Mere idioti fra den kreative klasse

Af Kasper Støvring 235

Det forlyder nu, at John Lennons ”Imagine” netop er blevet kåret af Rolling Stones læsere som den bedste sang, en Beatle har lavet uden for The Beatles.

”Imagine” er en af de sange, der er elsket af den kreative klasse (som man ved: kunstner- og akademikersegmentet med fødderne solidt plantet i det blå). Personligt hader jeg den sang. Tilgiv mig dette lille, idiosynkratiske blogindlæg, men at vælge ”Imagine” som en af de bedste sange nogensinde, kan kun være udslag af idioti.

Men sangen har jo altså mange beundrere. En god eksponent for den kreative klasse herhjemme er musikeren og skribenten Henrik Marstal, der mener, at Lennons sang ”er som et sindbillede på at verden kan blive et bedre sted, hvis blot vi er parate til det”.

Kan musik stadig ændre verden?, spørger Marstal. Måske, men jeg håber det ikke, hvis verden skal forandres i overensstemmelse med Lennons kommunistiske verdensbillede.

Et sydende ondt indlæg om netop ”Imagine” er skrevet af litteraten Lars Christiansen. Jeg kan ikke sige det bedre selv, så lad Christiansens ord være mine:

”[Lennons] utopi fylder mig med mild rædsel, fordi jeg simpelthen ikke ville kunne holde ud at leve i den, hvis den blev virkelighed; i min verden er hans drømmeverden steril og hygiejnisk, uden smag og farve; et dødkedeligt, blodfattigt, neutraliseret og afpolitiseret unisex paradis, blottet for lidenskaber. Hvor der ikke er noget ”at dø for”, er der heller ikke noget at leve for.

Lennon har selv beskrevet Imagine som en ’en anti-religiøs, anti-nationalistisk, anti-konventionel, anti-kapitalistisk sang, men fordi den har sukkerdrys bliver den accepteret.’ Der er dog ikke kun tale om negativ opbyggelighed, forsikrede han, sangen har også et positivt budskab: ”den er praktisk talt det kommunistiske manifest.” Hvordan det skulle praktiseres fremgår af ægteparret John Lennon & Yoko Ono’s irreelt eksisterende paradis ’Nutopia’, grundlagt 1. april 1973, hvis flag meget passende var kridhvidt og hvis internationalhymne bestod af et par sekunders stilhed; begge dele understreger tristessen og tomheden i Lennons utopi; her er der absolut ikke noget at stå op til om morgenen, og det var derfor kun konsekvent, at John og Yoko skabte de såkaldte ’Bed-ins’; spektakulære medie-stunts, hvor de blev i sengen hele dagen til ære for verdenspressen og verdensfreden etc.”

 

 

 

 

 

 

 

235 kommentarer RSS

  1. Af Allan Hansen

    -

    When Adam Smith published The Wealth of Nations in 1776, it was in the midst of emerging industrial capitalism. When he spoke about the division of labor, it was in the same context. This meant that the market was small, businesses were small, and production took quite a long time when products were individually manufactured. However, once labor began to become divided, and different people specialized in different stages of production, the economy began to expand; it became easier. This expanding economy was good for the market, and good for the individual workers because they could produce more in a shorter period of time, increasing the amount of money that could be made.

    The division of labor was incredibly good for business and industry because it increased the number of goods that could be produced in the same amount of time. It is worth mentioning that Smith was on the side of the emerging industrial capitalists. This lent itself to being on the side of the worker, who realized higher standards of living, and to promoting the overall wealth of the nation, through the efficiency of production and the division of labor.

    Because of this, we assume that Adam Smith was on the side of, or at least not in opposition to the worker. That is, as labor becomes more specialized, and technological invention and innovation take hold, workers become more efficient and productive, which results in higher wages and a growing economy.

  2. Af Niels Poulsen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Tak for at introducere mig til det meget vigtige reichianske begreb, “orgastisk potens”. Det må være det, manden og kvinden opnår i begyndelsen af Lars von Triers film, Antichrist, da deres barn falder ud af vinduet og dør.

    Og så står den ellers på terapi for resten af femogtyveøren.

    Helt ærligt, kan du ikke se, at Freud og co. og den terapikultur, de har affødt, repræsenterer en gold og destruktiv dyrkelse af egoet og en narcissismekultur, som siger spar to til, hvad verden før har set? Menneskets navle, eller rettere, dets genitalier, er ikke verdens centrum! Det smukke i tilværelsen er ikke, at man dyrker sit eget begrænsede ego, men at man træder et skridt til side og bekymrer sig om det andet menneske, ens næste.

    Men tak for at gøre opmærksom på, at det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen går ud på, at den kristne skal slå mennesker, som ikke er kristne, ihjel, og at islam har overtaget dette glade budskab fra kristendommen.

    Med dine egne ord:

    ”og du skal ligefrem også, hvis vi holder os til de bogstavelige tekster: slå andre ihjel, hvis de ikke tror det samme som dig (altså gældende for alle). Så måske derfra har muslimer deres tankegods – og ikke sluppet sådant endnu, når det gælder islamister.”

    Der er tilsyneladende så meget, jeg ikke ved om den kristne tro.

    Og når præsterne i den danske folkekirke ikke prædiker, at den kristne skal slå de ikke-kristne ihjel, så ”inviterer de på musik, sang og spagetti, som ellers er uden for kirkens strenge forhold.”

    Spaghetti er den evangelisk-lutherske kirkes budskab. Tja.

    Der er tilsyneladende så meget, jeg ikke ved om psykoanalysen og den kristne tro. Jeg kan ikke vente på at høre nyt fra den utrættelige Birgit Hviid Lajer.

    Eller rettere, det kan jeg faktisk godt.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nej kære Niels Poulsen,

    psykoanalysen fremmer det at kunne have kontakt sine følelser i fuld udstrækning, hvor den enkelte bærer sådant i sig selv og ikke skal have forstærkning eller trossætninger til at ‘opretholde’ noget, hvis det skulle glemmes.

    Det er faktisk der, der er utrættelig – jeg er kørt træt her; men:

    det er netop narcissistisk forstyrrelser, som den også afhjælper, idet narcissisme er det, der i barndmmen er med til at udvikle den enkelte, selvundersøgelser, at være optaget af, hvad min krop og jeg selv er, også i forhold til de dele af omverdenen, som det mindre barn efterhånden kan inddrage.

    Bliver barnet forstyrret her, så kan det også resultere i en narcissisme, der beholdes langt ind i voksenalderen og er uudholdelig.

    Så – du har en del at stifte bekendtskab med her, så stop du gerne dine udfald – nemlig:

    Ikke mere for den 25-øre! Også – uanset hvor meget du skulle anke/ikke anke om mere. Den fik du vist – ud fra min forståelse af, at du her alligevel kom igen, og jeg kræver ikke her en ny 25-øre.

    Men – at du holder inde, vi skriver ikke kun for os selv; der er andre med på en ‘lytter’, hvorfor jeg ovrhovedet går ind i sådant – ellers ville det blive mere end en luftig 25-øre.:- BHL

  4. Af Maria Due

    -

    John Laursen. Det er dejligt, når det hele ikke er kritik. Tusind tak.

    Jeg er i øjeblikket bortrejst, og vil kort komme ind på det Cepos møde, som jeg så på video forleden, og hvor jeg følte mig i godt selskab. Blot kunne jeg havde ønsket mig, at Simon Emil Ammitzbøll havde fået mindre taletid. Jeg er ikke så sjældent enig med ham, men han skøjter på overfladen og er alt for glad for at optræde, desuden bliver man vældig træt af hans intonation, der hele tiden fulgte det samme mønster, mens han smilede fra et ene øre til det andet.

    De øvrige talere forstod situationens alvor,og fx fandt jeg det helt befriende, da der hen mod slutningen af gå-hjem-mødet blev spurgt: Hvad skal vi gøre?

    Ja, hvad skal vi dog gøre. Det samme var Niels Lillelund inde på i sin JP klumme i går, der så vidt jeg husker havde overskriften “Forfængelighedens bål”. Den handlede om politikerne og deres ferlen rundt for at komme os ved på Bornholm.

    Hvad med Danmark?, spurgte Lillelund med rette og henviste til en række politikeres forfængelige kredsen om sig selv, som Ammitzbøll var en parallel til. De postionerer sig, som alle går rundt og siger i øjeblikket.

    Tidligt i sin tale på Cepos mødet sagde Søren Karup, at “Danmark er en nation beboet af et folk”, men det er jo ikke rigtigt. Danmark er et geografisk territorium, og nationen er det danske folk, hvortil jeg ikke regner dem, der har en anden kultur. Et statsborgerskab er ikke nok, og det fremgik også af Krarups ord, for han talte om et åndeligt og kulturelt fællesskab og om et fælle sprog og fælles normer, præget af tusind års fælles historie.

    Ordet nation er siden 1800-tallet blevet anvendt om et folk, og der kan sagtens være flere nationer i det samme land, det er noget af det, der volder størst uro i verden, og som jeg frygter også vil ramme os hårdt i fremtiden. Tidligere blev ordet brugt forskelligt, en gang kunne det henvise til sammenslutninger på universiteter, og i 1700-tallets litteratur er forvirringen om betydningen ofte stor.

    Jeg skynder mig at tilføje, at Krarups tale var glimrende. Jeg var en af dem, der ikke reagerede i sommeren 1983 over den forfærdelige flygtningelov, hvilket hang samme med en stor mental udmattelse, fordi en af mine nærmeste lå for døden. Men i 1986 var jeg helt med, og vi var også et par stykker, der på mit initiativ sendte Krarup en hilsen som support, siden røg jeg ud i store problemer pga. mine holdninger til nationale spørgsmål.

    Jeg var også meget glad for Støvrings indlæg og flere af de spørgsmål, der blev stillet af mennesker, der som sagt var præget af emnets alvor.
    For Støvrings vedkommende fortsatte jeg med en anden video fra et andet Cepos gå-hjem-møde, hvor han talte om sammenhængskraft og tillid, der er emner, som jeg beskæftigede mig meget med for en snes år siden. Der hæftede jeg mig ved, at han indledningsvis fortalte, at han er konservativ men i Cepos’ selvskab vil komme ind på økonomi, som om der eksisterer et skel mellem konservatisme og økonomi.

    Jeg har tidligere kritiseret brugen af national konservativ, selv om jeg godt kan forstå, at man ønsker at distancere sig fra Barfoed og Kylle, Pylles og Rylles fallitbo. Det er blot det, at når man bakkes op af dem, der skriver, at de er nationalister, giver det dårlige associationer for alle over en vis alder. På Uriasposten er nationalisme et positivt begreb, for min generation er det ladet med med negative begreber og ofte synonymt med regulær racisme, hvor man opfatter udlændinge som en slags undermennesker. Der er tale om et af de såkaldte pendulord.

    Men en konservativ, der ikke vægter økonomi og erhvervsliv særlig højt, er også et pendulbegreb for mange af os. Vi skal jo ikke så forfærdelig mange år tilbage, før Det Konservative Folkeparti var partiet for byernes erhvervsliv, mens Venstre var landbrugets.

    Jeg ved ikke, hvornår jeg igen får adgang til en pc, så hvis nogen kommenterer mit indlæg, varer det måske en stund, førend jeg kan svare.

    mvh.

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen,

    Jeg fik kun i hast læst din mail – og dit mantra om Freud mm må du holde for dig selv, også overfor mig fremover, da forholdet er er for ulige.

    Jeg har ikke set Triers film, du nævner, og jeg kan ikke tages til indtægt for, hvordan lægmand opfatter el udlægger (verden over) Freud og lign som jeg må forstå.

    Mit fag og viden bygger ikke ensidigt på hverken Freud, Adler, Reich, Fenichel oa – men også på nyere forskning, og af fagfolk! Med basis i en viden fra Freuds tid og til vore dage, empiri!

    Derfor – og Trier er vist ikke lige den bedste at hente noget hos hælde sit hoved til af udsagn, da han selv tidl i hv f har ytret svare problemer på også det seksuelle område!

    Han og andre har ikke den faglige viden, der skal til, når der skal fokuseret på og skelnes imellem sundhed og neurose!

    Du ville aldrig stille din alm læge overfor så urimelige påstande, da jeg må opfatte dette som personligt.

    Derfor er forholdet ulige, da du ikke er fagmand.
    Den slags kan du konstatere på videnskab.dk – at det er bedre, at fagfolk diskuterer end fagfolk og lægmand.

    Derfor kan jeg ikke give dig mere – og heller ikke fremover, da du samtidig er nedladende og ikke åbenbart opfatter, at der er tale om en videnskab, der har kunnet tage det dyk videre og dermed kende langt mere til menneskets også mentale struktur, oftes med årsager i barndommen og den programering, der har fundet sted dér.

    Alt dette tager mange år og i f psykoanalysen også egen-analyse, som jeg tidl skrev, for også at kunne fatte området og få gjort op med sine egne værste problemer/neuroser.

    Det er der ganske mange, der er taknemmelige for – og du ville næppe være så uforskammet overfor læger fx

    Du kan ikke her komme og stikke den ene ‘udredning’ ud efter eget forgodtbefindende, på blogge – om end negativitet også er en vis interesse, men emnet er for omfattende og for vigtigt til dette her, på blogge. Og ikke ml enkeltpersoner og en fagperson, her mig!

    Det kan desværre ikke lade sig gøre i et sådant regi heller, og jeg kan ikke ligge vandret for at svare – og skal heller ikke, hverken svare, forsvare eller forklare i dette regi.

    Men – der er ting, der ikke hverken kan el skal stå uimodsagt, fordi det trods alt her drejer som om mennesker, hvad du ikke tænker over, og hvor netop denne terapiform, for dem der søger den, har langt større effekt p gr a denne yderligere viden.

    At – ikke-fagfolk – brøster sig af Freud, som andre end Trier har gjort det. Det kan jeg og andre samt selve psykoanalysen (der er flere grene af denne, og jeg er ikke freudianer, Freud er egtl også nu lidt gammeldags – omend det ikke reducerer hans fortjeneste, hvor også stadig barneseksualiteten med enkelte revisioner mm er udgangspunktet, også for mit.

    Så vi stopper her – og jeg skal beklage, at jeg ikke nåede det hele i første mail, din blev kun hurtigt skimmet af mig, hvor jeg også forsøgte at formulere, at vi stopper her, da jeg også har mundkurv på og ikke kan sige, hvad jeg ellers kunne sige – også af hensyn til blog-universet, da der ikke kan køres ‘introduktion’ heller til emnet!

    Respektér venligst dette, da forholdet er for ulige og ikke heller tjener dig yderligere. Du har dit ståsted, og jeg kan ikke ytre mere på blogge og slet ikke overfor en egtl troende, hvor du nok mangler en del at sætte dig ind i og måske ud over.

    Det er altid sundt og kan være vigtigt at være kritisk i mange forhold i livet og ikke ensidigt dyrke dette el hint for så at afvise ‘resten af verden’ for at forsvare ikke at se mere el yderligere.

    Det gør andre – også jeg, men derfor har jeg nu engang det fag, jeg har, som også har krævet meget anden viden i f historie, litt, samfundsforhold, religion/er, sprog, andre terapiformer mm.

    Så – det er ikke egnet til blogge og for sårbart overfor enkeltpersoner, da det ikke er min opgave t overbevise enkeltpersoner om dit el dat – men kun kan påpege, og så må andet og mere til, hvis der ønskes yderligere viden – nøjagtig som inden for de mange andre discipliner i f de forskellige videnskaber.

    Tak for nu. Mvh Birgit Hviid Lajer.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen – en lille rettelse:

    Afsnittet:

    At – ikke-fagfolk brøster sig af Freud ..

    manglede fortsættelsen til sidst i afsnittet af 2den linje.

    Den kommer her:

    ..også for mit) ikke tage højde for, verden over, hvor psykoanalysen forsøges anvendt med el uden måske faglig ekspertise.

    Eksempelvis har Woody Allen kørt også ucharmerende ting, fordi han blot har intellektualiseret visse ting og liret nogle smarte sætninger af. (Nu holder jeg meget Woody Allen – og har heller ikke lige set hans seneste film; men nogle af de første, så fandt jeg, at det nok var tænkt morsomt – men for lidt ‘bearbejdet’, hvorfor vi også fik disse nervøst/intellektualiserede film, modsat dele af fx Ingmar Bergmans produktioner.

    Men tænk over det, psykoanalysen er også dygtigt anvendt i mange film, også indirekte – sporadisk, såvel som kulturen i det hele taget i f også litteratur og teater er ‘klar over visse pointer’, på mange niveauer til et produkt! Verden over!

    Jeg burde kunne lave et nyt:

    “Imagine”

    tænkte jeg i går; men ikke for sarte sjæle! 🙂

    MVH – BHL

  7. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due

    ” Det er blot det, at når man bakkes op af dem, der skriver at de er nationalister, giver det dårlige associationer for alle over en vis alder. På Uriasposten er nationalisme et positivt begreb, for min generation er det ladet med negative begreber og ofte synonymt med regulær racisme, hvor man opfatter udlændinge som en slags undermennesker. Der er tale om et af de såkaldte pendulord. ”

    Som jeg forstår dig, så er de dårlige associationer som alle over en vis alder får ved ordet nationalisme, afledt af nationalsocialismens misbrug af ordet. For i den nationalsocialistiske ideologi var der indbygget en racistisk lagdeling af racer. Hvilket for mig er et klokkeklart misbrug af og tilsjofling af nationalismen.

    For mig er nationalisme, noget stort og smukt, det er at vedkende sig sit ophav, fællesskabet, det fælles skabte,det fælles sprog, den fælles historie, det fælles samfund, uden pervers nationalsocialistisk racisme.

    For mig er nationalisme også at løfte i fællesskab og en modsætning til det vi ser mere og mere af, nemlig alles kamp mod alle.

    Så Maria Due, jeg forstår godt hvor associationerne stammer fra men husk på at nationalisme er noget helt andet end nationalsocialisme.

  8. Af Maria Due

    -

    John Laursen skrev

    “Så Maria Due, jeg forstår godt hvor associationerne stammer fra men husk på at nationalisme er noget helt andet end nationalsocialisme.”

    Nej, så enkelt er det ikke, det er jo netop det, der er problemet, som jeg vil gøre opmærksom på, fordi der hele tiden opstår misforståelser.

    Jeg kikkede engang efter i mine egne leksika og frememdordbøger, og alle steder fandt jeg forklaringer, der til forveksling ligner de to, jeg i skrivende stund har fundet her på nettet og citerer nedenfor. De går fint i spænd med nationalsocialismen.

    Det er derfor, at jeg synes, at det mildt sagt er uhensigtsmæssigt, at Uriasposten og mange andre omdefinerer indholdet af begrebet nationalisme, da man jo ikke ønsker at blive sat i bås med nazismen (og jeg heller ikke gør det).

    Men man beder selv om det eller om, at andre kan udnytte det, hvis man insisterer på at bruger nationalisme og nationalist i en betydning, som ikke svarer til den officielle.

    Og man kan dårligt kræve, at andre skal anvende et sprogbrug, der indtil videre er forkert. Dette har vel at mærke ikke noget med politisk korrekthed at gøre, der er tale om en misforståelse af et temmelig almindelige danske udtryk, og at den misforståelse har spredt sig.

    Det er almindeligt, at ord ændrer indhold og mærkeligt nok ofte til det modsatte af tidligere. Det er jeg som historiker meget opmærksom på, fordi jeg tit har fat i gamle bøger og tekster, hvor man nemt går helt galt i byen, hvis man ikke er opmærksom. Jeg river mig også tit i håret, når folk udlægger gamle tekster uden at forstå deres baggrund og det indhold, som datiden lagde i ordene. Et grelt eksempel kunne læses på sappho.dk for nogle måneder siden og vandrede hurtigt videre til Norge.

    DEN STORE DANSKE ENCYKLOPÆDI
    Nationalisme: “I daglig tale en stærk og yderligtgående nationalfølelse, der ofte er forbundet med fremmedhad, racisme og aggressiv militarisme, se også chauvinisme.”

    DEN DANSKE ORDBOG
    Nationalisme: “Stærk eller overdreven nationalfølelse, ofte forbundet med en nedvurdering ellr diskrimination af andre nationer eller et ønske om selvstændighed.”

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    John Laursen og Maria Due

    Jeg slog lige op, da det er vanskeligt, når det nationale også kan være en ‘isme’, en nationalisme; men hvordan skal vi ellers kunne udtrykke, at vi er nationale og nationalt sindede, hvis vi ikke kan bruge ordet nationalist, altså ud fra nationalismen som et ståsted for en person.

    At være nationalt sindet er smukt – men måske er det vanskeligere sådan at udtrykke, hvorfor det andet ovenfor er blevet kutyme. Det ved jeg ikke; men her er fra det ganske alm. Gyldendals Leksikon omkring ‘nationalisme’ – måske kan det bløde det lidt op; men vi må jo tale, som der kan være vundet hævd for, så det ikke kan misforstås el sammenblandes.

    En nation er vi jo også at benævne, selv om vi måske oftest bare siger vort land – men med nation mener vi nok ‘det hele’ og dermed alle i/for et land.

    “nationalise, politisk og social ideologi, som hævder en nations kultur, selvstændighed og interesser over for andre. I 1700-t.s Europa udvikledes den idé, at nationen udgjorde er særligt kulturelt og socialt fællesskab, som var vigtig end andre større fællesskaber, og at nationen var den bedste ramme for staten; statsgrænser og nationalkulturelle grænser skulle være sammenfaldende, hvormed magthavere og almindelige borgere ville tilhøre det samme etniske og kulturelle fællesskab. Nationalismen fik sit gennembrud med Den Franske Revolution og har siden dannet grundlag for en række nationers krav om selvbestemmelse, især i Europa, siden også resten af verden. 1800 og 1900-t. er også blevet kaldt nationalismens tidsalder. For nationalisme i sin positive form bruges også betegnelsen patriotisme. I sin negative form, chauvinisme, forbindes nationalisme ofte med fremmedhad og aggressiv militarisme.”

    Jeg ved det ikke – men nationalisme, fordi det betegnes med ‘isme’ virker jo hårdere; men i bund og grund, så er vi nok alle mere el mindre nationalt sindede, i forhold til at ville forsvare vores land/landområde og dermed os selv og vor egenart. Ganske som andre i lande.

    Ellers skal vi jo (til) at bruge flere ord for at beskrive, hvad vi mener og går ind for, hvis det forveksles med nationalsocialismen. Mvh BHL

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det nævnte leksikon er fra 2002. BHL

  11. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due

    De to definitioner som du refererer til, anvender udtrykket ” ofte “; som jeg nævnte i min forrige kommentar, var nationalsocialismen forbundet med racisme og passer derfor til definitionerne. Men man kan diskutere hvor ” ofte ” nationalismen passer til de to definitioner.

    De store alsangsstævner i Danmark under besættelsen var nationale manifestationer men de kan ikke kaldes for racistiske ej heller aggressiv militarisme. Ligeledes var der andre nationale manifestationer under besættelsen, såsom modstandsbevægelsen og det forhold at folk i almindelighed aldrig havde set eller hørt noget, når hipoèrne udspurgte dem om modstandsfolkene – det nationale sammenhold var en kendsgerning under besættelsen.
    Så der er altså ” ofte ” eksempler på at de to definitioner ikke holder vand.

    Efter 1864 var ” hvad udad tabes, skal indad vindes ” bevægelsen, også en national manifestation som viser at de to definitioner ikke holder vand.

  12. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due

    Endnu et eksempel på at de to definitioner ikke holder vand, er den kendsgerning at da det nationalsocialistiske Tyskland havde invaderet Sovjetunionen, holdt Stalin en tale til det russiske folk, hvori han appelerede til dets nationalisme og patriotisme i ” Den store fædrelandskrig ” mod det nationalsocialistiske Tyskland. Her er der naturligvis ikke tale om racisme eller aggressiv militarisme.

  13. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due

    De to definitioner på nationalisme som du nævner, er tydeligvis skrevet af dilletanter og man kan have en mistanke om at hensigten har været at miskredittere nationalismen.

  14. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due

    Dine to definitioner på nationalisme er skrevet udelukkende på basis af nationalsocialismen og er derfor ufuldstændige, vildledene og totalt ubrugelige.

  15. Af Maria Due

    -

    Birgit Hviid Lajer skrev:”Ellers skal vi jo (til) at bruge flere ord for at beskrive, hvad vi mener og går ind for, hvis det forveksles med nationalsocialismen.”

    Jeg mener, at du gør det ganske udmærket, når du skriver om at være “nationalt sindet”. Dvs. at have sind for din egen kultur, dit eget sprog og de problemløsningsteknikker, der ligger gemt i de historiske erfaringer, som vi alle bærer rundt på, hvad enten vi vil være ved det eller ej.

    Vi kan diskutere, om vi det danske folk, nationen, stadig har et åndeligt fællesskab, sådan som det er Søren Krarups udgangspunkt, og han nævnede i sin tale på Cepos mødet. Det har jeg overvejet, og jeg mener, at det kan forsvares udover med henvisninger til de knap 80 pct., der er medlemmer af Folkekirken. for du som ateist og jeg som agnostiker deler jo fx i vid udstrækning de samme normer, som de troende. Vi får dem ind med modersmålet, hvor de er indlejret på en måde, som vi ikke går rundt og gør os klart til daglig.

    Jeg har tidligere skrevet en masse om dette emne, fordi jeg synes, at det er meget væsentligt. I øvrigt vil man på den måde ofte kunne se, når folk med en anden kultur deltager i debatten under falsk identitet og dansk navn. De anvender måske de samme ord og vendinger, som vi gør, men pludselig er der noget, der set med danske øjne får kæden til at springe helt af, fordi deres dogmer “blander sig”. Hvis du har prøvet at diskutere med islamister, vil du have erfaret, at man ret hurtigt når til et punkt, hvor de stopper op og ikke vil mere, fordi de ikke mener, at der er mere at diskutere. Eller også bliver de rasende over, at nogen forsøger at omgå deres dogmer.

    Danskere kan også have nogle personlige dogmer, som set med andre danskeres øjne leder dem helt ud i hampen. Det seneste eksempel, som jeg har set, er Steen Raaschous konklusion på Snaphanen om, at den farveløse og meget anonyme midaldrende bloggernørd Fjordman med det øjensynligt fraværende sociale liv og arbejdsliv vil blive bedømt anderledes om nogle år, end han gør i dag, og at Søren Krarups vej ind i varmen er et forvarsel om det.

    Dette er en vanvittig konklusion, som kun kan træffes, hvis man tænker og vurderer meget snævert og derfor forvrider fakta. Søren Krarup har levet et meget virksomt og udadvendt liv, efter sigende været en velanskreven præst, der tog sig af mange sognebørn, har haft en stor foredragsvirksomhed og har et stort forfatterskab bag sig, har været politiker, har en familie og hele det teologiske engagement i Tidehverv. Dertil kommer en lind strøm af avisartikler og kronikker samt sikkert meget andet, som jeg ikke kender til. Disse aktiviteter har da aldrig været overtrumfet af balladen om Den Danske Forening og al det andet, som nogen har angrebet ham for.

    Min avis, JP, er den mest læste i landet og har troligt holdt fast ved Krarup i årtier, og det har jeg og sikkert mange andre været glad for. Førhen var Jesper Langballe også en hyppig leverandør af kommentarer i avisen, og han var ofte eminent god og værdsat, ellers ville man ikke have holdt fast ved ham. Siden var Krarups svigersøn Anders Raahauge gift med Krarups datter Agnethe, der var en af mine yndlingsskribenter, i mange år ansat ved JP, Krarups datter Katrine har i flere år skrevet klummer, og for kort tid siden skrev datteren Marie om det helvede, hendes eget udtryk, som hun levede i, da hendes søn var soldat i Afghanistan.

    Raaschou kan ikke fordrage liberale. Liberalismens essens og at man sagtens kan værdsætte og respektere mennesker, som man ikke er totalt enige med eller måske endda tit er uenige med, har han ikke fattet. Ikke at jeg ønsker at forsvare Venstre, som fjoller af sted under Lars Løkke og hans hovsa-stil.

    Der er en verden til forskel på bloggeren fra Ålesund og Søren Krarup, der på sin egen facon hele tiden har været inde i varmen, selv om han også må have følt sig forbrændt pga. urimelige angreb. Det er da klart, at den danske debat havde været fattigere uden Søren Krarup.

    Men vi kan pinedød sagtens undvære bidrag fra Fjordman med alt hans vrøvl om at europæere af rette afstamning fremover kommer til at leve i reservater og være bevæbnede, og at andre skal “fjernes”. Hvordan det sidste skal foregå, undviger han altid behændigt at svare på. Jeg husker også med gru hans artikel med overskriften: Er Breivik vor tids Muhammed. Da var det kommet frem, at Fjordman var Breiviks helt.

    Fjordman holder fast ved, at han ikke har fortrudt, hvad han har skrevet, udover nogle få bemærkninger, som ikke fylder meget i det store billede. Hans store force har været, at han er så usigelig kedelig at læse, så at få sikkert har gidet det. Han vælter sig i selvfølgeligheder, konklusioner der savner ordentlig dokumentation og i klip og klister. I Norge er han blevet udlagt som intellektuel, men det holder ikke en meter efter dansk standard. Det er klip og klister og politisk propaganda fra den den konservative yderfløj i USA, der sender ham penge.

    Fjordman har for nylig fået 75.000 no. kr.til udgivelsen af en bog, angiveligt så at han kan forsvare sig, og nogen udlægger det som en sejr. Jeg vil mene, at det hurtigt kan vise sig at blive det modsatte, den norske pietisme har vamle sider, og ligesom den Gammeltoft Hansenske dækker den ofte over en jernnæve. De penge er kun et greb i lommen for “Fritt Ord”, der har doneret dem, og hvad angår at forsvare sig, har han jo allerede fået optaget en del artikler, der kan vel ikke koges mere suppe på den pølsepind. Fjordmans opponenter fik 3 mio. og det siger noget om, hvordan man ser på tingene.

    Når jeg skriver på denne måde om Fjordman, er det fordi den slags typer gør det altfor nemt at angribe den islamkritik, som vi har så forfærdeligt hårdt brug for at få etableret langt stærkere. Men det går den rette vej.

  16. Af Maria Due

    -

    John Laursen, du har misforstået mig, og jeg frygtede, at du ville skrive, at de to definitioner er skrevet af dilettanter eller politisk korrekte personer.

    Det er de ikke, de giver udtryk for det indhold, som ordet nationalisme tillægges af de fleste danskere, og det er det, der er min pointe og grunden til, at jeg advarer imod at bruge det.

    Du kan surfe hen til den engelske Encyclopedia Britannica, der fortællere dig, at nationalism er et begreb, der bruges, når en person sætter loyaliteten og hengivenheden overfor nationen over de personlige eller en gruppes interesser. Den definition er forenklet til det flertydige og et eksempel på, at man skal være forsigtig med uden forbehold at oversætte direkte til dansk, hvilket jeg har lagt mærke til, at DF’ere tit gør. Derfor tror de, at liberalisme er lig med Obama.

    Der er i den nuværende officielle sprogbrug en verden til forskel på at være nationalt sindet og at være nationalist, dvs. tilhænger af nationalisme. Og det skriver jeg, selv om jeg også er nationalt sindet eller fædrelandskærlig, om du vil.

    Jeg kan rable en stribe af citater af mig, så ikke et nationalt øje er tørt, og mit yndlingscitat er meget apropos hentet fra “Imagined Communities” af Benedict Andersen, hvor han beskriver en nation som en større gruppe mennesker, der påberåber sig et fællesskab, der går på tværs af samfundsstrukturen og under visse betingelser sætter det over fx ideologier eller politiske, økonomiske, sociale og kulturelle interesser. Han kalder det “a deep horizontal comradeship”. Anderson er vel at mærke venstreorienteret, og det bør ikke undre. I modsætning til meget vrøvl i den danske debat, er det nationale jo slet ikke en borgerlig foreteelse, og mange krige er blevet ført af venstreorienterede nationale eller nationalister.

    Her kommer endnu et citat, denne gang af den franske religionshistoriker J.E. Renan:

    “Et toldforbund er ikke et fædreland. En nation er en sjæl, et åndeligt princip. En nation er en stor solidaritet, formet af erfaringen med de ofre, den har bragt i fortiden, og dem, den er villig til at bringe i fremtiden. En nations eksistens er en daglig folkeafstemning.”

    Renan er højt oppe, men dækker hans ord mon ikke danske godt, hvad vore soldater har følt i Afghanistan?

    Dine eksempler med alsangen og den store fædrelandskrig er udtryk for et nationalt sindelag, men ikke for nationalisme. Der er ikke noget overdrevet over alsangen, den er trods alt en neddæmpet følelsesmæssig manifestation. Jeg ved ikke, om du kan russisk, og oversætter Stalin korrekt.

    Nationalisme er et begreb, som mange forskere har kunnet blive enige om at knytte til akademiske ballademagere og især de arbejdsløse. Den opstår ikke i folkedybet men hyppigt på universiteterne. Mussolini var en venstreorienteret intellektuel, der udgav mange digre værker, og Hitler forsøgte sig i samme genre.

    Vi andre holder bare af, sådan helt enkelt og naturligt, vil jeg mene, som BHL også er inde på.

    mvh.

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due

    Jeg når ikke at skrive – men lige dette, jeg vil nødigt benævnes el antages noget som helst, fordi jeg ikke lige dyrker en tro, hvor en sådan ramme er for snæver i forh til det at være menneske, hvorfor også Krarups for mig at se er lige i overkanten, når han sætter Gud over alt.

    Den form for kristen dom er for mig at se én ramme, og der er altså meget andet – og jeg holder det imaginære stærkt adskilt fra anden levevis.

    Så – ingen titler til mig, højt ikke-troende – som det med nationalisme, blot ‘holde af’ – om end vi måske kunne ønske et ord for dette, fædrelandskærlighed .. det toner måske også over i et el andet over-dimensioneret af en slags.

    Men – det er naturligt at holde af den plet på jorden, hvor man er født, hvis stedet har været tåligt, derfor også værd at forsvare – netop fordi vi har udviklet os væk fra al mulig stram musik ‘fra oven’, hvor det ikke hører hjemme.

    Så – er det i så strenge toner ikke bedre end andre ortodokst udøvede religiøse/politiske forhold.

    Tak for nu – jeg når desværre ikke mere i denne omgang – men jo ikke usandsynligt, at vi ses ige på en anden blog.

    Jeg har ikke engang nået at læse ordentlig eller det hele også fra John Laursen, men det er jo heller ikke bloggens egenlige emne her: “Imagine”.

    Det var ikke nogen kritik. Jeg må forsøge at læse det en ganske anden dag. Mvh BHL

  18. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due d. 19/6 kl. 01.03

    Der findes mange definitioner på nationalisme og jeg vil derfor citere en fra Gyldendals Tibindsleksikon, 1986, som jeg i modsætning til de to første du citerede, ikke anser for skrevet af dilletanter.

    Den definition som jeg citerer nedenfor fra omtalte værk, opererer i modsætning til de to første definitioner du citerede, med en positiv og en negativ betydning og lad mig gøre det helt klart at det kun er den positive betydning jeg går ind for.

    ” nationalisme( lat. ): politisk og social ideologi som hævder det egne folks særpræg, værdi og ret til selvbestemmelse m.m. i forhold til andre folk.
    I nedsættende betydning en overdreven, yderliggående nationalfølelse.

    Med hensyn til Stalins radiotale til det russiske folk d. 3/7 1941,kan oplyse at jeg ikke kan russisk, jeg levede heller ikke på tidspunkt den blev holdt men så er det godt at at vi har andre til at oplyse os om talens indhold.

    Amerikaneren Harrison E. Salisbury, har brugt en stor del af sit liv på at studere Rusland og sovjetiske forhold og skrive om dem, og han betragtes i dag som en af vor tids førende eksperter på dette område. Han skriver i sin bog ” Rusland i krig 1941 – 1945 :

    ” Omsider dukkede Stalin frem fra sin isolation. d. 3/7 holdt han med usikker stemme en radiotale til folket. Han åndede tungt ind ind i mikrofonen, holdt lange pauser mellem sætningerne og drak vand for at klare stemmen. Det var en forbløffende beskeden og afdæmpet tale.
    Han kaldte ikke det russiske folk for ” kammerater ” sådan som han plejede, men brugte i stedet den gammel-russiske talemåde ” bratja i sestri “, brødre og søstre. Han anråbte den patriotiske, russiske ånd og mindede om nationens fortid. Han omtalte marskallerne Suwarov og Katuzov, som havde bekæmpet Napoleon “.

  19. Af John Laursen

    -

    @ Maria Due d. 19/6 kl. 01.03

    Du mener ikke at de to definitioner er skrevet af dilletanter. I den forbindelse skriver du ” det er de ikke, de giver udtryk for det indhold, som ordet nationalisme tillægges af de fleste danskere “.

    Nej, det gør de ikke, for de ved ikke hvilket indhold de fleste danskere lægger i ordet nationalisme. Det eneste de ved er hvad de selv lægger i ordet nationalisme.

  20. Af Ulf Timmermann

    -

    Til studentereksamen i dansk stil i 1970, i Ribe såmænd, valgte jeg emnet ”Hvad mener du om nationalisme” (husker ikke den præcise ordlyd, blot at jeg skulle forholde mig til nationalisme). Nationalisme var dengang ikke noget hot-hot-emne, næppe et emne overhovedet, også selvom denne EF-afstemning blot lå et par ude ude i fremtiden og selvfølgelig var begyndt at røre på sig i debatten. Rødstrømpebevægelsen var på nippet til at brage igennem og USA eskalerede krigen i Vietnam. Doomed to fail.

    Nå, men jeg valgte i al fald Nationalisme-emnet, tænkte at jeg som sønderjyde måtte have gjort mig nogle tanker om den hen ad vejen, som jeg så blot skulle finde frem af Glemmebogen. Jeg skrev altså min stil stille og roligt uden at være under pres af eksempelvis hvilken ”lejr” jeg måtte tilhøre, jeg kunne skrive den helt uden politisk samtidspres.

    Jeg fik skolens højeste danskstilskarakter det år, hvad vores vicerektor var glad for at kunne meddele mig nogle uger senere, da vi tilfældigt mødtes på en af gangene, ”et lille 13-tal”, som han sagde, ”men du fik alså kun 11”.

    Jeg husker selvfølgelig ikke, hvad jeg skrev, kun hvad jeg til slut konkluderede og som var en ny tanke for mig: ”Hvordan skal man kunne elske hele verden, hvis man ikke engang elsker sit eget land”.

    Så, hvis jeg skal udbygge den ”erkendelse” idag, vil jeg omvendt sige: Jeg tror ikke på de, der gør sig til af at elske deres eget land, Danmark, påberåber sig det og som samtidig lægger afstand til resten af verden (måske bortset fra USA), elsker Danmark.

    Noget i den stil.

  21. Af John Laursen

    -

    @ Ulf Timmermann d. 20/6 kl. 09.49

    Stort set en god kommentar, men den rejser et spørgsmål, for du skriver ” Jeg tror ikke på de der gør sig til af at elske deres eget land, Danmark, påberåber sig det og som samtidig lægger afstand til resten af verden ( måske bortset fra USA ) “.
    Hvem er de som gør det ?

  22. Af Peter Nielsen

    -

    Birgit H. Lajer forsvandt noget pludseligt, nu var vi ellers kommet tilbage til emnet, det var måske derfor.

    Lennons sang er ikke for voksne mennesker, og for mig er den heller ikke en utopi, jeg tror, at vi ville kede os ihjel, for mennesker er nu engang som de er. Også ham idioten “Fjordman”, alene navnet. Da ligene af børnene og de unge mennesker stadig lå og skvulpede i vandkanten, sad han og hoverede på nettet bag sin anonymitet. En selvoptaget og opblæst nørd med et indskrænket følelsesliv, der afreagerer manglen på privatliv på nettet. På sin vis en advarsel om, at de digitale medier kan æde folk med hud og hår eller bruges som skalkeskjul. Der er noget med de nordmænd og deres nationale udskejelser, jeg ikke kan snuppe. Norske fascister kæmpede side om side med marokkanske muslimer for Franco, vidste I det?

    John Laursen, du er en dilettant og beviste ikke noget om Stalins ordvalg. Den danske oversætter brugte ordet patriot, og det forekommer mig at være velegnet i den sammenhæng, 11 dage efter igangsættelsen af Operation Barbarossa, hvor 4.5 millioner soldater blev sat ind mod Sovjetunionen. Man forstår for en gangs skyld Stalin. Patriot er et stærkt ladet ord, det er vist populært blandt nynazister.

    Gyldendals fremmedordbog 1971:
    “Nationalisme overdreven nationalfølelse forbundet m. had til el. undervurdering af andre nationer.”

  23. Af John Laursen

    -

    @ Peter Nielsen

    Du har ikke fattet en brik af det jeg skrev, så læs det og prøv at forstå det.

    Du behøver ikke at udstille din manglende fatteevne, så i stedet for at gøre det, så klap i.

  24. Af John Laursen

    -

    Og så en gang til for Prins Knud.

    ” nationalisme ( lat. ): politisk og social ideologi som hævder det egne folks særpræg, værdi og ret til selvbestemmelse m.m. i forhold til andre folk.
    I nedsættende betydning en overdreven, yderliggående nationalfølelse. “

  25. Af Peter Nielsen

    -

    Fortsæt bare John Laursen. Alle over en vis alder eller med en vis dannelse vil tro, at du mener det modsatte af, hvad du selv tror, du siger. Hensigtsmæssigt? Kun hvis man er idiot.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    En kort ‘visit’:

    Nej, Peter Nielsen – jeg forsvandt, fordi jeg havde/har travlt. Og – jeg kender ikke til alt det med Fjordman og har ikke tid til også det sammen med en hel historik, jeg ikke er inde i.

    @Ulf Timmermann

    Din første udlægning minder mig om dette:

    “Elsker du ikke dig selv, så kan du svært elske andre”.

    Til dit anden udlægning:

    Der er mange måder at elske Danmark på, elske sit land på, opfatte det på – og det må være de færreste, der ikke også holder af andre steder på kloden, de enten har besøgt, beboet eller blot på forskellig vis er orienteret om.

    Men – ikke alle steder el mennesker er lige elskelige, dvs elsk-værdige må vi ofte sande, heller ikke iblandt os selv i Danmark, det etnisk danske her at forstå.

    Nå –

    Og – der må være og er også grænser for, hvor meget vi skal ligge i ske med hele resten af verden, altså kunne nødvendigvis ligefrem elske alle og enhver.

    Det ville være en løgn.

    Ethvert andet menneske, såvel som ethvert andet land elsker heller ikke os i Danmark el Danmark, måske kender de ikke til landet, som vi også er nogle, der ikke kender alle afkroge i verden.

    Så banalt er det jo.

    Personligt har jeg nogle gange kunnet lide andre enkeltpersoner – men det har (også for mig af uvisse grunde) ikke været gengældt. Indimellem – hvis jeg har kendt årsagen – så kunne det heldigvis også være det samme. Andre gange ikke helt.

    ——

    Nå – men god debat, hvis den er blusset op igen el blot fortsat – og det med natonalisme har jeg tænkt over:

    Jeg tror, at efter WWII – så er det blevet et svært ord at anvende uden undertoner, sværere i hv f. – Eller måske har det altid været sådan, selvom det ikke fører til andre yderligheder el kan det end andre ‘ismer’, hvis vi netop bliver domineret el dominerer andre – apropos det sagte ovenfor.

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Apropos ..

    Mine forældre tog mig også med til Fyn og Jylland, og jeg husker ham for dette:

    “Man skal kende sit land først, før man tager ud.”

    Et meget godt princip:

    At kende sig selv først, vide hvem du er og hvor du kommer fra. Det er ikke den værste bagage.

  28. Af Peter Nielsen

    -

    Birthe Hviid Lajer jeg ved heller ikke noget om Fjordman, jeg citerede bare en foredragsholder, der talte om Den spanske borgerkrig og kom ind på, at
    det fascistiske er tættere på norsk mentalitet end på den danske, og at norske fascister rejste som frivillige til Spanien for at støtte Franco. Han foretog et par sidespring til Breiviksagen og mente vist, at den på næsten alle niveauer har fascistiske træk, selve retssagen omtalte han som et opgør, der en dag vil blive mødt af et opgør med opgøret. Det var ret tankevækkende, men det er jo ikke ualmindeligt, at man ikke kender sine naboer.

  29. Af Ulf Timmermann

    -

    @ John Laursen

    Som sagt, jeg var 19 år, da jeg fik den tanke. Jeg synes, at det mest interessante at tænke tilbage på fra dengang er, at man ikke var under ”pres”, når man reflekterede over det her emne ”nationalisme”. Og, så er det selvfølgelig interessant at tænke på, for mig, at amerikanerne var i færd med at kaste flere bomber over verden end der blev kastet/afskudt i 1. og 2. verdenskrig tilsammen – de efterlod 25 mio. bombekratre i Vietnam samt jeg ved ikke hvor mange 100.000 hektarer afløvet skov takket være deres biologisk-kemiske krigsførelse, deres Agent Orange ”udslip”. Og, at deres land, Amerikas Forenede Stater, havde og fortsat har en kattelem i forhold til alle andre nationer, en af mange af deres kattelemme: De er ”patrioter” ikke ”nationalister”.

    Helt ærligt, jeg ved ikke hvem, der idag elsker Danmark i Danmark. Danskerne er for selvfede til at elske – andre end sig selv, sådan hver for sig og lige lykkelige. Jeg kan ikke få det til andet. Men, de elsker helt klart USA.

  30. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Birgit Hviid Lajer

    Du har ret i, at der er mange måder at opfatte Danmark på – og i det omfang man måtte være forankret i det på, gælder det også – der en mange måder, af forskellig art og vel dybde.

    Mange mennesker idag vånder sig under de seneste 40 års udvikling, jeg er en af dem. Jeg er total hjemløs i nutidens Virkeliggjorte Danmark. Fremmedgjort blandt nutidens danskere. Sådan er det bare, men selvfølgelig kan de ikke tage mit Danmark fra mig: Folkets Danmark gennem tiderne, naturens Danmark, stednavnenes Danmark, det danske sprog, den danske mad – og Danmarks digtere og forfattere, som gav mig en større indsigt i, hvem vi er end jeg alene havde kunnet udgrunde. Og, jeg havde heller ikke, formodentligt, kunne sanse Danmark så smukt, herunder de skiftende årstider, foruden dem – og slet ikke været i stand til at sætte ord på som de.

    Dog ser jeg ikke tilbage på det her Danmark, førend ”helvede brød løs” for de her 40 år siden, som et Paradise Lost. Men det rummede nogle kvaliteter, jeg forstod og som stod mit hjerte nært. Menneskelige kvaliteter hos mange, som jeg selv har bestræbte mig på at besidde.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @ Ulf Timmermann – 05:03

    Vi er helt enige, og jeg elsker dig for den måde, du her har kunnet formulere det på. Intet mindre!

    Jeg gik i går aftes videre ind på Tom Jensens blog og kom med indlæg i bare ‘frustration’ over en udmelding, jeg også havde hørt kort, dagen før!

    Jeg har naturligvis tænkt på dette, også for lidt siden – og jeg er helt, helt og vitterligt så bogstaveligt grædefærdig! Jeg græder faktisk lige nu både indvendig og udvendig!Intet mindre!

    Jeg er alvorligt bekymret for næste generationer og den forståelse, der ikke bliver givet til del; men hvor det også i Enhedslisten som hos de radikale kører løs med (også, at det hele er ét fedt!

    Vi er ikke kommet længere end for 40 år siden – og vi bliver nødt til Også, og i høj grad) at fokusere på de ting, der (også) går godt i Danmark. Og – at fokusere på det, der er opnået af større frihed; men ikke den misforståelse af slagsen.

    Det er dét der kan få mig til at skrive og meddele mig, selv om jeg enten er for træt el ikke har tid!!!

    Og – trist over, at Berlingske heller ikke er særlig obs på problemet, så kronikforslag af mig også er blevet afvist tidl.!

    Mvh Birgit Hviid Lajer

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Nielsen – 00:31 – og generelt til bloggen.

    Ok – det er tidnød, og jeg har ikke fået læst hele bloggen grundigt nok i hv f.

    Men – Breivik-sagen, jeg ventede på mere offfentliggørelse, idet hans tidlige forhold (også til moderen og formentlig andre) ikke var OK; men jeg så kun dette: Hvorfor? – Så, jeg beskæftigede mig ikke særligt med sagen i det hele taget, udover at se det tragiske i det for så mange mennesker osv.

    Fordi – jeg har også ’set andre kanoner’ og deres forhold, disse fascistiske tendenser ude på både venstre og højre-fløj i de så mange lande, vi stadig hører om. Sådant er kommet for at blive, fordi både socialisme og konservatisme oa har kun disse muligheder, når der er undertrykkelse af mennesker på tale.

    Det er denne den Breiviske undertrykkelse af personen selv og andre forhold i hans udvikling, helt, helt tidligt, hvor det er gået galt og dermed grundlagt en sådan ekstremitet, hvor det har nået et ultimativtpunkt for den enkelte, hvor det så kan ramme så mange (Stalin/Hitler oa). Derfor denne ekstreme situation også for ham selv.

    Og – det er dér, vi ikke kommer i en forståelse af, at naturligvis er manden syg; men måske ikke sindssyg i f de opfattelser el diagnosticeringer, der er anvendt el kan anvendes; men syg på anden vis i forhold til sine relationer, hvor han udmønter sin skæbne på så uhyggelig vis ud i verden.

    Der er også, forstod jeg på de dele af retssagen, jeg også fulgte, forhold, som Breivik ikke vil tale om eller oplyse om. Han holder så hånden over familien, hvad der ikke er noget at sige til, da han jo har gjort dem utrolig skade – men han holder samtidig hånden over de forhold/årsager, som han er blevet gjort fortræd med i forhold til forældre og søskende, selv om der er forhold, der ikke sker bevidst heller for dem.

    Så – det kunne være vigtigt at forstå hændelser fra de første 3 leveår og naturligvis fremdad i årene, hvad der er sket dér, fordi noget ved man allerede, at det har været galt i familien; men det skal siges meget konkret.

    Det kunne vi lære af; men vi kunne/kan allerede nu – med el uden en Breivik lære af de mange årsags/virkningsforhold, der allerede kendes til for mennesker før også de 3 år og siden, under en opvækst, hvilket vil sige – hvordan man i hv f ikke skal gøre.

    Og – det er derfor, at jeg fx skriver en del om at passe på med også for tidlig institutionspasning, dette at tage forældrene fra barnet – omend der stadig vil være forældre, der er mindre godt udrustede ‘hjemmefra’ til at håndtere deres børns opvækst.

    Og – det indebærer også dette IKKE at lege med en kønsidentitet, som flere gerne vil, fordi de har nok sundhed – MEN desværre også neuroser til dette. Der er i dag alt for mange, der i forvejen har problemer her og dermed i forhold til det seksuelle, også blandt heteroseksuelle.

    Problemerne er i de sidste 25 ekskaleret og med mange flere børn og unge som er blevet syge på forskellig vis.

    Det er den slags, vi ikke som samfund skal hoppe på, og jeg mener også, at fx en Breivik har sine kvaler i forhold til en betydeligt sundere form for maskulinitet! Men – det skal søges i hans også helt tidlige forhold sm med moderen og andre i familien, dvs sige også søskende – omend det altid er forældrenes skyld, idet søskende også er børn, hvor forældre bør tage affære, fordi de har ansvaret.

    Det kan de måske kun tilstrækkeligt, hvis de ved om de skader, det kan afstedkomme for det enkelte barn.
    Så – oplysning, oplysning og oplysning og ikke alle disse tiltag for at gøre en dyd ud af nødvendigheden, så vi skal blive endnu flere, der skal lide, fordi der er andre, der lider i forvejen og vil gøre det hele til normalitet på den måde! (Se evt. indlæg fra mig på Tom Jensens blog nu omkring dette med køn og identitet, hvor det netop gælder om at kunne hvile i det køn, den enkelte er skabt med – hvilket netop kræver oplysning til drenge og piger af en helt anden karakter:

    At se, vide og forstå, at hvert menneske, dreng som pige, ikke hverken mangler noget el kan miste noget (læs: en penis).

    At hvert køn har sit specifikke kendetegn og område at agere på, at den lille pige lærer, at hun i sig har noget meget værdifuldt for at kunne frembringe børn, såvel som den lille dreng ikke kan miste sin penis, fordi han ser, at pigen ikke har nogen – men at også han får at vide, at alt er i orden fra naturens hånd, hvorfor der nødvendigvis også skal være disse forskelle mellem de to køn, dreng og pige, siden mand og kvinde.

    Breivik har også sit – og forholdet til faderen, der blev smidt ud af ham selv, må jeg forstå det; men det sker ikke uden årsag og dermed en virkning, også for Breivik!

    Jeg ved ikke, om den danske teatermand, som også viste sit stykke i Norge om Breivik er ‘nået så langt’ i sine udmeldinger, da jeg ikke har set stykket el set tilstrækkeligt meget om det egentlige indhold – om det blot er flot lavet; men ikke kan give noget til forebyggelse. Ekstremer findes jo i diverse doser verden over med også disse stærke forældrebindinger, som netop autoritære systemer betjener sig af – derfor en egentlig autoritær opdragelse, hvorfor religioner har deres del af årsagerne til deres belastning, i hv f dér hvor der til alle tider har været drevet rov på sjæle til underkastelse!

    Ikke blot for en Breivik – men for megen anden kriminalitet og terror samt massevis af myrderier.

    Breivik har jo ikke uret i, at vi er oppe imod noget i forhold til islamister, vi slås jo med det dagligt, også i Europa – denne sammenblanding el forsøg på sammenblanding af kulturer, som er for væsentligt forskellige, da de kan have hver deres dogmatik, når det går værst til. Men – han har ikke ret i metoden, selv om vi stadig er oppe imod for megen uro og kriminalitet, i Norden som i det øvrige Europa.

    Vi må derfor øve pres på de kulturer/hjemlande, der ikke forstår at behandle mennesker ordentligt, så de kan leve, hvor de er født og vokset op. Og – vi må nedsætte kvoter for ikke konstant at skulle hjælpe, hvor hjælp til selvhjælp heller ikke altid er nok, fremfor selv at ‘forgå’ i diverse forhold, debatter og kritikker, hvor nogle gerne vil have indført tilstande, de netop er flygtet fra! Men ikke ser denne sammenhæng – el blot ikke evner andet.

    Så – selv en massemorder kan have en pointe; som jeg ser det, så har han haft ekstreme, personlige odds imod sig og ‘med sig’ til en sådan handling, hvor han med en bedre baggrund kunne have handlet og ageret anderledes, stadigvæk. Fremfor at lege krigshelt i fredstid, hvor vi søger løsninger på mange forhold og på andre måder.

    Jeg kender ikke nok til norske forhold og mentalitet i dag i forhold til fx facisme.

    Og – den pointe har vi andre altså også; men vi lærer ikke af historien, hvis vi ikke forstår at behandle andre mennesker værdigt og tackle situationerne derefter, hvilket også indebærer mindre indvandring, fordi det giver uro og spændinger, hvor vi ikke i Norden fx er kommet sovende til den frihed og anstændighed, vi også rummer.

    Disse urovækkende lande kan ikke bare køre løs imod deres befolkninger og så lade dem sive ud i alle verdenshjørner. Det gavner ingen.

    Men – vi kunne af Breivik-sagen som af også en Hitler lære om de mekanismer, der sættes igang hos det enkelte menneske, så det er nødt til at hævne sig på den måde. Hvor en årsag findes og passer med individet og dets også familiemæssige forhold fra en barndom, der har været mere røget end speget for den enkelte.

    Det er disse autoritære mekanismer, der er/har været både i spil og også på spil – og som huserer og kan det på forskellig vis i de enkelte mennesker, verden over, hvor sådant holdes i hævd.

    Ligesom en kakkelovn, kan mennesket ikke afgive mere varme end det selv har modtaget!

    Det er meget mere nuanceret naturligvis og især for det enkelte menneske – end det kan udtrykkes her.

    Jeg kan desværre først vende tilbage i slutningen af næste uge; men debatten hos Støvring ser jeg kører videre med andet nu. Mvh BH

  33. Af John Laursen

    -

    @ Peter Nielsen

    Ja, du er idiot.

  34. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Niels Poulsen

    Hvor blev du af?

    Jeg vil svare dig, selvom det går langt tilbage i dette blog-forløb: Kasper Støvring er en meget ædel mand, så ædel at han mener, at Vesten – herunder Danmark – ikke skal føre permanente krige mod resten af verden. Hvis jeg har forstået ham ret. Jeg husker ikke, måske var han end ikke begyndt at leve af at mene noget endnu, hvordan han forholdt sig til vores med-invasion af Irak i foråret 2003, men jeg husker hvordan Berlingske Tidende forholdt sig, med næb og kløer og vandtætte skodder – selv da jeg havde fået et indlæg afvist det forår (okay med mig) og derefter forsøgte at få det bragt som betalt annonce, blev det afvist (not okay). Måske var Kasper Støvring også for, som sagt jeg ved det ikke – og jeg skal være den sidste til at bebrejde ham, hvis han siden har ændret standpunkt.

    For dit personlige vedkommende vil jeg svare: Engang vi stødte ind i hinanden, for ikke så længe siden, på en af bloggene, afsværgede du bl.a. Kina med, at det ikke var tilladt farisæere – nej du skrev vist ”udlændinge”, at dele bibler ud herude, på torve og i stræder. En af de første oplevelser, jeg havde efter at være flyttet herud og derfor ikke længere blev afhentet i diverse lufthave i limousiner og indkvarterede mig på 5. stjernede hoteller, var en morlil, jeg mødte på et lokalt marked (grøntsager), for nu var jeg begyndt at leve som en ”indfødt”, herunder selv at tilberede mine måltider,. Denne morlil gik rundt med sin Bibel, og da hun fik øje på mig, denne laowai, denne ærede fremmede, viste hun mig den glædesstrålende – og jeg fulgte behørigt med, også da hun slog op på den side forrest med en gengivelse af Palæstina’s kystlinie. Jeg nikkede genkendende – og mine tanker strejede ikke kun, men strejfede dog, min indremissionske klasselærerinde i mine 3 første skoleår, som startede hver en ”bibeltime” med at tegne denne kystlinie på tavlen og med at understrege, at hvis vi spyttede i skolegården, ville vi ende i helvede, og selvom vi ikke gjorde, men samtidig heller ikke anmeldte dem, der gjorde, til hende altså, ville vi også ende i helvede.

    Tak for Kristendom – til farisæere som dig.

  35. Af Hans Hansen

    -

    Kasper Støvring

    “Kan musik stadig ændre verden?, spørger Marstal. Måske, men jeg håber det ikke, hvis verden skal forandres i overensstemmelse med Lennons kommunistiske verdensbillede.”

    Det er næppe sandsynligt. Musik kan højest skubbe bagpå en alleredeværende tendens.

    Måske synes du bedre om George Benson’s version af “The World is a ghetto”?

    http://www.youtube.com/watch?v=t0ncHXNPEXU

    Med hensyn til Kommunisme, så er original, eller den oprindelige betydningen: “Det statsløse samfund”.

    Det er vel formentlig kun de allerstørste utopister, der ikke forstår, at kommunisme stik modsat er stats-centralisme.

    Fra at være en politisk teori, udviklede kommunismen sig i overenstemmelse med virkeligheden, fra at være en umulig drøm om folkets styre, hvor arbejderen ikke var undertrykt, til at være arbejderens undertrykkelse. Som bekendt blev den proletariatets diktatur.

    Kommunisme har således aldrig været kommunistisk, men socialisme beskrevet på vej mod det statsløse samfund, ganske inkompatibelt med mulighederne for folkestyre, bl.a. fordi folkestyre endnu er en utopi i sig selv.

    Folkestyre, eller det græske ord for samme; Demokrati, eksisterer derfor også kun i repræsentativ forstand. Det er jo præcis hvad der står i grundloven, besværligt formuleret som “begrænset monarki”.

    Det er ikke, og har aldrig været folket der styrer lande. Forhåbentligt bliver det muligt i fremtiden, når tid, teknologi og indsigt er moden.

Kommentarer er lukket.