Kulturkamp som eksistenskamp

Af Kasper Støvring 49

Fortællingen om Ahmed Akkaris ”omvendelse” bringer hver dag nyt frem. Nu har han sagt undskyld til Naser Khader, som dog stadig er skeptisk. Kan man stole på Akkari? Flere andre – som Bertel Haarder – deler denne skepsis.

Mit perspektiv er imidlertid et andet: Fortællingen handler om kulturkamp som en eksistenskamp. Det har kulturkampen, kampen mellem islam og Vesten, mellem totalitarisme og liberalt demokrati, dybest set jo altid været af den enkle grund, at man ikke bare kan skifte identitet over night, som man kan skifte ideologisk tilhørsforhold. Efter Murens fald kunne kommunister blive liberale fra den ene dag til den anden; det samme kan næppe ske for f.eks. en muslim, der bliver kristen, ateist eller liberal demokrat – eller den anden vej rundt.

Der er netop tale om en omvendelse, i hvert fald om en omvendelsesproces i tilfældet med Akkari. Jeg har set det højst interessante første interview med Akkari på Deadline to gange nu. Mit bud er, at han – hårdt mærket af sit selvopgør og presset af det muslimske miljø – i virkeligheden prøver at sige følgende:

“Jeg bekender mig nu til det liberale demokrati baseret på ytringsfrihed. Muslimer er per definition troende. Muslimer kan ikke være liberale demokrater. Grænsen mellem islamister og muslimer er vanskelig, hvis ikke umulig at trække (om end de selvfølgelig kan være både fredelige og lovlydige). Jeg er ikke længere muslim.”

Nogle af de samme ting har jeg prøvet at sige i mine seneste indlæg. Kan man være liberal demokrat og samtidig tro på en lovreligion? Det er som bekendt det gode spørgsmål. Er en ”kulturmuslim” overhovedet en muslim? Selv hvis de to ting – muslim og demokrat – udelukker hinanden, så er det ikke nogen grund til at dæmonisere islam, men det er en grund til at være realistisk ift. integration af muslimer. Hvis altså min udlægning er rigtig – og Akkari kan tages som et sandhedsvidne.

Ifølge denne udlægning har Akkari ikke blot bekendt sig til de demokratiske principper. Han er ikke blot forfatningspatriot, der har lært at aflire nogle abstrakte begreber. Der foregår noget langt mere dramatisk. Det handler om noget mere elementært, om tro, identitet og kultur. Måske bliver vi grebet af dramatikken i fortællingen om Akkari, og måske overfortolker vi. Men at overse dette afgørende eksistentielle element er afgjort forkert.

Forfatningspatriotisme får ikke muslimer til at omvende sig til liberalt demokrati. Der skal mere til. Muslimer kan i princippet også være forfatningspatrioter. De kan udmærket bekende sig til demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Nemlig deres egen version. De demokratiske revolutioner i den arabiske verden har bragt islamister til magten, ytringsfrihed har altid et ”men” (religionskritik er undtaget), og også den islamiske verden har sin egen version af universelle menneskerettigheder.

Andre forklaringer på omvendelsen rækker heller ikke. På Politiken mener man på lederplads, at Akkari er blevet klogere på grund af den ”anstændige” tone, Politiken har været fortaler for. Men det rystende selvopgør, han udkæmper, kan slet ikke indfanges af anstændigheden. Akkari nævner derimod selv, at hans proces er inspireret af læsning af og viden om bl.a. Rousseau og Grundtvig.

Det er i øvrigt interessant at iagttage, hvordan islam-apologeterne har det svært for tiden, nu hvor Akkari har givet Pia Kjærsgaard ret ift. Muhammedtegningerne og undskyldt over for ikke blot Khader, men også Kurt Westergaard. Akkari var jo en af dem, Politikensegmentet havde indlevet sig i, han var en af dem, man mente havde været udsat for en uacceptabel hån, spot og latterliggørelse. Nu skal man så på jagt efter en anden islamist, hvis sag, man kan tale.

Tilbage til eksistenskampen. Det er ikke så meget Akkaris ord, der er interessante; det meste han får sagt i den første Deadlineudsendelse nærmer sig sort snak. Det interessante er måden, han siger tingene og alt det, han synes at underforstå. Han får stillet nogle klare spørgsmål, f.eks. om der er forskel på islam og islamisme, og om han er muslim. I ingen af tilfældene svarer han præcist, og deri kan man som bekendt lægge en masse betydning.

Det er tydeligt at se, at Akkari er i krise, han er forståeligt nok på gyngende grund. Han anskueliggør med andre ord i kraft af sit eksempel, at enhver sand kulturkamp er en eksistenskamp. En af mine Facebookvenner har paralleliseret Akkaris omvendelse med hans eget frafald fra Jehovas Vidner:

”Hans betragtninger, om forholdet mellem livet i en lovreligion og livet udenfor, kan jeg genkende fra mine egne reflektioner, da jeg forlod mine forældres religion (Jehovas Vidner) for mange år siden. Den måde, han formulerede sammenhængen, mellem lovreligion og selvbillede og den efterfølgende identitetskollaps, er ikke noget man kan læse sig til. Det var en erfaring, han øsede af.”

Der er noget symptomatisk i, at de liberale muslimer, altså virkeligt liberale som Naser Khader og Cherif Ayouti, der ubetinget sætter ytringsfriheden højere end den religiøse lov, synes at forlade islam. Ayouti, der blev kendt for at skrive bogen Nutidens muslim, blev forleden døbt, og Khader nærmer sig kristendommen.

Khader skriver således på sin hjemmeside: ”Kristendommen har haft en enorm indflydelse på den danske kultur og de danske værdier. Værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed og respekten for individet er opstået i en smeltedigel af kristne og græsk-romerske tanker […] Både budskabet om næstekærlighed og det om menneskets myndiggørelse, såvel som den kristne gudsforståelse, mener jeg, bidrager til at styrke såvel den enkeltes liv som samfundets indretning.”

Det kan være, at jeg tager fejl, men Akkari synes at gå samme stenede vej. Det forløste udtryk i hans øjne og hans samvittighedsnag vidner om det.

Ja, kulturkampen er en eksistenskamp, og det skyldes, at vi lever i identitetspolitikkens tidsalder. Med Huntingtons ord:

”In the post-Cold War world, the most important distinctions among peoples are not ideological, political, or economic. They are cultural. Peoples and nations are attempting to answer the most basic question humans can face: Who are we? And they are answering that question in the traditional way human beings have answered it, by reference to the things that mean most to them. People define themselves in terms of ancestry, religion, language, history, values, customs, and institutions. They identify with cultural groups: tribes, ethnic groups, religious communities, nations, and, at the broadest level, civilizations.

 

49 kommentarer RSS

  1. Af Ulla Nielsen

    -

    Vel er kultur væsentlig, men hvad er forklaringen på, at denne “civilisationernes sammenstød” er så fremtrædende i netop disse år. Islam har jo eksisteret i over tusind år, og der har før været krige mellem muslimske og kristne nationer, men også krige, hvor muslimske nationer har allieret sig med muslimske nationer mod andre muslimske nationer. F.eks. allierede muslimske arabere i bl.a. Palæstina med de kristne englændere for at befri sig fra de muslimske tyrkere under første verdenskrig.
    Mon dog ikke de økonomiske forhold i de muslimske lande spiller en betydelig rolle, hvor religionen er det lidt vilkårlige banner, man flokkes om?

  2. Af Jens Hansen

    -

    Støvring.
    Akkari har faktisk yderst venligt i Politiken frabedt sig at den yderste højrefløj, som du jo tilhører, udnytter hans “omvendelse” til jeres gustne og formørkede dagsorden.
    Der er jo ingen grund til at gå fra den yderlighed til anden hos jer højreekstremister Støvring.

    Om Akkari er blevet klogere på grund af den ”anstændige” tone i Politiken er svært at vurdere Støvring.
    Undertegnede var i al beskedenhed selv en del af den anstændige tone på Politiken, indtil Lidegaard smed mig ud.

    Men forstår jeg dig ret Støvring, du er jo ikke så svær at gennemskue, så mener du åbenbart, at det var den hadefulde og fremmedfjendske debat på Jyllands Posten som fik Akkari på bedre tanker.
    En debat hvor du Støvring, Sennels, Jalving og Morten Uhrskov førte an.

    Undertegnede tillader sig at tvivle på at jeres hadefulde dagsorden har medvirket til Akkaris overvejelser.
    Han har i de mindste på Politiken frabedt sig jeres klæbrige omklamring.

  3. Af Arvid Holm

    -

    En kultur er afgrænset af dens særpræg og normer, der adskiller den fra andre kulturer.
    Når et menneske hører til en kultur, står det udenfor andre kulturer.
    Vælger man en kultur, fravælger man de andre.

    En multikulturel nation er dermed opsplittet i parallelle samfund.

    De vigtigste samfundsnormer gennemtvinges normalt ved lov.
    Da lovgivningen må være fælles for hele nationen, vil et af de parallelle samfund dominere og påtvinge de andre den lovgivning, der svarer til den dominerende kultur.
    De undertrykte kulturer kan så gå til grunde, hvis de ikke har den fornødne forsvarsvilje.
    Det kaldes assimilation, medens ingen rigtigt kan gøre rede for, hvad integration går ud på.

    Dominansen kan både i demokratiske og ikke-demokratiske lande skifte fra et parallelsamfund til et andet, så også lovgivningen ændres.
    Den hidtil dominerende kultur risikerer så sin eksistens, hvis den ikke magter overlevelseskampen under de betingelser, der fastlægges af den dominerende konkurrents nye love.

  4. Af rene vangkilde

    -

    KULTURKAMP! – med ret til forskellighed, fordi demokrati ikke er en universalløsning, selvom
    socialister gerne vil blande det hele sammen til
    enhed- og ligheds samfundet i velfærd.

    Akkaris trosbekendelse! handler måske ikke om kulturkamp, MEN to livsformer som godt kan leve adskilt, islam og familien i det private regi, og
    demokrati som styringsværktøj for det offentlige,
    i første omgang må vi tro på hvad Akkari siger.

    Støvrings liberale ytringsfrihed med ret til handle
    frihed, at adskille offentlig og privat kulturkamp
    i modvægt til total-ligheden og diktatur, ELLER
    har det danske velfærd ramt overliggeren.

  5. Af Ole Brockdorff

    -

    Det må efterhånden stå krystalklart for enhver frihedselskende sjæl med bare en smule pragmatisk tankegang, at islam som lovreligion for sine troende muslimer er og bliver uforenelig med demokratiet som politisk styreform, fordi langt de fleste muslimer konsekvent lever med Koranen som daglig lovreligion i deres liv, og de er fra barnsben opdraget til at foragte alle mulige andre trosretninger, så der er i sandhed tale om en kulturkamp af dimensioner for de indtil nu frie vestlige demokratier med kristen baggrund.

    Muslimerne forstår ikke Danmarks Riges Grundlov af 1849 med idéen om sekulære love, hvor alle borgere på tværs af etnisk, kulturel og religiøs baggrund lever efter fælles lovregler, og hvor personlige frihedsrettigheder som demonstrationsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, ligestilling, selvvalgt politisk tilhørsforhold og ytringsfrihed for alle, er ”kronjuvelerne” for samtlige frihedselskende mennesker.

    Ikke desto mindre drømmer langt de fleste muslimer herhjemme om et samfund med sharialovgivning, hvor Koranen styrer den enkeltes dagligliv, kombineret med islams middelalderlige patriarkalske familietraditioner, stammekulturer og klankulturer, og hvor kvinder for eksempel helt naturligt ikke har nogen som helst rettigheder i forhold til manden, og slet ikke må bestemme over deres eget liv, når de som 18-årige bliver juridiske myndige, og dermed burde kunne gifte sig med hvem som helst.

    Af hensyn til deres religiøse ære tillader muslimske fædre under ingen omstændigheder, at deres unge døtre gifter sig med en ung kristen dansk mand af kærlighed, medmindre han omgående konverterer til islam, men hvis en kristen dansk far nægter at lade sin datter blive viet til en muslimsk ung mand, ja, så vil politikerne og medierne omgående stemple ham som racist, og denne forskelsbehandling bekræfter den uhyggelige sandhed, at vores folkevalgte magthavere gennem 30 år har bøjet hovedet for en på alle måder racistisk og totalitær religion.

    Imidlertid har de samme muslimske familier med deres islamiske traditioner og æreskodeks, ingen som helst etiske og moralske problemer med at lade sig økonomisk livsforsørge hver måned gennem overførselsindkomster fra den indtjening til bruttonationalproduktet, som den etniske majoritetsbefolkning genererer på det private arbejdsmarked, for vi ser ikke muslimer stå i kø ved Jobcenter København og protestere over, at de ikke kan få et fuldtidsarbejde til både manden og konen, så de kan forsørge deres eget liv.

    Vi etniske danskere er til grin for vores egne penge.

    Lige siden afslutningen på anden verdenskrig i 1945 har det politiske uddannelsessystem herhjemme gjort alt for med de gudløse opportunistiske socialistiske håndlangere i front, at få afkristnet samtlige etniske danskere, så kristendommen og de kristne værdier ikke længere har nogen som helst betydning i hverdagen for et stammefolk, hvis samfund gennem sin 1000-årige historie er bygget op omkring de kristne værdier.

    Derimod står de samme gudløse, kulturløse og historieløse socialistiske håndlangere i dag ude på skolerne og institutionerne, hvor de konsekvent hjernevasker sagesløse afkristnede danske børn og unge til hele tiden, at udvise mangfoldighed og tolerance over for islam som lovreligion for et mindretal af troende muslimer, også selvom Koranen beviseligt er religiøs enhed under tvang, men det falder jo rimeligt i tråd med socialisternes hede ønske om et samfund med politisk enhed under tvang.

    Ikke ret mange forsvarer længere Danmarks Riges Grundlov af 1849 eller kristendommen herhjemme over for islam som politisk lovreligion for 95% af de herboende muslimer, der med Islamisk Trossamfund som koordinator gør alt for hele tiden, at få os etniske danskere til at tilpasse os muslimernes religiøse særkrav på bekostning af de vedtagne demokratiske sekulære love om ligestilling og lighed for loven. Også selvom langt de fleste muslimer er kommet hertil som påståede flygtninge, men aldrig nogensinde har bidraget med noget som helst til samfundets bruttonationalprodukt gennem et regulært arbejde.

    Langt de fleste muslimer i Danmark vil overhovedet ikke have noget som helst at gøre med os kristne og ateistiske danskere, hverken socialt, kulturelt, arbejdsmæssigt eller religiøst, og ingen muslimske fædre vil på nogen måde give velsignelse til, at deres unge døtre gifter sig med en dansker, medmindre den pågældende som nævnt konverterer til islam, og herefter efterlever trossætningerne hver dag fra en 1400 år gammel bog ved navn Koranen.

    Muslimerne i Danmark er indhyllet i en kulturel og religiøs selvforståelse, selvoptagethed, indbildskhed og selvforherligelse om, at de er meget bedre mennesker på denne jord end os etniske danskere, fordi de beder til Allah fem gange om dagen. Alt imens alle vi andre bare er nogle gudløse sjæle, der gerne må stå op som majoritetsbefolkning hver morgen, og tjene bruttonationalproduktet hjem til muslimernes livsforsørgelse gennem overførselsindkomsterne, så de modtager store beløb, som de aldrig nogensinde kunne tjene ved ærligt arbejde i deres eget mislykkede hjemland.

    Vi kommer derfor aldrig videre med kulturkampen som eksistenskamp for alt det, som vi danskere har bygget op gennem de sidste 164 år i demokratiets navn, så længe danskernes historisk-kulturelle arv og førstefødselsret til vores forfædres jord bliver forrådt af ryggesløse folkevalgte opportunistiske, ansvarsløse og ansvarsforflygtigende politikere, der har den afstumpede opfattelse, at Danmark ligeså meget tilhører en muslimsk somalier, araber, pakistaner, afghaner, iraker eller hvem som helst, der kan finde vej til vores lille nation gennem et internationalt netværk af professionelle menneskesmuglere, men det siger de bare ikke noget om til danskerne før og under valgkampene.

    Men forunderligt nok kan det ved skæbnens ironi vise sig, at en mand som netop Ahmed Akkari med held kan forsvare demokratiet som politisk styreform med sin dyrebare ytringsfrihed, hvis den tidligere imam og ”brandstifter” under Muhammed-krisen, èn gang for alle stiller op på de verdensomspændende muslimske tv-kanaler som Al Jazeera og Al Arabiya med et budskab til hele den muslimske verden om, at demokratiet er og bliver verdens bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker, hvor man uanset kulturel og religiøs baggrund lever i fred med hinanden gennem sekulære demokratiske vedtagne love.

    Jeg tror bare ikke Ahmed Akkari tør eller vil gøre det.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Akkari’s første interview var ikke sort snak han kunne næppe komme med sine udsagn her, hvis han ikke netop havde reflekteret mm. Det var for mig, det han viste – og dermed i hv f en vis troværdighed han også har fået credit for.

    Akkari har i interview’et med Khader på Deadline sagt, at han ikke vil hæftes for nogen vogn, hvorfor han ikke vil meddele sig omkring en tro.

    Det kunne være fint, hvis religion/er kunne nå til at blive så moderate, at de alle kunne se vigtigheden af ytringsfrihed og demokrati i vor forstand og især vigtigheden af disse forhold, fremfor at bekæmpe hinanden.

    Så kunne tro/ikke tro blive en ganske privat sag, hvor der ikke ligefrem er landområder, som skal integreres i folks stridigheder; men disse kunne måske mildnes og helt ophøre – og fx Israel én stat.
    Nok utopi, hvis det skulle være i morgen – men alligevel dette med.

    Jeg ønsker, at Akkari får lov til at styre sin udvikling og dermed hvornår og hvis, det (nu) er klogt at gå ud og melde sig på banen imod verdens muslimer. Der er magthaverne, som vil agere voldsomt – men der er også, vil jeg tro, mange muslimer og andre i verden iøvrigt, der vil være lydhøre og kræve deres, hvis det bliver klogt fremført, bla at der ikke længere kan ses bort fra viden. En religion, heller ikke den kristne, har svar på alle spørgsmål i indretningen af et samfund og dets mennesker.

    Så varsomt, vil jeg mene.

    Støvring skriver, at ved murens fald kunne en kommunist næste dag være en liberal. Jeg vil tro, at m/k har været det i forvejen – men ikke har kunnet ytre sådant, da jeg ikke forstår ordene i Støvrings oplæg som værende af tvang el bare en god idé, nu man befandt sig andetsteds og i Vesten.

    Det er ikke kun et spørgsmål om tro, at nu er Akkari så blevet kristen el andet. Det handler i sidste ende om værdier

  7. Af Kurt Dejgaard

    -

    Citat:
    “Mit bud er, at han – hårdt mærket af sit selvopgør og presset af det muslimske miljø – i virkeligheden prøver at sige følgende:
    “Jeg bekender mig nu til det liberale demokrati baseret på ytringsfrihed. Muslimer er per definition troende. Muslimer kan ikke være liberale demokrater. Grænsen mellem islamister og muslimer er vanskelig, hvis ikke umulig at trække (om end de selvfølgelig kan være både fredelige og lovlydige). Jeg er ikke længere muslim.””

    Kommentar:
    Der er nok røget en del ønsketænkning med i hatten der, fra en blogger hvis dogme om at man ikke kan være både muslim og demokrat.

    Hvad der er for en mental blokade der forhindrer Kasper Støvring i at acceptere at det kan man godt, ved jeg ikke.

    Men interessant er det vel i sig selv at Støvring dermed er ved at overhale Akari indenom på fordomssiden. Det siger nok mere om hvor langt Akari har flyttet sig, for så vidt som at Støvring aldrig flytter sig og heller ikke kommer til det.

  8. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, en kultur- og eksistenskamp ER i gang. Foreløbig dog ikke i det totale omfang, som det senere kan blive til.

    Kampen går fra småtingsafdelingen, hvor man på bl.a. Lilleørs blog kan følge med i hvordan anti-danske bloggere forsøger at drukne mere dansksindede indlæg i vrøvl og postulater. Og over til en mere ekstrem og alvorlig afdeling hvor den står på utallige nykommunistiske og radikale overgreb mod befolkningen, specielt danskerne, der nu diskrimineres og undertrykkes i deres eget land. Nogle af disse overgreb er endda både omfattende, blodige og direkte barbariske/ dødbringende.

    At de rødradikales tankeverden er rablende paranoid og uden jordforbindelse, og at deres politik er totalitær og tæt på at være en regulær krigserklæring mod Danmark og det danske folk, vil enhver dansker der har fulgt med i samfunds-udviklingen, kunne bekræfte. Dog forudsat at vedkommende ikke er hjernevasket i skolen eller af DRs radio- og tv-stationer mv.

    Hvis jeg troede på at der var læsere til det, og ikke skulle bruge tid på en masse andet, kunne disse blogs fyldes med metervis, for ikke at sige kilometervis, af hårrejsende eksempler på hvordan “systemet” misrøgter, udnytter, svigter og sjofler sagesløse danskere, der af den ene eller anden grund er i nød og er kommet i vanskeligheder pga. kriminalitet, nedskæringer, lukninger, bankkrak, uretfærdighed, sygdom, lovsjusk, firmakrak, brand, arbejdsløshed, ublu incasso eller forrykte “reformer” osv., osv.

    Vores demokrati, velfærd, frihed og sikkerhed er på vej ned i en bundløs sump af misinformation, dumhed, vanvid, forræderi og ondskab, og hundredtusindvis af danskere er allerede ramt, een eller flere gange, af de grimme ting der i store koncentriske cirkler breder sig ud fra “elitens” højborge og bastioner.

    Overordnet set er det en folkemordspolitik som visse politiske sekter har gang i. Man kan grine ad de røde dræbersnegle, de velnærede bændelorme, de hjerneløse bænkebidere og deres artsfæller, men tænker man lidt tilbage og nogle år fremad, er der ikke noget at grine ad.

    Derimod er der grund til at tænke dybt over om vi virkelig vil acceptere at vores civilisation afløses af anarki og barbari?

  9. Af Anders Bissen

    -

    Herregud, den lille kvarte inverterede konvertit med de ambitiøse proportioner vil da bare gerne have opmærksomhed. Hans person og mening er i øvrigt ligegyldige – han repræsenterer jo med sin egen middelmådige person kun endnu en variation af voxpop proletariatet. Guds fred være med ham.

  10. Af Maria Due

    -

    Danmark må trods alt være et lykkeligt lille land, eftersom Ahmed Akkari får lov til at fylde så meget i sindene. Jeg har hørt fire forskellige interviews med ham, og den første og den fjerde gang ville han ikke udtale sig klart om sit religiøse ståsted, mens han den anden og den tredje gang svarede, at naturligvis er han muslim (den anden gang var på BBC).

    Så det lader jeg indtil videre ligge og nøjes med at konstatere, at Ahmed Akkari har fået en fantastisk og helt gratis pr for den bog, som han agter at skrive. I sidste ende bliver det sikkert danske mediefolks ønskedrømme, der bestemmer, hvordan den tolkes. Som det har været med Naser Khaders, skønt hans bøger ved nærlæsning skriger efter modsigelse, og det ikke er ret meget andet end et groft litterært tyveri, der er blevet påtalt (“Ære og skam”).

    Vi må i Khaders tilfælde foreløbig nøjes med at konstatere, at han i sine bøger er en grænseløs beundrer af Det Muslimske Broderskabs europæiske primus, at han og lægen Jehad Al-Farra, der er talsmand for den nye moské på det ydre Nørrebro, der tilskrives Det Muslimske Broderskab, begge er syrere og tidligere var hovedpersoner i en række danske oplysningsudsendelser om muslimer i Danmark, de kender sandsynligvis hinanden godt.

    Endvidere kan vi konstatere, at journalisterne og måske også myndighederne indtil nu har været eller ladet som om de var uvidende om Al-Farra’s ideologiske ståsted, skønt han allerede under Muhammedkrisen deltog som særligt indbudt i et møde i Bahrain, som Det Muslimske Broderskabs guru Yusef Qaradawi indkaldte til, og hvortil også vort omrejsende imamcirkus drog, da de var på deres anden rejse.

    Det er nemt at finde artikler om dette på nettet, så hvorfor er det i disse dage opslået som en stor nyhed, at Jehad Al-Farra er broderskabets mand? Måske fordi han er blevet nurset af dem, der bliver lyttet til og bestemmer i Danmark. Om det så er Helle Merete Brix, har hun udeladt ham i sin ellers udmærkede og grundige bog “Mod Mørket. Det Muslimske Broderskab i Europa” (2008), der er en indtrængende appel til politikerne og nævner mange navne på personer, der har optrådt i de danske medier i adskillige år. Hvem førte hende bag lyset, tænker jeg, for selv om jeg ikke kender hende, anser jeg hende for at være en hæderlig og vidende skribent og absolut bedst, når hun ikke skriver sammen med den tidligere ven Lars Hedegaard, om hvem hun ikke lægger skjul på, at hun mener, at han har tabt sin troværdighed.

    Kunne det ikke være sjovt, hvis den tidligere salafistiske talsmand Akkari, og den tidligere fortaler for Det Muslimske Broderskab Khader pludselig skulle tydes omvendt, så at helterollerne blev byttet om? Nå ikke. I øvrigt er det ikke mig, der har skrevet den modbydelige hadebog om Naser Khader, den slags ville jeg aldrig indlade mig på.

    Til den uundgåelige kammerkommode Preben Jensen lige et tip om det rasende læserbrev “Afpresningspolitik fra Thulesen Dahl” af Viggo Høyer i dagens JP. Er der nogen, der står sammen om den økonomiske politik er det jo DF og Enhedslisten, skatterne skal op og den offentlige sektor skal vokse. DF er ikke blå men et kynisk og uansvarligt rødt parti, usselt og afstumpet, skriver den vrede mand, og det læserbrev fylder godt. Mon ikke vi er på vej mod en fremtid, hvor DF åbenlyst skifter side, mens det akademiske Socialdemokratiet bliver yderligere borgeliggjort?

    Til sidst. Jeg kunne ønske, at Adam Holm i farten var blevet opmærksom på, at Akkari og Khader måske opererer med vidt forskellige definitioner af begrebet islamist. Det mest spændende i interviewet var jo, at Akkari ser islamisterne på vej ind i politik, og at Khader blankt afviser det.

    Her tror jeg på Akkari. Broderskabet har allerede vimset rundt om myndighederne og politikerne i en årrække, og det er sket i mange europæiske lande og også hos EU’s pinger i Bruxelles og blandt flere af vore professorer i islamiske emner. Anser Naser Khader ikke Det Muslimske Broderskab for at være islamisk?

  11. Af Maria Due

    -

    Rettelse:

    Anser Naser Khader ikke Det Muslimske Broderskab for at være islamistisk?

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Man må lade Akkari, at lige han har forstået det danske sind omkring det vigtige i vores ytringsfrihed og demokrati bedre end mange på venstrefløjen, inkl. de radikale Venstre.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – med det du siger her om Khader, er det så ikke underligt at han er truet af ’sine egne’ og stadig bliver beskyttet af PET?

  14. Af Maria Due

    -

    Nej, det har du ret i.

    Hvis du læser Tariq Ramadans bog “At være europæisk muslim” (2002), vil du omkring side 40-43 i denne floromvundne bog finde en bemærkning om, at sharia er muslimers naturlige levevis. Den bog har Khader oplyst, at han har læst, og han kalder sin helt Ramadan for et “fyrtårn” i en antologi fra samme år, og fortsætter skamrosningen i den reviderede udgave af “Ære og skam”, der udkom efter Muhammedkrisen. Prøv især at læse Bente Dalsbæks “Med underkop”, så vil du med din særlige viden undre dig. Forordene i Ramadans bog er også meget sigende, han og den senere professor Jørgen S. Nielsen ved KU snor sig fidelt og begejstrede om hinanden.

    universalgeni.wordpress.com/2007/02/26/under-al-kritik-j%C3%B8rgen-s-nielsen-er-ny-professor-i-islam/

  15. Af Kim Poulsen

    -

    -> Kurt Dejaard m.fl.: Det ligger jo i definitionerne. Vi ved vist alle, hvad Støvring mener. Et glimrende indlæg i øvrigt, og jeg synes der er for mange på den værdikonservative fløj, som frakender Akkari al hæderlighed og nærmest regner hans omvendelse for et snedigt trick (taqqiya). Mit indtryk af manden stemmer ganske godt overens med Støvrings.

  16. Af Allan Hansen

    -

    EFTERLYSNING:

    Hvis nogle skulle støde på Jørgen S. Nielsen
    så bør man straks ringe efter en ambulance
    og køre ham til den nærmeste lukkede afdeling
    hvor han bør opbevares til sine dages ende.
    Denne mand er ekstrem farlig; ikke kun for sig
    selv og hans naboer – men mest af alt for det danske samfund!
    Denne mand er dummere end en almindelig klat ørevoks, og trænger
    til lidt opdragelse, (kolde afvaskninger), dannelse og uddannelse.

    Denne mand er meget farlig – og professor i selv højtidelig uvidenhed.

    Hilsen ærligmand.

  17. Af Allan Hansen

    -

    Ups. Jeg gemte dusør:
    4 omskåret Socialdemokrater
    og to klatter ørevoks evt. Gradtisk omskæring
    m.m. Allah betaler sig (?)

  18. Af Kurt Dejgaard

    -

    Kim Poulsen (13. august kl. 22:53)

    Citat:
    “Jeg synes der er for mange på den værdikonservative fløj, som frakender Akkari al hæderlighed og nærmest regner hans omvendelse for et snedigt trick (taqqiya)”

    Kommentar:
    Det kan jeg godt give dig ret i.
    Støvrings alternativ, er at putte manden ord i munden om at han har meldt sig ud af sin religion (for man kan ikke være muslim og demokrat).

    Hva Støvring reelt gør, er at stille sig på “taqqiya”-fløjen, blot med en halv skrue (“hvis manden ikke lyver, er det fordi han ikke mere er muslim”).
    En muslim kan ikke blive klogere i Støvrings verdensbillede. Og det verdensbillede har han nu pumpet så hårdt, så længe at han må stå last og brast.
    “Rolf ER ren!” version 2,0…

  19. Af Jens Hansen

    -

    Allan Hansen, 14. august 2013 kl. 01:12.
    Måske skulle Allan Hansen overveje ikke at skrive indlæg efter midnat.
    Når dagens indtagelse af de nødvendige forfriskninger gør sin opmuntrende indflydelse gældende.

  20. Af Allan Hansen

    -

    Kære Jens bondegård: tusind tak – den
    var sød – jeg elsker din “humor,,.
    Pas nu på med den stærke kaffe før du skal sove.

    Lev Vel

  21. Af Allan Hansen

    -

    P.S: Om natten må man ikke sige sandheden
    – det er forbudt for børn
    Keep smiling!

  22. Af Jens Hansen

    -

    Allan Hansen, 14. august 2013 kl. 03:52

    Allan Hansen.
    Du skal ikke betragte undertegnedes indlæg som kritik. Ikke engang en mild en af slagsen.

    Mig bekendt har Berlingske Tidende ingen specificationer, hvad angår idealtilstanden for at skrive indlæg.
    Hvilket også ville være helt urimeligt.
    Beskaffenheden af avisens ledere og bloggernes debatoplæg taget i betragtning.

    I modsætning til dig Allan Hansen.
    Så sover undertegnede normalt om natten.
    Tørner ind kl. 23:30.
    Og vågner kl. 05:00.
    Ikke præsis på klokkeslettet naturligvis.
    Plus/minus to minutter.

  23. Af Jens Hansen

    -

    Når man læser indlæggende fra vores bloggere på den alleryderste højrefløj, så virker det som om, at de ikke har coordineret deres meninger denne gang.
    Støvring, Morten Uhrskov, Jalving og Mishra har en forskellig tilgang til tingene.

    Alle udtrykker de dog frustrationer over, at Akkari ikke ønsker at deltage i et højreekstremistisk korstog imod muslimer.
    Så omvendt er Akkari åbenbart trods alt heller ikke blevet.

    Uhrskov udtrykker sig så klart, som det nu er muligt, når man kun behersker sort snak.
    I henhold til Uhrskov kan indvandrere og muslimer være nok så meget omvendte og demokrater.
    De skal alligevel op på kreaturvognen og sendes ud af Europa. Snarest muligt.

    Jalving og Støvring har derimod modtaget den nye Akkari med en næsten overstadig klæbrig benovelse.
    Det er endnu ikke gået op for de to bloggere, at Akkari har udtrykt afsky over for deres klæbrige omfavnelse.
    Endog på Politiken.
    Hvilket er faldet mange for brystet.
    Og fået mange til at tvivle på, om Akkaris omvendelse nu også er ærligt ment.
    Politiken er og bliver jo islam-apologeternes talerør.
    Samt apologeternes talerør i det hele taget.

    Nå. Det var et lille sidespring.

    Mishra citerer rasende Akkari:
    “Ikke mindst har højrefløjen de seneste dage grebet mine kommentarer ud af den blå luft og brugt dem i en politisk sammenhæng.”
    Mishra er frustreret over, at Akkari skriver i Politiken.
    Det er jo heller ikke alle forundt.
    Undertegnede har også karantæne på denne avis.
    I modsætning til Mishra har undertegnede dog ingen problemer med at andre skriver i avisen.

    Det er bittert for højrefløjen, at Akkari ikke rigtig kan bruges i deres muslimfjentlige dagsorden.
    Og Støvrings håb om at møde en nykristen Akkari til fælles bøn i en kirke synes heller ikke at være nært forestående.
    I modsætning til Khader har Akkari endnu ikke fattet, at populisme er vejen frem i dette land.

    Men hvad kan lære af opstandelsen over Akkaris mere moderate tilgang til tingene?
    Kan man lære at f.eks. muslimer og muligvis endda venstreorienterede kan blive mere moderate med tiden?

    I modsætning til de nationalkonservative som Støvring.
    Her lades alt håb ude.
    Herfra skal vi ikke finde nogen form for mere moderate og tolerante synspunkter.

    Hvad var Akkaris store brøde egentlig i første omgang?
    Jo. Akkari syntes, at JP´s tåbelige tegninger fortjente en lidt større udbredelse end i Danmark.
    Dette blev JP rasende over.
    Det var kun de danske muslimer som skulle forhånes og tilsvines.
    Men man kunne måske undre sig lidt over, hvorfor JP offentliggjorde tegningerne, hvis de ikke måtte videreformidles.
    Meget beskedent udgangspunkt for JP.
    Men ok. JP har mange gode grunde til at være beskedne.
    Men det bliver nok aldrig opklaret hvilke bagtanker man måtte have på en avis af JPs beskaffenhed.
    Selvransagelse er jo ikke noget højrefløjen giver sig af med.

  24. Af kasper Støvring

    -

    Jens Hansen: ”Undertegnede tillader sig at tvivle på at jeres hadefulde dagsorden har medvirket til Akkaris overvejelser.”

    Nej, det er nok snarere din milde, tolerante og åbne dagsorden.

    Dejgaard: ”[…] Støvring aldrig flytter sig og heller ikke kommer til det.”

    Dér er du nok mere deterministisk, end jeg selv er.

    Dejgaard, Jens Hansen m.fl.:

    Det, jeg gerne vil have fat i, er noget mere saftigt, som ikke kan indfanges med jeres flade politiske korrekte og velmenende gisninger om muslimers eventuelle liberaldemokratiske sindelag. Mit spørgsmål er eksistentielt. For at skærpe det, kan man spørge: hvornår bliver Akkari døbt? I mit indlæg glemte jeg at nævne den iransk fødte kristne præst, selv frafalden muslim, Massoud Fouroozandeh http://www.massoud.dk/, der har stort held med at døbe tidligere muslimer. Har Akkari mon talt med en præst?

    Når jeg er skeptisk over for, om muslimer (læs: troende muslimer) kan være liberale, så er det jo bl.a. fordi, at mit indlæg handler om Akkari, der jo netop synes at bekræfte min skepsis. Og det er jo symptomatisk: at de virkeligt liberale som bl.a. Khader, næppe er troende muslimer. Og med liberale mener jeg altså ikke, at man hele tiden kræver rettigheder, hvis det altså skulle vidne om et særligt demokratisk sindelag.

    Men jeg skal møde Akkari om nogle dage, så får jeg jo mulighed for at undersøge det nærmere ved selvsyn.

    Allan Hansen: Jeg har slettet nogle af dine indlæg, der helt tydeligt var off-topic.

  25. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Hvor mange indlæg slettes her? Et indlæg af Ole Brockdorff og mit svar til ham er tilsyneladende forsvundet?? Og yderligere et par indlæg synes at mangle.

  26. Af Jesper Høegh

    -

    Hvordan foregår uddannelsen/udnævnelsen til Imam –
    er man en FRAFALDEN når man fratræder – årsag og virkning af fratrædelsen – er det et hævntogt – han gennemfører med
    de vantros velsignelse.

    Akkaris Tur med Abu Laban ud til 1.2 milliarder muslimer
    for at STORSVINE – Danmark og Danskerne –

    Kan aldrig aldrig tilgives af Danskere.

    Ignorer ham.

  27. Af Jens Hansen

    -

    Jesper Høegh.
    Det var Jyllands Posten som indsatte de infantile muhamedbilleder i deres avis.
    Efter at JP i årevis havde kørt en ualmindelig svinsk og fremmedfjendsk kampagne imod muslimer i årevis.
    Støvring deltog helhjertet i JPs hetz imod muslimer.
    At billederne nåede verden rundt var forventeligt og uundgåeligt.

    Ansvaret for muhamedkrisen påhviler kun JP og Fogh.
    At give andre ansvaret er kujonagtigt og uanstændigt.

  28. Af Henning Svendsen

    -

    Han var kørt træt!-træt af offerrollen,omklamring,træt af typer som Dejgård og Jens der overøser ham med smaskkys.
    Eller handler det om en selvbiografi,der gerne skulle stå i boghandlerens vindue,side og side med de kendte.
    Eller er det i virkligheden folketinget der trækker,vil han føre eksistenskamp ansigt til ansigt med DF.Ja svarene flagrer som snefnug.

  29. Af Maria Due

    -

    Kasper Støvring skriver:

    “Det, jeg gerne vil have fat i, er noget mere saftigt, som ikke kan indfanges med jeres flade politiske korrekte og velmenende gisninger om muslimers eventuelle liberaldemokratiske sindelag. Mit spørgsmål er eksistentielt. For at skærpe det, kan man spørge: hvornår bliver Akkari døbt?”

    Det har jeg forstået, og mit svar er, at ingen har nogen legitim ret til at lægge et pres på Akkari i så henseende. Jeg vil endda mene, at det er uklogt at gøre det, og at det ville virke utroværdigt, hvis han ikke tog sig en meget lang betænkningstid.

    Det afskrækkende eksempel er Manu Sareen, hvis “omvendelse” ikke var af mere seriøs art, end at han for et par år siden truede med at melde sig ud af Folkekirken, hvis han ikke fik sin vilje i en aller anden sag. Det er tilladt for hinduer at have flere guder, så Sareen kan vælge til og fra efter behag uden at svigte sit udgangspunkt, men den slags pseudo-omvendelser er Folkekirken ikke tjent med.

    Modsat Dejgaard mener jeg, at Støvring bevæger sig, men når han efter alt at dømme udelukkende bruger ordet eksistens for den åndelige dimension af tilværelsen, er der noget i mig, der siger fra, og jeg kommer til at tænke på en dødsannonce, som jeg kun lagde mærke til, fordi den var i min avis samtidig med et nært familiemedlems.

    Denne særlige dødsannonce indeholdt et citat, som jeg desværre ikke kan huske ordret, men som havde været den (for mig ukendte) afdøde mands røde ledetråd i tilværelsen, og familien ønskede at fremhæve det ifm. hans død. Citatet handlede om, at man bør stræbe efter at give mennesket muligheder for at bruge sine evner, og at der ligger en ægte lykke i at kunne gøre det. Altså uanset hvad disse evner består i, var det respekten for det menneskelige potentiales udnyttelse, der fremhævedes.

    Dette har jeg tit tænkt på, fordi jeg altid har omgåedes mennesker med stor praktisk formåen både for håndens og åndens arbejde og ikke har kunnet undgå at lægge mærke til, at begge dele kan føre til den samme trivsel, vækst og frodighed både for dem selv og andre. Jeg er fx mor til en mand, som synes, at det er meget sødt, at jeg er glad for amerikansk revolutionshistorie og Shakespeare, men som hverken kan eller gider diskutere den slags med mig, skønt begge dele er gennemsyret af det meget nøgterne og praktiske (foruden alt det andet), som han selv koncentrerer sig om.

    Min søn har en teknisk universitetsuddannelse og kan skabe arbejdspladser, han har desuden modet til at sige upopulære ting og stiller høje krav, som jeg har set ham citeret for fra DJØF-bladet til Børsen. Det er som at høre hans far, morfar og farfar og den oldefar, som jeg har kendt, og som alle lykkedes med at finde et arbejde, som de brændte for. Det er ikke alle forundt, men når det sker, vil jeg mene, at der ligger en særlig eksistentiel opfyldelse i det. Det afholdt mig dog ikke fra for nylig at sende ham Kay Boyesens lille træfigur af en søpapegøje, som igen er kommet i produktion, med en bemærkning om, at han blev født med flere farver på næbet/paletten end de sort/hvide. Mødre kan jo være anstrengende og har også pligt til at være det, vil jeg mene.

    Jeg er helt med på de nye idéer om at opgradere synet på det ikke-akademiske og på de praktiske resultater, og jeg ville inderligt ønske mig, at vi kunne få det som tidligere, hvor vi ikke blandede os i hinandens åndelige liv og dets beskaffenhed men lod det høre privatlivet til.

  30. Af Kurt Dejgaard

    -

    Kasper Støvring.

    Så du vil definere dig ud af at Khader ikke er muslim?
    OK…

    Hvad er Bünyamin Simsek, Fatma Øktem, Yildiz Akdogan, Rushy Rashid? Hvad er en hvilkensomhelst indvandrer/efterkommer fra muslimske lande som måtte stille op til kommunal- eller folketingsvalg for eet af de etablerede demokratiske partier i Danmark (lad os bare se bort EL i den anledning, så det ikke bliver et debatpunkt)?
    -“Ikke muslimer”?

    Eller hvad er de af indvandrene og efterkommerne der stemmer på sådanne partier ved folketings- og kommunalvalg?

    Ja, hvis basis er at man forlods definerer sig til at man ikke kan være muslim og demokrat, så er det jo let, ikke sandt. -En ren skrivebordsmanøvre:
    “Mor Karen er en sten”.

    (Eller, som du selv udtrykker det: “flade politiske korrekte og velmenende gisninger”…)

    Hvor mange “muslimer” gætter du selv på der overhovedet er i Danmark, så?

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due 19:04

    Tak for svar – jeg mener også, at Tariq Ramadan er blevet en del underkendt i sine udtalelser for nogle år siden; men så meget er jeg ikke inde i det som du – men Lilleør var vist i (også) interviewform flere gange inde over i samtaler med Khader, jeg ikke egtl har hørt og dermed kender.

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Kasper Støvring

    Jeg tror, at du begår en eklatant fejl ved at lægge så stor vægt på, om et menneske, her Akkari, lige vælger den kristne tro eller en tro i det hele taget!

    Det er en meget lang proces, og det kræver tid og viden videre frem for Akkari for at sunde sig på sine indsigter og dermed for at kunne tage stilling til noget som helst.

    Jeg har hørt ham sige, at han nok er villige til at tale med Pia Kjærsgaard og dermed give hende nogle ideer og at venstrefløjen ikke er til at tale med.
    De er ikke nået så langt som Akkari selv, hvorfor det hele bliver politiseret.

    Han vil netop ikke, som han sagde det i sin sidste Deadline udsendelse, oplyse sit ståsted, fordi det så an bruges (også) imod ham.

    Mennesker med islam som baggrund er tidligere jaget ud via krige fra Syd-Europa, ligesom jøder og mange ‘frivillige’ eller tvangsforskrevne ‘dyppelser’ – altså dåb – er blevet foretaget af vidt forskellige årsager.

    Det giver ikke nødvendigvis nogen mening og dermed en større tiltro til, hvad folk siger – MEN jeg ser, at Akkari og andre mere moderate muslimer kan komme videre i en forståelse og ikke være så angst for Vestens frihed, fordi de er så strammet totalt op med religion og tro, så de har stor angst og skyldfølelse i forh til andre muslimer og velsagtens Allah’s straf osv.

    Alt dette guderi (tro/overtro)(uanset religion) er blot en videreførelse af forældres autoritet, vi også kan hælde vore hoveder til, hvis vi ikke har andet el blot os selv som autoritet i forhold til vore liv; men vanskelige processer og skyldfølelser for nogle ved også overgange til anden religion.

    Men jeg ser, at Akkari kan være med til både at introducere og udvide begreberne for nogle af vore indvandrere – og jeg ser en kommentar i Berlingske:

    “Islam min fortolkning” – 11. aug. 2013 af Latifa Ljørring (byrådskandidat for Venstre Greve).

    Den ku’ jeg have skrevet – det den rummer en hel del af det, jeg rigtig mange sammenhænge på Berlingske blogge har givet til lyd for, såvel som jeg ydermere har påpeget bla denne ‘angsten for friheden’ – dette med kanariefuglen, der af bare angst skynder sig at flyve índ buret igen, hvis den (overhovedet) forsøger sig udenfor for en stund.

    Der er meget (og mere) psykologi i sådanne spørgsmål, da det også for mange handler om familie og disse relationer, helt tilbage til en barndom.

    Man kan i stor udstrækning så glimrende høre på et menneske, om det er udenadslære, der præsteres eller om det er reflektioner, der har ført til den el den udtalelse og dermed ændringer for et menneske.

    Det vil være ‘det bedste alibi’ for den enkelte og for andre at knytte op på, hvis man forstår at ‘lytte’ og skelne opmærksomt og åbent. Mvh BHL

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg kender ikke Akkari og hans baggrund, dvs familie og relationer i øvrigt; men han tager kraftigt afstand fra sine hidtidige islamistiske interesse-fæller og er parat til at oplyse yderligere og bla i en bog.

    Så for mig at se er det vigtigt at lade manden være og ikke spænde ham for fx en kristen vogn – så leger vi bare Jehova’s vidner og siger: Duer ikke – og måske helt uden grund, såvel som det er farligt med disse modpoler, i hv v en modpolisering, for bare at kunne tro manden.

    Det er meget vigtigere med oplysning og indsigt til indvandrere, så de kan erfare og sunde sig og dermed komme videre over tid aht til også deres efterkommere.

    Jeg kender heller ikke styrken og udd af imam-tilværelsen for en ung mand som Akkari, da han var rejsende i disse forhold, såvel om jeg mener, at han så abolut ikke skal være en anden imam i dit eller dat – men være med til at vise, at vi selv har gået en lang vej her i landet, vi og vore forfædre, og dermed se hele vores sidste 200 år af en udvikling for at forstå, at vi med vilje har et mere afslappet forhold til religion og hvorfor (mange har det i hv f, andre igen har fraveget), såvel som v i Vesten har ganske megen anden viden, der gør, at vi er kommet videre og dermed har et friere liv.

    Ligedan – at islamisterne i Danmark kan se, at vi ikke er ynder af vore problemer, vi taget dem tværtmod alvorligt; men vi har et åbent samfund, hvor vi netop kan søge, undersøge og dermed komme videre i mange relationer i f også de forskellige videnskaber.

    Og – se, at demokrati er svært; men at det kan betale sig, fordi prisen ellers er for høj for det enkelte menneske med disse totalitære dagsordener, religiøse el politiske!

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vi er mig bekendt ikke imod mennesker men imod totalitære systemer, som vi i vores del af verden har kæmpet imod på forskellig vis, hvorfor indvandrere må se til, hvorfor de er flygtet – om end visse blot er flygtet, fordi det bare ikke var deres totalitære opfattelse, der var gængs i det land, de var flygtet fra.

    Det er det så heller ikke – og slet, slet ikke i Danmark!

    Denne forening HuT – er vist selvskreven til den sidste beskrivelse, og jeg mener, at en af deres hovedpersoner i en P1-udsendelse gav indtryk af, at de ville opstille som parti!!

    NB! Jeg er ikke på linjen heri morgen. Først fredag vil jeg kunne være her. Mvh BHL

  35. Af Kasper Støvring

    -

    Maria Due: Jeg mener jo også, at “omvendelsen” kun er troværdig, hvis der går lang tid. Det er netop min pointe i den første del af mit indlæg. Ellers kan der være tale om “pseudo-omvendelser”, sådan som Manu Sareen synes at inkarnere. Men Akkari har jo også været under vejr med sig selv i syv år nu (hvis det er tilladt at bruge en Rifbjerg-metafor).

    Dejgaard: Skal vi ikke bare sige, at der er mange måder at være demokrat på? Og konstatere, at når det virkelig gælder, er det meget få troende muslimer, der fuldtonet bakker op om det liberale demokrati, at de officielle muslimer der gør det (som Khader under Mu-krisen) bliver lagt for had af muslimer i en grad, så de behøver beskyttelse, at det er uhyggeligt vanskeligt at etablere netværk for muslimske liberale (Demokratiske Muslimer gik i vasken efter kort tid), og at de selvsamme muslimer efter en årrække næppe kan kaldes muslimer længere (Ayouti m.fl.). Og er det ikke netop, som jeg skriver, “symptomatisk”? Hvad angår mit syn på flertallet af muslimer, så har jeg skrevet om dette i den tidligere klumme.

    Birgit Lajer: Enig, Akkari skal ikke spændes for en vogn, heller ikke en kristen, også enig i, at det kan være formålstjenligt at sejle under falsk flag, hvis det er det (“muslim”), om ikke andet så af strategiske grunde: det er derved lettere for Akkari at påvirke muslimer i den rigtige retning. Men da mit emne primært er eksistentielt, bliver jeg nødt til at søge efter sandheden om denne bemærkelsesværdige “omvendelse, eller vandring.

  36. Af Kurt Dejgaard

    -

    Kasper Støvring (14. august kl. 21:12)

    Kattens vals om den varme grød.

    Hvis man ikke kan være muslim og demokrat, i din begrebsverden, må der opstå en begrebskonflikt, når den procentvise andel af indvandrere/efterkommere der stemmer ved demokratiske valg i Danmark er omtrent på omgangshøjde med vælgere af etnisk dansk ophav.
    (Med mindre “Mor-Karen” postulatet bliver at f.eks. 80% af de danske statsborgere af etnisk tyrkisk og pakistansk oprindelse har skiftet religiøst tilhørsforhold, efter deres ankomst til Danmark)

    Se bl.a.:
    http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2001/taenketank_integration_dk/kap08.htm

  37. Af Jens Hansen

    -

    Støvring skriver:
    “Enig, Akkari skal ikke spændes for en vogn, heller ikke en kristen, også enig i, at det kan være formålstjenligt at sejle under falsk flag, hvis det er det (“muslim”), om ikke andet så af strategiske grunde: det er derved lettere for Akkari at påvirke muslimer i den rigtige retning.”

    Meget venligt og tolerant skrevet af Støvring.
    Han forlanger idag ikke, at Akkari skal stille sig til rådighed for Støvrings højrenationalisme.
    Støvring lader også Akkari slippe for at blive kristen i denne omgang.
    Støvring forventer dog, at Akkari skal være en slags påvirkningsagent blandt muslimerne.

    Støvring skriver endvidere:
    “Jeg bliver nødt til at søge efter sandheden om denne bemærkelsesværdige “omvendelse, eller vandring.”

    Jaså. Ja Støvring vandrer jo selv ingen vegne. Han fastholder sin højreekstremisme og sin muslimfjentlighed.
    Og Støvrings søgen efter “sandheden” må dem som har læst hans blogs i nogle år nok tvivle en smule på.

    Her udviser pludselig Støvring beskedenhed:
    “Hvad angår mit syn på flertallet af muslimer, så har jeg skrevet om dette i den tidligere klumme.”

    Alt for beskedent.
    Støvring har deltaget i den muslimfjentlige hetz i årevis. Først på JP. Sidenhen i denne avis.
    Han har gentaget sig selv til ulidelighed.

    Ingen tvivl om at den yderste højrefløj er dybt skuffet over Akkari.
    Her vejrede man lidt morgenluft.
    Akkaris omvendelse skulle bruges kynisk til at fremme højrefløjens dubiøse dagsorden.
    Men hvad gør Akkari?
    Han frabeder sig deres ækle omklamring.
    Endda i Politiken.

  38. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kulturkamp for fortsat eksistens, det er Berlingske,s nye betalingsvej, og hvem ønsker at betale for elektroniske nyheder?. Det bliver nok op ad bakke, og hvis tilbuddet ikke bliver bedre, forsvinder reklamerne og Berlingske måske også, netop fordi det er reklamer som skæpper i kassen.
    Om igen Berlingske.Finn Bjerrehave Vig

  39. Af Hans Andersen

    -

    Det er da ikke så svært enten har man en røverhøvding som forbillede eller også har man det ikke.
    At mange “muslimer” hyler som de ulve de er iblandt er heller ikke svært at forstå, da dem der er bidt af en gal profet er livsfarlige.

    At den muslimske overtro altid har været en undskyldning for lettjente penge læs røverri og “hellig krig” er indlysende, desværre går det altid ud over nogle svage sagesløse.

    Desværre kan “muslimer ” ikke melde sig ud af banden uden risiko for dem selv, deres familie og slægtninge.

  40. Af Maria Due

    -

    “Hvis man ikke kan være muslim og demokrat, i din begrebsverden, må der opstå en begrebskonflikt, når den procentvise andel af indvandrere/efterkommere der stemmer ved demokratiske valg i Danmark er omtrent på omgangshøjde med vælgere af etnisk dansk ophav.”

    Skrev Kurt Dejgaard.

    Det er muligt, at det forholder sig sådan, men det er på den anden side en kendsgerning, at disse indvandrerstemmer med et overvældende flertal går til rød blok, dvs. de mest generøse ift. yderligere indvandring og understøttelse.

    Jeg synes, at Kurt Dejgaard skulle overveje det hensigtsmæssige i at blive ved med at dæmonisere danskerne som et uoplyst og hadefuldt folkefærd. Han bor selv i et land, der er cirka 232 gange så stort som Danmark men kun har cirka seks gange så mange indbyggere. Dvs. at der er umådelig god plads ift. hvad vi har her i landet, hvor mange fremtidsforskere mener, at vi allerede er overbefolket. Og alligevel strømmer folk stadig til og dræner de offentlige kasser.

    Det er der pt. ikke meget at gøre ved, da vi åbenbart ikke har tilstrækkeligt dygtige politikere, og det er vanskeligt at få øje på alternativer.

    Jeg hører betstemt ikke til dem, der glæder sig over DF’s fremgang. Tværtimod finder jeg den uhyggelig, fordi vi en dag kan stå med et nyt dominerende socialdemokrati af en langt mere indskrænket art end det gamle, og hvor der allerede på nuværende tidspunkt hersker raseri i krogene.

    De, der kalder sig nationalkonservative, har netop indkaldt til et nyt møde, skønt det kun en måned siden, at de sidst mødtes. Blandt mødedeltagerne var mindst to nordmænd, og den ene var Peder Nøstvold Jensen alias Breiviks Fjordman, der vil have befolkningen bevæbnet. Ligesom Lars Hedegaard er han en kultfigur blandt de nationalkonservative. Er man uenige med dem, bliver man forhindret i at kommentere på deres blogge, hvilket jeg kan tale med om.

    På Dispatch International vrøvler Hedegaard videre om, at English Defense League’s aktiviteter er den engelske arbejderklasses oprør. Der er intet nyt fra hans marxistiske front. Men sandheden er, at EDL har både en irsk født formand og næstformand samt en masse fordrukne supportere, der forud for deres marcher gennem engelske byer instrueres om ikke at drikke sig fulde og synge deres racistiske sange. EDL fordømmes af britiske arbejderorganisationer, mens de ultrakonservative jøder i New York støtter EDL. Dette er også en stærkt ubehagelig kendsgerning. Det er formodentlig de samme kredse, der støtter Dispatch International.

    Ghettoerne vokser i Danmark, og hvis Dejgaard mener, at det er fordi danskerne er, som de er, vil dette jo fortsætte. Selv Søren Pind er begyndt at skrive om, at en borgerkrig kan blive en realitet, sidst i “Hvad er alternativet til tilgivelse?” JP, 13. ds. med en af Rasmus Sand Høyers fantastiske illustrationer.

    Det, vi har brug for og ustandselig opfordrer til, er tilkendegivelser fra herboende muslimer om, at de tager afstand fra sharia og trosfællers sociale undertrykkelse. Selv om der bor flere hundrede tusinde muslimer i dette land, er sådanne tilkendegivelser forsvindende få, og det fortæller meget om situationen, da vi må gå ud fra, at alle disse tavse mennesker i blandt os har tungtvejende grunde til at tie.

  41. Af Hans Andersen

    -

    @Marie Due
    “Det, vi har brug for og ustandselig opfordrer til, er tilkendegivelser fra herboende muslimer om, at de tager afstand fra sharia og trosfællers sociale undertrykkelse. Selv om der bor flere hundrede tusinde muslimer i dette land, er sådanne tilkendegivelser forsvindende få, og det fortæller meget om situationen, da vi må gå ud fra, at alle disse tavse mennesker i blandt os har tungtvejende grunde til at tie.”

    Muslimer er som mennesker er flest de betaler troligt deres zakat til en imam og holder ellers kæft, de skal ikke have klinket noget.

    Imamen betaler så nogle “hellige krigere” til at holde orden på malkekvæget.

    Sådan er det jo:-)

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Støvring – 14- aug. 21:15

    Jeg forstår ikke din sætning om dette at agere under falsk flag, hvor Akkari så skulle kunne tale bedre for sine muslimske brødre?

    Det er ikke noget, jeg har tænkt el kan være enig i?

    Jeg forstår nok ikke din meldng?

    Naturligvis er det bemærkelsesværdigt med Akkari’s ændrede opfattelse – og alligevel ikke, fordi han kan se, opvokset i Danmark, at vi har en pointe i forhold til liv og mennesker.

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg mener, at Akkari ‘blot’ har turdet tænke (og kunnet det) og tage konsekvensen heraf.

  44. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Kulturkamp ! AVISER ! – Gør ligesom i Frankrig og IT. : SÆT PRISEN NED til 10 kr. – og drop “fattighjælpen” fra politiske partier ! Med samt alle diverse ordninger med f.eks.: Første maaned for 10 kr.! –Danskerne er ikke dummere end de forlængst har REGNET DEN UD ! Og de fleste danskere skal ud paa gaden alligevel – og lufte hunden ! – Saa sæt nogle flere standere op ! — Saa skal folk nok købe aviser ! – Fordelen er ogsaa, at saa kan man smutte hen til bageren samtidig ! – Saa maaske er det lige der (hos bageren) At aviser skal koste 10 kr. Ikke sandt ??

  45. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    AVISER ! – Jeg glemte lige : AT saa slipper folk for, at blive VÆKKET kl. 4-5 om natten ! – Naar det særdeles LARMENDE motoriserede AVISBUD – drøner rundt med abb.`s avis — Jeg forstaar overhovedet IKKE, at det kan betale sig for avis-udgiverne ! –Men det er nok fordi de faar tilskud til UDBRINGNINGEN – ikke sandt.-

  46. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Kultur ? –Margrethe Vestagers ynkelige artikel i Jyllandsposten ! ( hun stammer fra Jylland ) ” Men vil saa gerne være Københavner ! ) — Hun skriver : AT – der er alvorligere ting vores STATSMINISTER HELLE THS. burde interessere sig for f. DET MUSLIMSKE BRODERSKAB & Mellemøsten ! —Men hun :Margrethe Vestager “Det muslimske PLEASERPARTI” – Skal helt UD af CHRISTIANSBORG –Nemlig saaledes AT Modige HELLE –Som interesserer sig for : Hvad danskerne bekymrer sig om –Skal sætte den mandhaftige Vestager helt UD paa sidelinien med samt DET RADIKALE VENSTRE ! incl. alle djøfferne – Som for de flestes vedkommende ALDRIG har sat deres ben i ERHVERVSLIVET ! – Den smukke og kloge HELLE & Co. Længe leve – HURRA HURRA !

  47. Af Balther Jensen

    -

    Den enest ‘kultur’ Danskerne har er, Tuborg og Carlsberg Ol, samt AAlborg Akvavit,

  48. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    Nu er det bevist, at den KENDSGERNING AT: missionske – stærkt troende mennesker ! Hvad enten det er muslimer – Jehovas vidner etc. er daarligere begavet end NORMALEN ! — Det har vi andre vidst hele tiden ! – Pædagogerne i skolerne har faaet at vide: At det maa de IKKE mene –Skønt de lærer-og pædagoger har faaet bevis hver dag paa at efterkommere af muslimske og indre missionske forældre er daarligere begavet end andre ! –Resultatet ses i den generation der starter fra 1980.-

  49. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    KULTUR ! — Hvis ministrene kun er STAFFAGE (hvilket der er meget der tyder paa) -Saa skal de altsaa ogsaa være KØNNE at se paa ! –En hær af embedsmænd (altid de samme – uanset partier) – i regeringen ! –Saa er vi jo i GODE hænder ! –Saa HUSK at vi vil have SMUKKE ministrer ! Ikke sandt ?

Kommentarer er lukket.