, at den ideologi/religion der motiverer det hensynsløse “muslimske overmenneske” – den hellige kriger – til at dræbe og blive dræbt for sin tros skyld, vil overvinde demokratiernes bestræbelse på at skabe et fredeligt og velfungerende samfund hvor der hersker frihed og lighed.

    Som ung soldat var Winston Churchill i 1898 med til at nedkæmpe en opstand i Sudan hvor han stod over for fanatiske muslimske hellige krigere, i historiens sidste britiske rytterslag.

    I sine efterfølgende refleksioner om islam kaldte Churchill den for en frygtelig forbandelse og sammenligner fanatismen med hundegalskab. Han konkluderer:

    “Der findes ingen stærkere bagstræberisk bevægelse i verden […] var det ikke, fordi kristenheden er beskyttet af videnskabens stærke arme – den samme videnskab, som den forgæves har bekæmpet – kunne den moderne europæiske civilisation falde, ganske som det gamle Rom.”

    Churchill sætter sin lid til videnskaben som den kristne tros beskytter i kampen mod islams fanatisme og barbari, men deri ligger en misforståelse. Kristendommen fordrer, at vi skal elske vore fjender og vende den anden kind til. Det var samme altruisme der lå bag forestillingen om det socialistiske menneske. Videnskaben kan ikke beskytte kristendommen, den vil altid stå i et modsætningsforhold til troen. Og eftersom troen er fordampet fra de fleste kristne, men ikke fra muslimerne, så kan den europæiske civilisation falde – ganske som antikkens Rom faldt da kristendommen manifesterede sig som en politisk magtfaktor med vilje til magt.

    Ikke kun nationalsocialister, men også mange socialister og digtere har næret beundring for islam:

    “If any religion had the chance of ruling over England, nay Europe within the next hundred years, it could be Islam.

    I have always held the religion of Muhammad in high estimation because of its wonderful vitality. It is the only religion which appears to me to possess that assimilating capacity to the changing phase of existence which can make itself appeal to every age. I have studied him – the wonderful man and in my opinion far from being an anti-Christ, he must be called the Savior of Humanity.”

    I believe that if a man like him were to assume the dictatorship of the modern world he would succeed in solving its problems in a way that would bring it the much needed peace and happiness: I have prophesied about the faith of Muhammad that it would be acceptable to the Europe of tomorrow as it is beginning to be acceptable to the Europe of today. But to proceed, it was in the 19th century that honest thinkers like Carlyle, Goethe and Gibbon perceived intrinsic worth in the religion of Muhammad, and thus there was some change for the better in the European attitude towards Islam. But the Europe of the present century is far advanced. It is beginning to be enamoured of the creed of Muhammad.

    (George Bernard Shaw, interview, april 1935), citeret i “The Genuine Islam, Vol. 1, januar 1936). Delvist citeret i “The Islamic Review”, Vol. 24, 1936).

    Så måske er Vestens civilisation mineret indefra, ikke blot af socialisme og altruistisk kristendom, men også af beundring for islam.

  11. Af Niels Poulsen

    -

    @Jan Aage Jeppesen, 23. maj 2013 kl. 12:53

    Jeg synes, hvis jeg skal være ærlig, at du laver karikaturer ud af de ideologier, religioner og filosofiske retninger, som du omtaler. Det er en reduktion, når du uden at argumentere antager, at

    Kommunisme (socialisme, marxismen-leninismen)= altruisme

    Liberalisme = egoisme

    Liberalismen har som andre ideologier sine skyggesider, men et uomtvistelig positiv element er, at den lægger vægt på konkurrence – konkurrence, som afføder dynamik og innovation.

    Har du nogensinde tænkt på, hvorfor oldtidens græske kultur nåede så højt et stade, som den gjorde? Var det på grund af demokratiets opfindelse? Var det den filosofiske tradition? Nej, det var, fordi konkurrenceelementet var det helt grundlæggende i den græske kultur. Og det var ikke kun inden for sport. Grækerne dystede også på ord, både inden for filosofi og skuespil. Og den konkurrence gjorde, at de ydede deres yderste.

    Og den arv fra den oldgræske civilisation holder de moderne liberale demokratier heldigvis stadigvæk i hævd. Vi konkurrerer stort set om alt (dog desværre ikke så meget inden for kunst).

    Og den positive og civilisationsskabende konkurrence vil du reducere til “egoisme”? Den går ikke, Jan Aage Jeppesen!

    “Marxismen-leninismen er netop utopisk og brød sammen indefra fordi det ikke var muligt, med de midler samfundet havde til rådighed, at skabe det socialistiske menneske – “Homo Sovjeticus”. Et ægte altruistisk individ der sætter medmenneskets behov højere end egne behov.”

    Nej, diktaturerne brød sammen, fordi borgerne ville være frie ligesom i Vesten. I hvert fald i Østeuropa, hvor man havde kendt til liberalt demokrati før det kommunistiske diktatur. I øvrigt får du ved dine reduktioner af den kommunistiske og liberale ideologi til henholdsvis altruisme og egoisme de folkelige oprør, eksempelvis Opstanden i Ungarn i 1956, til at fremstå som egoistiske handlinger, hvilket får mig til at tage mig til hovedet.

    “Hvis målet om det socialistiske samfund og midlerne til at nå det besluttes på demokratisk vis hvad er da de etiske indvendinger mod at gå denne vej hvor lammet græsser ved løvens fod?”

    Men henvisning til det, jeg har skrevet om liberalismen ovenfor, så bliver det socialistiske og i din opfattelse altruistiske samfund et samfund uden konkurrence og dermed et samfund uden dynamik og innovation. Det er betegnende, at du parafraserer profeten Esajas, men han og senere kristendommen var kloge nok til at placere utopien hinsides tid og rum. Vi lever i en falden verden, og paradiset realiseres først, når tiden, efter dommedag, er omme. Det er noget af det positive ved kristendommen. Vi i Lutherland er behageligt fri for at fable om jordiske utopier. Og er meget kritiske over for andres utopier.

    “Når egoismen fjernes fra det humane genom og erstattes af altruisme, så er det slut med liberalismen, der forudsætter egoisme eller egennytte for at kunne fungere.”

    Hvad med evolutionens og darwinismens opfattelse? Går det i følgen den ikke netop ud på, at alt levende gennem konkurrence forsøger at mangfoldiggøre sit eget genom? Dybest set er det jo evolutionen, du ønsker at sætte ud af kraft med din genmanipulerede ”altruistiske” utopi.

    Jeg kunne fortsætte længe endnu, men til sidst vil jeg blot påpege, at du ikke yder Nietzsche retfærdighed.

    I stedet for at se ham som en forløber for nazismen, skal man snarere se ham som en helt nødvendig civilisationskritiker. Han mente jo, at den vesteuropæiske kultur skulle fortsætte, hvor den oldgræske kultur slap, før Sokrates og Platon med deres tænkning “forurenede” den. Ja, jeg ser ham på mange måder som en førsokratisk filosof som eksempelvis Heraklit.

    Han var også en mand, som sloges med sin egen hårde skæbne. Både hans far og bror døde tidligt i hans liv, og han selv var plaget af alvorlig sygdom. Derfor mener jeg, at teodice-problemet er det helt afgørende for en rigtig forståelse af ham. Han kunne ikke retfærdiggøre den kristne Gud, og fravalgte ham derfor. Først var han discipel af Schopenhauer, men han ville forbi dennes pessimisme, han ville hen til at kunne sige “ja til livet” trods al den smerte, det havde bragt ham.

    Det er for mig at se den psykologiske forklaring bag hans overmennesketeori. Det er i en eller anden forstand mennesket, der rejser sig fra sit (kristne) sygeleje og vil leve fuldt ud. Det er også mennesket opfattet som kunstner, mennesket som udtrykker gennem kunst, ja, det enkelte menneske bliver sit eget kunstneriske projekt. Og det behøver ikke nødvendigvis at have nogen negative effekter for omgivelserne. Nietzsche befandt sig jo bedst, når han ensom vandrede omkring i bjergene og så ned på os småborgerlige kristne nede i dalene. Dette af tilværelsen sårede menneske, som ikke kunne komme overens med kristendom, men som inderligt ønskede at forlige og elske sin egen skæbne (amor fati) – der har du overmennesket.

    Det var blot for at give et mere retvisende og sympatisk billede af Nietzsche og hans filosofi.

    Der er i hvert fald ingen tvivl om, at han med sine ideer om “omvurdering af alle værdier” og perspektivisme er den filosof, som har præget vores tid mest. Ja, jeg vil nærmest sige, at den personlige krisetilstand, han selv levede i hele sit liv, er blevet den permanente krisetilstand, Vesten lever i dag.

    “Der er ingen kendsgerninger, kun fortolkninger,” sagde han, radikal som han var. Det er så op det moderne menneske bestandigt at diskutere fortolkningerne med sig selv og andre.

  12. Af Allan Hansen

    -

    Tak til Niels Poulsen for et fremragende
    indslag. Jan har aldrig forstået sig på
    Nietzsche filosofi så behøver jeg vist
    ikke, at skrive mere – Tak

  13. Af Niels Poulsen

    -

    Og ellers synes jeg, at det er et meget spændende interview, KS har lavet med Kasper Lippert-Rasmussen om et meget spændende emne. Selv om jeg ikke er enig, synes jeg, at Kasper Lippert-Rasmussen svarer meget begavet på spørgsmålene og kritikken.

    En ting er, at jeg kan undre mig over, at tilhængere af transhumanismen lader til helt at ignorere alle de myter, som forskellige kulturer har skabt, om at mennesket ikke skal lege Gud. Er syndefaldsmyten og den oldgræske forestilling om hybris blot noget pjank eller rummer de ikke en sandhed og måske en advarsel til menneskeheden?

    En anden ting er, at jeg har svært ved at tro på det transhumanistiske supermenneskes overlegenhed over for det almindelige menneske, som den naturlige selektion har skabt … eller dets levedygtighed i det hele taget.

    For som jeg har forstået evolutionsteorien, den naturlige selektion, så er det til et ethvert tidspunkt de væsner, som er bedst tilpasset det givne miljø, som lever, og som fører deres gener videre. Det, som ikke virker, bliver hele tiden sorteret fra af den naturlige selektion.

    Den naturlige selektion giver altså den optimale løsning inden for det aktuelle miljø.

    Så i den forstand er vi, som lever nu, og vores efterkommere, det ypperste af det ypperste – hvis det alene er naturen og den naturlige selektion, som bestemmer.

    I den forstand vil det transhumane supermenneske være dårligere tilpasset det givne miljø end det nuværende menneske.

    Man skal i hvert fald lave om på miljøet for, at det vil trives og kunne udfolde sine overmenneskelige evner.

    Og det er også det, man ser eksempelvis med genmodificerede afgrøder: De kan næppe overleve ude i naturen: De lever beskyttet på arealer, hvor man passer og plejer dem med gødning og sprøjtning etc.

    Man ser det også med inden for lægevidenskaben. De mennesker, som man redder med eksempelvis organtransplantation, skal resten af livet tage medicin, som eksempelvis nedsætter immunforsvaret, så kroppen ikke afstøder det implanterede organ som fremmedlegeme. Det gør, at patienten lettere bliver syg.

    Sådan vil det sandsynligvis også gå med den transhumane race: Den skal leve i beskyttede områder, i “drivhuse”, have særlig pleje og måske have medicin … fordi den er mere sårbar, fordi den er en afvigelse fra det bedst tilpassede.

    Men mødes vi almindelige mennesker med det transhumane supermenneske til en dyst uden for “drivhuset” og uden medicin og anden doping, i den barske natur, da vil det almindelige menneske sandsynligvis gå af med sejren inden for enhver disciplin, både fysisk som åndelig. Fordi det almindelige menneske netop af evolutionen er det bedste tilpassede. Det mest overlevelsesdygtige.

    Så når man skal leve i et drivhus og skal være på medicin hele sit liv, ja, så synes jeg ikke der er meget h-plus eller overmenneskeligt over en.

    Se i øvrigt

    http://en.wikipedia.org/wiki/Transhumanism

  14. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg kan se, at jeg i det ovenstående bruger “det transhumanistiske” og “det transhumane” i flæng. “Det transhumane” er vist det mest korrekte adjektiv for ideologien på dansk, for det er jo de menneskelige vilkår, mennesket som menneske, det humane, som tilhængerne af det transhumane vil forbi eller om på den anden side af, og ikke nødvendigvis humanismen, som jo er en filosofiske retning, hvor mennesket sættes i centrum. (En tilhænger af teokrati er eksempelvis tilhænger af transhumanisme (han sætter Gud i centrum), men næppe tilhænger af det transhumane). Selv om man kan selvfølgelig kan diskutere, om det transhumane ikke også uvægerligt vil betyde et brud med humanismen.

  15. Af søren sørensen

    -

    “Liberalismen har som andre ideologier sine skyggesider, men et uomtvistelig positiv element er, at den lægger vægt på konkurrence – konkurrence, som afføder dynamik og innovation.”..af niels poulsen

    Falsk, Liberalismen har målet at udradere konkurrencen således at men ender lige som de gode gamle dage i USA hvor monopolstyrelsen gik ind og delte forretningerne op så de kunne konkurrer igen. Liberalismen må og skal kontrolleres mere og ikke ha fri adgang til at bestemme hverken markeds vilkår eller de politiker vi har som de køber. Vi skal til at ha et nyt og ordentligt demokrati der lader folket bestemme skatte satserne for forskellige indkomster, offentlig adgang til informationer, procenter nødvendig for indtrædning af et parti i folketinget(0,5% og 200 medlemmer der!) og alt via valg derom. Liberalisme er ikke frihed men ufrihed for masserne og frihed for den økonomiske elite!

    “Socialistiske” partier er idag bare en ordentlig lønmodtager repræsentation og for -80%. Længere er den ikke. De snakker hverken om at nedlægge initiativet eller andet. Måske olie og mineral værdierne for de tilhører alle Danskere der er vores alles jord ikke et par borgelige lykkeridere. Der socialisme i dens ultimative forståelse…

  16. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “For som jeg har forstået evolutionsteorien, den naturlige selektion, så er det til et ethvert tidspunkt de væsner, som er bedst tilpasset det givne miljø, som lever, og som fører deres gener videre”.

    Her er vi helt enige.

    Jeg er sikker på, at det er en misforståelse, når mange tror, at Darwin tænkte på ‘den stærkestes’ overlevelse.

  17. Af Niels Poulsen

    -

    @søren sørensen

    For mig at se forveksler du (sikkert med overlæg) liberalisme med monopolkapitalisme. Du får ifølge Adam Smith (og mig) den møreste bøf i den landsby, hvor der er mindst to (private) slagtere, som konkurrerer så frit som muligt og med et minimum af statslig indgriben om markedet (kundernes gunst). Josef Stalin og andre kommunistiske og socialistiske stakler fik derfor aldrig en mør bøf i deres kummerlige liv, med mindre den var smuglet ind fra den frie kapitalistiske verden.

    @Niels Juul Hansen

    Ja, evolutionsmæssigt set er det bittesmå væsner som insekter og bakterier, der har mest succes på vores lille klode i det kæmpe og tilsyneladende livløse univers. Sandsynligheden for, at de overlever vores menneskelige race er meget stor. Men det var nok ikke det, du mente … det var nok mere, at du synes, at et lille socialistisk nips som Johanne Schmidt-Nielsen er mere sympatisk end en liberal alfahan som Joachim B. Olsen … tror jeg nok.

  18. Af Karsten Aaen

    -

    Kaspar – interessant indlæg…og bestemt også et interessant interview.

    Men når nu din blog handler om kultur, så burde du måske også nævne to computerspil: Deus Ex: Human Revolution eller Mass Effect 1, 2 og 3. Især Deus EX:Human Revolution tager denne her problemstilling på en god måde, og Mass Effect’s 3’s slutning fik folk op på stolene og til at protestere en hel del. Men det fik faktisk sparket gang i netop debatten om det emne du tager op, transhumanisme, eller det som nogle også kalder ’singulariteten’.

    Der blev debatteret og diskuteret, så det var en lyst. Og folks holdninger kom virkelig frem! Nogle mente at man da ikke bare lige kunne tvinge alle mennesker til væe cyborgs, andre mente, at det kunne man da godt. Og så fremdeles.

    Hele udfordringen er at stille dette spørgsmål: hvad er et menneske? og søge at få svar på dette.
    Jeg bærer f.eks. briller, jeg er stadigvæk mig. Hvis jeg ikke bar briller, ville jeg højst sandsynligt gå ind i adskillige døre.(er nærsynet).
    Folk som er oppe i alderen, og som har høretab, kan nu få et Cochlearimplant, men de stadig dem. Døve børn, som ikke kan høre, kan også få et Cochlear-implantat. Og vi har kunstige ben og arme, (proteser) til bl.a. soldater som har mistet disse legemsdele i krigen. Vi indoperer kunstige hofter, kunstige knæ i ældre personers slidte hofter og knæ.
    Og alligevel er disse personer jo sig selv.

    Spørgsmålet vi må stille os selv er vel også dette:
    Kan vi på et tidspunkt udvikle en pille som gør os klogere? Bør vi dyrke fostre som reservedele? eller alt det andet du spørger om. Jeg ved det ikke, dog ved jeg dette: I spillet Fallout (1998, Interplay) kan man blive meget klogere ved at spise mentats, (en slags piller), risikoen ved dette er dog at man kan blive afhængig, en slags junkie.

    Måske vi også skulle overveje dette:
    Alle forsøg på ad kunstig vej generelt at forbedre mennesket har vist sig at slå fejl. totalt fejl. Og det lige fra de mest liberalistiske eksperimenter til de mest racistiske til de mest socialistiske.

  19. Af Niels Poulsen

    -

    @Karsten Aaen

    Computerspillene kender jeg ikke noget til, men forfatteren Peter Seeberg behandler faktisk temaet om, hvor meget man kan tage fra et menneske uden at det mister sin identitet (og menneskelige værdighed?) i novellen “Patienten”.

    Måske er identiteten et ydre fænomen? – lyder modernismens måske ikke særligt overbevisende svar. Jeg tror, at Seeberg og andre modernister tog fejl. Jeg tror, at individet indeholder en kerne, som det for alt i verden skal beskytte. Og jeg tror, at tilhængerne af det transhumane er fjender af civilisationen, som eksempelvis kommunisterne og nazisterne var det, fordi de uvægerligt vil reducere menneskets værdighed, som altid har været den menneskelige civilisations kerneværdi (Giovanni Pico Della Mirandola).

    Men jeg er glad for, at du både afviser den absolutte udgave af socialismen og liberalismen og deres respektive utopier med hensyn til det ideale menneske og det ideale samfund. Det er faktisk det moderate og konservative ståsted, som desværre ikke er så populært for tiden i Danmark. Lad os leve i realiteternes verden og sige nej til utopiernes reduktion af det sammensatte, modsigelsesfyldte og ikke særligt ideelle menneskelige liv.

  20. Af Helge Nørager

    -

    Svært forståeligt indlæg, mange tanker.

    Håber aldrig det bliver muligt at tage patent på et “menneske”, men dele af et menneske er der patent på.

    Ganske som dele af planter, og andre biologiske væsner.

    Videnskab er sikkert godt, viden burde være til gavn for alle mennesker, når det er den fælles genpulje, som omtales.

    Den burde aldrig kunne patenters eller gøres til penge for de få, det er ulækkert og ganske enkelt forkert.

    Hvis moderne forskning kun er for at profit maximere og øge indtjenning ved få medicin firmaer, er svaret klart.

    Det skal ikke kunne ske, fuck dem, livet er en gave til alle mennesker ikke kun dem med gode advokater.

    Hvor går grænsen egenligt for mennesker grådighed, er advokater og rige så snot stupide at de ikke fatter at deres velstand er ikke en garanti for at de skal kunne udnytte økonomisk livets gave. ?.

    Hvor dumme kan de rige svin blive ?.

  21. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Helge Nørager

    Jeg kan nemt følge dig.

    Desværre er der ofte langt imellem viden og visdom.

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jan Aage Jeppsen er for pessimistisk i hvad han fremdrager, og menneskets hjerne er langt mere kompliceret – end en computer, såvel som videnskab/er ikke er ’sat’ i verden’ til at beskytte religion/er – men til at udvikle vores forståelse af verden og dens mennesker, at forholde os analytisk og ikke indlemme syge ideer.

    Men fremme de sunde.

    Religion er utopi – men kan indeholde visse menneskelige værdier, fordi er indoptaget heri, dvs stjålet hertil. Det islamistister ikke forstår og vil vide af er viden, videnskaber/er, de landvindinger, vi har i fx Vesten, de af dem der ikke passer ind i deres system.

    Og – så ser det sort ud for menneskeheden, og det mener jeg, at vi vil være parate til at fastholde, videreudvikle, formidle osv – og håbe på de mennesker i den verden, der har forstået at de er holdt nede og en religion og i den grad intimideret i deres liv, hvor de er fraholdt alm anstændighed.

    Jeg så en dokumentar på TV forleden, hvor en ung mand fra Oslo, libyer, hvor han havde boet i 12-13 år gennemtrawle dele af Libyen og tale med dens mennesker, hvor en libysk mand midt i det hele sagde:

    “Der har kun været én religion for os (med Gadaffi) og den angst det fremdrog. Og – der er millioner af Gadaffier af den grund.”

    Og – jo flere, der ser og forstår dette, vil være et yderst vigtigt ‘middel’ til at få andre til at se og forstå denne fascisme og misbrug af mennesker til ødelæggelse for dem selv og andre.

    De tka gælde enhver religion el politik, der får sådanne vækstbetingelser, som fx islam visse steder har haft det.

    Der er ikke noget, der hedder det trans-humanistiske el hvad det nu kaldes. Det vil blive ‘aflivet’ fra dag ét, hvor der er mennesker, der kan ånde for tvang og diktatorship, hvor det vil kunne misbruges.

    Og – der er lang vej for denne forskning, hvor der måske sidder mennesker og ikke laver andet, ikke har et liv udenfor og derfor ikke ved, hvad de sidder og opfinder og ikke ser, hvad det i hv f ikke skal bruges til.

    Det er ikke al opfinderi, der nødvendigvis skal udnyttes – når det viser sig at have uheldige virkninger for mennesker, natur og verden som helhed.

    Det er udmærket med en lægevidenskab, og da herligt, hvis enhver kunne tage et pille for sine traumer og komme videre. Det sker formentlig aldrig, fordi mennesket med dets hjerne er langt mere kompliceret, og fordi der er noget, der hedder følelser.

    Men – for mange er det bedre at forske i medicin end i det menneskelige, fx underbevidsthedens omfangsrige budskaber til hver enkelt af os. Det kunne være det næste step på den darwinistiske udviklingsstige, som min analytiker engang udtrykte det.

    Men – vi mennesker fortrænger og holder helst låg på kontakten til vore følelser, opdrager næste generation til de samme traumer og derfor ofte nødvendige fortrængninger for at kunne overleve. Smerten kan være for stor og for stor at sidde alene med, så vi dulmer os – og vi er i forvejen en stor nation af troen på piller, fremfor at tale om tingene!

    Hvad gør psykiatrien, som vi må høre det, de giver bare større doser til den samme patient og så håber de på, at der kommer nyere og bedre piller, fremfor at udvikle psykiatrien til at hjælpe og dermed tale med mennesker, forstå det menneskelige i en langt større udstrækning.

    Psykologer klarer sig igennem – men uden i forvejen at kende sig selv tilstrækkeligt, så derfor hjælper det tit heller ikke, fordi de ikke kan gå med og følge en klients traume, smerte og sorg hele vejen.
    Det er de oftest ikke uddannede til heller.

    Så – låg på ‘trykkogeren’ — kun lidt damp slipper måske ud, hvorfor ’succes’en gentages for næste, næste og næste generation igen. Ustoppeligt – hvis ikke, der sker yderligere i f disse felter.

    Og – dyrt for samfundet, hvis der ikke rettes op og evt. forebygges, det vil sige før nogen neurose kan ramme en opvoksende generation, dvs forhindres før alle lapperierne og en større og større fordyrelse for et samfund, menneskeligt og dermed økonomisk.

    Vi misbruger børn, vi handler henover hovedet på dem, så de kan få ‘den rette karakter’ – fremfor at respektere og lytte til dem, når de er helt små, fordi vi er bange for deres signaler og mangler ofte både tid og forstand, forstandighed.

    Vi får mennesker, økonomi og samfund derefter. Og – for mange har lagt låg på deres følelser fra barndommen og de fortrædeligheder, de var udsatte for, derfor gentages de fra generation til generation.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og – så tros det åbenbart, ifølge oplægget – at man kan skabe nye mennesker, andre mennesketyper skal det vel forstås. Bedre – hvad tænker de på. Mennesket er godt nok, hvis det ikke misrygtes – men plejes nøjagtig som det skal, som vi gør os umage med planter: den rigtige jord, det rigtige såsted, det rette klima, den rette vanding osv.

    Men kan man ikke, og det vil slet ikke lykkes og kan det formentlig heller ikke – medmindre man tager en del af hjernen ud og erstatter den med ingenting el andet. Og det kan ikke lade sig gøre, fordi mennesket er langt mere kompliceret.

    Det ville kræve langt mere kendskab til også menneskets ubevidste strukturer mm – og alligevel vil det ikke kunne lade sig gøre. Og – jeg bliver ikke bidragyder her med nogen form for oplysning i sådant regi.

    Det er uhyrligt at tænke sig, hvis nogen bio-forskere bevidst el ubevidst er blevet forskere her for at kunne misbruge viden og altså ikke se, at der er tale om misbrug på forhånd. Det er udmærket at tænke ud af boksen – men det kræver mennesker, der samtidig kan se og bedømme utopia, hvor der er tale om noget a la det, vi kender fra nazitiden.

    Det kræver en høj grad af såkaldt etik. Ellers bør det undersøges. Og – der bør ikke gives mulighed for vanvittige eksperimenter, hvor det bør være særligt kvalificerede, der er med til at bedømme og tage stilling hertil.

  24. Af Allan Hansen

    -

    Under meditation sker det ofte, at jeg bliver
    overvælte af en stærk følelse af glæde, varme, kærlighed
    og hengivenhed. Jeg har opgivet at forsøge, at beskrive
    det med ord – for det lader sig ikke gøre.

    – Det er dybere end det dybest hav og
    højere end de højeste “guder,,.
    Det er bredder end stjernes horisont.
    Jeg ved ikke hvor det kommer fra?

    Det er Buddha-natur!

    “We were talking-about the space between us all
    And the people-who hide themselves behind a wall of illusion
    Never glimpse the truth-then it’s far too late-when they pass away.
    We were talking-about the love we all could share-when we find it
    To try our best to hold it there-with our love
    With our love-we could save the world-if they only knew.
    Try to realise it’s all within yourself
    No-one else can make you change
    And to see you’re really only very small,
    And life flows within you and without you.
    We were talking-about the love that’s gone so cold and the people,
    Who gain the world and lose their soul-
    They don’t know-they can’t see-are you one of them?
    When you’ve seen beyond yourself-then you may find, peace of mind,
    Is waiting there-
    And the time will come when you see
    we’re all one, and life flows on within you and without you.

    – George Harrison.

    http://www.youtube.com/watch?v=p4G2RlBKbrM

  25. Af Allan Hansen

    -

    Kontemplation ( refleksion, eftertanke og selv-fordybelse).
    P.S: Det er sundt for sjælen og godt for maven!
    Det er Buddha-natur. Buddha-tanker og Buddha kærlighed!
    Kort sagt:det er stort!!!!!!!

    http://www.youtube.com/watch?v=8CnhcGpmH9Y

Kommentarer er lukket.