Kristendommen er et stillads, ikke en stige

Af Kasper Støvring 24

 

Litteraten Johan Chr. Nord har i Tidehverv/Studenterkredsen en række gode kritiske indvendinger imod Jon Gissels – i øvrigt glimrende – bog om konservatisme og kristendom. Jeg har tidligere både anmeldt Gissels bog om deltaget i en debat om forholdet mellem det nationale og kristendommen. Her et par bemærkninger foranlediget af Nords artikel:

 

Kristendommen er ikke et argument. Man kan ikke bruge kristendommen som en færdig facitliste for godt og ondt, når man skal bedømme mennesker, samfund og kulturer. Kristendom er altså hverken lovreligion eller et politisk program. Kristendommen er et dogme, noget, man kan tro. Et paradoks eller et kors for tanken.

 

Man kan derimod godt sige, at kristendommen fremmer nogle bestemte dyder, værdier, normer osv., som er gavnlige for et samfund – f.eks. tillid, ansvarlighed, tilgivelse, næstekærlighed – hvis man altså opfatter disse ting som fundamentale goder. Der findes altså nogle afledte, ikke-intenderede positive kulturelle konsekvenser af kristendommen.

Men man tager fejl, hvis man

1) opfatter kristendommen som værdifuld, FORDI den skaber disse sociale goder (det er at tro med et gustent overlæg),

2) opfatter troen som instrumentel; altså man tror – hvis man tror – ikke på kristendommen FOR AT skabe tillid osv. (men fordi man tror på Kristus),

3) opfatter kristendommen som en stige, man kan bruge til at klatre op til et højt samfundsniveau, som f.eks. det liberaldemokratiske, og at man så kan sparke stigen væk ud fra den overbevisning, at vi ikke længere behøver den: Vi er jo nået herop. Men det er en fejl, mener jeg, for vores samfund kan næppe vedblive at være, hvad det er, uden kristendommen.

 

I stedet for stigen som metafor vil jeg foreslå stilladset. Kristendommen er et stillads, vi ikke kan undvære – altså under forudsætning af at vi ønsker at bevare vores nuværende samfund. Vi skal igen huske, at dette er en sociologisk metafor, ikke en teologisk. Fordelen ved stilladset som metafor er, at et stillads også rummer stigens kvaliteter (man kan klatre op ad det), og at stilladset også udgør et fundament: Vi står på det, når vi bygger på huset (dvs. samfundet). Men et stillads kan også styrte sammen, og så vil vi ikke kunne bygge videre på eller restaurere huset.

 

Som alle andre metaforer har stilladset sine fordele, men også sine begrænsninger. Det kan konnotere noget rent ydre, man står uden for huset og arbejder på det, men kristendommen er jo også en del af selve huset. Så kunne man bruge metaforen, at kristendommen er som sukkeret i sukkervandet: usynligt, men allestedsnærværende. Jeg vil dog gerne bruge stilladset i denne sammenhæng, fordi forbindelsen med håndværket (vi er afhængig af kristendommen, stilladset, når vi arbejder med huset) er tydelig.

 

Hænger det sammen?

 

Min anden kommentar omhandler det moderne gennembrud, altså radikalismens glade evangelium om en ny type litteratur, der viser de frugtbare konsekvenser af emancipationen fra kristendommens åndelige spændetrøje. Modernismen var det, som bl.a. Brandesbrødrene og en stribe forfattere fra slutningen af 1900-tallet programmatisk bekendte sig til. Også modernismen er et anliggende for Gissels opgør og for Nords artikel.

 

Her er det vigtigt at skelne mellem modernisme som program, som litteraturpolitisk og ideologisk legitimering af en ny type kunst, og så de faktiske kunstværker, der blev skabt ud fra dette program. Kunstnere er som bekendt ofte meget klogere i deres værker end i deres officielle holdninger.

 

Tag nu bare J.P. Jacobsen. Han ville gerne gøre Brandesbrødrene glade – ja, som psykologisk tilfælde anglede han vel efter deres anerkendelse – men i sine bøger viste han faktisk det stik modsatte af, hvad modernisme-programmet foreskrev. Det er tydeligt i den fremragende roman ”Niels Lyhne” fra 1880.

 

Faktisk bekræfter romanen tesen om den intentionelle fejlslutning: Man må aldrig læse et kunstværk ud fra forfatterens hensigt med at skrive det. Jacobsen ville skrive en roman, men den er helt uden episke elementer, som ellers kendetegner den traditionelle roman. Han ville skrive en historisk roman, men de historiske momenter er næsten helt fraværende. Han ville vise det latterlige i romantikkens tro på harmonisk enhed (mellem menneske og omverden) og advare mod fantastens tendens til at drømme sig væk; men romanens virkemidler er præget patos, naturskildringer, stemningsdyrkelse, statiske scener osv. (altså romantiske træk).

 

Og vigtigst i denne sammenhæng: Jacobsen ville bekende sig til det moderne gennembrud, men romanen viser, at man ikke kan leve på ateismen, stort set ingen personer i romanen mod til det: De resignerer (hvorfor er så mange store danske romaner fantast- og resignationsromaner?) eller bliver bitre og ensomme uden at have udrettet noget som helst. Jacobsen har (i romanen) ingen tro på menneskets fornuft og karakterstyrke – og hele romanen er opfyldt af personernes ubevidste dragning mod en art religiøst bestemt, mystisk enhedsoplevelse, som vel også ubevidst er Jacobsens egen.

 

Der er intet mærkeligt i, at Brandes-brødrene ikke brød sig om Jacobsens roman om ateisten, der til sidst dør den vanskelige død.

 

 

24 kommentarer RSS

  1. Af Torben Snarup Hansen

    -

    Støvrings stilladsmetafor er god nok! Men nu er huset bygget færdigt, og så bliver stilladset fjernet.

    Aktuelt er “stilladset” til gene, provokation, ærgrelse og irritation for både troende – eller lidet troende – kristne plus andre, der tænker over problemerne. En folkekirkebiskop i Odense har netop slået hånden af en persisk præst, der omvender muslimer til kristendommen. Dette er nemlig politisk ukorrekt, men vistnok noget, Jesus har opfordret til (var han ikke også politisk ukorrekt?). Men biskoppen har altså en anden dagsorden.

    Den biskop er selv med til at fjerne stilladset.

  2. Af Hans Hansen

    -

    Hænger det sammen?

    ——–

    Både ja og nej. Kristendommen er, som alle andre religioner baseret på metaforisme. Går en profeti ikke i opfyldelse, så er det blot en metafor.

    Om kristendommen opfattes som en lovreligion, afhænger helt af “The Eye of the Beholder”. Det ligger jo implicit i al religion som metafor. Derfor afhænger det helt hvordan man er religiøs, mere end om man er. Biblen er bestemt fyldt med love. Det ved du da Støvring?

    Stiger og stillaser. Jo metafoer, men det er også allegorier. Begge er sproglige billeder. I sig realiteten er religionerne fyldt med begge, uden de på nogen måder udgør beviser eller gyldige svar på noget, som du selv nævner.

    Kristendommen fordrer heller ikke viden, blot religiøs tro. Noget jeg forlængest selv har forkastet, uden at forkaste emner der fungerer fint uden religiøsitet. Samtidig kræves der lydighed, og derfor er det også en lovreligion.

    Begynder du for alvor al analysere på biblen, og jeg mener bogstavelig alvorlig uvildig tekst analyse, så vil du finde, at samtlige udsagn modsiges andet sted. Det samme er gældende for koranen med flere. Så er der lidt for enhver smag, for religionernes egentlige årsag er ikke religiøsitet, men politik. En hovedsaglig datidens måde at holde sammen på, og konsistensliggøre, befolkninger, fra før grækernes nytænkning. Intet andet og hverken eller.

  3. Af Søren Sørensen

    -

    Da st. Phillip – novelleforfatteren som skrev biblen mens Han vogtet over moren til en hr. Christ som troet på aktiv dødshjælp – i Ephesus savnet han også nietzches morallære som vist er den han har haft fingrene i her,
    Men de var fedtede og det hele er smurt ind som hitlers konklusioner i nietzches om “det stærke menneske” og om det” gode og onde” og folkets opium for kontrol for du må da i virkeligheden Støvring være ateist som historiespecialist?

    Ateisten dør normalt den nemme død uden skrupler ja, men hvorfor skal de tugtes til at frygte den igen?
    Lad dem dog få deres land Danmark og ikke flere religiøse særstillinger.

  4. Af Michael Hansen

    -

    kristendommen er JESUS !!! amen.intet andet.

  5. Af Henrik Knage

    -

    Kristendommen er hverken stige, eller stillads, men derimod en fugtig skovbund som giver grobund og næring til f.eks. årstidernes skiften.

    En meget interessant tv udsendelse på DR, hvor forskellige kommer ind og holder foredrag om bl.a. hønsestrik og anden mangfoldighed.

    Denne meget interessante udsendelse handlede om “Bjørnedyr”, nogle af de første levende organismer i Universet, næst efter bakterier. “Bjørnedyr” lever i fugtige mosser på tage og fugtige mosser på skovbund. Nogle har 8 ben, medens andre har 6 ben – og de er virkelig levende, så levende og så nærværende og yndige, at jeg omgås mosser med største respekt.

    D.v.s., at jeg aldrig mere kaster brænde ind i brændeovnen, med tyk mos efter den (min) nye viden.

    Kristendom er efter min bedste vurdering et vidnesbyrd om, at jo større viden, desto større ansvar.

    Så kan det godt være viden hentes på en stige, for derefter at materialisere sig som et stillads!

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Kristendommen er også de 10 bud, netop disse bud nedfælget på stentavler af Moses efter 45 dage og nætter på bjerget, men nu kommer problemet.
    Da Moses efter 45 dage og nætter kommer ned fra bjerget til sit folk, har folket i fortvivelsen over hvor Moses var henne, opdigtet en ny gud, og resultatet blev; Moses smadrede sine stentavler og hvordan de så blev kjlinket , de ti bud videreført, henstår til det uvisse.
    Vores Islamiske modstandere som opstod i det 6 århundrede med profeten Muhammed, blev hvis det var Muhammed, som satte ny standart, nemlig han efter hans kones død efter 15 års ægteskab, en ny hustru på kun 6 år, og hvem fortvivler ikke, men det fortælles i bogen Islams kvinder.
    Min påstand: Gud er plantet i alle mennesker,s sjæl, og jo mere vi gør for vores næste, jo mere får vi igen.
    Kristendommen er vores værktøj.Finn Vig

  7. Af Flemming Ast

    -

    Folkekirken er på vej til at syne hen eller dø, hvis den ikke kan udvikle sig indefra og nedefra og afspejle det samfund vi lever i.

    Da jeg har haft den fornøjelse at være en del tid på Johnson Space Center, så opstår der en konflikt imellem fakta og religion.

    Som den danske professor, (plus 2 amerikanere) der forudsagde Higgs partiklen plus en partikel mere, som er blevet gjort til grin i 25 år og ikke kan starte en VHS afspiller, der alligevel er lidt kristen i sin sidste artikel. Han mener, at der er en forbindelse.

    Det er så i denne anledning du kan anvende Folkekirkens indhold, hvis der havde været tale om folkelighed i Folkekirken.

    Men det er der kun, når du sidder og taler alene med en præst, da samtalen er konfidentiel.

    Så en ny Hans Egede og 1 biskop ville være at foretrække. Når men både det gamle og det nye testamente indeholder jo nogle underholdende historier.

    Hvis disse blev omskrevet “til dansk” med eksempler, som vi kender fra idag, så gad flere nok lytte og deltage.

    Kristeligt Dagblads journalist kalder den omstridte præst, for en indvandrepræst. Og lige nøjagtig ordet indvandrepræst er problemet i en nøddeskald. Vedkommende er dansk statsborger og altså dansker, hvis familie (som man siger i USA) kom fra et andet land, ligesom beboerne på Lolland og på Armager.

    At han så besidder en folkelighed, der tiltrækker unge fra andre trosretninger, er biskopperne åbenbart ligeglade med.

  8. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Støvring – jeg fik ikke kommenteret dit seneste blogindlæg om Krarups “demokratisme” opfattelse. Ville have bemærket, at Krarup jo som lutheransk præst selv gør sig skyld i det samme, nemlig ved at ophæve det kristne budskab inkl. dens morallære som noget a priori godt for menneskene. Det er det efter min mening bestemt, men det udelukker jo ikke at andre religiøse eller verdslige idelogiske budskaber kan have en god effekt for menneskene, inkl. også demokratisme. Jeg synes Krarup sætter sig mellem to stole.

    I dagens blog begår du så samme fejltagelse som Krarup, nemlig at ophæve kristendommen – vel så i dit objektiv begrænset til den lutheranske? – til et samfundsmæssig moralkodeks, som a priori er af det gode for det danske folk. Du kæder oven i købet det religiøse trosbudskab sammen med idelogierne: nationalisme og konservatisme. Som i tilfældet “demokratisme” mener jeg som du, at vores folkekirke er meget væsentlig som individuel terapi of en almen institution, som understøtter sammenhængen i vores samfund.

    Men jeg ser slet ikke, hvorfor den katolske, jødiske, eller muslimske kirke ikke kunne have samme funktion, hvis de fik lov til at trives og integreres i et moderne danske samfund. Hvorfor er f.eks. umuligt at forestille sig en muslimsk “Luther”, som i en moderne samfundskontekst kan reformere den muslimske religion?

    Og jeg forstår slet ikke, hvordan du forbeholder dig ret til at sammenkæde mit lutheranske trofællesskab med nationalisme og konservatisme. For mig er beretningen og den barmhjertige Samaritan det altafgørende moralbudskab med store, positive samfundsmæssige konsekvenser, hvad enten man nu verdsligt fører det ud i livet som socialist eller social-konservativ sammen med andre, eller blot ved som individ at opføre sig som et god menneske. I øvrigt har der jo f.eks,. i Sydamerika i mange tilfælde været konflikt imellem den katolske kirke og de traditionelle, national-konservative regimer, og den nuværende pave er jo da heldigvis – set fra min stol – et forbilledligt eksempel. Intet i vejen med national-konservatisme som sådan, men når den udarter som f.eks. i flere Sydamerikanske lande, kan selv du vel næppe finde argumenter for, at kirken også der skal været et kød og blod med regimet til gavn for folket. For hvem mener du da så indgår i den gruppe, som du kalder “folket”?

  9. Af Jesper Lund Lund

    -

    Jeg forstår simpelthen ikke Kasper Støvrings indlæg. Det er sikkert fordi jeg kun er en kulturkristen ateist.

  10. Af Jørn Strand Nielsen

    -

    Støvring – dine internationale, politiske analyser af f.eks. krigene i Libyen og Ukraine er fortræffelige, fordi de er realpolitiske og evner at se samfundene som det brogede kludetæppe de jo er. men når du vender dit blik hjemad mod Danmark dropper du helt din vanlige analyse, og oplever så alt gennem et ideologisk national-konservativt filter. Jeg synes du enten må bekende dig som akademiske analytiker eller national-konservativ korsridder. Vi har brug for stærke kirkesamfund, men de behøver ikke kun at være lutheranske, og de behøver ikke som i et iransk kalifat at være filtret ind i vores verdslige samfunds institutioner. Monarkiet er en nyttig institution, og familien varetager deres job udmærket. Men når danske præster hver søndag er forpligtet til i deres prædiken at bede for vores monarker er det far out i et moderen samfund. Præsten kan bede for dem, hvis de er i krise, eller kritisere dem, hvis de skejer ud. På samme vis som vores udmærkede dronning i sin nytårstale blæser på alle institutionelle bånd, og udtrykker sin mening direkte til folket. Vores kirker og monarki kan sagtens bære i sig selv, så bland dem dog ikke sammen.

  11. Af Henrik Knage

    -

    Det kan uden problemer gøres så kulturelt uforståeligt, at der skal tolke til at tolke det almindelige.

    Personligt har jeg ikke svært ved at tolke det ualmindelige, men meningen kunne godt være, at gøre det kultur – kulturelle lidt længere ned, på et for så vidt “kristeligt” plan – så man ikke behøver være svensker, eller for så vidt muslim, for at forstå G. strengen mellem et stillads og en stige. Ud over, at de danske stiger konstrueres i ALU og ligeså stilladser.

    I Jakarta er ditto lavet af bambus 🙂

    Det hele kan ærlig talt godt blive så indspist intellektuelt, at ingen gider reflektere på på det !

    Er der en ældre kæreste der skal imponeres gennem “Berlingeren” – ellers venligst kom ned fra stilladset 🙂

  12. Af Søren Rasmussen

    -

    Kristendommen er troen på Jesus og hans ord som gengivet i evangelierne (og der er flere end fire).

    Nedskrevne beretninger om Jesu liv og gerninger – og det er kun for oldhebraieske/oldgræske læsere at fortolke biblen i dens nære historiske tid – tæller ikke for såkaldte ‘moderne’ politikkere.

    Kristendommen er hverken et stillads eller en stige – det er Guds kærlighed til mennesket..

  13. Af JANE VON RATHSACH

    -

    Samfund uden et oparbejdet fundament falder fra hinanden. Bogstaver uden lyde bliver til intet i samfund hvor ingeniøren har afmålt omkostningerne uden at forstå prisen.
    Kristendommen er et føjeligt våben til mere end sjælekamp. Uden tro bliver livet uendeligt tørt og uden struktur.
    Det er ved at ske således da tiden er uden forståelse for langsomhedens kvaliteter.
    Bonderøvens succes sagde det samme : fundamentet er livets udtryk i hverdagens ro.

  14. Af Maria Due

    -

    Da Massoud Fouroozandeh nu også er dukket op her, vil jeg ikke undlade et suk over, at jeg trods læsning og forvirret genlæsning af Kristeligt Dagblads artikler om sagen ikke har forstået et klap. Jeg har end ikke den fjerneste anelse, og det hænger måske sammen med et manglende åndeligt stillads.

    Er Massoud Fouroozandeh mon kommet for en særlig detektivtype af en radikal overdommer, og er han i virkeligheden ikke en rigtig folkekirkepræst? Det er meget, meget mystisk, men dommerens mand skriver jo noget, som Kristeligt Dagblad kalder for “Jan-bøger”, så det hele er sikkert grundigt undersøgt skønt klart som blæk. Det skulle jo nødigt kunne siges, at der er gået racistisk lille sort Sambo i den fynske åndrighed for slet ikke at tale om kamp om kolde kontanter. Står sagens hovedperson ikke solidt på det samme antal ben som alle andre?

  15. Af Henrik Knage

    -

    Kan det ikke lade sig gøre at være kristen, uden der nødvendigvis følger en dom i kølvandet herpå ?
    Personligt er jeg da sådan set ret ligeglad med hvad folk tror på, blot det de føler og tror på er overbevisende, nej egentlig ikke. Det behøves ikke engang være overbevisende.

    Det der egentligt er så enkelt, er så enkelt, at mange føler sig i vildrede, fordi det er så enkelt.

    Det gør ikke ondt, at dø, men tiden indtil da, kan godt være ond, og gøre ondt! Døden er Guds højre hånd – mærkværdigvis gør det ikke ondt, at dø. Der er ikke noget at frygte – tro mig, det er rigtigt!

  16. Af Preben Jensen

    -

    Ligesom man ikke længere kan have tillid til det “konservative” barfodsparti, kan man måske heller ikke længere have tillid til en avis hvis debatter fornylig fik indstalleret et robot-filter som vilkårligt, hjerneløst og meningsløst (?) frasorterer alle mulige indlæg, f.eks. indlæg om kristendom kontra ateisme, kommunisme og islamisme. Vi er flere som er dødtrætte af at skrive indlæg som aldrig kommer på. Når betragtninger om det totalitære kontra den kristne kulturarv ikke tåles er vi ovre i noget udemokratisk med anti-dansk og tilfældig (?) cenxxsur som er uacceptabel og som avisen bør afmontere. Det nye filxxter er “en ommer”.

  17. Af Søren Sørensen

    -

    De barfodet kristne fra DF,k især har i masser af kommentarer nu angrebet den konkurrerende tossestamme muslimer..i er jo bindegale begge.

    Jane von ratsach@
    Intet brugbart i et folk der leger bonderøv og hvis eneste tanke er håbet om en ny skruenøgle i julegave..personligt synes jeg at støvrings indlæg er meget godt fundet på for at repræsentere de forældet oldtidsnormer som i kulturkonservativ kristen den har blot ingen gang på jord..også sjovt at se hvor overrepræsenteret disse er i b. Ønsker b at udkonkurrere kd og blive det nye indre missionske fagblad? Godt nok trænge tider mht til aviskøbere.

  18. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    Støvrings problem er, at han ser samfund / kulturer som STATISKE.

    Samfund / kulturer er konstant under UDVIKLING.

    At et samfund (jeg regner med, at i hans indlæg meder han det danske) ikke kan undvære “stilladset” er et postulat, der ingen substans har.

    Den kristne menighed samles om troen på Kristus. Troen udvirkes af Gud og kan ikke vælges. Troen på Kristus og kristendommen er selvfølgelig ikke bundet til et bestemt land / geografisk område.
    Kristendommen er i bund og grund universalistisk, hvad enten man kan lide det eller ej.

    Ingen mennesker kan docere, at et land skal være kristent. Det er et absurd udsagn.

    For mange er kristendommen “huset” og samfundet “stilladset”. Når stormen kommer, Kristus genkomst, skylles stilladset væk.

    Støvring prøver konstant, at gøre nationen (Danmark) til noget vigtigere eller noget der er overordnet kristendommen.

    Dette er en grov og misvisende holdning i forhold til kristendommen, der lige netop er universel, og for de kristne kernepunktet i det kristne liv. Ikke “nationen”.

  19. Af Maria Due

    -

    Ad Anders Kirkegaard Jakobsens indlæg d.d. 8:52

    “Troen udvirkes af Gud og kan ikke vælges.”

    Sådan skriver en kristen og gør dermed sig selv til et medlem af et udvalgt folk, som kaldes kristenfolket. I så henseende er kristne på linje med muslimer og jøder, der pudsigt nok også uden egen medvirken er udvalgte af deres guder.

    “Troen på Kristus og kristendommen er selvfølgelig ikke bundet til et bestemt land / geografisk område.”

    Nej, I er overordnet set en udvalgt international flok, og vi andre er uanset kulør fravalgt trash, der aldrig kommer i jeres himmel. Til gengæld bliver vi også fri for jeres helvede, men der befinder vi os måske allerede, hvis I skal sige det helt ærligt. Eller vi kan måske nøjes med – i jeres øjne – at føre et tomt og intetsigende liv, mens andre, for eksempel Støvrings gode ven Naser Khader, har sørget for at helgardere sig. både i Herren og under Allah?

    “Kristendommen er i bund og grund universalistisk, hvad enten man kan lide det eller ej.”

    Jeg har forstået, at dette spørgsmål ligger Kristi brude og brudgomme meget på sinde, og jeg kan godt se logikken, men vil dog lige smide en lille bemærkning ind om, at professor emeritus Brian Patrick McGuire meget overbevisende har skrevet en bog om, at det tog kristendommen 500 år at slå rod i Danmark, og at der blev klippet en del tæer og hugget nogle hæle, førend det danske sind og den kristne tro fandt sammen.

    Den kristne Gud havde kort sagt en masse nationalt bøvl med danskerne. Eller sagt med andre ord, kristendommen indgik et kompromis med det, der i forvejen lå danskerne på sinde. Sådan er det vel gået med troslivet alle steder, hvor kristendommen har vundet frem, og dermed fik den masser af lokale facetter. Vi må helst ikke kalde dem nationale, og jeg kunne ikke være mere ligeglad.

    Derimod undrer det mig, at man kan have så fast en tro på en god gud, at man finder livet meningsløst uden denne tro og alligevel tager det helt roligt – kynisk roligt – at så mange er fravalgt af denne gud og ikke har en kinamands chance for at få del i dens himmerigsmundfulde. Det var måske en sag for Manu Sareen, der også har helgarderet sig med flere religioner, der ligesom for Khader har befordret karrieren.

  20. Af Jesper Høegh

    -

    Ingen behøver tage stilling til Kristendommen – den uafladelige belysning/diskussion/chikane/bedrevidende er overflødig!

    Kristendom er åndelig – kultur – livsstil !

    Der er ingen tvang – ingen kollektiv livsførelse – ingen undertrykkelse – til- og
    frameldinger efter ønske og behov.

    Gud bevare Danmark.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kristendommen er maaske snarere at betegne som en ramme, hvor indenfor der hersker diverse fortællinger og opfattelser – som andre religioner, filosofiske og politiske systemer, såvel som diverse viden inden for fx naturvidenskaberne, der har hvert deres emne og en slags ramme, hvortil kan kobles dele fra andre rammer til en mere fuldtegnet billede af den viden, der eksisterer inden for fx sundhed.

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er måske yderligere værd at huske, at kristendommen er fortællinger – sådanne eksisterede før en institutionalisering af denne religion, ligedan mennesket. Saa det er vel egentlig en samling historier, erfaringer og diverse vurderinger af en tid, et par tusinde år tilbage, om mennesker på godt og ondt.

  23. Af P Christensen

    -

    Religion er et stillads, der stadig kun er nået til 1.salen og aldrig når videre.
    Menneskeheden er nået et uendeligt antal etager højere op, takket være fraværet af religiøse stilladser.
    Tværtimod bruges religiøse stilladser oftest til at bryde det af andre opbyggede ned.

    http://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/ECE2408266/ultraortodokse-joeder-skabte-kaos-paa-langdistanceflyvning/

  24. Af J.P. Jacobsens malende stil | Kulturkamp

    -

    […] http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/09/19/kristendommen-er-et-stillads-ikke-en-stige/ […]

Kommentarer er lukket.