Da en franskmand kom til Danmark og talte om assimilation, homogenitet og nationalfølelse

Af Kasper Støvring 152

Frankrig er i oprør, for det højrenationale parti Front National er stormet frem ved de seneste kommunalvalg, og til EP-valget til maj står partiet også til massiv fremgang. Nu er det godt nok lidt af en tilsnigelse at sige, at det skyldes Front National, at Frankrig er i oprør; nej, Frankrig er i oprør, og derfor har Front National fået fremgang. Folket gør oprør mod den elite, der selv er oprørt over, at befolkningen kan finde på at stemme på Front National.

Hvad oprøres den franske befolkning over? Over massiv indvandring, der har medført kolossale omkostninger i form af vold, kriminalitet og parallelle samfund i en grad, vi slet ikke kender til i Danmark. Så slemt står det til, at politikere har fået stor opbakning til deres forslag om militær indgriben i byen Marseilles, der går for at være Europas farligste by. Her udgør andelen af nordafrikanske indvandrere og deres efterkommere en endog meget stor del af indbyggerne. Har man lyst til at få et indtryk af tilstandene i Frankrigs ”sensitive zoner”, kan man læse Theodore Dalrymples essay om ”barbarerne ved Paris’ porte”, der godt nok er nogle år gammel. Men udviklingen er eskaleret siden da.

Alain Finkielkraut om problemet med ”white flight”

Forleden gæstede den franske filosof Alain Finkielkraut Danmark, og det var artige sager, han havde at fortælle danskerne. Han blev da også interviewet i stort set samtlige aviser, i bl.a. Berlingske, i Politiken, i Kristeligt Dagblad og i Information samt Deadline.

Det er da interessant, synes jeg, at en højtuddannet fransk intellektuel, andengenerationsindvandrer med jødisk baggrund, hvis far sad i nazisternes koncentrationslejr – det er da interessant, at en sådan mand kommer til Danmark for at forsvare det forbudte: assimilation, homogenitet og nationalfølelse. Så her følger en rekapitulering af de forskellige interviews og mine kommentarer dertil, inden jeg afslutningsvis vender mig mod mit eget anliggende.

Finkielkraut er aktuel med en ny bog, der på dansk lyder ”Den forbandede identitet”, hvor han behandler den ødelæggende virkning af indvandring på Vestens nationer, især Frankrig, og den manglende vilje blandt eliterne til at gøre noget ved problemet. Der er opstået en ”territorial separatisme”, hvor ordet parallelsamfund nærmest er en eufemisme. Der foregår ”white flight” i stor stil: De oprindelige, etniske franskmænd flygter fra hele områder, der er ”som tabte for republikken”, kun bestående af især afrikanere og arabere. Når disse begår overfald og bilafbrændinger, hedder det konsekvent i medierne, at ”unge” står bag, selv om det, med Finkielkrauts ord, ”stort set altid er arabiske, afrikanske, muslimske unge mænd”. Eufemismen og fortrængningen har kronede dage.

Den nye type indvandring

For ikke at stigmatisere en hel befolkningsgruppe fortier og omskriver man. Men den voksende separatisme vil ifølge Finkielkraut føre til voldsomme konfrontationer. Der findes i dag flere moskeer end kirker i mange områder, og man kunne føje til, at der er tale om en veritabel befolkningsudskiftning i visse områder, ja, lande. Ser vi på Sverige, er der en tilvækst på over 800.000 ikke-vestlige borgere i Sverige i perioden 2000-2013, imens er andelen af oprindelige, etniske svenskere faldet med over 100.000. Og ingen har, bemærker Finkielkraut, spurgt befolkningerne om de ønsker indvandringen og EU, derfor er Europa ved at blive et ”indvandrerkontinent”.

Integrationskrisen kommer nu af, at den nye indvandring ”både kvantitativt og kvalitativt er anderledes end de foregående bølger. Det er en ikke-europæisk indvandring, og en del af indvandrerne nægter at følge spillets regler.” De er i flertal, hvor de bor, så hvorfor skulle de tilpasse sig?, som Finkielkraut spørger og henviser til de franske jihadister, som vi også ser herhjemme. Alene på mit gamle gymnasium, Langkær ved Tilst i Århus, er der fem hjemvendte Syrien-jihadister. Det er svært at se, hvordan man skal undervise den slags elever i Grundtvig, danske frihedstraditioner og protestantisk kristendom!

Problemerne er altså enorme. Men alligevel fortsætter den franske regering ligesom den danske med at lempe udlændingepolitikken. Og så beklager man sig og undres over fremgangen for Front National og Dansk Folkeparti…

”Identitetssvækkelsens svimmelhed”

En anden pointe, Finkielkraut fremfører, er den, at alle identiteter har borgerret i Frankrig – bare ikke de oprindelige franskmænds. Da Finkielkraut i en tv-debat anvendte udtrykket ”franskmændenes rødder”, klagede to medlemmer af socialistpartiet til det franske tv-nævn. ”Når man kommer fra Frankrig, skal man gemme sig. Det er det unævnelige folk”, som Finkielkraut siger og fortsætter: ”Hvis jeg kom til Danmark, ville jeg ikke forstå, hvis man sagde til mig, at en somalisk flygtning, der lige havde fået dansk pas, var lige så dansk som Karen Blixen eller Søren Kierkegaard.”

Det er omvurdering af alle værdier: Det opfattes som racisme at fastholde en fransk identitet, imens eliten opfordrer alle andre til at fremhæve deres og giver særbehandling til minoritetskulturerne på skoler og i svømmehaller, ja, herhjemme har vi set en mangfoldighedsfestival i København, men jo altså som bekendt uden jøder.

Hvad er årsagen? Ifølge Finkielkraut er man bange for den partikulære, romantiske ide om national identitet, for den fører, siger man, til nazisme. Omvendt har oplysningstidens universalisme ført til kolonialisme, hvor man ”missionerer for en universel civilisation”. Således får man en ”dobbelt kritik af identitet og universalisme”. Traumerne har ført til ”identitetssvækkelsens svimmelhed”, hvorefter europæisk identitet i dag består i at ”stille sig til disposition for alle mulige andre”.

Det er denne uhyrlige blanding af selvfornægtelse og åbenhed over for fremmede, der fører til kaos og opsplitning. Den multikulturalistiske antiracisme virker modsat sine egne mål. Man har, ifølge Finkielkraut, miskrediteret den gamle ide om assimilation, der gjorde det muligt for andre, heriblandt Finkielkraut selv, der altså er af polsk-jødisk herkomst, at blive en del af Frankrig og nyde landets goder. ”Man tilbød mig en arv, som var den franske kulturs og civilisations arv”.

Det er denne arv, som indvandrere i dag afviser. Og det er nyt og foruroligende. I stedet for assimilation sætter man inklusion, hvor alle kulturer gøres lige gode. Det betyder, at indvandrere ikke føler, at de har forpligtelser over for deres nye land; det er alene Frankrig, der skylder dem noget, med Finkielkrauts træffende ord. Det fører ikke til berigelse og forsoning, men til nag og had til værtslandet. Og det bestyrkes altså af den officielle politik.

Eliternes svigt

Finkielkraut mener ikke, at udviklingen er irreversibel. Den kan vendes, hvis der er en politisk vilje til det, og det forudsætter igen en sondring mellem dem og os. Det er grundlaget for det politiske. Men her svigter eliterne med deres åbne grænser, fri indvandring og abstrakte værdier som tolerance. Samtidig lukker de sig inde i deres egne velhaverghettoer og lader underklassen undgælde for deres idealer – imens man altså rakker ned på den og kalder den racistisk.

Finkielkraut bruger ikke blot ordet assimilation, men også ordet homogenitet bruges positivt. Det er klart. Den kulturelle homogenitet går tabt, fordi indvandrere kommer fra ikke-vestlige lande, og fordi denne indvandring ikke ledsages af assimilation. Man skal turde kræve tilpasning, for ”visse ting er ikke til forhandling”, heriblandt sekularisme og ligestilling mellem kønnene. Herhjemme har senest Ahmed Akkari i sin bog vist, hvordan der føres aktiv kamp mod den vestlige kultur i blandt andet de muslimske friskoler.

Eliten er kort sagt ikke lydhør over for folket, der for en stor dels vedkommende føler sig som minoritet i eget land. Kun højrefløjen tager disse bekymringer alvorligt. Men ”befolkningerne har krav på at få besked”. For eliten er der principielt ikke noget problem med masseindvandring, hvilket har at gøre med elitens bekendelse til universalismen, ”vi deler alle samme værdier”, siger man.

Men for Finkielkraut er vi ”mennesker rundet af en kultur, vi kommer et sted fra.” Finkielkraut opponerer her imod den tyske sociolog Ulrick Becks ide om Europa som kosmopolitisk. Nej, ”Europa er noget særligt”. I samme boldgade hører også Finkielkrauts anerkendelse af Samuel Huntingtons tese om, at store konflikter vil blive båret frem af kulturelle forskelle: ”Den ser ud til at være mest rigtig”.

Opgøret med universalismen

I min seneste bog ”Fortællingen om fredens Europa” henviser jeg til den tyske tænker Karl Heinz Bohrer, der et sted taler om, at EU vil forene det uforenelige (de nationale kulturer). Bohrer sammenligner EU’s integrationsproces med moderniseringsprocessen i Tyskland, hvor man jævnede de gamle bycentre med jorden for at give plads til grimme, funktionelle, strømlinede, atmosfæreforladte højhuse.

Med det billede vil han vise forskellen på EU’s universelle kosmopolitisme og den nationale partikularisme. Der er atmosfære i de gamle kulturnationer, som Europas fædrelande udgør. Når man vandrer rundt i byerne, kan man ”indånde atmosfæren”, som vi siger, og dermed mener vi jo, at man kan fornemme historien og et lands gamle historie. For nationer er mere end nogle værdier som demokrati og menneskerettigheder, de er også kultur, ånd og sanselighed. Alt det, som EU-teknokraterne ikke har sans for.

Da Finkielkraut blev interviewet i Deadline, gik han også imod den udbredte opfattelse, at danskhed er indbegrebet af abstrakte værdier som demokrati og menneskerettigheder, som studieværten Martin Krasnik fremførte. Her svarede Finkielkraut befriende: Danskhed er meget mere, det er også Karen Blixen, Hammershøi, landskabet. Det danske er netop også – og især – noget æstetisk, sanseligt, en særlig ånd og kultur. Lige netop dér adskiller Danmark sig fra andre lande, f.eks. Frankrig. Identitet forudsætter forskel. Som han sad dér i DR’s Deadline inkarnerede Finkielkraut nærmest alt det, han talte om: Der er forskelle på danskere og franskmænd, og vi kunne umiddelbart se det på Finkielkrauts sprogbrug, hans gestik, temperamentet, dannelseshorisonten.

Som jeg skrev i min seneste Perspektivklumme, er det nationale noget anskueligt. Når jeg rejser rundt i Danmark, bliver jeg ofte opstemt af grunde, jeg ikke altid umiddelbart kan forklare. Det gælder bl.a., når jeg ser bygninger som friskoler, højskoler, idrætshaller, forsamlingshuse og de gamle andelsmejerier. Hvorfor gør disse bygninger mig i godt humør? Fordi de vidner om et bestemt folk med en bestemt historie, om danskere der frit har forenet sig i civile bevægelser og samarbejdet om at skabe fælles goder, som også senere generationer har nydt godt af. Disse bygninger er kort sagt symboler på sammenhængskraft.

Kulturens betydning

At fastholde en kernekultur, at tale om assimilation og homogenitet, ses ifølge Finkielkraut altså som udslag af racisme og islamofobi. Risikoen er, at vi ender med at blive et post-nationalt land. ”Det ønsker jeg ikke, som Finkielkraut har udtalt, og han advarer imod at ”skære vores rødder over og lade en hypermoralsk tankegang ødelægge Europa.”

Europas eliter opfatter nationalstaterne som historieløse konstruktioner og glemmer kulturens betydning. Holocaust er her igen den absolutte forbrydelse, ud fra hvilken alt vurderes. Tolerance er blevet hovedværdien, som fortolkes som åbenhed over for alt udefrakommende, og den åbenhed er ifølge Finkielkraut blandet op med en økonomisme, der tror at kunne løse Europas demografiske problem – at europæere ikke føder nok børn – med masseindvandring.

Denne blanding af moralisme og økonomiske er yderst beklagelig, mener Finkielkraut, og de, der opponerer imod den, stempels som ”populister”. Men ”man skal passe på med den terminologi. Schweizerne blev kaldt de værste ting, fordi de ville genindføre kvoter for indvandringen. Hvis modstand imod økonomisme er populisme, så er jeg populist.”

Her i Berlingske blev Finkielkraut stillet et par spørgsmål, som han giver nogle klare svar på. Det første må provokere visse liberale, det andet visse centrum-venstreorienterede. Det første lød: Den demografiske udvikling betyder, at vi i Europa bliver ældre og ældre, og der kommer til at være massiv mangel på arbejdskraft – vi har simpelthen brug for indvandring? Herpå svarede Finkielkraut:

”Ja, sådan tænker man mange steder i de europæiske eliter. Men det er helt galt syn på mennesker. Man siger jo, at man bare kan erstatte de manglende børn med andre udefrakommende – som om mennesker alene var arbejdskraft og forbrugere, som om de ingen identitet, ingen kultur, ingen sjæl havde. Men sådan er det jo ikke. Og et splittet samfund med borgerkrigsagtige opstande vil heller ikke klare sig godt i den økonomiske konkurrence.”

Det andet spørgsmål lød: Indvandring er et gammelt historisk faktum i Europa – mange af os, inklusive De selv, har indvandrerbaggrund – hvad er forskellen fra før til nu? Her var svaret også eksemplarisk, så lad mig afslutte med det i fuld længde:

”Forskellen er, at jeg er taknemmelig for Frankrig. Mine forældre var ikke franske patrioter, og det havde de heller ikke grund til, for min far blev deporteret til Auschwitz fra Frankrig – det glemte han selvfølgelig aldrig. Men på trods af det sendte de mig i fransk skole, og de ville have mig til at lykkes, jeg var under stort pres, de diskuterede ikke jødeforfølgelserne eller fornærmede mine lærere. De sagde aldrig, at jeg havde en ret til at få en eksamen, de sagde, at hvis jeg dumpede, var det min egen skyld, ikke systemets skyld, så lad være med at dumpe, gør dit bedste. Men mange indvandrere har i dag ingen taknemmelighed, og hvis der er nogen, der skylder nogen noget, er det Frankrig, der skylder dem noget – på grund af kolonialismen. Og det er uacceptabelt. Når man bor i et land, holder man af det – særligt når man har muligheden for at bo et andet sted.”

Afslutning om den partikulære nationalfølelse

Min Perspektivklumme handlede om danskhed, bl.a. foranlediget af Finkielkrauts betragtninger, og jeg vil på dette ydmyge sted gerne gentage nogle passager herfra. I klummen pegede jeg på, at det nationale er noget konkret og ofte helt håndgribeligt. Det er glæden ved foreningslivet, sproget, litteraturen og kunsten, men også ved det danske flag, det bølgende korn på markerne, en bestemt klang i landskabet, de hvide kirker på bakkerne, lyset, havet, skovene, de mange øer. Vi har kærlighed til vores modersmål og fædreland.

Problemet er, at dette elementære træk ved det nationale ofte går tabt i de offentlige debatter om f.eks. udlændinge og EU. Selve præmissen for debatten er fremmed for det nationale. For politiske debatter er netop værdidebatter, og når danskhed identificeres med værdier som demokrati og rettigheder, ja, så har vi overhovedet ikke sagt noget væsentligt om det nationale. For disse værdier er universelle, ikke partikulære, altså ikke udtryk for noget særegent dansk.

Dette fokus på værdier er ganske vist vigtigt, men det medfører også fejlslutninger. Kan man holde af sit eget land og dets værdier uden at anse dem for verdens bedste? Eller sagt på anden måde: Kan man anse sit eget for verdens bedste samtidig med, at man anerkender, at andre folkeslag også ser sådan på deres?

Ja, det både kan og bør man – selv om mange fejlagtigt slutter det modsatte. Danmark er det bedste land for danskerne, men ikke nødvendigvis for andre. Vi holder af vores eget, fordi det er vores eget, ikke fordi det objektivt er det bedste. Danmark er ikke et universelt forbillede, og danske værdier er ikke nogle, som alle andre efterstræber.

Grundtvig udtrykker det meget godt i sangen ”Langt højere bjerge.” Andre nationer har højere bakker, klogere mennesker og større bedrifter, men ”dansken har hjemme, hvor bøgene gro.” Og at føle sig hjemme, det er sagen! Som Thurø-præsten Thomas Aallmann har formuleret det: Vi holder ikke af Danmark, fordi det er et yndigt land, Danmark er derimod et yndigt land, fordi vi holder af det. Fædrelandskærlighed er ikke bestemt af objektive kendsgerninger, men af subjektive følelser.

Netop afdøde Jesper Langballe sagde engang: Vi elsker ikke vores forældre på grund af deres ”værdier.” Nej, vi elsker dem, fordi de er vores, fordi de har sørget for os. Vi er opdraget i deres billede. Vi elsker heller ikke vores børn, fordi vi mener, at de objektivt er bedre, eventuelt klogere og smukkere end andre børn, men fordi de er vores. Og på samme måde har andre forældre det jo med deres børn. Ja, vi anser det nærmest for umoralsk, hvis forældre elsker andre børn højere end deres egne, fordi andre børn objektivt er klogere og smukkere. Med vores børn er det som med vores land: De er unikke, og vi elsker dem på godt og ondt med alle deres fejl og mangler.

Sådan forholder det sig i det mindste med alle levedygtige nationer. Det er derfor, at der er grundlæggelsesmyter: For at retfærdiggøre særlige bånd til vores egne. Man holder af sit fædreland og ønsker at bevare det, fordi man føler, at det er godt. Hvis man ikke føler sig hjemme i sit land, så er man fremmedgjort – og det er der desværre også nogen, der er. Så er man ligeglad med sit land, forenes ikke med sine medborgere, eller man opgiver at være politiker – tjener for sit folk – og deponerer i stedet landets selvbestemmelse i EU.

 

152 kommentarer RSS

  1. Af peter kocsis

    -

    WALTER STEFFEN NIELSEN

    “Jeg har ikke hørt nogle danskere sige: “I aften skal vi hygge os med en lækker veltilberedt halal-kylling” Halal er ikke blevet tilvalgt som en positiv kvalitet til at højne vore kulinariske oplevelser.”
    Det er nemlig blevet en så integreret del af dansk kultur ,så folk slet ikke tænker over ,at det er halal. Hvis folk følte,at halal fjerkræ var udansk ville de jo holde op med at spise det, ik?

    “Ud fra din opfattelse af dansk kultur (som du egentlig ikke mener findes), hvorfor er sharia så ikke en del vores kultur? Den findes jo inden for vore grænser. Så pr definition må det så være en del af dansk kultur.”

    et dansk kulturfænomen må have en vis udbredelse for at det kan kaldes for en integreret del af dansk kultur. F eks er det ifølge en undersøgelse fra dansk statistik kun 11% af muslimerne de går ind for sharia i Danmark.. dvs ca 30000 personer. Defor forbliver sharia et randfænomen og kan ikke betragtes om del af den danske kultur. Heroverfor spiser ca 5 millioner mennesker halalkylling flere gange om måneden .Det er faktisk en central del af danskeres ernæring.

    HANS ANDERSEN
    “hver gang der bliver solgt en halal kylling går der penge til islamisk terrorisme”

    Dvs du er holdt op med at spise fjerkræ for ikke at støtte terrorismen? Flot !

    “Som jeg sagde til en jøde engang det palæstinensiske problem bliver ikke løst før jøderne tager ved lære af tyrkerne, ved at behandle palæstinenserne ligesom tyrkerne behandlede armenierne løses problemet automatisk”

    og så svarede jøden dig ” Det har vi allerede forsøgt en gang før, nemlig ved folkemordet i 1948, desværre nåede vi ikke at udrydde dem allesammen.”

  2. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Hans Nielsen

    “Må jeg anbefale:

    GRÅSTEN FJERKRÆ

    Deres kyllinger er ikke inficeret af Allahs forbandelser, og du støtter heller ikke voldspsykopaterne hos Islamisk Trossamfund – kyllingerne smager himmelsk.”

    Jeg vil kunne spise disse kyllinger med fred i sjælen. Men hvor kan man købe dem København?

  3. Af Hans Nielsen

    -

    @ Walter Steffen Nielsen

    Jeg købte min kylling i Super Best i Holbæk. Så prøv en Super Best-forretning i København. Ellers gå ind på Deres hjemmeside:wwwunghanen.dk. Hjemmesiden er desværre nede i øjeblikket. De har også en net-butik.

    Velbekomme Steffen. Kyllingerne smager så man kan høre “englene synge” og de er jo heller ikke velsignet med Allahs forbandelser.

  4. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    ” Heroverfor spiser ca 5 millioner mennesker halalkylling flere gange om måneden .Det er faktisk en central del af danskeres ernæring.”

    Er det et positivt tilvalg, som 5 millioner danskere har gjort?

  5. Af hans andersen

    -

    @Walter Steffen Niels

    De fleste menneske har så travlt med at forsørge de importerede bistandsklienter, så de tager det første der ligger i køledisken, hvis bare nogle flere ville regne på hvad de får ud af deres slid så ville flere holde ferie på andres bekostning og have tid til at være kritiske med hvad de køber og kyllinger inficeret med halal ville nok ikke købes 🙂

  6. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Hans Andersen.
    Jeg vil da forsøge mig hos Super Best. Jeg er ikke i tvivl, at jeg vil nyde smagen af kyllingerne. Jeg vil forbinde måltidet med tidligere tiders fred og idyl.

    For øvrigt er jeg lige blevet færdig med Akkaris bog. Det får mig til at tænke over, om Danish Crown er lige så store kræmmere, som Arla var omkring 2005-2006.

  7. Af peter kocsis

    -

    WALTER STEFFEN NIELSEN

    “Er det et positivt tilvalg, som 5 millioner danskere har gjort?”

    Jeg har i hvert fald ikke set en lov der siger at man skal spise mindst en halalkylling om ugen.

  8. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Ovenstående var ment som svar til Hans Nielsen

  9. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    Hvis det var muligt at fravælge halalkød i Supermarkederne, så jeg tror rigtig mange ville gøre det. Jeg vil endda godt betale mere, selv om det ikke burde være nødvendigt, da man sparer udgiften til Islamisk Trossamfund. Efter at have læst Akkaris bog har jeg endnu mindre lyst til at støtte dette foretagende.

  10. Af Jesper Høegh

    -

    Svage Politikere er årsag til Halal slagtningerne finder sted i Danmark – det viser hvor meget MAGT den middelalder ideologi
    har tilegnet sig – det vil aldrig ændre sig – så længe vi har 5% Folketingsmedlemmer der er muslimer – sålænge enhver der har fået
    tildelt dansk statsborgerskab kan stemme flere ind – ude i Kommunerne sidder der procentvis rigtig mange muslimer – til at administrere DANSKERNES hverdag – en hel del “KONSULENTER” til at integrere muslimer – “BRØDENE” er en gruppe der styrer flere
    landsdele i DK.
    Det er for sent Venner – bemærk de ensidige kommentarer fra en Jødehader herinde over de sidste 3-4 år – der fryder sig – under et dæknavn – over hvordan DE har taget magten – hvordan vi er svækket i vores eget LAND.

    Derudover vær noget mere kritisk over køb af Fødevarer – kvalitet ikke kvantiet – heller et godt måltid af kvalitet –
    hvor IMAMEN ikke har messet til Dyrplageriet.

    Søg inflydelse og drop Nulliteter.

  11. Af Kasper Støvring

    -

    Kasper Mathiesen: En pointe i mit indlæg er, at forsvaret for assimilation fremføres af en 2.g’er med jødisk baggrund, hvis far endda sad i koncentrationslejr. Finkielkraut siger jo selv, at han er blevet hjulpet af, at den franske kultur stod åben for ham, og at der var et krav om, at han skulle assimilere sig til den. Det er en del af forklaringen på, at disse interviews med F. er så stærke i deres vidnesbyrd.

    Niels Poulsen: Du har ret i, at jeg ikke altid lige klart sondrer mellem mig selv og Finkielkraut. Din kritik hvad angår formen på mit indlæg er berettiget.

    Til nogle andre: Berlingske har skærpet kravene til kommentarer, derfor har nogle af jer svært ved at få indlæg på/skal vente lidt tid, før de kommer på. Anonymitet accepteres ikke.

  12. Af peter kocsis

    -

    WALTER STEFFEN NIELSEN

    “Hvis det var muligt at fravælge halalkød i Supermarkederne, så jeg tror rigtig mange ville gøre det.”

    der findes masser af kød i supermarkeder der ikke er halal, så jeg kan ikke se hvor dit problem er.

  13. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    “der findes masser af kød i supermarkeder der ikke er halal, så jeg kan ikke se hvor dit problem er.”

    Jeg ved godt, at svinekødet ikke er halal. Snarere haram. Men hvad med kyllingerne?

  14. Af peter kocsis

    -

    WALTER STEFFEN NIELSEN

    “Jeg ved godt, at svinekødet ikke er halal. Snarere haram. Men hvad med kyllingerne?”

    Så vidt jeg ved, er der endnu ikke konstateret ,at kyllinger danner narkotisk afhængighed, ,selv ikke de halal slagtede. Så derfor er enhver 100% fri til at droppe kyllingerne, hvis man ikke kan klare, at en båndoptager i produktionslokalet messer at” Allah er stor” 3 gange .

  15. Af peter kocsis

    -

    .

    “Her svarede Finkielkraut befriende: Danskhed er meget mere, det er også Karen Blixen,”

    Finkelkraut ved heller ikke noget om Karen Blixen. At tage en aristokratisk kosmopolit som Karen Blixen, som netop skrev sine hovedværker på engelsk ( Seven Gothic Tales, Out of Africa) som indtægt for den bigotte danskhed ,viser bare hvor bigot Finkelkrauts egen kultursyn er.

  16. Af peter kocsis

    -

    Støvring

    Her svarede Finkielkraut befriende: Danskhed er meget mere, det er også Karen Blixen,”

    at tage Blixen til indtægt for den bigotte,indsnævrede danskhed er fuldstændigt latterligt:

    Gennem hele sit forfatterskab har Karen Blixen kristendommen til bedste, og i sine breve fremhævede hun ofte islam på kristendommens bekostning. Hun led ikke af islamofobi, men forsøgte til stadighed at forstå – og satte faktisk islam højere end kristendommen. Hun betegnede sig som ateist i et brev fra Afrika til Mary Bess Westenholz (1914), men hendes kærlighed til islam var stor og indrammer så at sige hele forfatterskabet. I et tidligt Afrika-brev til sin bror Thomas Dinesen skriver hun:

    »Jeg er vist blevet lidt Muhamedaner ved min megen Omgang med Somalis; hvis Farah kommer til Paris – jeg tager ham med, hvis jeg rejser – skal du se, hvor megen Styrke der er i deres enkle, urokkelige Skæbnetro«. (1918).

    Og i sin sidste bog, ’Skygger paa Græsset’, (1960) skriver hun, at hun så langt foretrækker islam:

    »Det er den almindelige Opfattelse mellem Kristne, at Muhammedanismen er mere intolerant end Kristendommen, men dette er ikke min Erfaring«.

  17. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    “Gennem hele sit forfatterskab har Karen Blixen kristendommen til bedste, og i sine breve fremhævede hun ofte islam på kristendommens bekostning. Hun led ikke af islamofobi, men forsøgte til stadighed at forstå – og satte faktisk islam højere end kristendommen.”

    Det syn delte hun så med Hitler. (Kan sagtens finde citat). Kaj Munk nærede også nazi-sympatier. Men via større indsigt og erfaring skiftede han holdning.

    Knut Hamsun betragtes vel stadig som en del af norsk kultur på trods af sine nazi-sympatier Ligesom Karen Blixen frakendes hans øvrige frembringelser ikke deres litterære værdi.

    Spørgsmålet er også, hvor meget Karen kendte til Koran og hadith. Mon dog hun billigede alt, hvad Muhammed gjorde. Fx mod Sofia.

  18. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis

    Karen Blixen om Islam:

    “Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse.

    – Ordet Islam betyder hengivelse, det er vel det samme, som Det tredje Rige udtrykker i sin håndsoprækning (Hitlerhilsenen): Din i liv og død.

    Islam er af de to det højeste ideal, fordi det er højere at tjene Gud end at tjene et fædreland eller en race. Råbet fra minareten: “Der er kun én Gud og Muhammed er hans profet,” er af evigere natur end noget feltråb om det udvalgte folk. Halvmånen er et ædlere tegn end hagekorset – (der for mig i hvert fald har noget uroligt og brudt, spasmodisk i sin bevægelse, hvor ikke, som på tårnene ved indgangen til stadion, hagerne er bøjede, så at de danner brudstykker af en periferi, samler figuren og bringer den til ro.)

    Alligevel har de to verdener mange ting tilfælles. Men man må da ikke tænke på det ældede islam, som vi nu kender til, efter at det har fundet sig en modus vivendi mellem verdensreligionerne. Man må gå elleve eller tolv århundreder tilbage, til mødet med den unge muhamedanske bevægelse, da den rejste sig og foldede sig ud som en fane og drog frem for at underlægge sig verden. Da må det have lynet og tordnet i skyerne, og de omkringliggende riger må have følt sig ilde til mode. Hvorfra fik ørkenfolket denne kraft?

    Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, én rettroende sjæl er mere værd end hele verdens guld. Den er i sit væsen klasseudslettende som Det tredje Rige, den ene muhamedaner er, om han er vandbærer eller emir, ligeså god som den anden. Den har et vældigt sammenhold og stor hjælpsomhed de troende imellem – 10% af din formue skal du give til de trængende af Islam, og det er ikke almisse, men en gæld du betaler. I sine ritualer har Islam lighed med Det tredje Rige: de rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle ting i “Min kamp” ligner kapitler i koranen.

    Islam blev udbredt med sværdet, det er en anklage, som bliver ført imod den af andre religioner, der dog ikke på dette punkt alle selv kan have den bedste samvittighed. Jeg vil citere så vidt jeg husker det, for man kan jo ikke her i Berlin købe engelske bøger at slå op i – hvad Carlyle har at sige derom i sin bog: “Heroes and Hero-Workship”, som for resten i det hele taget har meget af Det tredje Riges tankegang. “Med sværdet,” skriver han. “Javel, men hvorfra fik profeten sværdene? Enhver ny religion begynder med en minoritet på én eneste mand – på den ene side han, på den anden side alle de andre. – Det ville ikke nytte ham at forsøge at udbrede sin tro med sværdet. Lad ham skaffe sig sine sværd.”

    Selve Islams forestilling om paradis er skabt af en krigerfantasi, det er et ideal for en hær på march. – “Så længe I marcherer, må I underkaste eder alle savn og bevare eder afholdende, prøvede, rede til kamp. Men når staden er indtaget, og vi er gået i lejr, så bliver det hele noget helt andet.” Det er en femårsplan i en overnaturlig dimension.

    Islam bærer præg af sin ørken-oprindelse, der er sandstorme i den og store luftspejlinger. Til gengæld, synes jeg, har Det tredje Rige en rent ekstatisk respektabilitet, honnet ambition på liv og død, i himlen og på jorden. Hvilken af de to mentaliteter, der er den farligste, er ikke godt at vide.”

  19. Af peter kocsis

    -

    “Knut Hamsun betragtes vel stadig som en del af norsk kultur på trods af sine nazi-sympatier ”

    Ja ,men han skrev på norsk, modsat Blixen der ikke engang gad skrive på dansk, og som iøvrigt skrev sin vigtigste værk i Afrika.Det er faktisk ligeså logisk at indsortere hende under engelsk eller afrikansk kultur, som den danske, hvis ikke det var fordi at hun som enhver stor kunstner transcenderer alle primitive og bigotte forsøat tvangsindlægge dem i nationaiismens prokrustesseng .

  20. Af Walter Steffen Nielsen

    -

    Peter Kocsis.

    Måske havde H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Scherfig været bedre valgte eksempler. Men på den anden side bliver Karen Blixen læst meget i Danmark.

  21. Af Hans Hansen

    -

    En glimrende artikel Kasper Støvring. væsentlige årsager til venstrefløjens nedtur. Fordi de ikke forstår, at deres handlinger medfører den modsatte reaktion, men tror at problemer med ført politik går over af sig selv, så bliver venstrefløjen udemokratisk og dermed selvudslettende.

    Det er som bekendt især galt med Radikale Venstres logik. Finkielkraut er på mange måder deres modsætning. RV bryder sig ikke specielt om jøder, og bliver dermed selvmodsigende IHT integrationsnødvendighed, men WALTER STEFFEN NIELSEN har på glimrende vis beskrevet den islamisk-arabiske kulturs religiøs-politiske herrefolksmentalitet, så det er overflødigt at gentage. Jeg kunne skrive det på Norsk, men det ville Kocsis alligevel ikke forstå. Han er jo ikke islamist for ingenting …

  22. Af Axel Eriksen

    -

    @ Peter Kocsis!

    Nåh, er Karen Blixen ikke dansk? Hvor var hun født, og hvor levede hun størstedelen af sit liv?

    Men det er rigtigt, at mange, der har levet størstedelen af deres liv/hele deres liv i Danmark, aldrig bliver danskere!

    Repræsentanter for den religion, som du så ihærdigt advokerer for – de bliver ALDRIG danskere – fordi de ikke VIL!!

  23. Af Jesper Lund

    -

    Finkielkraut er i følge Støvrings indlæg fortaler for assimilation. Han er så direkte uenige med Finn Schwarz, formand for Det jødiske Samfund i Danmark, der i Kristeligt Dagblad giver udtryk for at assimilation i det danske er en af truslerne mod den jødiske identitet i dagens Danmark.

  24. Af peter kocsis

    -

    AXEL ERIKSEN

    “Nåh, er Karen Blixen ikke dansk? “¨

    Hun skrev sine vigtigste værker på engelsk. og var en varm tilhænger af Islam. jeg troede at mindstekravet for at kvalificere sig til danskhedskonkurrencen var aktiv brug dansk sprog og positiv indstilling til kristendom, men ret mig hvis jeg tager fejl?

    Jesper Lund

    “Finkielkraut er i følge Støvrings indlæg fortaler for assimilation. Han er så direkte uenige med Finn Schwarz, formand for Det jødiske Samfund i Danmark, der i Kristeligt Dagblad giver udtryk for at assimilation i det danske er en af truslerne mod den jødiske identitet i dagens Danmark.”

    Ja og folk som Støvring og Finkelkraut ,der er ude på at udslette den jødiske identitet, kaldes normalt antisemitter.

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Finkielkraut har da ikke mistet sit tilhørsforhold til det jødiske – men måske det polske, som hans forfædre (også) var en del af. Kender ham udover hans deltagelse I en TV-udsendelse her I DK. Jeg har tit erfaret, at det ikke sjældent netop er polakker, der føler sig tiltrukket af netop Frankrig.

    Assimilation er jo ikke et krav I DK; men de fleste, der integrerer sig, følger jo landets regler og love – og vi har jo religionsfrihed og kræver heller ikke, at indvandrere skal droppe deres modersmål, selv om de naturligvis vil være nødt til at lære dansk, da det nu engang er landets sprog. At ret så mange I generationer står med et ben I hver lejr. Det kan være naturligt nok – men også problematisk, hvor der udøves politik/er, der ikke svarer til landets civilization og udvikling – I hv f hvor det er tilbagestående forhold for mennesker. Ellers vil vi da gerne have nye og bedre ideer at se til og tænke over, hvor de er livgivende og dermed frigørende og progressive, ikke tilbagestående og dermed ‘progressive’ for nogen, fordi det er, hvad der så bare lige er vant til.

    Der bør ses til landets lange historie og udvikling frem til vore dages civilization, som vi stadig forsøger at forbedre og ikke at nedlægge og indhylle I tågede formodninger til skade og ufrihed for mennesket.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ups. Der mangled et ‘ikke’ I linje 2, første afsnit, da jeg ikke kender Finkielstein ellers.

    Ang. Karen Blixen – hun var nu tillage dansk med hud og hår, selv om hun påbegyndte sit forfatterskab i Afrika og skrev på engelsk. Hun blev også hyldet som en dansk forfatter med sin bog, skrevet uner pseudonymet Isak Dinesen. Hvofrfor tog hun ikke et engelsk navn her mon.

    Hun var (også en snob (det aristokratiske islæt) og tillige en åndssnob, og jeg tror næppe, at hun ville undlade en kritik af også islam dd – hun var ikke for kvindeundertrykkelse fx.

    Iøvrig har jeg engang læst, at hun var unitar.

  27. Af Axel Eriksen

    -

    @ Peter Kocsis!

    Bliver man mindre dansk af at skrive på engelsk?

    Holbergs “Erasmus Montanus-logik”. Holberg var i øvrigt norsk, men skrev på dansk!

    Og endvidere har Birgit Hviid Lajer (kl. 8.25) efter min mening ret i sin karakteristik af Karen Blixen!

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Kocsis

    Dette med fx Charlottenlund Bad – denne opdeling for mænd og kvinder I disse badehuse, er fra gammel tid, og da bygningerne med hele arrangementet (har ikke set det live andet end fra Strandvejen ved forbikørsel, man skal jo også være medlem) jo er fredet, så er det forklaringen.

    Og – det er sikkert også for en del medlemmer en slags familietradition, kunne jeg forestille mig, når der også bos I nærheden vel?

    Men jeg tror næppe, at hverken indvandrere el bøsser og lesbiske flokkes her el kan ligefrem ‘overtage’ muligheden for badning her. Ellers skændes om stedet. Indvandrere aner vel knapt dets eksistens – og andre er jo Ganske forskrækket overfor dette område. Det er for snobbet for en del. Og – det er jo en forening med regler for også gæster, som egtl er uønskede, da det vil være svært at administrere med udefrakommende.

    Nok om det – men vi har altså ikke af den grund opdeling mellem kønnene I Danmark, og det skal ikke opfattes som sådan, altså som en afvigelse fra det øvrige samfund af den grund.

    Det er en fejlslutning.

  29. Af Axel Eriksen

    -

    P.S. Peter Kocsis!

    Du “tror” – men viden er bedre end tro!

    Og jeg retter dig: Beherskelse af aktiv brug af det danske sprog har ikke været en betingelse for mange, der har opnået dansk statsborgerskab i de seneste 50 år!

    Ret mig – hvis jeg ikke har ret!

  30. Af Axel Eriksen

    -

    Noget må man lade Kocsis – han er en sand mester – i fejlfortolkninger og deraf følgende fejlslutninger!

  31. Af hans andersen

    -

    Nu er problemet med ghettoer og øget kriminalitet jo selvskabt, de politikere der importerede overtroiske mennesker har gjort sig store anstrengelser for at være uvidende disses menneskers overtro.

    Når man importerer kulturfremmede med en helt anden moral og helt andre værdier end værtsfolkets kommer der problemer.

    At de importeredes overtro påbyder dem at forfølge, røve og ihjelslå alle der ikke har samme overtro som dem selv, betyder jo at gældende love virker undertrykkende på deres religionsudøvelse, hvorfor disse overtroiske mennesker føler sig undertrykt, og derfor isolerer sig i ghettoer hvor de ved chikane, kan jage ordensmagten bort og således opnå autonome områder hvor deres egne love gælder og værtslandets love er sat ud af kraft.

    Når værtslandet på et tidspunkt ikke længere vil forsørge de overtroiske så eksploderer ghettoerne og de overtroiske går på røvertogt ligesom i ex-jugoslavien 🙂

  32. Af Axel Eriksen

    -

    Hvordan skal politikerne vide noget om “ghetto-problemer”?

    – Blinde på begge øjne!
    – Døve på begge ører!
    – Læse kan de ikke – kommet i Folketinget med en halvfærdig eller middelmådig uddannelse!

  33. Af `P Christensen

    -

    Nu er der nyt fra Johanne Smæk Nielsen langt ude til venstre på Enhedslisten.
    Ifm. spørgsmålet om genopdragelsesrejser til hjemlandet og om hvorvidt
    det skal betyde bortfald af opholdstilladelser, det være sig for børn eller forældre,
    udtaler JSN: »Det er ulovligt at tvinge nogen til noget, de ikke har lyst til”.

    http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6656435/ordfoerere-foraeldre-skal-smides-ud/

    Gælder det mon også danske skatteydere, der ikke vil betale til det cirkus ?

  34. Af peter kocsis

    -

    BIRGIT HVIID LAJER –
    ” men vi har altså ikke af den grund opdeling mellem kønnene I Danmark, ”

    Heller ikke på offentlige toiletter eller omklædningsrum?

    . “Hun blev også hyldet som en dansk forfatter med sin bog, skrevet under pseudonymet Isak Dinesen.”

    Wiki:

    She also wrote under the pen names Tania Blixen, Osceola and Pierre Andrézel. Blixen wrote works in Danish, French and English.

    Så hendes valg af pseudonymer og forfattersprog virker ike overvældende danske..

    .”Finkielkraut har da ikke mistet sit tilhørsforhold til det jødiske ”

    Men hvordan kan han så samtidigt have assimileret sig til den franske kultur, som intet har at gøre med det jødiske?

    ” jeg tror næppe, at hun ville undlade en kritik af også islam dd – hun var ikke for kvindeundertrykkelse fx.”

    Blixen:

    Til Ingeborg Dinesen 27.2.1918.
    ” Jeg synes, det er Tider til at blive Muhammedaner i, saa kan der dog maaske være nogen Mening med det Hele. ”

    Til en fyldestgørende belysning af baronessens forhold til islam hører det også med, at hun i 1939 havde planer om at rejse med pilgrimmene til Mekka sammen med somalieren Farah Aden, som i 20 år havde været hendes tjener i Afrika.

    Om islams kvindesyn:

    Til Ellen Dahl 13.9.1928.
    …For mig har Islam det lidet sympatiske Element, at jeg synes den gør Kvindernes Stilling saa daarlig, men herom kan der sikkert diskuteres; paa mange Maader er de muhammedanske Kvinder ærede og ansete, og jeg kan meget godt se det orientalske Element som er i ogsaa vor vesteuropæiske Ridderlighed, og som vist kom ind med Korstogene, og den har Farverigdom og noget ædelt i sit Væsen; men den gør Kvinderne saa udelukkende til Kønsvæsener, og til rigtige Cellefanger i dette Forhold, uden engang Udsigt til Verden udenom. Mandens Beskytterrolle har ogsaa for mig saa tidt noget kunstigt eller forrykket…

    Artke

    . “Holberg var i øvrigt norsk, men skrev på dansk!”

    Tilhører han så den norske eller den danske kultur?

    “Og jeg retter dig: Beherskelse af aktiv brug af det danske sprog har ikke været en betingelse for mange, der har opnået dansk statsborgerskab i de seneste 50 år!

    Ret mig – hvis jeg ikke har ret!”

    Nu mente jeg med “mindstekravet for at kvalificere sig til danskhedskonkurrencen var aktiv brug dansk sprog og positiv indstilling til kristendom,” ikke opnåelse af statsborgerskab , men mindstekrav til indlemmelse i nationalisternes Olymp som repræsenterende dansk kultur.

  35. Af peter kocsis

    -

    AF WALTER STEFFEN NIELSEN – 20. APRIL 2014 11:36

    “Karen Blixen om Islam:”

    Hvordan kan det være at du har udeladt sidste del af Blixen citatet? Som lyder således:

    “Sandelig, som de siger i koranen – Muhammed bruger ordet som sætning for sig. Sandelig. – Men islam var en tro på Gud. Den kunne både give og tage, af al sin magt, den ville frelse hele verden, hvis verden ville tage imod den. De overvundne folkeslag, der antog Islam, blev eet med den. Herved gik Islam frem med en videre menneskelig ret, end nogen sejrrig race kan gøre det, herigennem affandt Islam og den omliggende verden sig lettere med hinanden, end Det tredje Rige og omverdenen kan. Dette er ikke således at forstå, som om jeg så en lettelse for de overvundne folk deri, at de dog altid, når det kneb, kunne antage Islam og redde livet, thi jeg mener ikke, at det er nogen lykke at redde sit liv ved at afsværge sin tro. Men Islams egne kår lettedes, den hentede fornyelse, mens den gik frem. Islam i Delhi i øst og i Granada i vest havde beriget sig på sin march, fourageret kulturelt i fjendens land og hentet inspiration til ny fremgang. Ørkenfolket var vokset åndeligt på sin vandring og sad nu inde med mange landes og folkeslags kulturværdier. Muezzinens forkyndelse faldt i samklang med landskabet i Indien og i Spanien. “Der er kun én Gud. Og Muhammed er hans profet.”
    Hvis ikke Karl Martel havde fået sat en dæmning op for Adb el Rhaman ved Poitiers, så kunne kameldriverens lære måske være blevet statsreligion i London også og have fundet sig til rette med det gamle Norden. Det har tit slået mig, hvor meget de enkle, rettroende muhamedanske folkeslag, som jeg kendte i Afrika, i deres filosofi havde tilfælles med de gamle islændere, som jeg kendte dem fra sagaerne.”

  36. Af Axel Eriksen

    -

    @ Peter Kocsis!

    Du behøver ikke at benævne mig “Arkte”! Axel Artke er en anden. Fordi vi har fornavn og til dels meninger tilfælles er vi ikke samme person!

    Karen Blixen ville nok have skrevet anderledes i dag, hvis hun dengang havde set “bomben i turbanen” – som illustreret ved islamisternes utallige terrorhandlinger de sidste 50 år!

  37. Af peter kocsis

    -

    AF AXEL ERIKSEN – 21. APRIL 2014 18:06

    Du behøver ikke at benævne mig “Arkte”! Axel Artke er en anden. Fordi vi har fornavn og til dels meninger tilfælles er vi ikke samme person!

    undskyld jeg tog fejl- men du glemte at svare på mit spørgsmål:

    . “Holberg var i øvrigt norsk, men skrev på dansk!”

    Tilhører han så den norske eller den danske kultur?

  38. Af Axel Eriksen

    -

    P.S. Kocsis!

    Du refererer gerne til delcitater – men tager ikke det “hele” med!

  39. Af Axel Eriksen

    -

    Holberg var da nordmand – selv om han havde dansk barontitel og var professor i Danmark!

    Danmark og Norge var i øvrigt i personalunion i over 400 år – så udvekslingen mellem de to lande var ikke unaturlig. For øvrigt var jeg forbi Holbergs grav i Sorø Slotskirke i går!

    Peter Wessel – bedre kendt som Tordenskjold – var også norsk af fødsel – og er kendt som en af Danmarks største søhelte!

    Men man kan ikke løbe fra sin oprindelse. Det er de danske muslimer et glimrende bevis på – de flytter sig jo ikke fra deres hjemlands traditioner, religion og “tankegods”!

  40. Af Axel Eriksen

    -

    Rettelse: Ikke “slotskirke” men “klosterkirke”.

  41. Af hans andersen

    -

    Nu skal man tage i betragtning at muslimer ikke kan melde sig ud af banden uden at blive udsat for det samme som en HA`er der melder sig ud, og familien i hjemlandet bliver for chikane hvis han ikke betaler zakat til en imam.

    Så frafald fra den muslimske overtro kan blive temmelig ubehageligt.

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Karen Blixen om en svunden saga- og tid i Afrika – nu om dage ville det se anderledes ud, også i hendes perspektiv, især hvis hun også skulle leve med det, såvel som det et sted I fortiden, hun taler om – endikke I hendes egen tid.

  43. Af peter kocsis

    -

    AXEL ERIKSEN
    “Karen Blixen ville nok have skrevet anderledes i dag, hvis hun dengang havde set “bomben i turbanen” – som illustreret ved islamisternes utallige terrorhandlinger de sidste 50 år!”

    Blixen ville selvfølgelig være 100% imod tegningerne, hun brød sig ikke om pøbelagtig opførsel.

    Mener du at Holberg og Tordenskjold tilhører den danske eller norske kultur?

  44. Af Axel Eriksen

    -

    @ Peter Kocsis!

    Tvillingeriget Danmark-Norge eksisterede 1380-1814.
    I den “brede almue” i de to lande var der nok ikke den store følelse af at have en fælles kultur!
    Men i de lag hvor Holberg og Tordenskjold bevægede sig var man dansk-norsk eller norsk-dansk. Hip som hap!
    Begge var født i Norge i slutningen af 1600-tallet – men levede i Danmark det meste af deres liv – og begge ligger begravet i Danmark (Sorø og Holmens Kirke).

    De kan vel kun betegnes som hørende til den norsk-danske kultur på det tidspunkt og i det samfundslag, hvor de bevægede sig.

  45. Af Axel Eriksen

    -

    P.S. Blixen brød sig ikke om pøbelagtig optræden!

    Næh, det er der også visse i dag, der heller ikke gør!

    “Almindelig” vold, bil-, container-, institutionsafbrændinger og kniv- og skuddrab på åben gade – det ville hun formentlig have taget afstand fra!

  46. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Peter Kocsis

    Er det ikke gået op for dig, at satire er en ‘venskabelig facon’ at fortælle folk, hvad de gør og her med bomben i en turban: udsætter andre mennesker for. Bedre end at gør værre ting.

    Men se til, nu vi taler om satire, hvad der i visse arabiske lande tegnes og illustreres af perfiditeter overfor jøder oa., i nutid – og gengivet i forh til under WWII for en del for mange år siden af en norsk kvinde i en bog om emnet i forh til jøderne. Jeg husker desværre ikke forfatterindens navn – men jeg læste den ikke igennem, så vederstyggelig var disse ill.

    Men – vi blev så i vores nutid udsat for bomber i Europa blandt civilbefolkningerne – og det er naturligvis svært at se sig selv i en sådan position; men skytses burde være rettet imod de formastelige, som var et fåtal af muslimer! Altså at forstå tegningen med bomben i det perspektiv, sådan forstod jeg den i hv f.

    Du er alt for meget på at nedgøre, hvad også vi som andre mennesker er imod – vold blandt civile. Fejghed. Så – en tegning er nådigt sluppet i det perspektiv – men ærgerligt for de muslimer der opfører sig bade civiliseret og anstændigt overfor andre end lige deres egen navle. Ofte bestilt hysteri fra deres magthavere i en religionpolitik’s navn. Fuldstændigt overgearet i en vis tjeneste og ganske overse det reelle, der også var i ’sagen’.

    Vi ser jo ikke ligefrem altid her i landet den store dannelse og civiliserede opførsel fra indvandrere, hvor nogle af dem gerne vil bekæmpe os – og hvor vi selv betaler.

    Og – Karen Blixen. Lad hende endelig hvile i fred, fremfor at bruge hendes antagelser i en periode for vel 50 år siden, vi er blot kommer mange hundreder af år videre i en udvikling her i landet. Og – naturligvis ville hun ikke bryde sig om pøbelagtig optræden – men du er ude af perspektiv og proportioner, fordi det var mere end pøbelagtig optræden, der med en tegning af en muslim med turban, hvor nogle mener, at det var deres profet, der var gengivet.

    Det var i forhold til mord på civile. Og – nu havde de pågældende mennesker, der var tale om i sådanne forhold, tilfældigvis en anden religion som baggrund, hvor deres helt også var en slags krigsherre og med en anden tilgange og mentalitet end de kristnes Jesus.

    Vi har ikke forbud i Danmark i forh til hverken afbildninger el tegninger el kritik af religion/er, positivt eller mere negativt. Og – det holder vi os til, når der forsøges drevet politik henover vore hoveder i DK og i Europa. Det er jo ikke uden reelle grunde, at i hv f de fleste folk opponerer i mod overgreb el forsøg derpå. Det gør muslimer også. Det gør mennesker i det hele taget.

    Gud ved, hvor mange indvandrede, der egtl tog del i festlighederne ved Dannevirke nu her den 18. april – eller skal vi nedlægge ‘Danmark og glemme, at der stadig er vistnok 50.000 sønderjyske danskere i det gamle danske land, hvor en del stadig drømmer om at komme ind under Danmark igen!?

  47. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg taler om Dannevirke og dermed Syd-Slesvig, som i dag hører under Tyskland. Ikke sjovt at tænke på. Skulle der ikke kunne finds en slags venlig forståelse, så vi fik Dannevirke og omegn tilbage, ganske fredeligt? Dannevirke var danskernes virke – deres værn mod fjenden, bygget af mange danske mænd, og netop ved grænsen, hvor vi så godt kan glemme et tidl Danmark ned til Hamborg og det øvrige gamle danske land sydfor, såvel som ‘Skåne, Halland og Blekinge for ikke at sige Norge og Island, og hvor Grønland og Færøerne også er noget langt væk fra os.

    Denne plet i det store verdensbillede har noget at forsvare, fordi vores frihed er yndet og misundt, så det er for mennesker der kan få øje på dette, sætte pris på det og komme over deres skyldfølelse over at måtte bo i et fremmed land og i en helt anden og anderledes kultur, yderligere udviklet igennem århundreder, hvor vi har været en del af nogle indvandreres problemer igennem i forh til ældre tiders religiøse ‘overmagt’ også her i landet. En ufrihed vi har søgt at komme længere væk fra til en egentlig frihed for mennesker.

    Det kræver naturligvis en vis indsats og ikke mindst vilje til at komme videre og ud af for snævre band. For en del indvandrere vil det nok først kunne udmønte sig for senere generationer.

    Vi er underlligt nok så ikke ligefrem selv flygtet fra landet her!:-)

  48. Af Axel Eriksen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer!

    Danmark til Dannevirke – den gamle danske grænse? Nej!

    I 150 år har danskerne i Sydslesvig levet under tysk herredømme – og indrettet sig på det i fordragelighed med deres tyske naboer. De accepterer hinanden! Og skulle vi så have et stort flertal af tyskere i det område? Nej!

    Den største by i Sydslesvig – Flensborg – har en dansksindet borgmester. OK!

    M.h.t de gamle danske lande øst for Øresund – så er Skåne/Malmø jo også blevet en lille del af Danmark igen med alle de danskere, der har bosat sig der.

    La` os nu bare lade fortidens grænsedragninger være gældende – grænsekontrollen er jo afskaffet – så bevægelser mellem Danmark, Tyskland og Sverige er ikke mere komplicerede end at køre indenfor det nuværende Danmark!

  49. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Aksel Eriksen – 9:54

    Næh, måske ikke en god nok ‘idé’ – men blot et suk herfra over, at den danske regering i sin tid svigtede sydslesvig og dets mennesker, og at der stadig er mennesker dér, der kunne ønske andet den dag i dag. Husker ikke helt historien.

  50. Af hans andersen

    -

    Finkielkraut har ret multikultur er en utropi, mennesker med forskellige moralnormer og forskellige værdinormer kan ikke leve i harmoni med hinanden, derfor opstår ghettoer hvor man kan føle sig tryg.

    Det eneste sted hvor multikultur tilsyneladende fungere er i Singapore, hvor et hårdhændet politi og hårde straffe holder de kriminelle nede. Ligesom fraværet af en velfærdstat holder skatten og snylterne nede 🙂

Kommentarer er lukket.