Styrk den litterære dannelse

Af Kasper Støvring 26

En række litteraturfolk har med Projekt Ny Litteraturhistorie taget initiativ til at forsvare den trængte litteratur og især litteraturhistorie på uddannelsesinstitutionerne. Det er især det konstante fokus på erhvervskompetencer, der underminerer ideen om historisk og personlig dannelse gennem litteraturen. Som man kan læse i en kronik i Jyllands-Posten og her i avisen, ønsker gruppen at ”iværksætte en redningsaktion for litteraturhistorien som faglig disciplin og forskningsområde på danske universiteter.” Det er et godt og vigtigt initiativ, som jeg – i lighed med min litteraturredaktør – gerne vil støtte og samtidig føje nogle betragtninger til – både hvad angår gymnasiet og universitetet.

Med gymnasiereformen fra 2005 blev der skåret drastisk ned på timerne i danskfaget. Konsekvensen er naturligvis ringere faglighed (ikke kun i dansk). Og litteraturen fylder mindre og mindre. Det mærker vi, der underviser de studerende på universitetet. Dvs. de af os, der ikke har undervist i så mange år, har ikke noget stort sammenligningsgrundlag. Men de ældre undervisere, jeg færdes med, beklager sig regelmæssigt over det faldende niveau i forhold til tidligere.

Og mine kollegers jeremiader er ikke helt ubegrundede: De studerende har ikke samme dannelsesmæssige ballast, de kender ikke klassikerne, de orker ikke at læse større værker, har vanskeligere ved at fokusere, og de opfatter særlige genrer, bl.a. lyrikken, som nærmest utilgængelige.

Vil ministeren så gøre noget ved dette forfald? Tilsyneladende ikke, som Casper Strunge har påpeget i et indlæg. Mit anliggende er dog ikke at tale om rammer, men at henlede opmærksomheden på substansen, indholdet i danskfaget. Nærmere beset vil jeg argumentere for den litterære dannelse.

Hvorfor nu det? Hvad gør litteraturen så vigtig? Hvis det skal siges kort, og det skal det jo her, så bliver det også med lidt dyre ord: Litteraturen er ganske enkelt det mest koncentrerede udtryk for det, der foregår i og omkring mennesket. Litteraturens genstand er samfund og psyke i bredeste forstand – ånden. Arbejdet med litteraturen er en del af et identitetsarbejde, men det rummer også et dannelsesperspektiv: Eleven og den studerende udvikles eksistentielt.

Bliver man så et bedre menneske? Ikke nødvendigvis. Litteraturen opbygger, men den kan også være nedbrydende. Grusomhed og skønhed, ophøjelse og fornedrelse, rystende og sublime erfaringer er alle fuldgyldige dele af litteraturens spændingsfyldte univers. Anderledes kan det ikke være, når man får mulighed for at træde i forhold til eksistentialerne: døden, kærligheden, angsten, tilværelsens metafysiske magter. Kort sagt: det Andet, som man i bedste fald kan regenerere ved.

I dannelsesinitiativet Rønshovedgruppen – der afholdte et af de halvårlige seminarer i denne weekend – arbejder vi, for jeg er med i det, med et program hvor det om litteraturen hedder: Her kan ”den unge spejle sig, udfordres, finde håb, livsmod, visdom og trøst under den vanskelige, ensomme og modsætningsfyldte, sommetider farlige, proces, som udskillelsen fra kollektivet og udviklingen af et differentieret individ i udveksling med den omgivende verden betyder.”

Hertil vil jeg gerne føje: I litteraturlæsning skærpes opmærksomheden over for det, man kunne kalde tilværelsens symbolske dimensioner. Dvs. de underforståede, skjulte og dybereliggende niveauer i tilværelsen. I fortolkningen af litteraturen gentilegner man litteraturen og får så også et stykke virkelighed igen. Hvad betyder det?

Mange mennesker læser naivt, hvilket man også opdager, når man som jeg underviser førsteårsstuderende i litteraturanalyse. De studerende lærer her gennem litteraturfortolkning, at tingene ikke er, som de umiddelbart tager sig ud. At noget betyder noget andet, end det man tror – og har meget større betydning. Det opdager de, når de søger svar på, hvad der er den symbolske betydning af tigrene i Villy Sørensens sære historie af samme navn, hvorfor fortælleren i Blichers novelle ”Sildig Opvaagnen” er upålidelig, og hvori den skjulte synsvinkel i Herman Bangs ”Irene Holm” består. Verden åbnes, flere aspekter bliver synlige, og kæberne falder ned på de studerende, når de opdager, hvor meget et litterært værk kan rumme. Hold da op! Og det gælder jo ikke bare fiktionen, men også virkeligheden.

Den tyske filosof Schiller argumenterede for nødvendigheden af æstetisk opdragelse, eller litterær dannelse, og skrev i den forbindelse om menneskets kultivering i modsætning til den blotte belæring og ophobning af tekniske færdigheder. Litteraturen kunne nemlig tale til hele mennesket – dets fantasi, følelse og intellekt – i det øjeblik, at litteraturen blev en del af menneskers livspraksis.

Når litteraturen fylder mindre i uddannelsessystemet skyldes det også, at den fortrænges mere og mere af medier og sprog i f.eks. danskuddannelsen, som initiativgruppen jo også gør opmærksom på. Og det sker tilsyneladende med de studerende opbakning, for de synes, at litteratur er vanskeligt, diffust og uhåndgribeligt stof (selv om værdien af litteratur netop ligger gemt her), i modsætning til sproget, der har klare regler og er mere ”konkret”.

Men den manglende sans for litteraturen skyldes også en arv fra marxismen, der i litteraturen kun så klasse- og økonomiske forhold. I denne forstand er litteratur blot en kilde til studier af samfund, kultur og historie. Det er litteratur også, men litteratur er også meget mere. Men anerkendelsen af litteraturen for dens egen skyld, så at sige, forståelsen for det specifikt litterære eller æstetiske, har trange kår i dag, hvor alt skal omfunktionaliseres, og hvor alt primært skal have en instrumentel værdi.

Til det individuelle perspektiv på litterær dannelse føjer sig et mere omfattende, nemlig et kulturelt: Litteraturen er en del af vores kulturarv (her er jeg enig med Hans Hauge); den bidrager på mangfoldige måder til at skabe sammenhængskraft, og den viser, hvem vi er som kulturnation. Dansk kultur er en del af en vestlig kulturkreds. Dermed har jeg også sagt, at vestlig litteratur, ja, verdenslitteraturen, sagtens kunne spille en større rolle i danskfaget i gymnasiet, end tilfældet er i dag.

Indtil videre har jeg kun skrevet om litteraturens karakter og dens funktion. Men hvis litteraturen skal styrkes i f.eks. gymnasiets danskfag, skal man også tale om de kompetencer, der forhåbentlig bliver resultatet. Kompetence er i sig selv et fremmed ord for den, der som jeg opfatter litteratur som et af menneskets mest værdifulde udtryksmåder. Jeg bliver altid irriteret over den instrumentalisering af litteraturen, der finder sted ikke kun i institutionelle sammenhænge, men også blandt studerende (”hvad skal vi bruge det til?”, ”er det relevant til eksamen”, osv.).

Men lad mig afslutningsvis kort pege på fire vigtige kompetencer, der også er bærende for studiet af litteraturen:

Den historiske kompetence: Man tilegner sig en konkret en viden om litteratur og kultur i bred forstand. Det kan eksempelvis være en viden om, hvordan den nationale identitet har taget form i forskellige kulturers litteratur.

Den analytiske kompetence: Man udvikler sin evne til systematisk at iagttage litterære værker eller andre kulturelle fænomener. Det kan eksempelvis være en trænet opmærksomhed over for vigtige sproglige detaljer eller større sammenhænge i en tekst. Litteraturens mønstre, som den fremragende, nyligt afdøde litteraturformidler Finn Stein Larsen kaldte det.

Den teoretiske kompetence: Man får en evne til at formulere principperne for sin egen måde at beskrive afgørende træk i litteraturen. Det kan eksempelvis være, hvordan gudsforholdet er blevet skildret af litteraturen gennem tiderne.

Den praktiske kompetence: Man bliver i stand til at frembringe et produkt på baggrund af sine historiske, analytiske og teoretiske kompetencer. Man udvikler for eksempel en evne til at finde originale indgange til et emne og at indlære nyt stof.

Der er med andre ord adskillige grunde til at styrke den litterære dannelse på gymnasiet, universitetet, seminariet, højskolen – og i de enkelte læseres hjem.

26 kommentarer RSS

  1. Af søren sørensen

    -

    Dannelse er ikke lært men noget men er født med….

    Litteratur og endnu mere dens forståelse er også noget men er født med eller ej..Derfor undrer det mig at Støvring lader til at være ekspert på området, da hans meninger er dannet omkring borgerlige status quo, og ser ingen udvidelse af litteraturen her..De sorte litterære af værdi kan læses på et par hænder men de røde på flere hundreder..Uanset om dette er litteratur, kunst, film, Musik, Fotografi..Den borgerlige fantasi halter stadig og til altid…

    Drop roligt “den Danske klassiker uddannelse” og laver den om til en rigtig “klassiker uddannelse”. For udover H.c. andersen, Kirkegaard og et 2 andre er det møddinge materiale..Danskerne skal lærer storheden og den er ikke ande dam betinget udover H.c. Andersen..

    Støvring siger ;
    “Men den manglende sans for litteraturen skyldes også en arv fra marxismen, der i litteraturen kun så klasse- og økonomiske forhold.”

    Ja, pengene skal vel hjem på en eller anden måde! Den største litteratur nogensinde i menneskeheden var folk som Dostoyevski, Proust, Balzag, Voltaire? Alt opbygget pga af klasseskel og økonomiske forhold.
    Måske mangler Støvring at se den litterære helhed PGA sin egen tegnebog? Ikke utænkeligt!

    Støvring siger; “Den analytiske kompetence: Man udvikler sin evne til systematisk at iagttage litterære værker eller andre kulturelle fænomener”

    ..Denne er nu medfødt alle. Men skal ikke lære folk at være littrære, dens forståelse eller ej er medfødt og lært via livet eller ej. Alle der må lære den ender med intet at tilbyde der…..Pånær dem med selvstudier.

    Men den internationale litterære uddannelse via hvad virkelig lærer noget, er totalt manglende i skolesystemet, med et par klassiker smidt ind for god skyld..Udskift roligt det Danske materiale med noget internationalt af langt større værdi. De skal nok få indsigt i denne via pesten at være født i Danmark. Og ja udvid sendetiden for den internationale og stop det nationale pjat der af “sangbogs salmer”..

  2. Af Arvid Holm

    -

    >>Mange mennesker læser naivt, hvilket man også opdager, når man som jeg underviser førsteårsstuderende i litteraturanalyse. De studerende lærer her gennem litteraturfortolkning, at tingene ikke er, som de umiddelbart tager sig ud. At noget betyder noget andet, end det man tror – og har meget større betydning.<<

    Når forfatterne absolut vil kryptere deres budskab med koder og og symboler, reducerer de tilgængeligheden og øger sandsynligheden for mistolkning.
    Hvorfor opfattes det som ”fint” og ”kulturelt” at ytre sig tilstræbt uforståeligt?

    Måske ønsker de med krypteringen at beskytte det skrevne mod en analyse, der kunne påvise manglende niveau?

    Barnagtig følelsesporno kan eksempelvis blive ukrænkeligt med stemplet ”kultur” – og ”kunstneren” får status og tjener eventuelt penge?

    Man kan også læse vilkårlige betydninger ind i ”abstrakte malerier”, der i virkeligheden er – lærreder, hvorpå en chimpanse er gået amok med farver – eller servietter, hvormed Picasso har tørret mulen efter indtagelse af en pastaret med sovs.

  3. Af B Hansen

    -

    Det er jo rigtigt at undervisningen, litteraturen og kulturen mange steder er i forfald. Men det er jo et organiseret forfald, organiseret af mørkerøde kræfter. Det startede vist med Ritt Bjerregaard.

    Forfaldet har bredt sig videre ud i alle dele af samfundet. Læs om hvordan det bl.a. hærger i sundhedsvæsnet, under Jacob Machangamas blog.

  4. Af Uffe Staulund

    -

    @ Kasper Støvring,

    Du skal tage udgangspunkt i din sidste sætning: ” og i de enkelte læseres hjem”.

    Det begynder der med at forældrene læser godnathistorier for børnene. Når børnene kommer i skole, skal de motiveres til at læse og hører oplæsninger.

    Jeg har været heldig, mine forældre med 7 års skolegang læste for os, bl.a. H C Andersen (børneudgaven). I skole havde vi skrivning, der var fuldkommen ro, læreren læste Greven af Monte Christo, Gøngehøvdingen, Robinson Crusoe m. fl. Vi fik lært skråskrift i en rolige atmosfære uden råb og skrig, og vi fik lært nogle af de klassikere, som henvender sig til børn.

    På det private plan begyndte min læselyst, som for mange andre unge på den tid med tegneserier i ugeblade og Anders And. Så gik det over Gunnar Jørgensens bøger, Jan bøger og Biggles, (20 sodavandsflasker samlet ved en håndbold kamp kunne finansiere en Biggles bog), dem voksede jeg fra og kastede mig over paperbacks, Walt Slade og krimier. Det blev hurtigt kedeligt, så i en alder af 16 år læste, jeg en mængde biblioteksbøger. Den vane varede i 15 år, så begyndte jeg at købe bøger selv, Gyldendals Bogklub, engelsksprogede bøger, når jeg var på rejser.

    Jeg har været heldig, jeg har gået i den sorte skole. Jeg har haft lærere, der interesserede sig for litteratur. Vores dansklærer, hun fik os til at gennemgå og diskutere klassikere i 4 mellem og realklassen (9 og 10 klasse). Jeg kan stadig skrive og læse skråskrift.

    @ Arvid Holm,

    Jeg må medgive dig, at du har ret i dine ”Rindalistiske synspunkter” vedrørende litteratur og malerkunst og til føje, at det gælder ligeledes for musik.

    Dengang i ’70erne da der gik ø-lejr og socialrealisme i litteraturen, var vi mange der droppede en del af de danske forfattere, som havde hang til disse emner.

    Den gode nyhed er, at man let kan få gode forfatteres produkter som lydbøger på det sprog, der passer bedst til en.

    Tilslut kan der så sættes spørgsmålstegn ved, hvor mange akademiske forskere inden for litteratur videnskab vi skal have i et lille sprogområde, som det danske. Især når hver 6 dansker ikke kan læse og skrive. Så er det for sent at kalde alle mand til pumperne, når studenterne myldre ind på universiteterne, som måles efter taxameter princippet, og ikke på kvaliteten og gennemførsels procenten af demitenterne.

  5. Af Hans Hansen

    -

    Der er bestemt grund til at styrke den litterære dannelse. I det hele taget at reformere skolesystemet.

    Alligevel er ikke alle indenfor rækkevidden af litterær dannelse, hvor opdragelse allerede spiller rolle før uddannelsessystemet ligesom litterær dannelse forudsætter sprogligt talent, og at det bestemt ikke altid er tilfældet at litterære velfunderede er i stand til at opfatte virkeligheden.

    Men det er velkendt forudsætning for at udtrykke sine tanker, at man kender sprog og Semantikkens ulogiske opbygning.

    Det er bestemt kun forudsætningen der er medfødt eller ej. Resten er uddannelse.

  6. Af Hans Hansen

    -

    Meget handler om analysemodeller om alt indenfor litteraturen. Fra billedeanalyse til diverse prosa, på uddannelsesystemets sproglige C niveau, men starter naturligvis allerede i folkeskolen.

    Jeg var selv overrasket over på mine uddannelser, at gennemsnits karakteren i dansk på C niveau var under 7 efter 13 skalaren.

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    @søren sørensen

    “Dannelse er ikke lært men noget man er født med….”

    Er det ikke en total selvmodsigelse?

  8. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    Paa Weekend-avisens forside ! kunne man læse “artiklen” med overskriften “Akademisk alarm!” ! Det var ogsaa paa tide AT : Nogen bl.a. Henrik Dahl (sociolog og examinator) Ikke kunne holde det ud længere ! Han sagde det – vi andre har vidst længe ! Nemlig AT: de studerende “ved ikke noget som helst” ! En saakaldt dekan : Lone Dirkinch-Holmfeld ! bedyrede AT: Det faglige niveau fejler intet ! –Selv-samme dame manglede i den grad “talegaver” –da hun sammen med Henrik Dahl var i Martin Krasnik`s dr.2 kl 22,30 ! –Det er sagen i en nøddeskal –De unge har “intet tøj paa” –Ligesom i eventyret : Kejserens nye klæder ! –Der er ingen tvivl om AT: det er undervisernes skyld om omtalte dame med det “fine navn” –Der iøvrigt har været paa lønnings-listen hos skatteborger i aartier –Hun duèr ikke ! –Og skulle have været fyret for aartier siden ! –Men man kan jo ikke fyre off. ansatte forstaas ! –Saa derfor kommer det til at gaa udover flere generationer af unge ! Der skulle have dumpet examen ! –Istedet-for AT universiteter og vuc . og andre faar bevillinger i forhold til Hvormange der bestaar examiner ! –Kan det maaske snart gaa op for politikere at de aansvage love de laver generer befolkningen ! –En anden ting Asgers Langtidsledige ! især dem, der siger “jeg er højt uddannet ! –Saa jeg forventer “en direktørstilling ” –Er fuldstændige uduelige for erhvervs-livet ! –Derfor kan de kun blive ansat i det offentlige ! – Hvor de ikke kan fyres –Ikke sandt ! ?

  9. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    P.s., Selvfølgelig er dannelse ikke medfødt ! Ganske specielt ikke i Danmark ! –Hvor forældrene “kyler” deres børn ind i inst. fra de er smaa babyer ! –Men saa skulle man tro AT: pædagogerne kunne lære børnene “dannelse” ! –Nej det kan de nemlig ikke –Fordi de har ingen – selv !

  10. Af Lonny Fischer Olsen- korrespondent

    -

    @ –Uffe Staulund ! –Du har helt ret ! –En Mette Hansen – der kalder sig Forfatter ! –Skriver idag paa Politiken ! –En meget kritisk artikel om Serien ” Asger og de langtidsledige ” –Det hun skriver er simpelthen saa “langt ude” –Hun har simpelthen ikke fattet AT: Det er de uduelige folk paa arbejdsform.kontoret –der har skylden for hele misèren –Chefen skulle fyres “paa graat papir” –Og saaledes er det overalt i det offentlige ! –De kan ikke fyres ! –Derfor er standarden under middelmaadigs niveau ! —

  11. Af Kim Olsen

    -

    Dannelse er et udtryk for tillærte evner, og jo netop ikke medfødte.

    At en søren sørensen, som end ikke har lært at udtrykke sig på forståeligt dansk, postulerer, at dannelse er medfødt, kommer ikke som en overraskelse.

    Når man ikke selv i nævneværdigt omfang har kunne erhverve sig viden og evner, er det helt naturligt, frejdigt at påstå, at dannelse er medfødt 🙂

    I den faglige betydning omtales dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært..

    Men hvad så sørensen, når man ikke har lært noget? Hvad er der så tilbage? Intet min ven, og det lyser ud af dine indlæg!

  12. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    @ –Uffe Staulund ! –Hvor har du ret ! –Det kommer til at gaa udover hele samfundet ! AT: der sidder i tusindvis af off. ansatte ! – Der ikke kan fyres –Skandalen er saa stor AT: Det bedste virksomhederne kan gøre ER: at flytte ud i Europa – Og faa internationale folk til virksomhederne !

  13. Af søren sørensen

    -

    “Dannelse er ikke lært men noget man er født med….”

    Er det ikke en total selvmodsigelse?

    Skrevet af Niels Juul Hansen, 9. oktober 2013 kl. 14:41

    Mener jo at men bliver født ind i det via ens familie..Dannelse er bekymring for sine medmennesker og røde fødes ind der. Den borgerlige “dannelse” er blot falsk, hult og forfinet uden indhold andet end “tøjet”. Rigtig dannelse er blod,sved og tåre.. Godt klar over at de borgerliges ynglinsord dannelse her bliver voldtaget og misbrugt..Jeg undskylder det var ikke meningen at fornærme nogen..

    Folk som kims der forstår ting bedst i din firkantet og ensrettet vej er jo præcis “Dannet borgerlige”. Dette er jo sarkasme da jeg godt ved at Kim ikke vil være venligt set ved det “dannet” borgerlige spisebord. Dannelse er vi født med. Vi kan naturligvis udvide den. Borgerlige dog ikke, da falsk dannelse ingen mening har..Fine ord, men en kniv i ryggen går den ud på..Kunne dog aldrig drømme om at sætte Niels juul i samme bås som Kim. Det vil være at voldtage begrebet rigtig dannelse..

  14. Af Kim Olsen

    -

    sørensen,

    Du ved ikke hvad begrebet dannelse dækker over.

    Du er ignorant.

  15. Af søren sørensen

    -

    KO 9. oktober 2013 kl. 20:41

    En fantasiløs mand må bruge ordbøger. Jeg laver mine egne definationer af sandhed via ord således at de bliver mere sande. Såsom KO..Ordet ignorant fx er jo fx forskellen mellem en rejsende der lever, bor og ånder med fremmede folk som mig i mange år og en som dig der “er international forretningsrejsende”…Få inde for sidstnævnte spektrum ser deres egen ignorance da penge definerer deres outlook på alt. Deres personlige penge det er…

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Vigtigt at forstå dele af fortiden – såvel som det fører videre til forståelse af nutiden og ikke mindst videre til både film, teater, kunst .. mulighed for at vurdere bedre i flere og også andre sammenhænge.

    Særdeles væsentligt, at litteratur genopdages og tages alvorligt – og ikke kun erhvervslivets umiddelbare kompetencer, ligesom en tekniker bliver bedre med en sådan bagage, idet tingene hænger så nøje sammen i sidste ende.

  17. Af Kim Olsen

    -

    sørensen,

    “Jeg laver mine egne definationer af sandhed via ord således at de bliver mere sande.”

    Nåh, på den måde.

    Det var måske en ide, at tilkendegive at du laver dine egne “definationer” så andre debattører ikke fejlagtigt tror at du har kendskab til emnet..

  18. Af Henning Svendsen

    -

    Når man hører en politiker der går i seng med en “god” bog eller tager ti med i sommerhuset så har vi her den mest ligegyldige person på jorden og vi kan være sikker på at den samme person vil stå i folketinget og stille de mest tåbelige forslag.
    Bøger skal læses når vi er unge.Bent Haller og Susan Brøgger overlader vi trygt til vores koner medens vi selv går på internettet og bliver klogere.

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Henning Svendsen – 09:37

    Det er faktisk synd, hvis du er holdt op med at læse litteratur; man læser ofte ganske anderledes som ældre og vælger måske anderledes igen, men har mere erfaring i livet og måske mere tålmodighed.

    Det sidste, hvis interessen som ung var easy going, såvel som det er begrænset, hvad man som ung kan nå. Der er så meget andet, der kalder og også skal det.

  20. Af søren sørensen

    -

    Henning Svendsen@
    Til dels enig. Sjælen formes i ungdommen. Livets afslutning burde være tanker…Og alle disse der snakker om ferie og læsning endelig..Ja, men ved de intet får ud af det. At læse litteratur er kun brugbart når det er en sjælenød……

    Kim olsen@ Hvad skal du læse når du pensioneres?

  21. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    Litteratur videnskab ! –Er jo nok en af de mest interessante man kan bruge sine gamle dage paa ! –Naar man ikke gider “at sprinte afsted” –For at komme til at ligne “de kosteskafter ” –Som nu ser overalt paa stier og strandveje ! –Dernæst er zoologi – astronomi ! –det sidste begynder ogsaa at være særdeles interessant – nu, hvor videnskaben er ved at finde ud af AT: der sikkert er liv el. har været beboet paa nogle af de andre planeter i universet ! Men – men – men ! det ligger jo lidt tungt med at kommunikere i DK. ! Alle sidder helt alene og glor paa et el. andet dig. medie ! –Os, der har noget imellem ørene ! vil tilbage til da vi var os selv – Kort sagt – vi vil ud af EU –Af med Euroen og til, at være noget for de “gamle” –Fordi de uhyre interessante ting at fortælle om livet !–Generation Y –Bliver aldrig en gevinst i den retning ! –De har alle haft “den samme opvækst – og de ligner hinnanden saa man ikke kan se forskel ! –De siger til hvert andet ord ! -Øhhe hvad hedder det ! –ikke sandt ?

  22. Af Lonny Fischer Olsen

    -

    Naar dannelse ikke er noget “man har” ! –Og heller ikke faar i DK ! —Saa er sagen klar ! –Rejs ud ! –Sverige eller Norge er ogsaa en mulighed ! –Der har de allesammen masser af plads ! Og uendelig natur ! –At de saa næsten ikke er til at forstaa Ja, saa kan man jo lære “sproget” ! –I gamle dage havde man “svensk” i skolen ! —Nu-omdage lærere børnene ikke noget – som – helst ! –Til gengæld betaler skatteborgerene for verdens dyreste folkeskole ! –Hvordan kan det gaa til ? –Jo, Lærerene er gaaet ind til ” den evige hvile” ! –Det har deres formand Bondo trænet dem i – ikke sandt ?

  23. Af Gorm Hansen

    -

    “De studerende har ikke samme dannelsesmæssige ballast, de kender ikke klassikerne, de orker ikke at læse større værker, har vanskeligere ved at fokusere, og de opfatter særlige genrer, bl.a. lyrikken, som nærmest utilgængelige.”

    Fy for pokker hvor skal jeg kaste op over denne højrøvet omgang bedreviden øregas. Læs dog selv jeres bras og hold op med at belemre os med den slags “kejserens nye klæder”.

  24. Af Somaia Nassan

    -

    Jeg er enig omkring det at litteraturens vigtighed er aftaget med tiden og at dette bør ændres. Medierne (tv, spil, internet) er højst sandsynlig en af grundene til at man simpelthen ikke længere har overskud til at sætte sig ned og læse en god bog.

    Litteratur og analytisk er vigtigt og en fordel, ikke alene af den grund at det kan medfører komplikationer senere hen i uddannelsesforløbet, men som beskrevet også af den grund at det også er/kan være væsentligt og brugbart i det private og i hverdagen.

    Dermed ikke sagt at man bør analysere et hvert ord eller handling, som man støder på i løbet af dagen. Dette vil kunne vise sig at være problematisk.

    Litteraturen kan fremme ens sproglige kompetencer og yderligere evnen til at udtrykke sig på, derudover er læsning altid ganske spændende og går man først i gang med at analysere kan det blive utrolig interessant, ofte kan man blive over hvor symboler små/almindelige ting eller handlinger kan rumme.

  25. Af Så læser vi! | Kulturkamp

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/08/styrk-den-litteraere-dannelse/ […]

  26. Af Martin A. Hansen og ”gammellivet” | Kulturkamp

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/10/08/styrk-den-litteraere-dannelse/ […]

Kommentarer er lukket.