Moral og kulturforståelse

Af Kasper Støvring 45

 

 

Hvordan bør vi i Vesten forholde os moralsk til andre kulturer? Bør vi universalisere vores værdier, eller bør vi tolerere andres værdier? Teologen Katrine Winkel Holm har skrevet et indlæg i Tidehverv om den såkaldte enkebrændingsdebat, og chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen, har i et indlæg skrevet om den relativisme, som både han og Winkel Holm finder anledning til at kritisere i mine og politologen Søren Hviid Pedersens indlæg. Jeg har allerede uddybet mit synspunkt én gang. Winkel Holms indlæg fortjener et teologisk svar, og Tom Jensens indlæg kalder på en begrundelse af min pluralistiske position, som jeg vil formulere i et kommende indlæg her på bloggen.

 

Men først nogle overordnede overvejelser over, hvordan vi moralsk bør forholde os til andre kulturer, og selv om enkebrænding virker som noget eksotisk, som et overvundet barbarisk ritual fra en fjern fortid, så har debatten om denne hindupraksis, også kaldet Sati, forhåbentlig også nogle aktuelle perspektiver i forhold til dagens kulturmøder.

 

Vores universalisme er de andres imperialisme

 

Winkel Holm satte debatten i gang med at fortælle historien om den engelske koloniherre William Bentinck, der truede med at henrette en søn til en indisk enke; sønnen ønskede nemlig at brænde enken på bålet, sådan som Sati-ritualet foreskrev, og enken gav vel at mærke sit samtykke til det.

 

Winkel Holm støtter Bentinck, imens jeg kritiserer ham. Winkel Holm argumenterer ud fra en kristen absolutisme, men hvad der umiddelbart undrer mig, er, at også liberale som Børsens debatredaktør og medlem af Etisk Råd, Christopher Arzrouni, og MF’er for LA, Ole Birk Olesen, også støtter Winkel Holm og med voldsom forargelse kritiserer mit standpunkt.

 

Som i alle komplicerede og vidtforgrenede debatter har vi også her en tendens til at glemme udgangspunktet, nemlig:

 

Hvordan forholder vi os moralsk til meget anderledes kulturer, som vi ikke bryder os om, men som vi dybest set ikke ved ret meget om, kulturer, som de fleste af os aldrig er i kontakt med, og som ikke har antastet os eller forsøgt at påtvinge deres værdier ned over os?

 

I debatten om enkebrænding er kernen jo den, at vi (dvs. englænderne) har koloniseret et fremmed folk imod deres vilje for at udnytte deres ressourcer. Vi slår dem dernæst ihjel – eller truer med det – fordi de praktiserer nogle ritualer, vi ikke kan lide, selv om de gør det frivilligt (hvilket også gælder den, der ofrer sig; havde der været tale om mord på enken, var sagen naturligvis anderledes).

 

Er det moralsk? Er det liberalt?

 

Det mener jeg selvsagt ikke, og jeg synes ærlig talt ikke, at det er mærkeligt, at andre opfatter vores – vestlige – universalisme som imperialisme. Hykleri og kynisme er som bekendt et af Vestens karaktertræk i udenrigsanliggender.

 

Tolerance-spørgsmålet

 

Dertil kommer spørgsmålet om tolerance. Det er åbenlyst (for os!), at ritualer som enkebrænding er afskyelige. Hvis opgaven imidlertid blot er at fordømme alt det, der ikke ligner vores eget, ville vi forenkle sagen og gøre det hele alt for let for os selv. Tolerance er netop en fordring, noget vi afkræves, når vi møder det, vi IKKE bryder os om. Det vanskelige tolerancespørgsmål kan næppe løses med skrivebordsmoralisme, abstrakt idealisme og forarget spontanreaktion.

 

Virkeligheden er kompleks, det er jo overhovedet derfor, at der opstår dilemmaer. Men jeg holder nu stadig med mig selv i denne debat om relativisme og absolutisme: Kolonialisme, undertrykkelse og drab på personer, der ikke truer os, er umoralsk. Men kan man så overhovedet ikke forsvare at gribe ind i fremmede kulturer, hvis der foregår overgreb på andre mennesker?

 

Jo, det kan man godt. Mit svar er ikke principielt (faktisk vil jeg forsvare en etik uden principper, som moralfilosoffen Jonathan Dancy har argumentet for). Vi kan gøre det, når det moralsk er berettiget, altså når andre handler umoralsk (beklager tautologien); vi kan gøre det i tilfælde, hvor vi kan begrunde vores værdier over for andre, hvor vi handler i selvforsvar, og hvor der ikke er negative konsekvenser, som opvejer fordelene ved indgrebet.

 

Men det siger sig selv, at det stadig er yderst problematisk. For hvilke utilsigtede og uforudsete konsekvenser vil der opstå, når vi griber ind i kulturer, vi ikke ved ret meget om? Hvordan kan vi vide, at de andres handlinger ikke er begrundede, ikke er ”rationelle” eller giver mening for dem?

 

De svar, jeg har mødt i denne debat, er ikke overbevisende, slet ikke de svar, der kommer fra de liberale, som er decideret selvmodsigende. I en kompleks verden bør moralske overvejelser være vejledte af en opmærksomhed over for alle relevante aspekter af et dilemma, og moralske beslutninger bør søge at afbalancere flere hensyn i forhold til hinanden.

 

Jeg er konservativ af natur, hvilket vil sige, at jeg er skeptisk over for abstrakte idealer, der applikeres på en kompleks verden – ”their abstract perfection is their practical defect”, som Burke skrev om naturlige rettigheder. Mennesket er ufuldkomment og tager ofte fejl, det efterrationaliserer, og en praksis, der virker et sted, har måske modsat effekt i andre sammenhænge, for praksisser er kontekstbestemte.

 

Derfor vil jeg, som jeg tidligere har understreget, argumentere for, at man kritiserer det indiske Sati-ritual (hvis det altså endnu blev praktiseret) indefra og søger at forbyde det ved appellere til overbevisninger, hinduerne allerede har, som f.eks. forbuddet mod selvmord.

 

De liberale og det assisterede selvmord

 

Det, der virkelig undrer mig, er, at liberale i kraftige vendinger støtter dødsstraf til den inder, der ønsker at brænde sin mor, enken, der netop frit giver sit samtykke til at blive brændt.

 

Christopher Arzrouni har dog indrømmet, at så længe enken frivilligt brændte sig på bålet, og det vil sige selv antændte bålet, var det helt fint med ham. Det var sjovt nok også lige netop Søren Hviid Pedersens præmis; Pedersen skrev om ”pietet” som enkens motivation, og det, der sker ud fra pietet, må jo ske frivilligt. Fordi han formulerede dette synspunkt, blev Pedersen søgt skandaliseret af bl.a. Arzrouni.

 

Nu er det klart, at det langt fra var alle tilfælde af Sati, der foregik frivilligt, men dog sandsynligvis en del, hvilket understøttes af forskningen; en almindelig betegnelse for Sati er ”assisteret selvmord”, og i nogle beskrivelser var bålet konstrueret på en måde, så enken selv skulle antændte det.

 

Ole Birk Olesen er fortaler for aktiv dødshjælp, så i hans tilfælde er der endnu større grund til at undre sig over, at han bifalder Bentincks trussel om at hænge de personer, der assisterer enkebrændingen. For det er præcist, hvad enkebrændingsdebatten handler om med udgangspunkt i Katrine Winkel Holms beretning.

 

Så vi har altså at gøre med dobbelte standarder og med en dyb selvmodsigelse hos de liberale. Skal selvmord overhovedet straffes, er der ikke tale om det, liberalister kalder ”offerløs forbrydelse”? Naturligvis vil de fleste af os forsøge at forhindre en potentiel selvmorder i at begå selvmord, når vi møder en sådan. Men det er slet ikke, hvad dilemmaet her handler om.

 

Det handler heller ikke om at opmuntre til selvmord, men om enten at tolerere assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp (som i dagens Holland, Belgien, og delvist i Schweiz og Oregon, USA) eller om at straffe det (som bemeldte kolonialist i Indien). Bør man hænge en hollandsk læge, der medvirker til aktiv dødshjælp, hvis man som dansk koloniherre i Holland havde magten til det? Og vi antager, at hollænderne havde levet ganske frivilligt og fornuftigt – ifølge dem selv – med denne praksis i årevis. Hvis ikke, hvorfor så bifalde de engelske kolonialisters ønske om at hænge Sati-udøverne i Indien? Selvmord er der jo tale om i begge tilfælde.

 

Inkonsekvens og hykleri

 

Det er ikke alle relevante aspekter i dette svære dilemma, jeg har kunnet belyse her. Hvad er f.eks. et individ, hvad er frihed, og hvornår kan man sige, at noget foregår ”frivilligt”? Men alt det vil jeg vende tilbage til senere.

 

Jeg mener dog kort og godt, at de liberale er både inkonsekvente og hykleriske i denne debat. Jeg har derimod selv været konsistent fra 2008, hvor jeg begyndte at skrive om relativisme, til i dag. Både i blogindlæg, kronikker og tidsskriftsartikler har mit synspunkt været, at der findes en ”tynd”, minimal moral, som er universel, og så findes der ”tykke”, maksimale moralsystemer, som hele kulturer er bygget på. Og de er partikulære.

 

Det er imidlertid kun på grundlag af den minimale moral, at vi kan kritisere andre kulturer. Og den moral er tyndere, end mange tror.

 

 

45 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Christopher Arzrouni, og Ole Birk Olesen er begge kendt for at gå til yderligheder i deres argumentation, og de repræsenterer ikke “de liberale”.

    Jeg har opgivet at forsvare liberale synspunkter overfor nationalkonservative og føler mig utilpas ved den hadekampagne, der nu føres på andet år, Dagen før valget til EU-parlamentet fandt Katrine Winkel Holm det for eksempel igen i en J-klumme på sin plads at bidrage til denne for hende never ending story dikteret af had. Det fik så være,. hvis hun havde forstået, hvad det er, hun hader så meget, men det har hun ikke.

  2. Af Hans Hansen

    -

    Hvordan bør vi i Vesten forholde os moralsk til andre kulturer?

    ———

    Positivt som Danskerne altid har gjort, så længe der ikke er tale om andre kultures politiske og religiøst begrundet antidemokratisme. Naturligvis …

    Længere er den jo ikke. Der kan under ingen omstændighed blive tale om accept af politisk islam, kommunisme, nazisme eller enhver anden vanvittig afart af diktatur uanset observans.

    Politikernes virkelighedsopfattelse vil imidlertid blive afgørende for hvor langt befolkningen strækker sig IHT nationalisme. Fortsætter eksempelvis Radikale Venstre som hidtil, og det kan man begrunde de gør, så fortsætter modforanstaltningerne logisk tilsvarende.

    Hensynstagen til religiøst begrundet kulturel dysfunktionalitet, eksempelvis omskæring af børn og dyremishandling IHT rituel slagtning, vil fortsat ikke accepteres, ganske som den traditionelle mishandling af Danske produktionsdyr, også vil opleve nye højder af befolkningsmodstand.

    Der bliver således ikke tale om egentlig kulturel forskelsbehandling, blot fremtidigt opgør med kulturelt begrundet idioti uanset ophav.

  3. Af Nanna Tidogtendens

    -

    Nu er vores moral nedfældet i forskellige internationale konventioner om menneskerettigheder, så det er vel bare at følge dem.

    Hvad liberalisme angår, burde det handle om individets frihed til at gøre, hvad man vil uden at skade andre. Kultur og moral kan begrænse individets frihed såvel som beskytte det. Man er derfor nødt til at træffe nogle moralske valg.

  4. Af Arvid Holm

    -

    Formodentlig blev enkebrænderen truet med henrettelse, fordi det var i overensstemmelse med engelsk lovgivning, som gjaldt i Indien og skulle håndhæves af den pågældende englænder.
    Religiøse og kulturelle skikke er begrænset af lovgivningen.
    Vi kan også misbillige og protestere, hvis inderne brænder enker af i lange baner i Indien.
    Men vi griber kun fysisk ind, hvis de vil brænde enker på dansk territorium, hvor dansk lov gælder ens for alle.
    I praksis er der således to frihedsgrader for tolerance/intolerance.
    Man kan frit tolerere og applaudere, hvad man vil, sålænge loven tillader det.
    Og man kan helt frit tage afstand fra hvad som helst, der foregår hvor som helst, sålænge ens misbilligelse har lovlig form.
    Konklusionen må være som skrevet i Jyske lov: Med lov skal land bygges.
    Religion, moral/etik og kultur findes i så mange udgaver, at de ikke er direkte egnet til landebygning.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    Man kan selvfølgelig løbe hurtigt hele livet, endda sætte tempoet op i løbet af det under sloganet: Jeg har ikke noget at se til, har aldrig haft det, det er kun de andre, der har det.

    Uanset lejr, den ”relativistiske” eller den ”universalistiske”, jeg fornemmer at begge lejre betragter ”resten” af verden fra piedestaler – og mener selv, at det slægtskab overtrumfer enhver uenighed mellem dem. Og at begge lejre fægter vildt i frustration over, at det ikke lykkedes at få historien afsluttet der primo 90’erne – trods ihærdig opfølgning, heriblandt i form af Danmark’s aktivistiske udenrigspolitik med dens foreløbige ”missioner” til henholdsvis Irak og Afghanistan.

    Jeg vil hellere diskutere 1864. Lad os lige blive enige om den ”episode” først. Fælde ”Historiens Dom” over den. Eksempelvis altså.

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kasper, kulturkampen mod EU, blev tabt d.25-5-2014, der stemte nemlig 60.9 procent for fortsat samarbejde, og endda kun 30 procent var imod,
    Denne bagage drager vores 13 parlamentarikere så mod EU, netop for at indløse, samt videreudvikle,
    Kultur også stemmesedlen. Finn Vig

  7. Af Erik Larsen

    -

    Stakkels , stakkels dig Bjerrehave på hjemmet i Vig!!
    Tror du at “patentdomstolen” overhovedet er noget danskerne gider at tage sig af??
    Men næsten 27% mener at Dansk Folkeparti er det bedste parti til at TRYNE pamperne i EU! Forstår du da ingenting? Og forstår du da ikke, at dit lille parti med 3-4% stemmer er færdigt? Forstår du ikke at de røde, venstreorienterede skriver de frygteligste ting om DF på “fjæsbog”, “twitter” m.m. hvor ingen modne, fornuftige danskere ønsker at debattere. Nej, jeg er desværre sikker på , at du INTET FORSTÅR OVERHOVEDET! Stakkels dig. Prøv dog at bakke op om Danmark og DANSKERE!!!
    (Det er mange ord at bruge på dig, der jo slet ikke er til at debattere med, desværre.)

  8. Af P Christensen

    -

    Var nazisme også bare en “anden kultur” ?
    Kan man bare påberåbe sig “kultur” som påskud for sine fascistoide overgreb på andre mennesker ?

  9. Af Jens Cini

    -

    Nanna Tidontendens skrev;
    “Nu er vores moral nedfældet i forskellige internationale konventioner om menneskerettigheder, så det er vel bare at følge dem.” Jeg tror, udsagnet “intenationale konventioner” er det store blålys her. Konventioner forudsætter en stat, der virker som en vestlig stat gør -det er hele betingelsen for en ret -hvem skulle ellers given en retten hvis der ikke er en fungerende stat? Det er de færreste ikke -vestlige lande der har fungere stater; Det er derfor vi i Danamark har flere etniske grupper der har fået asyl end der er medlemmer af FN: Alene det tal afspejler, at der ikke er tale om internationale konventioner. Desuden er disse konventioner ikke bindende og de fleste lande har underskrevet dem som hensigtserklæringer. Tilbage står de vestlige lande som ensidigt har underskrevet dem og reificeret dem -hvor internationalt er det? Hvis kommunismen var opiumet for de intellektuelle i efterkrigsårene som er menneskerettighederne og “internationale” konventioner blevet den ny utopi og livsløgn for dem. Hvilket ikke-vestligt land er gået fra kaos til at have menneskerettigheder? Hvor har utopien lavet mirakler? Ikke i vesten, for vi var retstater for disse såkaldte “internationale” konventioner. Det eneste de har gjort er at skabe et retsgrundlag for folk i disse ikke-vestlige lande til at komme til vesten.

  10. Af Jesper Lund

    -

    @JENS CINI – 27. MAJ 2014 19:26

    Er det ikke korrekt at når Danmarks statsminister er på besøg i f.eks. Kina, så bliver eventuelle overtrædelser af menneskerettighederne altid nævnt for værtslandet? Så Danmark og vel mange vestlige lande bruger menneskerettighederne som den internationale moral/etik, der bør herske blandt mennesker.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Søn og enke er indoktrineret af deres kultur, såvel som vi og andre andre kan være det til flere ting; men her taler vi om et mord, for mig at se, som kaldes selvmord, hvis enken accepterer!?

    Og – jeg genkender ikke noget liberal i alm forstand, fordi 2-3 mennesker udsiger et eller andet, så er de liberale sat under én hat. ultra-liberale el neo-liberale, hvis det er det, de også kaldes, de skelner for mig at se ikke engang mellem skidt og kanel. Det kan de ikke, evner det ikke, har ingen interesse i dette.

    Siden det formentlig stadig pågår, disse enkebrændinger, så fortjener Winkel holm da ikke et teologisk svar, så kommer vi da ingen vegne. Vi er nødt til også at forstå det psykologiske, kende bade de sagte bevæggrunde, hvis de kendes og kan meddeles, og ellers se på indholdet, stadig psykologisk, at en søn først har mistet sin far, hvorefter han straks (med el uden en mors billigelse) skal slå hende ihjel, medvirke til det og formentlig sammen med andre igen.

    Og – naturligvis er der noget universelt i mord/assisteret selvmord, hvor vi kan tillade os at mene, at det er på tide, at et sådant ritual, da vi har en vis nyhjerne modsat dyrene til at agree med og på i såkaldt civiliserede samfund, hvor vi også har set, at kannibalisme er en uheldig foreteelse, hvor man i ret så mange kulturer tidligere i de mere primitive samfund mente, at spiste man dit el dat fra fjensens legeme, så fik mand hans styrke, intelligens – el hvad det matte være. Det kan antropologer bedre svare på.

    Der er udover det rent psykologiske, hvilket der måske er skrevet alenlange afhandlinger om (det har jeg ikke undersøgt) grund til at undersøge sådant, og se på resultatet for så måske ovenikøbet hjælpe en sådan i vore øjne uskiks afskaffelse på vej. Der har sikkert også været sociale grunde til det – i hv f for fattige familier at de så var fri for at skulle mætte endnu en mund.

    Men pietet – rend mig, en falsk varebetegnelse for tilfældets fuldbyrdelse. Det er den rene underkastelse og dermed en masichisme, som sadisten el sadisterne kan nyde godt af! Muligvis – jeg kunne i hv f forestille mig der her på stående fod el siddende rumpe, at der i denne underkastelse er en el anden form for indbildt soning og dermed en falsk opfattelse af en ‘fortjent/selvfortjent straf’, som når mennesker pisker sig til blods og andet.

    Det er en inhuman foreteelse, der så foregår i vise samfund, så vi kan ikke bare fordømme sådant, omend vi har retten på vor side – men vi kan som med meget anden udvikling påvirke og måske hjælpe folk til at se, hva det egentlig er, de beflitter sig med, unødigt til lidelse for alle parter (det giver naturlig afsmitning uao for alle parter) – og konen er måske endelig kommet ud af et ægteskab ved mandens død, så hun kunne trække vejret, og så skal sønnen forestå mordet på hende. Såkaldt frivilligt eller ej – et menneske, der ikke er indoktrineret af en kultur vil i alle fald blive regnet for syg, hvis det forlangte el gik med til en levende afbrænding af sig selv. Topmålet el nærmest det yderste en masochisme kan række og dermed sadistens ditto tilfredsstillelse, hvis det ikke ligefrem var pålagt af kulturen. Men – der er formentlig en snert af dette uao.

    Det er ikke uden omkostninger, kultur eller ej, hvis et menneske afliver et andet – og den aflivede betaler så en pris med x-antal længere leveår, og måske er der en familie, der også har samvittighedsnag.

    Det undgås ikke, at en samvittighed taler, så vi kan godt moralisere og meget andet; men vi kommer ikke uden om de psykologiske virkninger. Og jeg kender så ikke til enkeafbrændinger specifikt – men det indvirker også på et samfund, at sådanne ting foregår. Og – det er ikke nok med allehånde rationelle forklaringer som pietet. Den slags kan man sagtens have el håndhæve foruden ligefrem at ofre sit liv for at vise den afdøde dit eler dat og dermed en omverden.

    Det er ikke en så udbredt viden, jeg måske her disker op med; men det er ikke ualmindeligt for mennesker, at når en nærtstående dør – og her er der tale om en forælder, så – alt efter opdragelsen af den enkelte (og her er ikke tale om dannelse el lign.), så er det ikke ualmindeligt, at vi har dødsønsker over vore forældre. Dette går så i opfyldelse, så vi føler os skyldige og kan så straffe os på forskellig vis, dvs individual vis, ved at blive syge, gå nedenom og hjem med en forretning el lign – men på forskellig vis kan der efter nogen tid indtræfffe et uheld el en skade af en el anden art, fordi det ofte ubevidste dødsønske over den afdøde er gået i opfyldelse. Denne ambivalens taler vi ikke om el vil ikke kendes ved, den fortrænges til det ubevidste helt el delvist – vi har jo lært at vi skal elske vores forældre uanset hvad.

    Og -her, hvis sønnens dødsønsker i en el anden grad går i opfyldelse, og han vitterligt er årsagen til dødsfaldet, så kan han risikerere at få det dobbelt, fordi faren også er dø, hvorfor det (også) er interessant rent psykologisk, hvorfor jeg mener, at det nok i de fleste tilfælde er en ganske urimelig foreteelse bade overfor sønnen, der skal dræbe og moren, der skal lade sig dræbe – uanset hvordan og hvorfor noget sådant er opstået i en kultur – og ligedan liggger der et had, uerkendt eller ej, mere end latent men også latent, til kvinder, hvor det vises åbenlys i ly af kulturens indflydelse.

    En urimelighed for alle parter. Og – det har man lov til at gøre obs på, og det nytter så ikke bare at slå sønnen ihjel, så har vi vel nærmest skruen uden ende og retten til endnu flere mord. Det var så i ældre tid omend såkaldt civiliserede samfund stadig har dødsstraf på tapetet – men i andre former for mord, der er begået af også decideret syge mennesker. Dem afliver andre så stadig.

  12. Af Jan Petersen

    -

    I det hele taget er det efterhånden meget lidt, Folketinget suverænt selv bestemmer uden at tage hensyn til en eller anden konvention. Tag bare f.eks “FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap” …… eller på dansk ….. “inklusion i skolerne”.

    Uanset om disse “handicappede unge mennesker” har evner og potentiale til at følge en almindelig undervisning, så skal de med djævlens vold og magt tvinges ind i en “normal” klasseundervisning. Til stor skade for dem selv samt alle andre i klassen.

    På FN-sprog kaldes det at være “ligeværdig” ….. jeg kalder det tankespind for intellektuelle psykopater.

  13. Af r. vangkilde

    -

    De arvede værdier! – kommer ind med moder mælken i familien , tro, håb og kærlighed ELLER , vi bliver født intelligent, men mangler erfaring om moral og kultur fællesskab.
    Globalt er Demokratiet et mindretal i
    nyere tid, som har svært ved, at konkurrerer med religion , nationalisme og diktatur.
    ELLER kan vi bruge den elektroniske tidsalder til information og folkeoplysning, (borgerservice) og lade Støvring forblive konservativ og
    jordbunden.

  14. Af Erik Carlsen

    -

    REBEL WITH A CAUSE
    Moral er godt men dobbelt moral er dobbelt så godt.
    Det er lettere at se splinten i vores broders øje, end bjælken i vores eget.
    Godt skrevet Kasper S. Jeg er konservativ af natur, hvilket vil sige, at jeg er skeptisk over for abstrakte idealer, der applikeres på en kompleks og korrupt verden. Dette princip hylder jeg også. Jeg mener dog kort og godt, at de liberale er både inkonsekvente og hykleriske. Systemet i Danmark er et rigtigt godt eks. p. på dette hyklere der foregår i landet. De fleste mennesker går på arbejde, men de færreste får noget som helst ud af dette, fordi skat tager deres penge, og deler dem ud til alle mulige vanvittige projekter, borger der ikke gider at gå på arbejde, åbne grænser hvor folk flytter til Danmark, og få store udbetalinger af det sociale system, uden at skulle lave en skid overhovedet. Regningen for hele dette vanvid sendes videre til alle de nyttige idioter der stadig gider at lave nogen. En forfatter som tjener udmærket på at skrive og sælge bøger, har lige fået 850.000 DKr. af Statens kunstfond. Ak ja. Politikerne her i DK, har bare så travlt med at tale om demokrati og menneskerettigheder i alle andre lande . men her i DK udsættes hver eneste dag, en dansk man for en SKUEPROCESS i STATSFORVALTNINGEN ligesom i USSR, DDR, SOVJET, fordi her er systemet altid sådan, at du er en mand og du skal derfor ikke have ret til at se dine egne børn mere efter skilsmissen. De er dette som de sociale og liberale politiker kalder demokrati, for den danske mand.
    Voltaire havde ret: »Historien gentager sig ikke, men mennesker gør
    EC Shade

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg ser, at mit indlæg, sendt i går ca. kl. 24:00 ikke er kommet på?

  16. Af Hans Hansen

    -

    P CHRISTENSEN – 27. MAJ 2014 18:46
    Var nazisme også bare en “anden kultur” ?
    Kan man bare påberåbe sig “kultur” som påskud for sine fascistoide overgreb på andre mennesker ?

    ———-

    Ja nazisme er en politisk kultur. Det samme er politisk islam, og utallige andre politiske kulturelle eksperimenter, blandt flere medregnet de sekulære socialistiske. Fascistoide kulturer er alle som en baseret på enevælde. Politisk islam er en religiøs version over samme fascistoide tema. Historisk har kristendommen og jødedommen begået ufattelige forbrydelser.

    Politik og kultur betyder ikke det samme, men kan ikke adskilles i praksis.

    Nej, man kan moralsk ikke påberåbe sig kultur som begrundelse for fascistoide overgreb. DVS mange har forsøgt, men de vil alle ende med på sigt at uddø. Årsagen er, kort sagt, at fascistoide regimer ikke er bæredygtige.

    Ellers er dit spørgsmål irrelevant. Det er sympatisk, men naivt. Verden er ikke, har aldrig været, og bliver formentlig aldrig svigeløst.

    Selve naturen er på en gang både nådesløs og gavmild. Den er samtidig bæredygtig. Du kan ikke forstå begreberne med din sympatiske, men naive opfattelse.

    Spørger man folk om de ved hvad kultur og politik betyder, så er det de færreste der kan svare fyldestgørende.

  17. Af Søren Revser

    -

    Måske den ferme og knivskarpe Lars Løkke via arbejdsformidlingen kan få nyt job hos Danish Crown på Bornholm – Nåh nej…

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg kan stadig ikke se, at min indlæg er kommet på – jeg henviser til min tidl forespørgsel herom, 28. maj 18:38 – og jeg kan ikke se mulighed for at komme ind på ‘ældre’ indlæg for at se, om der er noget der er sprunget I rækkefølgen – som det sommetider er sket på Lisbeth Knudsens blog med mine indlæg???

    Det er trods alt ofte et større arbejde at komme med indlæg!

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg skrev bla, at det psykologiske er vigtiger end al mulig snak om moral/umoral og relativisme og absolutism I dette eksempel, fordi det gælder om – hvis man i en kultur ikke kan forbyde det med ét slag og af de grunde jeg vil nævne, de psykologiske og deres mulige rækkevidde for den enkelte og her de involverede i en enkeafbrænding, som er givet som et ekstremt eksempel på en kulturs håndtering af enker. Den engelske commandant har ment det som en trussel, dette at ville aflive sønnen, hvis han begik et mord, hr på sin egen mor.

    Mord er mord, selv om den, der skal myrdes, frivilligt indordner sig eller muligvis har et stærkt masochistisk træk, som så kan ses som udtrk for pietisme – det er det så I en ekstrem sygelig grad.

    At begå et mord vil altid give en afsmitning for den enkelte, det er som med I krig, og her en kultur, at det bliver såkaldt ´lovliggjort, altså som kutyme. Alle gør det.
    Men – som vi også kan se på vore hjemvendte soldater med såkaldte krigstraumer, svære neuroser at bekæmpe, så føler soldater, der overlevede en krig ofte skyld I forhold til en kammerat, der døde – og de ikke selv. De har samvittighedsnag over de mord, de evt. har begået mm.

    Almindeligvis vil der være en samvittighed, og den påvirkes også, selv om en søn eller en datter for den sags skyld, altså m/k, ikke selv har myrdet en afdød forælder.

    Det stammer helt fra barndomen, hvor mange som børn har måttet resignere overfor overmagten og dens bud, hvor der er blevet grebet forstyrrende ind I selv børnenes sunde driftsliv. Det giver frustratiooner det giver ambivalens overfor også forældre, som vi jo med kristendommen lærer, at dem skal vi elske, selv om de måske ikke harværet særlligt elskværdige.

    Det giver så denne ambivalens med et had/kærlighedsforhold til disse.

    I Indien afliver de stadig pigebørn, og jeg ser enkeafbrændingen som (også) et brug af kvinder til at føde og gøre gode gerninger I et hjem, og når den opgave så ses som endelig slut med en ægtefælles død, her manden, så er det et latent had, som også ligger i situationen – kvinden som affald, ud og væk – vi har iøvrigt heller ingen sociale ydelser til hende el gider betale for hendes liv – uanset vi selv lever og vi har børn og hun børnebørn fx.

    Kvinden er således ndoktrineret af kulturen, så dør hendes mand og hun kun er 25 – ved et uheld fx, så ud med kvinden (også hvis hun er gravid eller efter en evt. tilladt fødsel?) Der melder sig mange spørgsmål, og Støvring har haft emnet oppe før, hvor jeg læste vel halvdelen af den afhandling, samfundsvidenskabelig, som forelå. Den var ikke særligt dybtgående i sig selv i forh til, hvad den lagde op til af problematic – men der skal mere til end – en yderligere dimension til en forståelse, og her nytter heller ikke en alm psykologi, vi skal grave dybere og anvende (hvis det var i dag, at vi ville påvirke en nation af gudgivne mordere, som også tillades i en reel krig: myrd løs. Hvad også mange gør i krige generelt. De kommer af med en del af også barndommens ophovede og fortrængte aggressioner.

    Det er ikke tilladt, der falder en straf. Vi har alle i en el anden lille el større målestok et strafbehov, hvis vi overtræde forældre og opdrageres ‘love’ – uanset om det vi foretager os er ganske sund og ikke er nogen dominans på andre.

    Det ses el opfattes ikke af den enkelte, hvis noget går galt, at der kunne være et link til et sådant strafbehov, fordi programmeringen fra barndommen har fortalt noget andet. Det bevidste og det ubevidste kan være lige lodret modsætningsfyldt i forhold til en konkret situation.

    Det kan handle om det seksuelle, det kan handel om en alm skiferie, hvor den har været for god, så en arm el et ben må brækkes el andet – eller husmoren tager af husholdningspengene for at købe sig en læbestift, hvorefter hun i husholdningen skærer sig i fingere. En lille straf hun ikke kan erkende, fordi hun ikke ved om sligt. Eller en kvinde, som jeg kendte havde købt sig en fin silkekjole, straks en plet på – uden at det faldt hende ind, at hun faktisk nok var blevet for fin i kjolen eller at den el måske samtidig havde været for dyr i forhold til hendes opvækst og strengere krav til blufærdighed – ikke så meget sexuelt, at du ved det. Jeg var til stede – og havde aturligvis ikkei den forstand adgang til kvindens ubevidste osv – men det er almindelige foreteelser og er tit set i sammenhæng med noget, der har været for lystbetonet og ikke tilladet i forh til den enkeltes programmering.

    De to første eksempler husker jeg lige fra min analytikers foredrag – meget enkle og dagligdas til at forstå.

    Men – det kan gå værre for sig i påkaldte tilfælde. Det er mindre kendt og såvidt jeg ved er det kun inden for psykoanalysen at man arbejder med dette og også har erkendt og set sådant materialisere sig:

    Antropologer kan sikkert også udsige en hel del, hvorfor vi har væbnere ved graven over den døde – nok for at passé på, at der ikke sker noget aht til liget; men også fordi man kan være bange for en vis hævn (irrationelt) fra den døde, at der kunne ske en selv noget:

    Og – dette noget er talionsprincippet, øje for øje tand for tand, fordi vi i vores ubevidste med denne ambivalens ligefrem i en el anden grad kan have dødsønsker over selv vore kære ..hvorfor vi kan ‘finde på’ ubevidst for os selv at finde ‘en egnet straf i forh til voresegen programmering. Det kan være sygdom, det kan være noget, der går skævt i job el forretning – uden at den enkelte vil forbinde det med straffen for dødsønsket, når en kær er afgået ved døden.

    Så – jeg forestiller mig trængsler for denne søn og også andre, der kender den afbrændte enke, fordi et mord er et mord. De kom af med madammen uao – selv om de også sørger.

    Derfor bør man ikke manøvere i et helt samfund på den made, FORDI her er reelt tale om et DRAB, begået af en søn i forh til sin mor. Det er ikke en naturlig død for moren, for så kunne man kynisk sige, at det er da ligemeget, hun dør jo en dag alligevel, hvis man ville undslå sig det psykologiske aspect.

    Men her som med krigsneuroserne, så er det egentlige drab, begået af den enkelte.

    Derfor kunne det også være interessant, hvis sådant forekommer endnu at se på følgerne, hvilket kræver specielle ‘øjne’, der skal kigges med for at kunne stille de rigtige spørgsmål til emnet!

    Arzrouni er blot medlem af Etisk Råd for at kunne nedlægge det – han er ultraliberal og ligedan Birk Olesen. De skelner og kan ikke skelne mellem godt og skidt, det jeg også kalder sundt og neurotisk.

    Og – de skal ikke tages til indtægt for det at være såkaldt almliberal med lidt højere til loftet, hvor man er klar over, at det ikke gælder om at domineer andre og lægge dem ned uanset hvad Jeg husker et el andet med Birk Olesen i forh til kvinder og en el anden håbløs udregning, hvad dit og dat koster -han er hen i vejret her, som jeg husker det, hvorfor jeg ikke rigtig interesserer mig for de 2 herrers udsagn.

    Nu håber jeg så, at dette går igennem.

  20. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Kasper Støvring

    Når du taler om liberale, tænker du så på socialliberale, neo-liberale eller ultraliberale?

    Der findes vel kun få menneskersker herhjemme, som går ind for en ideologi (eller religion) i en rendyrket form. Den form for fundamentalisme vil næppe finde opbakning i den danske befolkning.

    At tage helt til Indien for at lede efter forskelle imellem ‘liberale’ og ‘nationalkonservative’ danskere er ikke nødvendigt. Du skal bare opleve et EU-valg herhjemme (eller i Frankrig)..

  21. Af Ali Kasper Olvig

    -

    Kære kasper – som konservativ muslim er jeg lidt overrasket over at være nærmest helt enig i din opfattelse af hvad tolerance indebærer. Så er der stadig håb for Danmark og for at vi kan leve sammen her til lands – gensidigt tolerante over for hinandens livsopfattelser. Har længe frygtet at kæden for flere og flere danskere er hoppet af i forestillingen om en universel kultur og moralopfattelse (den sekulære postkristne moderne vestlige) som man uden at blinke sagtens kan udbrede med sværd og hån til resten af den formørkede del af menneskeheden. Så det glæder mig at læse dit realistiske og tolerante indlæg. Håber du får overbevist nogen af de kulturimperialistiske demokrati-menneskerettigheder-ateisme-kulturkristne ekstremister der ellers sætter meget af debat dagsordenen. Peace in our time…

    Sig: i som afviser Allah og islam
    Jeg følger ikke det I følger
    Og I følger ikke det jeg følger
    Jeg underkaster mig ikke det I tjener
    Og I tjener ikke det jeg tjener…
    I har jeres livsanskuelse og religion og jeg har min
    (koranen)

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit indlæg 29. maj – 11:17

    Jeg fik vist i denne omgang ikke med, at det psykologiske aspekt og ikke mindst et evt. efterspils virkninger, jeg påpeger, i høj grad handler om de ‘formastelige’, der er underlagt et sådant system og må udføre dette, stå for og gennemføre et mord, som en enkeafbrænding uundgåeligt må ses som.

    Det nytter ikke, at der stadig videreføres inhumane undertrykkende foreteelser i en religions navn, hvis et samfund skal udvikle sig, og naturligvis er der også en del, der i disse samfund gør oprør og harmes., har udviklet sig og uddannet sig til en forståelse af, hvad det egtl er, der rent ud sagt foregår. Nu senest med et i offentlighed begået mord på en ovenikøbet gravid kvinde i Pakistan.

    Intolerance skal ikke kunne påberåbe sig forståelse og slet ikke tolerance, hvor det kan lade sig gøre at få stoppet den slags. Heldigvis er vi ikke i DK belemret med sådanne æresdrab, hvilket ville føre til, at den ene slægt hævnede sig på den anden, hvor vi så til sidst kunne udrydde os selv som menneskehed som en ikke ringe følge af sådanne gamle analer, der påkræver sig respect i vore dage.

    Det ville være tilbageskridt for udviklede samfund, hvor politiet i Holland fx for nogle år siden i Holland har meddelt, at de faktisk ikke vidste, hvad de skulle stille op med ca. 600 kvinder, der p gr a islam var blevet holdt indespærret på deres bopæle af deres mænd. Et sidespring – men det er ikke accepteret og skal det heller ikke i civiliserede samfund, der har udviklet sig og væk fra oldgamle opfattelser, der i årtusinder kan ses at være ført med af nogle i og fra nogle af de mellemøstlige lande. med en noget anstrengt opfattelse af halvdelen af menneskeheden og deres værd. Ikke et kønt syn.

  23. Af Rasmus Vestergaard

    -

    “Har længe frygtet at kæden for flere og flere danskere er hoppet af i forestillingen om en universel kultur og moralopfattelse (den sekulære postkristne ,moderne vestlige)”

    Sålænge 80 % af danskerne er medlemmer af folkekirken, og det danske samfund hele vejen igennem er gennemsyret af kristen moralkodeks, er der ikke logik i at skrive om noget “postkristent”.

    Forestiller Ali kasper Olvig sig, at en islamisk kultur og dansk kultur kan eksistere på det samme lille areal uden at der sker det, der sker alle steder, når islam rykker ind? Hvorfor skulle det blive anderledes her? Danskerne og det danske samfund har jo aldrig været godt nok til muslimer, og det er det engelske, svenske, norske, finske, hollandske, belgiske, østrigske, spanske, italienske og græske heller ikke.

    Europæerne vil i muslimske øjne altid være andenrangs, har en muslim fortalt mig, og han er ikke ekstremist og undrer sig over, at vi er så længe om at opfatte det. Vil Olvig virkelig påstå, at man kan leve fredeligt side om side, når den ene part betragter den anden som andenrangs?

  24. Af Ali kasper Olvig

    -

    Post kristen… Fordi folk ikke tror på at kvinder skal tie i forsamlinger, at Jesus var Guds søn der blev korsfæstet for at rette op på arvesynden siden Adam, på satan, på at det er bedre at skære sit øje ud hvis det synder og komme blind i paradis frem for seende i helvede, på at jøderne slog Jesus ihjel fordi de mente at han løj når han sagde han var den ventede Messias og at jøderne derfor er forbandede til evig tid….

    Og et hav af andre ting fra kristendommen. At skilsmisse er imod Guds lov, at sex før ægteskabet er forbudt, at kødet er syndigt – at man ikke må lyve og kommer i helvede hvis man gør, at man skal bede og faste, … Stort set alle kerneelementerne i kristen moralliv.

    Postkristne fordi man afviser kristendommen men alligevel holder lidt fast i det fordi det er tradition og hyggeligt med jul og påske og kirkerne er så flotte. Ikke at man gider være i dem eller noget eller følge eller læse biblens radikAle budskab – måske mest fordi at når nu muslimerne er muslimer så må vi hellere sige at vi er kristne. Eller jeg tager måske fejl?

    Muslimer mener lige som alle mulige andre at de har ret i deres tro. Det gør du også og dem som er uenige har uret. Tolerance er at leve sammen i fred og harmoni alligevel – enhver er salig i sin tro.

    Muslimer lever fint med sine naboer overalt i verden og har en verdenshistorisk enestående track rekord i det henseende. Islamisk kultur er verdenshistoriens første rigtigt globale kultur på tværs af etnicitet og verdensdele, sprog og hudfarve. Muslimer opfandt praktisk talt globalisering – og den tolerance som er nødvendig for at det realistisk kan lade sig gøre. Læg mærke til at jeg siger realistisk. Det gælder nemlig ikke om at opstille de mest idealistiske utopier a la menneskerettigheder og så stille sig skinhelligt bag dem mens verden sejler… Nej tolerance betyder at være oprigtig over for sig selv og acceptere andres ret til at være det samme.

  25. Af Rasmus Vestergaard

    -

    “Nej tolerance betyder at være oprigtig over for sig selv og acceptere andres ret til at være det samme.”

    Det er noget hjemmelavet og vammelt vrøvl beregnet for uvidende og uintelligente personer. Må jeg foreslå et opslag i den danske ordbog.

    Tolerance er dansk for det latinske begreb tolerantia og betyder tålsomhed, dvs. at man tåler noget, som man ikke bryder sig om.

    Jeg tvivler ikke om, at set fra din side har islam opfundet alt godt på denne jord og i himlen druk og sex til evig tid, et mål der i sig selv fortæller om islams spirituøse indhold og civilisationsniveau. Det emne interesserer mig ikke.

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Som jeg har forstået Kasper Støvring, også med dette indlæg, så tænker han på, om vi skal lade andre kulturer passé sig selv. Han tænker ikke på dansk jord, at vi fx skulle acceptere mennesker, der kom hertil og ville foretage enkeafbrændinger.

    Det Ali Kasper Olvig siger 29.5. – 2l:05 i citatet holder ikke, fordi vi har religionsfrihed.

    Når vi skal indrette et samfund, så ville citatet, hvis vi erstatter det med meninger i st f specifikt religion være det same som at sige, at alt er relativt her I Dk, min mening er lige så god som din.

    Det er den ikke altid, fordi der er viden inden for mange felter, der tilsiger noget andet. Enhver kan have sin mening – men det må være viden og det bedste/sundeste argument, der skal gælde.

    Det jeg har nævnt her og andre steder inden for det psykologiske er faktisk universelt, fordi vi mennesker er ens. Der findes fx ikke racer – kun forskellige fremtrædelsesformer, måske også grunde bade geografiske og klimatiske forhold.

    Menneskerer både legemligt og mentalt indrettet ens, hvad angår en psykologisk struktur. Det er kun kulturer, der har forskellige tabuer mv – alt efter, hvor stor en udvikling de har undergået el evt. slet ikke. Vi har her på jorden stadig såkaldt primitive samfund, der har helt andre tabuer end vi fx.

    Da Grundloven blev lavet i sin tid var der ikke tænkt på, at nogen ville blande sig i vores indretning, selv om de havde en anden religion. Det var dengang i langt højere grad en privatsag.

    En stor indvandring gør, at enten må den stoppe – el også må tilkomne indrette sig i samfundets orden, hvis de kun har mere primitive tilgange til opfattelsen af mennesket – mænd er også undertrykt osv.

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, mange af os er kulturkristne, og vi erkender, at et samfund har brug for (nu om dage) institutioner fra fødsel til død, som alle samfund til alle tider har haft nødig el blot etableret sig med uskrevne regler i de primitive samfund, så alle vidste, hvordan det var lige dér, hvor de befandt sig, det miljø de blev født ind i – og hvorfor vi kristne er mere afslappede generelt sagt?, Fordi der er meget sludder også i en bibel, vi ikke kan tage højtideligt, hvis vi skal kunne ånde frit som mennesker, såvel som vi erkendet, at de 10 bud kan vi ikke leve op til – det er gode nok; men urealistiske for en del, og derfor, som sikkert også Ali Kasper Olvig, så kan erhver lave sin egen udlægning af den religion, de nu er tilhænger af, af egen fri vilje el opvokset med.

    Vi har vel 2-300 år på bagen i en slags løsrivelse, fordi vi også har høstet ny viden og mangt og meget, så samfundet kan udvikle sig. Vi har det åbent, så vi kan få øje på problemerne, så vi kan hjælpe el forsøge at komme videre i diverse spørgsmål, dvs blive klogere og ikke stagnere.

    Folk, der er flygtet må også se, hvad de er flygtet fra og ikke, fordi de ikke kan slippe deres bagland eller tør det, blot ønske islam el khalifat indført i Danmark, fordi de synes at vi er åndssvage og ikke forstår frihed, som vi har i en relative størrelse – dvs også med indskrækninger, hvoraf nogle sikkert ikke er hensigtsmæssige og bør fjernes.

    Religion er faktisk en privat affære. Det kommer ikke andre ved, hvad man tror på, hvordan man tror og evt. praktiserer: lidt, meget el slet ikke osv. Vi er et homogent folk, selv om vi i 300 år har haft en jødisk indvandring og mennesker fra andre europæiske lande – men vi har ikke haft det vrøvl, vi har nu, om nærmest, hvordan samfundet skal være.

    Det, du kalder globalisering omkring islam, det vil jeg kalde imperialism med også vold og magt,og hvor kristne og jøder stadig de fleste steder ikke er accepteret og forfølges.

    Desuden er katolikker og protestanter kommet mere overens i forhold til dette at forfølge andre, så folk inden for Europa må flygte, fx hvis de ikke kan acceptere en katolocisme. Vi ser, at inden for islam slås og myrder de stadig hinanden, de to fraktioner: sunny og …..ai, jeg har lige glemt den anden fløjs navn, sorry.

    Og – landet er for lille til paralellsamfund, og mange af os fatter ikke de tilhyllede unge piger, der alligevel går med stramme jeans, høje hæle og alverdens make-up, blander sig med deres unge mandlige skolekammerater, så det er en slags dobbeltmoral ,og hvor især de tyrkiske kvinder, som i forvejen ikke er ret høje, ligner tykke telte, der passerer én. De har kraftige kinder osv – det er virkelig synd, at de skal skjule, hvad de kunne fremvise af deres personlighed, der kunne understrege, at det ikke ligefrem var ‘nonner’, vi ikke kunne tale med.

    Andre igen af de unge kvinder går med lange klæder, der er taljerede og med bare tæer med neglelak i alm sandaler. Det skue at tilhylning – og forskellige farver og mønstre på diverse tørklæder for dog at signalere en vis del af deres personlighed.
    Enkelte her har det klædt – men når så den ældre kvinde til datter og barnebarn, sikkert fra Somalia, i en bus, da hendes tørklæder er røget ned, og man kan se hendes hår, må sætte et klæde i bade uld og neylon på hovedet, så siger jeg i hv f Herre Jemini!

    En anden busoplevelse var, at en kvinde (formentligt konvertit) ligedan indhyllet fra top til tå i sort, med 4-5 børn, hun havde med sig, fik henvendelse fra en lyshåret lille pige, der sat med 2 mindre drenge ved sin side på bussædet, lige foran mig, der sad lidt højere oppe på det første sæde i bussen af disse bagtil, så jeg kunne se ned på børnene og morede mig over, hvordan de snakkede og var interesserede i hinanden, da pigen pludselig skråt over gangen til den anden side til den indhyllede kvinde siger, at drengens skjorte lige bag ved nakken var gledet ned, så nu var der nogen, der havde set hans hud (nok mig, hun mente)!!!

    Skjorten var naturligt åbenstående foran på drengen, så derfor kunne den i deres leg og sjov nemt glide en andelse ned bagtil.

    Det er jo egtl forfærdeligt, hvis børn bliver indhyllet i en sådan forståelse – ikke underligt, hvis de får problemer som voksne med en sådan unaturlighed.

    Vi har også i Danmark for ikke så mange år siden igen – 100 år er jo ingen tid i den store tidsregning – haft forbud, hvor kvinder endikke måtte vise snuden af deres sko, de måtte hverken cykle eller ride, de skule være ærbare langt ud over … ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige andet end en naturlig adfærd, være falske i deres omgang med mænd, alle overdrevent høflige – indeholdende alle arter af fortrængninger på det også i bredere forstand seksuelle område.

    Læsden gamle litteratur i DK, læs den engelske, og alligevel elsker vi disse engelske serer, som jeg for nemheds skyld her vil kalde ‘Upstairs – Downstairs’. der er intet i vejen med dannelse, høflighed og respect, hvor den ikke kammer over i falskhed og opstyltede løjer, hvor bagsiden af medaljen så ofte er yderst problematisk, for igen at sige det lidt let her, og hvor der skal bruges mange kræfter på at holde en façade nede, dvs tøjle de så foragtede seksuelle kræfter, vi naturligt har i os. ofte fortrænge disse osv.

    Gamle tekster kan ikke altid bruges nu om dage – og bør det heller ikke, hvis vi vil udvikle os og tænke mere i ikke ‘fornuft og følelse’ – men sund fremfærd contra neurose, dvs også indtil marven af sygelig adfærd og fremfærd.

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er engelske serier, jeg hentyder til i mit indlæg lige ovenfor. BHL

  29. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Birgit Hviid Lajer

    Du er inde på det rigtige. Grundloven er hverken udtænkt til eller holdbar under de nuværende forhold, og det gælder også andre europæiske forfatninger. Vor vestlige civilisations hævdvundne princip om religionsfrihed kommer til kort overfor islam, forstået på den måde, at religionsfriheden indvirker destruktivt på ikke-muslimers tilværelse, fordi islam netop ikke lader andre i fred.

    Når du skriver, at racer ikke findes, går jeg ud fra, at du mener, at nyfødte uanset hud- og hårfarve reagerer meget ens, og at barnet først formes under sin opvækst af sine omgivelser, og derfor forskelligt i forskellige kulturer. Jeg har mødt psykologer, der påstår, at kultur kan arves. Det er svært at tro på, men skulle der være noget om det, rokker det ved meget af det, som vi dag tror på og anser for fornuftigt og klogt. Jeg tror, at genforskningen vil give os mange overraskelser og allerede har fundet flere, som forskerne har valgt at gå stille med.

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rasmus Vestergaard – 30.5. – 20:20

    Jeg mener, at mennesket – også den voksne naturligvis – er ligedan indrettet fra fødslen uanset kultur, altså legemligt og mentalt udstyret; men hvor vi påvirkes forskelligt inden for såvel den enkelte familie, det enkelte land og dets kultur. Altså – at der ikke findes forskellige menneskelig indretning, at vi alle har hjerte, lunger, nyrer osv siddende på ganske bestemt og samme vis, såvel som vores hjerner er indrettet ind – modsat dyrenes.

    I st f at tale om racer, som om der var flere typer af den menneskellige slægt – altså hvis vi forestillede os, at nogle kun havde ét øje, andre igen 3 finger på hånden, andre igen 6 tæer på gode, nogle 5 ører – altså helt gak, gak her til en forståelse for, hvad jeg mener.

    At vi arver kulturer – joh, der er noget nedlagt i vore gener, og det kan naturligvis godt kaldes kultur, da det, vi ses at kunne arve, stammer fra de forrige generationer i vor slægt. Det kan være forskellige dispositioner i forh til både sundhed og sygdom, livsforløb formentlig også før nogen egentlig identification – efter fødslen og under en opvækst. Ligesom vi arver forskellige udtryk i vort udseende, det vi kalder ligheder.

    Der sker også en vis programmering allerede fra undfangelsen el lige efter – selv om vi mest taler om programmeringen efter fødslen, hvor også selve fødselsforløbet indvirker. Derfor er det vigtigt, at moren har det bedst muligt under en graviditet, at faren er der og kan støtte hende bedst muligt.

    Alt indvirker på barnet, vi ved jo allerede, at det er modtageligt for stemmer og music og støj udenfor sin livmoder-tilværelse; men mores habitus indvirker – har hun mad nok, ryger el drikker hun, såvel som hendes ligevægt i en el anden form.

    Folk, der kommer hertil må forstå, at vi har undergået en udvikling, der måske for nogle af dem er fremmed, endnu – og ikke tilladt i forhold til deres religion, hvorfor de vil forsøge at presse os, så de kan få indflydelse og for nogle en indvirkning i form af dominans på os.

    Det er ikke os, der i eget land skal lade os integrere i en fremmed kultur – men de fremmede, der må finde sig til rette her. Hvorfor flygtede de ellers? For at gentage deres hjemlandes ’succes’, så de matte flygte? De må forsøge at udvikle sig, hvis de skal kunne finde sig til rette her og vi skal kunne leve sammen ude de store gener indbyrdes.

    Så – hvis de ikke kommer med nyt, der kan bruges fremadrettet og ikke tilbageskuende, så dur det ganske enkelt ikke, og vi skal ikke have ‘betalende gæster’ i forh til oprettelse af en anden kultur her med deres hjemlandes velsignelse, så kunne de ligeså godt opholde sig dér.

    Noget er galt – en slags imperialisme også her, kunne vi i en vis udstrækning forledes til at trå, og jo flere, der må flygte el sættes til dette? en slags fortrop? Jo
    mere vant bliver andre lande igen til, at de bare kan flygte til Europa.

    Jeg tror, at vi i forvejen indbyrdes har tilpas at se til – og at indvandring skal være egentlig nød, så de pågældende flygtningelande må presses til ordnede forhold.
    Ellers må vi afslå flygtninge fremover – ellers undergraver vi vore egne samfund ligefrem. Det handler også om ressourcer – og det handler om også at beskytte, de, der har fundet af det her hos os og sammen med os.

    Det skal en mere pragmatisk og egtl hard hånd til dette, så vort demokrati og frihed samt Grundlov ikke misbruges, OG at vi skal stille op constant og forklare for at forsvare os. Det er efterhånden så ganske urimeligt, så vi må fremover fortælle, at sådan er det her i landet. Færdig!

    De mange, der kan tage på ferier i hjemlandet – nogle af dem kan sagtens tage hjem; men jeg er lidt øm over det med børnene, hvis de er vant til landet her – men det er stadig en slags bekvemmelighed, fordi de ønsker vore goder – men ellers fuck you er udsagnet til os.

    Det skal vi ikke kunne lade passere, finde os i fremover.

    Og – der kommer stadig flygtninge. Det er problemet, vi kan ikke slappe af og forsøge at lande med de, der allerede er her. Utåleligt.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Problemet kan også ses at være, OM vi må afvise mennesker, der egentlig er i stor nød! Altså – at andre ikke bare optager pladsen for dem.

    Min PC er desværre pt indrettet på engelsksprogbrug, hvorfor der er vise bostaver, der hurtigt konverteres med fx et ‘c’ i st f dets ‘k’ – eller bollen over å’et forsvinder, såvel som ‘i’ bliver til I. 🙂

  32. Af Ali kasper Olvig

    -

    Kære Birgit (m.fl)

    Det er ret sjovt at læse dit danske på engelsk tastatur. Og måske også symptomatisk: du snakker om imperialisme og at den danske homogenitet er truet osv. Mon ikke truslen snarere er amerikansk imperialisme? Film, normer, sprog, mad, beklædning, kønsroller, ungdomsidealer, samfundsindretning, videnskab, etc.? End muslimske landes kultur. Bander, inklusive problemet i dk, er ukendt i den muslimske verden og er 100% et amerikansk importerer fænomenet. Der er så mange eksempler på dette at det ikke giver mening at nævne det. Sex uden for ægteskab, skilsmisser, ungdomskultur, stoffer… Det er ikke for at give USA skylden men de er fanebærere for langt de fleste negative forandringer i vores danske samfund idag og i løbet af de sidste 70-80 år. Vores forfædre tre-fire generationer tilbage ville tage sig til hovedet over vores moralske standarder idag – er det det du kalder frigørelse og frihed og fremskridt?

    Tillad mig at være kritisk over for den naive fremskridtstro… Verden er i den mest kaotiske tilstand nogensinde pga den vestlige kulturs såkaldte fremskridt som alle partout skal acceptere: familien er stort set opløst som samfundets fundament, moral ændrer sig så hurtigt at forældre og børn ikke længere er på bølgelængde, dyre- plante og mineral verden er i kaos og verden på randen af undergang på grund af overforbrug og en livsstil der søger magelighed og håner nøjsomhed, swinger klubber og pornografi er normalt, samtidig med at folk har sværere og sværere ved at have sex med partnere og lever et Cyber sexliv baseret på onani, overforbrug, forurening, stofmisbrug, alkoholisering, osv…

    Er det fremskridt?

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ali Kasper Olvig – 15:29

    Nu m jeg hellere rette din misforståelse, det er Microsoft, der ved en genindstallering af min maskine ikke fik sat ‘dansk’ på som sprog, hvorfor det skal gøres om, idet den samtidig sætter et rødt mærke under nærmest hvert ord, altså dette der bruges I forb med stavekontrol. 🙂

    Så take it easy, boy, boy .. er jeg lige ved at sige til dig.

    Det er ikke bloggens emne/r, alt du ridser op – men jeg kan kort sige, at jeg ser, at verden over, så er det den amerikanske kultur, der efterlignes af såvel den mellemøstlige verden, den russiske, den asiatiske. Kan folk få store flotte bygninger, teknik, våben, luxus af enhver art, udd I Vesten osv – så efterlignes der og købes løs – altimens USA rakes ned.

    Nej, alt er ikke godt. Der er mange flere muligheder I vore dage end I vore forfædres tid, og de bliver naturligvis benyttet adstadig og mere løssluppent.
    Det jeg forsøger at sige påmange blogs, og du kan slå ind på Tom Jensens nu om Diagnose-Danmark, hvor jeg forleden fik ridset en del op om ‘vore neuroser’, og det gælder verden overl

    Det, jeg kan sige nu, er, at sker tingene I frivillighedens navn, så er det bedre end tvang, hvor alt skal fornægtes fra overfladen, fordi man ikke vil vide af det, se det I øjnene er langt farligere end mulighed for at se og ændre.

    Hvad angår familie, så var bindingerne ofte hårdere I gamle dage, så det er ikke modellen at efterligne og gå tilbage som fx den arabiske, hvor de er klistrer til hinanden hele livet – ofte på en ganske usund måde.

    Når dette er sagt, så er forsømmelserne I vore dage overfor nogle af vore børn ligeså ‘farlig’, fordi de mangler, de får I barndommen, de tilgodehavender de med rette har I forhold til forældrenes nærvær, I den rette alder, hvor det er deres behov, kan forstærke disse forældrebindinger, fordi de skaber huller I psyken – mangel på kærlighed fra dengang, og det kan et parforhold el en partner ikke skulle rette op på, så går det muligvis galt – også af den grund.

    Og – vi straffer ikke på same made ved at ligefrem dræbe uønskede karaktertræk – el slår folk næsten til døde – skærer legensdele af dem osv. I håndhævelse af en opfattelse af en religion med en gud, en straffende figur foroven, man har sat ind til skræk og rædsel, og hvor psyken (som I andre religioner) belemres med en skræk, så man er nødt til at kriges I en guds navn, fordi man ikke tør at afsige en religion og evt. bare se dens uhyrligheder.

    At der er andet at gøre.

    Ingen model er I og for sig god nok I verden til efterlignelsen dd. – men jeg foretrækker så den vestlige tilgang og helst med styr på tingene. Det er det, vi er mange, der forsøger at få. Og – ikke moralprædikener. De ændrer ikke noget alligevel – medmindre man truer folk på livet, så deres liv kan blive et indre mareridt, og selv det holder ikke.

    Så – er der nogen med en el anden religion, der lever med el må leve med et indre mareridt, fordi de skal fortrænge alt, også fordi der ikke skelnes eller forstås en vis form for frihed, der også ofte misforstås af nogle, og hvor folk udlever deres værste neuroser, så er vi Ganske enkelt på den og vil være det I en el flere former for altid. Desværre.

    Det kan ikke forklares tydeligere her – men vi kan fortsætte med enkeafbrændinger og dødsstraffe I det hele taget. En uskik – og jeg ville aldrig bo el bosætte mig I et land med dødsstraf, fordi det er uforstand overfor et menneske, der for det meste også må siges at være mentalt sygt.

    Ligedan ville for stærkt ænkende mennesker aldrig kunne leve i nogle af de mellemøstlige lande uden at komme i klemme el blive aflivet, hvis de åbnede munden – og slet ikke det feminine køn. Det er trange tider dér stadig, fordi der er nogle magthavere, der er så forstyrrede, at de rager til sig, uddanner sig vestligt og siden bekæmper dette i deres kultur/religions navn.

    Ja, velbekomme og velkommen til en ‘manfoldig’ verden, kunne vi sige til hver ny borger her i landet, når vi gerne vil beskytte vore børn bedst muligt. Forældre vil gerne det bedste – de gør ofte det værste, og så har vi miséren ..allehånde uhensigtsmæssigheder for den enkelte selv og dermed ofte også for samfundet.

    Det handler om at kunne sortere i skidtet, og faktisk har en del af de mellemøstlige indvandrere en god portion at kunne lære i opdragelsen af deres børn. Det kan de blot ikke altid p gr a deres religion, hvis de er særligt optagne af den; men heldigvis er der mange intelligente mennesker, der også vil andet og kan se nødvendigheden. Så lad det lykkes, så arbejder vi andre faktisk stadigvæk ihærdigt på at komme fornuftigt videre .. omend en trend el flere kan være imod yderligere, fordi alt skal ideologiseres eller allerede er det. Beton – plejer jeg at sige, værre end at slå i en dyne.

    Nå – god weekend.efter denne svada. 🙂 Mvh BHL

  34. Af Finn Bjerrehave

    -

    Moral og kultur, Danskerne taber terræn både over for Grønland og ikke mindst EU , og endda de Vestindiske øer klager.
    I Grønland ønsker A-Hammond, en forsoning, hvor Helle siger nej, og et fortsat bloktilskud tilflydt, uden nogen form for kontrol, hvor en person i eks. Danmark som kontakter A kassen, bliver reguleret af tusinder uforståelige lovregler.
    Rom traktatens fædre indførte princippet, hvor skatten betales , udbetales den sociale ydelse, hvor en børnecheck, har sat vores Folketing i (DF frygt) nemlig vi vil regulere ydelsen, og selv om EU domstolen underkender vores beslutning, vil C-V-DF , ikke forstå afgørelsen, kun de Radikale opfylder kravet, og moralen i vores Folketing, er 17 mandater.
    Den dårligeste moral udfører vores Danske håndværkere i Norge, de vil nemlig ikke registreres, kun tjene kassen, og selv de Polske håndværkere er dydsmønstre og den Danske model er moralløs.Vores skattevæsen udfører en underlig moral, nemlig de opgiver at krasse ca. 900 millioner gode skattekroner ind fra Danskerne, de mener sagerne er blevet for gamle.
    DONG, er måske den største skurk, især når selv SF revnede efter Dong skulle have mere kapital til usunde projekter, og DR 1 Dokumentaer har afsløret hvordan Dong som eneste selskab i Nordsøen, aldrig betaler til den Danske statskasse, men til gængæld af Folketinget fået en afskrivning i forholdet, investeret 1 milliard, fradrag 2,5 milliard, og når Dong så fik spørgsmålet om hvornår de betaler skat, blev svaret , måske aldrig.
    Moral i en glasbutik. Finn Vig

  35. Af Niels Poulsen

    -

    Den borgerligt konservative debattør, Malene Lei Raben, skrev for nyligt en kommentar om, hvor ekstreme danskerne er blevet i deres afvisning af religion og kultur:

    http://politiken.dk/debat/profiler/raben/ECE2216022/danskerne-er-jo-ekstremister/

    Kommentaren passer på en måde meget godt på debatten her, så jeg får lyst til at citere:

    Citat begyndt:

    Der er ingen tvivl om, at religiøse præferencer, kulturer og vaner er under pres i Danmark. Alligevel bliver vi danskere overrasket og kede af det, når folk i andre lande ser os som fremmedfjendske og snævertsynede. Sådan oplever vi slet ikke os selv.

    Hey, vi er jo Danmark, hvor kvinder arbejder på lige fod med mænd, og børn opdrages som demokratiske samfundsborgere, hvor vi har et sikkert arbejdsmiljø og skrappe regler mod forurening, hvor Vestas er en folkeaktie, fordi vi alle sammen støtter klimaet, hvor vi kører på cykel og er frivillige fodboldtrænere efter arbejde og glade betaler halvdelen af vores løn i skat.

    Vi er danskere og et af verdens mindst religiøse folkefærd, vi kan lave deprimerende film og få folk til at se dem. Frivilligt! Vi er rationelle væsener, der ikke kan forstå, hvorfor verden bliver så vred, når vi uforvarende træder den over tæerne.

    Det er, fordi vi danskere ikke har opdaget, at vi er en lille ekstrem undtagelse globalt set, markant anderledes fra de andre. Og selv hvis vi har forstået vores anderledeshed, lever vi i forvisning om, at de andre befinder sig på et lavere udviklingstrin, imens de stræber efter at blive og indrette sig som os. Men gad vide, om det passer?

    Måske er det os, der er ekstremt anderledes? I forhold til den måde, vi indretter familielivet på, men også i vores ugudelighed.

    I mange lande vil man f.eks. opfatte det som ekstremt koldt og hjerteløst at sende sine børn og gamle på institution, hvorimod vi opfatter det som fornuftigt. Ude i verden er det at være religiøs normen, og tro er en del af tilværelsen.

    Ja, i USA, et land med høj levestandard, er der stater, hvor folk er lige så religiøse som i Iran! Jeg tvivler dog på, at amerikanerne drømmer om at blive som os.

    Der er uendeligt meget godt at sige om vores samfund, men en sideeffekt ved vores verdslige tilgang til tilværelsen er, at vi simpelthen ikke forstår beslutninger, der baserer sig på et andet værdisæt, for eksempel et religiøst grundsyn.

    Vi opfatter troende mennesker som tilbagestående og som folk, der, hvis bare de fik mere oplysning, ville komme på bedre tanker og tænke ligesom os. Derfor hjælper vi dem med lidt ’opdragelse’.

    Citat slut.

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Til det citerede (Niels Poulsen) fra Malene <lei Raben, så er der at sige, at vi har prøvet alt det førhen – selv har jeg mødt nodlge af disse typer, født I 1870'erne og begyndelsen af 1900-tallet. Det er det stramme og rigide, vi fravælger, fordi det har tynget menneskene!

    Familieliv I gamle dag, især på landet, hvor der var større og mindre gårde og mere plads, det var et bade og, fordi mange gamle også gerne ville være fri og leve for sig selv. – Og det står naturligvis enhver frit for; men sædvanligvis hvis nogen vil ændre noget, så kræver det hårdt arbejde med én selv, bønner er ikke altid nok – omend jeg kan mene, at sådant måske kan virke selv-suggererende på psyken, så helheden, dvs bade det bevidste og det ubevidste er med mennesket; men selv ville jeg ville ikke forlade mig på den slags held-og-lotto spil, om en påstet gud nu kunne lide mig eller ikke osv., hvad jeg også hører som udsagn.

    Men – et samfund har brug for institutioner af en slags, og det er dét, der gør det kedeligt med en tro, fordi den skal alle så mene det samme om, hvadenten den er forældet I forhold til moral el decideret menneskefjendsk, selv om den udsiger noget om menneskene, så har vi altså en udvikling på så mange fronter. Derfor også – udover hvad den enkelte finder formålstjenligt for sig.

    Hvis vi ikke var opdraget med sådant, så ville vi kalde det luftkasteller og hokus-pokus; men det sidder for nogle fast I psyken til angst og rædsel, og nogle præster vil så med biblen og lidt psykologi I hand hjælpe mennesker med noget af den dosis, der har forårsaget deres problematic. Sådan er det desværre – og den gode gud kan altså ikke ddirigeren en sådan affære via en præst, især omkring angst så jeg for en del år en tv-udsendelse, hvor vi skulle se, hvor fint det ville gå for en præst.

    Den arme mand, der var I behandling her var mildest talt og så absolut ikke hjulpet, tværtimod – den arme præst havde ikke en dyt forstand på de mekanismer, og årsager, der kunne have udvirket, af mennesket, som det må udarte sig i forh til en opdragelse på godt og ondt, og hvor troen har sin andel for ret så mange mennesker, hvor den har indsnævret deres forståelse af sig selv og dermed den enkeltes sunde virke. Desværre.

    Vores gamle farmor her I familien, der døde for vel 4-5 år siden, ville betakke sig for at skulle bo hos sin datter fx – hun var alt for selvstændig.

    Og – ligedan er det er belastning for nogle, der lige har sluppet børnene, der er flyttet hjemmefra – så at skulle begynde forfra. Jeg tror, at hvor der ikke er to bopæle I forlængelse af hinanden fx, hvor parterne vel at mærke kan sammen, så
    vil familiesakbet bestå bedre med nogen afstand til selvstændigt virke for familierne, fremfor hvet dag og måske med evig pasning af den gamle.

    Er det en søn – skulle han så vaske sin famle mor og far hver dag, eller er det en pige. Det lyder idyllisk – men når det er sagt, så burde der af familierne tages mere vare på de gamle med besøg og evt. andet, hvis de er raske nok til selv at besøg og tage ud iøvrigt.

    Det er ikke mange artier siden, hvor det var alm med søndagsmiddag I familiernes skød – det har få tid til mere, fordi babe en far og en mor arbejder, såvel som der er mange fritidsinteresser børnene skal deltage I og skal bringes til og fra osv. – men hvor bedsteorældre da også deltager osv. Så tingene er ikke så enkle.

    En del gamle er hellere end gerne fritaget I vore dage.

    Ang. religion:

    Hvem siger, at vi skal det – har behov for det, alle og enhver? Lad det være en privat sag, et privat anliggende, så vil meget flaske sig langt bedre fremfor denne institutionalisrende ensretning omkring, hvor meget, hvor lidt, på den rigtige made, inderligt nok osv. at vi ska té os inden for det område.

    Tro er med en gud I spidsen et begreb, så vi kan finde trøst, hvis vi føler afmagt – som da vi var små og vore forældre var der for os. En slags videreførelse af en forældreinstans.

  37. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Finn Bjerrehave – 9:41

    Den nye SF-leder i det grønlandske er faktisk farlig for Grønland og ønsket om den så eftertragtede selvstændighed, udenrigspolitisk! Ligedan vil det influere i hele Norden – el kan det! Men – jeg kan da sagtens forstå ønsket og sikkert også billige det; men det er for naivt. Og – et forsvar dér? Nå – det er uden for emnet, omend det også kan handle om moral osv.

    Jeg ved det ikke – men det kunne snart se ud til, at de arme enkeabrændinger, som åbenbart har vakt interesse nu om dage (foregår de ikke yderst, yderst sjældent?) – men vel som et eksempel for ikke at komme for nær andre emner nu om dage i forh til at diskutere betimeligheden i at blande sig i andre kulturer; men det var måske snarere væsentligt at blande sig i de mange masse-voldtagne pigers skæbne/r i Indien.

    De formastelige bliver nu fængslet – og folk har måttet stå og se magtesløse på sådant mere el mindre, må vi forstå det!? Endog 2 politifolk iblandet i den seneste af disse, hvor to piger siden blev hængt, de var 14 og 16 år gamle og fra en svagere gruppe af indere, hvor deres far har måtet lade stå til!

    Det er grusomt – og det samme i forholdet til den pakistanske kvinde, der nylig blev slået el stenet ihjel af nogle i familien. Ingen kunne stoppe det – politiet reagerede heller ikke.

    Det er muligt el rettere troværdigt, at det giver mening for dem, som Støvring siger i sit oplæg om enkebrændingerne – men skal vi bare lade sådant passere!? Nu var den engelske guvernør fra en anden tid, den stærkt imperialistiske og også autoritære engelske på den tid, så han forestillede sig vel ikke andet end at kunne true med at ihjelslå sønnen, vel for at få ham til at opgive sit forehavende aht til kvinden (og ifølge mig også ham selv) – men han kunne jo have nøjedes med at fængsle ham, så han måske blev forhindret i denne for os at se udåd.

    Det er ikke forkert at blande sig. Det starter enhver udvikling med, hvis man vil gå fra det inhumane til det humane samt oplysning.

    Der er universelle forhold, vi og de forarges over og føler retfærdig harme over eller andet – men hvor man er underlagt sådan og sådan i en vis kultur, indtil nogen kommer og åbner øjnene for dem el truer dem, hvis de ikke ændrer og holder op, hvor folk lider og ikke selv kan magte modsigelser, og hvor de så bliver truet.

    Det lukker visse magthavere øjnene for eller de er totalt blokeret mentalt fra at se og forstå disse uhyrligheder – fordi de så skal stille andet op, hvor de måske ikke har ressourcerne eller de øjeblikkelige muligheder for at styre folkemasser, vi ikke engang kan tælle til nærmest. En process – el muligvis et diktat med øjeblikkelig virkning fra magthavere, hvor det kan lade sig gøre; men vanskeligt, hvis det samtidig er rullet i dej og tjære inden for en kultur så de arme og måske helt primitivt stillede mennesker ikke aner deres levende råd, hvor en gudelignende overinsstans kan komme efter dem, hvad de jo ofte bliver bildt ind – ånder, dæmoner, spøgelser osv.

    Men en process kan sættes i gang, og det må vi håbe på, at det sker yderligere i bade Indien, Pakistan og ligedan disse omskærelser, Henrik Day Poulsen har et debatoplæg om i hht Ægypten – for ikke at tale om omskærelse af drengebørn. Jeg tror, at tiden må være blevet moden til at kunne tage et sådant pørgsmål alvorligt og forstå, at det ikke vare er selve omskærelsen, der kan være problematisk – men et liv uden forhud.

    Tak for denne gang. God søndag – Mvh BHL

  38. Af Niels Poulsen

    -

    @Birgit Hviid Lajer, kl. 13.21

    Det er du i din gode ret til at mene. Jeg synes bare, at du mangler at erkende, at majoriteten af jordens befolkning vil opfatte dine synspunkter som ekstreme. At du med andre ord globalt set tilhører en minoritet.

    Til det at være en minoritet hører efter min opfattelse en vis ydmyghed. Den kan man ikke sige, at du repræsenterer. Jeg synes, at det er dybt arrogant, at du betragter fremmede kulturer som befindende sig på et tidligere udviklingsstadium end vores vestlige. Kulturer, som du – med Kasper Støvrings ord – dybest set ikke ved ret meget om.

    I disse år er den vestlige dominans over verden på retræte – selvom vi i Vesten har meget svært ved at erkende det og finde os til rette med en mere ydmyg position. Både ude og hjemme er vores værdier under pres. Vores kultur er ikke mere i blomstring. Blomsterbørnenes kultur er for nyligt kommet på museum i Den Gamle By i Aarhus. Individets frisættelse fra de overleverede værdier problematiseres igen og igen af de mere eftertænksomme samfundsdebattører.

    Så det er vist på høje tide, at vi dæmper selvglæden og den kulturimperalistiske attitude. Finder tolerancen over for andre kulturer frem. Den tolerance, som liberale ellers bryster sig af, men som efterhånden kun konservative debattører er i stand til at mobilisere.

  39. Af Lene Kattrup

    -

    Moral og kulturforståelse. Emnet interesserer mig. Dette skulle bare have været en kort kommentar, men….. det er jeg vist ikke så god til.

    Hvordan forholder vi os moralsk til anderledes kulturer? Findes der universelle værdier? Kan enkeafbrænding (og andre for os umiddelbart onde eller afskyelige ritualer i anderledes kulturer) af og til være ok etisk og moralsk set? Fordi det er i en anden kultur? Kulturrelativisme. Og bør må man i vores vestlige kultur give tilladelse til at aflive ældre og/eller smerteprægede borgere, når de ønsker det – eller i det mindste legalisere, at vi må assistere dem.

    Jeg har gået og tænkt over dette gode og spændende blogindlæg fra Kasper Støvring, som jeg finder ret fint kommer rundt om nogle af dilemmaerne og overvejelserne, så det bliver tydeligt, hvor kompliceret spørgsmålet er (det samme gælde Kaspers tidligere blogindlæg ”Om enkebrændinger og andre særheder januar 2014). Enkebrændingerne er ikke så aktuelle. Men når dette eksempel med enkebrændingerne vender tilbage, er det fordi, det fremstiller det principielle rigtigt godt.

    Det etiske først – derefter det politiske.

    Jeg synes, jeg kan notere mig, at Kasper Støvring i det mindste har én universel værdi, nemlig at man ikke må presse eller tvinge folk til at begå selvmord – hvis jeg ikke misforstår ham, mere relativist er han altså ikke.. For han skriver jo ligeud, at hvis enken ikke går på bålet frivilligt, så er det under alle omstændigheder ikke moralsk acceptabelt. Jeg regner med, at han her mener, at det gælder uanset kultur. Han kalder i sit indlæg ligefrem ritualet for afskyeligt. Jeg er enig naturligvis.

    Men hvad så hvis enken gør der frivilligt?

    Jeg tænker, at vi her – og i andre tilfælde – bør overveje, hvad man mener med frivillighed – og måske med frihed i det hele taget. Hvis et menneske f.eks. fra barnsben af er blevet hjernevasket til at tro på en menneskefjendsk ideologi, så mener jeg, at dette kan gøre, at vi på visse områder ikke bør tage et samtykke fra dette menneske for gode varer. Medmindre mennesket på en eller anden måde senere i sit liv er blevet oplyst. Jeg erindrer, hvordan Wafa Sultan forklarede, at hun de første år i USA ikke kunne få ind i sin hjerne, hvad ytringsfrihed var. Hun forstod det ikke, fordi hun ikke kunne forestille sig muligheden af at have en frihed på dette område. Jeg tænker også på, at jeg har hørt imamer hævde, at meget troende kvinder, der er blevet grebet i hor, faktisk gerne vil stenes, da det er deres eneste mulighed for at undgå at havne i evig smerte fra helvedes flammer efter deres død. Derfor synes de, steningen er bedre end alternativet. Hvis en kvinde af denne grund ønsker at stenes, taler vi så om frivillighed? Eller er dette menneske så uoplyst, at det ikke giver mening at tale om frihed/frivillighed? Er hendes hjerne ikke ”indtaget”, fordi hun er blevet hjernevasket? En slave ønsker måske efter mange års slaveri ikke sin frihed, og kan jo heller ikke forstå, vurdere eller overskue konsekvenserne osv. osv. Et dyr, der har levet et elendigt liv i et bur, ønsker ofte heller ikke at forlade dette bur, selvom der gives en mulighed for det, medmindre friheden gives og indlæres gradvist. En prostitueret lille gadedreng i Pakistan henvender sig frivilligt til kunderne, men er det nu reel frivillighed. Eller er det en slags tvang, fordi han, dels ikke har alternativer (i det fleste tilfælde), dels ikke har lært andet og ikke kan forestille sig en anden virkelighed? Han er blevet lært op til at tro, at han som menneske ikke har anden værdi end som en genstand, lastbilchauffører kan bruge til sex og betale ham en smule for.

    Enkerne i Indien havde, så vidt jeg ved, næppe noget reelt alternativ til at gå på bålet. De kunne ikke blot vælge at lade være med det, blive hos familien og leve videre. (Der kan have været sjældne undtagelser). Desuden havde disse kvinder, som ofte var en del yngre end mændene, fra små piger fået indlært (læs var indoktrineret og hjernevasket til at tro), at de var mindre værd end mænd, samt at deres liv skulle ophøre, når deres mand døde. Det skulle de gøre for familiens skyld. Så ved man ikke, at det kan være anderledes. Hvor er frivilligheden, hvis man fra man var to år altid har fået dette at vide af alle, man kender. Er det så et udtryk for frivillighed, hvis man selv går op på bålet?

    Så når Kasper Støvring taler om frivillighed i forbindelse med enkebrænding, hvad mener han så, er han sikker på, at han mener frivillighed? Samtykke under pres/ stort pres/ tvang er jo ikke frivillighed.

    Herudover har jeg af og til lyst til at vende det hele på hovedet. Hvad er den dybere begrundelse for i visse tilfælde at mene, at kultur kan blåstemple en adfærd, man ellers finder umenneskelig og etisk set uacceptabel? Kan kultur i sig selv medføre, at noget, man normalt ikke finder kan forsvares, kan blive etisk set i orden. Har vi f.eks. ikke alle et ansvar (universel værdi) for ikke at forårsage et andet levende, følende og sansende individs unødige lidelse? Kan dette ansvar forsvinde i en anden kulturkreds end den vestlige? Det kan jeg ikke se, for jeg mener det etiske ligger i det at være en person og et menneske. Men jeg er dog enig med Kasper i, at spørgsmålet er vanskeligt – og han får nuancerne med. Tak for det. Det gør mange ikke. Kasper beskriver ca. midtvejs tre tilfælde, hvor vi kan forsvare at gribe ind i fremmede kulturer. Her kan jeg følge ham og er enig. Men som han tilføjer, hvis man griber ind i fremmede kulturer, som vi ikke ved så meget om, så er der stor risiko for utilsigtede og uforudsete konsekvenser. Det synes jeg er helt rigtigt. Og vi har jo netop set en del alvorlige lærestykker i dette i de senere år bl.a. Irakkrigen, Libyen, Afghanistan mm. Det fører naturligt til det politiske.

    Det politiske.

    I Kasper Støvrings tidligere Berlingske kommentar ” Etnisk udrensning i den arabiske verden ” fra 15.3.2012 argumenterer han for, at man ofte ikke skal blande sig i andre landes forhold, og at man i hvert til fælde skal tænke sig uhyre godt om forinden. Igen fordi man jo har svært ved at forudse og forstå, hvad der vil ske, hvis man blander sig i en kultur, der er meget anderledes. Konsekvenserne er vanskelige at forudse. Han argumenterer, som før , her rigtigt godt og overbevisende efter min mening. Og jeg er enig ret langt hen ad denne vej. Men jeg kan ikke altid se, at de to ting hænger direkte sammen – det etiske og det politiske. Man kan sagtens være en del mindre relativistisk end Kasper er (igen hvis jeg ikke misforstår ham), men alligevel være meget enig i, at det meget ofte er bedst at være meget tilbageholdene og forsigtig med at tro, at Vesten skal og kan blande sig i andre landes konflikter og kulturer.

    Et er, at man har væsentlige kritikpunkter mod en anden kulturkreds’ værdier og normer på visse punkter. Det kan f.eks. være, hvis der er tale om, at individer behandles uværdigt, umenneskeligt, voldeligt, at kulturen på nogle områder fastlåser mennesker i ufrihed og uvidenhed eller medfører manglende ligestilling og stor forskel på menneskers muligheder i livet – tag kastesystemet for eksempel. Men det er noget andet, om man derfor går ind for ydre politisk indblanding. Man kan sagtens være meget langt fra at være relativist/kulturrelativist (som jeg), og så alligevel mene og være enig med Kasper i, at man i langt de fleste situationer ikke bør blande sig i i andre landes forhold. Man skal i hvert tilfælde være meget varsom og tænke sig mere om, mener også jeg, der f.eks. ikke forstår, at vores udenrigsminister tilsyneladende nu mener, vi skal støtte oprørerne i Syrien. Her kan i høj grad være tale om utilsigtede og uforudsete konsekvenser, hvis vi ”hjælper” på den måde. Vi kan risikere at forårsage endnu mere lidelse.

    Tak for et spændende blogindlæg til Kasper Støvring. Uenig i noget, men enig i en del af det. .

  40. Af Kasper Støvring

    -

    Lene Kattrup: Jeg er glad for, at du læser mit indlæg i den rette ånd, dvs. som en opfordring til at tænke dybere over det, som virkelig er moralske dilemmaer i ordets egentligste og videste betydning: der findes ingen lette løsninger, og hvad gør vi så? Det er en løbende diskussion, og jeg skal ikke her komme med uddybende overvejelser. Blot dette: man kan (næsten) altid kritisere, det ser jeg intet umoralsk i. Om det så altid er det rette at gøre, er en anden ting. Men kritik er ikke identisk med at ”påtvinge” nogen noget. Frivillighed? Rigtig godt spørgsmål. Problemet er jo, at mennesker internaliserer normer, nogle gange også forkerte eller umoralske normer, sådan at tvang føles frivilligt, og så de lider af falsk bevidsthed. Men ikke altid. Og hvad er frihed, hvad er et individ? Kan man kun handler moralsk, hvis man er et fuldt oplyst, autonomt individ? Nej, det synes ikke at være plausibelt. Kender du Lars von Triers film ”Manderlay”? Han går jo for at være lidt politisk korrekt, venstreorienteret. Men denne film er aldeles politisk ukorrekt. Den handler om slaver i USA, der får deres frihed, men bruger denne frihed til at ødelægge alt for sig selv i en grad, så de til sidst ønsker ufriheden tilbage. Og idealisten, der satte dem fri, ender med at piske en af slaverne. Tankevækkende, nej, tankeprovokerende. Jeg tror, at vi må indse, at værdier er mere relative, end vi tror i Vesten; at vi i Vesten udgør undtagelsen – ja, ekstremismen, som Niels Poulsen gør opmærksom på – på verdensplan, at andre ikke nødvendigvis, ja, vel nærmest sjældent ønsker at leve som os, at vi gør det hele sværere for os selv ved konstant at pådutte andre vores værdier (vi har ikke ressourcerne til det, selv om det kan være er moralsk forsvarligt), og endelig har vi længe begået den fejl at modtage udlændinge i den tro, at de ønskede at blive som os – hvilket 40 års erfaring har lært os, at de ikke vil – generelt betragtet – især hvad angår muslimer og islam.

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen – 1. juni – 14:54
    Det erkender jeg da gerne, at jeg skulle kunne tlhøre en minoritet, fordi det er meget få mennesker kloden over, der egtl kender til psykoanalysen og dens udsagn i form af kendskabet til det ubevidste, hvad mennesker igennem mere end 100 år har fortalt deres behandlere i det regi, hvorfor der er sket en del landvindinger inden for den menneskelige psyke, som endikke psykiatere (medmindre de selv har gået i psykoanalyse, der findes vist enkelte på det mere administrative plan i DK) eller psykologer kender til, og hvor der er dele af den menneskelige struktur, de ikke omhandler el kan i deres praksis, såvel som de ikke beskæftiger sig med forholdet bevidst/ubevidst, som kan være diamentralt modsat, hvadPsy udsagn angår.. Du kan bevidst gerne ville noget – men du gør det ikke el det lykkes ikke for dig, og det er ofte erfaringen i f psykoanalysen, at der er en bremse for den enkelte, som der kan løses op for, fordi det ikke har været tilladet ifølge den enkeltes programmering.

    Paykiatere og psykologer skal ikke for at få deres eksaminer gå i nogen form for terapi fx – modsat psykoanalysen, det er et obligatorisk krav og det væsentligste for en analytiker. Ellers kunne man ikke fungere og forstå også dette store område.
    Og – det ses herfra, at alle – også genforskere – burde arbejde meget mere sammen end at modarbejde hinanden, hvad der stadig sker i vore dage.

    Jeg gør udtrykkelig opmærksom på, at enkeafbrændinger kender jeg ikke nøjere til, da jeg ikke har beskæftiget mig med emnet og dermed kulturen i dette; men rent menneskeligt, psykologisk om du vil, så er det nemt at se en sadism eller en masochisme, hvor den forekommer – det er ganske universelle mekanismer. Og – at jeg så er vidende om et strafbehov, som jeg påpeger, så er det ikke for at kritisere, at mennesker er kommet på den slag og må udføre dette rituelt i forhold til deres kultur. Det er ment som en påpegning af, hvad der foregår – også for de efterladte. Støvring er alt for flink, når han skriver, at det må udgøre en mening for dem. Naturligvis – ellers gjorde de det ikke, omend der nok også i deres samfund har været modstridende stemmer til dette. Jeg påpeg3r endog, at det må være interessant at studere dette nøjere, såvel som jeg påpeger, at antropologer sikkert ved mere – men at det ikke er nok med en samfundsvidenskabelig undersøgelse, da en sådan ikke kan stille alle relevante spørgsmål til dette, det psykologiske.

    Nu nævner jeg et af de obligatoriske skrifter, der skal læses inden for psykoanalysen, Sigmund Freud’s “Totem og Tabu”, hvor han i sit forord bla nævner, at hans 4 afhandlinger i bogen, der altså går et spadestik dybere – men ikke er fuldendt – at:

    “De fire her forenede afhandlinger gør krav på interesse hos en større kreds af dannede og kan i grunden alligevel kun forstås og bedømmes af de få, for hvem psykoanalysen i dens egenart ikke er fremmed. De vil bygge bro mellem etnologer, sprogforskere og folklorister på den ene side og psykoanalytikere på den anden og kan alligevel ikke give begge grupper, hvad de mangler: den første en tilstrækkelig introduction til den Nye psykologiske teknik, den sidste en tilstrækkelig beherskelse af det material, som venter på at blive forarbejdet. Afhandlingerne må vel derfor lade sig nøje med at vække opmærksomhed i begge lejre og fremkalde den forventning, at et hyppigere møde mellem prterne ikke kan blive uden udbytte for forskningen.”

    Det vil du sikkert også tolke arrogant – det er det ikke, og det er skrevet i Rom i September 1913.

    Og – erkendende, at mange slet ikke vil vide af sådant, fordi de ikke vil se dybere til årsagerne for mangt og meget, så er der altså i mere end 100 år høstet rigeligt med erfaringer omkring mennesket, hvorfor det kan være givtigt at forebygge – og da at helbrede, såvel som at påpege, hvad det egentlig er, der foregår – også med enkeafbrændinger, og det uanset oprindelse og videreførelse i århundreder og måske længere.

    Ligedan med stening af mennesker for forseelser, vi ikke kan se anden end ret i, hvis et forhold er færdigt, så må folk skilles, og hvis en ægtefælle ikke kan levere det seksuele, så er det en ret at søge sig dækket ind andetsteds, og for mig at se da helst blive skilt først, både aht til sig selv og ens partner, hvilket ikke altid sker i den rækkefølge, såvel som nogle vælger at beholde familien og leve to adskilte liv, det andet med en elsker/elskerinde.

    Jeg er ganske ydmyg overfor tingene; men det nytter ikke, at der ikke kan kommse med også eksakte udmeldinger, hvad skulle vi ellers diskutere og debattere for. Og jeg er ikke enig med dig i din resignation overfor vores kultur, at den er på retræte.

    Det bør den ikke være, og jeg finder os som krigsførende nation endnu mere ekstrem end jeg med mine ord giver udtryk for.

    Min analytiker sagde i sin tid håbefuldt: Mon kendskabet til det ubevidste vil blive det næste trin på den darwinistiske stige?

    Det du giver udtryk for er for mig et ønske om, at det er for svært, at verden skal se, hvad den foretager sig, så vi kunne komme videre og hjælpe, hvor der måtte være ønske og behov.

    Det er erfaringer med mennesker, at mange ting ser anderledes ud end vi troede,
    hvor fx mange forældre søger mere viden – og jeg ser ikke, at vi ikke skal medvirke til en udviklingsproces, hos os selv og andre, hvor vi har noget at bidrage med – fremfor at lade verden passe sig selv og fortsætte med alle de ulykker, der haggler ned over milliarder af mennesker verden over, i den ‘bedste mening/tro/overbevisning, når andet og bedre kan gøres.

    Det mener jeg ikke at vi skal acceptere – men vi kan blive nødt til sådant i forh til andre lande, hvis de selv er så lukkede, at der ikke er mulighed for at påvirke, hvor folk så selv kan tage stilling ved at indse nogle ting; men vi skal i hv f sørge for, at vi ikke selv skal lide under sådanne betingelser.

    Det jeg skriver er også for om muligt at bevidstgøre omkring nogle forhold.

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Poulsen – 1. juni – 14:54

    Al udvikling er process/er – og vi selv lever jo heller ikke mere i en stenalder, og vi er jo selv kun kommet videre ved egen el andres udvikling af også teknik og i det hele taget viden inden for alle de videnskabelige felter, hvor også psykoanalysen hører til, og som mange har høstet glæde af at deltage i, kommet videre og anderledes bedre med deres liv.

    Støvring skriver i sit indlæg 2. juni – 10:02 ganske rigtigt, at vi har 40 års erfaringe med muslimer, at de ikke vil ændre sig. Nogle vil i en el anden grad; men det er meget vanskeligt at ændre på sin opvækst og dens vilkår, fordi det også rammer for nogle ganske dybt i deres karakter, især når/hvor religion har været massiv.

    Lige det ville der ikke være nok analytikere til at ændre for dem, dvs bringe til ikke at føle skyld ved at slippe det mest neurotiske inden for en religion. Det gælder også for danskere – og iøvrigt enhver, som er blevet svøbt ind i allehånde love og regler igennem en tros udsigelser.

    Bent Melchior, som jeg har haft lejlighed til at tale med to gange udtrykte, såvidt jeg husker det, at det afstedkommer også stor skyld, hvorfor han ikke var så tilbøjelig til at medvirke.

    Det er klart, og det er bla også skyld, skyld over at ville bestemme selv, der giver sig udslag også i forh til en religion, hvis det lige er det, der er på tale for den enkelte. Vi skal stadig gøre som ‘far og mor’ har sagt og siger .. 🙂

    Det vil for mange kræve en særlig hjælp som med meget andet.

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I øvrigt er det ganske mangefold mere ekstremt, hvad vi er vidner til, hvordan mennesker bliver behandlet og opfattet verden over .. så jeg ser ikke andet end at det må være et gode, hvis man kan indvirke og udvirke, at den slags holder op.

    Og – i den hjemlige andedam, så kunne jeg unde en vis dygtig politiker nu, at han blev bevidstgjort om sin, det nogle kalder moral, hvilket jeg vil kalde hans neurose – så han ikke gentog disse ‘fornøjelser’ til stor skade for ham selv, for Venstre og dermed for Folketinget, der skal varetage vores forhold her i landet. Dvs – det går i en el anden grad ud over os alle! Men – den slags opsøger han næppe, som jeg ved at firmaer, tidl i hv f, har foreslået deres medarbejdere, der var dygtige – men lige havde et el andet problem, så de kunne beholde deres job.

  44. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg kunne måske gøre obs på, at inden for kunsten, det være sig teater, film, drama og litteratur for ikke at sige malerkunst, så anvender(refererer) kunstnere og andre til psykoanalysen, og jeg stødte på I en bog af Sven Møller Kristensen: “Digtning og livssyn” fra 1960, Gyldendal, at han I forb med en af sine fortolkninger skrev:

    “Det kan ikke benægtes, at Mikkels drømme skjuler uopfyldte ønsker og matte være af interesse for en psykoanalytiker.” Det er fra “Kongens fald” af Johs. V. Jensen, som jeg netop havde læst sidste år, og hvor jeg fik fat I denne bog antikvarisk.

    Jeg holdt som bekendt op omkring 1983 med at ville studere litteratur, da jeg ingenlunde ville kunne komme igennem med psykoanalyse overfor lægmænd, matte jeg konstatere, da en lærer spurgte mig, om jeg I en opgave tolkede det same symbol, der kom ialt 4 gange inden for nogle få sider, havde slået op I et Jung-leksikon. Aner ikke den dag I dag ikke om et sådant, og jeg er heller ikke jungianer – omend der er enkelte brugbare ting fra Jungs side omkring det kollektivt ubevidste fx.

    Men en venlig sjæl anbefalede mig siden danskstudiet, og det var vist dét Sv. Møller Kristensen huserede, og han skulle være mindre bade marxistisk og I det hele taget en venlig mand; men altialt vidste jeg fra et par stykker, hvor svært det ville være at skulle forsvare anvendelse af psykoanalysen, da der også er så væsentlige forskelle på bare at læse Freud mfl og så psykoanalyse i praksis med udlærte fagfolk.

    Men – det var et lille plaster på såret – efter den omgang på et uni I 1980-83/84 – og enkelte privat ting blokerede også I hv f for en tid; men jeg ønskede ikke at vende tilbage til film-studiet, som jeg var påbegyndt et halvt år før og netop havde været til en enkelt mdtl eksamen I. Sikkert fint nok – men ..jeg valgte andet, jeg fand bedre egnet for mit gemyt.

  45. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg fik forleden ikke med med til Niels Poulens indlæg – 1. juni – 14:54:

    At – hvad jeg fagligt står for, så ganske vil kunne forstås af enhver, når det fremlægges i en konkret og oplysende, dvs struktureret orden, som når jeg og andre har undervist, så selv mennesker i det vi kalder ‘primitive samfund’ eller ‘naturfolkene’ el andet igen måske (er der mon ikke mere end 200 af sådanne med deres forskellige systemer og regler, åndemaneri, magi, trolddom oma).

    Disse mennesker er etisk ligeså meget værd som du og jeg, de er ikke mindre begavede el intelligente. De har blot ikke udviklet same materialism og teknik og videnskaber i øvrigt – men de er fuldgyldige mennesker som alle andre på kloden. vi lærer tillage af dem, når Vestens forskere dragger ud og bliver bade fascnerede og klogere.

    Disse mennesker har overlevet til også vore dage, og har de mon alle blot et skriftsprog mmm – men de overlever stadig, de kender naturens indretning og luner og lever stadig under for os at se ganske kummerlige boligforhold og ligedan sanitære såvel som sundhedsmæssige. De har min dybeste respekt.

    Men det skal ikke forhindre os i Vesten i at udvikle os og måske til gavn for os selv i første omgang og siden yderligere, og hvor de såkaldte mere ‘primitive samfunds’ mennesker så ganske er ligeså duelig som alle andre til at tilegne sig viden – udover det ny testament! – det være sig teknik og andet, der kan gøre hverdagen nemmere for dem, så de fx heller ikke skal løbe efter vand mange kilometer hver dag, hvorfor de er glade for, at vi kan komme og vise andet osv.

    Nu vil Niels Poulsen gerne tage æren for som konservativ at være mere liberal end de liberale, her mig. Jeg er ikke liberal i egtl politisk forstand, men jeg er individualist og dermed liberal omend jeg skelner mellem forskellige karakterer og forhold, hvor mennesket agerer og kan vurdere, når noget er sundt el neurotisk – og umiddelbart uden at kende til en konkret kultur yderligere, fordi dette at afbrænde mennesker, der er levende endnu, er en sadistisk udøvelse overfor dette, hvor der af de og de grunde, indoktrineret eller ej, under, samtidig skal et masochistisk menneske til for at det kan lade sig gøre, medmindre dette mennesket bliver bastet og bunde og båret på bålet imod deres vilje.

    Der er jo årsager til, at vi mennesker finder det barbarisk, såvel som det nu diskuteres i USA, at de afliver mennesker med store lidelser, fordi skidtet til dette ikke virker dødbringende øjeblikkeligt, såvel som jeg er af den opfattelse, at har folk siddet i mange også årtier og ventet på en egtl dødsstraf, så er det barberi af højeste klasse – det er tortur imod et mennesker, der nok har forbrudt sig mod samfundets love og muligvis taget andet/andres liv, såvel som det er uhørt, at folk i Guantanamo kan sidde uden rettergang – er det fordi man ved, at ved skyld, så skal de aflives efter USA’s ‘bedste metoder’. Det vil naturligvis give ravage yderligere.

    Der er ikke noget mere individuelt end psykoanalysen, fordi man kan ikke behandle mennesker imod deres vilje, hvad der så absolut heller ikke er hensigten el naturligt kan være en sådan, såvel som det er hvert enkelt menneskes historie og livsforhold, der er ‘under lup’, når der gives samtykke til en egtl behandling – såvel som ved undervisning så er det ganske frivilligt for mennesker at tage det til sige, de kan bruge og lade resten ligge.

    Men – kunne vi gøre verden lidt nemmere for mennesket, udover materielt og teknik, så så mener jeg ikke, at viden inden for det sundhedsmæssige skulle være til at kimse af – eller uforståeligt for andre.

    Men – som skrevet ovenfor, så er der på verdensplan ikke så mange med en egentlig psykoanalytisk viden. Jeg tror, at jeg for en del år siden så et tal på 2.500 – spredt på vestlige lande og lidt andre tillage. Det kan være øget el faldet – men i DK er man så vanvittigt optaget af kognitiv terapi, som er så ganske indlemmet i også psykoanalysen, der blot har denne yderligere dimension. En enkelt psykolog har bevæget sig videre inden for det psykologiske, såvel som andre igen har gået kortere tid en en el anden terapiform – også den psykoanalytiske.

    Men – fordi en viden er ny og ikke så udbredt endnu så er det ikke at betegne som ekstremisme, så skulle vi kalde al nyere lægevidenskab for det same, selv om den har haft nemmere gang på jorden i form af udbredelse. Den ses ikke så ‘farlig’ el ‘ubehagelig’, ‘ubelejlig’ el andet som psykoanalysen kan beskyldes for at være – omend det da er et hårdt arbejde at gennemføre en egentlig analyse; men besværet værd og en både morsom og lettende foreteelse.

    Det er misforstået liberalisme, hvis vi skulle kunne godtage og altså ikke påpege, sadisme og masochisme, fordi det er for ubelejligt, og vi skal endelig være næsegrus og beundrende til disse enkeafbrændinger, såvel som vel også hekseafbrændinger, voldtægter af indiske piger, slavelignende og ydmygende forhold for mennesker – vi må endelig ikke optræde ‘bedre-vidende’, hvad vi nogle gange er overfor flere barbariske regimer el tendenser i et samfund.

    Vi skal her til lands da endelig have ligefrem s/m-klubber – fremfor at folk selv sørger for disse ‘afstraffelser’, hvis de har behov? Det finder jer er grumt, fordi folk skulle hellere se på, hvorfor de har disse perverse nydelser, at slå og blive slået, muligvis på skift – også mentalt.findes dette s/m jo.

    Vi har rigeligt at se til selv – men det vør ikke forhindre, at også andre end vi selv kan blive klogere også på årsag og virkning.

    Så – Niels Poulsen kan blot ikke forstå, hvad jeg har også her dvs igen, igen – har forsøgt på kortere plads, omend mit ofte har har været langt, hvis jeg også har villet informere, da jeg ikke har hverken opfundet el opdaget psykoanalysen og dens metode el er kommet med alle erfaringerne osv. – lad være med at tillægge mere ‘primitive folkefærd’ en ringere intelligens. Den er visse steder nok mindre blokeret end din – omend du også har ret til at have bade dit ståsted og din mening ..men viden er nu engang bedre, dvs at sætte sig bare en smule ind i tingene, end at tro og derefter mene endog sig selv som mere liberal. 🙂

Kommentarer er lukket.